Psykologi og socialt arbejde by Akademisk Forlag

153 mm bred

Ida Skytte Jakobsen, Mona KjĂŚr Ditlevsen & Godette Walmod (red.)

Psykologi og socialt arbejde Akademisk Forlag

Psykologi og socialt arbejde.indd 2

9/19/17 9:37 PM

Psykologi og socialt arbejde Ida Skytte Jakobsen, Mona KjĂŚr Ditlevsen & Godette Walmod (red.)

Akademisk Forlag

Psykologi og socialt arbejde.indd 3

9/19/17 9:37 PM

Psykologi og socialt arbejde Ida Skytte Jakobsen, Mona Kjær Ditlevsen & Godette Walmod (red.) © 2017 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotograﬁsk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Sats: Lumina Datamatics Bogen er sat med: Scala, KievitOT Omslag: Designeriet | Ulla Korgaard Tryk: Nørhaven På Akademisk Forlag benytter vi både anonym og kendt fagfællevurdering (peer review) af manuskripter i forbindelse med beslutning om udgivelse og i den videre redigeringsproces. Det bidrager til lærebøger af høj faglig kvalitet og efterkommer Forsknings- og Innovationsstyrelsens krav til forskeres publiceringspoint. Denne bog er fagfællebedømt. 1. udgave, 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-500-4335-5 www.akademisk.dk

Psykologi og socialt arbejde.indd 4

9/20/17 4:54 PM

Indhold

Om bogen

Psykologi og socialt arbejde 8 Af Ida Skytte Jakobsen, Mona Kjær Ditlevsen og Godette Walmod DEL 1 Tilknytning 19 Af Godette Walmod Mentalisering 47 Af Dorte Engelund Selvets udvikling 73 Af Britta Danø Personlighed og motivation 96 Af Jan Brødslev Olsen Hjerneprocesser 120 Af René Martens Pedersen DEL 2 Socialisering 147 Af Jan Brødslev Olsen Socialpsykologiske perspektiver i det sociale arbejde Af Line Reimer & Karin Brantbjerg Madsen Mennesker og organisationer Af Britta Danø

Psykologi og socialt arbejde.indd 5

171

182

9/19/17 9:37 PM

Det professionelle kulturmøde Af Iben Jensen

202

DEL 3 Kriser og sorgreaktioner 223 Af Anna Sejer Nielsen Psykisk traumatisering Af Anna Sejer Nielsen

244

Stress 266 Af Britta Danø Resiliens 278 Af Ida Skytte Jakobsen DEL 4 At forstå egen og andres læring Af Mona Kjær Ditlevsen

299

Positiv psykologi 319 Af Jan Brødslev Olsen Professionelt relationsarbejde Af Anne Linder

335

Tværprofessionelt samarbejde 350 Af Ida Skytte Jakobsen, Ulla Viskum og Anne Marie Villumsen Bogens forfattere Register

Psykologi og socialt arbejde.indd 6

368

371

9/19/17 9:37 PM

OM BOGEN Psykologi og socialt arbejde er tænkt som en bog, der kan fungere som en første introduktion til de områder af psykologien, som har særlig betydning for det sociale arbejde. Bogen, der er en kombination af antologi og grundbog, foregiver ikke at være udtømmende, men den giver læseren mulighed for at stifte bekendtskab med væsentlige temaer og områder i den del af psykologien, der er relevant for det sociale arbejde, ligesom cases og eksempler medvirker til en aktiv kobling af teori og praksis. Da ganske mange psykologiske temaer og områder kan være relevante, har redaktionsgruppen imidlertid været nødt til at foretage en del fravalg af områder og temaer. Bogen består af i alt 17 selvstændige kapitler, der er samlet i ﬁre dele. De to første dele har normalområdet som fokus, den tredje del har fokus på menneskelig udvikling og processer, når livet bliver vanskeligt i mødet med modgang og belastning, og bogens sidste del rækker ud mod samarbejdet med andre professioner og anvendelsen af psykologisk viden i det sociale arbejde. Bogen har bidrag af en lang række af forfattere, hvoraf de ﬂeste har en tilknytning til enten professionsområdet og/ eller professionshøjskolerne. Vores håb er, at denne bog kan give studerende og udøvere af socialt arbejde lyst til at læse videre i den store mængde af psykologisk litteratur til gavn og glæde for socialt arbejdes praksis. Vi ønsker alle en god læselyst. Ida Skytte Jakobsen, Godette M.S. Walmod & Mona Kjær Ditlevsen, august 2017

