Churchill-citater - læseprøve by Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen

Jan Hedegaard

Udvalgt, oversat og kommenteret af

JAN HEDEGAARD

WINSTON S. CHURCHILL var ordkunstner. Han talte i overskrifter og gjorde sine ord til ordsprog. I krigsåret 1940, hvor Storbritannien reelt stod alene overfor den tyske krigsmaskine, talte han kampmodet op hos sit folk. På trods af krige og politisk strid mobiliserede Churchill sit land og hele den frie verden med sin humor og slagfærdighed. Dette udvalg af citater skildrer Churchill i sjov og alvor, nogle gange åndrigt, nogle gange nedrigt, men altid veltalt. Citaterne er udvalgt, oversat og kommenteret af Jan Hedegaard, som også giver en introduktion til Churchills liv. JAN HEDEGAARD har været Churchill-fan, siden han var 7 år – og journalist på Berlingske i mere end 20 år. Her har han blandt andet skrevet portrætter, features og kulturhistoriske artikler. I en årrække var han desuden redaktør af det satiriske årshæfte Blæksprutten.

ORDRIGT, ÅNDRIGT & NEDRIGT

LINDHARDT OG RINGHOF

CMYK

CHURCHILL CITATER Ordrigt, åndrigt og nedrigt Udvalgt, oversat og kommenteret af

Jan Hedegaard

Lindhardt og Ringhof

C H U RC H I LL - C I TAT E R

Arbejdet med denne lille bog tilegnes min kone, Fines. Hun tog det pænt: »Nu har jeg så også i en – heldigvis begrænset – periode prøvetat leve sammen med Winston Churchill.« Jan Hedegaard, 2015

»Come in, come in, but tell me of no great affairs of State. There are none. There is only a great state of affairs.« Winston Churchill, 1951

C H U RC H I LL - C I TAT E R

FOROR D

FORORD Ladies and gentlemen: Sir Winston Churchill! Når vi tænker på Winston Churchill, tænker vi oftest på den ældre, pensionsmodne mand i nålestribet habit med vest, prikket butterfly og cigar, der i en alder af 65 år ufortrødent trådte til for at bremse Nazitysklands fremmarch og for at rejse Storbritannien til at vinde den storkrig, som han selv længe havde advaret om ville komme. Man glemmer ofte, at Churchill allerede havde kæmpet i fire krige inden da, at han ud over at have været soldat, til han var 50 år, havde været politiker og parlamentsmedlem et helt voksenliv, tilmed minister i flere omgange, og dertil primært levet af at være journalist og forfatter siden slutningen af 1800-tallet. Da Churchill blev født i 1874, havde dronning Victoria endnu 27 år tilbage på tronen, Charles Dickens var død kun få år forinden, men stadig en stor, samtidig forfatter, der havde efterladt et livsværk af sociale romaner fra den engelske industrialisering, og Jack the Ripper spredte rædsel i Londons gasbelyste gader, mens Churchill var

C H U RC H I LL - C I TAT E R

en lille dreng. Han var barn af Victoria-tiden og det vidtstrakte britiske imperium. Formet af et skrapt – til tider brutalt – undervisningssystem, som han i øvrigt ikke kunne udstå, og når han skrev – eller dikterede – var det med en vældig ballast af klassisk dannelse, krigserfaringer og politisk håndværk. Han blev døbt Winston Leonard Spencer-Churchill, først var han soldat og derefter politiker, fra han var 26 år, og premierminister i Storbritannien 1940-1945 og igen 19511955. Han blev en af det 20. århundredes største statsmænd. Mere end nogen anden skylder Storbritannien og Europa ham sin frihed og sit demokrati. Han var altså politiker, kriger, adelsmand og statsmand foruden journalist, forfatter, billedkunstner, levemand, showmand, ægtemand og familiefar. Et renæssancemenneske af en kaliber, som man end ikke på Churchills tid troede eksisterede mere. Churchill var født ind i det britiske aristokrati og direkte efterkommer af den første hertug af Marlborough af Spencer-familien. Churchills far, Lord Randolph Churchill, var en karismatisk konservativ politiker, der blandt andet var finansminister, og hans mor, Jennie Jerome, var af velstående amerikansk familie. Som ung officer tjente Churchill blandt andet i imperiets juvel, Indien, i Sudan og Ægypten. I Den Anden Boerkrig i Sydafrika var han krigskorrespondent for britiske aviser, og han opnåede berømmelse ved i alle tilfælde at skrive om sin heroiske krigsdeltagelse. Churchill var en frontfigur i britisk politik i 50 år, og han havde adskillige ministerposter og politiske lederstil-

