Det ækle

Page 1

DET ÆKLE B R I A N B E N JA M I N H A N S E N & DAV I D M AY N T Z ( R E D. ) AKADEMISK FORLAG


Det ækle.indd 2

12/12/17 5:51 PM


Brian Benjamin Hansen & David Mayntz (red.)

DET ÆKLE

AKADEMISK FORLAG

Det ækle.indd 3

12/12/17 5:51 PM


Det ækle Brian Benjamin Hansen, David Mayntz (red.) og bidragyderne © 2018 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Sats: Lumina Datamatics Bogen er sat med: Kepler Omslag: Harvey Macalay | Imperiet Tryk: Livonia Print På Akademisk Forlag benytter vi både anonym og kendt fagfællevurdering (peer review) af manuskripter i forbindelse med beslutning om udgivelse og i den videre redigeringsproces. Det bidrager til lærebøger af høj faglig kvalitet og efterkommer Forsknings- og Innovationsstyrelsens krav til forskeres publiceringspoint. Denne bog er fagfællebedømt. 1. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN: 978-87-500-5084-1 www.akademisk.dk

Det ækle.indd 4

12/12/17 5:51 PM


INDHOLD Forord og læseanvisning

9

Af Brian Benjamin Hansen

Indledning: Mod en etik for det ækle

19

Af Brian Benjamin Hansen

Det frivole og det bornerte 23 Sædelighed 26 Grundstemning og forandring 31

Kapitel 1 Den ækle anden: Etik hinsides tolerance Af Brian Benjamin Hansen

37

Det ækle i psykoanalysen 40 Afsky din Næste 44 Tolerance eller udrensning? 47 At identificere med det ækle 51

Kapitel 2 Det ækles etik i relationsarbejdet 59 Af Miriam Dimsits

Når det ækle trænger sig på 61 Hvorfor befinder Pernille sig overhovedet i den lejlighed? ”Værsgo at spise!” 64 ”Du og din mad er mig ikke værdig!” 66 Det ækle i mentors perspektiv 67 ”Forurening” i lejligheden og renhedssystemer 68 Kvalme og habitus 70 Ækelhed og ulighed 72

62

INDHOLD

Det ækle.indd 5

5

12/12/17 5:51 PM


Det ækle trænger sig på i relationsarbejdet 73 Professionsetos til gennemsyn? 75 Undersøg din afsky og foragt – og æd den? 76

Kapitel 3 Afskyen imod at slå ihjel 81 Af Ditte Marie Munch-Jurisic

Straffrihedens cha-cha-cha 83 Den ufrivillige afsky 86 Anwars afsky 88

Kapitel 4 Ritualer og ækelhed 99 Af Miriam Dimsits & Dorthe Refslund Christensen

”Velkommen til statskundskab” 100 Hvorfor ækle rusritualer? 103 At blive ét med traditionen gennem ritualet 105 Ækle grænseoverskridelser og liminalitet 106 Det ækles kraft i ritualet 108 De ækle rituelle symboler 110 What did you learn in school today? 112 Initiation, transformation og fællesskab gennem ydmygende ækelhed 114 Et broderskab i skam 116 Er det bare noget, de leger? 117 Ækle ritualer og magtfællesskaber 118

Kapitel 5 Den lækkende krop 123 Af Maja Nyvang Christensen & Sine Cecilie Laub

I konstant opløsning 126 Generobringen af det ulækre 130 Pikante og politiske væsker? 134

6

Det ækle.indd 6

DET ÆKLE

12/12/17 5:51 PM


Kapitel 6 Under huden på det ækle: Pubertet og biologi 141 Af Mette Hesselholt Henne Hansen & David Mayntz

Det ækles fysiologi 144 Vores evolutionære historie sætter scenen for Siljes væmmelse 146 Den evolutionære baggrund for partnervalg hos mennesker 151 Siljes adfærd set i den biologiske kontekst 153 Fra biologisk impuls til etisk refleksion 156

Kapitel 7 Et tvetydigt møde mellem lyst og ulyst i det seksuelle overgreb 163 Af Marianne Træbing Secher

Kristian som eksemplarisk eksempel 165 Om mættede fænomener 168 At arbejde professionelt med seksuelle overgreb 174 Det ækles etik? 178

Kapitel 8 Når ledelse bliver klam 185 Af Morten Kusk Fogsgaard, Kasper Trolle Elmholdt & Claus Westergård Elmholdt

Det klamme og ledelse 187 Glat og klam ledelse 187 Magt, ledelse og tilbud 192 Magt, modmagt og autonomi 195 Når autonomi bliver en usynlig spændetrøje Det ækles ledelsesetik? 198

