AR73 by Agedrup Rundt

AGEDRUP KIRKE AGEDRUP SKOLE AGEDRUP SOGNS BEBOERFORENING !

DEC. 2006 NR. 73 13. ÅRGANG !

NYE BUSLOMMER Så lykkedes det til sidst at overbevise Odense Bytrafik om, at lokalområdet måtte have stoppesteder for Busrute 52 ved rundkørslen.

KIRKEBLADET LÆS OM den nye graver, De 9 læsninger tredje søndag i advent, om julens gudstjenester, Nyt fra menighedsrådet og Nicolai-tjenesten.

GLÆDELIG

JUL

S. 20-24

Byens juletræ

s. 3

Drengedrøm

s. 5

Beboerforening afvist

s. 5

Hjemme igen

s. 12

AGEDRUP RUNDT 73- dec. 2006

Bogbus og blodbus

AGEDRUP RUNDT udgives af Agedrup Sogns Beboerforening Agedrup Skole Agedrup Kirke

RED. ADRESSE Hulvejsbakken 21 5330 Munkebo eschmidt@post7.tele.dk

ABONNEMENT Bladet uddeles gratis i lokalområdet. Andre kan tegne abonnement for 100,- kr./6 nr. Kontakt: Finn Pedersen 6593 8081

RED AKTION REDAKTION Erik Schmidt (ansv. red.)

6610 7575

KIRKEN Lene Bischoff-Mikkelsen Per Adolfsen Borghild "Tutta" Löchen Hans Ove Nielsen

6610 8057 6610 9073 6610 7510

BEBOERFORENINGEN Finn Pedersen Ole Christiansen

6593 8081 6610 7597

SK OLEN SKOLEN Vicky Andersen

6610 7322

ADMINISTRA TION ADMINISTRATION Finn Pedersen, leder 6593 8081 Ole Christiansen, annoncer 6610 7597 Grethe Schmidt-Petersen, forr. før., Hvenekildeløkken 492, 5240 Od. NØ 6610 8184 GSP@sedennet.dk

KOORDINERING Lene Bischoff-Mikkelsen, Per Adolfsen, Borghild „Tutta“ Löchen, Grethe Schmidt-Petersen, Vicky Andersen, Erik Schmidt, Finn Pedersen, Ole Christiansen, Hans Ove Nielsen

PRODUKTION Fjordager Tekst & Reklame Trykcentralen Fyn

OMDELING Post Danmark - Center Øst Alle klager vedr. omdeling : Tlf.: 8020 7030

DEADLINE Stof til næste nummer, der udkommer ca. 1. februar 2007 skal være redaktionen i hænde senest den 8. januar 2007

" 6610 7575

# Af Ole H. Christiansen Som det er mange bekendt, holder bibliotekets bogbus på butikstorvet hver mandag i tiden 17.30 – 19.00, så man ikke behøver at køre til Vollsmose eller Banegårdscentret for at bytte bøger. Da det af og til i pressen skrives, at blodbanken mangler bloddonorer, så fik vi et par stykker den tanke, at blodaftapningsbussen fra Syddansk Universitetshospital i Odense kunne bruge samme holdeplads, hvis altså borgere her i landsbyen ville være villige til at afgive en halv liter blod hver. Det kunne jo ske, at vi selv kunne få brug for blod, når vi bliver indlagt, og så ville det jo være rart at få noget kvalificeret blod. Ikke sandt. Det viser sig, at blodbankens bus skal bruge strøm ligesom bogbussen, og at de kan koble sig på den samme el-stander på parkeringspladsen, og så skulle den være klaret. Nu er sagen blot den, at bussens aktiviteter i de nærmeste måneder er planlagt, men så har beboerne her også lidt tid til at forberede sig på at skulle blive en halv liter blod lettere. I blodbanken er man glade for initiativet.

Fejl i køreplanen # Af John Kaj Jeppesen, Bytrafikken I forbindelse med udgivelsen af den nye køreplan, gældende fra den 23. oktober 2006, har Odense Bytrafik konstateret, at det kun er på „grå hverdag“ på side 28, at det fremgår, at bussen kører via Bullerup endestation på afgangene fra Odense Banegård Center kl. 21.50, 22.50 og 23.50. Det gælder naturligvis også de samme afgange på „Gul hverdag“, lørdage, søn- og helligdage. Den rettede køreplan er lagt på internettet på adressen: www.bybussen.dk Venlig hilsen John Kaj Jeppesen, Trafikkonsulent, Odense Bytrafik

Nr. 73 - dec. 2006

Nye rifler # Bullerup Skyttekreds har netop modtaget 20.000 kr. fra Tuborg-fondet til to nye rifler. Personerne på billedet er Morten Harlou fra Tuborgfondet og formanden for skyttekredsen, Egon Nielsen.

Ikon-maling igen # Ikon-malingen fortsætter i det nye år. Det er sognepræst Pernille Svendsen, Sanderum, der står for undervisningen. Deltagerne mødes igen torsdag d. 11. januar kl. 17.00-20.00 i Agedrup Sognegård, Agedrupvej 12.

Ligeud

Pensionistforeningen har sine ugentlige møder i Sognegården hver onsdag kl. 14.00. Her er der givet op til en gang „Ligeud“.

FESTLIG ÅBNING AF RING 3 Fyns Amt åbner som en af sine sidste handlinger Ringvej 3 for trafik den 5. december 2006 Af Ole H. Christiansen Arne Due og Finn Pedersen fra beboerforeningen er trukket i arbejdstøjet for at nedfælde juletræsfoden, der skal holde byens juletræ på plads.

BEBOERFORENING KLAR MED BYENS JULETRÆ Juletræet ved Butikstorvet tændes fredag den 1. december kl .16.00 Af Ole H. Christiansen Så fik vi nedgravet et rør som juletræsfod på det grønne område ved butikstorvet og lavet strøm hen til den, og som alle kan se, er juletræet nu rejst med ”lys som fugle på kviste”, som det så smukt står skrevet. Men det var dog lige ved at gå galt. Vi havde lagt røret under en bænk på området, og da vi skulle bruge det, var det væk. Et nyt måtte indkøbes, da det ikke i tide lykkedes at finde det oprindelige. (Den formastelige tyveknægt kan forvente en røffel m.m., når han M/K findes). Starten på det træ var en henvendelse fra Karen Pedersen, Mellemhaverne 4, der syntes, det så lidt fattigt ud, at vi herude i landsbyen ikke havde et ”byens juletræ”. Initiativtager blev hendes mand Finn og undertegnede, og vi gik i gang med at finde nogen, der kunne hjælpe os. Juletræet er leveret af ingen ringere en juletræssælgeren Hjulmand på

Radbyvej, og juletræsfoden er konstrueret og leveret af Jens Peder Jensen, Åsum smedje. Jens Peder bor altså her i sognet og var interesseret i ordren med det samme. Men alt dette fører meget med sig. Der skal også lys på et juletræ, og til den ende har vi aut. installatør Karsten Haagen Jensen. Nedgravning af rør og kabel m.m. er foretaget af beboerforeningens medlemmer og andre gode borgere her omkring. Alle forretningsindehaverne på butikstorvet tog med kyshånd imod tilbudet om opstilling af træet og gav tilsagn om at hjælpe til ved den første tænding af træets lamper, for der skulle da være nogen festivitas i den anledning. Med alle disse menneskers hjælp bar Karens idé frugt, og vi håber i beboerforeningen, at beboerne vil værne om det, indtil vi efter jul piller det ned igen og lukker hullet indtil det bliver jul igen.

Når dette blad udkommer har der været holdt åbningsfest for den omfartsvej, der skal kaldes Ring 3 - den 26. november - hvorefter motorvejen til Svendborg starter på Kertemindevej ved Bullerup, hvor Agedrup og Seden sogne grænser op til hinanden. Mange gik så grueligt meget igennem, og beboerforeningen har haft orienteringsmøder med mange deltagere for at få den mest optimale løsning ud af projektet, men når nu sømmene endelig bliver slået i, så skal vi til evig tid leve med vejen, som forhåbentlig vil være til glæde for trafikanterne og så i øvrigt glæde os over, at myndighederne ofrer så meget opmærksomhed på os og Lindøværftet. Nogen havde fået den gode idé at lave en folkefest når vejen stod klar. Vi havde forestillet os 10 km-løb, cykelløb, boder som til Sankt Hans festen, fiskedam med fiskeri fra gangbroen, modelflyveopvisning og meget andet på asfalten, når den var færdiglagt, for når vejen åbnes for trafik, så er det endegyldigt forbi med at færdes til fods eller på cykel på vejen. Amtet blev forespurgt, og de gav omgående grønt lys for arrangementet, når vi selv ryddede op bagefter. Men der var en ”haj i hyttefadet”, og det var entreprenøren, der skulle lægge asfalten, for han kunne se hen til dagbøder, hvis ikke hans arbejde var færdigt til aflevering senest den 31. oktober, og derfor ville han ikke give sin tilladelse.

AGEDRUP RUNDT 73- dec. 2006

AASUM SMEDIE OG JULETRÆSFODEN

Rågelundvej, hvortil firmaet flyttede i 1966. Smedien blev grundlagt i 1817, da man endnu reparerede landbrugsredskaber og skoede heste. Jens Peder Jensen er vel 6. generation, men den første generation, der ikke bor i Åsum.

Det er Aasum Smedie, der har lavet juletræsfoden til træet på Butikstorvet. Virksomheden har en stor produktion af containere, men har også lavet H.C. A.-solansigtet

Jens Peder Jensen er 6. generations ejer af Aasum Smedie, men første generation, der ikke bor i Åsum. Han og fruen, der er kontorchef på virksomheden, bor i Agedrup.

Af Ole H. Christiansen

Da vi bestemte os for at stille et juletræ op på det grønne område ved butikstorvet, skulle vi have fremstillet en juletræsfod, som blev et rør med vinger og spids, næsten som en rumraket, der skulle graves ned, så røret kunne bruges år efter år. Jens Peder Jensen, bosiddende i Agedrup og ejer af Aasum Smedie, hvor fruen i huset er kontorchef, gik beredvilligt i gang med fremstillingen. Men kort før vi ville grave det ned, lagde vi det under en af bænkene og da vi så skulle i gang, var det væk. Tyvstjålet. At nogen kunne nænne det. Det har en jernskrotværdi på under 20 kroner og kan i hvert fald ikke bruges som en raket. Men Aasum Smedie gik ufortrødent i gang med at fremstille en ny fod. CONTAINERE TIL ALLE FORMÅL

Aasum Smedies hovedproduktion er fremstilling af containere til næsten alle formål, og ser man sig omkring derude, skal de bruges til affald af forskellig art. Vi kender dem til bygningsaffald, papiraffald, glas, metal og meget andet. Der laves containere, som skraldebilerne kan tømme, ja, også

skraldebiler blev tidligere opbygget her. Det nyeste skud på stammen er en container til en destruktionsanstalt. Lågene åbnes og lukkes hydraulisk med små motorer, der drives af lastbilens eget system. Smedien fungerer også som underleverandør til andre virksomheder, så her er altid travlhed.

Containere er hovedproduktet, men Aasum Smedie laver også noget så specielt som olieskimmere og oprullere til flydespærringer.

