En skole i bevægelse by Akademisk Forlag

bev æge lse 172 mm

Anette Schulz og Jesper von Seelen (red.)

En skole i bevægelse Læring, trivsel og sundhed

Akademisk Forlag

9788750051008_En skole i bevaegelse.indd 2

9/8/17 8:00 PM

ANETTE SCHULZ OG JESPER VON SEELEN (RED.)

EN SKOLE I BEVÆGELSE Læring, trivsel og sundhed

AKADEMISK FORLAG

9788750051008_En skole i bevaegelse.indd 3

9/8/17 8:00 PM

EN SKOLE I BEVÆGELSE. LÆRING, TRIVSEL OG SUNDHED Anette Schulz og Jesper von Seelen (red.) © 2017 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotograﬁsk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Signe Hastrup Redaktionsassistent: Dea Emilia Beck Sats: Lumina Datamatics Omslag: Designeriet | Ulla Korgaard Tryk: Balto Print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere. 1. udgave, 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-500-5100-8

www.akademisk.dk

9788750051008_En skole i bevaegelse.indd 4

9/8/17 8:00 PM

Indhold

Indledning .................................................................................................................13 DEL 1

BANEN KRIDTES OP ...................................................................................23

Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed .........................25 Af Bjarne Bruun Jensen Inspiration fra sundhedspædagogik .......................................................26 Deltagelse som nøgleprincip ..................................................................28 Et bredt og positivt sundhedsbegreb ......................................................32 Handlekompetence................................................................................34 Setting ..................................................................................................38 Fra ’add-on’ til ’add-in’ ...........................................................................41 IVAC ......................................................................................................42 Den professionelles rolle........................................................................43 Reﬂeksionsspørgsmål ............................................................................45 Forslag til videre læsning .......................................................................45 Litteratur ...............................................................................................45

Den åbne skole i praksis ....................................................................................49 Af Frank Kjøge Stenholt Hansen Åben skole som en del af en varieret skoledag ........................................50 Skovvangskolen som åben skole ............................................................51 Åben skole som et svar på lokale udfordringer .......................................53 Valg af ungdomsuddannelse – samarbejde med ungdomsuddannelserne ....................................................................55 Fastholdelse i organiserede fritidsaktiviteter – samarbejde med idrætsforeninger ................................................................................57 Tilknytning til lokalsamfundet – samarbejde inden for kultur og samfund...............................................................59

9788750051008_En skole i bevaegelse.indd 5

9/8/17 8:00 PM

Opsummering .......................................................................................61 Reﬂeksionsspørgsmål ............................................................................61 Forslag til videre læsning .......................................................................62 Litteratur ...............................................................................................62

DEL 2

BEVÆGELSE, LÆRING, TRIVSEL OG SUNDHED.........................................63

Bevægelse i skolen – hvad ved vi? ....................................................................65 Af Jesper von Seelen Fysisk aktivitet og sundhed ....................................................................67 Fysisk aktivitet og læring .......................................................................68 Kausal sammenhæng mellem form og kognition ....................................71 Bevægelse og trivsel ..............................................................................74 De rige bliver rigere ..............................................................................76 Opsummering .......................................................................................78 Reﬂeksionsspørgsmål ............................................................................79 Forslag til videre læsning .......................................................................79 Litteratur ...............................................................................................79

Børns forskellige roller i skolen og det at være og kunne ................................81 Af Lise Hostrup Sønnichsen Rollen som arbejder...............................................................................82 Rollen som leger ....................................................................................87 Rollen som selvhjulpen ..........................................................................90 Betydning af omgivelsernes kvalitet.......................................................92 Social inklusion .....................................................................................93 Når viden ikke slår til i arbejdet med inklusion .......................................94 Opsummering .......................................................................................95 Reﬂeksionsspørgsmål ............................................................................95 Forslag til videre læsning .......................................................................95 Litteratur ...............................................................................................96

Bevægelse integreret i undervisningen ............................................................97 Af Claus Løgstrup Ottesen Bevægelse integreret i undervisningen – en deﬁnition ...........................98 Bevægelse, der giver mening .................................................................99