Psykologi og socialt arbejde.indd 7

9/19/17 9:37 PM

PSYKOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Sociale problemer og socialt arbejdes praksis set fra et psykologisk perspektiv

Af Ida Skytte Jakobsen, Mona Kjær Ditlevsen og Godette Walmod

Psyke er det græske ord for sjæl, og logos betyder læren om; disse to ord danner til sammen ordet psykologi. Psykologi betyder således læren om sjælen. I en moderne forståelse af psykologi drejer det sig om indsigt i og forståelse af menneskers udvikling, adfærd, bevæggrunde og interaktion med den fysiske og sociale omverden. Denne bog handler om, hvilken viden socialarbejdere kan hente i psykologien med henblik på at udvikle, berige, forstå og handle i socialt arbejde. International Federation of Social Workers (IFSW) har følgende deﬁnition af socialt arbejde: Socialt arbejde er en praksisbaseret profession og en akademisk disciplin, der fremmer social forandring og udvikling, social samhørighed, og empowerment og frigørelse af mennesker. Principper om social retfærdighed, menneskerettigheder, kollektivt ansvar og respekt for forskelligheder er centrale for socialt arbejde. Understøttet af teorier om socialt arbejde, samfundsvidenskab, humanistiske fag og oprindelige folks viden, inddrager socialt arbejde mennesker og strukturer for at adressere livsudfordringer og for at opnå øget trivsel. (Se www.socialraadgiverne.dk under IFSW)

Her deﬁneres socialt arbejde som noget, man udfører med et bestemt formål, herunder at styrke menneskers muligheder for at trives i mødet med udfordringer og belastninger. Videre beskrives det vidensgrundlag, som socialt arbejde hviler på: © A K A D E M I S K F O R L AG

Psykologi og socialt arbejde.indd 8

9/19/17 9:37 PM

PSY KOLO GI O G SO CI A LT A R BEJDE

Socialt arbejde trækker på dets eget teoretiske grundlag og forskning, som er i kontinuerlig udvikling, samt på teorier fra andre humane videnskaber, herunder, men uden at være begrænset til, udvikling af lokalsamfund, socialpædagogik, administration, antropologi, økologi, økonomi, uddannelse, ledelse, sygepleje, psykiatri, psykologi, folkesundhed og sociologi. (Se www.socialraadgiverne.dk under IFSW)

Psykologi er således et centralt vidensgrundlag for det sociale arbejde. Psykologi handler ikke mindst om at forstå mennesker, og denne forståelse er som udgangspunkt værdifuld for socialt arbejde. Psykologisk viden kan bidrage med svar på spørgsmål som: Hvorfor gør de sådan? Hvorfor får han ikke bare en uddannelse? Hvorfor stopper hun ikke med at drikke? Og så videre. Psykologi som fagdisciplin studerer også spørgsmål som: Hvorfor er vi blevet dem, vi er? Hvordan lærer vi? Hvordan udvikler vi os? Hvorfor er fattigdom også en psykisk belastning? Hvorfor er arbejdsløshed skadeligt? Hvad har betydning for, om børn udvikler sig og trives? Hvorfor er nogle mere psykisk sårbare end andre? Og så videre. Alle mennesker har en hverdagspsykologisk viden, og den hjælper os til at forstå os selv og hinanden, hvad vi gør, hvad vi tænker, hvordan vi handler. Men denne erfaringsbaserede viden er ikke tilstrækkelig. Hvis den ikke suppleres med en videnskabelig og teoretisk baseret viden, kan det sociale arbejde blive normativt baseret, hvor den enkelte socialarbejders egne erfaringer og holdninger kan blive afgørende for, hvilke vurderinger vedkommende laver, og hvilke beslutninger vedkommende træffer. Den psykologiske videnskab er nabo til andre fagområder, for eksempel sociologi, medicin, psykiatri og antropologi, så ligesom socialt arbejde er det et vidensfelt, der kobler sig tæt til andre vidensfelter.

