Jura og socialt arbejde by Akademisk Forlag

Be sk

lse | Konta ige n t h j

ikker

s ts

ge la

nel se

| g in

ap | Børn og dic un ge

penge | ag ed

R sp en

|S y

| Førtid

epensio n

n io

o lk |F

F or va l tn

t gra ions te

al ev

ring ide

Akademisk Forlag

ilitering | Fl hab e e R

n da

æ lp | I n hj

sp li g

els | U d yd

|R e

he d

| ed

Jura og socialt arbejde | Tavs

Preben Rohde

Jura og socialt arbejde.indd 2

5/18/18 9:48 AM

Jura og socialt arbejde Preben Rohde

Akademisk Forlag

Jura og socialt arbejde.indd 3

5/18/18 9:48 AM

Jura og socialt arbejde Af Preben Rohde © 2018 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotograﬁsk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Sats: Lumina Datamatics Omslag: Kristine Lindbjerg Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN: 978-87-500-5132-9 www.akademisk.dk

Jura og socialt arbejde.indd 4

5/18/18 9:48 AM

Indhold

Kapitel 1. Lovregler: Hvad skal jeg vide som sagsbehandler? 17 Beskrivelse af retskilderne 18 Grundloven 18 EU-traktaten og EU-regler 20 Internationale aftaler 22 Love og lovændringer vedtaget af Folketinget 25 Bekendtgørelser udstedt af fagminister efter bemyndigelse fra Folketinget 27 Vejledninger 29 Afgørelser og retspraksis 30 Praksis og ulovbestemte regler 32 Hvordan skal retskilderne fortolkes? 34 Fortolkning af en bestemmelse 35 Skønsudøvelse 37 Opbygningen af lovregler inden for det sociale område 39 Lovens formål 39 Personkreds 39 Tildelingskriterier 40 Udmålingskriterier 40 Sagsbehandlingsregler 40 Hvad skal jeg gøre i denne sag? 41 Litteratur 43 Noter 43 Kapitel 2. Overblik over de forvaltningsretlige regler De grundlæggende forvaltningsretlige regler 44 Legalitetsprincippet 45 Princippet om saglig forvaltning 45 Lighedsprincippet 46 Proportionalitetsprincippet 46

Jura og socialt arbejde.indd 5

5/18/18 9:48 AM

Undersøgelsesprincippet (officialprincippet) 46 Princippet om processuel skadevirkning 46 God forvaltningsskik 47 Generelle forvaltningsretlige love, som gælder for al offentlig administration 50 Forvaltningsloven 51 Offentlighedsloven 52 Persondataloven 53 Retssikkerhedslovens lovkrav til sagsbehandlingen; de særlige forvaltningsretlige regler 54 Habilitet 55 Vejledning 55 Ret til partsrepræsentation eller bisidder 57 Aktindsigt, herunder inddragelse af offentlighedslovens og persondatalovens regler for aktindsigt 58 Forvaltningslovens regler om aktindsigt 58 Aktindsigt i henhold til offentlighedsloven 60 Persondataloven 63 Forvaltningslovens, offentlighedslovens og persondatalovens definitioner af aktindsigt og indsigtsret 64 Partshøring samt retten til at afgive en udtalelse 65 Begrundelse 66 Klagevejledning 67 Tavshedspligt 68 Videregivelse og indhentelse af oplysninger om enkeltpersoner 69 Indhentelse af oplysninger i en ansøgningssag 72 Anvendelse af digital kommunikation 73 Retssikkerhedslovens lovkrav til sagsbehandlingen 75 Krav om hurtighed og tidsfrister for sagsbehandlingstiden 76 Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag 76 Forvaltningen skal anlægge en helhedsvurdering på borgerens situation 78 Meddelelse om, at en borger udsættes af lejemål 78