9788750051008_En skole i bevaegelse.indd 6

9/8/17 8:00 PM

En didaktisk BIU-model .......................................................................101 Et bredt BIU-begreb med inkluderende perspektiver ............................109 BIU og tværprofessionelt samarbejde ................................................... 110 Brug for mere forskning på BIU-området ............................................. 111 Opsummering ..................................................................................... 111 Reﬂeksionsspørgsmål .........................................................................112 Forslag til videre læsning .....................................................................112 Litteratur .............................................................................................113

Nyt idrætsfag – nye idrætslærere?............................................................... 115 Af Katrine Bertelsen & Tine Hedegaard Bruun Idrætsfagets formelle dimensioner....................................................... 116 En idrætslæreres selvforståelse – på godt og ondt! ............................... 118 Nye dimensioner i idrætsfaget ............................................................. 119 Den langtidsholdbare idrætslærer – et udviklingspotentiale for fagprofessionen ...............................................................................120 Læreruddannelsens rolle i at skabe langtidsholdbare idrætslærere ....................................................................................123 Idræt som læringsfag – ja hvad ellers? .................................................124 Opsummering .....................................................................................128 Reﬂeksionsspørgsmål ..........................................................................129 Forslag til videre læsning .....................................................................129 Litteratur .............................................................................................129

DEL 3 7

MAD, LÆRING, TRIVSEL OG SUNDHED ...................................................133

Skolemad, læring og implementering............................................................. 135 Af Lone Lindegaard Nordin Påvirker skolemad børn og unges læring? ............................................136 Frokost og mellemmåltider .................................................................. 141 Summa summarum .............................................................................143 Implementering af sundhedsfremmende skoleprojekter ......................143 Opsummering .....................................................................................148 Reﬂeksionsspørgsmål ..........................................................................150 Forslag til videre læsning .....................................................................150 Litteratur .............................................................................................150

9788750051008_En skole i bevaegelse.indd 7

9/8/17 8:00 PM

LOMA – eksempel på en integreret tilgang til sund skolemad ..................... 155 Af Dorte Ruge Skolemad efter reformen .....................................................................156 Fra hjemkundskab til madkundskab ....................................................158 Om LOMA ...........................................................................................160 Følgeforskning i LOMA ........................................................................165 Opsummering ..................................................................................... 167 Reﬂeksionsspørgsmål ..........................................................................169 Forslag til videre læsning .....................................................................169 Litteratur .............................................................................................169

DEL 4 9

ULIGE MULIGHEDER FOR LÆRING, TRIVSEL OG SUNDHED ..................173

Ulige muligheder for læring, trivsel og sundhed ........................................... 175 Af Anette Schulz Social ulighed som begreb ................................................................... 176 Sociale uligheder i skolen ....................................................................179 Årsager til social ulighed......................................................................181 Et kulturelt og relationelt fokus i skolens arbejde med social ulighed ...185 Opsummering .....................................................................................192 Reﬂeksionsspørgsmål ..........................................................................193 Forslag til videre læsning .....................................................................193 Litteratur .............................................................................................194

10 Inklusion i praksis ........................................................................................... 197 Af Anette Schulz & Ulla Pedersen Inklusion som begreb ..........................................................................198 Fællesskabet som dannelses-, trivsels- og læringspåvirkende faktor .................................................................200 At arbejde med fællesskabet ................................................................202 Skolens inklusionsudfordringer i praksis............................................. 204 Opsummering .....................................................................................211 Reﬂeksionsspørgsmål ..........................................................................212 Forslag til videre læsning .....................................................................212 Litteratur .............................................................................................212

