Årsmagasin fra Amgros

Page 1

ÅRSMAGASIN

AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION – MERE KVALITET FOR PENGENE

STATUS OG PERSPEKTIVER 2011-2012


AMGROS

INDHOLDSFORTEGNELSE

3 4 5 6 7 9 10 11 12 13 14 16 19 20 21 22 22

Forord Kort og godt om Amgros Det er vores fokus Lægemidler til fremtidens sygehus 2011: Året i tal Tema: Den bedste og billigste medicinlogistik Effektive udbud skaber besparelser Er en plukkerobot rentabel? RADS sikrer lige adgang til dyr medicin Nyt it-system understøtter forsyningskæden Tema: Øget sikkerhed uden merudgifter Færre fejl, bedre forebyggelse, mere sikkerhed Tema: Bedre arbejdsgange i medicinproduktionen Klar-til-brug forebygger fejl Bedre produktion af kemokure D-vitaminmangel – et analyseproblem? Mere stabile biologiske lægemidler


FORORD

AMGROS

Kære læser Amgros sikrer regionerne de rette lægemidler billigst muligt. Sammen med sygehusapotekerne arbejder vi konstant på at udbrede best practice, effektivisere driften og øge patientsikkerheden.

Øverst på dagsordenen i det danske sundhedsvæsen står kvalitet. Der skal fokus på det, der skaber bedre kvalitet for patienterne – uden at det koster mere. Amgros har ingen direkte patientkontakt. Men som regionernes lægemiddelorganisation er vi med til at sikre, at der altid er de lægemidler til rådighed, der er brug for på sygehusapoteket – købt til lavest mulige pris. Det er nok også det, vi er bedst kendt for. Men Amgros varetager også mange andre opgaver, der knytter sig til kvalitet og sammenhæng i patientbehandlingen, til logistik og forsyning samt til fremstilling af lægemidler på sygehusapotekerne. En stor del af de opgaver, Amgros løser, handler om at skabe forudsætningerne for, at patienterne i sidste ende kan få den medicin, de har brug for. Det er opgaver, som man måske først lægger mærke til, hvis de ikke bliver løst. Vi er kommet langt ved at være proaktive med initiativer til udvikling og forbedring inden for lægemiddelområdet. Det gælder både på det praktiske plan i

SIDE 3

forhold til udvikling og effektivisering af driften og på de politisk-administrative linjer, hvor Amgros bidrager til at kvalificere lægemiddelbeslutninger nationalt. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi har en tæt og konstruktiv dialog med vores interessenter, herunder Amgros’ væsentligste samarbejdspartnere, sygehusapotekerne, samt kunder, leverandører og andre – både nationalt og internationalt. Tak for det. Selvom Amgros’ kerneopgave også i fremtiden vil være at sikre effektive indkøb af lægemidler og høreapparater, vil vi med årsmagasinet her give et indblik i den palet af spændende opgaver, vi desuden varetager. Opgaver, som i forskellige sammenhænge giver relevant inspiration og resulterer i konkrete løsninger, der er med til at sikre, at de rigtige lægemidler kan gives til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt – også i fremtidens sygehusvæsen.

Velkommen til Amgros. Flemming Sonne Administrerende direktør, Amgros


AMGROS

PROFIL

KORT OG GODT OM AMGROS

Vores historie

6

1990 Fire amter og Københavns Kommune danner Amgros som indkøber på sundhedsområdet

team løser Amgros’ opgaver, nemlig Sekretariatet, Udbud, Registrering, Kundeservice og økonomi, It og projekt samt SAFE Magistrel og sad-produktion

2007

Magistrel produktion

60

Amgros indkøber lægemidler til alle offentlige sygehuse

medarbejdere drejer hjulene rundt hos Amgros

2008 Amgros I/S og Sygehusapotekerne i Danmark (SAD I/S) fusionerer, hvorefter Amgros også varetager opgaver i forbindelse med sygehusapotekernes egenproducerede lægemidler

2008

5 regioner har ejet Amgros siden 2007

Sygehusapotekerne og Amgros’ Forsknings- og udviklingsEnhed (SAFE) dannes

Amgros understøtter sygehusapotekerne Amgros arbejder meget tæt sammen med landets 10 sygehusapoteker, som Amgros understøtter administrativt og har et stærkt forskningssamarbejde med på en række områder.