Jura og socialt arbejde.indd 6

5/18/18 9:48 AM

Tilrettelæggelse af hjælpen til en borger, som har behov for hjælp i længere tid 79 Oplysning af sagen 80 Sagsbehandleren og myndighedsudøvelse 81 EU og sagsbehandling 83 Afgørelser inden for området 85 Relevante lovregler m.m. 86 Litteratur 86 Noter 86 Kapitel 3. Retssikkerhed 87 Retssikkerhed som begreb, herunder begrebet ret og pligt 87 Klage 91 Forvaltningen orienterer om afgørelse 91 Borgeren vil klage over afgørelsen 92 Myndigheden modtager klagen 93 Remonstration 93 Klagen overdrages til Ankestyrelsen 94 Klage til Ankestyrelsen 95 Kommunal borgerrådgiverfunktion 99 Tilsyn med kommunerne inden for det sociale og beskæftigelsesmæssige område 100 Ombudsmanden 101 Domstolsprøvelse 103 Retshjælp 105 Afgørelser inden for området 106 Relevante lovregler m.m. 107 Litteratur 107 Noter 107 Kapitel 4. Lov om aktiv socialpolitik 108 Lovens formål 108 Personkreds 109 Personer under 18 år 112

Jura og socialt arbejde.indd 7

5/18/18 9:48 AM

Tildelingskriterier 113 Udmålingskriterier 118 Øvrige forhold, som har betydning for udmålingen 122 Indtægter modregnes i hjælpen 122 Sagsbehandlingsregler 123 Sagsbehandlingsregler knyttet til kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse 123 Sagsbehandlingsregler vedrørende eventuel tilbagebetaling af den ydede hjælp 126 Hjælp i særlige tilfælde – kapitel 10 i aktivloven 127 Hjælp til enkeltudgifter 128 Midlertidig huslejehjælp 130 Hjælp til sygebehandling m.v. 132 Hjælp til tandpleje til personer, som modtager ydelse svarende til kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelsesniveau 132 Særlig hjælp vedrørende børn 133 Hjælp til ﬂytning samt lov om repatriering 134 Hjælp til efterlevende 135 Afgørelser inden for området 136 Praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen 136 Relevante lovregler m.m. 138 Kapitel 5. Beskæftigelsesområdet 140 Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen 140 Lovens formål og ansvar 140 Opgaverne skal varetages i et jobcenter 140 Kommunalbestyrelsen skal hvert år vedtage en beskæftigelsesplan 141 Kommunen skal have et rehabiliteringsteam 141 Andre aktører 142 Beskæftigelsesministeren, beskæftigelsesråd og beskæftigelsesregioner 142 Anvendelsen af it og lovhjemmel til at udveksle oplysninger 143 Sammenfatning 143

Jura og socialt arbejde.indd 8

5/18/18 9:48 AM

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 144 Lovens formål 144 Personkreds og tildelingskriterier 144 Udmålingskriterier 148 Mentorstøtte 149 Vejledning og opkvaliﬁcering 150 Virksomhedspraktik og nytteindsats 152 Ansættelse med løntilskud 153 Tilbud til ledige selvforsørgende 154 Tilbud til personer under 18 år 155 Indsats over for personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse 155 Tillægsydelser: Udgifter til hjælpemidler m.m. og befordringsgodtgørelse m.v. 156 Ret og pligt 157 Sagsbehandlingsregler 159 Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen 159 Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 159 Afgørelser inden for området 162 Praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen 162 Relevante lovregler m.m. 163 Noter 163 Kapitel 6. Lov om sygedagpenge 164 Historik om sygedagpengeloven 164 Lovens formål 165 Personkreds 166 Tildelingskriterier 166 Udmålings- og udbetalingskriterierne 172 Jobafklaringsforløb 173 Forlængelse af sygedagpenge ud over 22 uger 173 Sagsbehandlingsregler 174 Lovens ”sagsbehandlingsregler” for arbejdsgiveren 174 Lovens sagsbehandlingsregler for kommunen 175 Afgørelser inden for området 179

Jura og socialt arbejde.indd 9

5/18/18 9:48 AM

Praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen Relevante lovregler m.m. 180

