PER ISDAL
Medfølelsens pris NÅR PROFESSIONELLE HJÆLPERE HAR BRUG FOR HJÆLP
AKADEMISK FORLAG
Medfolelsens_pris.indd 2
2/19/18 8:09 PM
PER ISDAL
MEDFØLELSENS PRIS Når professionelle hjælpere har brug for hjælp
Oversat af Joachim Wrang
AKADEMISK FORLAG
Medfolelsens_pris.indd 3
2/19/18 8:09 PM
Medfølelsens pris. Når professionelle hjælpere har brug for hjælp Per Isdal Oversat fra norsk af Joachim Wrang Smittet av vold – om sekundærtraumatisering, compassion fatigue og utbrenthet i hjelperyrkene © Fagbokforlaget, 2017, og for den danske udgave © 2018 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Signe Hastrup Fagkonsulent på kapitel 3: Anders Kabel Omslag: Henriette Mørk Sats: Lumina Datamatics Bogen er sat med: Charter ITC, Katarine Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN: 978-87-500-5122-0
This publication of this translation has been made possible through the financial support of NORLA, Norwegian Literature Abroad. www.akademisk.dk
Medfolelsens_pris.indd 4
2/19/18 8:09 PM
Indhold
Forord ........................................................................................................................11 DEL 1
HVAD GØR VORES ARBEJDE VED OS? .......................................................15
1
Smittet af vold ...................................................................................................17 Et arbejde, vi elsker ...................................................................................18 Det mest sundhedsfarlige arbejde ..............................................................19 Et tabu ......................................................................................................20 Udviklingen inden for hjælper-professionerne ...........................................22
2
Hvad gør dit arbejde ved dig? ...........................................................................25 Dumme spørgsmål ....................................................................................25 Standardsvaret..........................................................................................25 Et meget godt spørgsmål! ..........................................................................27 Det ærlige svar ..........................................................................................27 Sekundær traumatisering, compassion fatigue og udbrændthed................30 Hvad lærte jeg på ”hjælper-skolen”? ..........................................................31 ”Ikke tage arbejdet med hjem”...................................................................33
3
Ansvar ................................................................................................................37 Arbejdsmiljøloven og det formelle ansvar ..................................................37 Det kollegiale ansvar for hinanden ............................................................41 Det individuelle ansvar for sig selv ............................................................43 Ansvarsfraskrivelse ...................................................................................45
Medfolelsens_pris.indd 5
2/19/18 8:09 PM
4
Stærke indtryk! .................................................................................................47 Normalisering ...........................................................................................49 Fotoalbummet – hvad møder jeg i mit arbejde? .........................................50 Relationer har betydning...........................................................................53 Hvad er det, der fæstner sig? .....................................................................54 Hvordan man forbereder sig til arbejdet ....................................................56 Forberedt eller overrasket .........................................................................57 Reaktionerne kommer bagefter .................................................................58 Konklusion: Hjælpere arbejder i risikoerhverv!..........................................59
5
Hvad er belastende? ..........................................................................................61 Strukturelle og sociologiske belastninger ..................................................61 Direkte belastninger ................................................................................. 64 Indirekte belastninger ...............................................................................70 Glæde og berigelse ....................................................................................72 Skitse til en belastningernes psykologi ......................................................73
6