2009 Danske Regioner nedsætter Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), som Amgros understøtter med otte medarbejdere SIDE 4


PROFIL

AMGROS

DET ER VORES FOKUS

Vores mission Amgros bidrager til rationel og økonomisk udvikling i regionerne gennem stordrift, koordinering, service og rådgivning i forbindelse med tilvejebringelsen af lægemidler, teknologi og løsninger til gavn for samfundet og den enkelte patient.

Sådan er vi placeret i det offentlige sundhedsvæsen

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Det vi gør Amgros er regionernes lægemiddelorganisation, som skaber stordriftsfordele og administrative besparelser ved at samle indkøbet af lægemidler ét sted. Via EU-udbud indkøber Amgros 99 pct. af lægemidlerne til de offentlige sygehuse i Danmark og varetager desuden indkøb af høreapparater til landets høreklinikker. Amgros skaber merværdi ved at samarbejde med sygehusapotekerne om forskning, sikkerhed og registrering af lægemidler. Og ved at servicere embedsmænd, politikere og presse med faktuelle data deler vi viden om lægemiddelområdet til gavn for borgerne.

Sundhedsstyrelsen

Regionerne

Sygehusapoteker

Lægemiddelleverandører

Høreapparat­leverandører

SIDE 5

Høreklinikker


AMGROS

INDLEDNING

LÆGEMIDLER TIL FREMTIDENS SYGEHUS

En kerneydelse på ethvert sygehus er levering af den rigtige medicin til den rigtige patient i den rigtige dosis på det rigtige tidspunkt og til den rigtige pris. Det understreges ikke mindst af, at så godt som alle behandlinger på et sygehus involverer medicinering. Gøre mere med mindre

Fremtidens sygehusvæsen skal passe til patienter, som forventeligt er mere syge og skal behandles i accelererede forløb. Vi kan se frem til færre senge, omstilling til ambulant behandling, kortere gennemsnitlig liggetid per patient og i alt flere behandlede patienter. Det forudsætter ikke alene, at forsyningskæden fra lægemiddelleverandør til patient fungerer optimalt. Medicinen skal også være tilgængelig, straks patienten har behovet – i en så klar-til-brug-form som muligt. Amgros’ rolle

Amgros er sammen med sygehusapotekerne omdrejningspunkt for lægemiddelforsyningen til sygehusvæsenet. Vi varetager en række opgaver, som vedrører indkøb og fremstilling af lægemidler, ligesom Amgros understøtter, at medicinen anvendes sikkert og optimalt. Vores filosofi er, at det sparer penge at gøre det rigtige første gang. Derfor skal vi fortsat rationalisere arbejdsgange og skabe mere kvalitet for pengene – til gavn for patienter, samfund og skatteydere.

SIDE 6

Det kan du forvente

På de følgende sider præsenterer vi et udsnit af den palet af projekter, Amgros håndterer. Nogle af projekterne knytter sig direkte til Amgros’ driftsopgaver, andre vedrører udvikling af nye måder at organisere, effektivisere og koordinere tværfagligt og interregionalt samarbejde på. Atter andre omhandler forskningssamarbejder med sygehusapoteker og universiteter om udvikling af nye metoder til at fremme kvalitet og sikkerhed i lægemiddelbehandlingen – alt sammen inden for følgende tre temaer: •  Medicinlogistik: Hvordan kommer medicinen bedst og billigst fra leverandør til patient? •  Patientsikkerhed: Hvordan øger vi sikkerhed og kvalitet uden merudgifter? •  Medicinproduktion: Hvordan forbedrer vi arbejdsgangene i sygehusapotekernes lægemiddelproduktion? Rigtig god læselyst.


ÅRET DER GIK

AMGROS

2011 ÅRET I TAL

1,6

25

154

mia. kr. i besparelse for regionerne

største lægemidler = 50 pct. af omsætningen

afholdte EU-udbud

131

5,7

21,57

mio. kr. er omsætningen i lægemidler vokset med

mia. kr. i omsætning (lægemidler)

pct. gennemsnitlig rabat fra leverandører

Udviklingen fra 2010 til 2011 Omsætningen i lægemidler er vokset med 2,4 pct. eller 131 mio. kr. i forhold til 2010. Det er den laveste stigning i flere år. Forbruget af definerede døgndoser (DDD) ligger ligeledes kun godt 2 pct. højere end i 2010. En defineret døgndosis svarer til en gennemsnitlig døgndosis til en voksen patient. Større rabat Amgros opnåede at hæve rabatprocenten på lægemiddelindkøb med ca. 2,3 procentpoint – fra 19,30 pct. i 2010 til 21,57 pct. i 2011. Det skyldes hovedsageligt markant bedre priser på de 100 dyreste produkter.

