Trine Holst Mortensen (red.)
GRUNDFAGLIG VIDEN OM
Pædagogiske miljøer og aktiviteter Akademisk Forlag
9788763604215_Grundviden om pÌdagogiske miljøer og aktiviteter.indd 2
8/18/17 1:26 PM
TRINE HOLST MORTENSEN (RED.)
Grundfaglig viden om
PÆDAGOGISKE MILJØER OG AKTIVITETER
AKADEMISK FORLAG
9788763604215_Grundviden om pædagogiske miljøer og aktiviteter.indd 3
8/18/17 1:26 PM
GRUNDFAGLIG VIDEN OM PÆDAGOGISKE MILJØER OG AKTIVITETER Trine Holst Mortensen (red.) © 2017 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Signe Hastrup Redaktionsassistent: Dea Emilia Beck Sats: Lumina Datamatics Bogen er sat med: Charter ITC, Katarine Omslag: Designeriet | Ulla Korgaard Tryk: Livonia Print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter(e). 1. udgave, 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-636-0421-5
www.akademisk.dk
9788763604215_Grundviden om pædagogiske miljøer og aktiviteter.indd 4
8/18/17 1:26 PM
Indhold
Introduktion
11
1
Børnesyn og børneperspektiv 17 Af Hanne Warming Børneperspektiv: Forskellige betydninger 18 Børnesyn 24 Børneperspektiv og børnesyn: Magt og dilemmaer 30 Refleksionsopgave 32 Refleksionsspørgsmål 33 Supplerende læsning 33 Litteratur 34
2
Morgenstundens pædagogik – en kompleks koreografi 37 Af Ida Kornerup og Mette Lykke Gravgaard Narrativ: En morgen i Stjernehuset 38 Kulturanalyse af morgenstunden 39 Morgenstunden – et pædagogisk og praktiseret fællesskab 41 Vinkevinduet – en kulturel markør 44 Tegnebordet og andre legesteder 48 Morgenstunden som en koreografi 52 Refleksionsspørgsmål 55 Supplerende læsning 55 Litteratur 56
3
Børns sociale deltagelse og fællesskaber 57 Af Dorte Kousholt og Lærke Testmann Børns perspektiver og deltagelse 59
9788763604215_Grundviden om pædagogiske miljøer og aktiviteter.indd 5
8/18/17 1:26 PM
Børns fællesskaber
60
Eksempel 1: Fra individuelle vanskeligheder til vanskelige sociale samspil 63 Eksempel 2: Udforskning af børns konflikter kan pege på pædagogiske handlemuligheder
67
Hvordan kan vi bruge viden om børns sociale deltagelse og fællesskaber i pædagogisk arbejde? 73 Refleksionsspørgsmål
75
Supplerende læsning 75 Litteratur 75
4
Hverdagens rutiner – en overset pædagogisk ressource Af Suzanne Krogh og Søren Smidt Fokus på hele hverdagen 80 De pædagogiske aktiviteter 81 Børnenes legekultur 82 De pædagogiske rutiner 83 Rutinernes særlige potentiale 85 Organisering af rutinerne 86 Forældrene og de pædagogiske rutiner 89 Opsamling 93 Refleksionsspørgsmål 93 Supplerende læsning 94 Litteratur 94
5
Leg og dannelse 97 Af Helle Marie Skovbjerg Case: Anna, Caroline og Sofie 98 Et historisk rids af legen 99 Stemningsperspektivet som dannelsesperspektiv 103 Legens praksis og legens stemning 106 At være midt i en rigtig god leg 108 Stemnings- og praksistyper knyttet til dannelsesperspektivet 109 Den pædagogiske opgave i og med legen 113
9788763604215_Grundviden om pædagogiske miljøer og aktiviteter.indd 6
79
8/18/17 1:26 PM
Refleksionsspørgsmål 114 Supplerende læsning 115 Litteratur 115
6
Udviklende øjeblikke – om relationers betydning for børns udvikling Af Rikke Yde Tordrup Sterns teori om barnets selvfornemmelse 120 Det gryende selv 123 Kerneselvet 125 Det subjektive selv 131 Det verbale selv 134 Det narrative selv 136 Pædagogens egen selvfornemmelse 137 Spørgsmål til selvrefleksion 138 Supplerende læsning 139 Litteratur 140
