Vanebrud

Page 1

L T d Hvordan du veksler 7 gamle vaner til ny kreativitet

AKADEMISK FORLAG


Vanebrud Hvordan du veksler 7 gamle vaner til ny kreativitet Lene Tanggaard © 2018 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Morten Tinning Sørensen og Martin Blok Johansen Omslag og sats: Peder Hovgaard www.ph7.dk Forsidefoto: Shutterstock Tryk: Livonia Print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter(e). Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme royalty i henhold til ophavsretsloven. Skulle der imod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om aftale var indgået.

1. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN: 978-87-50052-40-1 www.akademisk.dk

Syv gode vanebrud-INDHOLD-0418-V5-FINAL.indd 2

04/05/2018 15.47


Lene Tanggaard

VANEBRUD Hvordan du veksler 7 gamle vaner til ny kreativitet

Syv gode vanebrud-INDHOLD-0418-V5-FINAL.indd 3

04/05/2018 15.47


Syv gode vanebrud-INDHOLD-0418-V5-FINAL.indd 4

04/05/2018 15.47


Indholdsfortegnelse

Forord ...........................................................................................9 I Kreativitet som toppen af isbjerget ..........................................17 Vanernes betydning i kreative processer ..................................19 Hvorfor vedligeholdelse ikke står i modsætning til kreativitet .... 20 Syv gode vanebrud ..................................................................23 En vanebrudspsykologi............................................................24 I nødvendighedens lys .............................................................30 Vi skal både bevare vaner og bryde dem ..................................31 II Drømmen om det kreative liv .................................................33 Kreativitet som livsmodus........................................................35 Når simple, enkeltstående metoder kommer til kort .................41 Lidt om introspektion som metode.......................................... 44 III De syv vanebrud .....................................................................49 At turde fokusere på de vaner og vanebrud, der betyder noget ....................................................................52 1 Spørg ........................................................................................55 Man må øve sig........................................................................58 Det er ikke sikkert, at du selv kan stille de vigtigste spørgsmål ..................................................................60 Den vise spørger ......................................................................63 Opsamling ...............................................................................70

Indholdsfortegnelse | 5

Syv gode vanebrud-INDHOLD-0418-V5-FINAL.indd 5

04/05/2018 15.47


2 Lær ...........................................................................................73 Et tomt hoved er ikke det samme som et åbent sind .................77 Tre praksisser, der kan gøre det nemmere at lære.....................79 Lær noget nyt og se mere .........................................................82 Der er meget at lære for den, der gerne vil være kreativ ...........84 Den nødvendige disciplinering ................................................87 Mesterlære ..............................................................................88 På vej videre ............................................................................92 Opsamling ...............................................................................95 3 Se, mærk, smag, duft, lyt .........................................................97 Vi ser, altså er vi.....................................................................100 Erkendelsens betingelser – i en flyvemaskine .........................103 At se med kroppen .................................................................105 Opsamling ............................................................................. 110 4 Leg .......................................................................................... 113 Leg med en vandflyver........................................................... 117 Gør som Alfons Åberg ............................................................ 118 Får du det gjort? ....................................................................122 Det er okay at falde over noget...............................................128 Find det, du holder af ............................................................129 Opsamling .............................................................................133 5 Tænk .......................................................................................135 Tænkning er vildt ..................................................................137 Vanen som afsæt for tænkning ...............................................139 Vi skal tillade protester .......................................................... 141 Kan man forcere et brud med sin tænkning? ..........................144 Opsamling .............................................................................149 6 Fordyb dig ..............................................................................151 Hvordan bliver man til som menneske i en tid med konstante distraktioner? ................................................154

6 | Vanebrud

Syv gode vanebrud-INDHOLD-0418-V5-FINAL.indd 6

04/05/2018 15.47


En kreativitetsmodel med fordybelse som element.................156 Opsamling .............................................................................165 7 Glem dig selv .......................................................................... 167 Lån dig selv ud til det, der skal gøres ......................................170 Hvorfor glemme sig selv, hvis en skærpelse af egne sanseerfaringer er essentiel?..................................................173 Opsamling ............................................................................. 176 IV Eftertanke .............................................................................179 Noter .........................................................................................183 Kilder.........................................................................................192

