Pædagogers sprog

Page 1

flap 90 mm

Pædagogers sprog ruster pædagogstuderende til at indgå i faglige samtaler om pædagogik. Bogen er skrevet som en grundbog til det nationale modul ”Professionsviden og Forskning”, men er også oplagt at bruge som inspirationskatalog i forbindelse med praktik og bachelorprojekt.

flap 90 mm

172 mm (bogblok 170 mm)

Pæda gogers sprog REDIGERET AF HANNE HEDE JØRGENSEN OG KARSTEN TUFT

Vi er interesserede i den måde, som pædagoger bruger sprog på, og vi vil gerne med bogen give et bud på, hvordan vi kan forstå pædagogers fagsprog som et sprog, der giver mening for pædagoger, når de skal undersøge, deltage i og udvikle god pædagogik. Vi tilstræber at møde pædagoger […] åbent og lyttende over for de betydninger, som bæres i sproget – og vi forholder os i bogen nysgerrige over for den viden om deres profession og om at være pædagogisk, som pædagogerne udtrykker i og med deres sprog. CITAT FRA FORORDET

PROFESSIONSVIDEN, FAGSPROG OG FORSKNING

www.akademisk.dk

AKADEMISK FORLAG

29/06/18 11.20

240 mm

pæd_sprog_flapper.indd 1

De skal også kunne indgå i faglige samtaler om, hvad god pædagogik er og bør være. En samtale, der skal føres med kolleger, andre fagpersoner, forældre, forvaltninger og politikere m.fl. Pædagoger skal vide mere – og tro på, at de ved mere – om det pædagogiske, end dem, der står uden for professionen. De skal kunne vurdere og vælge til og fra i den enorme viden, der er om pædagogik og pædagogiske forhold, og kunne begrunde deres valg over for omverdenen.

Pædagogers sprog

KARSTEN TUFT er cand.psych., ph.d., seniorforsker og tidligere lektor ved Pædagoguddannelsen Aarhus. Han er ekspert i pædagogfagets historie og hermeneutik. Han har blandt andet skrevet Pædagogik og etik (2014), Pædagog – historien om uddannelsen (2012), Portræt af en vuggestue 1968 (med Erik Stærfeldt, 2008) og Legealder og levealder (1992).

Pædagoger taler meget, og det har de gjort i 150 år. De har brugt sprog til at møde mennesker og understøtte relationer med, og de har brugt sprog til at forstå og udvikle pædagogisk praksis. Sådan er det stadig. Pædagoger har brug for et nuanceret sprog til at møde mange forskellige mennesker med.

HANNE HEDE JØRGENSEN OG KARSTEN TUFT (RED.)

HANNE HEDE JØRGENSEN er cand.mag. i litteratur og dramaturgi og lektor ved Pædagoguddannelsen Aarhus. Hun er ekspert i pædagogers sprog og faglighed og børns leg og institutionsliv. Hun har blandt andet skrevet og redigeret bøgerne Anerkendende læsning (2018), Fortæl din pædagogik (med Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen, 2018) og Sprog som værktøj og legetøj (2015).

ryg 17.5 mm

172 mm (bogblok 170 mm)


P_dagogers sprog_satsmanus.indd 2

6/29/18 3:48 PM


Redigeret af Hanne Hede Jørgensen og Karsten Tuft

Pædagogers sprog Professionsviden, fagsprog og forskning

Hvad sprog er, hører ganske vist til noget af det mest gådefulde for den menneskelige tanke. Hans-Georg Gadamer

Akademisk Forlag

P_dagogers sprog_satsmanus.indd 3

6/29/18 3:48 PM


Pædagogers sprog. Professionsviden, fagsprog og forskning Hanne Hede Jørgensen og Karsten Tuft (red.) © 2018 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Signe Hastrup Sats: Lumina Datamatics Bogen er sat med: Charter ITC, Katarine Omslag: Ulla Korgaard Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN: 978-87-500-5183-1

www.akademisk.dk

P_dagogers sprog_satsmanus.indd 4

6/29/18 3:48 PM


Indhold

Forord ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������11 Indledning �����������������������������������������������������������������������������������������������������������������15 DEL 1 PROFESSIONSVIDEN ��������������������������������������������������������������������������������21 1 Pædagogers sprog og viden ������������������������������������������������������������������������������22 Af Karsten Tuft Forskning i pædagogers sprog ����������������������������������������������������������������24 Kultur, fortolkning og hermeneutisk forskning ��������������������������������������27 Hermeneutisk forskning og metode �������������������������������������������������������28 Teoretisk ambition ���������������������������������������������������������������������������������30 Afslutning ���������������������������������������������������������������������������������������������35 Litteratur �����������������������������������������������������������������������������������������������35 2 At forestå og forstå pædagogisk praksis ����������������������������������������������������������38 Af Bent B. Andresen Fagprofessionel dømmekraft �����������������������������������������������������������������39 Viden som grundlag for dømmekraft �����������������������������������������������������40 Praksiseksempel – iPads som pædagogisk redskab ���������������������������������41 Praksiserkendelse ����������������������������������������������������������������������������������42 Barnets vilkår i institutionen ������������������������������������������������������������������45 Udvikling indefra ����������������������������������������������������������������������������������47 Afslutning ���������������������������������������������������������������������������������������������48 Litteratur �����������������������������������������������������������������������������������������������49