7
Den dialogiske samtale udvikler børns sprog 141 Af Jakob Matthiesen Historien om Kasper Hauser 141 Hvordan lærer børn sprog? 145 Samspillets betydning 147 Det dialogiske 148 Pædagogens arbejde med dialogisk samtale 149 Spørgsmål og svar 151 Dialogiske IRF-strukturer 152 Giv barnet tid til at tænke 153 Sprog er mere end bare sprog 154 Samtalernes råstof 157 Sprogtoner og samtaler 159 Refleksionsspørgsmål 162 Supplerende læsning 163 Litteratur 163
9788763604215_Grundviden om pædagogiske miljøer og aktiviteter.indd 7
119
8/18/17 1:26 PM
8
Hajer i børnehaven – om natur- og sciencepædagogik 165 Af Birgitte Damgaard Hajer i børnehaven – et praksiseksempel 166 Natur – et indhold, en ramme og en tænkning 167 Hvad er natur? 168 Naturbørn er heldige børn 170 Science – en del af naturfaget 171 Hvad er science i dagtilbud? 171 At gribe det naturvidenskabelige nu 175 Læring, væren og didaktik 178 At arbejde med det spontane og det planlagte 179 Naturen og science som lærings- og værensrum 180 Pædagogens rolle 182 Pædagogen som lærings-, værens- og didaktikansvarlig 183 Arbejdet med andre målgrupper 184 Afrunding 184 Refleksionsspørgsmål 185 Supplerende læsning 185 Litteratur 185
9
”Det gode liv” – pædagogisk arbejde med livskvalitet 189 Af Gitte Lyng Rasmussen Om velfærd, levekår og livsbetingelser i relation til livskvalitet 190 Livskvalitet – i en samfundsmæssig og lovgivningsmæssig sammenhæng 193 Fra normalisering til livskvalitet – livskvalitet i historisk sammenhæng 195 Livskvalitet – som et subjektivt fænomen 197 Livskvalitet – med inddragelse af ydre livsbetingelser 199 Brugerperspektiver og brugernes stemme i relation til livskvalitet og perspektiver på det gode liv 201 Egne normer for og værdier om det gode liv og den andens opfattelse af det gode liv 203 Hvad er det gode liv? – en case til refleksion 205
9788763604215_Grundviden om pædagogiske miljøer og aktiviteter.indd 8
8/18/17 1:26 PM
De teoretiske perspektiver i praksis
206
Opsamling 207 Refleksionsspørgsmål 208 Supplerende læsning 209 Litteratur
209
10 Didaktik og refleksion i pædagogisk arbejde 213 Af Henriette Jæger og Trine Holst Mortensen Didaktik er intentionelt orienteret – pædagoger vil noget med nogen 214 Frokost i vuggestuen Smørhullet – en case 216 Didaktik er handlingsorienteret og situationel – pædagoger gør noget med nogen i en given kontekst 217 Det didaktiske grundspørgsmål – hvordan organiserer vi praksis? 219 Det didaktiske grundspørgsmål – hvordan forstår vi børns læreprocesser? 221 Pædagogers dobbeltblik – et didaktisk benspænd 223 Personalemøde i børnehaven Smørhullet – en case 224 Didaktik er refleksionsorienteret – pædagoger arbejder didaktisk gennem refleksion 225 De didaktiske grundspørgsmål – ”Hvad er formål? Hvad er mål?” 228 Opsummering 233 Refleksionsspørgsmål 234 Supplerende læsning 234 Litteratur 234 Om forfatterne Stikord 241
237
9788763604215_Grundviden om pædagogiske miljøer og aktiviteter.indd 9
8/18/17 1:26 PM
9788763604215_Grundviden om pÌdagogiske miljøer og aktiviteter.indd 10
8/18/17 1:26 PM
Introduktion A F T R INE H O L S T M O R T ENSEN
Denne bog retter sig mod studerende på pædagoguddannelsens fællesdel og kan benyttes, uanset hvordan studieplanen på de enkelte pædagoguddannelser er tilrettelagt. Indholdet er bygget op over den første del af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog og er særligt rettet mod de studerendes arbejde med kompetencemålet: Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg. (BEK nr. 354, Uddannelses- og Forskningsministeriet 2017, Bilag 1)