SIDE 7

Vækst i varegrupperne De 25 største præparater, målt på omsætning, stod for i alt 50 pct. af den samlede omsætning i 2011. Indkøbet af disse 25 varer voksede med 7,6 pct. i forhold til 2010. De 100 størst omsættende lægemidler udgjorde i 2011 i alt 4,4 mia. kr. – svarende til 77,8 pct. af den samlede omsætning.


For at sikre at patienterne får den bedste medicin billigst muligt, tilrettelægger og gennemfører Amgros lægemiddelforsyningen i tæt samarbejde med sygehusets afdelinger.


TEMA: MEDICINLOGISTIK

DEN BEDSTE OG BILLIGSTE MEDICINLOGISTIK

Logistik er afgørende for, om patienten får rette medicin på rette tidspunkt. Det betyder, at leverancerne skal indrettes efter de kliniske afdelingers forskellige behov og muligheder. Det indebærer, dels at lægemidlerne er fysisk tilgængelige, når de skal bruges, dels at der er national, faglig konsensus om, hvilken behandling patienterne tilbydes. De senere år har Amgros, sygehusapotekerne, Danske Regioner og regionerne søgt metoder til at bremse de sidste 10 års udgiftsvækst på hospitalsmedicin. Målet er et tværregionalt og tværfagligt samarbejde om styringsmetoder, der sikrer en rationel anvendelse af ressourcerne – uden at det går ud over kvaliteten.

SIDE 9

AMGROS


AMGROS

TEMA: MEDICINLOGISTIK

Effektive udbud skaber besparelser

PH.D.: BEDRE VIDEN OM PRISDANNELSE

Amgros og Syddansk Universitet har udbudt et ph.d.-projekt, som skal give større viden om markedsmekanismerne bag prisfastsættelse og -udvikling på lægemidler i sekundærsektoren. Forskningen inddrager en række af de forskellige udbudsformer og aktører på lægemiddelmarkedet. Projektet har analyseret, hvordan tilstedeværelsen af identiske (generiske) lægemidler og lægemidler, der virker på samme indikation (analoge lægemidler) på samme marked, påvirker prisdannelsen. Projektet løber til sommeren 2012.

I 2007 samlede regionerne medicinindkøbet hos Amgros for at opnå mængderabat og administrative besparelser. Hvert enkelt sygehusapotek køber selv lægemidlerne, men under de rammeaftaler, Amgros har indgået med leverandørerne. Handlen sker gennem Amgros’ it-systemer, mens leverandørene leverer direkte til sygehusapoteket – oftest inden for et døgn. Timede udbud

Amgros timer hvert udbud efter markedssituationen på det konkrete lægemiddel, så vi skærper konkurrencen maksimalt – uden at gå på kompromis med behandlingseffekt og patientsikkerhed. I 2011 har vi lagt stor energi i at monitorere, analysere og formidle markedsinformation. Dels som grundlag for den interne udbudsforretning i Amgros, dels i forhold til, hvordan regionerne kan optimere sine indkøb. Hurtig reaktion er nemlig afgørende for at drage størst mulig fordel af markedet.

Større besparelser

Udbud, prognoser og indkøb er blevet markant mere komplekse. For at sikre en smidig overgang til nye kontrakter introducerer Amgros de nye udbud for sygehusapotekerne. På den måde kan mulige problemer løses i fællesskab, og personalet på sygehusapoteket kan hurtigere løfte deres del af den samlede logistikkæde. En tidligere og mere effektiv implementering på de enkelte sygehuse har god effekt på bundlinjen. Jo hurtigere en besparelse ved de nye kontrakter effektueres, jo større bliver besparelsen. Smidig logistik

I 2011 er Amgros og sygehusapotekerne startet på at afdække metoder til at optimere så mange dele af logistikkæden som muligt. Kæden omfatter alt fra leverandører, som ændrer distribution, lagerstørrelse og lagersteder, til sygehusapotekernes indkøb og videredistribution af lægemidler til sygehusene. Bedre priser

Parallelimportørerne har i 2011 budt ind på at levere nogle af de hospitalspræparater, som originalproducenterne har monopol på i Danmark. Ved at importere fra udlandet kan parallelimportørerne tilbyde en billigere pris. Den øgede konkurrence bidrager til en positiv udvikling i de besparelser, som Amgros kan sikre regionerne.