179

Kapitel 7. Revalidering, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og folkepension 182 Revalidering 183 Historik 183 Formål 183 Personkreds 184 Tildelingskriterier 184 Unge, som netop har forladt skolesystemet 185 Udmålingskriterier 186 Ret til ferie 187 Varigheden af revalideringsforløbet 188 Betydningen af andre indtægter, herunder eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter 188 Sagsbehandlingsregler 189 Afgørelser inden for området 189 Praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen 190 Relevante lovregler m.m. 190 Fleksjob 190 Historik 190 Formål 191 Personkreds 191 Tildelingskriterier 192 Udmålingskriterier 194 Løn og arbejdsvilkår i fleksjobbet 194 Udmålingskriterier, hvis en person er eller bliver ledig efter visitation til fleksjob 196 Fleksydelse 196 Sagsbehandlingsregler 197 Afgørelser inden for området 198 Praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen 198 Relevante lovregler m.m. 199 Ressourceforløb 200

Jura og socialt arbejde.indd 10

5/18/18 9:48 AM

Formål 200 Historik 201 Personkreds 201 Tildelingskriterier 202 Udmålingskriterier 202 Sagsbehandlingsregler 203 Afgørelser inden for området 204 Praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen 205 Relevante lovregler m.m. 205 Førtidspension 206 Lovens formål 206 Historik 206 Personkreds 207 Tildelingskriterier 207 Udmålingskriterier 208 Sagsbehandlingsregler 208 Afgørelser inden for området 209 Praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen 210 Relevante lovregler m.m. 211 Folkepension 212 Lovens formål 212 Historie 212 Personkreds 213 Tildelingskriterier 213 Udmålingskriterier 214 Sagsbehandlingsregler 214 Afgørelser inden for området 215 Relevante lovregler m.m. 216 Noter 216 Kapitel 8. Børn og unge 217 Familieretten og straﬀeretten 217 Forældreansvarsloven 217 Værgemålsloven 218 Adoptionsloven 219

Jura og socialt arbejde.indd 11

5/18/18 9:48 AM

Erstatningsansvarsloven 219 Børnetilskud 220 Straﬀeloven og retsplejeloven 220 Historik 222 Lovens formål 223 Personkreds 228 Tildelingskriterier 228 Frivillige foranstaltninger 228 Forældrepålæg og ungepålæg 229 Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke 230 Udmålingskriterier 230 Frivillige foranstaltninger 230 Forældrepålæg og ungepålæg 232 Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke 232 Udgifterne til foranstaltningerne 233 Ophør af foranstaltninger 233 Sagsbehandlingsregler 234 Særlige sagsbehandlingsregler vedrørende anbringelser uden samtykke 236 Krav til indstillingen § 59 236 De særlige klageregler 237 Afgørelser inden for området 237 Praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen 238 Relevante lovregler m.m. 239 Noter 240 Kapitel 9. Børn og voksne med handicap Historik 241 FN’s handicapkonvention 243 Lovens formål 243 Børn 243 Voksne 244 Personkreds 245 Regler for udlændinge 245 Tildelingskriterier 247 Dækning af merudgifter 247

Jura og socialt arbejde.indd 12

241

5/18/18 9:48 AM

Pasning af børn og unge i hjemmet samt pasning af nærtstående voksen i hjemmet 249 Behov for personlig hjælp 251 Borgerstyret personlig assistance 253 Børn og unge under 18 år – serviceloven §§ 41 og 42 254 Ledsagelse 254 Hjælpemidler og forbrugsgoder 255 Støtte til bil 256 Boligindretning 258 Udmåling af hjælp 259 Dækning af merudgifter 259 Tabt arbejdsfortjeneste 260 Behov for personlig hjælp 261 Borgerstyret personlig assistance 264 Ledsagelse 264 Hjælpemidler og forbrugsgoder 265 Støtte til bil 266 Boligindretning 267 Udvalgte sagsbehandlingsregler på området 267 Brugerinddragelse og rådgivende samarbejde 267 Rådgivnings- og vejledningsforpligtelsen 268 Dækning af merudgifter 270 Tabt arbejdsfortjeneste 271 Behov for personlig hjælp 271 Borgerstyret personlig assistance m.m. 272 Ledsageordninger 272 Hjælpemidler og forbrugsgoder 273 Støtte til bil 273 Boligindretning 274 Regler om magtanvendelse 274 Handleplaner 274 Tilsynsforpligtelse 275 Klageregler 275 Afgørelser inden for området 275 Dækning af merudgifter 275 Tabt arbejdsfortjeneste 277