Forandring – statusopgørelse ...........................................................................81 Musikafdelingen ...................................................................................... 84 Medieafdelingen ...................................................................................... 84 Boghandlen ..............................................................................................85 Filmafdelingen ..........................................................................................86 Afdelingen for nydelsesmidler ...................................................................86 Hobbyafdelingen ......................................................................................87 Den sociale afdeling ..................................................................................88 Statusopgørelse på mit arbejde .................................................................89 Forandringerne skyldes arbejdet ...............................................................96 Forandringerne er symptomer ...................................................................96 At leve eller ikke leve med forandringerne ...............................................100 At se meningen med forandringerne .......................................................102
7
Sundhedsrisikoen i arbejdet ........................................................................... 105 Kroppens reaktioner................................................................................106 Rolig udenpå – urolig indeni ...................................................................109
Medfolelsens_pris.indd 6
2/19/18 8:09 PM
Kroppen som informationskilde og fokus for forebyggelse ....................... 111 PTSD ......................................................................................................112 PTSD hos hjælpere ..................................................................................115 Selvdiagnosticering................................................................................. 118 Sekundær traumatisering – hjælperens traumelidelse ............................. 119 Sekundær traumatisk stresslidelse (STSD) ..............................................121 Sekundært traumatiseret – syg eller bare påvirket?..................................124 Vikarierende traumatisering ...................................................................126 Modoverføring ........................................................................................129 Udbrændthed..........................................................................................133 Compassion fatigue .................................................................................135 Når hjælperen ikke har mulighed for at hjælpe .......................................140 At møde muren .......................................................................................142 Forekomsten af de forskellige lidelser .....................................................146 Konklusion: Præget, ændret og i værste fald syg af arbejdet .....................149 Opsummering og forslag til en belastningsmodel ....................................152 Belastningstrekanten ..............................................................................154
8
Smittet – empatiens neurofysiologi .............................................................. 157 Det fantastiske nervesystem ....................................................................160 Spejlneuroner .........................................................................................163 Somatisk empati .....................................................................................166
DEL 2 9
HVAD KAN VI GØRE VED DET? ................................................................171
At bryde ud af ’kraftfeltet’ ............................................................................. 173 Det er en træningssag ..............................................................................180
10 Lejrbålet .......................................................................................................... 181 Kloge mennesker.....................................................................................181 Lejrbålet er et vigtigt indiansk symbol .....................................................182 Hjælpere skal have bålpladser ................................................................183 Lejrbål skal være for alle..........................................................................185 Private lejrbål..........................................................................................186 Pas på klagekoret ....................................................................................188