SIDE 10


TEMA: MEDICINLOGISTIK

AMGROS

Er en plukkerobot rentabel? I visse funktioner kan robotter erstatte mennesker. Det frigør de menneskelige ressourcer til andre opgaver og medvirker til at skabe øget sikkerhed. Automatiseret distribution

”Plukkerobotter” er automatiseret udstyr, som kan plukke hele medicinalpakninger fra et centralt lager. Robotten kan modtage varer til sygehusapotekets lager og plukke til de kliniske afdelingers lagre efter elektroniske ordrer – f.eks. genereret fra de kliniske afdelingers elektroniske medicinskabe. Plukkerobotter er bl.a. udbredte på de private apoteker i Danmark og på sygehusapoteker i England.

Business case

Amgros vil i 2012 i samarbejde med udvalgte sygehusapoteker udarbejde en business case for brugen af plukkerobotter i sygehusapotekernes distributionsafdelinger. Projektet har til formål at afdække, om det kan betale sig at investere i robotterne til varemodtagelse og -pluk. Desuden skal projektet resultere i en generisk business case-model, der kan skabe grundlag for en vurdering på de øvrige sygehusapoteker.

En business case skal kaste lys over, hvorvidt plukkerobotter kan være ressourcebesparende og øge sikkerheden på sygehusapotekerne.


AMGROS

TEMA: MEDICINLOGISTIK

RADS sikrer lige adgang til dyr medicin

OM RADS:

RADS er sammensat af repræsentanter fra regionerne, Sundhedsstyrelsen, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Danske Regioner og Amgros. RADS ser særligt på: •  lægemiddelgrupper, som udgør en væsentlig udgiftspost for sygehusene

Et centralt initiativ for at tilvejebringe den bedste og billigste medicin er etableringen af RADS – Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin. RADS’ formål er at skabe ensrettet brug af dyr medicin på nationalt plan via behandlingsvejledninger og medicinrekommandationer. På den måde sikrer rådet det bedst mulige beslutningsgrundlag, den bredeste opbakning til medicinindkøbet og de mest gunstige rammer for fordelagtige priser.

•  lægemiddelgrupper, der er kendetegnet ved en stærk udgiftsvækst

Udnytter konkurrencen

RADS prioriterer terapiområderne i forhold til kvalitets- og besparelsespotentiale. I samarbejde med Amgros tilrettelægger rådet indsatsen efter eksisterende kontraktforløb, kendskabet til evt. kommende nye lægemidler, patentudløb og ændringer i markedet i øvrigt for at udnytte konkurrencesituationen bedst muligt. Store besparelser

Ved udgangen af 2011 ser 14 fagudvalg på hvert deres terapiområde, i alt svarende til 52 pct. af omsætningen inden for top 100-lægemidlerne. De første områder, der blev gennemgået, var sclerose, hepatitis og HIV, hvortil rekommandationer blev implementeret på sygehusene 1. april 2011. RADS forventer en samlet besparelse på de tre områder på et betydeligt trecifret millionbeløb. I løbet af 2015 er det forventningen, at 42 forskellige terapiområder er i proces.

•  nye lægemidler med stort udgiftspotentiale •  områder, som har potentiale for kvalitetsoptimering eller behov for øget konsensus om behandlingen

Respekt for RADS

Den lægelige opbakning til og forståelse for RADS spreder sig i takt med, at rådets arbejde skrider frem, og at implementeringen og forbrugsopfølgningen faktisk viser, at det fælles regionale projekt lykkes.

SIDE 12


TEMA: MEDICINLOGISTIK

AMGROS

Nyt it-system understøtter forsyningskæden I dag er stort set alle administrative faser af medicinprocessen elektronisk. Det er det sikreste og det mest effektive. I 2010 igangsatte Amgros APOTOprojektet – et nyt apotekssystem, som kan understøtte de logistiske processer i forsyningskæden, altså indkøb, varemodtagelse, lager, ordrehåndtering og distribution. APOTO skal desuden understøtte både den magistrelle lægemiddelproduktion og serieproduktion af lægemidler på de enkelte sygehusapoteker. Effektive arbejdsgange

APOTO erstatter 10 decentrale systemer og baner vejen for flere stordriftsfordele og besparelser, fordi Amgros og sygehusapotekerne får nye muligheder for at effektivisere arbejdsgangene i indkøb og distribution. APOTO sikrer regionerne en ensartet teknologisk platform, der kan håndtere udviklingen i sygehusstrukturen, det øgede fokus på medicinomkostninger samt ændringer i it-systemerne til ordination, dispensering og administration af lægemidler.