ARTIKEL

HCA-KLIP LAVET I AASUM

Flydespærringer ved olieudslip kræver oprulning på store tromler og olieskimmere, som virksomheden også laver. En olieskimmer samler olien op ved hjælp af en roterende skive af PVC, hvorfra olien skrabes af og hældes over i beholdere. En kompliceret og effektiv proces. Men olien på strandene skal jo også samles op, og til den ende laver virksomheden store støvsugere. Til Odense Kommune har man mange opgaver. I øjeblikket er det balancebomme til legepladser, paraplyer i metal, mens det mest kendte nok er skulpturerne ”solansigt”, der er sat op rundt omkring i kommunen. De er også lavet her. For at betjene kommuner og erhvervsliv kræves dygtige håndværkere og et godt produktionsanlæg, som Aasum Smedie har plads til på

Nr. 73 - dec. 2006

Af Ole H. Christiansen Er man en dreng og bidt af fodbold som Benjamin Syberg, så er det lykken at have gode trænere og få lov til at spille fodbold i meget af sin fritid. Hjemme i fodboldklubben FIF/ B1909 lærer man selvfølgelig meget, men for at blive dygtigere og mere moden, må man søge træning de steder, hvor der virkelig bliver gået til den. Herhjemme findes fodboldskoler i flere af de større klubber i sommerferien, men det er mest for de yngre spillere. Benjamin Syberg har været på disse fodboldskoler flere gange, men var ligesom vokset lidt fra det, så noget nyt skulle der til. Man kan drømme om mange store ting og man kan ønske sig meget, når konfirmationen står for dø-

BEBOERFORENINGEN AFVIST AF JURIDISK KONTOR

Beboerforening fik ikke medhold på klagesag om useriøs behandling af en anden sag, der handlede om snerydning på Lunden. Selve sagen om renholdelse er dog ikke slut, siger Arne Due. Af Erik Schmidt I oktobernummeret bragte Agedrup Rundt uredigeret et indlæg fra beboerforeningens formand, Arne Due. Arne Due anklagede heri By- og Kulturforvaltningen og Rådmand Anker Boye for useriøs sagsbehandling, for at afholde By- og Kulturudvalget fra kendskab til en konkret sag og for at være uansvarlige i deres krav. Selve sagen handler om, hvem der har pligt til at renholde og snerydde fortovet på en strækning ved Lunden. Beboerforeningen mener, det er kommunens opgave, mens kommunen gør krav på, at det er lodsejerne.

Sekretariatschef, Marianne Truelsen fra By- og kulturforvaltningen har i den forbindelse sendt en redegørelse om sagen til borgmesterforvaltningens juridiske kontor. INGEN FEJL I BEHANDLINGEN

Kontoret „finder ikke anledning til at foretage sig yderligere i sagen“, hvilket betyder, at kommunen juridisk set ikke kan siges at have begået fejl. Agedrup Rundt har set redegørelsen, men bringer her kun ordlyden af brevet fra juridisk kontor. „I brev af 10. august 2006 har beboerforeningen klaget til byrådet over By- og Kulturforvaltningens sagsbehandling i sagen vedrørende renholdelse,

EN DRENGEDRØM GIK I OPFYLDELSE Benjamin Syberg fik til sin konfirmation en uges træningsophold på Bobby Charlton Soccer School i Manchester, hvor også Beckham i sin tid lærte

ren, og man kan også blive meget overrasket. Og det var lige, hvad Benjamin blev, da han i konfirmationsgave fik en uges træningsophold i Manchester. BECKHAM VAR DER OGSÅ Benjamin har altid været en stor beundrer af David Beckham, så det måtte være det rigtige sted at komme

hen, for Beckham havde også været på Bobby Charlton Soccer School, da han var på Benjamins alder. Benjamin blev meget overrasket over gaven, og forstod egentlig ikke i første omgang, hvad det hele gik ud på, men kunne så bare glæde sig til sommerferien, da han skulle af sted til England med sin træner Thomas Holm. Men hvad foregår der så på sådan et ophold? Ca. 200 drenge fra lande som Spanien, Frankrig, USA, Italien, Norge, Egypten, England og lille Danmark mødte op og tjekkede ind på fodboldskolen. De så hinanden an, og der blev spillet lidt „five a side“ på ankomstdagen, for at få drengene delt ind i grupper efter niveau. Herefter gik træningen slag i slag fra kl. 08.00 til kl. 21.00 hver dag. Dren-

glatførebekæmpelse og snerydning på Lunden i Bullerup. Borgmesterforvaltningen har i den anledning indhentet en udtalelse fra Byog Kulturforvaltningen, der vedlægges. Som det fremgår af By- og Kulturforvaltningens redegørelse er By- og Kulturudvalget blevet orienteret om beboerforeningens henvendelse på udvalgsmøderne den 9. maj og 23. maj 2006, ligesom udvalget har fået tilsendt kopi af beboerforeningens tidligere henvendelser til forvaltningen. Det fremgår også af redegørelsen, at By- og Kulturudvalget på de 2 møder har tiltrådt forvaltningens afgørelse i sagen. Under henvisning hertil findes der ikke grundlag for at foretage videre i sagen. Venlig hilsen Berith Jensen Juridisk chef

Hermed er sagen dog ikke afsluttet. Formanden for beboerforeningen mener, at kommunen har valgt at misforstå henvendelsen. -Det er jo snerydningen, der er sagens kerne, og her fortsætter vi kampen. Arne Due har for nylig henvendt sig til borgmesteren, der har sendt henvendelsen tilbage i systemet.

gene blev testet i kategorierne præcise pasninger, hurtige driblinger, jonglering med bolden, præcise skud samt en fitnesstest, bestående af balanceøvelser, hurtighed og retningsskifte uden bold. ENESTE DANSKER PÅ HOLDET Benjamin var eneste dansker på holdet og betydeligt mindre end de fleste andre af deltagerne, men hans fodboldkunnen gjorde, at han blev populær og kunne matche de store drenge. Under opholdet var der naturligvis også hyggetræning og socialt samvær med de andre drenge, og Benjamin fik da også et par nye kammerater, nemlig Steffen fra Norge og Andy og Adam fra Californien, så han fik rig mulighed for at bruge sit engelske både på og udenfor banen. Efter 3 dage begyndte han endda at tænke på engelsk. Benjamin mener ikke, han bliver en ny David Beckham, når han bliver stor. Måske en „Benjamin Syberg“, siger drengespilleren, der for tiden gør sit bedste hos FIF/B109.

AGEDRUP RUNDT 73- dec. 2006

JANE JEGIND TAGER TIL GENMÆLE

Agedrup Rundt tegner et for dystert billede af skolernes situation, mener rådmanden

INDLÆG Af Jane Jegind, rådmand I seneste nummer af Agedrup Rundt refereres et borgermøde om skolernes forhold. Der tegnes et dystert billede af skolernes situation, men helt så slemt ser det nu ikke ud. På anlægsområdet er moderniseringspuljen blevet forlænget, så der kan tages højde for de ekstraordinære prisstigninger, vi har set i byggesektoren, og samtidig er der tilført ekstra 4 mill. kr om året til vedligeholdelse af bygningerne. Vi fortsætter også med renoverin-

gen af naturfagslokalerne, som finansieres af en pulje afsat af regeringen. Det er korrekt, at vi ikke kan gennemføre så meget for det afsatte beløb, som ønsket, men noget kan lade sig gøre. At man på Agedrup Skole selv har renoveret 3 lokaler er kun naturligt og godt, da økonomien til indvendig vedligeholdelse er lagt ud på skolerne til decentral beslutning. Den nye budgetmodel, som er blevet indført fra dette skoleår, giver en bedre fordeling af de midler, der er til rådighed, men den indføres samtidig med, at de sidste af de besparelser, der blev besluttet i 2003, gennemføres, så derfor virker det som om, den

KHADER MED LIVVAGT Naser Khader så dansk, at han får ondt i maven, når han er i Syrien Af Ole H. Christiansen

Der var fyldt godt op i sognegården, da 44-årige Naser Khader dukkede op i Sognegården sammen med sin livvagt. Emnet var hans forhold til det at være dansker og muslim, Siden sit 11. år har han boet i Danmark, hvortil han kom fra Syrien. Khader er så meget dansker, at selv hans mave har det skidt under besøg hos familien i Syrien. Først og fremmest dansker og derefter muslim. Skal han da have svinekød? Nej, ikke endnu, mens hans datter forlanger røde pølser, når en pølsevogn passeres. Han sammenlignede det med, at vi formentlig heller ikke ville spise

Sognepræst Lene Bischoff-Mikkelsen, der i hvert fald er berømt i Agedrup, sammen med berømte Naser Khader.

rotter, som man kunne risikere at få i Kina. VRED OVER UFRIHED

Khaders hjemlige religion, som indvandrerne fra den nære orient har taget med til vort land, gør ham i

Nr. 73 - dec. 2006

har medført nedskæringer. Der har i det netop vedtagne budget været råd til mindre forbedringer i modsætning til tidligere års besparelser, så økonomien til specialundervisning rettes op, så der ikke er underskud, læsestrategien fortsætter med midler til lektieværksteder, beløbet til undervisningsmaterialer forhøjes med 1 mill. kr og midlerne til to-sprogsundervisning fordeles på en anden måde, så der bliver penge til at etablere kompetencecentre til elever, der har behov for sproglig støtte. Det friere skolevalg giver mulighed for, at familier selv kan vælge skole forudsat, at der er plads. At der må være 28 elever i en klasse er ikke noget nyt – det fremgår af Folkeskoleloven. Lokalt har vi imidlertid besluttet, at skolen må sige nej til ansøgninger i forbindelse med det friere skolevalg, når der er 24 elever i klassen. Herudover er vi som bekendt i gang med en høring om flere forslag til ændringer med det formål at give muligheder for en anden fordeling af eleverne på vore skoler.

mange tilfælde vred, når den praktiseres offentligt med ufrihed for kvinder, der ikke har valgret, ikke må vise sig offentligt i valgfrit tøj, kun kan få pas, når ægtefællen giver lov, skal gifte sig ung og føde børn i dusinvis, ikke må få lov at køre bil og meget, meget mere. Som han siger til den slags mennesker i Danmark, tag dog til Saudi-Arabien, hvis I ønsker gennemført alle disse ufriheder i det land, I vil leve i. Der kan I få det i bunker. Af de mange imamer, der er i Danmark, har vi i den overståede krise hørt nogle rabiate eksemplarer, deriblandt endda en dansker ved navn Pedersen, der påstår, at han repræsenterer en masse muslimer, og en „laban“, der også optræder som en slags politiker. Khader har ikke noget til overs for nogen af dem, der tyranniserer andre, men i høj grad for dem, der er moderate og holder deres religion for sig selv.