P_dagogers sprog_satsmanus.indd 5

6/29/18 3:48 PM


DEL 2 UNDERSØGELSESMETODER ����������������������������������������������������������������������51 3 Forandringens vinde – Forskrifternes skiftende betydninger ��������������������������52 Af Karsten Tuft De skrevne og uskrevne regler ���������������������������������������������������������������53 Fagsproglige mønstre i interviews ����������������������������������������������������������55 Professionel autonomi – loyalitet over for overleveringen �����������������������56 Pædagogisk praksis er gøren. �����������������������������������������������������������������58 Forskrifter lever alene ���������������������������������������������������������������������������59 Adskillelse mellem praksisdiskurs og uddannelsesdiskurs. ���������������������59 Forskrifternes spændvidde rækker fra hverdagssproget til ekspertsproget. �������������������������������������������������������60 Børnehverdagens to handlerum �������������������������������������������������������������61 At se børnene, som de er ������������������������������������������������������������������������65 Afslutning ���������������������������������������������������������������������������������������������65 Litteratur �����������������������������������������������������������������������������������������������66 4 Interview som metode ��������������������������������������������������������������������������������������68 Af Michal Pilgaard Valg af metode ���������������������������������������������������������������������������������������70 Litteraturstudie som forberedelse til interview. ��������������������������������������71 Interviewguide til semistruktureret interview ����������������������������������������73 Interviewguidens form ��������������������������������������������������������������������������73 Gennemførelsen af interviewet ��������������������������������������������������������������76 Transskription ���������������������������������������������������������������������������������������79 Bearbejdning af interviewdata ���������������������������������������������������������������80 Afslutning ���������������������������������������������������������������������������������������������81 Litteratur �����������������������������������������������������������������������������������������������82 5 Deltagerobservation som metode ���������������������������������������������������������������������84 Af Anette Boye Koch En antropologisk metode: at deltage og at observere på samme tid ����������85 Deltagelse – det første skridt ������������������������������������������������������������������88 Observation – mens man deltager ����������������������������������������������������������90 At være ”sociolog på sig selv” �����������������������������������������������������������������92

P_dagogers sprog_satsmanus.indd 6

6/29/18 3:48 PM


Fremmed eller kendt kultur? �����������������������������������������������������������������92 En fænomenologisk indstilling ���������������������������������������������������������������93 Se-teknikker ������������������������������������������������������������������������������������������94 At skrive feltnoter ����������������������������������������������������������������������������������98 Afslutning �������������������������������������������������������������������������������������������101 Litteratur ���������������������������������������������������������������������������������������������103

DEL 3 ANALYSEEKSEMPLER �������������������������������������������������������������������������������105 6 Pædagogers fagsprog ������������������������������������������������������������������������������������� 106 Af Hanne Hede Jørgensen Sproget som subjekt ����������������������������������������������������������������������������108 Kroppen, sproget og talen ��������������������������������������������������������������������109 Sprog og kultur ����������������������������������������������������������������������������������� 110 Subjektiviteten som et troldspejl ����������������������������������������������������������113 Pædagogkroppens kultur ���������������������������������������������������������������������115 Behovet for et dobbelt fagsprog ����������������������������������������������������������� 117 Den teoretiske dimension i pædagogers fagsprog ��������������������������������� 119 De pædagogiske fagbegreber ���������������������������������������������������������������121 Den sanselige dimension ���������������������������������������������������������������������123 Pædagogers metaforer �������������������������������������������������������������������������124 Metaforikken om det hele menneske og det virkelige menneske ������������������������������������������������������������������������124 Metaforikken om rammer ��������������������������������������������������������������������125 Metaforikken om balancegang og bevægelse ���������������������������������������126 Metaforikken om viden ������������������������������������������������������������������������127 Sansemetaforikken ������������������������������������������������������������������������������129 Metaforikken om tid ����������������������������������������������������������������������������130 Afslutning �������������������������������������������������������������������������������������������132 Litteratur ���������������������������������������������������������������������������������������������134 7 Leg som forskrift for god pædagogik ������������������������������������������������������������� 136 Af Hanne Hede Jørgensen Et kig ind i børneinstitutionernes livsverden ����������������������������������������138 Børns lege er tilsyneladende ustoppelige. ��������������������������������������������138