197

INDHOLD

Det ækle.indd 7

7

12/12/17 5:51 PM


Kapitel 9 Musik er en ækel fantasi Af Anders Ruby

205

En ækel musik 206 Musikfantasier 211 Mod en ækel musikteori 214 Om forfatterne 223

8

Det ækle.indd 8

DET ÆKLE

12/12/17 5:51 PM


Forord og læseanvisning Af Brian Benjamin Hansen Det ækle er en sær størrelse. Det er, som om det ækle er skabt til at undslippe alt for pæne kategoriseringer, og således opstår det som en slags rest, når man krampagtigt begynder at tale og skrive om det. Man kan ikke rigtig ramme dét, selvom man forsøger med flere fyldord, beskrivelser og systemer. Det lader sig ikke skrive. Og alligevel bliver det ved med at melde sig. Pludselig er det der, når hele den rodebunke, man fik skrevet, fremstår som det, det er: Noget lort! Det ækle er svært at ramme, svært at indfange. En ostemad, der har ligget lidt for længe i skoletasken, er klam. Men bestemte karaktertræk, som for eksempel griskhed eller løgnagtighed, kan også være det. Det ækle kan være en fremmed med en mærkelig lugt, men det kan også være den person, der er allertættest på én. Det ækle er frastødende, men det er samtidig tiltrækkende. Det ækle er en hundeprut, der er et bolsje. Det ækle bidrager til evolutionen, når vi støder det fra os, som ikke er godt for os, men det ækle er også noget, vi aktivt opsøger. Det ækle er det, som er smattet og uformeligt, og det er det glatte og uhåndgribelige. Døden og forrådnelsen er ækel, men kravlende og formerende liv er det også. Det ækle selv er ækelt. Og det, som er alt for rent og syntetisk – det, som slet ikke vil være ækelt – kan også pludselig blive det. Det ækle er uhåndterligt, både i tale og tekst, både praktisk og teoretisk, og det viser sig ganske ofte at medføre vanskeligheder

© Akademisk Forlag

Det ækle.indd 9

9

12/12/17 5:51 PM


for den eller dem, som oplever det. Og netop derfor er der i dag brug for en bog om det ækle; en bog, der ærligt og redeligt tager vanskelighederne på sig. Bogen her er ikke nødvendigvis skrevet imod mere ideelle og ”rensede” forestillinger om, hvad menneskelivet består i, og hvordan vi pragmatisk og kløgtigt håndterer forskellige udfordringer i hverdagen, i arbejdslivet eller i den politiske arena, men den viser en anden dimension. Dér, hvor tingene er lidt sværere, lidt mere snavsede, men forhåbentligt også lidt mere interessante. Bogens ide opstod og voksede som en samtale mellem dens redaktører over nogle måneder i 2015. Det stod pludselig klart, at selvom det ækle er svært at definere – og måske endda netop fordi det ækle er svært at definere – måtte vi gøre noget med det. Vi blev enige om, at fordi det ækle ikke kan defineres helt præcist med én faglighed eller med bestemte former for beskrivelser, var det perfekt til et andet formål end det måske mere gængse akademiske: Ikke som en hammer til at slå søm i med, så alt bliver forklaret og forseglet, men mere som et brækjern (eller som et brækmiddel). Hvad nu, hvis man analyserede forskellige professionelle praksisser, for eksempel sygepleje eller pædagogik, ud fra det ækle? Hvad ville der ske, hvis man anskuede ledelse under synsvinklen af det klamme? Hvad er ”bodycrashing” egentlig udtryk for? Hvorfor er det ofte fremmede og de lavere klasser, der opfattes som urene, endog ulækre, og hvilke etiske overvejelser kalder det på? Hvilken rolle spiller det ækle i journalistikken? Da vi først kom i gang, kunne vi ikke stoppe med at stille spørgsmål. Bogen udviklede sig over en række seminarer, hvor indbudte forskere fra professions- og universitetsverdenen bidrog med forskellige vinkler, eksempler og ideer. Nogle af vores indledende spørgsmål blev taget op, andre blev efterladt, og helt nye dukkede frem. Det blev klart, at det ækle, skønt der er forsket en del i det de senere år, stadig er voldsomt underbelyst.

