Forskningsprojekt Frik PiK (Frikadelle-Pris i Kantinen)

Observationelt studie af fluktuerende priser på en madret (Hr.-og-fru-Danmark-menuen).

(Fedder et Wethelund)

Forfattere:

Markus Hedin Fedder, Stud. med., tidligere medarbejder i Kasper Lykke Wethelund, Stud. med., tidligere portør, assistent til forskeren.

Sponsorer:

Desværre ikke nogen.

Baggrund:

Grundet diverse tragiske begivenheder (læs: krigen i Ukraine og øl til 12 kr. i Umbilicus) går vi alle og er bekymrede for vores personlige økonomi. Som studerende kan dette fylde ekstra meget, og truslen om at skære i SU’en hænger over os som en optrukket guillotine. Dette studie vil derfor undersøge, om vi bruger vores penge optimalt, når vi tager i matematisk kantine, for at erstatte den madpakke, der ligger, glemt og forladt, i køleskabet derhjemme.

Hypotese:

Matematisk kantine ændrer prisen på den samme frokostret dag for dag, tilsyneladende tilfældigt.

Metode:

I dette studie vil vi undersøge udsvingene i prisen på frokostretten: 2 frikadeller, et hvidt brød, 5 rødbeder samt en variable, for at undersøge for mulige

Forsøget vil udelukkende blive udført på de dage hvor Fødder ikke har medbragt madpakke, samt er sulten efter frikadeller. Da dette sker på tilsyneladende tilfældige tidspunkter, ser forsøgsgruppen ikke nogen mulighed for bias. Forskningsprojektet vil løbe fra 17/2 2022 til bacheloren er færdig (senest januar 2024) eller ved 100 indtagne frikadellemadder (altså 200 frikadeller).

Forsøgets målinger registreres i Excel og data vil derefter blive analyseret i RStudio.

Etiske overvejelser:

Der er desværre ikke søgt tilladelse til forsøget ved hverken Videnskabsetisk Komité eller Matematisk Kantine. Vi har derfor besluttet at fortsætte dette forsøg under formodet samtykke. Indvendinger mod dette kan ske ved henvendelse til protokollens forfattere.

Igennem de sidste 25 år har mere end 50 lande ændret lovgivningen, så det er lettere at få en abort!

Danmark har haft ret til lovlig og sikker abort siden 1973. Det betyder, at en kvinde over 18 år må få en abort frem til udgangen af 12. graviditetsuge uden at give en grund.

USA kan ikke være med til at fejre 50 år med fri abort. De fik ligesom Danmark retten i 1973, men efter omgørelsen af Roe v Wade i juni 2022 blev det op til de enkelte delstater at afgøre, om abort skal være lovligt eller ej

Men vi skal faktisk ikke helt til USA for at se en skræmmende udvikling →

ACUTA markerer vi d. 8. marts ved at fejre, at Danmark har haft fri abort i 50 år

På færøerne er der ikke fri abort. Der er netop kommet et borgerforslag i DK om at tillade færinge at komme til DK og få en abort uden dansk CPR – lige nu skal de nemlig have dansk CPR for at få lov

Retten til fri abort må vi ikke tage for givet!

I Polen blev abort ulovligt i 2021. Det er nu kun tilladt ved incest, voldtægt eller hvis kvindens liv er i fare

Kvindedagen er lige rundt hjørnet, og derfor skal det selvfølgelig dedikeres nogen sider i månedens ACUTA til kvinder indenfor medicin som har inspireret, bedret og reddet utællelige menneskeliv gennem sit arbejde. Så hvis du nu blev snydt for Medicinsk historie som valgfag på 5. semester, eller bare vil imponere den søde pige eller fyr til faglig bar med sin dybdegående interesse for, og kundskab om, kvinder i medicin, har du kommet til rigtig sted.

