Klinisk vejledning

Page 1

PER SCHAARUP PER SCHAARUP

KLINISK VEJLEDNING

KLINISK VEJLEDNING

Refleksion og didaktik

AKADEMISK FORLAG


KLINISK VEJLEDNING Refleksion og didaktik Per Schaarup © 2018 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Morten Tinning Sørensen Omslag og sats: Peder Hovgaard www.ph7.dk Tryk: Livonia Print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter(e). 1. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN: 978-87-50052-06-7 www.akademisk.dk

Klinisk vejledning-INDHOLD-0618.indd 2

05/07/2018 14.39


Per Schaarup

KLINISK VEJLEDNING Refleksion og didaktik

Klinisk vejledning-INDHOLD-0618.indd 3

05/07/2018 14.39


Klinisk vejledning-INDHOLD-0618.indd 4

05/07/2018 14.39


Indholdsfortegnelse Indledning ....................................................................................9 Ambitioner med bogen ............................................................11 Kapitel 1. Didaktik og læring – perspektiver på klinisk vejledning ........................................ 15 Vejledning set gennem kvalitet ................................................17 Kvalitet i vejledning er at tænke refleksivt didaktisk ............17 Kompleksitet er kvalitet i vejledningen ...............................18 Didaktiske gøremål er kvalitet i vejledningen ......................18 Relation er kvalitet i vejledningen.......................................19 Retorikker om klinisk vejledning .............................................20 Retorik om læring i vejledning – en case .............................21 Modretorik .........................................................................23 Modretorik – en case ..........................................................23 Vejledning set gennem en dagligdags system-omverden hændelse .....................................................26 Vejledning set gennem metodefrihed .......................................28 Vejledning set gennem pædagogisk ledelse, produktion og reproduktion ....................................................29 Kapitel 2. Refleksion i klinisk vejledning ...................................31 Refleksion kommer aldrig af sig selv ........................................33 Refleksion set gennem organisering og organisation ................33 Forståelse af refleksion set gennem iagttagelse og forskel ........34 Forståelse af refleksion set gennem fysisk spejling ...................37 En iagttagelse består af to operationer: skelne og betegne........39 Forståelse af refleksion set gennem brud og forstyrrelse ..........40 Indholdsfortegnelse | 5

Klinisk vejledning-INDHOLD-0618.indd 5

05/07/2018 14.39


Forståelse af refleksion set gennem det, der er på spil ..............41 Forståelse af refleksion set gennem lidelse og det, den anden ikke er ....................................................................42 Forståelse af refleksion set gennem fokusering ........................43 Oversigt ..................................................................................45 Kapitel 3. Rundt om didaktikken i vejledningen .......................49 1. og 2. ordens didaktik ...........................................................51 Didaktik og dannelse ...............................................................52 Refleksiv og normativ didaktik ................................................53 Design af 2. ordens didaktik ....................................................55 2. ordens didaktik set gennem forskelle ...................................55 1. ordens opgaver ....................................................................56 Vejlederens didaktiske tilgang til opgaver af 1. orden ...............57 Kritik af 1. ordens didaktik ......................................................59 Didaktik af 2. orden – kontekst og rammer ..............................59 Ramme og struktur som didaktisk gøremål? ............................61 Vejlederens didaktiske ansvar ..................................................61 Mødet – didaktisk set ...............................................................63 Støj som element i forstyrrelsens didaktik ................................64 Passende og upassende forstyrrelser ........................................65 Blind høne finder også korn – den upassende forstyrrelse ........66 Fængslet og børnehaveklassen – den passende forstyrrelse ......67 Spørge Jørgen-didaktik: pædagogisk tørsvømning ...................68 Hjemmebesøgets didaktik: med ført hånd................................73 Didaktiske gøremål: vejlederen giver studerende nye briller ....74 2. ordens didaktik retter sig mod fordeling af kompleksitet ......80 2. ordens didaktik – et risikabelt frigørelsesprojekt ..................80 2. ordens didaktiks afsæt i det, den anden ikke er ....................81 Det, den anden ikke er, set i livsverdens-perspektiv ..................82 2. ordens didaktik i perspektiv af, at vejlederen gør en forskel ....84