FOROR D

linger. Før Første Verdenskrig var han formand for handelskammeret, indenrigsminister og marineminister. Det sidste indtil det katastrofale militære nederlag ved Gallipoli, hvorefter han måtte træde tilbage. Han prøvede i en alder af 40 år at reparere sit renommé ved i en periode at gøre officerstjeneste på vestfronten i Nordfrankrig, hvor han fik kommandoen over en skotsk bataljon. Da Churchill efter krigen vendte tilbage til politik, blev han minister flere gange i løbet af 1920’erne – blandt andet minister for krig, luftfart og kolonierne. Han var finansminister i Stanley Baldwins konservative regering 1924-1929, hvor det faldt i hans lod at føre pundet tilbage til guldindløseligheden, hvilket var en katastrofe, medførte deflation og satte britisk økonomi under svært pres. Ydermere havde Churchill svigtet det konservative parti og skiftet til de liberale, for derefter senere at vende tilbage til de konservative igen, og det var der mange, der ikke glemte og aldrig tilgav. Ikke før 1945. Tilsvarende upopulær var Churchills modstand mod at lade Indien løsrive sig fra britisk herredømme samt hans modstand mod, at Edward VIII skulle abdicere i 1936 på grund af majestætens forbindelse med den amerikanske Mrs. Simpson. Hun havde allerede været gift én gang og var gift igen, da hun traf den daværende prins af Wales, og affæren med den britiske tronarving fik hende til atter at lade sig skille. Hos et flertal af samtidige meningsdannere og i størstedelen af befolkningen blev det opfattet som så upassende, at man ikke mente, det var den britiske konge værdigt.

C H U RC H I LL - C I TAT E R

I 1930’erne var Churchill politisk ude i kulden – »in the wilderness« kaldte han det selv – samtidig med at han blev mere og mere opmærksom på oprustningen i Tyskland og på Hitlers hensigter, og han gjorde det til sin politiske mission at gøre opmærksom på denne og advokere for, at også Storbritannien oprustede, så landet ikke ville stå uforberedt i en kommende storkrig. Ved Anden Verdenskrigs udbrud blev Churchill igen marineminister, og da Neville Chamberlain et halvt år senere trådte tilbage, greb Churchill 10. maj 1940 magten og posten som premierminister. Siden også forsvarsministerposten. Fordi han ikke kunne komme i tanke om nogen bedre end sig selv til at redde Storbritannien og verdenssamfundet. Det var, som om hele hans livsforløb havde bygget ham op til dette afgørende øjeblik, hvor han træder ind på verdensscenen og redder Storbritannien og de vestlige demokratier fra deres hidtil største trussel. Med sin veltalenhed mobiliserede han i taler og radiotransmissioner Storbritannien til igen at stå sammen og til at genfinde kampviljen. Han afviste urokkeligt nederlag, overgivelse eller en forhandlet fred som muligheder, og i stedet nærede han briternes kampånd specielt i det svære første krigsår, hvor Storbritannien og Det Britiske Imperium stod alene mod den nazistiske krigsmaskine. Churchill fulgte undervejs krigen i alle detaljer, analyserede og kom med ideer, arbejdede diplomatisk på at finde allierede og holde sammen på alliancen. Ikke alene planlagde han krigen, men han begyndte også at tage hul

FOROR D

på tiden efter. Forgæves prøvede han at råbe amerikanerne op og advare mod, at Stalin og Den Røde Hær fik underlagt sig en alt for stor del af Europa. Men Roosevelt var døende og hørte ham ikke. Flere gange var han selv tæt på at falde død om af det enorme pres, stress og hjerteproblemer. Men som han havde lovet, fortsatte han som premierminister, til Nazityskland var definitivt besejret i 1945. Og selv da havde han helst fortsat. Efter krigen tabte de konservative det første valg, og Churchill blev oppositionsleder. Hans parti vandt valget igen i 1951, hvor han indledte sin anden periode som premierminister, indtil han af helbredsårsager og alderdomssvækkelse måtte trække sig definitivt tilbage i 1955 i en alder af 80 år. Ved sin død 24. januar 1965 blev han af dronning Elizabeth tilstået en statsbegravelse, og i den deltog det hidtil største antal statsoverhoveder, verden havde set. Så sent som i 2002 blev han ved en afstemning i Storbritannien udråbt til »alle tiders største brite«, og han betragtes i almindelighed som en af de mest indflydelsesrige i britisk historie. Det er den mands ord, vi møder i denne bog, i alvor og i sjov, nogle gange åndrigt, nogle gange nedrigt, men oftest veltalt. Churchill var ordkunstner. Han tog veloplagt ordet på ordet, stillede dem op i slagorden og legede med dem. Han talte i overskrifter og gjorde sine ord til ordsprog. Churchills kreative sprog gav nyt liv til gamle ord og udtryk og gav det engelske sprog helt nye ord.