Jura og socialt arbejde.indd 13

5/18/18 9:48 AM

Behov for personlig hjælp 278 Borgerstyret personlig assistance 278 Ledsagelse 280 Hjælpemidler og forbrugsgoder 280 Støtte til bil 281 Boligindretning 282 Praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen 283 Relevante lovregler m.m. 284 Litteratur 286 Noter 286 Kapitel 10. Organiseringen af den kommunale forvaltning og samarbejde 287 Den historiske baggrund for den oﬀentlige forvaltning 287 Kommunernes udvikling 288 Kommunalstyret 289 Kommunale opgaver og kommunalfuldmagten 290 Kontrol og tilsyn med kommunen 291 Kommunernes opgavevaretagelse inden for beskæftigelsesområdet 293 Kommunernes opgavevaretagelse inden for servicelovens område 295 Samarbejde mellem kommunerne og regionerne 295 Tilrettelæggelse af hjælp til personlig pleje m.m. efter serviceloven § 83 295 Samarbejde med frivillige i henhold til serviceloven 296 Litteratur 298 Noter 298 Kapitel 11. Økonomiske aspekter 299 Statsbudgettet 300 Det kommunale budget 303 Refusion af kommunale udgifter på det sociale område 306 Satspuljemidler 307 Flytning fra kommune til kommune 309

Jura og socialt arbejde.indd 14

5/18/18 9:48 AM

Socialt bedrageri 311 Tilbagebetaling af sociale ydelser 312 Socialøkonomiske virksomheder 314 Afgørelser inden for området 316 Praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen Litteratur 318 Noter 319

317

Nyttige hjemmesider 320 Register

Jura og socialt arbejde.indd 15

321

5/18/18 9:48 AM

Jura og socialt arbejde.indd 16

5/18/18 9:48 AM

KAPITEL 1. LOVREGLER: HVAD SKAL JEG VIDE SOM SAGSBEHANDLER? De fleste offentligt ansatte i administrative funktioner kommer ofte i berøring med lovregler, og mange har til opgave at omsætte Folketingets vedtagne love og lovændringer til konkret praksis over for borgerne. Udover naturligvis at have et kendskab til de lovregler, som de til dagligt arbejder med, er det også af betydning, at de offentligt ansatte har en forståelse af, hvordan lovregler skal forstås. Det, man kalder retskildelære eller juridisk metode. Det er dog vigtigt at slå fast, at forståelsen af juridiske bestemmelser ikke er en eksakt videnskab ligesom f.eks. naturvidenskaben. Man kan således ikke altid være sikker på at nå frem til ”det rigtige resultat”, når man bruger retskilderne eller juridisk metode. Jurister indbyrdes kan i øvrigt være uenige om, hvad det rigtige resultat er. Og det er jo ikke uden grund, at vi har domstolene til at tage stilling til bl.a. uenighed i juridiske spørgsmål. Og det er heller ikke ualmindeligt, at Landsretten f.eks. er uenig i det resultat, som Byretten nåede frem til. Hvis en sag kommer for Højesteret, får man prøvet juraen ved landets højeste juridiske ekspertise. Derfor siger man, at en højesteretsafgørelse har højeste juridiske præjudice i forhold til at fastslå, hvad der er ”gældende ret”. Og hvad der så er gældende ret, skal i øvrigt også ses i sammenhæng med den almindelige samfundsmæssige udvikling. Hvad der var gældende ret af en lovbestemmelse for 60 år siden, er ikke nødvendigvis gældende ret i dag, hvis det samme spørgsmål bliver prøvet ved domstolene. Men så svær behøver jura heldigvis ikke være. Ved at bruge retskildelære og juridisk metode vil man oftest komme frem til et godt og kvalificeret bud på gældende ret. De mere spidsfindige fortolkninger af lovreglerne vil det være naturligt at bede om hjælp til. I virkelighedens verden vil en myndighedssagsbehandler forhåbentlig have juridisk bistand til rådighed i sin forvaltning eller en fagspecialist, som har til opgave at fortolke og formidle bestemmelsernes indhold. Men i det daglige arbejde vil det for © A K A D E M I S K F O R L AG