6 | Klinisk vejledning – refleksion og didaktik

Klinisk vejledning-INDHOLD-0618.indd 6

05/07/2018 14.39


2. ordens didaktik og kobling...................................................85 Fokus for didaktiske gøremål ...................................................86 Eksempler på fokus .................................................................88 Den studerende i vejlederens didaktik .....................................89 Didaktik af 2. orden set gennem meningsperspektivet .............94 Mening og modstand i didaktisk perspektiv .............................96 Kapitel 4. Det didaktiske credo – vejlederens trosbekendelse .....99 Nødvendighed og kontekst ....................................................103 En teoretisk øjenåbner ...........................................................105 Teori og person......................................................................105 Credoet er vejlederens selvskabte spejlmosaik .......................106 Credoet – produkt af vejlederens selvreference ......................108 6 gode spørgsmål til credofiguren ..........................................109 1. Er det didaktiske credo foranderligt? ............................109 2. Er credoet en dynamisk figur?....................................... 111 3. Er alle credoer lige gode? ..............................................112 4. Kan man vælge sit credo frit? ........................................ 114 5. Er der forskel på det personlige og det didaktiske credo? ............................................................. 114 6. Er et credo vigtigt for alle niveauer af didaktik og læring? .......................................................... 116 Ansvars-aben af skulderen ..................................................... 118 Vejen til credoet.....................................................................121 Valget som grundfigur ...........................................................121 Et andet perspektiv på valget .................................................123 Kløvning som fødselshjælper .................................................124 1. kløvning: Didaktik ........................................................126 2. Kløvning: Refleksion.....................................................127 3. kløvning: Tillid .............................................................130 4. kløvning: Modstand......................................................131

Indholdsfortegnelse | 7

Klinisk vejledning-INDHOLD-0618.indd 7

05/07/2018 14.39


5. kløvning: Sikkerhed......................................................132 Dilemmaer i credotænkningen...............................................132 Du skal standse op uden at blive stående ...............................134 Afslutning .................................................................................137 Litteratur ................................................................................... 141

8 | Klinisk vejledning – refleksion og didaktik

Klinisk vejledning-INDHOLD-0618.indd 8

05/07/2018 14.39


Indledning

Som så ofte i mit arbejde som underviser og vejleder på diplomuddannelsen i klinisk vejledning, sidder jeg med de studerendes indledende overvejelser over deres skriftlige opgaver. Som vejleder spørger jeg altid mig selv: Hvad er god vejledning her? Det umiddelbare svar er, at god vejledning skal lede den studerende til at bestå eksamen inden for disciplinen klinisk vejledning; det eftertænksomme svar tilføjer, at den studerende skal hjælpes til at reflektere over, hvad god klinisk vejledning er i egen praksis og i egen tænkning over praksis. Denne bog svarer på 3 overordnede spørgsmål: • • •

Hvordan kan den kliniske vejleder selv forme sin forståelse af refleksion? Hvordan kan den kliniske vejleder selv udforme sin didaktik så der gives anledning til refleksion? Hvordan kan den kliniske vejleder udforme sit didaktiske credo – sit eget didaktiske ståsted?

Forud for vejledning sender de studerende deres overvejelser over, hvad de vil undersøge mere indgående under studiet i klinisk vejledning. En studerende skriver: ”Som klinisk vejleder møder jeg studerende, som ikke umiddelbart virker interesserede og motiverede for læring, og som viser modstand i forhold til de læringsmuligheder,