9788750051008_En skole i bevaegelse.indd 8

9/8/17 8:00 PM

11 Inklusion og eksklusion i idrætsundervisningen ........................................... 215 Af Mette Munk Inklusions- og eksklusionsbegrebets mange betydninger ..................... 216 Inklusionsdiagrammet – et muligt værktøj til forandring af praksis ......................................................................................... 217 Meningsfuldhed og legitimitet – en inklusionsmodel ...........................219 TARGET-modellen – eksempler på en mere inkluderende idrætspraksis ................................................................................. 225 Inklusionsparadokset ..........................................................................229 Opsummering .....................................................................................233 Reﬂeksionsspørgsmål ..........................................................................234 Forslag til videre læsning .....................................................................234 Litteratur .............................................................................................234 12 Karakterstyrker, mindfulness og bevægelse i skolen – en vej til inkluderende læringsmiljøer ........................................................................... 237 Af Sanne Feldt-Rasmussen, Kristian Rasmussen & Claus Løgstrup Ottesen Inkluderende læringsfællesskaber i børnehave og skole .......................237 KaMiBe – karakterstyrker, mindfulness og bevægelse...........................240 KaMiBe i praksis ..................................................................................243 Fælles mål i folkeskolen .......................................................................247 Resultaterne af KaMiBe .......................................................................248 Opsummering .....................................................................................250 Reﬂeksionsspørgsmål ..........................................................................250 Forslag til videre læsning .....................................................................250 Litteratur .............................................................................................251 DEL 5

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF FAGGRÆNSER OG PROFESSIONER ...........255

13 Pædagogen i det tværfaglige samarbejde om den understøttende undervisning......................................................................... 257 Af Cristina Daniela Gulløv Et fælles perspektiv på læring og trivsel ...............................................258 Pædagogernes opgaver og kompetencer i skolen ..................................259 Forudsætninger for det gode lærer-pædagog-samarbejde .....................260

9788750051008_En skole i bevaegelse.indd 9

9/8/17 8:00 PM

Pædagogernes muligheder og udfordringer i den understøttende undervisning ...................................................................................263 Pædagogen i den understøttende undervisning – praksiseksempler .....265 Opsummering .....................................................................................268 Reﬂeksionsspørgsmål ..........................................................................269 Forslag til videre læsning .....................................................................269 Litteratur .............................................................................................269

14 Videndeling i hverdagens netværk ................................................................. 271 Af Ulla Pedersen At lære i fællesskab ..............................................................................272 Egen læring i en travl hverdag .............................................................273 Det professionelle læringsfællesskab....................................................274 Skolens egne netværk som forum for videndeling ................................276 Facilitering af netværk .........................................................................278 Eksterne læringsnetværk .....................................................................280 Opsummering .................................................................................... 284 Reﬂeksionsspørgsmål ......................................................................... 284 Forslag til videre læsning .................................................................... 284 Litteratur .............................................................................................285 DEL 6

EVALUERING .............................................................................................287

15 Trivselsmålinger – et led i evaluering og kvalitetssikring i skolen ............... 289 Af Monica Carlsson Trivselsmålinger i folkeskolen ..............................................................290 Trivselsbegrebet – mellem velbeﬁndende og velfærd ...........................290 Trivselsmålinger – karakteristika og resultater .....................................293 Trivselsmålinger som et led i kvalitetssikring i skolen ...........................296 Trivselsmålingerne som et led i pædagogisk udvikling .........................299 Opsummering og perspektivering ........................................................302 Reﬂeksionsspørgsmål ..........................................................................302 Forslag til videre læsning .....................................................................303 Litteratur .............................................................................................303

9788750051008_En skole i bevaegelse.indd 10

9/8/17 8:00 PM

16 Story/Dialogue – en evaluering med handlekraft ......................................... 305 Af Ulla Pedersen Empowermentevaluering – en særlig genre..........................................306 Indretning af evalueringsrummet ........................................................308 Story/Dialogue-evalueringens faser ....................................................309 Opsummering ..................................................................................... 319 Reﬂeksionsspørgsmål ..........................................................................320 Forslag til videre læsning .....................................................................320 Litteratur .............................................................................................320 Om forfatterne....................................................................................................... 323 Stikord ................................................................................................................... 329

