Branchemagasinet UDKOM 03 | 2016

Page 9

Gry Bak Madsen: »Jeg tror, rigtig mange får øjnene op for den her branche på grund af uddannelsen«

»Vi har jo hørt meget om, at vi snart lever i den papirløse tidsalder, hvor vi aldrig mere får brug for det trykte, fordi vi kan få alt digitalt. Men det passer jo ikke. Det kan jeg se hver eneste dag her på stedet, hvor vi laver trykte fotobøger, blade og et hav af andre trykte ting,« siger Gry Bak Madsen og tilføjer: »Selvom vi gør tingene mere og mere simple, så vil der stadig skulle stå nogen og betjene maskinen, tror jeg.« Bo Christensen er enig: »Man vil miste overblikket i produktionen, hvis man ikke tilbyder uddannelsen,« siger Bo Christensen. »Så vil virksomhederne selv skulle tilbyde den oplæring til nye ansatte. Arbejdsstyrken vil jo så gå over til at være ufaglært, og det vil jeg tro, vil blive et problem.« Hans chef giver ham ret. Som LaserTryk.dk’s produktionschef følger Jesper Froberg elevernes arbejde tæt. »Gevinsten ved at have elever er, at de får mere teknisk viden og en større viden om hele processen end ufaglærte ansatte. De

UDKOM maj 2016

bliver sat ind i det hele lige fra ide til det færdige produkt. Det gør, at de sætter en større ære i det, de laver, og det gør produktet meget bedre,« siger han. Jesper Froberg er heller ikke tilfreds med, at ingen af skolerne har valgt at udbyde uddannelsen til næste år. »Jeg synes ikke, det er fair, at de ikke udbyder uddannelsen. For branchen kommer til at eksistere mange år endnu. I færre, men større virksomheder. Og jeg tror stadig, branchen kommer til at eksistere om 50 år.« Han tilføjer dog, at eleverne skal være mere villige til at flytte efter arbejdspladserne, end de er i dag: »Udfordringen er, at branchen er blevet så lille, at der ikke længere ligger et trykkeri lige henne om hjørnet. Derfor skal eleverne ofte flytte langt for at få en læreplads, og det kan godt være svært at få dem til. « Gry Bak Madsen kigger på en skærm med kommende ordrer til den digitale printer. Hun forstår godt, hvis skolerne har svært ved at finde penge til at

købe de dyre maskiner og derfor er fristet af at droppe uddannelsen. »Men så vigtigt er det heller ikke med nyt udstyr. På min skole var der en del gamle maskiner, hvilket gør, at man får en bedre forståelse af, hvad det egentlig er, man laver. For eksempel var der en gammel offsetmaskine, som kun kunne trykke med en farve ad gangen, men så får man jo en rigtig fin ide om, hvad der foregår inde i den. Så det er også fint nok at bruge gammelt udstyr,« siger Gry Bak Madsen. Bo Christensen tror, at det vil blive sværere at få kvalificeret arbejdskraft i branchen, hvis uddannelsen som grafisk tekniker skulle forsvinde: »Jeg tror, rigtig mange får øjnene op for den her branche på grund af uddannelsen. Det er nok de færreste, der fra folkeskolen tænker, ’jeg vil ud og lave skilte eller arbejde i et trykkeri.’ Så det er jo gode arbejdspladser, der ville få endnu mindre opmærksomhed, hvis uddannelsen forsvandt.«

GRAFISK TEKNIKER | VARRIGHED 3½ år.

| ADGANGSKRAV 9./10. klasse eller tilsvarende + karakteren 02 i dansk og matematik.

| ØKONOMI SU og elevløn.

| UDBYTTE Eleverne lærer teknisk at tilrettelægge, kontrollere og gennemføre produktionen af trykt kommunikation.

| s. 9


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.