Medfolelsens_pris.indd 7
2/19/18 8:09 PM
11 Lejrbålsmetoden, ’Kollegalejrbålet’................................................................ 191 12 Debriefing, vejledning og konsultation .......................................................... 195 Debriefing ...............................................................................................195 Vejledning...............................................................................................197 Konsultation ...........................................................................................200 Hjælpere har behov for debriefing, vejledning og konsultation ................201 13 Forebyggelse af kollegasmitte ....................................................................... 205 Ringe i vandet – en model til at dele oplevelser........................................207 ’Voldsfrie zoner’ ......................................................................................208 14 ’Omsorgsledelse’ – COS-modellen for hjælpere ............................................ 211 15 Hjælperes forventninger og tankemønstre ................................................... 217 Forventninger ......................................................................................... 217 Hvad tænker hjælpere om det, der sker? ..................................................220 ’Superhjælperen’ .....................................................................................223 Ændring af grundlæggende skemaer .......................................................226 Fokus på gode historier ...........................................................................233 16 At tage vare på hjælperen .............................................................................. 235 At tage vare på studerende ......................................................................236 At tage vare på medarbejdere ..................................................................238 Eksempel på forebyggelsesstrategi ..........................................................243 At tage vare på hinanden.........................................................................246 At tage vare på sig selv (egenomsorg)......................................................250 Professionel hjælp til hjælpere .................................................................258 17 Selvmedfølelse ................................................................................................ 261 18 Personlig strategi............................................................................................ 267 19 Dekompression – overgange mellem arbejde og hjem................................... 271
Medfolelsens_pris.indd 8
2/19/18 8:09 PM
20 Hvordan hjælper man bedst andre hjælpere ................................................. 275 21 Behandling af hjælpere ................................................................................... 279 22 Medfølelsens pris ............................................................................................ 285 23 Festbål ............................................................................................................. 291 APENDIKS ............................................................................................................. 293 Appendiks 1
Alternativ til Volds strategi ..........................................................295
Appendiks 2
ProQOL – version 5 ....................................................................... 299
Appendiks 3
Scoring på ProQOL ........................................................................301
Appendiks 4
Hvad er min score på ProQOL? ..................................................... 305
Appendiks 5
Dansk lovgivning ............................................................................307
Litteratur ............................................................................................................... 313 Stikord ................................................................................................................... 317
Medfolelsens_pris.indd 9
2/19/18 8:09 PM
Medfolelsens_pris.indd 10
2/19/18 8:09 PM
Forord