ET BIO-PSYKO-SOCIALT MENNESKESYN

Der ﬁndes mange forskellige psykologiske teorier og modeller, og de adskiller sig blandt andet fra hinanden ved at have forskelligt menneskesyn. Et menneskesyn sammenfatter vores basale antagelser om, hvad

Psykologi og socialt arbejde.indd 9

9/19/17 9:37 PM

PSY KOLO GI O G SO CI A LT A R BEJDE

det vil sige at være et menneske. I denne bog ser vi på mennesker ud fra et bio-psyko-socialt menneskesyn. Det betyder, at det enkelte menneske skal forstås ud fra sine biologiske faktorer, sin individuelle psyke og den sociale kontekst, det indgår i, samt ud fra, hvordan de tre dimensioner forudsætter og påvirker hinanden. For eksempel har de neurale forbindelser og processer i hjernen betydning for den menneskelige bevidstheds udvikling, og for hvordan et samspil med andre mennesker muliggøres. På samme måde spiller de sociale kontakter og de kontekstuelle livsbetingelser ind i forhold til hjernens opbygning og funktion, herunder har også de materielle betingelser en betydning. For eksempel har det betydning, om et menneske vokser op i velstand eller det modsatte, og hvordan ens omverden materielt er udviklet og indrettet; sagt på en anden måde er der forskel på, hvad et menneske samfundsmæssigt og kulturelt får stillet til rådighed. Hjernen er plastisk, og den kan derfor ændre sig (Gade 2016). Ud over at den nyfødtes hjerne er unik og gennemgår en biologisk modning over tid (Kjærgård m.ﬂ. 2012), ved vi også, at hjernen bliver formet af og indgår som del af den psykiske udvikling på baggrund af deltagelse i sociale fællesskaber (Gade 2016; Davidson & Begley 2012). Det betyder også, at mennesket ikke kun kan forstås som et isoleret individ, men at det enkelte menneske bliver til gennem et tæt samspil med omgivelserne. Dette er en vedvarende proces over tid. Det psykiske kan således ikke forstås isoleret fra det biologiske og sociale fundament. Mennesker har en stor betydning for hinandens gensidige udvikling. Dette gælder også i et socialarbejder-borgerforhold. Socialarbejderen vil få indﬂydelse på borgerens liv og udviklingsproces, ligesom borgeren vil få en betydning for socialarbejderens udvikling og selvforståelse. Inden for psykiatrien (Simonsen & Møhl 2017; Hertz 2008) har det bio-psyko-sociale menneskesyn længe været fremtrædende, særligt i skikkelse af den amerikanske psykiater George L. Engels biopsykosociale model (Engel 1977). Her bliver sygdom forstået gennem de tre perspektiver tilsammen. Sundhed og normaludvikling kan på den måde forstås som en dynamisk vekselvirkning mellem de tre elementer, idet det ikke giver mening at forstå mennesket som adskilt i dele, men netop som et helt menneske, der både har en krop og et sind, og som kontekstuelt er forbundet med andre mennesker.