Indholdsfortegnelse | 7

Syv gode vanebrud-INDHOLD-0418-V5-FINAL.indd 7

04/05/2018 15.47


If you want to change your art, change your habits. Clement Greenberg1

Syv gode vanebrud-INDHOLD-0418-V5-FINAL.indd 8

04/05/2018 15.47


Forord

Denne bog er skrevet til dig, der savner metoder til at bryde gamle vaner og frigøre energi til at være kreativ i forhold til det, der betyder noget i dit liv. Den er skrevet til dig, der måske har udfordringer med at etablere de gode vaner i hverdagen, der vil få din kreativitet frem. Jeg giver et bud på, hvordan du skaber større fokus og koncentration i dit arbejde og privatliv, og jeg stiller særligt skarpt på vanebrudsmetoder, der kan åbne døren til en gemt eller glemt kreativitet. Når du har læst bogen, har du forhåbentlig haft lejlighed til at reflektere over de vaner, du skal værne om i dit liv, og dem, du måske bør bryde med for at give dig selv bedre muligheder for at bringe din kreativitet i spil. Men hvad er vaner så? Det korte svar er, naturligvis, at vaner er det, vi har vænnet os til. Vi kan vænne os til at spise flere grøntsager eller at gå i biografen hver torsdag med en god ven. Vi kan også vænne os til at ryge, drikke eller spise for meget. Gennem studier af dagbøger fandt tre amerikanske forskere i 2006 ud af, at op til 40 % af vores liv består af ubevidste vaner, rutiner og gentagelser.2 Mange af vanerne er fordelagtige og hensigtsmæssige i vores hverdag. Det kan være vanen med at børste tænder hver morgen eller at smide et par grøntsager i indkøbsvognen, når man er omkring super-

Forord | 9

Syv gode vanebrud-INDHOLD-0418-V5-FINAL.indd 9

04/05/2018 15.47


markedet. Andre vaner kan vi have lyst til at bryde, selvom det kan være uendeligt svært, fordi vaner også rodfæster sig. Vi kan vænne os til at sove for lidt eller tjekke de sociale medier mange gange om dagen. Måske vil du (ligesom jeg) gerne bryde vanen med ofte at lade dig distrahere af uvedkommende information og opdateringer på sociale medier eller af e-mails, der sagtens kan vente med at blive besvaret. Mindre distraktion kan skabe mere tid til din familie, dine nære venner eller dit arbejde. Måske har virksomhedskulturen på din arbejdsplads vænnet jer til at have så travlt, at I har fået svært ved at finde tid til de mere dybe kollegiale samtaler. Tid til de samtaler, som kan flytte jer fagligt og give plads til refleksion. Der kan på den måde være vaner, man gerne vil bevare, og andre, man kan have lyst til at bryde. En af de vaner, vi i et hyperdynamisk samfund kunne trænge til at bryde med, er selve vanen med, at alt konstant skal laves om. Den tanke kan umiddelbart synes som et paradoks i en bog om kreativitet og vanebrudsmetoder. Men min pointe er, at alt ikke hele tiden skal laves om. Vi skal snarere koncentrere os om at finde de konstruktive vanebrud i egen praksis, dvæle lidt ved dem og lade dem virke. En HR-konsulent fra en kommune i Sønderjylland fortalte mig for nylig, at han havde fornemmet, at medarbejderne i hans egen organisation simpelthen var ved at få nok af nye tiltag. Jeg foreslog ham, at de i hans HR-afdeling stoppede alle nye initiativer i et år for netop at bryde vanen med konstant forandring. Det lyder lidt mærkeligt, at det at stoppe op også kan være et vanebrud. Normalt skulle man mene, at man skal ruske op i det hele for at bryde fastlåste vanemønstre. Men hvis tempoet i sig selv forhindrer nytænkning og dermed, at