P_dagogers sprog_satsmanus.indd 7

6/29/18 3:48 PM


De to legediskurser ������������������������������������������������������������������������������139 Leg som hat og briller, fis og ballade ����������������������������������������������������142 Leg som rum for udvikling og læring ���������������������������������������������������144 Leg og børnefællesskaber ��������������������������������������������������������������������146 Pædagogen som rammesætter �������������������������������������������������������������148 Den kulturelle diskurs om leg og læring i børnehave- og fritidspædagogik ����������������������������������������������150 Det der med skolereformen �����������������������������������������������������������������151 Udfordringer for den kulturelle diskurs �����������������������������������������������156 Afslutning �������������������������������������������������������������������������������������������159 Litteratur ��������������������������������������������������������������������������������������������� 161

8 Læreplaner og didaktik ����������������������������������������������������������������������������������� 164 Af Lotte Rahbek Schou og Mia Andersen Mod målstyring �����������������������������������������������������������������������������������165 To evalueringer af implementeringen af læreplaner �����������������������������170 EVA’s evaluering ����������������������������������������������������������������������������������170 Bellings evaluering ������������������������������������������������������������������������������172 Om læreplanerne i evalueringerne ������������������������������������������������������173 Spørgsmålet om læreplaner ����������������������������������������������������������������� 174 To didaktiktraditioner �������������������������������������������������������������������������180 Grundprincipperne i didaktiktraditionen ���������������������������������������������181 Grundprincipperne i curriculumtraditionen ����������������������������������������183 Pædagogiske læreplaner i spændingsfeltet mellem de to traditioner ����������������������������������������������������������������������184 Litteratur ���������������������������������������������������������������������������������������������187 9 Forskrifter i hverdagen – det pædagogiske i praksis ������������������������������������ 190 Af Karsten Tuft Interview ���������������������������������������������������������������������������������������������191 Deltagerobservation ����������������������������������������������������������������������������193 Deltagerobservation 1: Trivsel og anerkendelse �����������������������������������195 Deltagerobservationens kontekst ���������������������������������������������������������196 Deltagerobservation 2: Trivsel og normering ���������������������������������������201 Deltagerobservationernes kontekst �����������������������������������������������������202

P_dagogers sprog_satsmanus.indd 8

6/29/18 3:48 PM


Analyse af deltagerobservationer ���������������������������������������������������������202 Afslutning �������������������������������������������������������������������������������������������206 Litteratur ���������������������������������������������������������������������������������������������209

BILAG ��������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 211 Bilag 1 Overblik over Dagtilbudsloven ��������������������������������������������������������������� 213 Bilag 2 Interviewguide til Forskriftsprojektet �������������������������������������������������� 217 Om forfatterne ������������������������������������������������������������������������������������������������������� 223

P_dagogers sprog_satsmanus.indd 9

6/29/18 3:48 PM


P_dagogers sprog_satsmanus.indd 10

6/29/18 3:48 PM


Forord

Hvad er sprog? Hvad kan du forvente at læse om i en bog om pædagogers sprog? Måske synes du, det virker som lidt af et paradoks at indlede sådan en bog med et citat om sprogets gådefuldhed? Men spørgsmålet om, hvad sprog egentlig er, er ikke så let at besvare. Det er måske lettere at svare på et spørgsmål om, hvad vi mennesker bruger sprog til? Lad os se på et eksempel fra den pædagogiske hverdag. Efter at have gået rundt i en børnehave i et par dage i forbindelse med et feltarbejde mødes forskeren Hanne med Alberte. Alberte er fire år. Hun har stribet bluse på. Et tørklæde om håret og en klap for øjet. Om hoften hænger et bælte, hvori der det meste af tiden er en plastiksabel. Sådan har hun været klædt i de to dage. Og Hanne har lagt mærke til, at flere af børnene går klædt på denne måde. Nu står Alberte over for Hanne og forlanger at vide, hvem hun er. Alberte løfter klappen og ser Hanne an. Hanne sætter sig på hug, mens hun svarer. Så siger hun, at det er en fin klap, Alberte har. Og hun fortsætter: ”I leger meget pirater her i børnehaven, gør I ikke?” Alberte trækker klappen på plads og svarer fast: ”Nej, jeg ER pirat.” ”Nåh, ja, okay,” svarer Hanne lidt paf og tilføjer lidt søgende: ”du er pirat, det kan jeg jo godt se!” Alberte smiler til Hanne, og så løber hun ud til de andre børn.

