Julie Ekner Koch DIGITAL LÆRING
Julie Ekner Koch
Eff ekt i v læ r i n g, vi d e n d e l i n g og s am ar b e j d e
Akademisk Forlag
DIGITAL LÆRING. Effektiv læring, videndeling og samarbejde Julie Ekner Koch © 2017 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Lene Kamuk Grafisk design, sats og omslag: Jytte West Bogen er sat med: Swift og Flama Tryk: Livonia Print
1. udgave, 1. oplag, 2017 978-87-500-5137-4
www.akademisk.dk
3. korr. Digital Læring.indd 4
22/09/2017 12.55
INDHOLD TAK
7
INDLEDNING Sådan bruger du bogen
9 9
I DIGITAL LÆRING – MULIGHEDER OG BARRIERER
11
KAPITEL 1 BLENDED LEARNING Fra tilstedeværelseskursus til digital læring Hvad er blended learning? Hvad er læring? Den rette metode til det rette indhold Før, under og efter Blended learning giver mere effektiv læring Den rette blanding
13 13 14 15 16 17 18 19
KAPITEL 2 DEN DIGITALE FACILITATOR Lederen som facilitator Nærvær er nøglen Facilitering
21 21 23 24
KAPITEL 3 BARRIERER FOR LÆRING Tekniske vanskeligheder Manglende ressourcer i organisationen Modstand mod det digitale
31 31 32 32
KAPITEL 4 MÅLGRUPPENS BEHOV OG KOMPETENCER Uddannelsesniveau Millenials som pejlemærke Teknisk kunnen Forforståelser Sprog Tone og humor Læringsstile og læringscirklen Tips til at ramme målgruppen
35 35 36 40 41 42 42 43 45
3. korr. Digital Læring.indd 5
22/09/2017 12.55
KAPITEL 5 ORGANISATORISK FORANKRING Hvorfor fejler forandringsprojekter? Den overbevisende historie Engagement Interessenter Otte trin til organisatorisk opbakning Økonomiske argumenter
47 47 48 52 60 64 66
II DIGITALT LÆRINGSDESIGN I PRAKSIS
73
KAPITEL 6 DESIGN ET EFFEKTIVT LÆRINGSFORLØB Læringsdesign
75 75
KAPITEL 7 E-LEARNING De ti vigtigste ting, når du skal lave e-learning Gode værktøjer til at lave e-learning selv Forfatterværktøjer Husk LMS’et Mikrolæring Sådan laver du mikrolæring
95 96 99 101 102 106 107
KAPITEL 8 VIRTUEL LÆRING Ledelse af decentrale teams Målgruppeanalyse Virtuelt klasserum – live undervisning
111 112 114 118
KAPITEL 9 SOCIAL LÆRING PÅ DIGITALE PLATFORME Praksisfællesskaber Online coaching Værktøjer til at bygge digitale praksisfællesskaber
123 123 130 135
KAPITEL 10 NYE TENDENSER INDEN FOR LÆRINGSTEKNOLOGI Tendens 1: MOOCs og Open Learning Tendens 2: Simulatorer Tendens 3: Adaptive teknologier Tendens 4: Machine learning Tendens 5: Co-creation Tendens 6: Augmented/virtual reality Tendens 7: The Internet of Everything Syntese og digital forstyrrelse Hvordan uddanner vi kompetencer til fremtiden?
137 137 138 139 140 141 142 144 145 146
LITTERATUR
149
3. korr. Digital Læring.indd 6
22/09/2017 12.55
TAK
En stor tak til jer, der har bidraget til bogen: Tobias, min mand, som har støttet mig og sparret med mig hele vejen. Min far, Caspar, som har inspireret mig til at skrive. Tashia Vera Dam, Charlotte Sille AabyeMunck og Jens Westergren, tak for jeres bidrag. Lene Sørensen fra Metropol for at dele jeres case, og en stor tak til FLSmidth for at lade mig lave den digitale lederuddannelse og dele den her. Sidst, men ikke mindst, tak til redaktør Lene Kamuk for god sparring undervejs. Julie Ekner Koch
3. korr. Digital Læring.indd 7
22/09/2017 12.55
3. korr. Digital LĂŚring.indd 8
22/09/2017 12.55
INDLEDNING
Denne bog er målrettet ledere, HR-folk og undervisere, der gerne vil arbejde med digital læring som ét blandt flere værktøjer. For nemheds skyld vil jeg i bogen kalde jer i målgruppen for ’facilitatorer’, da I er facilitatorer for andres udvikling og læring. I bogen bruger jeg begrebet ’digital læringskultur’. En organisation har en digital læringskultur, når digital læring bruges lige så naturligt som andre værktøjer til læring, videndeling og samarbejde. Mit mål med bogen er ikke at erstatte de analoge undervisnings- og kommunikationsmetoder med digitale, men at give ideer og genveje til, i hvilke sammenhænge digital læring kan give værdi som et supplement til tilstedeværelse. Mit fokus er på læring, videndeling og samarbejde ved hjælp af lærings- og kommunikationsværktøjer, og jeg kommer derfor ikke ind på udrulning af store IT-systemer.