DE NOMINEREDE De 29 stemmeberettigede har 11 kandidater at vælge mellem Af Finn Pedersen Nedenstående er uddrag af indstillinger til AR-Prisen 2006, som uddeles 10. januar 2007. Indstillet af Poul Larsen: Kim Engelbrecht Petersen (....) FDF har han deltaget i siden barns ben og er her uvurderlig leder. Oldermandshytten er han altid i gang med at vedligeholde med et eller andet, og dagplejebørnene, der holder til i hytten, pusler han om, som om det er hans egne. Indstillet af Grete Nielsen: Hanne Carlsen Jeg indstiller Hanne Carlsen til AR-prisen 2006 for den store arbejdsindsats, og det store engagement, hun i mange år har udvist for ældrerådet i vores kommune. Hanne er en dygtig og samvittighedsfuld organisator, og hun har en meget stor viden omkring tilblivelse af nye bofællesskaber, og hvordan disse drives. Dette har været til stor gavn for adskillige nye bofællesskaber i kommunen. (...) Grete Nielsen og Ulla Christensen: Bodil Sloth Jeg indstiller Bodil Sloth til AR-prisen 2006 for den store arbejdsindsats, hun gennem 17 år har ydet som formand for Fjordager Pensionistforening. Dette uselviske og ulønnede job tåler ingen sammenligning, og det har krævet mange kræfter. Bodil har gennem årene formået at få et flot og afvekslende underholdningsprogram op at stå, til gavn for pensionisterne i lokalområdet. Hun harhar i mange år med ildhu kæmpet for at bibeholde pensionistkørslen i området (...) Bodil har også givet en hånd med til afholdelse af Skt. Hans Festen. Grete Nielsen og Ulla Christensen: Palle Vennekilde Jeg indstiller Palle Vennekilde til ARprisen 2006 for hans store engagement og meget dygtige ledelse af Brugsen i Bullerup. Palle er en dygtig, venlig og populær brugsuddeler, både for personalet i Brugsen og for lokalbefolkningen. Palle er altid meget hjælpsom overfor områdets lokale foreninger, f. eks. Beboerforeningen og Forsamlingshuset m. m. til både Sankt Hans fest og Høstfest. (...) Palle har mange berøringsflader, som vores lokalsamfund har stor gavn af.Palle Vennekilde vil være populær kandi-

dat til AR-prisen, og han har ærligt fortjent denne hæder. (...) Palle er lokalpatriot, og han er sjov, når han som opråber og forsanger ved forskellige fester trykker den af.

PRISEN AGEDRUP RUNDT

2006

Grete Nielsen og Ulla Christensen: Helge Pasfall Jeg indstiller Helge Pasfall til AR-prisen 2006 for det store arbejde han gennem næsten hele sin tilværelse har ydet i vores område til gavn for lokalsamfundet. Helge har i over 25 år været en institution i Fjordager Idrætsforening, og han nyder stor anseelse overalt hvor han færdes. (...) Helge har en stor positiv kontakt til mange foreninger og erhvervslivet, og det har vores lokalsamfund i mange år haft stor glæde og gavn af. (...) Jeg indstiller Helge Pasfall som kandidat til Årets Agedrupper. Helges betydning for lokalområdet og foreningslivet er ikke blevet mindre, nu da han er kommet ind i Byrådet. Vi kender ham alle som en imødekommende og flittig person.

siden er blevet til Odenses Sommerrevy. Han har med sin kærlighed til revyen og teatret således bidraget til at gøre Agedrup og omegn større. På trods af sin personlige succes uden for den trygge hjemstavn, har han ganske ukrukket bevaret fødderne i lokal muld.

Erik Schmidt: Mads Timm Mads Timm er et lysende fodboldtalent, der som 15-årig tidligere Fjordagerspiller formåede at få kontrakt med verdens største fodboldklub, Manchester United. (...) For en tid har Mads’ karriere været stillet på nul, men han er glad for sine rødder som Agedrup-knægt og har vist stort personligt mod og menneskelig styrke ved at vende tilbage til Odense og OB. Det sværeste er som bekendt at besejre sig selv. Mads Timm er en lidenskabelig fodboldspiller og en god kammerat. Når han kommer op i fulde omdrejninger, og OB finder ud af at bruge ham på den rigtige position, får han det klare fodboldnationale gennembrud, han har fortjent. Så kommer Agedrup i skolens Atlas.

Ulla Christensen: Kathrine Sørensen Som en ny kandidat vil jeg foreslå Kathrine Sørensen. Kathrine har været involveret i vores lokalsamfund, og nu som formand for Ældresagen. Kathrine har deltaget i den offentlige debat med mange gode og seriøse læserbreve og gjort opmærksom på mangt og meget.

Erik Schmidt: Lars Arvad Lars Arvad har kæmpet hele sit unge liv for at blive skuespiller. Han er nu blevet færdiguddannet på Aarhus Teaterskole. Som den eneste på sit hold har han allerede skaffet sig tre store engagementer i det kommende år. Blandt andet skal han spille revy sammen med så kendte navne som Søren Østergaard, Lisbeth Gajhede og Niels Ellegaard. Det var Lars, der som sprudlende 19-årig var den dynamiske og kreative kraft bag Fjordagerrevyen, „Panik i Teltet“, der

NOMINERINGEN

Ulla Christensen: Egon Nielsen Egon er blevet nævnt flere gange som kandidat til Agedrup Rundt Prisen. Igen i år har han været en af drivkræfterne i forbindelse med afholdese af Skt. Hans arrangementet. Derudover ved vi, at han gør et stort arbejde for ungdommen i forbindelse med sit arbejde som formand for Bullerup Skyttekreds.

Ulla Christensen: Jan Fibæk Jan Fibæk er ikke formand for skolebestyrelsen længere, men Jan er stadig aktiv i lokalområdets aktiviteter. Han er med til Skt. Hans, ligesom han deltager i Fjordagerscenen. Jan er ikke den mest synlige, men han er med til at styrke lokalområdet. Ulla Christensen: Kirsten Jørgensen Det er flot af Kirsten Jørgensen at stille sig til rådighed for bestyrelsen for Agedrup Forsamlingshus. Posterne har i mange år været mandsdomineret, men nu træder pigerne i karakter.

AGEDRUP RUNDT 73- dec. 2006

OVERDEGNENS LANDSBYKRØNIKE Træk fra sognet i 1900-tallet

SOGNETS RELIGIØSE LIV (1) - VÆKKELSERNE Den indremissionske vækkelse var især stærk i V. Kærby, men også i Bullerup var der møder. 1906 er startåret for den åndelige vækkelse her i sognet.

Kjerteminde Kanten alt har haft Ambassader hos den Syge samt lovet deres Tilhængere, at man sikkert kunne vente et Jertegn fra Himlen.“ Historien følges op i Iversens Avis i jan.1821. Det interessante i alt dette er, at de vakte i Bregnør tilsyneladende har haft proselytter i Bullerup.

Af Ib Holdt I begyndelsen af 1900-tallet var der opbrud i mange ting. Verdenskrigen nede i Europa krævede millioner af døde. Den russiske revolution andre millioner. Krisetider fulgte hinanden som perler på en snor med armod og arbejdsløshed til følge. Den gang havde man også livsstilssygdomme som f.eks. tuberkulose. Kun bestemte man ikke selv livsstilen, det gjorde pengene til mad. Mange fandt da trøst i det religiøse, vækkelserne gik over landet. Hvor tidligere præsterne havde patent på kristenlivet, overtog nu mange steder lægfolket dette stærkt suppleret af missionærer, der rejste rundt og hjalp med at holde gryden i kog. I hele 1800-tallet var der i Agedrup og Kølstrup Sogne ingen, der løste sognebånd til nabokirker eller tilsluttede sig frikirker eller valgmenigheder. Først i 1920’erne var der familier i Agedrup Sogn, der sluttede sig til Valgmenigheden i Odense. VÆKKELSERNE

Den indremissionske vækkelse var især stærk i V. Kærby, men også i Bullerup blev der afholdt møder. Missionen kalder sine møder „Samtalemøder“, ofte udlagde en indbudt missionær et bibelstykke eller talte over et skriftsted. En ældre mand fortæller, at han var med til sådanne møder, men forsøgte altid at komme ud af stuen inden mødets afslutning, hvor missionæren til afsked gav hånd og spurgte: “Kender du Jesus“. De grundtvigske drog udensogns

til „Vennemøder“, hvor sangen spillede en stor rolle. I Bregnør var der i begyndelsen af 1800-tallet en stærk åndelig bevægelse omkring en snedker og bibelkyndig lægmand, Christen Madsen. Hans bevægelse bredte sig over hele Fyn. Midt i 1800-tallet startede Christen Kold højskole og friskole i Dalby stærkt præget af Grundtvigs og Ryslingepræsten Birkedals tanker. Disse folkelige bevægelser får en del omtale i datidens aviser. DET GUDELIGE RØRE

DEN VÆRNEPLIGTIGE SØN

I begyndelsen af 1900-tallet var der stor aktivitet i sognet. Sognet var blevet selvstændig med præstegård, en ny skole blev indviet, en brugsforening blev stiftet, og et forsamlingshus blev bygget. Marie Mayland, der boede på „Lindegård“ i Bullerup skriver breve til sin søn Johannes, der er værnepligtig på Skibet „Valkyrien“, der ligger i Dansk Vestindien. Hun fortæller levende om løst og fast og formaner sønnen til ret at betænke, at et sundt menneskeliv skal bygges over et sundt kristenliv. Hun udtrykker sig, som det var naturligt for hende, dybt alvorligt og kristent. Hun fortæller med glæde, at en foredragsforening her i 1902 er ved at blive startet. Første møde er hos for-

I 1820 er der i aviserne en del skriverier omkring „Det gudelige Røre på Kjertemindeegnen“. En af de mest omtalte sager var om en 12 årig husmandssøn, Morten Christian i Bullerup. Den Hempelske Avis har en artikel den 8. dec. 1820 om drengen, „der siden Pinse havde ligget hen uden at have nydt Næring eller haft mindste Udtømmelser“. Her er virkelig et mirakel. Embedslægen må i gang. Den slags kan jo smitte. Stiftsfysikus Boyesen tager så til Bullerup med en politibetjent og fandt „Drengens Tilstand i det væsentligste som meddelt“. Drengen får diagnosen „Vandskræk“ . Han kan kun kureres under daglig lægetilsyn. Den 15. dec.1820 meddeler Den Hempelske Avis, at „den syge dreng nu er på hospitalet“, og så tilføjes der, Missionsuge i kirken og det nye forsamlingshus „at den såkaldte Sekt fra

Nr. 73 - dec. 2006

spænd-te de hesten for vognen og drog til missionsmøde i Munkebo. eningens stifter gårdejer Niels Hansen i V. Kærby. Det er meningen at foredragene skal holdes i hjemmene på skift. En foredragsforening er også en slags åndelig vækkelse, ligesom højskolerne blev det for mange. Da Forsamlingshuset står færdigt, flytter foreningen naturligt ind der.