Psykologi og socialt arbejde.indd 10

9/19/17 9:37 PM

PSY KOLO GI O G SO CI A LT A R BEJDE

PSYKOLOGI SOM VIDENSKABELIG DISCIPLIN

Psykologien udgøres både af humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige tilgange og forskningstraditioner. De forskellige forskningstraditioner betyder, at den psykologiske videnskab er kendetegnet ved en stor mangfoldighed af videnskabssyn. Det er derfor vanskeligt at tale om en samlet psykologisk videnskab; der er reelt mange psykologiske tilgange og aspekter, der samlet set forsøger at give et billede af mennesket. Psykologi som videnskab blev grundlagt i 1879 af den tyske fysiolog og psykolog Wilhelm Wundt, da han oprettede det første psykologiske laboratorium. Her forsøgte han i udstrakt grad at anvende naturvidenskabelige forskningstraditioner. Dette valg skal nok primært begrundes i hans bestræbelser på at gøre psykologi til en ”rigtig videnskab” og opnå anerkendelse fra de klassiske videnskaber som biologi, fysisk og medicin. Wundts tilgang betød, at laboratorie-eksperimenter var det, som blev brugt til at videnskabeliggøre den tidligste psykologi. Laboratorieeksperimenter er forsat en meget udbredt forskningsform i dag for den videnskabelige psykologi; specielt i USA, hvor konkurrencen om forskningsmidler er meget hård, og meget af den psykologiske forskning, som publiceres, er designet som eksperimenter. Tidligt i den psykologiske videnskabs historie mødte denne stringente naturvidenskabelige forskning stor kritik, fordi laboratoriedesignet betød, at man isolerede psykologiske fænomener fra hverdagens kompleksitet. I 1960’erne kom der for alvor nye forskningsmetoder på banen. Disse retninger arbejdede ofte ud fra mere kvalitative designs, som lagde vægt på at se på fænomener i deres kontekst. Den psykologiske videnskab har vekslet mellem skoledannelser og integrationsbestræbelser. Især det 20. århundrede var præget af dominerende skoledannelser som psykodynamiske teorier, adfærdspsykologi samt humanistisk og eksistentialistisk psykologi. Tanken om, at en enkelt teoriretning kan rumme menneskelivets kompleksitet, er imidlertid blevet aﬂøst af en forståelse af, at vi har brug for mange teorier og megen forskelligartet forskning for at kunne rumme denne kompleksitet. Det er samtidig nødvendigt med forklaringer på forskellige niveauer. Fordi psykologien er præget af forskellige perspektiver og niveauer, og fordi teorierne kan være modsætningsfyldte, møder psykologer ind

Psykologi og socialt arbejde.indd 11

9/19/17 9:37 PM

PSY KOLO GI O G SO CI A LT A R BEJDE

imellem den opfattelse, at alt er lige godt og lige rigtigt inden for psykologien, og at dette kan udstrækkes til, at den enkeltes personlige ”teorier” om verden kan være lige så valide som videnskabeligt underbyggede teorier. Det er imidlertid en misforståelse. Som inden for andre videnskaber vil der i psykologien være viden, der må forkastes, fordi ny forskning afviser en tidligere teoretisk forestilling. Historisk set vil der være tidspunkter, hvor for eksempel nye metoder i forskning så radikalt ændrer en tænkning om et område, at der næsten er tale om et paradigmeskift. Dion Sommer har således argumenteret for, at forskning inden for børneområdet nødvendigvis måtte medføre et grundlæggende anderledes børnesyn og barndomssyn (Sommer 1999). Dette ændrede børnesyn har efterfølgende påvirket såvel socialpolitikken som lovgivningen på området. Også på andre psykologiske felter har ny viden baseret på ny forskning afstedkommet ændringer i den samfundsmæssige praksis på området, og historisk set har psykologiens kobling til de tilgrænsende videnskaber styrket eller svækket forskellige perspektiver. Således har store landvindinger inden for den neurologiske forskning i perioder præget den psykologiske forskning og styrket perspektiver, der fokuserer på mennesket som et biologisk væsen. I det sociale arbejde betyder de forskellige perspektiver, at det ikke giver mening at prøve at reducere socialt arbejde til for eksempel kun at omhandle bekæmpelse af fattigdom, regulering af samspil i familien eller terapeutisk behandling på individniveau. Til gengæld bliver den store opgave i ”det brogede landskab” at ﬁnde den viden blandt de mange perspektiver, der bedst kan hjælpe socialarbejderen til at forstå og arbejde med sociale problemer.