Jeg er selv hjælper af profession. Det var et valg, jeg traf for 37 år siden, da jeg bestemte mig for at blive psykolog. En kombination af tilfældigheder og personlig interesse førte til, at jeg specialiserede mig: Jeg blev psykolog for mennesker, der udøver vold. Det har jeg nu været i 30 år. I 1998 holdt jeg for første gang et foredrag om, hvordan hjælpere påvirkes af at arbejde med vold. Efter 11 år i jobbet var jeg begyndt at forstå, at jeg blev præget af det, jeg arbejdede med. Det mørke, jeg mødte i mit arbejde, blev til et mørke i mig selv. Omkring mig så jeg andre hjælpere inden for mit eget fag, som blev endnu mere præget af deres arbejde, end jeg selv gjorde. Nogle forsvandt og kom aldrig tilbage. Dengang tænkte jeg, at det kunne være sundhedsfarligt at arbejde for længe eller for meget med vold. På min egen arbejdsplads – Alternativ til Vold – tog vi konsekvensen af dette. Vi forholdt os til, at vi arbejdede med klienter, hvis livssituation, adfærd og historier kunne forgifte vores eget sind. Vi satte tid af til at finde ud af, hvordan vi kunne forebygge, at vores arbejde gjorde os syge. I årene, der fulgte, holdt jeg flere foredrag om, hvad arbejdet gør ved hjælpere. Fra 2008 kaldte jeg mit foredrag ’Smittet af vold’. Omkring 2010 begyndte det for alvor at tage fart. Psykologforeningen i Trøndelag var den første faggruppe, der arrangerede et aftenmøde med mig. I 2012 gjorde foreningen i Oslo og Akershus det samme. Foredraget blev holdt en fredag aften i Litteraturhuset i Oslo. 300 psykologer fyldte lokalerne, og mere end 100 mennesker blev afvist ved døren. Da forstod jeg, at spørgsmålet ”Hvad gør vores arbejde ved os?” ramte en nerve, som længe havde ledt efter en stemme. Jeg havde brudt et tabu. I de seneste år har jeg holdt mit foredrag for tusindvis af hjælpere i Norge, Sverige og Danmark. Overalt hvor jeg har talt, har jeg mødt genkendelse. Næsten alle hjælpere, jeg har mødt, har mærket det samme som jeg selv. Jeg har efterhånden bevæget mig langt ud over min egen faggruppe. Jeg har holdt mit foredrag for læger, politifolk, specialpædagoger,
FORORD
Medfolelsens_pris.indd 11
| 11
2/19/18 8:09 PM
lærere, handicaphjælpere, socialarbejdere, flygtningekonsulenter, advokater og dommere, krisecentermedarbejdere, sygeplejersker på kræft- og børneafdelinger, præster, misbrugsbehandlere, ansatte i kriminalforsorgen, familieterapeuter, hjælpere i frivillige organisationer, medarbejdere med brugererfaring, plejeforældre, socialrådgivere og mange flere. Alle, jeg mødte, sagde det samme: Sådan har jeg det også! Dette fik mig til at indse, at jeg ikke var alene med mine oplevelser. Det, jeg oplever, gælder ikke kun for de professioner, der arbejder med vold og overgreb. Jeg satte ord på og teoretiserede over det universelle fænomen, at hjælpere bliver præget af at hjælpe, og at arbejdet som hjælper er et risikabelt erhverv. Dette er en bog for alle, som har valgt at bruge deres professionelle liv på at hjælpe andre mennesker. Bogen består af to hoveddele: ’Hvad gør vores arbejde ved os?’ og ’Hvad kan vi gøre ved det?’ I mit job som psykolog omtaler jeg de mennesker, som jeg hjælper, som ’klienter’, I andre hjælper-professioner vil det være naturligt at omtale dem som ’patienter’, ’borgere’, ’sognebørn’, ’indsatte’ eller lignende. De steder, hvor jeg skriver om mine egne erfaringer eller refererer til undersøgelser, der specifikt omhandler psykologer, bruger jeg termen ’klient’, mens jeg har valgt at skrive ’klient, patient eller borger’, når jeg taler mere generelt, for at understrege, at pointerne gælder inden for vidt forskellige hjælperprofessioner. For ikke at gøre teksten for tung anvender jeg også termen ’brugere’ som samlebetegnelse for alle, der modtager hjælp fra en professionel hjælper. Flere steder i bogen har jeg anbragt såkaldte ’opgavebokse’. Nogle af opgaverne kan være et godt grundlag for diskussioner i kollegagrupper. I bogens appendiks finder du verdens mest brugte værktøj til kortlægning af hjælperes reaktioner på de belastninger, de møder i deres arbejde: ProQOL. Du er velkommen til at teste dig selv, hvis du har lyst. Jeg har altid ment, at psykologi skal være til at forstå. Derfor har jeg lagt stor vægt på at skrive på en måde, som alle kan forstå. Jeg har tænkt, at hvis jeg ikke formår at gøre dette, må det være, fordi jeg ikke selv har forstået stoffet. Forståelse er i sig selv en god medicin mod lidelse. Jeg håber derfor, at bogen for mange også kan fungere som en form for selvhjælpsbog. Det at skrive en bog foregår ikke i et vakuum. Der er flere mennesker, som jeg har stor grund til at takke. Allerførst vil jeg takke den person, der i
12 |
Medfolelsens_pris.indd 12
FORORD
2/19/18 8:09 PM
tidernes morgen vakte min interesse for at arbejde med voldsudøvere, kriminologen Kristin Skjørten. Dernæst vil jeg gerne takke mine to vigtigste kolleger og venner: Per A. Nørbech, som jeg grundlagde ATV sammen med i 1987, og psykolog Marius Råkil, som jeg har arbejdet sammen med i mere end 25 år. Det er helt uvurderligt at have gode kolleger. Tak til organisationen ATV, som gav mig orlov i fem måneder til at skrive denne bog, og til alle mine dejlige, varme, kloge og engagerede kolleger. En særlig tak skal gå til mine nærmeste kolleger ved ATV-Stavanger. Fagligt set er der ingen tvivl om, at den, der har betydet allermest, er min hustru Annette Bjelland, som også er psykolog. Mere end nogen anden har hun udfordret mig, diskuteret, været uenig, bidraget med nye perspektiver, lyttet og været forstående. Kombinationen af modstand og kærlighed er uovervindelig!