Det nye apotekssystem APOTO understøtter effektivt og sikkert alle de logistiske processer i forsyningskæden.

Data til EPJ

APOTO skal også levere stamdata om lægemidler til sygehusenes elektroniske patientjournaler (EPJ-systemer). Sådan understøtter det nye system fortsat et kvalitetssikret datagrundlag for ordination og administration af lægemidler. Og det er vigtigt for patientsikkerheden. Grundsystemet forventes etableret, testet og klar til udrulning ved udgangen af 2012. SIDE 13


AMGROS

TEMA: PATIENTSIKKERHED

ØGET SIKKERHED UDEN MERUDGIFTER

Medicineringsfejl er den hyppigst forekommende utilsigtede hændelse i sygehussystemet og er dermed forbundet med enorme udgifter til forlængede indlæggelser, genindlæggelser, dårlige patientoplevelser og i værste fald invaliditet eller død. I 2010 udgjorde utilsigtede hændelser med medicin omkring 30 pct. af alle de hændelser, der blev rapporteret til Dansk PatientSikkerheds-Database. Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regionerne skal prioritere initiativer, der øger kvaliteten og patientsikkerheden – og samtidig understøtter en begrænset vækst i sundhedsudgifterne. Det indebærer, i al sin enkelthed, at man gør det rigtige første gang. Men det er ikke så enkelt, som det lyder.

SIDE 14


Det er velkendt, at medicineringsfejl er hyppige. Behandling med risikolÌgemidler kan føre til alvorlige medicineringsfejl, og derfor er det vigtigt at forebygge, at südanne fejl sker.


AMGROS

TEMA: PATIENTSIKKERHED

FÆRRE FEJL, BEDRE FOREBYGGELSE, MERE SIKKERHED

Øget sikkerhed med risikomedicin

Bedre brug af blodfortyndende medicin

Forebyg fejl med etiketter

I 2011 arbejder Amgros med det nationale projekt ”Klinisk farmaceutisk service om risikolægemidler”. Projektet omfatter identifikation af potentielle medicineringsfejl og forslag til ændringer i medicineringen inden for fem forskellige behandlingsområder. Det er et oplagt indsatsområde for de kliniske farmaceuter, som arbejder nær patienten. 42 afdelinger og over 5.000 patienter har deltaget. Den endelige analyse ligger færdig i 2012.

Hvert år rammes mange mennesker af en blodprop. Og endnu flere er i behandling for at forebygge, at det sker – eller sker igen. De fleste mennesker kan ikke mærke, at de har en øget risiko, og derfor er det så vigtigt, at patienten tager sin medicin korrekt. Amgros og Syddansk Universitet planlægger et projekt, som netop skal undersøge effekten af forskellige metoder til at hjælpe patienter med at bruge deres blodfortyndende medicin korrekt.

I en travl hverdag på en klinisk afdeling kan det ske, at en læge eller sygeplejerske tager fejl af medicinen. I sjældne tilfælde kan det være fatalt. I 2008 implementerede Amgros det nyudviklede etiketdesign ”Medilabel Safety System” på SAD-præparaterne. Formålet var netop at adskille de forskellige lægemidler visuelt for bl.a. at undgå forvekslingsfejl.

Lægemiddelrekommandationer i praksis Et fuldt udbytte af RADS og de lokale lægemiddelkomitéers rekommandationer kræver en effektiv implementering i den daglige behandling på sygehusene. I projektet ”Lægemiddelrekommandationer i sekundærsektoren – Fra tilblivelse til efterlevelse” beskrives lægemiddelkomitéernes organisation og opgaver. Formålet er at undersøge, i hvor høj grad lægemiddelforbruget stemmer overens med de eksisterende rekommandationslister. Sidste del af studiet gennemføres i 2012, hvor fokus er at teste effekten af forskellige implementeringsmetoder. SIDE 16

Evaluering af effekt

Sammen med Dansk Selskab for Patientsikkerhed er vi i gang med at evaluere, hvorvidt det nye design øger patientsikkerheden. Foreløbige data indikerer, at designet på nogle punkter har forbedret patientsikkerheden i medicineringsprocessen, men at der fortsat er potentiale for forbedringer. En endelig analyse af de indsamlede data foreligger i 2012. Evalueringen er økonomisk støttet af TrygFonden.