1 0 | Vanebrud

Syv gode vanebrud-INDHOLD-0418-V5-FINAL.indd 10

04/05/2018 15.47


der skabes noget meningsfuldt nyt, så er det et godt vanebrud at stoppe op. Hvad der udgør gode vaner og gode vanebrud må naturligvis altid være til diskussion og individuelt betinget. I denne bog retter jeg særlig opmærksomhed mod de metoder, jeg selv mener kan frigøre energi til, at vi kan være kreative inden for det, der betyder noget i vores liv. Jeg beskriver syv vaner og en række tilhørende vanebrudsmetoder i syv forskellige kapitler: Det første vanebrud kalder jeg Spørg. At spørge kan være et vanebrud, hvis man har fået for vane at suse gennem tilværelsen uden at stoppe op og stille spørgsmål til de forhold og den virkelighed, man møder på sin vej. Det andet vanebrud kalder jeg Lær. Man kan have brug for at lære noget nyt, hvis man til stadighed blot fortsætter med det, man allerede er god til og fortrolig med. Det er fint at fortsætte i samme spor, hvis det rent faktisk løser de opgaver eller udfordringer, man har, men måske bliver det en anelse rutinepræget, og til sidst løser man måske slet ikke de vigtigste udfordringer, der er at tage fat på. Hvis man hver gang vælger den samme metode til at løse umiddelbart identiske problemer på arbejdet, eller hvis man, lidt mere prosaisk, hænger lidt for fast i de samme opskrifter til aftensmaden, så kan det måske være på tide at lære noget nyt. Det tredje vanebrud kalder jeg Se, mærk, duft, smag, lyt. At skærpe sin sansning kan være et godt vanebrud, hvis man bevæger sig igennem verden uden rigtig at lægge mærke til den. Når vi sanser på nye måder, erkender vi også verden på nye og inspirerende måder og gør nye erfaringer. Og det åbner nye muligheder for kreativiteten.

Forord | 1 1

Syv gode vanebrud-INDHOLD-0418-V5-FINAL.indd 11

04/05/2018 15.47


Det fjerde vanebrud hedder Leg. For børn er legen sjældent et vanebrud, men det kan det ofte være for den voksne. At turde lege med forestillingerne om, hvordan verden hænger sammen, eller, mere lavpraktisk, hvordan man når i mål med et projekt eller forehavende på en ny måde, kan være et givtigt vanebrud. Tænk hedder det femte vanebrud. I en tid, hvor alting synes at gå hurtigere og hurtigere, glemmer vi ofte at stoppe op og tænke os om. Derfor kan vi have brug for metoder, der sætter nye tænkemønstre i gang. Kapitlet giver nogle bud på, hvordan det kan lade sig gøre. Fordybelse er det sjette vanebrud. Kapitlet Fordyb dig handler om at turde bryde med den vane, som mange af vi mennesker i det moderne samfund ligger under for. Nemlig at vi lader os distrahere af alt for mange inputs, nye informationer og nye oplevelser. Det bliver vi ikke nødvendigvis mere kreative af, så fordybelsen er for mange i dag et nødvendigt og tiltrængt vanebrud. Det sidste vanebrud i bogen indbyder til det, jeg kalder Glem dig selv. Kapitlet handler om selvforglemmelse. Selvforglemmelsen kan man have brug for, hvis man er begyndt at tænke for meget over, hvordan man virker på andre, og om man er god nok. Selvforglemmelse handler om at turde være i det, der sker, når man bare lader sig kaste ind i og dvæler ved det. Bogen her er ikke tænkt som nogen færdig opskrift på det kreative liv, men den fremskriver en række elementære metoder til at bryde vaner som afsæt for kreativitet. Metoderne kan naturligvis følges helt slavisk, og du kan som læser vælge at afprøve dem i nævnte rækkefølge, men det