PSYKOLOGIENS BIDRAG TIL SOCIALARBEJDERENS PROFESSIONSUDØVELSE

En socialarbejder skal kunne agere i praksis, blandt andet skal hun intervenere. Intervention handler om at gribe ind, påvirke, foretage en indsats eller lignende. Det kan for eksempel være i form af et emne, hun tager op til drøftelse, hun kan sætte en forandringsproces i gang, vejlede, rådgive, støtte, konfrontere m.v.

Psykologi og socialt arbejde.indd 12

9/19/17 9:38 PM

PSY KOLO GI O G SO CI A LT A R BEJDE

En socialarbejder skal kunne skelne mellem, hvornår hun selv skal intervenere, og hvornår det er nødvendigt at bede andre professionelle om at træde til med deres viden. Det kunne for eksempel være lægen, psykologen, psykiateren m.ﬂ. Ved intervention skal socialarbejderen kunne forholde sig til, hvilken form for intervention der skal anvendes, og hun skal derfor indhente oplysninger om det eller de mennesker, hun arbejder sammen med, altså en borger eller en gruppe af borgere, der har brug for støtte. Disse oplysninger skal gøres til genstand for socialarbejderens analyse, og her spiller de teoretiske perspektiver en afgørende rolle. De psykologiske begreber, teorier og metoder kan bidrage med viden, som vil kunne omsættes til praksishandlinger og ligge til grund for socialarbejderens intervenerende handlinger. Ud fra det bio-psyko-sociale perspektiv vil analysens omdrejningspunkt vedrøre de tre perspektiver, og inden for dem kan psykologien bistå med en mangfoldighed af viden. De oplysninger, de øvrige professionelle kan bidrage med, inddrages i socialarbejderens analysedel som afsæt for handling i praksis. Når analysen er foretaget, kan det være, at den fører til den konklusion, at der skal igangsættes behandling eller terapi, hvilket normalt ligger uden for socialarbejderens arbejdsdomæne, medmindre denne for eksempel har en terapeutisk efteruddannelse. I visse ansættelsesforhold kan en socialarbejder for eksempel være uddannet psykolog, hvilket ligeledes vil give adgang til andre beføjelser end det, en grunduddannelse som for eksempel socialrådgiver, pædagog eller lærer giver adgang til.

STØTTE, RÅDGIVNING, BEHANDLING OG TERAPI

I den internationale deﬁnition af socialt arbejde er social udvikling beskrevet som en af hovedopgaverne: Social udvikling er baseret på holistiske biopsykosociale, spirituelle vurderinger og interventioner, der rækker ud over opdelingen i mikromakro niveauer, omfattende ﬂere systemniveauer og tværsektorielt og tværfagligt samarbejde, målrettet en bæredygtig udvikling. (Se www.socialraadgiverne.dk under IFSW)

Psykologi og socialt arbejde.indd 13

9/19/17 9:38 PM

PSY KOLO GI O G SO CI A LT A R BEJDE

En socialarbejder kan således have sin praksis inden for en meget bred vifte af arbejdsområder, som ofte berører socioøkonomiske problemstillinger, men dette arbejde kan også involvere at hjælpe borgere med følelsesmæssige, psykiske eller adfærdsmæssige problemer. Støtte, rådgivning, behandling og terapi kan i hverdagssproget blive brugt som synonyme begreber. Socialt arbejde handler ofte om at yde rådgivning og støtte, og dette kan også have både behandlende og terapeutisk effekt, uden det er defineret som værende behandling eller terapi. Fokus for rådgivning er at yde borgeren hjælp til at komme videre med et konkret problem. For at kunne gøre dette, er man nødt til at kunne afdække problemets karakter og borgerens behov og derefter sammensætte et rådgivningsforløb, som kan bygge videre på de ressourcer, borgeren har. Selvom rådgivning har fokus på her og nu-løsning, kan temaet for rådgivning godt være udfordringer, som opstår mange gange i livet, og som vedrører komplekse psykologiske problemstillinger. Eksempler er udvikling eller væren i mellemmenneskelige relationer eller stress-relaterede problemer, som af forskellige årsager overstiger den enkeltes eller familiens kapacitet til komme videre på en god og meningsfuld måde. Fokus for psykoterapi er ofte behandling af de mere grundlæggende psykologiske årsager til problemerne. Et terapiforløb begynder med en vurdering af, hvad det er, borgeren ønsker hjælp til, samt en grundig vurdering af borgerens aktuelle situation og tilstand. Terapi kan omfatte elementer fra rådgivning, men adskiller sig ofte i forhold til varighed og hastighed. Selv om målet med den terapeutiske proces kan være med at finde de grundlæggende årsager til de følelsesmæssige og adfærdsmæssige mønstre, kan der være mange overlap mellem rådgivning og terapi. Det handler om i en tillidsfuld relation til et andet menneske at skabe et rum for refleksion, som kan hjælpe til udvikling og bevægelse.