9788750051008_En skole i bevaegelse.indd 11

9/8/17 8:00 PM

9788750051008_En skole i bevaegelse.indd 12

9/8/17 8:00 PM

Indledning AF ANETTE SCHULZ & JESPER VON SEELEN

Sundhed + trivsel + læring = en god skolegang var titlen på et oplæg, professor Bjørn Holstein holdt ved KL’s konference om udsatte børn og unge i 2016. I oplægget argumenterede Holstein med afsæt i ovenstående ligning for, at sundhed, trivsel og læring må ses som hinandens forudsætninger, og at sammenhængen mellem de tre dimensioner er stærk og lineær; hvis en dimension i ligningen – for eksempel elevens trivsel – øges, så øges de øvrige dimensioner tilsvarende. Samtidig argumenterede han for, at de tre dimensioner tilsammen er forudsætningen for en god skolegang. Vi har valgt at indlede med Holsteins ligning, da den på fornem vis kondenserer den tankegang og skoleforståelse, der ligger til grund for denne antologi. Ideen til bogen opstod i Videncenter for Sundhedsfremme på UC SYD i efteråret 2015, hvor en gruppe kollegaer, der arbejder med læring, sundhed og trivsel i skolen, havde stillet hinanden stævne til en møderække om netop disse temaer. Nogle af os fungerer primært som undervisere, nogle som konsulenter, og nogle som forskere eller ph.d.-studerende. Nogle arbejder med social lighed, nogle med bevægelse, nogle med mental sundhed, og andre arbejder med helt andre områder. Fælles omdrejningspunkt for vores alles aktiviteter er skolen. Vi har efter folkeskolereformens implementering manglet en bog, der samler de relevante temaer om læring, trivsel og sundhed i skolen på en praksisnær og -relevant måde. Vi møder behovet både hos vores lærer- og pædagogstuderende, og når vi gennemfører kompetenceudviklingsforløb. Vi besluttede derfor at samle en gruppe af forfattere omkring denne antologi, som du nu sidder med i hænderne. Ønsket har været at skabe en antologi, der kan fungere som grundbog og som inspiration på lærer- og pædagoguddannelsen og samtidig støtte op om de mange processer og

9788750051008_En skole i bevaegelse.indd 13

| 13

9/8/17 8:00 PM

projekter, der i disse år afvikles på de danske skoler som resultat af folkeskolereformen. Det drejer sig blandt andet om krav om en længere skoledag, understøttende undervisning, åben skole, mere varieret og målstyret undervisning, samarbejde mellem lærere og andre medarbejdere og ikke mindst kravet om 45 minutters bevægelse dagligt – alle krav, der har givet praktiske, pædagogiske og didaktiske udfordringer ude på skolerne. Bogen skaber et samlet overblik, giver konkrete værktøjer og bidrager med nye perspektiver på arbejdet med læring, trivsel og sundhed – både ude på skolerne og på lærer- og pædagoguddannelserne – så lærere og pædagoger bliver klædt bedst muligt på til at indfri de tre ovenstående mål for folkeskolen.

En god skolegang Skolens opgave kan deﬁneres som ”Undervisning i en kontekst, der er fremmende for elevens læring, trivsel og sundhed”. For at etablere en fælles referenceramme for bogens overordnede emne vil vi indledningsvis deﬁnere, hvordan begreberne læring, trivsel og sundhed anvendes i denne bog.

Læring Læring kan forstås som den proces, der fører til en varig kapacitetsændring hos den enkelte elev, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring (Illeris 2016: 15). Læringsprocessen indeholder en samspilsdimension og en tilegnelsesdimension, hvor samspilsdimensionen er omverdensspecifik og refererer til elevens samspil med omverdenen, og tilegnelsesdimension er individspecifik og refererer til samspillet mellem undervisningens indhold og elevens drivkraft forstået som motivation og engagement (Illeris 2016). Simpelt sat op er der således tale om, at både omgivelserne – for eksempel familien, skolens organisering og de fagprofessionelles holdninger og kompetencer – og undervisningens indhold (det, der skal læres) influerer på elevens vilje og evne til at tilegne sig det forventede, hvor også elevens tidligere oplevelser og mentale balance spiller ind. I forbindelse hermed påpeger den danske professor i pædagogik Thomas Nordahl (2010: 14):

14 |

INDLEDNING

9788750051008_En skole i bevaegelse.indd 14

9/8/17 8:00 PM

Elevernes opfattelse af det, der foregår i skolen, er subjektiv og dannet på grundlag af deres egne tidligere erfaringer. Det indebærer, at én og samme situation kan forstås på forskellige måder af forskellige mennesker. […] Man bør kende til elevens værdier og opfattelser, hvis man i skolen ønsker at ændre eller påvirke læringsstrategier, læringsindsats, adfærd m.v.

Således bliver tre forhold afgørende for elevens læringsudbytte. For det første lærerens og pædagogens evne til at forstå og kommunikere med eleven, for det andet skolens organisering og det værdisystem, som skolen er repræsentant for, og for det tredje undervisningens indhold i forhold til elevens erfaringer, viden værdier og interesser.