1 2 | Vanebrud

Syv gode vanebrud-INDHOLD-0418-V5-FINAL.indd 12

04/05/2018 15.47


er bestemt også en mulighed blot at læse med, og lade sig inspirere til at finde egne gode vanebrud. Metoderne skal bidrage til at få skaberlysten på skinner, men det er også metoder, som du kan fortolke frit, så de finder deres egen form og relevans i dit liv. Jeg tror ikke selv meget på, at metoder dikterer deres egen anvendelse. De skal fortolkes, tygges på, smages på og måske sættes sammen på nye måder i virkeligheden for at kunne være virksomme. Du kan bruge bogen privat eller i relation til dit arbejde, for jeg føler mig sikker på, at metoderne på forskellig vis kan finde anvendelse i begge sammenhænge. Bogen er forsynet med forholdsvis mange noter og en liste med litteratur og referencer, men man kan sagtens læse bogen uden at konsultere disse. Noter og referencer angiver alene mine kilder og kan fungere som inspiration til yderligere læsning. Jeg tager afsæt i en ret simpel definition på kreativitet, hvor kreativitet forstås som det nye og det meningsfulde i en given sammenhæng. ”Der var du kreativ”, siger vi ofte til hinanden, når vi bliver enige om, at vi har fået en god ide eller lykkes med noget nyt. Det kan sagtens være, at vi helt alene oplever at få en ny ide. Men selv når vi er alene, vil vi ofte være i en slags ’dialog’ med andre. Måske læser vi en bog, måske lytter vi til radioen, måske betragter vi et landskab, der bærer spor af tidligere generationers kultivering og arbejde, mens ideerne opstår. De fleste af vores ideer springer ofte frem spontant og uden at være planlagt. Men vi er for det meste også afhængige af, at andre kan kvalificere dem eller bakke dem op. Det kan også være, at vi skal alliere os med gode kollegaer eller venner for at det lykkes og måske skal vi finde nogle, der

Forord | 1 3

Syv gode vanebrud-INDHOLD-0418-V5-FINAL.indd 13

04/05/2018 15.47


har ressourcer til, at vi også kan føre ideerne ud i livet. Det er fællesskaberne, der bogstaveligt talt skaber noget, men de fællesskaber er afhængige af, at nogle tør tænke nyt, bryde vanerne og forstyrre stabiliteten. Det gør i sidste ende både os selv og fællesskaberne stærkere. Begrebet kreativitet kommer af det latinske creare, som betyder at skabe noget. Det er altså ikke nok blot at få ideer. Vi skal helst skabe noget på baggrund af disse ideer. Det beslægtede ord innovation henviser til udvikling af nye produkter, services og processer, der kan omsættes på et marked. Man kan udvikle et nyt produkt, der kan sælges, eller måske udvikle et tilbud til hjemløse i en kommune eller på anden måde afhjælpe et socialt problem. Man kan også udvikle et nyt koncept for undervisning, for sagsbehandling eller samarbejde i kommunen på tværs af faggrupper eller finde en ny måde at håndtere forældresamarbejde i børnehaven. Skal man have innovation, er man altså afhængig af, at der i udgangspunktet er nogle mennesker, der er kreative. I denne bog skriver jeg mest om kreativitet og stort set ikke om innovation.3 Jeg ved ganske enkelt mest om kreativitet. Og da jeg mener, at kreativitet ofte kan føre til innovation, er denne bog et godt sted at starte – også hvis man er interesseret i at vide mere om innovation. Bogen er frem for alt skrevet til dig, der kan mærke, at dine (eller andres) vaner forhindrer dig (eller jer) i at være med til at skabe nyt. Mit håb er, at bogen også kan være med til at gøre det okay at vedkende sig de positive aspekter af det at have vaner. Vaner er en art konserverende praksis. Uden vaner har vi intet at bryde med, og der opstår ikke kvalificeret udvikling og kreativitet. Vi er