Hvad handler den fortælling om? Hvis vi holder os til det med sprog, ser det ud til, at Alberte og Hanne i situationen har lidt forskellig brug af ordet leg. De bruger tydeligvis heller ikke helt betegnelsen at være på samme måde. Forstår de så også ordene forskelligt? Forstår de verden forskelligt? Og hvis de gør det, er der så én af dem, der forstår forkert? Er det barnet, der forstår ordet leg forkert, fordi hun ikke har viden om leg på samme måde som den voksne, der har studeret og læst om leg? Er det barnet, der ikke kan kende forskel på at være pirat og at lege pirat. Eller er det den voksne, der forstår forkert, fordi hun står uden for legen? Ved barnet noget om at være i leg, som den voksne ikke ved eller har glemt? Kan de nå til enighed, Alberte og Hanne? Kan de finde én bestemt måde at bruge ordet

© AKADEMISK FORLAG

P_dagogers sprog_satsmanus.indd 11

| 11

6/29/18 3:48 PM


leg på, som kan rumme alle de oplevelser, stemninger, betydninger, som de hver især mener, hører leg til? Skal de overhovedet det? Hvad ville der ske i situationen ovenfor, hvis Hanne pludselig brugte sin voksne position til at belære Alberte om det, hun tror, hun ved om forskellen på at være og at lege? Og hvilken betydning ville det have for det pædagogiske i situationen, hvis Hanne ikke lyttede til Albertes måde at forstå ordene på? Ifølge den tyske filosof Hans Georg Gadamer, som er ophavsmanden til bogens indledende citat, er det slet ikke muligt udtømmende at blive enige om ords betydninger. For ordene rummer allerede så mange betydningslag, at vi ikke kan kende dem alle. Sproget udvikler sig, fordi mennesker bruger det. Forskellige kulturer udvikler forskellige måder at bruge sproget på. Disse kulturelle måder at bruge sprog på vikler vi os ind i, når vi taler sammen. Samtidig med at vi, naturligvis, bruger vores egne, subjektive erfaringer til at lytte, fortolke og forstå med. Hvis vi vender tilbage til fortællingen ovenfor, kan vi sige, at Alberte og Hanne mødes i sproget. De vikler sig ind i en samtale, der viser dem forskellige nuancer i sproget, fordi den voksne forholder sig åbent til, at barnet måske ved noget. Måske har barnet noget vigtigt på hjerte. Om leg og væren. Om Albertes verden. Og om at være Alberte. Sproget kan altså forstås som et mødested for mennesker. Et mødested, hvor vi kan lade os føre med af sproget, lytte til den andens brug af ordene, indgå i en samtale for at forstå den anden lidt bedre. Hvis vi vil. Men det er ikke sikkert, at vi kommer til at forstå, hvad sprog egentlig er. Sproget forbliver gådefuldt for den menneskelige tanke. Denne bog om pædagogers sprog kan således også forstås som et mødested. Et mødested for pædagoger og pædagogstuderende og for andre, der interesserer sig for pædagogik. Bogen er tænkt som et bidrag i en faglig samtale om pædagogers profession og om den betydning, sproget har her. Vi er interesserede i den måde, som pædagoger bruger sprog på, og vi vil gerne med bogen give et bud på, hvordan vi kan forstå pædagogers fagsprog som et sprog, der giver mening for pædagoger, når de skal undersøge, deltage i og udvikle god pædagogik. Vi tilstræber at møde pædagoger på samme måde, som Hanne ovenfor møder Alberte – åbent og lyttende over for de betydninger, som bæres i sproget – og vi forholder os i bogen nysgerrige over for den viden om deres profession og om at være pædagogisk, som pædagogerne udtrykker i og med deres sprog.

12 |

F orord

P_dagogers sprog_satsmanus.indd 12

6/29/18 3:48 PM


Pædagoger taler meget. Det er næsten en kliché. Men pædagogkulturen er en meget mundtlig kultur. Sprog er vigtigt for pædagoger, fordi de skal møde og understøtte relationer med og mellem mennesker og være pædagogiske i komplekse og spontane situationer. Men de skal også kunne indgå i faglige samtaler om, hvad god pædagogik er og bør være. En samtale, der skal føres med kolleger, andre fagpersoner, forældre, forvaltninger, politikere m.m. Er det overhovedet muligt at udvikle et fagsprog, der kan rumme en sådan bredde? Vores udgangspunkt i bogen er, at det sprog, pædagoger bruger, når de udøver deres profession, er deres fagsprog. Vi er interesserede i at lytte til det sprog og til den viden om deres profession, som pædagogerne udtrykker i sproget. En række pædagogstuderende har deltaget i Forskriftsprojektet. Da pædagogstuderende er tættere på praksis, end vi er, har de andre og mere erfaringsbaserede forståelser af de pædagogiske forskrifter end vi, hvis forståelser tager udgangspunkt i teori. Ved at inddrage studerende har vi ønsket at få andre perspektiver i spil end vore egne, dette som et aspekt af en vedvarende undersøgelse af vore egne forforståelser. De studerende bidrager ved at forholde sig åbent og nysgerrigt til såvel forskningsprojektet som til det pædagogiske fagsprog, som deres praktikperioder åbner for en undersøgende kontakt med. De studerende har deltaget i alle projektets faser: fra undersøgelsesdesign, over indsamling af empiri via interviews og deltagerobservationer til analyse, refleksion og formidling af projektets resultater og erkendelser. Vi har valgt at indlede alle kapitler med refleksioner fra de studerende, der indrammer kapitlets emne. Vi retter en særlig stor tak til Camilla Lund Honoré, Signe Brandenborg Andersen og Marie Langy Jensen for deres mange gode bidrag. Men også for deres efterfølgende ihærdige og kvalificerede læsninger af kapitlerne her i bogen. Hanne Hede Jørgensen og Karsten Tuft Aarhus, juli 2018