TEMA: PATIENTSIKKERHED

AMGROS

Stregkoder øger sikkerheden

God effekt af medicinrådgivning

Færre fejl fra restordrer

Flere udenlandske studier har vist, at elektroniske medicinerings- og stregkodesystemer kan reducere fejl i medicineringen. Amgros og de danske sygehusapoteker har aktivt arbejdet for implementeringen af stregkoder på lægemidlers primærpakning, hvilket er en forudsætning for brug af stregkoder i medicineringsprocessen.

Akutte modtageafsnit er godt på vej på sygehuse over hele landet. Med akutmodtagelsen følger klinisk farmaci i form af medicinrådgivning ligeledes flere steder i Danmark. Effekten af en klinisk farmaceutisk ydelse ved indlæggelse, under hospitalsopholdet og ved udskrivelse er endnu ikke fuldt dokumenteret i det danske sundhedsvæsen.

Når et lægemiddel kommer i restordre, skal der findes et andet præparat til at behandle patienten med. Det resulterer i en række praktiske processer, for at ændringen slår igennem i de elektroniske ordinationssystemer og på hylderne på de enkelte afdelinger. Når den oprindelige vare atter kan købes, skal processen gentages, så det oprindelige præparat igen anvendes.

Pilotstudie

Effektundersøgelse

Stregkodesystemer i medicindispenserings- og administrationsprocessen er mange steder i Danmark endnu i en tidlig fase. Og der er fortsat en række udfordringer i forbindelse med brugen af stregkoder i medicineringsprocessen. I første halvdel af 2012 gennemfører vi et pilotstudie med det formål at klarlægge, hvor barriererne er i forhold til brugen af stregkodesystemer. Ud fra disse data vil vi evaluere systemerne i relation til bl.a. patientsikkerheden på de danske hospitaler.

Udenlandske undersøgelser tyder på, at indsatsen forebygger genindlæggelser og øger patienternes livskvalitet. Derfor deltager Amgros i undersøgelser af effekten af en klinisk farmaceutisk indsats som del af et tværfagligt medicineringsteam på akutmodtagelsen og i stamafdelingen.

SIDE 17

Forebygge fejl

Der er store udfordringer for patientsikkerheden i forbindelse med restordresituationer og præparatskift. Amgros har stort fokus på området og vil i 2012 forberede et projekt, som skal belyse, hvordan vi bedst forebygger risici i forbindelse med restordre i fremtiden.


SAD-lægemidlerne produceres på Sygehusapotekerne i Danmark (SAD I/S). SADsortimentet består af cirka 100 lægemidler. Produkterne kaldes også ’Den registrerede produktion’, fordi de kræver registrering og godkendelse fra Sundhedsstyrelsen. Amgros har et team, der varetager registreringen.


TEMA:MEDICINPRODUKTION

BEDRE ARBEJDSGANGE I MEDICINPRODUKTIONEN

Sygehusapotekernes produktion af lægemidler imødekommer en række særlige behov i patientbehandlingen. Det kan være i form af tilpassede lægemidler eller særlige former, styrker eller pakningsstørrelser, som ikke kan fremskaffes på anden måde. Sygehusapotekerne fremstiller en række nicheprodukter, som medicinalindustrien ikke ønsker at udbyde. Herudover har produktionen betydning for det nationale beredskab i forbindelse med krisesituationer samt den daglige forsyningssikkerhed på landets sygehuse. I 2011 kortlagde Amgros sammen med de danske sygehusapoteker mulighederne for rationalisering, samhandel og fordeling af medicinproduktionen, og vi identificerede en række tiltag, som det giver god mening at løse i fællesskab på sygehusapotekerne.

SIDE 19

AMGROS


AMGROS

TEMA: MEDICINPRODUKTION

Klar-til-brug forebygger fejl

KLARGØRING AF MEDICIN

Op mod 30 pct. af de lægemidler, sygehusapotekerne køber, kræver yderligere klargøring i form af opblanding, fortynding eller lignende, inden patienten modtager præparatet. Klargøringen sker i dag dels på sygehusapoteket, dels på de kliniske afdelinger.

Af hensyn til patientsikkerheden tilstræber Amgros og sygehusapotekerne at kunne levere flest mulige lægemidler som klar-til-brug-løsninger. På den måde kræver lægemidlet minimal håndtering af personalet på de kliniske afdelinger, inden patienten kan modtage behandling – og det øger sikkerheden for både patient og sygeplejerske. På længere sigt er klar-til-brug-lægemidler nødvendige for at udvikle den præhospitale indsats samt behandling i eget hjem.