Mit ærinde med bogen er at bidrage til, at pædagogstuderende får indsigt i viden, der kan understøtte arbejdet med ovenstående kompetencemål og kvalificere arbejdet med pædagogiske miljøer og aktiviteter. Pædagogen skal have viden om, forståelse for og begreber til at beskrive, forklare og forstå processer og forhold, der etablerer sig i pædagogiske sammenhænge, og som bliver udgangspunktet for børn, unge og voksnes hverdagsliv. Yderligere må pædagogen have viden og færdigheder til at kunne vurdere, om den kultur, det hverdagsliv og de rutiner, der etableres i praksis, er i overensstemmelse med de værdier og intentioner, pædagogen på et samfundsmæssigt, institutionelt og individuelt niveau ønsker at understøtte. Disse faglige vurderinger kræver indsigt i og refleksion over de centrale begreber, der rammesætter den pædagogiske faglighed, og er en forudsætning for, at pædagogen kan foretage kvalificerede pædagogiske og
INTRODUKTION
9788763604215_Grundviden om pædagogiske miljøer og aktiviteter.indd 11
| 11
8/18/17 1:26 PM
didaktiske vurderinger og til- og fravalg samt håndtere de konsekvenser, disse vurderinger og valg har. For at understøtte pædagogstuderendes arbejde med ovenstående processer præsenterer bogen både teoretiske perspektiver og forskningsbaseret viden, samtidig med at den er funderet i pædagogisk praksis og den pædagogiske profession. Bogens bidragsydere er alle til dagligt beskæftiget med pædagogik og den pædagogiske profession, enten i form af deres job som forskere på professionshøjskoler og universiteter eller som undervisere på pædagoguddannelsen og på efter- og videreuddannelsesområdet inden for det pædagogiske felt.
Bogens opbygning Alle bogens kapitler er bygget op om cases, praksisfortællinger eller feltnoter fra pædagogisk praksis. Disse illustrerer udfordringer, problemstillinger, hverdagsliv, rutiner og opgaver knyttet til pædagogers arbejde med børn, brugere, forældre og de vilkår, dette arbejde er underlagt. Kapitlernes brug af cases, praksisfortællinger eller feltnoter forankrer pædagogikken i praksis og illustrerer, hvordan teoretiske perspektiver og begreber kan benyttes som analytiske perspektiver til at forstå og forklare pædagogiske processer og vilkår. Denne opbygning lægger op til, at den studerende selvstændigt og i undervisningen kan arbejde med, hvordan teori, metode og forskning kan bidrage til diskussioner af de pædagogiske handlinger i praksis, i videre studieforløb, i praktikken og i fremtidige arbejdssammenhænge med børn, brugere og samarbejdspartnere. Bogens kapitler repræsenterer både deskriptive og mere handleorienterede tilgange til kvalificering af det pædagogiske arbejde og de pædagogiske miljøer. Således lægger bogen op til, at den studerende reflekterer over og diskuterer teori-praksis-forholdet som et centralt forhold i pædagogisk arbejde og som et centralt led i udvikling af pædagogisk faglighed. De enkelte kapitler kan læses i vilkårlig rækkefølge og afsluttes alle med perspektiverende spørgsmål, der skal støtte den studerendes refleksion over de pædagogiske problemstillinger, udfordringer og opgaver, der belyses i kapitlet.