Indledning | 9

Klinisk vejledning-INDHOLD-0618.indd 9

05/07/2018 14.39


som jeg stiller hende overfor; hvad kan det skyldes?” En anden skriver: ”Kan min opgave handle om de studerendes refleksion, og er Jack Mezirows teori om læring en god teori i den sammenhæng?” En tredje: ”Kan jeg lave en opgave, hvor jeg sammenligner læreprocessen i mesterlære med refleksionslæring?” Den slags formuleringer ser jeg hyppigt i vejledningen. Jeg fremhæver dem, fordi de afspejler en generel tendens og en særlig problematik i klinisk vejledning. For det første er tendensen, at studerende inden for det sundhedsfaglige område ofte er langt mere optaget af læring og teorier om læring, end af at forholde sig til egen vejledning. Problemet er, at man dermed overser betydningen af at udvikle de didaktiske overvejelser og dermed betydningen af at skabe et eget didaktiske credo, det vil sige et eget ståsted i vejledningen. For det andet bliver vejlederens rolle uklar, når fokus ensidigt er rettet mod den studerendes læring, fordi det bliver vanskeligere at positionere sig som en omverden med en højere kompleksitetsgrad end den, den studerende kan opnå ved egen hjælp. Det er et problem i forhold til kravet om refleksion, hvis man som klinisk vejleder ikke har noget særligt for med sin vejledning. Vejlederen risikerer at reducere sig selv til kun at være der for den anden, til blot at facilitere læring, for at lette vejen, og for blot at stille sig til rådighed og vejlede på læringsteoretiske præmisser. Vejledning, der ikke forstås og praktiseres i et didaktisk perspektiv, bliver vejledning der udfoldes som anvendt læringsteori. Hvis den fremherskende forståelse af vejledning bliver, at formidling af læringsteori og opmærksomhed på personlige og sociale faktorer i vejledningen er tilstrækkelig for at frembringe god vejledning, så behøver vejlederen ikke foretage sig didaktiske overvejelser. Dette kan blive en problematisk tilgang til vejledning, fordi den studerende dermed overlades til sig selv, også selvom der fysisk set er en vejleder tilstede i rummet. Det er desuden et problem

1 0 | Klinisk vejledning – refleksion og didaktik

Klinisk vejledning-INDHOLD-0618.indd 10

05/07/2018 14.39


for uddannelsernes evne til at uddanne reflekterede studerende og antageligt også for at fastholde studerende i uddannelserne. Tilbage i 2012 gjorde jeg opmærksom på dels den kliniske vejlednings omfattende og ofte ensidige brug af læringsteori og dels tendens til at personliggøre vejledning (Schaarup 2012:88). Jeg introducerede i den sammenhæng udtrykket det didaktiske credo, som et begreb om den kliniske vejleders didaktiske ståsted som et modbillede til den læringsteoretiske dominans. Modbilledet skulle tydeliggøre, at vejlederens opgave er at designe vejledningen didaktisk med afsæt i det vejlederen vil med sin vejledning. Det komplementære forhold, der skal være imellem læring og didaktik er fortsat forskudt, og siden 90’ne har der været tale om en afvikling af vejlederens fokus på egne didaktiske gøremål (Krogh-Jespersen 2011:189). Man kan spørge: •

• •

Hvorfor er kliniske vejledere så optaget af, hvordan de studerende lærer i vejledningen, og tilsvarende lidt af, hvordan de selv vil vejlede de studerende? Hvorfor er vejledere i det hele taget så optaget af den anden og så lidt af sig selv? Hvorfor er vejledere så lidt optaget af at finde deres eget didaktiske ståsted, deres didaktiske credo og så stærkt optaget af de studerendes person og situation?

Ambitioner med bogen Det er bogens hensigt at bidrage til at genskabe det komplementære forhold imellem læring og didaktik, at belyse den specielle relation, der skal til for at koble læring og didaktik sammen til komplementaritet. Det er ambitionen at udfordre og inspirere den kliniske vejleder til at flytte sin opmærksomhed fra den studerendes læring til sit eget didaktiske credo og egne didaktiske gøremål. Bogen anviser