Trivsel Trivsel er ifølge Gyldendals ordbog et ”[…] udtryk for et velbefindende, der giver det enkelte menneske følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet.” Begrebet trivsel og begrebet ’mental sundhed’ synes således at være tæt på identiske begreber, idet mental sundhed kan defineres som ”[…] en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet” (WHO 2004: 12) (egen oversættelse). Der ses hermed en tæt begrebsmæssig sammenhæng mellem elevens trivsel/mentale sundhed og elevens læring, idet forudsætningen for trivsel er, at eleven kan ”udfolde sine evner” og ”arbejde produktivt”. Læring og trivsel er ikke det samme, men læring og trivsel synes at være hinandens forudsætninger, idet det er muligt at påvise, at elever, der trives, lærer bedre, og elever, der føler, de lærer nyt, trives bedre (jf. Plauborg 2016; Rampazzo m.fl. 2016). Det er som ved læring ikke muligt at give en udtømmende oversigt over, hvilke faktorer der påvirker børn og unges trivsel, idet der er tale om en kompleks sammenhæng mellem individuelle og kontekstuelle faktorer. Dog skal her nævnes elevens mulighed for indflydelse og medbestemmelse i skolen, elevens mulighed for fagligt udbytte og elevens mulighed for at opleve sig selv som en værdsat del af skolens fællesskab som faktorer af væsentlig betydning for elevens trivsel (Klinge 2015). Særligt det sidste element – at opleve sig selv som værdsat

INDLEDNING

9788750051008_En skole i bevaegelse.indd 15

| 15

9/8/17 8:00 PM

– har stor betydning, og i overensstemmelse hermed påviser forskning, at mobning har en lang række skadelige konsekvenser for børn og unge – både i relation til læring og sundhed. For eksempel ses, at mobning i skolen hos både mobbeofret og mobbeudøveren øger risikoen for ringe læring og præstation, stress og depression samt social tilbagetrækning (Swearer & Hymel 2015).

Sundhed Sundhed er ifølge verdenssundhedsorganisationen World Health Organisation en tilstand af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom eller svaghed (WHO 1946/48). Sundhed er endvidere et positivt begreb, hvor vægten lægges på individets sociale og personlige ressourcer samt på individets psykiske kapacitet (WHO 1986). Hermed ses en tydelig reference til elevens læring og trivsel, hvor fysisk, mentalt og socialt velvære i høj grad vedrører elevens trivsel, og hvor elevens sociale og personlige ressourcer i høj grad vedrører elevens læring. Sundhed skabes ifølge WHO (1986) ved ”at [eleven] kan træffe beslutninger og være herre over sine livsvilkår”. I en skolesammenhæng betyder dette, at skolens sundhedsfremmende indsats må målrettes fremme af elevens mestring og handlekraft gennem aktiv elevinddragelse, og herved ses atter en tydelig sammenhæng mellem læring, trivsel og det sundhedsfremmende arbejde, idet både læring og trivsel vedrører elevens mestring og handlekraft, ligesom elevens trivsel og motivation for læring påvirkes af elevens mulighed for inddragelse og medbestemmelse i skolen.

Bogens opbygning Bogen er bygget op i seks dele og indeholder i alt 16 kapitler, hvor hvert kapitel afsluttes med en række reﬂeksionsspørgsmål til læseren med henblik på at understøtte en kobling til læserens egen praksis. Endvidere ﬁndes i hvert kapitel forslag til supplerende læsning, såfremt læseren skulle have lyst til at fordybe sig yderligere i temaet for det pågældende kapitel.

Del 1: Banen kridtes op Første del, ”Banen kridtes op”, består af to kapitler.