F orord

P_dagogers sprog_satsmanus.indd 13

| 13

6/29/18 3:48 PM


P_dagogers sprog_satsmanus.indd 14

6/29/18 3:48 PM


Indledning

Denne bog inviterer til samtaler om god pædagogik på et forskningsbaseret niveau. Den introducerer pædagoger og pædagogstuderende til en pædagogisk videnskabsteori, der har sprog som sit erkendelsesgrundlag; nemlig filosofisk hermeneutik. Den viser på forskellig vis, hvordan sprog og pædagogik historisk og aktuelt er viklet ind i hinanden. Bogen er derfor også et argument for, at pædagoger og pædagogstuderende må være åbne og lydhøre over for sproget for at kunne undersøge, ”analysere og vurdere videngrundlaget for pædagogisk praksis” (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog nr. 211, bilag 2, 3 & 4). Ved at inddrage og henvise til konkrete forskningsprojekter viser og diskuterer vi i bogen, ”hvordan videnskabelige metoder kan anvendes til undersøgelse og udvikling af pædagogisk praksis” (ibid.) og pædagogisk fagsprog. Forskningsprojektet Forskrifter for god pædagogik (herefter Forskriftsprojektet), som alle forfattere har deltaget i, vil være gennemgående i bogen, men står ikke alene. Forskriftsprojektet havde til formål at undersøge pædagogers fagsprog, og det anvendte videnskabelige forskningsmetoder som interviews og deltagerobservationer til at undersøge, hvordan udvalgte forskrifter fremtræder i pædagogers sprog.1 Undersøgelsen var bred og indbefattede alle specialiseringer og institutionstyper. Når vi derfor i talen om pædagogers sprog refererer til projektet, henviser vi bredt til pædagogprofessionens tre specialiseringer; dagtilbud, skolefritid og special-social. Begrebet forskrift, som også går igen i bogen, anvendes her såvel som i projektet i stedet for det latinske program, der mere indikerer et planlagt forløb. En forskrift kan signalere større bredde, da den ud over det planlagte også kan bruges til at betegne en uskreven regel eller en værdi. Som sådan kan en forskrift lægge op til samtaler om den gode pædagogik, som noget der i professionen opfattes og italesættes som positivt og efterstræbelsesværdigt. 1 Projektet Forskrifter for god pædagogik løb fra 2011 til 2015.

© AKADEMISK FORLAG

P_dagogers sprog_satsmanus.indd 15

| 15

6/29/18 3:48 PM


Det vil sige som en særlig professionsviden om, hvad der er pædagogisk godt at gøre. Og den viden udtrykkes i og med sprog.

Forskrifter Pædagogiske forskrifter handler om, hvordan praksis bør udøves. Det er de normer, værdier, regler og midler, der ligger til grund for handling. Altså en form for handleanvisninger. Pædagogiske forskrifter signalerer bredde, de kan både referere til noget, som man er moralsk forpligtet til at gøre, eller til en metode, der skal anvendes på en bestemt måde.

Når vi taler om en særlig professionsviden, der udtrykkes i sproget, er det væsentligt at fastholde, at pædagogprofessionen i Danmark ikke er en ny profession. Vi forstår historien om den pædagogiske profession i Danmark som en historie, der kan dateres tilbage til 1800-tallet med den første Fröbelinspirerede børnehave i 1871 og de første uddannelsestiltag for børnehavelærerinder i 1885 (Bagger, 1885).2 Det, vi kan tale om som det pædagogiske gennembrud i Danmark, var inspireret af flere tusinde års filosofi om opdragelse og etik, og det fik i mødet med dansk kultur og i hænderne på de danske (primært) kvindelige pionerer sit eget særpræg. Som vi viser i bogen, kommer dette blandt andet til udtryk i vægtningen af legen. Pædagogprofessionen i Danmark er, og har siden sit gennembrud været, kendetegnet af, at praksisfelt og uddannelsesfelt er tæt sammenknyttede gennem lange praktikker. I praktikkerne kan studerende sammen med mere erfarne pædagoger øve sig i at være pædagogiske på baggrund af den viden, de har tilegnet sig på uddannelsen, og ved selvstændige refleksioner. Men ikke tilfældige refleksioner eller private vurderinger. Pædagog bliver man, dengang som nu, gennem egne refleksioner på ”den praktiske erfarings vej” sammen med studier af idéer og teorier, der er 2 Hermed knytter vi an til en fortælling om den pædagogiske profession, der er flettet sammen med børnehavernes udvikling, fordi denne fortælling som den første knytter pædagogisk praksis sammen med uddannelse. Der findes en tilsvarende socialpædagogisk fortælling, der har et lidt senere udspring. I kapitel 7 inddrages de to fortællinger kort i en diskussion af forskellig sprogbrug i forskellige institutionstyper.