Jura og socialt arbejde.indd 17

5/18/18 9:48 AM

JUR A OG SOCI A LT A R BEJDE

en sagsbehandler også ofte være en udfordring at forstå konkrete bestemmelser. Virkelighedens problemstillinger kan således være mangfoldige og til tider helt specielle. I dette kapitel skal vi se nærmere på retskilderne og på, hvordan de skal fortolkes. Det klæder sagsbehandleren på til at foretage juridiske vurderinger på baggrund af gældende lovregler og ikke mindst til i hverdagen at blive bedre til at vurdere, hvordan lovregler og lovændringer skal forstås.

BESKRIVELSE AF RETSKILDERNE

Lad os begynde med identiﬁkation og beskrivelse af de retskilder, som sagsbehandleren skal være opmærksom på at inddrage og orientere sig i: Grundloven EU-traktaten og EU-regler Konventioner og internationale aftaler, som Danmark har tilsluttet sig. Love og lovændringer vedtaget af Folketinget Bekendtgørelser udstedt af den pågældende fagminister efter bemyndigelse fra Folketinget. Vejledninger Afgørelser og retspraksis Praksis og ulovbestemte regler. Der er også andre retskilder, som kunne nævnes: anordninger, direktiver, forordninger og cirkulærer. Men da disse i dag i praksis ikke har større betydning for en sagsbehandler, bliver de ikke nærmere inddraget. Grundloven

Retskildemæssigt har vi allerøverst Danmarks Riges Grundlov. Man kan sige, at der er intet over og intet ved siden af grundloven. Grundloven, som første gang blev godkendt af Frederik VII den 5. juni 1849, er fundamentet for vores demokrati og den måde, vi har indrettet

Jura og socialt arbejde.indd 18

5/18/18 9:48 AM

K A P I T E L 1 . L O V R E G L E R : H VA D S K A L J E G V I D E S O M S AG S B E H A N D L E R ?

os på i Danmark. Såvel i forhold til hvordan magten inden for det offentlige fordeles og forholdet mellem borgeren og staten. 5. juni er også det nærmeste, vi kommer en nationaldag. Grundloven var, da den blev ”givet af kongen”, afslutningen på kongedømmets enevælde og begyndelsen på vores demokratiske udvikling. Når man i dag ser tilbage på grundloven fra 1849, vil man mene, at den lod meget tilbage at ønske i forhold til grundlæggende demokratiske rettigheder, som vi kender i dag. Kvinder havde f.eks. ikke valgret og ﬁk det først i 1915. Grundloven er blot blevet ændret seks gange siden 1849. Senest i 1953, hvor Landstinget blev nedlagt, og tronfølgeloven blev ændret. Herudover blev valgretsalderen nedsat til 23 år, og samtidig blev spørgsmålet om valgretsalder ﬂyttet ud af grundloven og over i en almindelig lov. Endelig kom Folketingets Ombudsmand til verden ved grundlovsændringen i 1953. At ændre grundloven kræver en helt særlig fremgangsmåde, der adskiller sig markant fra vores andre love: Først skal Folketinget vedtage grundlovsændringen. Så skal der udskrives folketingsvalg. Derpå skal det nye folketing vedtage ændringen. Og endelig skal der afholdes folkeafstemning om ændringen, hvor mindst 40 procent af de stemmeberettigede skal stemme for forslaget. Grundloven indeholder populært sagt grundlaget for det, vi kalder magtens tredeling: en udøvende magt (regeringen, som i øvrigt konsekvent i grundloven benævnes ”kongen”), en lovgivende magt (Folketinget) og en dømmende magt (domstolene). Den udøvende magt varetages ikke kun af den til enhver tid siddende regering, men i høj grad i det daglige af statslige myndigheder, regionerne og ikke mindst ude i kommunerne, som opgaverne er delegeret til. Opgaven er at føre de regler, som er vedtaget af Folketinget, ud i praksis. Herudover beskriver grundloven de personlige frihedsrettigheder som retten til privatliv og retten til at forsamles og at organisere sig. Begrebet ”demokrati” er ikke nævnt i grundloven, men vores demokratiske rettigheder som borgere hviler i høj grad på grundlovens bestemmelser.

