Tema: Udvikling i kirken
være, at der er noget galt med kornet, han spreder. Når folk afviser os, så er det let at konkludere, at folk bare ikke interesserer sig for Gud og Jesus. Men hvad nu, hvis vi tager fejl? Måske ville de elske Gud og Jesus, hvis vi havde formået at vise dem, hvad Gud og Jesus i virkeligheden står for.
ting. Da hans kritikere sagde, at det var i ledtog med den onde selv, at han uddrev dæmoner og helbredte syge, afviste Jesus det og brugte anledningen til at understrege det, han hele tiden havde sagt: ”Men hvis det er ved Guds ånd, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer“ (Matt 12,28).
DEN GODE NYHED OM HVAD? Ved Jordan-floden stod en mand i mærkeligt tøj og talte til en forsamling. Han hed Johannes. Han talte højt for at overdøve lyden af det fossende vand. Hans tøj var mærkeligt, fordi han ville skille sig ud, på samme måde som Gud i sin tid havde udvalgt det jødiske folk til at skille sig ud. Han sagde: ”Omvend jer.“ Det var en udfordring til at stoppe op og vælge en ny retning for deres liv. Begrundelsen, han gav, var den korteste, mest koncise og præcise formulering af evangeliet, der gives i Det Nye Testamente: ”Himmeriget er kommet nær!“ (Matt 3,2). Selv om vi kender formuleringen, så er det en underlig idé for os, når vi tænker nærmere over den. Kan Himmeriget da flytte sig? Er det mobilt? Kan det rejse væk og så komme tilbage til os igen? Det var da en underlig måde at sige det på. Det havde givet meget mere mening for mange af os – og for de forestillinger vi har om Himlen – hvis Johannes havde sagt: ”Omvend jer, for så kan I komme i Himlen!“ Det er formodentlig sådan mange kristne forstår teksten, når de læser den. Jeg tvivler dog på, at det er dét, Johannes Døberen virkelig mente. Efter Johannes Døberen kommer Jesus fra Nazareth ind i fortællingen, og han fortsætter med at forkynde evangeliet på nøjagtig samme måde som hans fætter: ”Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!“ (Matt 4,7) Vi kan have alle mulige forestillinger om, hvad ”evangeliet“ er – hvad de gode nyheder er – men for Jesus var det først og fremmest ”evangeliet om Riget“ (Matt 4,23). Bjergprædikenen handlede om Riget, og hans lignelser handlede om Riget. Alt han gjorde for de syge, de fattige og de lidende var for Rigets skyld. Hans egen lidelse og død grundfæstede Riget og viste Djævelen døren (Joh 12,31). Dette var de gode nyheder, for hvor Guds Rige er, sker der nemlig fantastiske
DEN GODE NYHED OM HVEM? Nyheden om Riget er selvfølgelig også en nyhed om Rigets konge. Der var en grund til, at de kaldte Jesus for ”Kristus“. Det var ikke et navn, men en titel. Det svarer til at sige Kong Jesus. Evangelieberetningerne går langt for at banke denne pointe ind i hovedet på sine læsere. Hvem anden end hele skaberværkets Konge kan sove roligt, selv om stormen raser og bølgerne slår mod båden? Og som disciplene også spørger, hvem ellers kan med et enkelt ”shhh“ få uvejret til at falde til ro? (Matt 8,27) Ét ord, og sygdommene adlyder ham, som soldater adlyder deres sergent (Matt 8,8). Dæmonerne kaster sig til jorden for ham af frygt (Luk 8,28). Synder tillader han sig at tilgive (Luk 7,49). Selv Sabbatten er han Herre over (Matt 12,18). Evangeliet om Riget er evangeliet om, at Jesus er Kongen. Hvis han er konge, så betyder det, at enten er de andre konger slet ikke konger, eller også er deres nøgler bare til låns. Da Jesus står overfor Pilatus, forklarer den romerske politiker ham, at det er ham, som bestemmer. Jesus påpeger, at dér tager han fejl: ”Du havde ikke nogen som helst magt over mig, hvis ikke det var givet dig ovenfra“ (Joh 19,11). Hverken Herodes eller Pilatus var den egentlige konge. Jesus var kongen, som der også kom til at stå på skiltet over hans hoved, da han blev korsfæstet (Mark 15,26). Det var Gud, som var kongen, og med Jesus kom hans Rige til vores verden.
ET EVANGELIUM FOLK (FAKTISK) VIL HØRE Det er ikke altid, vi har fortalt evangeliet, sådan som Jesus fortalte det. Når vi siger til mennesker, at de kan komme i Himlen bare ved at tro, så glemmer vi det vigtigste: At Himlen allerede er kommet til os. Guds rige er brudt ind i vores faldne
19
verden. Det er derfor Paulus kan opmuntre os til at takke Faderen, som ”friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige“ (Kol 1,13). Dette må ikke misforstås. Vi skal huske, at alt, som skal ske, endnu ikke er sket. Vi skal ikke have falske forestillinger om at være udødelige eller syndfri. Men vi må aldrig glemme, at Riget er nært. Hvor Guds rige er, sker der fantastiske ting. Kirkens opgave er at realisere Riget i verden, ligesom Jesus gjorde. Det er derfor Kirken kaldes Kristi legeme. Vi repræsenterer Jesus i verden indtil hans komme. Det er ikke vanskeligt at finde situationer i vores nære omgangskreds, hvor ”Guds rige er nær“ er en god nyhed. Vi har også syge og fattige, som har brug for helbredelse og omsorg, tilgivelse og kærlighed. Når vi lader denne vision for verden synke ind, og når vi forstår, at dette er, hvad Bibelen har at sige om evangeliet, så vil vi også opdage, at folk bare venter på at høre det. Tidligere har vi lagt mest vægt på ”livet efter døden“, måske endda talt om ”et bedre sted“, som om dette var det vigtigste, Jesus havde på hjerte.
Men det, mange folk længes mest efter at høre, er, at Gud interesserer sig for verden lige nu, og at Himmeriget faktisk er nært (ikke ”fjernt“). Jeg ser rigtig mange mennesker, som allerede gør en aktiv indsats for at forbedre verden, men som ikke tror på Gud. De skulle bare vide, hvor tæt Jesu vision faktisk er på deres egen! Deres længsel efter en bedre verden hænger perfekt sammen med, hvad Jesus kom for at gøre, og hvad han satte i gang med den kristne bevægelse. Guds rige er svaret på deres bønner. Havde vi kunnet fortælle dem det – og ikke mindst demonstrere det – så er jeg sikker på, vores budskab havde fået en bedre modtagelse blandt rigtig mange.
Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015