GUDS KNALDEPISK

Den grundtvigske bevægelse fik også tilhængere her i Sognet, især i Bullerup. De tog også til møder. De kørte den anden vej til den lille friskole i Rågelund, som indbød til en del årlige eftermiddagsmøder. Nu er det ikke kun her i Sognet, der kæmpes om Ib Holdt sjælene. Formand for I Fyns Tidende annonLokalhistorisk Forening ceres der med særtog fra Kerteminde fastelavnsmandag d. 7. 2. i anledning af indvielse af det nye missionshus DEN TROENDE PRÆST Bethania i Odense. I Munkebo hed præsten BorchAgedrup Sogn fik en ny præst i senius, han var taler for Indre Mission 1907, Lars Peter Hansen, landmandsmange steder. I 1906 indvies et mis- søn fra Jungshoved ved Præstø. sionshus i Munkebo. Til præstegården var der 17 tønHvor man i forsamlingshuse der land og pastor Hansen deltog selv mødtes til foredrag og gymnastik og i driften. andet, ønskede man med missionsUgen efter pastor Hansens indhuse at have bygninger, hvor forkyn- sættelse er der missionsmøde i Fordelse var det væsentligste. samlingshuset om mandagen ved misPastor Boesen indbyder d. 11. juli sionær Rasmus Nielsen, Ørbæk og 1906 til et kirkeligt møde i Bullerup om tirsdagen ved pastor Borchsenius Skov, det er en onsdag eftermiddag fra Munkebo. og Boesen har allieret sig med to præI 1908 får pastor Hansen flyttet ster Tolderlund Hansen, Sandager og „Missionsugen“ hen i kirken, han taKampmann, Taulov. ger selv den første aften mandag d. 1906 er ligesom startåret for den 13. jan. Så kommer en pastor Busch åndelige vækkelse her i sognet. I ef- fra Odense tirsdag. Onsdag og torsteråret averteres der med ikke mindre dag har to indremissionærer ordet. end 4 møder på Lykkegård i V. Kærby. Fredag sluttes af med pastor Petersen Den første uge i december er der Tommerup. Der er gang i mødeakti„Missionsuge“ i det ny forsamlings- viteten. Guds knaldepisk driver fårene hus, en ny taler hver aften, ved an- rundt i manegen. noncering i Fyns Tidende var der den I V. Kærby holder missionen 4 gang altid et motto for sådanne uger møder i løbet af foråret. Pastor Hanfremhævet med fed skrift. Dette års sen holder to skoveftermiddage i Anmotto er : „Jeg er Døren, dersom no- ders Poulsens lille „Kallefenne“. Først gen gaa ind ved mig, han skal den 28. juli kl.4 med præsterne Busch frelses“ Johs. 10,9. og Dam, så den 20. sept. kl. 3 med I Munkebo var der en „troende“ provst Valeur og stiftsprovst Lytzhøft. præst, det var de andre præster forhåbentlig også, ikke desto mindre bli- PASTOR HANSENS TRYLLESTAV ver pastor Borchsenius i læserbreve i Pastor Hansen havde lærereksaavisen omtalt som „troende“. men fra Blågård Seminarium, han Når de vakte i V. Kærby havde læste derefter til præst. I 1907 kom været i kirke søndag formiddag, han til Agedrup fra et embede som

hjælpepræst i Eltang og Sønder Vilstrup. Kort tid derefter bliver han gift. De vakte i V. Kærby var meget bibelkyndige, ikke mindst i Det gamle Testamente – det var pastor Hansen også. Når noget var dunkelt og selvmodsigende i bibelen, og det er der jo ikke så lidt der er, så greb pastor Hansen det ganske praktisk an. Han strøede en håndfuld jernfilspåner ud på et stykke papir og spurgte om nogen kunne lægge dem i orden. Ingen kunne. Så lod han en magnetisk stang bringe orden i jernspånerne. Konklusionen af dette var så, at hvis Skaberen fører sin tryllestav hen over det meningsløse, kommer der nok orden og mening i det hele. VOR FÆLLES MODER

Ikke kun missionen søger at frelse de tabte får. I 1909 holder Frelsens Hær musik- og sangmøde i Forsamlingshuset, først i januar måned, så igen tre gange i marts med „Vældigt Musikprogram“. Halvdelen af annoncer i Fyns Tidende i 1907 i rubrikken „Møder og arrangementer“ er om åndelige møder af alle slags rundt om på Fyn. Alt dette med stuemøder og køren til dit og dat får Gårdejer Niels Hansen, V. Kærby, til at skrive en lille artikel i Fyns Tidende den 20. juni 1914 , hans indlæg slutter sådan: „at vi må betænke, at kirken er vor fælles moder, som vi skylder meget, og hvorom vi tør sige, at den vil stå, når meget andet rokkes, den står mellem vore hensovedes grave. Der er vi døbt og gift.“

Kilder til denne artikel: 1. Hempels Avis dec. 1820. 2. Iversens Avis jan. 1821 3. Knud Ottosen: „De fynske vækkelser.“ 4. Frederik Nygård: „Kristenliv i Danmark.“ 5. Fyns Tidende 1905 – 35. 6. Frode Holm Madsen: „Den gamle skrædder.“ 7. Ove Udsen: „Slægten Mayland“. 8. P. L. Hansen: „Skabelsestradition og geologien“ 1942.

AGEDRUP RUNDT 73- dec. 2006

Bodil Sloth formand gennem 17 år

PENSIONISTERNES FORMAND FYLDTE 75 Et medlemstal på 60 er efter Bodil Sloths mening ikke helt tilfredsstillende.

Af Ole H. Christiansen En nu 75 årig vendelbo fra Vrensted kom til Fyn i 1959 for at søge arbejde og fik det hos Haustrups Fabrikker. Noget skulle Bodil Sloth jo leve af, og når der så er noget krudt i en, så går man jo bare til den så længe,

man kan. Sådan er Bodils indstilling, og bl.a. derfor har hun siden 1989 været formand for Fjordager Pensionistforening, hvis overlevelse hun har sin store andel i. Hun konstaterer, at et medlemstal på 60 er i underkanten, hvorfor flere af sognets ældre bør bakke om

foreningen, der har sine ugentlige møder i Sognegården hver onsdag kl. 14.00. Megen sorg har hun haft med en søn, en mand og en samlever, der er døde fra hende, men humøret og snakketøjet fejler ikke noget, ligesom hendes initiativer i pensionistforeningen og det samfund, hun nu lever i. Men hvorfor nu lige Agedrup? Jo, her fandt hun og hendes mand efter familiens tilskyndelse en byggegrund, og med familiens hjælp og eget arbejde lykkedes det at få råd til at bygge hus på Daltoften. Et typehus som så mange andre byggede sig i 60’erne. I Vendsyssel arbejdede hun sidst i fiskeindustrien, og siden er det i Odense blevet til arbejde hos Skjøtt og Boisen, på Tørrings cigarfabrik som ”stripper”, Damixa og Lindøværftet som lagerarbejder. Bodil har altid været interesseret i samfundsforhold og derfor deltaget aktivt i lokale og politiske aktiviteter. Hun er egentlig også skribent, og hendes skrivemaskine bruges så meget som muligt. For resten. Til lykke med fødselsdagen i august måned!

ENGLØKKEN 2 - 5320 AGEDRUP

Sol Zinther

MA REVISION Morten Andersen, registreret revisor Smedegyden 4 ! 5320 Agedrup Tlf. 6597 7097 ! Fax. 6597 6097

$ ONLINE TIPS & LOTTO $ VIDEOUDLEJNING $ FRISK BRØD -hver dag $ KOPI SERVICE $ TELEFAX $ FOTO indlevering ÅBEN HVER DAG 7.00-22.00 Bullerup Nærbutik Lunden 62 5320 Agedrup 6610 9501

Nr. 73 - dec. 2006

MALERFIRMA ELLEKJÆR & RAVNS EFTF. Aps KLOKKESTØBERVEJ 35, 5230 ODENSE M. TLF. 65932041/ 21431232

Blomster Torvet Vivi Moriis - Tlf. 6610 7130 Mølledammen 9 - 5320 Agedrup

v. K. Haagen Jensen Aut. EL-installatør Bullerup Butikstorv Mølledammen 9 5320 Agedrup

STATOIL Servicenter Anni og Ole Dam Hansen Kertemindevej 315, Bullerup 5320 Agedrup 66 10 94 26

Advokat Peter Skjødt (L) Ørbækvej 276 5220 Odense SØ E-mail: ps@agroadvo.dk Tlf. 65 93 53 30 - Biltlf. 20 29 42 44

DIN LOKALE BOLIGADVOKAT Træffes også efter nærmere aftale på privatadressen Arendalsvej 50 Bullerup 5320 Agedrup

Mølledammen 10A - 5320 Agedrup Tlf. 6610 8944 E-mail: helle_kromann@post.tele.dk www.bullerupsvommebad.dk

Carporte, udestuer, vinterhaver, hegn og låger Svend Erik Holst Borsvinget 32 - 5320 Agedrup TLF. 6610 9500 - 3069 3532

MØLLE KROEN ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Hardy Clausen Aps BROLANDVEJ 46 Engtoften 30 5320 AGEDRUP 5320 Agedrup TELF.: 6610 8739 BILTELF.: 3066 2218 Tlf. 6610 8539 Alt murerarbejde udføres

Kontaktperson: Børge Pedersen 6597 5134 Bedst mellem kl. 17-18

Agedrup Forsamlingshus

Selskabsforretning Dinér transportable Vi klarer alt i Dinér-transportable samt i vores selskabslokaler

Brolandvej 7 5320 Agedrup TLF. 6593 8707

PIZZA VERO Markhaven 16 5320 Agedrup Tlf. 66 10 91 57 Bil 40 83 91 57 johnsyberg@mail.dk

v/ Mehmet og Hassan Brolandvej 7, 5320 Agedrup 6610 9170

AGEDRUP RUNDT 73- dec. 2006

JULEN OG DENS TRADITIONER „Father Christmas“ kommer også til Agedrup.

INDLÆG Af Kim Moriis, menighedsrådet Henne i Piletoften bor en „blandet“ familie med danske og engelske juletraditioner. For 31 år siden kom en dengang ung englænder, nu 48 år gammel, fra Liverpool-området til H.C. Andersens land. Den unge englænder var opvokset i en „blandet“ familie med dansk mor og engelsk far og med engelske og danske juletaditioner. På samme måde blev vor unge mand, Stephen Shakeshaft , dansk gift med Lotte og har videreført blandede juletraditioner til deres to børn , Elaine og Emily. BEDSTEFORÆLDRE FRA MORS

Stephen fortæller, at da hans mormor og morfar kom fra Nykøbing

Mors, har det altid været naturligt med et dansk islæt omkring juletid. Pakker og telegram var højdepunktet fra bedsteforældrene til det engelske kontinent. Det var før emails og billige flyrejser. Det var den samme pakke hvert år med den berømte islændersweater samt mormoderens hjemmelavede vanillekranse. I modsætning til den engelske tradition hvor man først fejrer jul den 25. december, 1.juledag, tog de forskud på julen den 24. december med dansen rundt om træet syngende den engelske version af Glade jul. SØNDAGSSKOLEN

Den engelske måde er som i Danmark med forskellige kirkelige julegudstjenester i december måned, både i kirken, skolen samt ikke mindst den klassiske søndagsskole. Her sang de unge mennesker sal-

mer, og højdepunktet kom den sidste uge op til jul, hvor eleverne kom med store frugtkurve, der senere skulle deles ud til børn på børnehjem. Et kuriosum når man tænker på, at familien Shakeshaft normalt i dagligdagen meget sjældent fik frugt. Så det at den almindelige engelske familie skulle aflevere sådan et frugtorgie uden selv at smage, var en prøvelse i sig selv. Det er der sidenhen grint meget over. En anden engelsk tradition er, at børnene i folkeskolen laver krybbespil. BREVET TIL JULEMANDEN

Som barn husker Stephen brevet til julemanden med alle ens ønsker. Brevet blev sat ved kaminen sammen med et glas portvin samt kager til julemanden, og heldigvis kom han forbi. Huset blev pyntet med guirlander i alskens farver i alle rum. Vinduerne blev tapet (som sprossevinduer) og sprøjtet til med kunstig sne. Denne glæde ved det kunstige look fortsætter i mange engelske hjem med kunstige træer og kulørte blin-

40 ÅR I UDENRIGSTJENESTEN Erik Fiil, der voksede op på Hjørnegården i Agedrup, har både været ambassadør i Kenya og direktør for den afrikanske udviklingsbank. Som 70-årig stoppede han i 2004 i udenrigstjenesten. Den 12 febr. 2007 kl. 19.30 kommer Erik Fiil i Lokalhistorik Forening i Sognegården og fortæller om sit arbejde i udenrigstjenesten i 40 år.

nes Rasmussen gården i 1931. Han blev i 1933 gift med Jensine Fiil fra Lolland. På gården opvoksede fem sønner, den ældste - født i 1934 hedder Erik.