Jura og socialt arbejde.indd 19

5/18/18 9:48 AM

JUR A OG SOCI A LT A R BEJDE

Grundloven har bare 89 paragraffer. Af bestemmelser, som især kan siges at have betydning i forhold til det sociale og beskæftigelsesmæssige område, kan nævnes: § 55. Ved lov bestemmes, at Folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af Folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning (Folketingets Ombudsmand). § 72. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse. § 75 stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. § 75 stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven påbyder. § 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i Folkeskolen. § 82. Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov (udmøntet i lov om kommunernes styrelse). EU-traktaten og EU-regler

Som nævnt anser vi i Danmark ingen andre lovregler på højde med grundloven. Det kan dog diskuteres i forhold til EU-traktaten, som Danmark har tilsluttet sig. EU-traktaten er senest ændret med virkning fra 1. januar 2009 (Lissabontraktaten). Danmark har forbehold over for euro, forsvar, retspolitik og unionsborgerskab. EU-traktaten anerkender ikke, at nationale love, herunder forfatninger, står over EU-traktaten. Det fremgår ikke direkte af traktaten, men er det grundlag, som EU-domstolen arbejder ud fra. Hvis et land nægter at følge en EU-regel, kan man ved EU-domstolen blive idømt bøder. Endvidere kan man forestille sig sanktioner fra EU over for et medlemsland, som ikke overholder vedtagne EU-regler. I EU’s traktat er et charter om grundlæggende rettigheder optaget, og med Lissabontraktaten er det blevet juridisk bindende for medlemslandene. Disse grundlæggende rettigheder kan betegnes som en form for EU-

Jura og socialt arbejde.indd 20

5/18/18 9:48 AM

K A P I T E L 1 . L O V R E G L E R : H VA D S K A L J E G V I D E S O M S AG S B E H A N D L E R ?

grundlov, som sikrer borgernes rettigheder på en række centrale områder. Rettighederne spænder vidt fra ytrings- og religionsfrihed over forbud mod tortur til miljøbeskyttelse, forbud mod børnearbejde og ret til aktindsigt. Reelt er meget af den danske grundlovs beskyttelse af den enkelte borger blevet overhalet af EU’s charter om grundlæggende rettigheder. EU har stor betydning for lovgivningen også i Danmark. Og det vurderes, at 15 til 25 procent af den lovgivning, som gælder i Danmark, har baggrund i EU. Herudover har bestemmelser om arbejdstagers ret til fri bevægelighed mellem EU-landene stor betydning. Det medfører bl.a., at en EUborger skal vurderes anderledes end borgere fra andre lande, når det f.eks. kommer til, om man er berettiget til sociale ydelser af den ene eller anden karakter. EU-bestemmelserne kan også have betydning for, om en EU-borgers ægtefælle og børn har ret til hjælp. Selve lovgivningsprocessen i EU kan kort skitseres på denne måde: Europa-Kommissionen kan foreslå love og regler for hele EU. EuropaKommissionen består af en kommissær fra hvert medlemsland – 28 i alt – der sidder for fem år ad gangen. Kommissionen bliver godkendt af Europa-Parlamentet, og den enkelte kommissær må ikke få ordre fra sit hjemland om, hvordan der skal ageres; kommissærerne repræsenterer EU. Lovforslag sendes til behandling i både Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Europa-Parlamentet består af 754 folkevalgte politikere fra de 28 medlemslande. 13 af medlemmerne er valgt i Danmark og kommer fra de forskellige politiske partier. Ministerrådet har ikke en ensartet sammensætning. Medlemmerne afhænger af det emne, som skal forhandles. Er det f.eks. et spørgsmål inden for beskæftigelsesområdet, så vil det fra Danmark være beskæftigelsesministeren, som er medlem af Ministerrådet, når sagen skal behandles. Såvel Europa-Parlamentet som Ministerrådet kan komme med forslag til ændringer af et lovforslag. Ændringsforslag udveksles mellem parlamentet og Ministerrådet. Begge steder afgøres det ved ﬂertalsafstemning, om lovforslaget kan støttes. I Ministerrådet har et land stemmer i forhold til sin størrelse, og afstemning bliver kun aktuel, hvis ministrene ikke kan blive enige.