10

Det ækle.indd 10

DET ÆKLE

12/12/17 5:51 PM


Især i de tilfælde, hvor det ækle viser sig i situationer, som kræver, at vi tager aktivt stilling og handler. Vi har i bogen fastholdt dette som et spørgsmål om ”det ækles etik”, som ikke er en etik i traditionel forstand, men en etik for det, som kan berøre os på ret voldsomme måder. Det ækles etik begynder ikke med en forsigtig spørgen til, hvad vores moralske pligt over for den anden mon kunne være, eller hvilke dyder der er de rette, eller hvad vi, sådan ideelt set, bør gøre. Det ækles etik begynder med noget, som anfægter os på det dybeste, og som enten tvinger os ind i en forsvarsposition eller ud i en handling. I nogle af bogens kapitler udfordrer vi gennem konkrete eksempler de nyere forståelser af sammenhængen mellem det ækle og etik, som er fremkommet i forskningen i de senere år. I andre kapitler trækker vi på mere filosofiske tilgange, som kunne trænge til at blive genaktualiseret. Vi har med vilje ikke nogen fast definition af det ækle i bogen, og i løbet af kapitlerne kommer forskellige teoretikere og (foreløbige) definitioner på banen. Vi er ikke gået efter én samlende teori, men har snarere ønsket at sætte teorien på arbejde, kunne man sige. Hvert kapitel i bogen begynder således med et ret konkret eksempel, som undersøges og sættes i relation til mere generelle påstande om det ækle. Det har ikke været vigtigt at få eksempler på det ækle til at passe ind i bestemte teorier, men nærmest omvendt: at åbne nye horisonter ved gode, tætte livtag med det ækle. I bogens indledning, Mod en etik for det ækle af Brian Benjamin Hansen, foldes sammenhængen mellem det ækle og etik mere ud, end det er blevet gjort i dette korte forord. Forfatteren tager udgangspunkt i animationsfilmen Inside Out (2015) som et populærkulturelt eksempel og foretager en forsøgsvis kulturdiagnose, der peger på, at vi i de vestlige samfund tilsyneladende er blevet mere frivole i vores omgang med og brug af

Forord og læseanvisning

Det ækle.indd 11

11

12/12/17 5:51 PM


det ækle, samtidig med at der er en meget lav grad af refleksion over, hvad det egentlig er, vi gør, når vi bedømmer andre mennesker som ækle eller underholder os med det klamme og grænseoverskridende. Forfatteren laver en kortlægning over måder, hvorpå det etiske kommer i spil i forhold til det ækle, ved at tage fat i begrebet ”sædelighed”. Det ækles etik er en etik, der på en eller anden måde rykker ved fundamentet, det vil sige, som rokker ved eller undersøger den bundfæstede forståelse af sædelighed og dermed også den forståelse af usædelighed, der kendetegner en bestemt kulturkreds. Det ækles etik er ikke at tage usædeligheden i forsvar, men at undersøge sædeligheden fra det usædeliges perspektiv. Bogens første kapitel, Den ækle anden: Etik hinsides tolerance af Brian Benjamin Hansen, fokuserer på, hvad der er på spil, når et andet menneske eller en gruppe af andre, fremmede mennesker, bliver opfattet som ækle. Kapitlet begynder med nogle af den femogfyrretyvende amerikanske præsident Donald Trumps udtalelser om kvinder, journalister, demonstranter og vindmøller. Forfatteren tager, måske lidt overraskende, oplevelsen af den anden som ækel i forsvar. Der er en realitet i at opleve den anden som ækel, som mere ”humanistiske” anerkendelsesteorier ikke får fat i, men som særligt psykoanalysen kan hjælpe os med at forstå. Projektet i kapitlet er netop at udvikle en etik, der drejer sig om de tilfælde, hvor den anden viser sig for os i de mest intense udgaver, hvor vi væmmes og irriterer os over den andens barbariske skikke og nydelser, ja, måske endda den andens blotte tilstedeværelse. I bogens andet kapitel, Det ækles etik i relationsarbejdet af Miriam Dimsits, præsenteres vi for et medrivende eksempel, hvor en mentor er på hjemmebesøg hos en socialt udsat familie. Der serveres noget mad, som mentoren ikke kan få ned, selvom hun frygteligt gerne ville. Den mayonnaisetunge