ARTIKEL

Af Ib Holdt Mange nye folk har i de sidste 40 år bosat sig i Agedrup. De gamle slægter i sognet er efter bondesamfundets opløsning spredt ud over landet. Den sidste gård i Agedrup hedder Hjørnegården, den ligger lige før svinget mod V. Kærby. Oprindelig var gården en stråtækt udflyttergård. I begyndelsen af 1900 tallet var den ejet af Jakob Rasmussen, og da Jakob Rasmussen var blevet gammel, overtog sønnen Johan-

LÆSTE KLAUSENS LEKSIKON

Der fortælles, at når Erik i skolen var færdig med dagens program i dansk og regning, sad han og læste i Klausens leksikon, som han nåede igennem før konfirmationen. Han startede en kort tid ved landbruget derhjemme, men gik og drømte om at blive journalist. Pastor Wendelboe, der som ganske ung præst var kommet til sognet,

Nr. 73 - dec. 2006

Agedrup-drengen,Erik Fiil, der rejste ud i verden og blev noget stort, er nu blevet 70 år.

påtog sig at læse med ham, så han som privatist kunne gå til prøve til gymnasiet på Odense Katedralskole, hvorfra han så kunne tage studentereksa-

MORGENJUL VED KAMINEN

Elaine, Stephen, Charlotte og Emily Shakeshaft.

kende lamper. Dog ikke for familien Shakeshaft. Moderen havde vel også noget at skulle have sagt. Julekalender, adventsgaver samt små pakker hver dag i december er ikke tradition i England. Højdepunktet i december måned for de engelske børn var og er stadig at besøge julemanden i sin grotte/hule, typisk i stormagasiner eller den lokale spejderforening.

men. Erik Fiil var allerede før gymnasietiden blevet meget politisk interesseret, og han begyndte derfor efter studentereksamen at læse statskundskab i København. I 1964 blev han færdig som cand.polit. Under studiet havde han skrevet hovedopgave om de europæiske markedsforhold. Han fik da også ansættelse i Udenrigsministeriet straks i 1964. Fra 1972 - 78 var han udstationeret i Bruxelles.

Den engelske jul starter 1. juledag om morgenen meget tidligt (kl. 5.00), hvor man jo som barn ikke kan vente længere. Man bevæger sig fra den klassiske 1. sal, som næsten alle huse har, ned i stueetagen for at se, om julemanden har fyldt gaver i sækkene ved kaminen. Formiddagen bruges herefter til leg med gaverne og maden forberedes til den store julemiddag omkring kl. 15.00. Kalkunsteg med grøntsager, hvide kartofler og brun sovs. Desserten er den berømte christmaspudding (rosinkageagtig med varm buddingsovs). Kagetraditionen stammer helt tilbage fra den Victorianske tid (1700tallet), hvor man satte sølvpenge i kagen, lidt som i vores ris a la mande. Mønten skulle bringe held til den, der fik den. Er i disse moderne tider droppet p.g.a faren for, at de kære små skulle komme til at sluge dem. Stephen har dog dengang høstet adskillige. Julebordet er dækket med det, vi

Det var den danske ambassadør, der ved Helge Sanders hjælp havde fået danske klubber til at sende brugte bolde og trøjer til projektet. Nu løb så drengene rundt på banerne i dansk fodbolddress og reklamerede for Fjordagerslagterens pølser eller Brugsen i Løgstør o.lign.. Efter Nairobi var Erik Fiil nogle år hjemme i Udenrigsministeriet og flyttede så i 1997 til Harare som ambassadør i Zimbabwe.

DANMARKS AMBASSADØR I KENYA

DIREKTØR I AFRIKANSK UDVIKLINGSBANK

I 1988 blev han Danmarks ambassadør i Nairobi i Kenya. En ambassadør varetager sit lands handelsinteresser og hjælper danske statsborgere, der på en eller anden måde er kommet i knibe under rejse o. lign. De afrikanske storbyer har fattige kvarterer med megen slum. En gang i 80’erne var der en radioreportage om drengefodbold i Nairobis slum.

Da Erik Fiil var 67 år fik han job under FN som direktør i den afrikanske udviklingsbank først i Elfenbenskysten. Da der blev borgerkrig og megen uro der, flyttede banken til Tunis. Der har i Erik Fiils liv været en del dramatik - en ambassadør forlader jo ikke ambassaden som den første i krise- og krigssituationer. Efter

kalder nytårsknallerter, og inden i er en papirshat, der sættes på hovedet inden bordet indtages. ENGELSK JUL MERE AFSLAPPET

Stephen erindrer den engelske jul som værende mere rolig og afslappet for både børn og voksne - end den danske. Børnene leger om dagen, og forældrene har god tid til forberedelse. I dag fungerer familien Shakeshafts jul som i en traditionel dansk familie med andesteg, flæskesteg og medister samt ris a la mande, ægte juletræ og levende lys mv. MEN brevet til julemanden er videreført til Stephens to børn. Brevet sættes sammen med sherryen og kiks op på loftet, og selvom børnene idag er henholdsvis 24 og 17 år er der stadigvæk en sæk uden for døren fra julemanden. Derudover glæder Stephen sig hvert år til gudstjenesten - De 9 læsninger - i Agedrup Kirke, hvor der synges de engelske julesalmer (3. søndag i advent den 17. december).

opstanden i Elfenbenskysten anede Erik Fiil og hans kone ikke, hvad der var blevet af deres ting, deres bolig og deres indfødte personale. Da Erik Fiil i sept. 2004 fyldte 70 år var det slut i udenrigstjenesten. Efter at have pakket indboet i container kørte han og hustruen ned til havnen i Tunis og tog den ordinære færge til Sicilien. Når man tænker på afstandene i Afrika, er der jo kun derfra et lille smut hjem til Birkerød !

Den 12 febr. 2007 kl. 19,30 kommer Erik Fiil i Lokalhistorik Forening i Sognegården og fortæller om sit arbejde i udenrigstjenesten i 40 år.

AGEDRUP RUNDT 73- dec. 2006

! ! ! ! ! ! !

SMĂ&#x2DC;RREBRĂ&#x2DC;D PL ATTER PLA OSTEBORDE PĂ&#x2DC;LSEBORDE K OLD BUFFET KOLD V ARM BUFFET VARM ANRETNINGER

TĂ&#x2DC;MRERMESTER

Knud Tvergaard Tlf 6610 9925 â&#x2014;? Fax 6610 9943 Mobil 4050 6011 knudtvergaard@mail.dk

Lene & Dennis Karlsen, RuglĂ¸kkevej 2 - 6610 9305

Murermester John A.P etersen A.Petersen

Daltoften 49, 5320 Agedrup Tlf.: 6610 9811 - Biltlf.: 4087 9811

'JOE EJO ESÂ&#x201C;NNFCPMJH QĂ&#x152;

MJMJFOIPGG EL

" 63 100100

Aut. VVS.installatĂ¸r Peter Henriksen Windelsvej 61, 5000 Odense C Tlf. 65905598 Mobil: 20130198

14 6610 9696 JOAN STRĂ&#x2DC;M Hammeren 2 BULLERUP

FYENS LIMOUSINE SERVICE Jens Godskesen ! Fredemarksvej 90 ! 5320 Agedrup Tlf. 6597 6691 ! Fax 6597 6791 ! Mobil 2149 9459 E-mail: limousine@post.tele.dk ! www.Danmark-limousine.dk

A/S

â&#x2014;? El-installationer, industriinstallationer â&#x2014;? Data-installationer, rackskabe og fiber-backbone â&#x2014;? Nyinstallation, service og fejlretning

Strand AllĂŠ 25 - DK -5240 Odense NĂ&#x2DC; DK-5240 .mertzel.dk Tlf .: 6610 8585 - www Tlf.: www.mertzel.dk Se mere om Mertz Electric A7S pĂĽ www.mertzel.dk

Nr. 73 - dec. 2006

Marslev VVS ApS Aut. Gas- og VVS InstallatĂ¸r Odensevej 96 5290 Marslev TLF.: 6595 1206 Mobil: 2011 9911

Skolebladet AGEDRUP SKOLE

Red. Red.: Vicky Andersen, skolebestyrelsen, Erik Schmidt, lærer

DET FILLE, DET FALLE...

Dec./jan. KALENDEREN 6. 12. 06 20. 12. 06 4. 1. 07 12.-13. 1. 7. 2. 07 Uge 8 14. 3. 07 Uge 14

Skolebestyrelsesmøde Sidste skoledag før jul Første skoledag efter jul Skolebestyrelsen på konference Skolebestyrelsesmøde Vinterferie Skolebestyrelsesmøde Påskeferie

Bladene falder fra træerne, men de gør det langsommere, end de plejer. November måned har været den varmeste november i mands minde med en gennemsnitstemperatur på omkring 12 grader. Man kan næsten høre græsset gro. Det ser Nicolai Berendtsen og Anders Lundgreen ud til at være svært tilfredse med.

SKOLEBESTYRELSEN Betina Weber Nielsen - tlf. 6610 7289 bwh@odense.dk Pia Juel Johansen Claus Hanfgarn Preben Skytthe Vicky Andersen Mads Sohn Ørsted Jan Frederiksen

AGEDRUP RUNDT 73- dec. 2006

LOKALE TIL NATUR & TEKNIK SNART KLAR

Ny naturstensrampe ved hovedindgang, penge til basketanlæg fra den lokale Heksefond, 5.A med i børnepanel, tre små sjetteklasser sammenlægges til to, høringssvar om ny etnisk fordelingsnøgle ELEVER FÅR PENGE AF HEKSEFOND

Af Birgitte Andersen, skoleinspektør

BIRGITTE

Foreningerne i området har i forI efterårsferien har der været stor bindelse med arbejdet med at arrangere Sct. Hans Aften for aktivitet på skolen. Skoområdets beboere oprettet lens hovedindgang er Informerer en „Heksefond“, hvis forblevet forsynet med en mål primært er at arranrampe af chaussesten og gere Sct. Hans Aften. det er skolens tekniske I tilfælde af overskud servicepersonale, der har er det muligt at søge om stået for konstruktionen, støtte til aktiviteter ud der dels er meget smukover den daglige drift. kere end den gamle rist, Agedrup og Seden dels er mere sikker i vinskoler har i år fået budet, terhalvåret, hvor det i modsætning til riste, vil være muligt at gruse og salte, og fra Agedrup Skole lyder ansøgningen på støtte til forbedringer ved når det er glat. De mest støjende og svinende ak- basketbanen i nord, så de ældste eletiviteter i forbindelse med etablerin- ver kan få bedre beskæftigelsesmuliggen af et natur- og tekniklokale blev heder i frikvartererne. Uddelingen af fondens midler vil ske i forbindelse med uddelingen af Agedrup Rundt Prisen d. 10. 1. 5.A MED I PANEL

Ny opkørselsrampe til indgangen af chaussésten.

meget passende klaret i den uge. 16ogsåLokalet, der tidligere har været faglokale for billedkunst, ligger over for fysiklokalet, så det vil være nemt at udnytte materialer, der er fælles for de to fag. Vi ser frem til at lokalet bliver færdigt. Det sker formentlig i starten af det nye år.