16 |

I n dled n i n g

P_dagogers sprog_satsmanus.indd 16

6/29/18 3:48 PM


”udviklede nøjere af store Tænkeres og Pædagogers Studier af Barnets Sjæleliv” (Bagger, 1891, s. 111). Da pædagogprofessionen således er en gammel profession baseret på ”den praktiske erfarings vej”, vil den viden, som professionen rummer, langt hen ad vejen være erfaringsviden – ikke kun forstået som subjektiv viden, men en kulturel viden, der gennem tiden er overleveret fra pædagog til pædagog. Men samtidig er denne kulturelle viden altid gennem uddannelse og samtale forbundet med studier af bagvedliggende pædagogiske teorier og idéer, klassiske såvel som nye i form af aktuel national og international forskning. Der er i dag en markant øget forskning i pædagogiske forhold både nationalt og internationalt, og det er et krav, at pædagogstuderende skal kunne inddrage relevant forskning i en faglig argumentation (BEK nr. 211, bilag 6). Samtidig er mængden af klassiske ”store Tænkere og Pædagoger” naturligvis uændret, om end nogle af dem i perioder er mere i forgrunden end andre. Der er således megen teoretisk viden tilgængelig for pædagoger. På samme tid er ”det pædagogiske” blevet et politisk felt og noget, der ofte drøftes og udveksles meninger om i medierne. Det pædagogiske er noget, regeringer laver love om, og forvaltninger søger at styre og regulere. Det er kort sagt et hverdagsfænomen, som alle mennesker har holdninger til, omend ikke altid viden om. I hvert fald ikke hverken teoribaseret viden eller professionskulturel og overleveret viden baseret på 150 års erfaringer med at interagere med mennesker. Pædagoger skal vide mere – og tro på, at de ved mere – om det pædagogiske, end de, der står uden for professionen. De skal kunne vurdere og vælge til og fra i den enorme vidensbank om pædagogik og pædagogiske forhold, der er tilgængelig. Pædagoger skal i langt højere grad deltage aktivt og direkte i udviklingen af ny pædagogisk viden ud fra deres indgående kendskab til de unikke mennesker, som de er sat til at tage vare på. Pædagoger har altså behov for at kunne deltage i udviklingen af såvel pædagogisk praksis som pædagogisk viden. Dette er da også indeholdt i de krav, der jf. bekendtgørelsen til uddannelse som professionsbachelor som pædagog nr. 211 af 06/03/2014 (herefter BEK nr. 211) blandt andet står i det nationale modul 8 for alle specialiseringer. I Specialiseringernes ”område 2” understreges det, at studerende skal kunne ”vurdere videngrundlaget for