12 |
INTRODUKTION
9788763604215_Grundviden om pædagogiske miljøer og aktiviteter.indd 12
8/18/17 1:26 PM
Kapitel 1. Børnesyn og børneperspektiver
Hanne Warming argumenterer i kapitel 1 for vigtigheden i at indtage et børneperspektiv og arbejde med børnesyn i pædagogisk arbejde. Kapitlet åbner op for forskellige betydninger af børneperspektivet og illustrerer centrale muligheder og udfordringer i arbejdet med at indtage et børneperspektiv. Herefter diskuterer kapitlet forskellige børnesyn og deres oprindelse samt vigtigheden i at arbejde reflekteret med de dilemmaer og udfordringer, forskellige børneperspektiver og børnesyn repræsenterer i praksis. Kapitel 2. Morgenstundens pædagogik – en kompleks koreografi
I kapitel 2 præsenterer Ida Kornerup og Mette lykke Gravgaard med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Læring for Alle” en kulturanalyse af morgenstunden i en børnehave og beskriver et pædagogisk organiseret og praktiseret miljø, der får betydning for og er organiserende for børn, forældre og pædagoger. Kapitlet illustrerer, hvordan en kulturanalyse kan åbne op for refleksioner over pædagogisk praksis og viser forskellige perspektiver på at være deltagere i et institutionaliseret pædagogisk miljø, hvor noget vil noget med nogen. Kapitel 3. Børns sociale deltagelse og fællesskaber
I kapitel 3 sætter Dorte Kousholt og Lærke Testmann med udgangspunkt i deres forskning fokus på børns sociale deltagelse og fællesskaber og åbner op for, hvordan vi kan forstå børns perspektiver, børns deltagelse og fællesskaber. Kapitlet kommer med eksempler fra henholdsvis daginstitution og skole og viser, hvordan børns fællesskaber får betydning for både de enkelte børn og det pædagogiske arbejde. Afslutningsvis diskuteres, hvordan pædagoger kan bruge viden om børns sociale deltagelse og fællesskaber til at udvikle pædagogisk praksis. Kapitel 4. Hverdagens rutiner – en overset pædagogisk ressource
I kapitel 4 argumenterer Suzanne Krogh og Søren Smidt med udgangspunkt i et forskningsprojekt for vigtigheden i at have et fagligt blik på hverdagens pædagogiske rutiner i dagtilbuddet. Kapitlet udfolder de pædagogiske rutiner som deltagelsesrum for børnene og for deres liv og trivsels-,
INTRODUKTION
9788763604215_Grundviden om pædagogiske miljøer og aktiviteter.indd 13
| 13
8/18/17 1:26 PM
udviklings- og læringsmuligheder. Der argumenteres for, at bevidst tilrettelagte pædagogiske rutiner kan fremme praksisfællesskaber og fremme inklusion af børn i udsatte positioner. Afslutningsvis diskuteres, hvordan forældresamarbejdet kan styrkes ved at inddrage forældre i arbejdet med rutinerne. Kapitel 5. Leg og dannelse
I kapitel 5 undersøger Helle Marie Skovbjerg sammenhængen mellem leg og dannelse gennem legens stemninger og praksisser. Kapitlet argumenterer for legens egenværdi og tematiserer dannelsesperspektivet i samspil med legen, både historisk og i forhold til vores samtid. Med udgangspunkt i forskning og teori viser kapitlet, at legens samspil med dannelsen af mennesket kan knyttes tæt sammen med forskellige legetyper, og den pædagogiske opgave i og med legen diskuteres. Kapitel 6. Udviklende øjeblikke – om relationers betydning for børns udvikling
I kapitel 6 viser Rikke Yde Tordrup, hvad hverdagens udviklende øjeblikke betyder for et barns udvikling, og hvad pædagogen må være opmærksom på, både hos barnet og hos pædagogen selv, for at kunne skabe og understøtte relationer, hvor disse øjeblikke kan opstå. Kapitlet illustrerer, hvordan almindelige praksisformer, for eksempel daglige rutiner og pædagogiske aktiviteter og selvrefleksion, er vigtige for, at der kan opstå udvikling i relationer. Kapitlets forståelse af udvikling tager udgangspunkt i Daniel Sterns teori om udvikling i relationer. Kapitel 7. Den dialogiske samtale udvikler børns sprog
I kapitel 7 præsenterer Jakob Matthiesen viden om det sproglige samspil mellem pædagoger og børn med særligt fokus på pædagogers dialogiske samtaler med børn. Kapitlet åbner op for, hvordan sproglig udvikling kan italesættes og forstås, og hvorfor og hvordan pædagogers aktive sproglige samspil med børn både handler om at understøtte sproglig udvikling, udvikling af selvstændig tænkning og evnen til at bruge sprog i forskellige sammenhænge.