1 4 | Vanebrud

Syv gode vanebrud-INDHOLD-0418-V5-FINAL.indd 14

04/05/2018 15.47


afhængige af vanerne for at kunne etablere bruddet, der kan skabe nyt. Den amerikanske pragmatist John Dewey har sagt det meget fint allerede i 1927, hvor han fremhæver, at netop vanerne er grundlaget for vanebruddet: Vaner økonomiserer intellektuel såvel som muskulær energi. De gør, at bevidstheden ikke behøver at tænke på midler, og giver dermed tanken mulighed for at beskæftige sig med nye betingelser og formål.4 Tankerne i denne bog er i høj grad inspireret af Dewey. Jeg er optaget af vanerne som forudsætning for, at vi kan være kreative. Nye ideer og praksisser vil ofte møde modstand, fordi de udgør afvigelser fra vores vaner. Vanerne skaber ikke i sig selv noget nyt. Det er, når vi bryder med dem, der sker noget spændende og nyt. Derfor har vi brug for vanebrud, på samme måde som vi har brug for vanerne, der er fundamentet for brud. Jeg skylder som altid mange mennesker tak. Jeg vil i særlig grad takke Malene Friis Andersen, Svend Brinkmann og Jaan Valsiner for at give mig troen på, at ideen om at skrive denne bog ud fra mine egne erfaringer var værd at forfølge. Tak til Jonas ’Pindhund’ og Thomas ’Vovemod’, der med deres Vanebrudspalæet i Aarhus og deres store engagement og skabertrang er en kilde til evig inspiration. Jeg tror, kimen til denne bog blev lagt, da jeg på et tidspunkt holdt et foredrag med Thomas på Vitskøl Kloster i Vesthimmerland. På vej i bilen fra Aarhus i den tidlige morgendis gik det op for mig, at Thomas er en varm fortaler for vaner. ”Det er de 10 % af vanerne,

Forord | 1 5

Syv gode vanebrud-INDHOLD-0418-V5-FINAL.indd 15

04/05/2018 15.47


der ikke fungerer for os, som vi skal lave om,” sagde han. Jeg husker, at det gjorde mig meget rolig. Det er kun de vanebrud, der kan lede til meningsfulde ændringer, der er interessante. Jeg vil rette en mindst lige så stor tak til Karen Ingerslev og Kåre Egholm for gode kommentarer til det oprindelige manuskript og for alt det andet, I giver mig. Jeg vil også takke mine redaktører på Akademisk Forlag for at lade mig eksperimentere langt fra den oprindelige ide om at skrive en kort introduktion til kreativitet og i særlig grad for opmuntring og fyldige og meget hjælpsomme kommentarer undervejs. Ikke mindst vil jeg takke hele min forskningsgruppe i Aalborg for diskussioner om bogen og dens metode og i det hele taget for de mange gode samtaler over tid. Jeg vil i særlig grad takke mine to sønner for at inspirere mig med skarpe replikker og et altid kritisk blik på alt, hvad jeg foretager mig. Af dem har jeg lært, hvor vigtige vaner er for børn, og hvordan det er vanerne, rutinerne og forudsigeligheden, der gør det muligt for dem at udvikle sig og at turde bryde med det, de kender.

1 6 | Vanebrud

Syv gode vanebrud-INDHOLD-0418-V5-FINAL.indd 16

04/05/2018 15.47


Syv gode vanebrud-INDHOLD-0418-V5-FINAL.indd 4

04/05/2018 15.47


VANEBRUD er bogen til dig, der ønsker at få mere kreativitet ind i din hverdag. Den giver dig gode ideer og metoder til, hvordan du kan udfordre dine gamle vaner og veksle dem til kreativ tænkning – både personligt og i dit arbejdsliv. Betragt kreativitet som toppen af et isbjerg, der hviler på et fundament af vaner, rutiner og erfaringer. Når du skal tænke kreativt, handler det derfor ikke altid om at kaste gamle vaner overbord og bare ’tænke ud af boksen’. Der er nemlig masser af kreativt potentiale i dine gamle vaner, for vanerne er kilden til de vanebrud, der kan bringe ny kreativitet op til overfladen. Lene Tanggaard er professor i psykologi og har i mange år forsket i kreativitet og kreative processer. I denne bog tager hun læseren ved hånden og peger med inspiration fra forskningen på syv vaner, vi alle kender til. Med udgangspunkt i dem, fortæller hun om de vanebrud, der har inspireret hende selv til kreativ tænkning. VANEBRUD er en underholdende og lærerig hyldest til kreativiteten i os alle. Men bogen er en mindst lige så stor hyldest til de vaner og rutiner, der skaber fantastiske forudsætninger for, at kreativiteten i det hele taget kan opstå.

AKADEMISK FORLAG


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.