1066 – Tidsskrift for historie
Nr. 3 2012
Selvejets sociale konsekvenser Af Bo Fritzbøger, lektor, dr.phil., SAXO-Instituttet, Københavns Universitet Asbjørn Romvig Thomsen: Lykkens smedje? Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling 1750-1850. Landbohistorisk Selskab 2011. 391 s. 278 kr.
A
sbjørn Romvig Thomsen har skrevet en fremragende bog om betingelserne for social mobilitet og stabilitet i det tidligt moderne danske landbosamfund. Bogen er en vellykket bearbejdning af forfatterens ph.d.-afhandling, og den fortjener virkelig at komme ud til en bredere kreds. Undersøgelsen, der ligger til grund for bogens velskrevne fremstilling, er mikrohistorisk. Den drejer sig konkret om beboerne i de tre sogne Junget, Torum og Selde i det nordlige Salling gennem en hundredårsperiode fra 1750. Men i modsætning til de fleste mikrohistorikere undslår Thomsen sig fra valget mellem at skrive enten en indfølt skildring af fortidig levevis eller en socialhistorisk analyse af statistiske hovedlinjer. Han formår faktisk at give kvalitative perspektiveringer af sine grundige kvantitative analyser på måder, så det giver afhørende ny indsigt. Det er forfatterens målsætning at undersøge, ”hvordan de enkelte livsbaner blev bestemt, og dermed afdække, hvad der lå bag den sociale mobilitet og den sociale stabilitet på det individuelle niveau” (s. 15). Og det vel at mærke i en periode præget af gennemgribende forandringer af samfundets grundstrukturer. Det var i årene mellem 1750 og 1850, at fæsteforholdet de fleste steder afløstes af selveje, mens der
parallelt skete en kraftig vækst i såvel folketal som produktion og omsætning. Og med selvejets indførelse åbnede der sig helt nye muligheder for overførsel af kapital mellem generationerne. Grundlaget for bogens analyser er en relationel database med informationer om ikke færre 5.600 identificerede enkeltpersoner. Den indeholder oplysninger om personernes økonomiske forhold, sociale relationer, væsentlige livsbegivenheder samt kendte personlighedstræk. Det er altså muligt i databasen at foretage både synkrone undersøgelser af sociale relationer og netværksdannelser og diakrone analyser af eksempelvis forskydninger i økonomisk formåen og sociale status mellem generationer. Og det er på grundlag af afbalancerede refleksioner over resultaterne fra forespørgsler i denne database, at forfatteren formår at kaste nyt lys over variationsbredden og mulige sammenhænge i det danske landbosamfunds sociale dynamik, som det kun er muligt at indkredse, hvis det som her sker i en konkret historisk kontekst. Statistiske tendenser får som nævnt kød og blod gennem eksemplariske skildringer af eksempelvis den sociale deroute, handelsbonden og udvandreren. I forhold til det øvrige Danmark slog befolkningstilvæksten på grund af udvandring sent
41