Sådan bruger du bogen I første del kommer jeg ind på muligheder og barrierer i forbindelse med digital læring. Jeg fortæller om mine erfaringer i forhold til at ramme målgruppen formidlingsmæssigt, og jeg reflekterer over, hvordan man kan sikre organisatorisk opbakning til sit projekt. I bogens anden del giver jeg konkrete metoder til, hvordan man kan designe sit digitale læringsforløb. Hvis målet er at komme i gang her og nu, kan du vælge at springe direkte til et af kapitlerne i Del 2. Jeg vil dog anbefale, at du læser Del 1, da grundlaget for et godt læringsdesign lægges her.
9
3. korr. Digital Læring.indd 9
22/09/2017 12.55
3. korr. Digital LĂŚring.indd 10
22/09/2017 12.55
I
DIGITAL LÆRING – MULIGHEDER OG BARRIERER
11
3. korr. Digital Læring.indd 11
22/09/2017 12.55
3. korr. Digital LĂŚring.indd 12
22/09/2017 12.55
KAPITEL 1 BLENDED LEARNING
Fra tilstedeværelseskursus til digital læring Når man bruger digitale medier, mister man en stor del af det nærvær, man har i tilstedeværelsesundervisning. Hvad enten deltageren gennemgår e-learning eller deltager i virtuel undervisning, er det umuligt for facilitatoren at holde øje med, hvor deltagernes opmærksomhed er. De kan sidde og spille online poker eller være på Facebook, mens de skulle være til stede i et webinar – man kan ikke vide det. Jeg har selv deltaget i webinarer om emner, jeg syntes var virkelig interessante, men efter 10-15 minutter fandt jeg mig selv sidde og surfe på forskellige webshops, fordi der ikke skete noget på skærmen. En stemme talte monotont, og jeg kiggede på det samme slide i ti minutter ad gangen. Der var ingen interaktion med andre deltagere, og jeg blev ikke inviteret til at deltage. Dét er beskrivelsen af et fysisk kursus, der ikke er transformeret til et digitalt format, men blot er flyttet ind på computeren. Og det fungerer ikke. Som facilitator har du måske lavet vellykkede kurser og konferencer, hvor deltagerne har lært en masse, de har fået netværket, og de går motiverede fra lokalet. Men hvordan går man fra succesfulde tilstedeværelseskurser til effektiv digital læring? Det fungerer nemlig ikke bare at tage det kursus, der fungerer godt i klasseværelset, og gøre det digitalt. Hvis digital læring skal lykkes, skal det planlægges og faciliteres på en anden måde end tilstedeværelsesundervisning. Det handicap, at man ikke er fysisk sammen med deltagerne, kan vendes til en fordel ved at lave et godt læringsdesign. Det vil jeg give dig inspiration til her i bogen. Det er afgørende at planlægge læringsforløbet ordentligt, både når
13
3. korr. Digital Læring.indd 13
22/09/2017 12.55
det gælder de store træk og detaljerne i undervisningen. Undervisningsmaterialet skal formidles, så det, på trods af manglen på nærvær, virker motiverende på målgruppen. Det er samtidig afgørende at få organisationen med, så digital læring efterhånden bliver en lige så naturlig måde at lære og mødes på som at tage på kursus. Når medarbejdere og ledere bruger digitale læringsmetoder lige så hjemmevant som analoge, så kan vi sige, at organisationen har en digital læringskultur.
Hvad er blended learning? Blended learning betegner kombinationen af digital læring og tilstedeværelseskurser. Med den digitale udvikling er den definition måske endda for snæver. I dag kan blended learning være flere ting: virtuel læring, mentorlæring, kollaborativ læring på sociale medier og mange andre ting. Fælles for dem er, at der både er et digitalt element og et analogt element. Det er naturligvis ikke ligegyldigt, hvordan man lægger snittet mellem de digitale og de analoge elementer. Min erfaring er snarere, at den rette kombination af digital læring og tilstedeværelseslæring er afgørende for, om ens projekt lykkes. Et eksempel på en organisation, hvor snittet blev lagt for ensidigt på det digitale, er en medicinalvirksomhed med en udpræget compliance-kultur (fokus på efterlevelse af regler). Her er der ugentligt nye e-learning-kurser om juridiske regulativer, hygiejne, etisk adfærd og nye produkter. Der er intet overordnet læringsforløb, men blot enkeltstående standardkurser. E-learning-kurserne skal bestås inden for kort tid, og der kommer dagligt reminders i indbakken, der forstyrrer og skaber irritation over e-learningen hos medarbejderne. E-learning bliver derfor forbundet med noget, der bare skal overstås. Et eksempel i den modsatte ende af spektret er en organisation, der laver fysiske kurser og møder om snart sagt alt. Det kan være spændende at komme på kursus, men det skaber også en afbrydelse i hverdagen og kan være meget tidskrævende. Ofte bliver den nye viden, medarbejderne har fået på kurset, ikke bragt med tilbage i hverdagen. Derfor bliver det hurtigt glemt.