VIDEN OM PSYKOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE

I det sociale arbejde med at skabe forandringer for mennesker, som oplever sociale problemer, der vanskeliggør deres liv, møder socialarbejderen konkrete mennesker og familier; viden om psykologi kan bidrage til at forstå, hvad vanskelige situationer, betingelser og begivenheder kan

Psykologi og socialt arbejde.indd 14

9/19/17 9:38 PM

PSY KOLO GI O G SO CI A LT A R BEJDE

betyde for den enkeltes mulighed for at handle og skabe forandring. At anvende viden om psykologi i socialt arbejde er derfor ikke lig med at individualisere problemer, men derimod at anerkende, at strukturelle problemer bæres, opleves, føles og forstås af det enkelte menneske, af den konkrete familie og af den bestemte gruppe. Høj arbejdsløshed er ofte knyttet til samfundsmæssige strukturelle betingelser, men det er fortsat individer, som hver især er arbejdsløse. Som mennesker er vi på mange måder lig hinanden, men samtidig er vi også forskellige fra hinanden. Viden om psykologi kan hjælpe os til at forstå, være og handle i forhold til vores forskellighed.

LITTERATUR Davidson, R. & S. Begley (2012). Din hjernes følelsesmæssige liv. Hvordan hjernens unikke mønstre påvirker den måde du tænker, føler og lever – og hvordan du kan ændre dem. Valby: Borgens Forlag. Engel, G.E. (1977). The need for a new medical model: a challenge for biomedical science. Science, 196: 126-9. Gade, A. (2016). Hjernen og dens funktioner. I: T. Koester & K. Frandsen (red.). Introduktion til psykologi. Teori, Anvendelse, Praksis. Frederiksberg: Frydenlund. Hertz, S. (2008). Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder. København: Akademisk Forlag. Kjærgård, H., B. Støvring & Aa. Tromborg (2012). Barnets lærende hjerne. Børneneuropsykologi, kognition og neuropædagogik. København: Frydenlund. Simonsen, E. & B. Møhl (red.) (2017). Grundbog i psykiatri. København: Hans Reitzels Forlag. Sommer, D. (1999). Barndomspsykologi. København: Hans Reitzels Forlag.

Psykologi og socialt arbejde.indd 15

9/19/17 9:38 PM

153 mm bred

Hvorfor gør hun ikke sin uddannelse færdig? Hvorfor stopper han ikke med at drikke? Hvorfor bliver han aggressiv og udadreagerende? Alle mennesker har en hverdagspsykologisk indsigt, som hjælper os til at forstå os selv og hinanden. Men i socialt arbejde er det vigtigt, at denne indsigt suppleres med teoretisk viden om psykologi, så det ikke er den enkelte socialarbejders egne erfaringer og holdninger, der bliver afgørende for vurderinger af og beslutninger om borgerne. Psykologi og socialt arbejde præsenterer psykologiske teorier og perspektiver, som socialarbejdere kan benytte i hverdagen til at forstå, udvikle og handle i socialt arbejde. Blandt emnerne er: Tilknytning Motivation Læring Mentalisering Hjerneprocesser

Sorg og krise Relationer Selvets udvikling Resiliens Kulturmøder