I n dled n i n g

P_dagogers sprog_satsmanus.indd 17

| 17

6/29/18 3:48 PM


pædagogisk praksis, herunder anvende videnskabelige metoder til at undersøge og udvikle praksis”. Derudover pointeres det, at den studerende i det afsluttende bachelorprojekt skal have viden om ”internationale og nationale forsknings- og udviklingsresultater” og ”inddrage viden og forskning i en faglig argumentation” (BEK nr. 354, bilag 6). Dette er ikke en bog, der introducerer bredt til videnskabsteori. Vi gennemgår ikke forskellige videnskabsteoretiske ståsteder. I stedet går vi i dybden med en hermeneutisk tilgang. Det gør vi, fordi hermeneutikken for os er det mest meningsfulde udgangspunkt for pædagogik og for pædagogisk forskning, og fordi, som vi var inde på indledningsvist, vi har en grundlæggende hermeneutisk opfattelse af sprog. Derudover præsenteres i bogen udvalgte fænomenologiske metoder som interviews og deltagerobservationer. Bogens opbygning følger en klassisk struktur i et forskningsprojekt eller et bachelorprojekt. Det vil sige, vi indleder med en afklaring af det videnskabsteoretiske ståsted, som for os altså er en indføring i hermeneutik som en pædagogisk videnskabsteori. Dernæst introduceres til udvalgte forskningsmetoder og med konkrete bud på, hvordan de er anvendt. Endelig formidles forskningsresultater fra konkrete forskningsprojekter, med særligt fokus på ét specifikt projekt; nemlig Forskriftsprojektet. Et bachelorprojekt vil typisk kun have én analyse. Idet vi præsenterer læserne for fire analyser, viser vi samtidig noget af den bredde, som et forskningsprojekt kan have, og som en empiri kan give anledning til at fordybe sig i. Da de fire kapitler i del 3 er skrevet af tre forskellige forfattere, lægger vi samtidig op til en drøftelse af, hvordan vi hver især med vores subjektive optagetheder, erfaringer og baggrundsviden vil lægge mærke til forskelligt, når vi fordyber os i og lytter til den empiri, vi indsamler og udforsker, og når vi læser tekster. Eksempelvis læses den nye master for en styrket pædagogiske læreplan ikke på samme måde. Tre af analyserne læser masteren som en styrkelse af det pædagogiske og som en anerkendelse af, at god pædagogik skabes i situationen og med udgangspunkt i børnene. Den fjerde analyse læser masteren som en styrkelse af læringsmålstænkningen. Bogen kan anvendes fra modul 8, hvor der skal introduceres til videnskabsteori og videre gennem uddannelsen, på skole og i praktik, hvor der er fokus på det pædagogiske fagsprog. Samt endelig i bachelorprojektet,

18 |

I n dled n i n g

P_dagogers sprog_satsmanus.indd 18

6/29/18 3:48 PM


hvor studerende skal ind i en længere skriveproces, der ud over videnskabsteoretiske refleksioner, også indbefatter metodeovervejelser og valg af analysestrategier.

Bogens opbygning Bogen er overordnet inddelt i tre dele. Del 1, ”Professionsviden” består af to kapitler, der på hver sin vis, men begge ud fra en hermeneutisk tilgang, viser, hvorfor og hvordan pædagoger kan vidensbasere deres profession. Del 2, ”Undersøgelsesmetoder”, består af tre kapitler, der handler om anvendelse af videnskabelige forskningsmetoder. Endelig består del 3, ”Analyseeksempler”, af fire kapitler med eksempler på forskellige analyser, der alle handler om pædagogers sprog, og som har den samme empiri som udgangspunkt. I kapitel 1 – ”Pædagogers sprog og viden” – introducerer Karsten Tuft til Gadamers filosofiske hermeneutik og præsenterer samtidig denne som en pædagogisk videnskabsteori, der med sin forståelse for sprog, leg og bevægelse er beslægtet med pædagogik og pædagogisk udvikling. I kapitel 2 – ”At forestå og forstå pædagogisk praksis” – viser Bent B. Andresen, hvordan pædagogen kan udvikle pædagogisk viden og dømmekraft. Samtidig lægger kapitlet op til at forstå dømmekraften som en vidensform, der er betinget af analyser og samtaler i og om praksisfeltet. I kapitel 3 – ”Forskrifternes skiftende betydninger” – giver Karsten Tuft syv eksempler på mønstre i det pædagogiske fagsprog, der aftegnes i interviewene fra Forskriftsprojektet. Samtidig giver han eksempler på, hvordan pædagogers sprog har subjektstatus og udfolder sig på tværs af tid og rum. I kapitel 4 – ”Interview som metode” – giver Michal Pilgaard et konkret eksempel på, hvordan den videnskabelige forskningsmetode interviews kan anvendes til at indsamle empiri med. Kapitlet lægger op til øvelse og samtaler om, hvordan man bliver en god interviewer. I kapitel 5 – ”Deltagerobservation som metode” – introducerer Anette Boye Koch til den videnskabelige forskningsmetode deltagerobservationer. Hun redegør for forskellige observationspositioner og viser, hvordan studerende kan komme i gang. Kapitlet lægger op til samtaler om, hvordan observatørens egne fornemmelser og forståelser kommer i spil i mødet med feltet.