Jura og socialt arbejde.indd 21

5/18/18 9:48 AM

JUR A OG SOCI A LT A R BEJDE

Et forslag skal vedtages i både Europa-Parlamentet og i Ministerrådet. Hvis de to instanser ikke kan blive enige, eller der ikke er ﬂertal for forslaget begge steder, er forslaget forkastet. Er det vedtagne forslag en forordning, har den samme gyldighed som en lov. Når forslaget er vedtaget, gælder det for borgere og virksomheder i EU’s medlemslande. Er der tale om et direktiv, så opstiller det mål og rammer, som det enkelte medlemsland selv skal beslutte, hvordan det vil opfylde gennem national lovgivning. Som et eksempel på en EU-lovgivning, som er overført til dansk lovgivning, kan nævnes persondataloven. Den er vedtaget i EU og er herefter sat ind i en dansk lovramme. Man kan, når man læser persondataloven, godt fornemme, at den har en anden opbygning og et andet sprogbrug, end danske lovregler sædvanligvis har. Den nye persondataforordning, som træder i kraft i løbet af 2018, er aktuelt ved at blive forberedt af Justitsministeriet, da der er mulighed for visse nationale aftryk i den. EU har siden 2014 haft et direktiv om, at det er forbudt at forskelsbehandle på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på arbejdsmarkedet. Herudover har EU et direktiv, som forbyder forskelsbehandling på baggrund af etnicitet. EU har også en ombudsmand, som udpeges af Europa-Parlamentet for en femårig periode. Ombudsmanden har til opgave at modtage og undersøge klager mod EU-institutioner og EU-organer over dårlig forvaltning. Alle EU-borgere og enhver, der opholder sig eller har bopæl i et EU-land, kan henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand. Hvis en borger eller offentligt ansat har spørgsmål om EU, kan Folketingets EU-oplysning spørges om hjælp. Man kan både maile og ringe til en hotline. EU-oplysningen er en politisk neutral oplysningstjeneste, der giver faktuelle svar på spørgsmål om EU. Og det koster ikke noget. Herudover er der en lang række oplysningsmateriale om EU gratis til rådighed, bl.a. om hvordan EU arbejder, om Lissabontraktaten m.m.

Jura og socialt arbejde.indd 22

5/18/18 9:48 AM

Jura og socialt arbejde.indd 2

5/18/18 9:48 AM

JURA OG SOCIALT ARBEJDE giver et grundlæggende overblik over, hvad en sagsbehandler inden for det sociale og/eller beskæftigelsesmæssige område i en kommunal forvaltning skal vide, herunder om krav og forventninger til sagsbehandleren. I bogen bliver de centrale lovområder gennemgået med vægt på lovens formål, personkreds, tildelingskriterier, udmålingskriterier og sagsbehandlingsregler. Områderne er: • • • •

Aktivloven Beskæftigelsesområdet Lov om sygedagpenge Revalideringshjælp, rehabiliteringsforløb, fleksjob, førtidspension og folkepension • Børn og unge • Børn og voksne med handicap. Bogen redegør desuden for de forvaltningsretlige regler og regler vedrørende retssikkerhed.