12

Det ækle.indd 12

DET ÆKLE

12/12/17 5:51 PM


skinkesalat og hele lejligheden med alle dens dyrehår bliver ækel for hende, og det stiller hende i et professionelt dilemma: Skal hun spise maden, eller det i orden at sige fra? Forfatteren analyserer og undersøger dette spørgsmål ved at sætte det professionelle ideal om symmetriske relationer til borgeren under debat. Findes disse symmetriske relationer overhovedet? Afslører følelsen af det ækle ikke netop, at symmetrien var fingeret? Forfatteren argumenterer for, at professionelle bør undersøge den afsky, de uvægerligt kan føle ved berøring med borgere, for heri ligger nøglen til en mere reel tilgang til relationsarbejde. Det tredje kapitel, Afskyen imod at slå ihjel af Ditte Marie Munch-Jurisic, har den tidligere leder af en dødspatrulje i Indonesien, Anwar Congo, i centrum og diskuterer, om afskyreaktioner ved drab har en forbindelse til et slags indbygget moralsk kompas. Det særlige ved Congo er, at han aldrig er blevet dømt eller fordømt for sine handlinger, fordi dem, han dræbte under patruljer i 1960’erne, blev og stadig bliver betragtet som statsfjender. Ikke desto mindre reagerer Congo med stærke opkastfornemmelser, da han i Joshua Oppenheimers prisbelønnede dokumentarfilm, The Act of Killing fra 2012, beretter om, hvordan han henrettede fjenderne. Forfatteren argumenterer for, at afskyen ikke nødvendigvis hænger sammen med en indbygget moral i den soldat, som har overtrådt grænser i krigens navn, men at den under alle omstændigheder viser, at der er værdier i spil, som er i konflikt med hinanden. Med bogens fjerde kapitel, Ritualer og ækelhed af Miriam Dimsits & Dorthe Refslund Christensen, introduceres en ny dimension af det ækle. Her er der tale om en villet brug af det ækle. Forfatternes eksempel drejer sig et rusforløb, hvor grupper af ældre studerende udsætter nye studerende for en række grænseoverskridende oplevelser, der indbefatter vulgær tale,

Forord og læseanvisning

Det ækle.indd 13

13

12/12/17 5:51 PM


berøring af døde dyr og så videre. Hændelserne udspiller sig på studiet for Statskundskab på Københavns Universitet i 2012, og det leder forfatterne til at spørge, hvad sådanne ritualer i grunden bestiller i et samfund, der opfatter sig selv som oplyst. Ved hjælp af teorier om ritualet og den rolle, som det ækle har spillet i ritualer i traditionelle samfund, viser forfatterne en mørk bagside af vores egen kultur. Sådanne ritualer findes også her, selvom de måske udføres mere ironisk eller som en del af en leg. Forfatterne argumenterer for, at magt, ækelhed og initiering til en given kultur måske hænger langt tættere sammen, end vi tror. Bogen Gennemblødt skabte, da den udkom i 2016, en voldsom debat, som danner baggrund for kapitel fem i denne bog, Den lækkende krop af Maja Nyvang Christensen & Sine Cecilie Laub. Kapitlets forfattere skrev Gennemblødt og reflekterer nu over, hvad der egentlig skete, da de satte menstruation på dagsordenen, og de danske medier flød over med både begejstring og kvalme. Hvordan kan det egentlig være, at menstruation ofte forbindes med noget skamfuldt? Hvad er det med netop denne kropsvæske, og hvordan kan det være, at den synes at smitte, så man ikke engang kan tale om den uden at blive opfattet som ækel, som det faktisk skete for de to forfattere? Det er muligt, at der er noget ved menstruation, som er klamt, men det fritager os ikke fra den opgave at tale om det, argumenterer forfatterne og henviser til de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af ikke at gøre det. Vi kan godt kigge væk og forblive rene. Men det at turde se på det, vi opfatter som klamt, er det sande oplysningsprojekt. I bogens sjette kapitel, Under huden på det ækle: Pubertet og biologi af Mette Hesselholt Henne Hansen & David Mayntz, tages spørgsmålet om det ækle op fra et mere naturvidenskabeligt perspektiv, end det er tilfældet i bogens andre