Ingen opblandingsfejl

Amgros og sygehusapotekerne har udviklet et lukket system, hvor et hætteglas med tørstof af antibiotika kobles til infusionsposen. Koblingen udføres af robotter på sygehusapotekerne i København og i Odense, og produkterne bruges i patientbehandlingen på de tilhørende hospitaler. Når sygehusapotekerne leverer antibiotika i et lukket miljø, er det kliniske personale fri for at optrække og blande medicin med brug af sprøjter og kanyler. Derved undgås opblandingsfejl og antibiotikaspild i medicinrum eller på afdelingerne. Fyldte sprøjter

Fra 2011 er levering af fyldte sprøjter et indsatsområde hos Amgros på baggrund af sygehusapotekernes ønsker til klartil-brug-løsninger samt Sundhedsstyrelsens (daværende Lægemiddelstyrelse) rapport om risikosituationslægemidler. Amgros er i løbende dialog med lægemiddelindustrien for at motivere til, at industrien udvikler sit sortiment. Desuden arbejder vi hen imod at identificere sprøjter, der kan bruges til emballage i sygehusapotekernes fremstilling af de fyldte sprøjter, som industrien ikke kan levere.

Koblingsrobotter forhindrer opblandingsfejl og antibiotikaspild.

SIDE 20


TEMA: MEDICINPRODUKTION

AMGROS

Bedre produktion af kemokure I kræftbehandling indgår ofte lægemidler – og typisk i infusionsform. De tilberedes på sygehusapotekerne som ordreproduktion efter bestilling til den enkelte patient. De seneste år har der været stigende efterspørgsel på færdigblandende kemokure. Robotteknologi

Robotteknologi til fremstilling af kemokure er under udvikling, og brugen af robotter vil bidrage til forbedret arbejdsmiljø, imødegå fremtidig mangel på arbejdskraft og øge kapaciteten til fremstilling af kemokure. I samarbejde med sygehusapoteket i Region Hovedstaden har vi fået erfaring med en cytostatikarobot. Sammen med international viden om den tilgængelige teknologi kan denne erfaring danne grundlag for beslutninger om indkøb og anvendelse af automatiserede produktionslinjer på sygehusapotekerne.

Holdbarhedsdokumentation

Det er nødvendigt at kunne dokumentere holdbarheden af den færdige kemokur for at optimere forsyningskæden fra fremstilling til lagerhold og handel mellem sygehusapotekerne. Det kræver en fælles national kvalitetsstandard, som definerer krav til holdbarhedsdokumentationen. Amgros har sat gang i det store arbejde med at konkretisere standardiserede metoder til at frembringe og vurdere disse data. Det skal i sidste ende afgøre, hvilken holdbarhedsperiode der kan opnås for de enkelte lægemiddelstoffer. Vi inddrager internationale erfaringer og viden i arbejdet.

•  50 pct. øget produktionshastighed med samme antal bænke og normeringer •  Eliminering af alle ensidigt gentagne arbejdsgange •  Leverancehastigheden til klinikken er reduceret til under 90 minutter

Oversigt over antal leverede cytostatikatilberedninger pr. sygehusapotek 2004 – 2011

Semi-automatiske løsninger

Robotter vil aldrig kunne overtage hele produktionen af kemokure. Nogle kure har meget kort holdbarhed, andre skal fremstilles sjældent, og atter andre kræver særlig håndtering. Derfor er det nødvendigt også at optimere den manuelle produktion af kemokure. Amgros forbedrer produktionen ved at indføre hjælpemidler samt semi-automatiserede løsninger, der giver forbedrede arbejdsgange. Vi har identificeret nogle konkrete løsningsscenarier, som skal afprøves – med tanke på efterfølgende implementering på andre sygehusapoteker.