FORORD
Medfolelsens_pris.indd 13
| 13
2/19/18 8:09 PM
Medfolelsens_pris.indd 14
2/19/18 8:09 PM
DEL 1 HVAD GØR VORES ARBEJDE VED OS?
FORORD
Medfolelsens_pris.indd 15
| 15
2/19/18 8:09 PM
Interviewer: Hvis du havde vidst det, du i dag ved om belastninger, ville du så have valgt den samme profession igen? Per: JA! Absolut. Interviewer: Når du ved det, du ved i dag, ville du så anbefale dine børn at vælge samme karriere som dig selv? Per: NEJ! (Radiointerview, NRK P2, 2014)
16 |
Medfolelsens_pris.indd 16
FORORD
2/19/18 8:09 PM
K APITEL 1
Smittet af vold
Jeg blev interviewet til radioen, fordi jeg i flere år havde rejst rundt og holdt foredrag om, hvordan terapeuter og hjælpere påvirkes af det, de arbejder (se uddrag på modsatte side). Jeg tog udgangspunkt i mig selv og i, hvordan mere end 25 års arbejde med vold havde præget mig. Foredraget havde titlen ’Smittet af vold’. Med årene begyndte jeg at mærke, at den vold, jeg hver dag mødte hos mine klienter, gjorde noget ved mig. Jeg blev farvet af det, jeg arbejdede med. Det smittede mig, mine tanker, mine følelser og min krop. Jeg havde ikke været forberedt på dette, da jeg begyndte mit arbejdsliv. Ingen havde fortalt mig, at jeg ville blive smittet, og heller ikke, hvad jeg kunne gøre ved det – hvordan jeg kunne ’afgifte’ mig selv eller passe på mig selv. Set i bakspejlet har jeg indset, at de valg, jeg selv har truffet i løbet af mit arbejdsliv, ikke altid har været de klogeste. Jeg har arbejdet med det samme hele tiden. Alle mine klienter er kommet til mig med problemer vedrørende vold. Mine klienter har været mænd, som mishandler kvinder, voldtægtsmænd og unge mennesker, misbrugere og fængselsindsatte med voldelige tendenser. Variation er en vigtig sundhedsfaktor. Hjælpere og terapeuter er som fabriksarbejdere. Hvis en fabriksarbejder står og skruer på den samme skrue år ud og år ind, vil han blive syg af det. Det er ikke klogt at arbejde med det samme hele sit arbejdsliv, hvad enten det er at arbejde med voldsudøvere, mennesker med alvorlige spiseforstyrrelser, for tidligt fødte børn eller døende kræftpatienter. Jeg ser alligevel lyst på tingene i dag. At forstå, at og hvordan man bliver ’smittet’ af arbejdet, og dernæst at forstå, hvordan man som organisation, kollega eller enkeltindivid kan reducere de negative sundhedskonsekvenser, er afgørende for, at alle kan have et godt arbejdsliv. Det er også afgørende for, at ens klienter, patienter eller borgere kan få det bedste ud af en. SMITTET AF VOLD
Medfolelsens_pris.indd 17
| 17
2/19/18 8:09 PM
Et arbejde, vi elsker Jeg var en lykkelig mand den dag, jeg begyndte at arbejde som psykolog. Jeg havde valgt min profession ud fra interesse og kærlighed. Psykolog var noget, jeg virkelig ønskede at blive. Og min glæde varede ved. Jeg syntes, at jeg havde et fantastisk arbejde, og jeg følte mig heldig. Det var spændende, givende og udfordrende. Det synes jeg stadig, og jeg er glad for det job, jeg har. Det har dog gået op og ned. Der har været tider, hvor jeg syntes, det kun har været hårdt og tungt. Overordnet set elsker jeg dog virkelig mit arbejde. For mange mennesker ligger der en højere mening i at kunne hjælpe andre mennesker, og de fleste hjælpere har netop valgt deres uddannelse og job ud fra et ønske om at være til hjælp. Arbejdet som hjælper aktiverer noget helt centralt i mennesket som et empatisk væsen. Det er et grundlæggende menneskeligt behov at hjælpe mennesker, der lider eller har ondt i livet. Hjælpere er kun i mindre grad motiveret af økonomiske interesser. Hvis drømmen var at tjene mange penge, burde de fleste af os have valgt helt andre professioner. Ønsket om at hjælpe er drivkraften. Det er gennemgående for hjælpere, at de godt kan lide deres arbejde (Teater & Ludgate, 2014). Høj belastning og sygdomsrisiko går overraskende nok hånd i hånd med jobtilfredshed. Min hustru, som også er psykolog, skrev sin hovedopgave om terapeuter – om hvorfor de blev terapeuter, og hvordan de havde det med deres arbejde. Hun interviewede psykoterapeuter, som alle havde arbejdet som terapeuter i mere end 25 år (Bjelland, 1991). Hendes resultater var meget sigende. De to hovedresultater var: ÝÛ Alle terapeuterne var meget tilfredse med deres arbejde og havde det godt. ÝÛ Alle terapeuterne var bekymrede for deres kollegers helbred, eftersom det var et så krævende arbejde. Resultatet er måske symptomatisk for terapeuter – og professionelle hjælpere i bredere forstand. De er rigtig gode til at se andres smerte, men måske tilsvarende dårlige til at se og anerkende deres egen. For mange mennesker er valget af profession et personligt valg, der er truffet på baggrund af erfaringer, de har haft i livet. Nogen kan være