14

Det ækle.indd 14

DET ÆKLE

12/12/17 5:51 PM


kapitler. Kapitlet tager udgangspunkt i teenageårenes optagethed af det væmmelige og det at falde i ”væmmelsens unåde”, som opstår samtidig med centrale fysiologiske udviklinger hos unge mennesker. Forfatterne giver den evolutionsbiologiske baggrund for at forstå, hvad der sker, når væmmelsen melder sig, herunder hvorfor vores nervesystem reagerer, som det gør, når det møder slim, snot eller sved eller udsættes for ”usunde” impulser, forstået både i fysisk og social forstand. Som forfatterne udtrykker det, er kendskab til disse processer uundværligt for en etisk stillingtagen, når vi møder det ækle. ”Biologi er skæbne”, lyder et berømt visdomsord. Men sagen er bare, at skæbnen aldrig ligger (helt) fast. Bogens syvende kapitel, Et tvetydigt møde mellem lyst og ulyst i det seksuelle overgreb af Marianne Træbing Secher, tager afsæt i Kristian Ditlev Jensens knugende bog Det bliver sagt (2001), der handler om drengen Kristian, som har været udsat for seksuelle overgreb. Overgrebene var – som de beskrives i bogen – tvetydige, både fyldt med lyst og det diametralt modsatte, og det er netop dette tvetydige, som er så ækelt for Kristian. I kapitlet tilgås Kristians oplevelser gennem en fænomenologisk tilgang, der fokuserer på sådanne tvetydige og ”mættede fænomener”, som kognitivt kan være svære at få på plads. Forfatteren argumenterer for en ny og meget mere åben tilgang til seksuelle overgreb, som må besinde sig på ikke kun, og ikke alt for hurtigt, at ville forstå og kategorisere, hvad der er sket, og placere den, der blev udsat for overgreb, i en faktuelt korrekt, men alligevel ikke helt rammende offerposition. Der skal være plads til, at dét kan blive sagt, som ikke kan siges. Bogens ottende kapitel, Når ledelse bliver klam af Morten Kusk Fogsgaard, Kasper Trolle Elmholdt & Claus Westergård Elmholdt, kommer ind på noget, som sjældent italesættes, nemlig når ledelse overskrider en grænse og bliver socialt

Forord og læseanvisning

Det ækle.indd 15

15

12/12/17 5:51 PM


illegitim og dermed klam. Ledelse forstås i dag som en kunst eller en profession, der har med det gode at gøre, men også ledelse har naturligt sine bagsider, for eksempel i nyere kombinationer af overvågning og intimledelse. Ledelse kan blive klam, når en medarbejder har lyst til at sige nej, men ikke kan udtale det. Forfatterne undersøger eksempler, der handler om søvntrackerarmbånd og overvågning af sms’er, men også om produktionen af den autonome og kreative medarbejder, og de peger på, at oplevelsen af det ækle i relationen mellem ledelse og medarbejdere altid udgør et omstridt felt. Det ækles ledelsesetik tager sammenhængen mellem magt og oplevelsen af det ækle alvorligt og er sensitiv over for det, som medarbejderen kan have svært ved at udtrykke. Bogens niende og sidste kapitel, Musik er en ækel fantasi af Anders Ruby, påtager sig den herlige og svære opgave at kortslutte to ting, der umiddelbart ikke har meget med hinanden at gøre, idet det undersøges, hvad ækel musik er for noget. Forfatteren argumenterer for, at det ækles æstetik ikke handler om, at det ækle har bestemte objektive karakteristika. Det ækle har i sidste ende med vores begær at gøre, og begæret er altid noget, der kalder på analyse. At jeg elsker et bestemt stykke musik, siger noget om, hvordan mit begær fungerer bag om ryggen på mig. At jeg væmmes over et stykke musik, adlyder den samme logik, som forfatteren viser ved at trække på Stanley Kubricks berømte film A Clockwork Orange (1971), hvor hovedpersonen først elsker, men siden væmmes ved Beethovens berømte 9. symfoni. Væmmelsen opstår, når begæret vendes mod os. Når vores egen nydelse, som vi ikke selv kan kontrollere, bliver for meget, for påtrængende.

16

Det ækle.indd 16

DET ÆKLE

12/12/17 5:51 PM


Det ækle.indd 17

12/12/17 5:51 PM


Det ækle er en hundeprut, der er et bolsje. Det ækle er det, som er smattet og uformeligt, og det er det glatte og uhåndgribelige. Døden og forrådnelsen er ækel, men kravlende liv er det også. Det ækle selv er ækelt.

(

Det ækle gør noget ved os. Det trænger sig på, fylder os med væmmelse, giver kvalme, sætter sig i næseborene og hænger fast på nethinden.

)

Det ækle får os til at føle afsky. For kulturer, for politik, for køn, for kroppen. Og vi bruger det ækle i vores bedømmelser af verden, andre mennesker, andre væsner, ting. For det ækle anfægter os på det dybeste.

For det ækle har betydning for vores holdninger og handlinger. DET ÆKLE består af ni kapitler, der indkredser det ækle ud fra forskellige vinkler. Læs blandt andet om klam og grænseoverskridende ledelse. Om ulækre indvielsesritualer. Om lystfølelse i et seksuelt overgreb. Om afskyen ved den lækkende krop. Om teenagerens væmmelse ved pubertetens biologiske forandringer. Om den ækle anden. Og om vores fundamentale væmmelse ved at slå ihjel.

AKADEMISK DEMISK FORLAG

DET ÆKLE

Derfor handler DET ÆKLE om vigtigheden af, at vi aktivt tager stilling til det, vi væmmes ved. For selvom følelsen af afsky er spontan og svær at kontrollere, betyder det ikke, at vi ikke er ansvarlige for den.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.