Børnerådet, der er nedsat af ministeren for familie- og forbrugeranliggender, har inviteret 5.A til at deltage i rådets Børne- & Ungepanel i de kommende tre

skoleår. Panelet er repræsentativt udvalgt og består af ca. 1500 elever i 5. klasse fordelt på 75 skoler over hele landet. Det er et centralt udgangspunkt for Børnerådets arbejde, at børn har ret til at udtrykke deres synspunkter og blive hørt. Derfor er det vigtigt med en regelmæssig og god kontakt til børn. Rådet har i mange tilfælde brug

Nr. 73 - dec. 2006

for at få at vide, hvad et repræsentativt udsnit af børn mener om et emne, som Børnerådet arbejder med, eller som på anden måde er aktuelt. Det afgående panel er bl.a. blevet spurgt om mobning, sundhed i skolen og deres syn på det at gå i skole. Elevernes opgave bliver at tilkendegive deres mening i Børnerådets spørgeundersøgelser, der forekommer 3-4 gange om året. Klassen bliver efterfølgende orienteret om undersøgelsens resultater i en form, der passer til elevernes alder. Den voksne offentlighed orienteres gennem en rapportserie. Interesserede kan læse mere om Børnerådet på www.brd.dk SAMMENLÆGNING AF 6. KLASSER

Skolens 6. årgang har indtil nu bestået af 3 små klasser. Elevtallet er nu blevet så lavt, at en sammenlægning er nødvendig. Det er en opgave, der er fyldt med dilemmaer, men vi håber, vi får opgaven løst på en god måde, og får etableret to velfungerende klasser. Børn- og Ungeafdelingen i Odense Kommune har bedt skolerne om et høringssvar i forhold til en mere hensigtsmæssig fordeling af eleverne på skolerne for at sikre bedre skoletilbud for alle elever og for at fremme integrationen. Skolebestyrelsen og skolens MED-udvalg har i sit høringssvar tilsluttet sig forslaget om, at indføje et nyt kriterium efter kriteriet om, at elever med søskende på skolen optages før elever, der ikke har søskende på skolen. Forslaget til det nye kriterium lyder: „På skoler, hvor elevsammensætningen fraviger den gennemsnitlige sammensætning på byplan med hensyn til etnisk baggrund, har elever med den etniske baggrund, der medvirker til at nå dette gennemsnit, fortrinsret.“ Hvis det bliver vedtaget, betyder det for Agedrup Skole, at elever med anden etnisk baggrund end dansk næst efter søskende vil have fortrinsret, indtil de udgør et antal, der svarer til den gennemsnitlige sammensætning i Odense.

SAMMENLÆGNING AF SJETTEKLASSER

Skolen har ikke råd til at opretholde tre sjetteklasser med tilsammen 49 elever. Derfor sammenlægges de efter nytår - midt i skoleåret - til to Af Erik Schmidt De tider er slut, hvor små klassestørrelser kan betale sig med de midler, som Odense Kommune sender ud på den enkelte skole. Derfor tager ledelsen på Agedrup Skole det alvorlige skridt at sammenlægge tre sjetteklasser til to midt i skoleåret - pr. 1. januar. -Hvis vi ikke gjorde det nu, ville vi til august stå med underskud, og nu har vi mulighed for at tilrettelægge en pædagogisk indkøringsfase, siger skoleinspektør Birgitte Andersen. På hele årgangen er der nu 49 elever, som er fordelt med 14, 18 og 17 elever i hver klasse. Efter nytår vil der være henholdsvis 24 og 25 elever i de to sjetteklasser. NY TILDELINGSNØGLE

Efter en ny kommunal fordelingsnøgle tildeles skolerne midler. således at 75% gives efter antal klasser med fiktive 26 elever i hver, og 25% efter elevantal. Hvis der er elever, der i løbet af året går ud, fjernes tilsvarende midler, sådan at økonomien altså kan ændre sig i løbet af et år.

Når kommunen tæller klasser, gør den det altså på en anden måde, end skoleeleverne lærer at tælle på. Den tæller ikke det faktiske antal klasser, men tager det samlede elevantal og dividerer med 26. Systemet fremmer høje klassekvotienter, hvis skolen vil have bare nogle få frie midler til andre pædagogiske anordninger. LILLE AREAL PR. ELEV

Birgitte Andersen mener ikke, at en klassestørrelse på 24-25 i sig selv behøver at være et problem. -Hellere 24 end 14, for man risikerer med en meget lille klassestørrelse, at det er svært for alle at finde gode venner. Et særligt problem ved store klassekvotienter på Agedrup Skole er imidlertid de små klasseværelser. Agedrup Skole er arealmæssigt en af de mindste skoler i Odense. -Ser man på areal pr. elev kan det godt være, at vi er dårligt stillede. Det vil skoleinspektøren undersøge nærmere. Rådmand Jane Jegind har på sin side lovet at undersøge, om der kan være lokale skævheder i den nye tildelingsnøgle.

HØRING OM NYT ETNISK FORTRIN Af Erik Schmidt Elever fra skoledistriktet har absolut fortrinsret til deres lokale skole, men når der kommer elever udefra, der tilhører et andet skoledistrikt, synes skolebestyrelsen, at det er en god ide at stille elever med andre etniske

rødder end danske bedre end andre. Det fremgår af det høringssvar, bestyrelsen har afleveret til skoleafdelingen. Udefrakommende med søskende på skolen har første prioritet, men dernæst kommer elever med anden etnisk oprindelse, indtil der er opnået

VICKY ANDERSEN SKOLEBESTYRELSEN Af Erik Schmidt 37-årige Vicky Andersen kom i skolebestyrelsen ved valget i april 2006. Det er naturligt og vigtigt for hende at tage ansvar for skole/hjem-samarbejdet. -I børnehaven sad jeg også i bestyrelsen. Jeg vil gerne være med til at skabe gode rammer for børnene. Trivsel er altafgørende for, at de får noget ud af deres skolegang. Selv har hun drengene Theis og Thim i henholdsvis børnehaveklassen og i 2. kl. De sidste „mange år“ har hun været hjemmegående husmor. -Det er et bevidst valg fra min side, og vi har så haft muligheden for det. Mit hjerte har brændt for det, og man kan sige, jeg har levet en drøm ud. Men nu er jeg klar igen til at komme ud på arbejdsmarkedet. Vicky Andersen er uddannet sygeplejerske. I skolebestyrelsen er hendes mærkesager, at skolebestyrelsen skal være mere synlig, at kommunikationen mellem skole og hjem skal fornyes i mere dialogagtig retning, og at forventningerne mellem skole og hjem afklares, så forældre kan tage mere del og bakke op om skolen. Hendes ordvalg efterlader ingen tvivl om, at hun mener det. -Det er suverænt vigtigt!

en balance, der svarer til gennemsnittet for hele skolevæsenet. De fleste skoler har sagt ja til de etniske kriterier, men bemærkelsesværdigt nok ikke Vollsmoseskolerne. Skolevæsenet har dog ikke truffet nogen beslutning endnu. Først ønsker man en skriftlig bekræftelse fra undervisningsministeriet på lovligheden af arrangementet.

AGEDRUP RUNDT 73- dec. 2006

BYBUSSERNE 51 OG 52 Nye stoppesteder ved rundkørslen Af Ole H. Christiansen Så lykkedes det til sidst at overbevise Odense Bytrafik om, at vi måtte have stoppesteder for Busrute 52 ved rundkørslen, så vi kunne få fuld udnyttelse af de store busser. Stoppestederne er i skrivende stund etableret. Det enkleste var jo at lade busrute 51 køre ad Mellemhaverne, men sådan skulle det ikke være, og på den måde fik vi hele 2 busruter her ud til. Rute 51 ad Lunden, rundkørslen og Brolandvej. Rute 52 ad Lunden og Borsvinget, hvor der er lavet en meget fornem endestation med et flot hus, asfalt og kantsten samt adgang til Kertemindevej ved udmundingen af Ring 3. 51 har herefter 3 stoppesteder i hver retning på Brolandvej og 52 har 1 stoppested i hver retning på Lunden, 2 på Borsvinget plus ende-

stationen. Man skal måske være opmærksom på, at busrute 52 kun har sit nummer i retning hertil, mens de begge hedder nr. 51, når de kører ind mod Odense. Herefter må vi bare håbe, at beboerne vil skønne på det og benytte busserne mest muligt og dermed retfærdiggøre de store udgifter, der er ofret på bustrafikken til vor landsby, som Odense ellers næsten er afskåret fra. Stakkels dem!

det fremgår af ugeavisen Nordøstfyn er en ny opsat af ”Odense Mark- og Vejvæsen”. Den gamle bro var oprindelig bygget over åen ved den gamle fisketrappe og derefter flyttet over på det nye åløb, da åen blev lagt i slyngninger. Den nye bro skulle kunne holde i mange år og fører egentlig ingen steder hen, tilsyneladende, men der er dog mulighed for at passere henover marken til Standtvedvej men også til højre til et krat, der henligger helt uplejet, hvilket også er hensigten. Det medfører blandt andet, at de gamle træer kan bryde sammen, og det har givet et helt kunstværk, som det fremgår af vedføjede foto.

BROEN PÅ ENGEN OG VINDFÆLDEN Af Ole H. Christiansen Sidste vinter brød broen ude i engen over Vejrup Å sammen, og som

MX-Shop v/Morten Juel Rasmussen Østbirkvej 17, 5240 Odense NØ Tlf. 66 10 89 42 - 20 89 12 25 E-mail mx-shop@mail.dk www.mx-shop.dk

FRU HENKERS ATELIER Brolandvej 15

Alt i autoreparation Reparation af alle mærker. Klargøring til syn. Forsikringsskader

Velkommen i mit atelier! Ring til mig for bestilling af billeder! Telefon: 6610 8939 Mobil: 6179 8939

Nr. 73 - dec. 2006

Vor trofaste læser, Olivia Olsen, er forundret, forbløffet, forarget - og nogen gange bare for meget. I denne spalte, der redigeres af Ole H. Christiansen, tager hun til orde. Igen og igen! Hun er lokalområdets svar på foreningen mellem Jeanne D'Arc og Maren i Kæret .

Olivia Olsen Online

BENZINPRISERNE -Er oliefirmaerne sammenspiste trods priskrig, spørger Olivia Ganske vist kører vi ikke så mange kilometer om året som så mange andre, men alligevel holder vi da øje med benzinpriserne. De farer op og ned, og der må da gå sport i det for de fleste at tanke op, når priserne er i bund. Men hvornår er de så i bund? Jeg har lagt mærke til, at lørdag og søndag er de sommetider nede i forhold til fredag, men jeg bliver dog overrasket en gang i mellem, for allerbedst som jeg vil køre hen og tanke op, så er priserne hoppet op igen. Det er faktisk spændende hver gang, om jeg når det. Jeg kan huske, at for en del år siden steg priserne hele tiden. Det var med henvisning til, at dollar-kursen steg, og

Kære Olivia Ja, det er jo et evigt aktuelt emne. Herude i landsbyen er vi så heldige at have hele tre benzinstationer, som åbenbart alle kan overleve alle benzinkriser og -krige. Jeg kan også godt huske, da vi havde bilfrie søndage på grund at kriser. Men også den med, at priserne var afhængige af dollarkurserne. I dag vil man henvise til, at oliepriserne uanset møntfod er steget enormt, og vi våndede os alle sammen, da priserne var over 11 kroner pr. liter benzin. Men lad os analysere priserne lidt. Når du køber benzin til 9,50 kr. pr. liter, så betaler du afgifter af forskellig art til staten, der for tiden skal have 3,81 kr. i energiafgift og 22 øre i CO2 afgift. Dermed skat uanset skattestop, og oven i det hele betaler du moms, altså også af

det kunne man da egentlig godt forstå, da man sagde, at olien blev afregnet i dollars, men nu er dollarkursen da helt i bund. Så burde benzinprisen også være det. Hvorfor er det så dyrt. Vi har en del forskellige oliefirmaer her i landet, og da de ikke er statsejet, må der jo være fri konkurrence. Alligevel ser vi, at når et firma lader prisen stige, så stiger de samtidig hos de andre og ligeså, når priserne falder, så falder de over hele linien. Godt nok med små forskelle i priserne, men nogle få øre ødelægger jo ikke økonomien, når vi er oppe i dagens priser. Er oliefirmaerne alligevel ”sammenspiste”.