16 |

INDLEDNING

9788750051008_En skole i bevaegelse.indd 16

9/8/17 8:00 PM

I kapitel 1, ”Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed”, indkredser Bjarne Bruun Jensen sundhedspædagogikkens vigtigste opgaver og gennemgår en række grundprincipper, der tilsammen viser, hvordan man kan arbejde med læring, trivsel og sundhed i skolen på en sundhedspædagogisk måde, hvor det mest centrale princip i den sundhedspædagogiske arbejdsmåde er princippet om deltagelse. Endvidere giver han konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med principperne i praksis, og hvad dette kræver af den professionelle lærer eller pædagog. I kapitel 2, ”Den åbne skole i praksis”, belyser og eksempliﬁcerer Frank Kjøge Stenholt Hansen centrale dele af arbejdet med at implementere og udnytte den åbne skole til at skabe en varieret skoledag, hvor eleverne trives fagligt og socialt. Han indleder kapitlet med en beskrivelse af, hvordan åben skole, varieret skoledag og motivation kan hænge sammen, hvorefter han udleder en række overordnede betragtninger om, hvordan strukturen og kulturen på den enkelte skole kan understøtte arbejdet med implementeringen af den åbne skole. I kapitlet giver han endvidere konkrete eksempler på, hvordan Skovvangskolen i Århus Kommune har grebet arbejdet med den åbne skole an.

Del 2: Bevægelse, læring, trivsel og sundhed Bogens anden del, ”Bevægelse, læring, trivsel og sundhed”, består af ﬁre kapitler. I kapitel 3, ”Bevægelse i skolen – hvad ved vi?”, leverer Jesper von Seelen dokumentation for, at implementering af bevægelse i skolen er betydningsfuld for fremme af elevernes læring, trivsel og sundhed. Kapitlet fungerer som afsæt for at forstå og diskutere de resterende kapitler i bogens anden del. I kapitel 4, ”Børns forskellige roller i skolen og det at være og kunne”, tager Lise Hostrup Sønnichsen udgangspunkt i betragtningen om, at det gode skoleliv i høj grad relaterer sig til elevens oplevelse af mening samt oplevelse af at være nogen og at kunne noget. I kapitlet belyser hun blandt andet tre betydningsfulde roller, som børn og unge skal udfylde i skolen – rollen som arbejder, rollen som leger og rollen som selvhjulpen – samt de faktorer, som spiller ind på børn og unges muligheder for at udfylde disse roller.

INDLEDNING

9788750051008_En skole i bevaegelse.indd 17

| 17

9/8/17 8:00 PM

I kapitlet 5, ”Bevægelse integreret i undervisningen”, beskriver Claus Løgstrup Ottesen de muligheder og udfordringer, der kan være forbundet med at integrere bevægelse i undervisningen, herunder både i den fagopdelte og i den understøttende undervisning i skolen. Indledningsvis indkredser han en deﬁnition af ’integreret bevægelse i undervisningen’, hvorefter begrebet placeres i en læringsmæssig og didaktisk ramme. Efterfølgende præsenterer han en model, som præciserer de forskellige måder, hvorpå bevægelse kan integreres i undervisningen, og han argumenterer for modellens inkluderende perspektiver og behovet for at øge det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvis bevægelse integreret i undervisningen skal kvaliﬁceres. Kapitel 6, ”Nyt idrætsfag – nye idrætslærere?”, er det sidste kapitel i bogens anden del. Her beskriver Katrine Bertelsen og Tine Hedegaard Bruun, hvilke udfordringer idrætslærerne står over for som følge af fagets udvikling og som følge af, at prøven i idræt er blevet en realitet. Kapitlet er et opgør med eksisterende traditioner og kultur og et bud på, hvordan idrætslærere i dag og i fremtiden kan løfte de opgaver, der ligger i idrætsfaget.

Del 3: Mad, læring, trivsel og sundhed Bogens tredje del, ”Mad, læring, trivsel og sundhed”, består af to kapitler. I kapitel 7, ”Skolemad, læring og implementering”, beskriver Lone Lindegaard Nordin de mekanismer, gennem hvilke mad kan tænkes at påvirke elevernes læring. Herefter udfolder hun den nuværende viden om sammenhængen mellem mad og læring med udgangspunkt i den videnskabelige litteratur på området, hvorefter hun vender blikket mod dagligdagen i folkeskolen ud fra den antagelse, at gennemslagskraften af et hvilket som helst projekt er afhængig af, hvad der sker under implementeringen. I kapitel 8, ” LOMA – eksempel på en integreret tilgang til sund skolemad”, giver Dorte Ruge et helt konkret eksempel på, hvordan der kan arbejdes med lokal mad i skolen. Indledningsvis belyser hun skolereformens betydning for mad i folkeskolen, hvorefter hun præsenterer LOMAprojektet som et eksempel på en integreret tilgang til skolemad – en tilgang, der blandt andet indebærer et samarbejde med forældre og eksterne aktører.