18 |
Medfolelsens_pris.indd 18
SMITTET AF VOLD
2/19/18 8:09 PM
motiveret ud fra en ’arvelig belastning’. De kommer for eksempel fra familier af hjælpere. Det at hjælpe er en del af den kultur, de er vokset op i. Arbejdet får en særlig mening gennem de erfaringer, man bærer med sig. Kombinationen af smertefulde erfaringer og oplevelsen af god eller dårlig hjælp ser ud til at være en stærkt motiverende faktor. Inden for en række sociale indsatser er det udbredt at ansætte folk med egne erfaringer eller ”brugerbaggrund”. Tanken bag dette er, at det kan være godt og vigtig for dem, der modtager hjælp, at møde professionelle, som selv har personlige erfaringer med det pågældende problem. Dette kan sikkert være godt for mange klienter, men hvad ved vi om, hvor godt det er for dem, der bestrider disse job? Den schweiziske psykolog og psykoanalytiker Alice Miller har været en af dem, der har problematiseret terapeuters valg af profession. I sin bog Det selvudslettende barn (Miller, 2015) er hun særlig optaget af psykoterapeuter, men måske kan hendes hypoteser også gælde andre hjælpere. Miller mener, at alle, der vælger at blive psykoterapeut, bærer på en historie. Hun siger, at de tidligt har påtaget sig rollen som hjælpere – af nødvendighed og ikke af valg – og at denne barndomsrolle har styret deres valg af profession. De fortsætter med at gøre noget, de var nødt til som børn, hvor de var ’mors lille hjælper’, ’diplomaten’ i konflikten mellem mor og far eller ’pårørende’ til forældre med psykisk sygdom. Miller mener, at mange gennem deres valg af erhverv fortsætter med at gøre det, der gav dem en følelse af mestring og anerkendelse i en svær barndom. Dette gør dem sårbare for at udvikle depression og andre psykiske lidelser i forbindelse med deres arbejde. Sårbarhed eller ej – det er fortsat sådan, at hjælpere nok er en særlig motiveret faggruppe.
Det mest sundhedsfarlige arbejde Sygefraværsstatistikken i Danmark viser, hvem der har landets mest belastende og sundhedsfarlige arbejde. Ifølge Danmarks Statistiks Statistikbank toppes listen klart af de mennesker, der arbejder inden for social- og sundhedsvæsenet, hvor sygefraværet er på 5,8 procent (Statistikbanken, tabel FRA03). Cirka en femtedel af arbejdsstyrken er ansat inden for socialog sundhedsvæsenet, så det er ikke en uanseelig gruppe, der er tale om.
SMITTET AF VOLD
Medfolelsens_pris.indd 19
| 19
2/19/18 8:09 PM
Nu siger statistik ingenting om årsager, men man kan tolke statistikken på den måde, at det at arbejde med mennesker er det mest sundhedsfarlige arbejde, der findes. Men de seneste 30 års forskning mere end antyder, at det at arbejde med mennesker er særligt belastende, og langt mere end vi har været klar over. Mennesket er konstrueret til at ’mærke’ og blive påvirket og bevæget af andre mennesker og deres reaktioner. I bred forstand kommer denne evne til udtryk som menneskets enorme kapacitet til at føle empati med sine artsfæller. Som et avanceret socialt dyr er det enkelte menneskes (og artens) overlevelse afhængig af dette. De mennesker, som ikke lader sig bevæge af andre mennesker, er i vores kultur blevet betragtet som afvigende. Blandt disse mennesker finder vi gruppen af psykopater. Psykopater er individer, der er i stand til at påføre andre lidelse uden selv at lade sig mærke af det.
Et tabu Tabu, forbud, forestilling om, at en genstand, et begreb, en person eller en gruppe ikke må nævnes eller røres ved. (www.snl.no)
Psykiatrien er det felt, jeg selv har arbejdet mest inden for, og det felt, jeg kender bedst inden for social- og sundhedsområdet. Jeg mener med en vis vægt at kunne sige, at hjælpernes egne psykiske vanskeligheder eller reaktioner har været et stort tabu. Der har kun i meget begrænset omfang været talt om hjælpernes reaktioner, det har ikke været en del af undervisningen af medarbejdere inden for social- og sundhedssektoren, og der er næsten ikke blevet skrevet noget om det (i Norden i hvert fald). Egentlig er tabuiseringen af hjælpernes reaktioner paradoksal. De faggrupper, der arbejder med mennesker med psykiske problemer, burde være de første til at forstå, at – og hvordan – mennesker bliver påvirket af at møde andre mennesker. Psykiatrien burde også være det felt, hvor man havde den største accept af psykiske belastninger. Men sådan er det ikke. Med nogle få undtagelser har der hersket en næsten total tavshed om de problemer, hjælpere kan få af at arbejde med andre menneskers lidelse.