Med venlig hilsen Olivia W. Olsen

afgifterne og dermed skatten. Endnu betaler du dog ikke også moms af moms’en og så 50 % skat oveni, men det bliver nok det næste. Fordelen er dog, at skatten går i din egen lomme. Altså statens. I USA, hvor man bruger meget benzin til private biler, er benzinen meget billig. Man giver mindre end 3 kroner pr. liter og er meget utilfredse med det, da deres biler ikke kører så langt på literen med de store motorer. Et af vore børnebørn er for tiden ”au-pair” pige i nærheden af New York i en familie med 4 børn og 3 biler, og hun fortæller, at hun kører rundt med børnene til skole, børnehave m.m. foruden, at hun har bilen til sin egen transport. De fylder tanken op et par gange om ugen, og skulle de nu give 9,50 kr. for en liter benzin, så kunne det jo godt være, der skete noget derovre.

BESTYRELSEN Formand Arne Due Humlehaven1 5320 Agedrup Tlf. 66 10 80 02 - adue@webspeed.dk Sekretær Finn Pedersen, Mellemhaverne 4 5320 Agedrup Tlf. 65 93 80 81 - fep@post4.tele.dk Best.medl. Ole Christiansen Daltoften 20 5320 Agedrup Tlf. 66 10 75 97 - h.c.olee@privat.dk Best.medl. Bjarne Nielsen Piletoften 30 B 5320 Agedrup Tlf. 66 10 81 88 Best.medl. Erik Pedersen, Agedrupvej 7, 5320 Agedrup Tlf. 66 10 83 33 Best.suppl. Ulla Christensen Arendalsvænget 3 5320 Agedrup Tlf. 66 10 92 58 - jborg@privat.dk Best.suppl. Grete Nielsen Arendalsvej 9 5320 Agedrup 66 10 90 31 - gretenielsen@oncable.dk Foreningens konto: DEN DANSKE BANK DDB - 3619 - 3619111699

Benzinudsalgsstederne har forskellige forhold til benzinselskaberne, men fælles for dem er, at de er med i priskrigene, så de hele tiden må holde øje med konkurrenterne og rette deres priser. Nu kan du jo prøve at regne ud, hvor meget du sparer på årsbasis. Da disse krige startede, var det kun få øre, man sparede, og mange kørte den halve by igennem for at spare 6 øre pr. liter. Morsomt, ikke, mens man i dag nok ikke vil køre efter en besparelse på under en krone.

Med venlig hilsen Ole H. Christiansen

AGEDRUP RUNDT 73- dec. 2006

KIRKEBLADET DECEMBER 2006 ! Nr Nr.. 6 ! 58. årg ! AGEDRUP KIRKE RED: Sognepræst Lene Bischoff-Mikkelsen 6610 8057 ! Hans Ove Nielsen 6610 7510 ! Per Adolfsen 6610 9073 Hanne Rasmussen 6591 7092 ! Kim Moriis 6610 7273 ! Borghild Langedal Löchen

NYT FRA MENIGHEDSRÅDET -Jeg har altid drømt om en graverstilling. Jeg skal have jord under neglene. Det er det, jeg vil, siger den nye graver.

JONS DRØMMEJOB Jon Reffelt i færd med at dække gravene med gran. Han afløser Peder Vejlegaard, som kom til skade ved en trafikulykke.

Af Erik Schmidt

43-årige Jon Reffelt har med nyansættelsen som graver og kirketjener ved Agedrup Kirke fået sit drømmejob. -Jeg har altid drømt om en graverstilling. Jeg skal have jord under neglene. Det er det, jeg vil, siger den nye graver, der kommer fra en stilling som assistent på Dalum Kirkegård. Til sidst var han ved at være træt af den manglende frihed i jobbet. -Vi gik tre mand, og Dalum er kommunalt drevet. Men alt skulle måles i tid. Det blev for meget af det gode. Her i Agedrup er der frihed under ansvar. Det er perfekt for mig. Jon Reffelt afløser Peder Vejlegaard Kristensen, der efter en trafikulykke ikke kunne overkomme jobbet som graver. Som medhjælper i 250 timer er ansat Bente Knudsen, der også har nogle timer på kirkegården i Seden.

Jon Reffelt er meget glad for den modtagelse, han har fået i Agedrup af såvel menighedsråd, ansatte og pårørende, der kommer på kirkegården. MERE JORD UNDER NEGLENE

Jon Reffelt bor i Blangstedgårdskvarteret, er gift og har en 18årig datter fra et tidligere ægteskab. For 7 år siden døde hans søn som 15årig i en trafikulykke under den store storm i december 1999. -Der er flere, der har spurgt mig, om det da er det rigtige for mig at være på en kirkegård, når jeg har haft døden så tæt på. Men det har jeg ikke noget problem med. Indtil 1992 spillede Jon fodbold, og han var også dommer et par år. Han har en stor samling af kuglepenne - 5-6.000 i alt. Men den største fritidsinteresse er kolonihaven. Han kan ikke få nok jord under neglene.

Nr. 73 - dec. 2006

Af Hans O. Nielsen, fmd. menighedsrådet BUDGET 2007

Menighedsrådet har på mødet i november vedtaget budget for 2007. I forhold til budget for 2006, vil der ikke blive de store ændringer. Ændret normering på kirkegården, samt opprioritering af konfirmandundervisning og færdiggørelse af skovkirkegården er de væsentlige ændringer. Arrangementer og aktiviteter forsætter uændret. ORLOV SLUT

Kathrine Sørensen har i perioden 1. juni - 1. november 2006 haft orlov fra menighedsrådsarbejdet. Inga E. Nielsen har derfor som 1. suppleant været indkaldt til møderne og arbejdet i denne periode. FORMAND OG NÆSTFORMAND FORTSÆTTER

Før kirkeåret starter skal menighedsrådet hvert år vælge formand og næstformand. Hans Ove Nielsen blev genvalgt til formand og Elisabeth Rasmussen genvalgt til næstformand. Øvrige poster i menighedsrådet vælges umiddelbart efter menighedsrådsvalget, og er gældende for 4 år. Næste gang der er valg til menighedsrådet er efteråret 2008.

NU ER DET ALTSÅ JUL IGEN… Julens gudstjenester

Af Lene Bischoff-Mikkelsen, sognepræst Jul for de mindste onsdag d. 13. dec.: Dagplejer, børnehaver og børn i især denne aldersgruppe indbydes særligt til at komme og se juletræerne blive tændt i Agedrup Kirke lige før jul. Julekrybben er på plads i vindueskarmen, og der bydes på pebernødder efter gudstjenesten. Der afholdes to gudstjenester: For de mindste kl. 10.15 og for børnehavebørnene samme dag kl. 11.00. Andre som har mulighed - børn som voksne er meget velkomne til at koble sig på, hvor det måtte passe. Vi synger julesalmer; præsten fortæller om da Jesus-barnet blev født, og vi spiser pebernødder. Skole-juleafslutning finder sted for de 7 første årgange onsdag d. 20. december kl. 9.30 og 10.30. Juleaften er der gudstjenester kl. 14.30 og kl.16.00. Juledag er der højmesse kl. 11.00. Her vil kirkesanger Annie Leth gøre højtidsdagen endnu mere festlig ved at synge en jule-solo. 2. Juledag gudstjeneste kl. 10.00

Agedrup kirke har nu fået et julekrybbesæt. Julekrybbesættet er fundet i Rom og indvies ved børnejulegudstjenesterne.

ADVENTSTIDENS SÆRLIGE GUDSTJENESTER Familiegudstjeneste 1. søndag i advent og festlig musikgudstjeneste - De 9 Læsninger - 3. søndag i advent. Af Lene Bischoff-Mikkelsen, sognepræst Som allerede annonceret i sidste nummer af A. R. byder vi det nye kirkeår velkommen 1. sø. i advent d. 3. december kl. 11.00 med vores traditionelle familiegudstjeneste. Børne-ungdomskoret medvirker med Lucia-optog og det første lys tændes i adventskransen. Efter gudstjenesten bydes på kaffe, sodavand og pebernødder i våbenhuset. Syng julen ind 3. søndag i advent, søndag d. 17. december kl. 19.00 festlig musikgudstjeneste - De

9 Læsninger. I Agedrup kirke synger vi også i år julen ind efter en meget gammel tradition, som stammer fra kristendommens allerførste tid. „De 9 læsninger“ er inden for de seneste år blevet en meget populær gudstjeneste; mon ikke fordi gudstjenesten er spækfyldt med dejlig julemusik, sunget både som soli og som fællessang - eller måske fordi ’de 9 læsninger’ læses af folk fra menigheden, altså ’ikke-præster’. Eller måske fordi gudstjenesten er anderledes: der er ikke prædiken

eller altergang. I stedet udgør centrale og kendte stykker af Bibelen i veksel med et festfyrværkeri af dejlig musik og jule-sang gudstjenesten. Blandt de medvirkende er udover menigheden ved lægmandslæsningerne og fællessangen: Blæserkvartet bestående af messingblæserne: Michael Trane, Maria Badstue, Martin Knudsen, Flemming Salving. Vores egen kirkesanger Annie Leth. Alle akkompagneres af vores organist Anna Kaspersen. Sognepræsten er liturg (ansvarlig).

Har du lyst til at læse en af de 9 læsninger højt denne aften, så kontakt sognepræsten senest tirsdag d. 12. december. AGEDRUP RUNDT 73- dec. 2006

NYTÅR I KIRKEN 2006/07

Nytårsaftensdag søndag d. 31. december kl. 16.00 - med champagne. Af Lene Bischoff-Mikkelsen, sognepræst Som noget nyt vil vi i år byde ønske hinanden godt nytår den sidste dag i året i stedet for på den første i det nye år. Vi vil fejre nytårsgudstjeneste søndag d. 31. december kl. 16.00. Så kan man også nå hjem inden Dronningens nytårstale kl. 18.00! Gudstjenesterne i julen er altid godt besøgt – især juleaften, hvor vi må holde to gudstjenester for at kunne

rumme alle, som gerne vil begynde i kirken som optakt til festen. Således også nytårsaften, hvor vi i år vil ønske godt nytår i kirken som en start i stedet for som afrunding på årsskiftet. Umiddelbart efter gudstjenesten bydes på et glas champagne og et stykke kransekage i våbenhuset. Der er ingen gudstjeneste nytårsdag, hvor der i stedet henvises til nabokirkerne, hvortil kirkebilen også kører.