14 |
INTRODUKTION
9788763604215_Grundviden om pædagogiske miljøer og aktiviteter.indd 14
8/18/17 1:26 PM
Kapitel 8. Hajer i børnehaven – om natur- og sciencepædagogik
I kapitel 8 beskriver og diskuterer Birgitte Damgaard, hvorfor og hvordan pædagoger kan og bør arbejde med natur- og scienceaktiviteter i dagtilbuddet. Kapitlet åbner op for, hvordan science og natur og naturvidenskab kan forstås i pædagogiske sammenhænge og sættes i relation til det pædagogiske arbejde, både i planlagte og spontane situationer i hverdagen. Kapitlet har fokus på læring og væren knyttet til oplevelser i naturen og diskuterer pædagogen som lærings-, værens- og didaktikansvarlig. Kapitel 9. ”Det gode liv” – pædagogisk arbejde med livskvalitet
Med udgangspunkt i et pædagogisk perspektiv diskuterer Gitte Lyng Rasmussen i kapitel 9, hvad der bredt set kan arbejdes med i det pædagogiske arbejde for at bidrage til, at voksne mennesker med nedsat funktionsevne oplever livskvalitet. Kapitlet redegør for forskellige teoretiske perspektiver på livskvalitet, en diskussion af levevilkår og livsbetingelser samt i et historisk perspektiv. Yderligere argumenterer kapitlet for, at det pædagogiske arbejde må tage afsæt i et brugerperspektiv, og at pædagoger kontinuerligt må forholde sig refleksivt til egen rolle, holdninger, normer og værdier. Kapitel 10. Didaktik og refleksion i pædagogisk arbejde
I kapitel 10 præsenterer Henriette Jæger og Trine Holst Mortensen et bud på, hvad didaktiske refleksioner i og over pædagogisk arbejde indebærer. Kapitlets centrale pointe er, at pædagogens arbejde med at forholde sig til de didaktiske grundspørgsmål formål, mål, indhold, udviklings- og læreprocesser og organisering er tæt knyttet til refleksion. Kapitlet illustrerer, hvad didaktisk refleksion kan indebære, og argumenterer for en didaktik, der er intentionel, handlingsorienteret, situationel, refleksionsorienteret, og som bygger på faglige valg forankret i viden om teori, forskning og praksis. God læse- og arbejdslyst! Trine Holst Mortensen
INTRODUKTION
9788763604215_Grundviden om pædagogiske miljøer og aktiviteter.indd 15
| 15
8/18/17 1:26 PM
9788763604215_Grundviden om pÌdagogiske miljøer og aktiviteter.indd 16
8/18/17 1:26 PM
9788763604215_Grundviden om pÌdagogiske miljøer og aktiviteter.indd 2
8/18/17 1:26 PM
Som uddannet pædagog kommer du til at spille en central rolle i mange menneskers hverdagsliv. Det er derfor afgørende, at du formår at skabe udviklende miljøer med meningsfulde rutiner og aktiviteter. Grundfaglig viden om Pædagogiske miljøer og aktiviteter giver dig den nødvendige viden om børns, unges og voksnes forudsætninger og perspektiver, så du kan tilrettelægge udviklende pædagogiske miljøer og aktiviteter i overensstemmelse med samfundsmæssige, institutionelle og individuelle værdier. Emnerne i bogen er: • deltagelse • fællesskaber • rutiner • børnesyn og børneperspektiver • leg og dannelse • sprogudvikling • relationer • natur og science • livskvalitet • kulturanalyse • didaktik Bogens forfattere er alle til dagligt beskæftiget med pædagogik og den pædagogiske profession, enten i kraft af deres job som forskere på professionshøjskoler og universiteter eller som undervisere på pædagoguddannelsen og på efter- og videreuddannelsen.
WWW.AKADEMISK.DK