20 |
Medfolelsens_pris.indd 20
SMITTET AF VOLD
2/19/18 8:09 PM
Psykologien og psykiatrien har kun haft et enkelt begreb at bruge om det fænomen, at terapeuter kan få følelsesmæssige reaktioner i mødet med patienter. Dette begreb er modoverføring. Modoverføring, i psykiatri og klinisk psykologi et begreb, som omhandler alle de følelser og væremåder, bevidste såvel som ubevidste, som en patient vækker i en behandler. (www.snl.no)
Begrebet har sin oprindelse i psykoanalysen og blev tidligere brugt til at beskrive de reaktioner, en terapeut kan få, når patienten udløser ubearbejdede erfaringer i terapeutens eget liv. Begrebet har været meget omdiskuteret. Sigmund Freud havde selv et ret negativt syn på modoverføringer. Han mente, at det var terapeutens ansvar at have bearbejdet sine egne psykiske konflikter. Modoverføring var således et tegn på en ’umoden’ terapeut. Andre retninger inden for psykodynamisk psykologi har betragtet modoverføring som et vigtigt terapeutisk virkemiddel (Knutson, 2004). Jeg tror dog, at Freuds noget negativt ladede forståelse af modoverføring er det, der har haft størst indflydelse på psykiatrien. Jeg har gennem årene mødt og undervist medlemmer af en række andre faggrupper inden for social- og sundhedsfeltet: sygeplejersker på kræft- og børneafdelinger, læger, bistandsadvokater, specialpædagoger, socialrådgivere, politifolk og ansatte inden for kriminalforsorgen. Det samme går igen inden for alle disse felter: Den professionelles egne reaktioner er ikke noget, der tales om – hverken på uddannelsen eller på arbejdspladsen. Den vigtigste konsekvens af dette tabu er, at hjælperen må gå alene med sine reaktioner. Hjælperne lider i stilhed. Vi ved, at ensomhed er med til at forstærke den negative effekt af belastninger. Inden for mit eget arbejdsfelt kender man til betydningen af tabuisering. Seksuelle overgreb, kvindemishandling og vold mod børn har været store sociale tabuer i vores kultur. Tabuet i sig selv har været betragtet som et væsentligt aspekt af belastningen. Her er anbefalingen soleklar: Det tabubelagte skal ikke ties ihjel, det skal tales ihjel. Sådan bør det også være, når det gælder de negative konsekvenser af at hjælpe, som jeg skriver om i denne bog. Tabuet skal brydes, det skal tales ihjel! Alle hjælpere vil på en eller anden måde blive farvet og præget af
SMITTET AF VOLD
Medfolelsens_pris.indd 21
| 21
2/19/18 8:09 PM
deres arbejde med mennesker. At mærke, at man reagerer, og at være åben om det er ikke udtryk for svaghed, men for professionalitet.