C H U RC H I LL - C I TAT E R

Han opfandt navne og begreber som »The Battle of the Bulge«, der er den engelsksprogede betegnelse for Ardennerslaget. Han indførte begrebet »minimum standard« og »naval holiday«. Når han ikke kunne finde de ord, han havde brug for, opfandt han nye: paintatious, improvose, namsosed, bottlescape etc. Ved hans store hus i Kent, Chartwell, hed hønsehuset »Chickenham Palace«, og hans chauffør, Bullock, kørte »Bullock-kareten«. Han kaldte den græske premierminister Kanellopoulos for »Can’tellopoulos«, og han gjorde navnet på den norske nazistleder, Quisling, til et begreb. En quisling er også i dag en landsforræder. Dette er en bog om Churchills humor og om de tale gaver, der var helt afgørende for, at han blev alle tiders største englænder. Churchill var ikke en politisk stand upper, men han brugte talentfuldt og spontant sin slagfærdighed og sin humor i krig og i personlige og politiske kriser. Churchills taler, fyndord, bevingede ord, rappe replikker, visdom og alt det andet, han skrev og sagde, findes – opdager man, når man begynder at lede – i mange forskellige grader af forvanskning. I denne bog er det tilstræbt, at oversættelserne baserer sig på Churchills ord i deres mest oprindelige og originale form. I de tilfælde, hvor det er skønnet ønskeligt – og hvor det har været muligt – er tekster og citater tidsfæstet og sat ind i en forklarende sammenhæng. Når appetitten på mere Churchill indfinder sig, findes der en detaljeret biografi i kapitlet »Fra bulldog til løve«.

FOROR D

Hvis det ikke rækker, er der en litteraturliste bagest i bogen til inspiration og videre læsning. Her findes de bøger, der primært har dannet grundlaget for denne bog. Jan Hedegaard juli 2015

C H U RC H I LL - C I TAT E R

Indhold

Godt ord igen

Churchill skærer igennem

Fægtemesteren

Churchill som debattør

Nu bli’r det privat

Churchill på hjemmebane

Erindringer

Muntre tilbageblik

Gode råd

Churchills visdom

Imperiet slår igen

Churchill trækker nazikortet

111

I ndhold

This Means War!

Churchill i krigshumør

Fra bulldog til løve

Churchills forunderlige liv i ét kapitel

Løven brøler

Churchill taler

De apokryfe

De bedste citater, Churchill aldrig har sagt

De sidste ord

Churchill tager afsked

129

157

213

229

239

Anvendte bøger og cd’er 245 Billedfortegnelse 247 Navneregister 249

C H U RC H I LL - C I TAT E R

G OD T OR D IGE N

GODT ORD IGEN Churchill skærer igennem

»(Som politiker) bestræber jeg mig på altid at kunne fortælle, hvad der sker i morgen, næste uge, næste måned og næste år – og på bagefter at kunne forklare, hvorfor det alligevel ikke skete.« (1902) »I krig kan man kun blive slået ihjel én gang, men i politik mange gange.« Churchill sagde det i 1904 i forbindelse med, at han forlod det konservative parti for at gå over til de liberale. »Jeg har altid noteret mig, at hver gang en venstreorienteret bliver imperialist, så sker det på den mest brutale måde.« (1901)

C H U RC H I LL - C I TAT E R

»Det er det hidtil eneste eksempel på en rotte, der svømmer over på den synkende skude.« Sagt i 1905, da Churchill hørte om et konservativt parlamentsmedlem, der ville stille op for det liberale parti. »Mr. Chamberlain elsker arbejderne. Han elsker at se dem arbejde.« Sagt i 1905 om Joseph Chamberlain (far til Neville Chamberlain), der var liberal og en tidlig mentor for den unge politiker Winston Churchill. De endte med at blive uenige om frihandel. Joseph Chamberlain gik ind for afgifter for at beskytte de britiske godsejeres høje priser på korn, mens det var vigtigt for den brede befolkning, at de kunne få billigere fødevarer af det korn, som det nu var økonomisk overkommeligt at fragte til Storbritannien. Gamle Chamberlain tog adelens parti, mens Churchill tog den jævne befolknings parti. »Det er altid forbundet med store vanskeligheder, når man er slået ind på den forkerte vej, at vide præcis, hvornår man skal holde op.« (1911) »De, der taler for revolution, må i sidste ende selv forberede sig på guillotinen.« (1912)