14
3. korr. Digital Læring.indd 14
22/09/2017 12.55
Nogle organisationer har en kultur, der ’lægger medarbejderne ned’ på grund af møder og kurser. Møderne varer gerne flere timer, og der er ingen klar dagsorden. I sådan en organisation kan det give god mening at lægge noget af indholdet over i et digitalt format.
Hvad er læring? Læring kan defineres som en proces, der fører til forandring af individets kapacitet eller kompetencer. Men hvordan sker denne forandring? Knud Illeris’ læringsbegreb indtænker den sociale dimension og konteksten omkring læringen (Illeris 1999). Hans model (figur 1.1) giver et godt fælles grundlag, når vi bevæger os mere ind i tankerne om det gode læringsdesign.
SAMFUND
INDHOLD
DRIVKRAFT
SAMSPIL
Figur 1.1 Illeris’ læringsmodel (Illeris 1999)
Illeris’ model viser, at læringen sker i en dynamisk proces mellem indholdet, individets drivkraft og samspillet med andre. Omkring denne dynamiske proces har vi samfundet, som er konteksten for læringen. Modellen understøtter det didaktiske arbejde med at designe et læringsforløb, der både indtænker individets motivation, formidlingen af indholdet og den sociale og kontekstuelle læring.
15
3. korr. Digital Læring.indd 15
22/09/2017 12.55
Den rette metode til det rette indhold Kunsten at være en dygtig læringsdesigner består i at kunne lave den rette blanding af metoder, der både passer til målgruppen, indholdet og konteksten. I Indien laver enhver husmor sin egen curry-blanding, hvor ingredienserne er de samme, men doseringen og kombinationen er forskellig. Det samme gælder for læringsdesign – det er de samme ingredienser, men hver gang i nye doseringer og kombinationer. Med digital læring er der kommet nye muligheder for at bruge den mest velegnede metode til det indhold, der skal læres. Hvis vi for eksempel skal på et kursus med en kompetent faglig profil, kan det være hensigtsmæssigt at få mere tid sammen med eksperten ved at forberede sig på emnet via e-learning. Det er tanken bag udtrykket ’flipped classroom’. Traditionelt fik man hovedparten af den faglige viden i klasseværelset, og derefter gik man ud og prøvede det af i praksis. Med ’flipped classroom’ vender man læringssituationen om, så man får hovedparten af den faglige viden, før man mødes i klasse-/kursuslokalet. På den måde kan man bruge tiden effektivt sammen med de andre deltagere og underviseren på at øve, reflektere, stille spørgsmål og diskutere indholdet. Digital læring giver mulighed for at fokusere på noget andet end selve overførslen af viden i den tid, hvor man er sammen. Via e-learning kan deltagerne få det samme vidensgrundlag, så diskussionen bliver kvalificeret, når de mødes. Underviseren kan lave en online pre-test for at teste vidensniveauet og på den måde kunne ramme læringsbehovet mere præcist i undervisningslokalet. Det handler om at bruge tilstedeværelse der, hvor det giver mening, og digital læring til at understøtte og kvalificere tilstedeværelsen.
16
3. korr. Digital Læring.indd 16
22/09/2017 12.55
3. korr. Digital LĂŚring.indd 2
22/09/2017 12.55
Bogen viser, hvordan effektiv digital læring kan supplere traditionelle kurser. DIGITAL LÆRING er oplagt som håndbog for undervisere, ledere og HR-konsulenter, der skal facilitere digital læring i offentlige og private organisationer. Bogens første del giver dig indblik i muligheder og barrierer i forbindelse med digital læring. Anden del præsenterer konkrete metoder til, hvordan man kan designe et digitalt læringsforløb. Der sættes blandt andet fokus på: 2 2 2 2 2 2 2
blended learning den digitale facilitator digitalt læringsdesign e-læring virtuel læring social læring på digitale platforme nye tendenser
978 - 87-500 -5137- 4
www.akademisk.dk
Julie Ekner Koch DIGITAL LÆRING
Alt for ofte bliver e-learning ikke til andet end spredt fægtning. Hvis det virkelig skal skabe forandringer, skal det digitale integreres i organisationens læringskultur, så nærvær, deltagelse og motivation ikke går tabt.