18 |

INDLEDNING

9788750051008_En skole i bevaegelse.indd 18

9/8/17 8:00 PM

Del 4: Ulige muligheder for læring, trivsel og sundhed Bogens fjerde del, ”Ulige muligheder for læring, trivsel og sundhed”, består af tre kapitler. I kapitel 9, ”Ulige muligheder for læring, trivsel og sundhed i skolen”, giver Anette Schulz et indblik i, hvordan den sociale ulighed udfolder sig i skolen og mulige årsager hertil. Hun definerer og beskriver temaets væsentligste begreber og diskurser samt anlægger et kulturelt og relationelt perspektiv på skolens arbejde med social ulighed med henblik på at identificere mulige indsatsområder, som lærere og pædagoger kan orientere sig mod. Kapitlet er fundamentet for de resterende kapitler i bogens fjerde del. I kapitel 10, ”Inklusion i praksis”, sætter Anette Schulz og Ulla Pedersen fokus på de underprioriterede pædagogiske inklusionsperspektiver, der synes at efterlade skolen i et vakuum, hvor inklusionsudfordringerne skygger for målet om at skabe en skole, der understøtter lige muligheder for alle elever. Med referencer til en række konkrete cases udfolder de skolens primære udfordringer og mulige løsninger i arbejdet med inklusion. I kapitel 11, ”Inklusion og eksklusion i idrætsundervisningen”, retter Mette Munk blikket imod inklusions- og eksklusionsprocesserne i idrætsundervisningen og diskuterer, hvordan forskellige idrætspædagogiske modeller kan anvendes til at påvirke disse processer. Blandt andet præsenterer hun to konkrete redskaber: ’Inklusionsdiagrammet’, som både kan anvendes som en metode til at måle elevernes oplevelse af inklusion/eksklusion og som et værktøj til at reflektere over og udvikle egen idrætspraksis. Og ’Inklusionsmodellen’, som kan anvendes som udgangspunkt for at forstå elevernes varierende deltagelsesformer. I kapitel 12, ”Karakterstyrker, mindfulness og bevægelse i skolen – en vej til inkluderende læringsmiljøer”, beskriver Sanne Feldt-Rasmussen, Kristian Rasmussen og Claus Løgstrup Ottesen, hvordan arbejdet med elevens karakterstyrker, mindfulness og bevægelse kan have stor betydning for den enkelte elevs læring, trivsel og sundhed i skolen. I kapitlet giver de konkrete eksempler på, hvordan dette arbejde kan gribes an i praksis, hvor afsættet herfor er projektet KaMiBe (karakterstyrker, mindfulness og bevægelsesaktiviteter), der har fokus på udvikling af positive læringsmiljøer.

INDLEDNING

9788750051008_En skole i bevaegelse.indd 19

| 19

9/8/17 8:00 PM

Del 5: Samarbejde på tværs af faggrænser og professioner Bogens femte del, ”Samarbejde på tværs af faggrænser og professioner” består af to kapitler. I kapitel 13, ”Pædagogen i det tværfaglige samarbejde om den understøttende undervisning”, beskriver Cristina Daniela Gulløv, hvordan pædagoger bidrager til folkeskolens kerneopgave. Hun giver blandt andet et historisk blik på pædagogers opgaver, faglige kompetencer og forudsætninger for at bidrage til et kvaliﬁceret lærer-pædagog samarbejde, ligesom hun giver praksiseksempler, som beskriver pædagogens overvejelser, dilemmaer og muligheder i samarbejdet med lærere om den understøttende undervisning. I kapitel 14, ”Videndeling i hverdagens netværk”, præsenterer Ulla Pedersen kendetegnene for det professionelle læringsfællesskab, ligesom hun giver eksempler på kvaliﬁcering af skolens interne og eksterne netværk med afsæt i en række cases fra praksis.