Vi skal helt tilbage til oldtiden for at møde første inspirerende kvinde. Metrodora var den første kvinde til at skrive et omfattende medicinsk værk. Hendes tekster omhandler uterus og hvordan den er kilden til de fleste kvindesygdomme, diskuterer konception og kontraception og fødsel. Og selvfølgelig emner som kærligheds-elixirer og kosmetik. Man kan takke hende for (meget tidlige) versioner af spekulumet, tamponer og livmorhals-kirurgi. Passende nok betyder navnet hendes “the gift of uterus”. Snak om at være født til sit arbejde.

VIRGINIA APGAR (1909-74)

De fleste der har knoklet sig gennem 11. Semester og den infamøse OSCE-eksamenen, kender godt til APGAR-scoren. Men hvis man nogen gang har undret sig over hvorfor man valgte at bruge ”apparance” i stedet for det lidt mere beskrivende ”skin colour”, så er årsagen at de 5 ting man vurderer ved en nyfødt, passende skulle være et akronym for kvinden som opfant scoring-systemet, nemlig Virginia Apgar (Apparance, Pulse, Grimace, Activity, Respirations). Hun var en pionér indenfor anæstesiologi, og hun bidrog til at få det anerkendt som et eget medicinsk speciale. Hendes scoring-system har bidraget til at drastisk reducere spedbarnsmortalitet over hele verden siden 50’erne.

FRANCOISE BARRÉ-SINOUSSI (1947-)

Francoise var fra ung alder interesseret i naturvidenskab, men kom fra beskedne kår, og var nødt til at vælge en billigere uddannelse end medicin. Hun begyndte at arbejde på det anerkendte Pasteur institut frivilligt, men arbejdet sig op og blev en del af en forskningsgruppe som studeret retrovirus i forbindelse med cancer. I en alder af kun 36 identificerede hun HIV som årsagen til AIDS. Hendes arbejde førte til at man lavet en blodprøve som kunne detektere infektionen og ultimativt til den antiretrovirale medicin der i dag holder AIDS patienter i live. Hun har dedikeret hele sit liv til at sprede kundskab om HIV og AIDS, og var med til at stifte ”The International AIDS Society”. Hun fik Nobelprisen i medicin i 2008 for sit arbejde.

NIELSINE NILSEN (1850-1916)

Den første kvindelige læge OG akademiker i Danmark blev færdiguddannet i 1885. Det var Nielsines ansøgning til Københavns universitet der åbnet op for at kvinder måtte universitetsuddanne sig i Danmark, dog ikke uden modstand. Hun blev blandt andet mødt med kommentarer som at en kvindes æggestokke ikke kunde udvikle sig samtidig med hendes hjerne. Hun drømte om en karriere som gynækolog, men mødte modstand fra landets eneste daværende gynækolog der hindrede hende i at få fast ansættelse. I stedet blev hun praktiserende læge, og engagerede sig i at kæmpe for kvinders rettigheder frem til sin død i 1916.

Negin Jaafar

Den sidste på kvinde på listen er en meget passende tilføjelse i dagens anledning eftersom forfatteren af denne tekst først stiftet bekendtskab med dansk-kurdiske gynækolog Negin Jaafar til Faglig dag i 2020, da hun holdt et meget spænende oplæg om ære og skam, og om en kultur hvor et hvidt lagen på bryllupsnatten kan betyde din død. Hun har viet sit liv til at hjælpe utallige kurdiske kvinder og mænd både i Danmark og udlandet der ikke har kunnet få information om sex og samliv andre steder. Enten det er gennem information om mødommen, onani og oralsex på sin youtube-kanal, ved at holde foredrag og skrive artikler på kurdisk, eller svare på desperate Facebookhenvendelser fra kvinder der er bange for at bringe skam over sin familie hvis det ikke er en blodplet på lagenet efter bryllupsnatten. Og til trods for daglige anonyme trusler fortsætter hun, fordi hun ved at hun har reddet både menneskeliv og ægteskab gennem sit arbejde.