I n dled n i n g

P_dagogers sprog_satsmanus.indd 19

| 19

6/29/18 3:48 PM


I kapitel 6 – ”Pædagogers fagsprog” – analyserer Hanne Hede Jørgensen pædagogers fagsprog som et sprog, der både indeholder fagbegreber og gennemgående metaforer. Kapitlet lægger op til samtale om, hvad det er for et sprog, pædagoger har brug for i en profession, der er meget mundtlig, og hvor essensen af det pædagogiske kun vanskeligt lader sig formidle. I kapitel 7 – ”Leg som forskrift for god pædagogik” – analyserer Hanne Hede Jørgensen, hvordan leg fremtræder i pædagogers sprog i de tre specialiseringer: dagtilbud, skole-fritid og social-special. Kapitlet undersøger de legeforståelser og den viden om leg, pædagoger udtrykker i sproget. Der lægges op til en samtale om en pædagogisk praksis, der tager vare på forholdet mellem leg og erkendelse for alle målgrupper og for pædagogerne selv. I kapitel 8 – ”To forskellige didaktiktraditioner” – tager Lotte Rahbek Schou og Mia Andersen udgangspunkt i interviews om den pædagogiske læreplan og analyserer pædagogers forståelse af didaktik. Kapitlet lægger op til samtale om, hvordan didaktik kan forstås i sammenhæng med dannelse og på baggrund af to forskellige didaktiktraditioner, hvor den ene er indlejret i en curriculum- og styringsdiskurs, mens den anden er mere lydhør over for pædagogisk viden og tradition. I kapitel 9 –”Forskrifter i hverdagen” – analyserer Karsten Tuft, hvordan forskellige forskrifter fremtræder i handlinger. Kapitlet lægger op til samtale om, hvordan centrale pædagogiske begreber ”ser ud” i praksis, og at denne samtale også må stille spørgsmål til, hvordan det ikke-pædagogiske ser ud i praksis.

Litteratur Bagger, Hedevig (1891). Den danske Børnehavehåndbog for Hjemmet, Asylet og Smaaskolen. København: N.C. Roms Forlagsforretning. Bagger, Hedevig (1885). Den danske Børnehave. Bemærkninger om smaa Børns Opdragelse og Undervisning. København: Marius Møllers Forlag. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (BEK nr. 211 af 06/03/2014).

20 |

I n dled n i n g

P_dagogers sprog_satsmanus.indd 20

6/29/18 3:48 PM


P_dagogers sprog_satsmanus.indd 2

6/29/18 3:48 PM


flap 90 mm

Pædagogers sprog ruster pædagogstuderende til at indgå i faglige samtaler om pædagogik. Bogen er skrevet som en grundbog til det nationale modul ”Professionsviden og Forskning”, men er også oplagt at bruge som inspirationskatalog i forbindelse med praktik og bachelorprojekt.

flap 90 mm

172 mm (bogblok 170 mm)

Pæda gogers sprog REDIGERET AF HANNE HEDE JØRGENSEN OG KARSTEN TUFT

Vi er interesserede i den måde, som pædagoger bruger sprog på, og vi vil gerne med bogen give et bud på, hvordan vi kan forstå pædagogers fagsprog som et sprog, der giver mening for pædagoger, når de skal undersøge, deltage i og udvikle god pædagogik. Vi tilstræber at møde pædagoger […] åbent og lyttende over for de betydninger, som bæres i sproget – og vi forholder os i bogen nysgerrige over for den viden om deres profession og om at være pædagogisk, som pædagogerne udtrykker i og med deres sprog. CITAT FRA FORORDET

PROFESSIONSVIDEN, FAGSPROG OG FORSKNING

www.akademisk.dk

AKADEMISK FORLAG

29/06/18 11.20

240 mm

pæd_sprog_flapper.indd 1

De skal også kunne indgå i faglige samtaler om, hvad god pædagogik er og bør være. En samtale, der skal føres med kolleger, andre fagpersoner, forældre, forvaltninger og politikere m.fl. Pædagoger skal vide mere – og tro på, at de ved mere – om det pædagogiske, end dem, der står uden for professionen. De skal kunne vurdere og vælge til og fra i den enorme viden, der er om pædagogik og pædagogiske forhold, og kunne begrunde deres valg over for omverdenen.

Pædagogers sprog

KARSTEN TUFT er cand.psych., ph.d., seniorforsker og tidligere lektor ved Pædagoguddannelsen Aarhus. Han er ekspert i pædagogfagets historie og hermeneutik. Han har blandt andet skrevet Pædagogik og etik (2014), Pædagog – historien om uddannelsen (2012), Portræt af en vuggestue 1968 (med Erik Stærfeldt, 2008) og Legealder og levealder (1992).

Pædagoger taler meget, og det har de gjort i 150 år. De har brugt sprog til at møde mennesker og understøtte relationer med, og de har brugt sprog til at forstå og udvikle pædagogisk praksis. Sådan er det stadig. Pædagoger har brug for et nuanceret sprog til at møde mange forskellige mennesker med.

HANNE HEDE JØRGENSEN OG KARSTEN TUFT (RED.)

HANNE HEDE JØRGENSEN er cand.mag. i litteratur og dramaturgi og lektor ved Pædagoguddannelsen Aarhus. Hun er ekspert i pædagogers sprog og faglighed og børns leg og institutionsliv. Hun har blandt andet skrevet og redigeret bøgerne Anerkendende læsning (2018), Fortæl din pædagogik (med Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen, 2018) og Sprog som værktøj og legetøj (2015).

ryg 17.5 mm

172 mm (bogblok 170 mm)


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.