Indledning | 1 1

Klinisk vejledning-INDHOLD-0618.indd 11

05/07/2018 14.39


konkrete metoder til at skabe credoet. Den opfordrer den kliniske vejleder til at gøre sit eget didaktiske ståsted til en afgørende præmis for vejledningsmæssige beslutninger. Det vil lette vejlederen for læringsteoriernes tunge pres og give anledning til at reflektere egen vejledningspraksis. Specielt ønsker jeg at vise, hvordan refleksionens komplekse og sammensatte karakter stiller krav om organisering af vejledningen. Det er ambitionen at vise, hvordan vejlederen kan bruge begreberne 1. og 2. ordens didaktik og 1. og 2. ordens refleksion som rettesnor i vejledningen. Endvidere vil jeg vise nødvendigheden af, at vejlederen kobler 1. og 2. ordens refleksion til 1.og 2. ordens didaktik. Teori er selvfølgelig helt nødvendig i klinisk vejledning. Teori fungerer som et bagtæppe og en nødvendig ballast for vejlederen. Teori bidrager til dannelsen af vejlederens didaktiske ståsted og hensigter. Det er ud fra den logik, at bogen her beskæftiger sig med, hvordan vejlederen integrerer teori og erfaringer i et didaktisk credo og udformer sine didaktiske gøremål i credoets ånd. Teori er en af credoets grundpiller. Bogen er inddelt i 4 kapitler: I kapitel 1: Didaktik og læring – perspektiver på klinisk vejledning redegøres for bogens hovedbegreber, didaktik og læring samt for et historisk mis-match mellem de to hovedbegreber. Der er tale om manglende komplementaritet mellem didaktik og læring, og de uheldige følgevirkninger heraf uddybes ligesom der formuleres alternativer således at komplementariteten kan genskabes. I kapitel 2: Refleksion i klinisk vejledning redegøres for begreberne refleksion og forstyrrelse, hvor forstyrrelsens funktion ses som tændsats til refleksion og som afgørende for refleksionens betydning i den kliniske vejledning. Endelig forfølges synspunktet, at

1 2 | Klinisk vejledning – refleksion og didaktik

Klinisk vejledning-INDHOLD-0618.indd 12

05/07/2018 14.39


refleksion er et fænomen der fungerer som en enhed af forskellige elementer der tilsammen kan generere refleksion. I kapitel 3: Rundt om didaktikken i vejledningen følges didaktik rundt i hjørnerne af begrebets mangfoldighed. Især redegøres for 1. og 2. ordens-princippet som en måde at udskille didaktikkens forskellige muligheder at forstå begrebet på. I kapitel 4: Det didaktiske credo – vejlederens trosbekendelse redegøres for begrebet det didaktiske credo. Begrebet er hentet fra den religiøse verden, hvor det som navneord betyder ”trosbekendelse” og som udsagnsord ”jeg tror”. Credoet har jeg overført til den pædagogiske verden og specielt til den didaktiske del heraf. Introduktionen af begrebet credo begrunder jeg med både nødvendigheden af, og hensigtsmæssigheden i, at den kliniske vejleder skaber og besidder et reflekteret ståsted. En selvskabt klangbund som vejlederen trækker på som et originalt sæt af orienteringspunkter i en tid som vores, hvor alt er muligt og intet nødvendigt. Credoet betragtes i kapitlet som vejlederens præmis for de beslutninger vejledere konstant skal træffe og som vejlederens personlige dannelsesprojekt.

Indledning | 1 3

Klinisk vejledning-INDHOLD-0618.indd 13

05/07/2018 14.39


Denne bog sætter fokus på det didaktiske element i den kliniske vejleders opgave. Det er vejlederens opgave, som myndighedsperson, at give den studerende anledning til refleksion over sin egen praksis. Forudsætningen for, at det kan lykkes, er dog, at vejlederen etablerer sit eget didaktiske ståsted.

PER SCHAARUP

Bogen besvarer tre hovedspørgsmål:

KLINISK VEJLEDNING

• Hvordan kan man som klinisk vejleder forme sin egen forståelse af refleksion? • Hvordan kan man som vejleder selv udforme sin didaktik, så den giver den studerende anledning til refleksion? • Hvordan kan man som klinisk vejleder udforme sit eget didaktiske ståsted? Bogen igennem præsenteres illustrative cases og dialogforløb fra vejledning i klinisk praksis. Klinisk vejledning retter sig mod nuværende og kommende kliniske vejledere i de sundhedsprofessionelle uddannelser; sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, jordemødre, radiografer, bioanalytikere og diætister.

AKADEMISK FORLAG


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.