G OD T OR D IGE N

David Lloyd George, walisisk parlamentsmedlem for de liberale, stod i en af Underhusets telefonbokse og stak hovedet ud, da han så Churchill. »Winston, lån mig en penny. Jeg skal ringe til en ven.« Churchill stak den ene hånd i lommen og fandt en mønt frem: »Her, David, har du en sixpence. Så kan du ringe til alle dine venner.« »Når man ikke skulle have noget gjort, så var Arthur Balfour den bedste til opgaven. Ingen nåede op på hans niveau.« Churchill betroede det til David Lloyd George. »Han er en af den slags talere, om hvem det kan siges, at han ikke aner, hvad han vil sige, når han rejser sig, at han ikke aner, hvad han siger, mens han taler, og at han, når han sætter sig igen, ikke aner, hvad han har sagt.« Om admiral Lord Charles Beresford, par la mentsmedlem for de konservative. »Faretruende situationer, som afværges, og problemer, der overvindes, før de bliver kritisk, får aldrig anerkendelse. Spist brød er hurtigt glemt.« (1919)

C H U RC H I LL - C I TAT E R

»Jeg vil hellere legalisere homoseksualitet end anerkende bolsjevikkerne.« (1919) »Efter hver krise gik kejseren (den tyske) lidt efter lidt i spåner. Nederlag fik ham til at flygte, revolution fik ham til at gå af, og da han levede i eksil, giftede han sig igen.« »I Rusland kalder man nu en mand reaktionær, hvis han ikke bryder sig om at blive bestjålet og få sin kone og sine børn myrdet.« (1919) I 1922 i forbindelse med premieren på George Bernard Shaws stykke Saint Joan om Jeanne d’Arc sendte Shaw Churchill et telegram: »Reserverer to billetter til Dem til førsteopførelsen. Kom, og tag en ven med – hvis De har en?« Churchill kvitterede for modtagelsen med et returtelegram: »Kan umuligt være til stede den første aften. Kommer gerne til opførelsen den anden aften – hvis der er en?« »Ingen er mere beskeden end Mr. Attlee, men han har nu også meget at være beskeden over.« Om Labour-lederen Clement Attlee.

G OD T OR D IGE N

»Vi har altid ment, at irerne var en smule sære. De nægter at være englændere.« Churchill, da han hilste på Charlie Chaplin: »De er min femtemest foretrukne skuespiller. De fire første er Marx Brothers.« »Han er en fantastisk komiker – bolsjevik rent politisk – og behagelig at tale med.« Churchill i 1924 om Charlie Chaplin. »Jeg nægter at være fuldstændig upartisk i forholdet mellem brandvæsenet og en ildebrand.« Kommentar til generalstrejken i 1926. I 1928 tilbød Churchill amerikaneren Alfred E. Smith, der fire gange blev valgt til guvernør i staten New York, nedenstående slogan: »Al for all, and all for Al.« De brugte det ikke. Mærkeligt nok. »Det bedste bevis på Guds eksistens er eksistensen af Lenin og Trotskij. De hører begge til i helvede.« (1929)

C H U RC H I LL - C I TAT E R

»Se engang den gode mand. Han ignorerer fuldstændig de fordele, Vorherre har udstyret ham med.« Churchill, da han i Underhuset ser et ældre medlem kæmpe med sit hørerør for at fange en talers indlæg. »Det bedste argument mod demokrati er fem minutters samtale med en gennemsnitsvælger.« Churchill, må vi huske, var hele sit liv fortaler for demokrati og nationers og den enkeltes frihed. »Jeg har altid formået at tilpasse mig nye grader af luksus uden at klynke eller klage. Det er en af mine mere vindende sider.« »Han besidder alle de dyder, som jeg afskyr, og ingen af dem, som jeg beundrer.« Sagt om enten Stafford Cripps, parlamentsmedlem for Labour, eller Edwin Scrymgeour, parlamentsmedlem for afholdspartiet The Scottish Prohibition Party. Man kan ikke kurere kræft med en afstemning. Det, der er brug for, er et middel.« (1930)

Jan Hedegaard

Udvalgt, oversat og kommenteret af

JAN HEDEGAARD

ORDRIGT, ÅNDRIGT & NEDRIGT

LINDHARDT OG RINGHOF

CMYK