Udviklingen inden for hjælper-professionerne Når en hjælper bliver syg af sit arbejde, vil årsagen altid være et samspil mellem flere faktorer. Årsagen er at finde i arbejdets konkrete natur, i de rammer, hjælperen har for at udøve sit arbejde, og i hjælperen selv. Det siger sig selv, at det på den ene eller anden måde vil påvirke hjælperes sundhed, når rammerne for at udføre arbejdet ændres. En vigtig forebyggende faktor er kompetence. Dette betyder, at hjælpere må gives kompetence til at udøve deres fag gennem kurser og uddannelse (Mathieu, 2012). Kompetente professionsudøvere er stærkere professionsudøvere. Hvis vi ser på udviklingen inden for sundhedsvæsenet, kan der være grund til bekymring. Konstante besparelser går ud over muligheden for at øge medarbejdernes kompetence og truer deres helbred. Dernæst vil en sådan prioritering også gå ud over den hjælp, som ydes af medarbejderne. Florio (2010) reflekterer over dette i bogen Burnout and Compassion Fatigue – A Guide for Mental Health Professionals and Care Givers: De forventninger, man har til medarbejdere i de hjælpende professioner – ud over klinisk arbejde og ekspertise såsom papirarbejde, henvisninger, behandlingsplaner og fakturering – gør det vanskeligt for en kliniker at vurdere sine egne følelser, søge råd og tage sig tid til at vurdere sin egen risiko for at udvikle compassion fatigue. (Florio, 2010: 26)
Udviklingen inden for sundhedsvæsenet og anden offentlig omsorg ser ud til at gå i retning af, at hjælpen skal gives hurtigere, flere skal behandles på kortere tid, og hjælpen skal i højere grad udføres efter en manual og styres oppefra. Mange ansatte oplever, at de skal arbejde mere og mere med stadig mindre mulighed for at arbejde selvstændigt og have medindflydelse på organiseringen af arbejdet. Dette sker gennem øget brug af tidsstudier, pakkeforløb og kortere behandlingstid. Mange medarbejdere oplever også stadig stigende krav til tidskrævende registrering og dokumentation. Økonomien er blevet det vigtigste styringsprincip. New Public Management
22 |
Medfolelsens_pris.indd 22
SMITTET AF VOLD
2/19/18 8:09 PM
(NPM), som disse metoder og principper med en fællesbetegnelse er blevet kaldt, har mange modstandere. Denne form for ’offentlig kapitalisme’ indeholder en række elementer, som kan føre til en dårligere sundhedstilstand blandt personalet: ÝÛ Flere patienter per medarbejder betyder, at den enkelte medarbejder i større omfang eksponeres for lidelse. ÝÛ Kortere tid med den enkelte patient øger risikoen for, at man føler, at man ikke har hjulpet tilstrækkeligt. ÝÛ Stor grad af oplevet ydre kontrol øger oplevelsen af hjælpeløshed og oplevelsen af, at man ikke har indflydelse på sit eget arbejde. ÝÛ Stigende krav om optælling og registrering – dvs. stigende krav om at bruge tid på andre ting end patientbehandling – opleves sjældent som meningsfulde for de mennesker, der arbejder tættest på patienterne. Der er grund til at antage, at sådanne vilkår vil resultere i flere syge hjælpere som følge af arbejdsbelastninger og mere udbrændthed inden for social- og sundhedsområdet. Skotland har gjort op med brugen af New Public Management-metoder på sygehusene, og resultatet af dette er angiveligt: ÝÛ bedre og mere behandling ÝÛ mere tilfredse medarbejdere ÝÛ mere tilfredse patienter. (Eilertsen, 2009) Når vi taler om organiseringen af sundhedsvæsenet, er det et samfundsmæssigt dilemma, hvordan vi kan sikre, at alle indbyggere har lige adgang til sundhedsydelser, uden at det går ud over de ansattes helbred og dermed kvaliteten af den behandling, hjælp og omsorg, der ydes. Som jeg ser det, er løsningen på dilemmaet, at stigende krav til effektivitet inden for social- og sundhedssektoren må ledsages af: 1. et fortsat og øget fokus på medindflydelse for de ansatte i social- og sundhedsvæsenet 2. en øget prioritering af sundhedsforebyggende initiativer inden for dette område.
SMITTET AF VOLD
Medfolelsens_pris.indd 23
| 23
2/19/18 8:09 PM
Medfølelsens pris er til alle, som har dedikeret deres arbejdsliv til at hjælpe mennesker i svære situationer. Det er et givende arbejde, men det er også slidsomt dagligt at møde smerte, angst og lidelse.
Per Isdal om, hvordan han selv blev forandret af det arbejde, han
ø
Med udgangspunkt i sin egen historie som psykolog fortæller elsker. Han giver indblik i, hvad arbejdet gør ved den professionelle hjælper, og præsenterer konkrete strategier for, hvordan man forebygger og bearbejder de belastninger, det indebærer.
Medfølelsens pris er en varm bog, som gør os klogere på, hvordan man tager vare på sig selv, sine kolleger og eventuelle ansatte.
p WWW.AKADEMISK.DK