DE KIRKELIGE HANDLINGER „Konfirmandundervisning for voksne“ – med to undervisere. 2. gang torsdag d. 1. febraur 2007 kl. 17.00-19.00 i Agedrup Kirke Af Lene Bischoff-Mikkelsen, sognepræst

Korfirmandundervisning for voksne fortsætter også i det nye år. Der kræves absolut ingen forudsætninger, andet end lyst til at genopfriske, genopdage eller blive bekræftet i viden omkring kirken og kristendommen. Tema for det 2. fyraftensmøde er: De kirkelige handlinger. Her vil vi se nærmere på, hvad der sker ved: dåb, konfirmation, bryllup og begravelser. Hvorfor får barnet vand i hovedet og hvorfor har dåbsbarnet en hvid kjole på, - også selvom det er en dreng? Hvorfor går bruden både ind og ud af kirken i den samme side? Skal hun føres ind af sin far? Og skal man have ring på i kirken? Hvad betyder/symboliserer de 3 skovlfulde jord ved en begravelse/bisættelse? Og er der forskel på en bisættelse og en jordbegravelse??? Disse spørgsmål blandt mange andre vil sognepræst Laila Groes fra Hans Tausens kirke i Odense og undertegnede forsøge at svare på. Er man forhindret i at være med d. 1.feb., er man i stedet velkommen i Hans Tausens kirke, Ruggårdsvej d.

25. januar samme tid, idet vi kører et parallelforløb. Tredje og sidste gang i denne omgang bliver i marts (dato annonceres i februarnummeret af A.R.) hvor vi sammen vil se Domkirken, og slutte med fællespisning. Alle er hjertelig velkommen. Efter vi har været i kirken bydes på et stykke mad samt et glas til kr. 20 i sognegården. Husk ! Kirkebilen kan rekvireres ved henvendelse til kirkekontoret i kontortiden på tlf. 6610 8357.

Brug for flere frivillige Af Elisabeth Rasmussen Der er brug for mange i de frivillige korps i hele Danmark. En procentdel arbejder i Sct. Nicolai Tjenesten. I Odense alene er vi ca. 120 medarbejdere. Vi har ca. én vagt om måneden, hvilket er en telefonvagt. Sct. Nicolai Tjenesten har eksisteret uafbrudt siden 1956 og har sit udgangspunkt i Sct. Nicolai Kirke i København. Alle kan ringe anonymt og få en samtale med et med-menneske, der sidder der for det samme. Har du overskud og tid, kan der bruges flere frivillige. Vagterne er meget forskellige. Dagvagten fra kl. 9.00-18.00 foregår i eget hjem. Aftenvagt fra kl. 18.00-23.00 i lokaler v. Odense Domkirke. Nattevagt fra kl. 23.00-03.00 i eget hjem. Vi hører gerne fra dig! Henvendelse tlf. 6593 8899.

KONFIRMANDFORÆLDRE TIL MØDE Af Lene Bischoff-Mikkelsen, sognepræst Forældre til sæsonens konfirmander indbydes til møde i Agedrup Sognegård torsdag d. 18. januar kl. 19.30. Vi vil tale om forberedelsen og de praktiske ting i forbindelse med konfirmationerne til foråret. Desuden skal vi bl.a. se en Oscarnomineret kortfilm om dét at tro på Gud og spille et spil, som hjælper os med at definere vores opgaver og ansvar i forhold til konfirmanderne. Der bydes på ost og rødvin undervejs.

Nr. 73 - dec. 2006

ORGANISTENS GUDSTJENESTER HJØRNE JULEKONCERT

Julekoncerten i Agedrup Kirke afholdes i år torsdag den 7. december kl. 19.30. Vi får besøg af det rytmiske kor, „Simple Singers“. Dirigent for koret er Linda Brosbøl, og pianist er Morten Just. Koret har 22 medlemmer -

NAVNLIG NAVNE

Nyt fra kirkebogen i september og oktober måneder 2006

Døbte i Agedrup Kirke 03.09.2006 17.09.2006 17.09.2006 17.09.2006 24.09.2006 30.09.2006 01.10.2006 22.10.2006 29.10.2006

Nicholas Rasmus Kronberg, Daltoften 91, Agedrup Mia Vennekilde, Buen 16, Bullerup Niclas Falkenstrøm Grønlykke, Agedrupvej 13, Agedrup Lucas Meyer Bertelsen, Engtoften 10, Agedrup Lea Bach-Laursen, Hyldehaven 12, Bullerup Laura Buur Elstoft, Daltoften 137, Agedrup Gustav Erlandsen, Smedegyden 1, Agedrup Helena Johansen, Oxford Have 257, København S Bertram Buur Frøhlke, Daltoften 22, Agedrup

Vielser og velsignelser i Agedrup Kirke 02.09.2006 30.09.2006

Bettina Pedersen og Ulrik Brandt Hansen, Nedergade 17, 2.th., Odense C Mette Buur Elstoft og Christian Holze Gliese Elstoft, Daltoften 137, Agedrup

Bisættelser/begravelser i Agedrup Kirke 08.09.2006 06.10.2006 07.10.2006 12.10.2006 21.10.2006

mænd og kvinder, amatører og professionelle. Repertoiret vil være danske viser, danske og engelske julesange og en del af den moderne musik som jazz, pop og swing. Indimellem vil der være lejlighed til at synge et par af de kendte danske julesalmer. Efter koncerten er menighedsrådet vært ved en julesammenkomst i Sognegården, hvor koret vil underholde, og hvor der vil blive budt på et lettere juletraktement. Glædelig jul og godt nytår! Anna Kaspersen

LITTERATURKREDS Litteraturaftnerne fortsætter også i det nye år. Nye interesserede er altid velkomne til at være med og kan forinden henvende sig til sognepræsten.

Ole Helveg Larsen, Granhaven 9, Munkebo Heidi Karina Visling, Musvågevej 1A, Odense NV Else Marie Clausen, Kløvervænget 31, Munkebo Elsa Olsen, Vægtens Kvarter 50, Odense SØ Warny Larsen, Parallellen 3, Bullerup

JULEKONCERT TORSDAG d. 7. december kl. 19.30 Medvirkende: Simple Singers Efter koncerten inviteres alle til julesammenkomst i Sognegården FRI ENTRE - ALLE ER VELKOMNE

KOLLEKTEN I DEC.-JAN. Til Missionen Blandt Hjemløse Af Lene Bischoff-Mikkelsen, sognepræst Kollekten i december/januar går til Missionen Blandt Hjemløse. Her forsøges basale behov tilfredsstillet gennem uddeling af tøj og et billigt måltid mad, tilbud om tag over hovedet, men også psykisk hjemløshed med ensomhed, angst og utryghed forsøger man at bekæmpe. AGEDRUP RUNDT 73- dec. 2006

GUDSTJENESTER *Søndag d.3.dec. (1.sø.i advent) Matt. 21,1-9: Indtoget i Jerusalem Kl. 11.00 Familiegudstjeneste med Lucia-optog Søndag d. 10.dec. (2.sø.i advent) Luk, 21,25-36: De sidste tider, Jesu genkomst Kl. 10.00 A. Tilner Andersen *Onsdag d.13. dec. Luk. 2,1-14: Jesu fødsel Kl. 10.15+11.00 Jul for de mindste *Søndag d. 17.dec. (3.sø.i advent) Matt.11,2-10: Johannes Døber i fængslet Kl. 19.00 De 9 læsninger, musikgudstjeneste *Onsdag d. 20.dec. Luk. 2,1-14: Jesu fødsel Kl. 9.30+10.30 Skolejuleafslutning *Søndag d. 24.dec. - (Juleaften) Luk. 2,1-14: Jesu fødsel Kl. 14.30 +16.00 *Mandag d. 25. dec. (Juledag) Luk. 2,1-14: Jesu fødsel Kl. 11.00 *Tirsdag d. 26. dec. (2.juledag) Matt. 23,34-39: Dommen over Jerusalem Kl. 10.00 *Søndag d. 31. dec. (Julesøndag) Luk. 2,25-40: Simeon og Anna Kl. 16.00 Nytårsgudstjeneste ————————————————————————————————————————————————————— Mandag d. 1. januar (Nytårsdag) Luk. 2,21: Jesu navngivelse Kl. ingen Kirkebil Søndag d. 7. januar (1.sø. e H3K.) Luk. 2,41-52:Den 12.årige Jesus i templet Kl. 10.00 Søndag d. 14. januar ( 2.sø.e. H3K): Johs.2,1-11 Brylluppet i Kana Kl 10.00 Søndag d. 21. januar (3.sø.e.H3K) Matt.8,1-13: Helbredelsen af en spedalsk Kl. 19.00 Søndag d. 28. januar (Sidste s.e.H.3.K) Matt.17,1-9: Forklarelsen på bjerget Kl. 10.00 N.H. Ellekilde

* Se yderligere omtale på kirkesiderne. - Kirkebil: Kan bestilles til alle gudstjenester og møder i Sognegården. TAXA-checks udleveres fra kirkekontoret. TAXA bestilles på tlf. 6615 4415

ADRESSER OG TRÆFFETIDER SOGNEPRÆST Lene Bischoff-Mikkelsen, Agedrupvej 14, 5320 Agedrup - 6610 8057 Fax. 6610 8157 - LBM@km.dk - Træffes bedst tirsdag, onsdag og fredag kl. 12.0013.00, torsdag kl. 17.00-18.00, samt efter aftale. Mandag fridag.

KIRKEKONTOR & SEKRETÆR

Agedrupvej 12, 5320 Agedrup - 6610 8357 Sekretær: Ida Hartmann-Petersen - IHP@KM.dk NB: Kontortid: Tirsdag kl. 13-15, onsdag kl. 13-15 og fredag kl. 10-15 Kasserer: Ellen Rasmussen

GRAVER OG KIRKETJENER Jon Reffelt, Bredagerløkken 96 5220 Odense SØ træffes som regel på kirkegården i dagtimerne og på tlf.: 6610 9892 - tlf. privat 65930591 - jhreffelt@tiscali.dk

ORGANIST Anna Kaspersen, Hegningvej 7, 5260 Odense S. - 6595 8418 - akaspersen@webspeed.dk

KIRKESANGER Annie Leth, Skovhaven 37, 5320 Agedrup - 6610 8558 - annieogsteen@webspeed.dk

MENIGHEDSRÅDET Hans Ove Nielsen, Elmehaven 34, 5550 Langeskov - 6610 7510 /2121 1145 HON@tdcadsl.dk Elisabeth Rasmussen, n.fmd., Lerhusene 2, 5330 Munkebo - 6597 4049 ebr@post.tele.dk

KIRKEVÆRGE Bent Ole Walther, Oldermandsgyden 74, 5320 Agedrup - " 6610 9480 2363 9480 (mobil)

Nr. 73 - dec. 2006

MENIGHEDSRÅDSMØDER Næste menighedsrådsmøde er torsdag d. 14. december kl. 17.0019.00. Menighedsrådsmøder afholdes i Sognegaarden, Agedrupvej 12. Dagsorden vil være til gennemsyn på kirkekontoret en uge før.

Brug nu Kirkebilen! Er du ikke så let til bens eller har du ikke lyst til at gå ud efter mørkets frembrud, så er du altid velkommen til at bruge kirkebilen. Taxa henter dig gratis på din bopæl og bringer dig siden trygt tilbage efter gudstjenesten eller arrangementet. Kontakt blot: Sekretær Ida Hartmann-Petersen, kirkekontoret i Sognegården, Agedrupvej 12 på tlf.: 6610 8357. Kontortid tirsdag og onsdag kl. 13.00-15.00, og fredag kl. 10.0015.00. Du vil så få udleveret en taxabon. Vi glæder os til at se dig/jer. Med venlig hilsen Menighedsrådet