MÅL FOR MANUEL PRODUKTION AF KEMOKURE

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

RAP

73.494

75.426

81.207

81.322

82.802

86.189

86.779

88.345

1,8%

RSS

9.349

10.777

10.291

9.539

9.405

8.826

18.470

20.246

9,6%

SAF

26.772

30.920

32.885

34.853

36.311

38.033

39.660

43.966

10,9%

SØN

3.452

3.800

3.525

2.838

2.770

2.847

2.751

2.752

0,0%

ESB

3.917

3.602

4.694

4.673

4.000

4.350

4.628

4.748

2,6%

VEJ

16.320

20.269

20.778

16.246

16.000

17.000

16.995

16.853

-0,8%

ÅRH

40.990

35.428

39.866

41.121

44.766

45.607

50.462

55.111

9,2%

VIB

4.695

3.687

3.460

3.847

5.107

5.835

5.882

4.104

-30,2%

SARA

5.298

5.717

7.079

6.637

5.418

6.472

6.316

6.842

8,3%

SRN

20.608

23.025

24.108

26.925

30.919

29.630

25.800

28.908

12,0%

Total

204.895

212.651

227.893

228.001

237.498

244.789

257.743

273.886

6,3%

3,8%

7,2%

0,0%

4,2%

3,1%

5,3%

Årlig stigning

6,3% Det enkelte apoteks stigning fra 2010 til 2011

SIDE 21


AMGROS

MEDICINPRODUKTION

D-vitaminmangel – et analyseproblem? Mangel på D-vitamin skyldes for lidt sollys eller for lille vitaminindtag via kosten. Manglen medfører, at patienten ikke opbygger nok kalk inde i knoglerne. Tilstanden giver ofte meget lette symptomer, og først ved mere moderat mangel opstår f.eks. smerter og nedsat kraft i musklerne og smerter i knoglerne.

Problemer med D2

Magistrel D3-produktion

D-vitaminmangel konstateres ved en analyse af en blodprøve, og ved svær Dvitaminmangel kan patienter behandles med indsprøjtning af D-vitamin – f.eks. med D2-vitamin. Det er ikke alle steder i landet, at de anvendte analysemetoder kan måle det korrekte D-vitamin-niveau i patientens blod, når vedkommende bliver behandlet med D2-vitamin. Det betyder i praksis, at en patient kan have meget højere D-vitamin-niveau i blodet, end det man faktisk måler.

En mulighed er at behandle patienterne med et D3-vitaminprodukt. I Danmark findes der imidlertid ikke et kommercielt tilgængeligt produkt med D3-vitamin til indsprøjtning, så løsningen er blevet fremstilling af en injektionsvæske med D3-vitamin i lille målestok.

Mere stabile biologiske lægemidler Mange nye lægemidler er biologiske og har letpåvirkelige proteiner som aktive stoffer. Disse nye lægemidler skal oftest opløses og måske fortyndes, inden patienten kan få dem. Netop fordi proteinerne er sarte strukturer, er det vigtigt at identificere de risikofaktorer, der påvirker lægemidlernes stabilitet. Dermed kan disse faktorer elimineres i sygehusapotekernes fremstillings- og håndteringsprocesser.

Undersøger påvirkning

I samarbejde med Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet arbejder Amgros med forskellige projekter, der har til formål at undersøge, hvordan proteinerne efter opløsning bliver påvirket af f.eks. emballagens overflade, mekanisk stress eller anden håndtering. I projektet arbejder vi i laboratoriet med forskellige analyser af modelstoffer og lægemiddelstoffer, som indgår i kræftbehandling og i behandlingen af sclerose.

SIDE 22


KOLOFON

Udgiver Amgros I/S Redaktion Publico Kommunikation Tekst Amgros I/S Design Ineo Designlab Oplag 500 stk. Tryk We Produce Tilgængelig på www.amgros.dk


Amgros skaber kontante fordele for det offentlige sundhedssystem ved et samlet indkøb af læ­gemidler og høreapparater. Det er vores styrke og eksistensberettigelse. Med vores arbejde, og i samarbejdet med sygehusapotekerne, bidrager Amgros også til at udbrede best practice, effek­tivisere driften og øge patientsikkerhe­den. Ligesom vi servicerer embeds­mænd, politikere og presse med faktuelle data for at dele viden om lægemiddelområdet til gavn for borgerne. Vidste du for eksempel, at: •  Amgros sparer det offentlige for cirka 1,6 milliarder kroner om året? •  Amgros skaber merværdi for regio­nerne ved at samarbejde med sygehu­sapotekerne om forskning, sikkerhed og registre­r ing af lægemidler? •  Amgros anvender en komplet itun­derstøttet virksomhedsmodel, som varetager komplicerede udbudsforløb fra budgettering over EUudbud til opfølgning på forbrug?

AMGROS I/S DAMPFÆRGEVEJ 22 2100 KØBENHAVN Ø TLF: 8871 3000 FAX: 8871 3008 WWW.AMGROS.DK

•  Amgros understøtter, at lægemidler kommer bedst og billigst fra leveran­dør til patient? •  Amgros arbejder for at øge sikkerhed og kvalitet på lægemiddelområdet uden merudgif­ter? •  Amgros forbed­rer arbejdsgangene i sygehusapote­kernes egen lægemiddelproduktion?


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.