Del 6: Evaluering Bogens sjette og sidste del, ”Evaluering”, består af to kapitler. I kapitel 15, ” Trivsel og trivselsmålinger – om evaluering og kvalitetssikring i skolen”, drøfter Monica Carlsson indledningsvis trivselsbegrebet og beskriver, hvad der karakteriserer folkeskolens trivselsmålinger, herunder disse målingers rødder i test- og målingsmetodologien. Herefter retter hun blikket mod, hvordan trivselsmålinger kan anvendes som evaluerings- og udviklingsredskab i skolen, dels som et led i kvalitetssikring, dels som et led i pædagogisk udvikling. I kapitel 16, ”Story/Dialogue – en evaluering med handlekraft”, præsenterer Ulla Pedersen evalueringsværktøjet Story/Dialogue. Hun skitserer henholdsvis empowermentevaluering som genre og Story/Dialoguemetodens historiske oprindelse, hvorefter hun præsenterer det fysiske rums understøttelse af elevernes deltagelse. Kapitlets hovedvægt er lagt på en praktisk beskrivelse af faserne før, under og efter en evalueringsworkshop med henblik på at sætte læseren bedre i stand til selv at gennemføre en sådan.

20 |

INDLEDNING

9788750051008_En skole i bevaegelse.indd 20

9/8/17 8:00 PM

Bogens kapitler er, som det fremgår, inddelt i tematiske dele, som med fordel kan læses samlet for at få det fulde overblik over temaet. Alle kapitlerne er dog skrevet og disponeret, så de kan læses uafhængigt at de øvrige kapitler. God læselyst! Anette Schulz og Jesper von Seelen København, oktober 2017

Litteratur Holstein, B. (2016). Sundhed + trivsel + læring = en god skolegang. KL’s konference om udsatte børn og unge. Nyborg, 14. marts. https://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_77195/cf_202/Session_2_-_Bj-rn_Holstein.PDF Illeris, K. (2016). Læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Klinge, L. (2015). Dynamikker i lærer-elev-relationen. Unge Pædagoger, 1, 2015. Naidoo, J. & Wills, L. (2009). Health Promotion. Foundations for Practice. London: Baillière Tindall. Nordahl, T. (2010). Eleven som aktør. København: Hans Reitzels Forlag. Plauborg, H. (2016). Klasseledelse gentænkt. København: Hans Reitzels Forlag. Rampazzo, L. m.ﬂ. (2016). Mental health and schools. Joint action on mental health and well-being. Situation analysis and recommendations for action. http://www. mentalhealthandwellbeing.eu/assets/docs/publications/Mental%20Health%20and%20Schools_feb2316.pdf Swearer, S.M. & Hymel, S. (2015). Understanding the Psychology of Bullying. American Psychologist. https://www.apa.org/pubs/journals/releases/ampa0038929.pdf WHO (1946/48): Consitution of the World Health Organisation. Lokaliseret 11.07.17 på: http://www.who.int/governance/eb/en/ WHO (1986). Ottawa Charter for Health Promotion. http://www.euro.who.int/__ data/assets/pdf_ﬁle/0004/129532/Ottawa_Charter.pdf WHO (2004). Promoting mental health: concepts, emerging evidence, practice. Geneva: World Health Organization.

INDLEDNING

9788750051008_En skole i bevaegelse.indd 21

| 21

9/8/17 8:00 PM

172 x 240 mm

En skole i bevægelse er en skole, der både har mod til at kigge indad og udad. En skole, der både tør ﬂytte sig og stå fast. Med nye perspektiver på arbejdet med læring, trivsel og sundhed gør denne bog os klogere på, hvad der skal til for at skabe sådan en skole. Bogen tager fat i vigtige spørgsmål som, hvordan man skaber et trygt og positivt læringsmiljø, og hvordan man sikrer en god og motiverende undervisningspraksis. Centrale temaer er: • Varieret og målstyret undervisning • Deltagelse • Inklusion og eksklusion • Understøttende undervisning • Åben skole • Tværfagligt samarbejde • Selvhjulpenhed • Bevægelse • Skolemad Alle temaerne behandles på en praksisnær og praksisrelevant måde. Bogen er derfor oplagt som grundbog på læreruddannelsen og på pædagoguddannelsens specialisering i skole- og fritidspædagogik. Den er desuden relevant i forhold til de praktiske, pædagogiske og didaktiske udfordringer, folkeskolen står over for efter skolereformen.