Til Tro nr 1 2012 Seksualitet

20 12

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Seksualitet Kald mig bare handyman » 4 Seks KFS’ere på inspirationstur til Wales » 5 Til Tro på Borgen… » 6 Mere KFS, ja tak! » 10

her står du Opmuntrende inspirationstur til Wales

9 13

Tidligere KFS’er er i Folketinget

KFS’eren

3 4 7

Forskellighed er en styrke

Tema: Seksualitet

Sex er Guds opfindelse

15 16 20 21 23 27 30 31 Bøn

Musik

Så langt øjet rækker

Vi står alle på samme side

Singleliv - Hvordan og hvorfor?

Set, hørt & anerkendt

Bøger

Kandten kalder

Generalens

artikel · Seksualitet · 2012 · # 1 · TIL TRO

Leder

At sætte en dagsorden Af sekretariatsleder i KFS Lars Bjerregaard, lars@kfs.dk

Der er masser af grunde til, at kirken får dårlig presse. Historien viser med al ønskelig tydelighed, at kirken eller dens ledere ikke er ufejlbarlige. Journalister og historikeres opgave er at være kritiske og afdække sandheden, og det er ikke altid et kønt syn.

Vi oplever jo også fejlene og manglerne, men måske skulle vi turde angribe dem lidt mindre selvbebrejdende. Tag humoren med når du snakker kirke og kristendom, så det ikke bliver opstyltet, men virkelighedsnært.

Det er dog ærgerligt, hvis billedet af kirken altid er negativt. Og det er brandærgerligt, hvis vi stiller os i forsvarsposition og I vores tale om kirke og kristendom altid har en negativ indfaldsvinkel som ’ingen druk’ og ’ingen sex før ægteskabet’. Der er for mig at se ingen grund til, at det absolut skal være tilfældet. Der burde være positivitet nok at øse af til at opveje billedet.

Vi kan hver især italesætte vores Gudsforhold og øve os i ikke at privatisere de tanker, vi gør os. Nogle er mere udadvendte end andre og vil kommunikere på forskellige platforme på nettet eller andre steder. Samlet vil de positive historier forme en positiv dagsorden, udadtil såvel som indadtil, der kan tage brodden af mediemøllens selvforstærkende effekt, når der kommer en negativ historie.

Vi forstår som kristne helt grundlæggende vores tilværelse som meningsfuld. Vi er skabt af Gud, der vil, at vi skal være til. Vi er ikke bare et resultat af tilfældighedernes spil. Vi har en Gud, der har givet os løfter, som vi kan leve vores liv på. Vi er elsket af Gud og kan frit henvende os til ham.

Medier er flygtige, og i nyhedsstrømmen træder kun de mest dramatiske og konfliktfyldte nyheder frem. Her har journalisterne det nok lidt nemt med at ophidse os kristne, fordi vi ved, hvad vi mener og har vores meningers mod. Måske skulle vi vælge vores kampe og være bedre til at vende spørgsmålene rundt, så de får afsenderen til at tænke i stedet for at angribe. Afvæbnede får vi måske nemmere fokus fra det vigtige og rigtige til det vigtigste.

Vi kan godt lade Gud stå på mål – han kan klare det.

Her er positivitet til en hel menneskehed. Her er tryghed og tillid. Det er da om noget en positiv dagsorden. Men det kræver selvfølgelig, at vi folder det helt ud og omsætter det i vores daglige liv. Vi skal italesætte det, vi oplever for at sætte det som en positiv dagsorden.

Udgiver Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954 Abonnement Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkommen til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954

Redaktionen Gymnasiesekretær Kathrine Kofod-Frederiksen (ansvarshavende redaktør) Journalist Helle Bastrup (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Stud.hum.inf Mathilde Due Ørskov Stud.ling Vera Sønderby Jensen Stud.scient Simon Stark Sygeplejestuderende Liv Braüner Jensen Stud.theol Peter Bæk Pædagogmedhjælper Mikkel Haahr Andersen Lærerstuderende Daniel Sundgaard Layout og illustrationer Stud.IT i iDigitale medier Morten Keilow Stud.IT i iDigitale medier Jakob Askholm

Kommenter på kfs.dk

Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.tiltro.dk Design Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Annoncer Kontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk

3

4

TIL TRO · # 1 · 2012 · nyheder

”Kald mig bare handyman” Tommy Tychsen er KFS-Centrets nye pedel, der får de praktiske ting i huset til at gå op i en højere enhed Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk Tommy er egentlig uddannet pædagog, men blev for fire år siden selvstændig med sit eget firma ”Multiservice”. I dag kommer hans praktiske kunnen mange forskellige til gode – blandt andre daginstitutioner, private og så selvfølgelig KFS’ ansatte.

- Du kan bare kalde mig handyman, lyder det fra Tommy, der er glad for sit nye job, der består af cirka seks timer om ugen på KFS-Centeret, hvor han skal ordne alt lige fra murerarbejde, reparere radiatorer eller få lys og lamper til at virke.

- Jeg synes, det er et dejligt sted at være med mange rare mennesker, som har taget godt imod mig. Det er faktisk rigtig hyggeligt! Og jobbet passer mig godt på den måde, at jeg kan komme og gå, som jeg vil. Det passer godt med de andre ting, jeg laver, fortæller Tommy.

Privat har Tommy - ligesom KFS-Centeret – adresse i Ødsted, hvor han bor sammen med sin kone Ina, deres 5-årige barn og 7-årige plejebarn. Derudover har han to børn på 26 og 23 år.

Tommy Tychsen

Helle siger farvel Efter tre et halvt år er Helle Bastrup pr 1. februar stoppet som kommunikationsmedarbejder i KFS - Det har været enormt dejligt at være en del af KFS. Først og fremmest fordi det er en utrolig vigtig sag, KFS arbejder for – og dernæst også på grund af de fantastisk mange søde mennesker – både frivillige og ansatte. Det har virkelig været en fornøjelse at arbejde her, fortæller Helle Helles arbejde i KFS har blandt andet be-

stået i pressearbejde, Til Tro, KFS’ nyhedsmails og hjemmeside. Det var desuden med Helle i spidsen, at KFS-nyt og Til Tro i januar 2008 blev lagt sammen og genopstod som det blad, vi kender i dag. Fremover kan du finde Helles navn i Kristeligt Dagblad, hvor hun har fået job som journalist på Aarhusredaktionen.

Helle Bastrup

55

nyheder nyheder ·· 2012 2011 · # 6 1 · TIL TRO

Opmuntrende inspirationstur til Wales Studentersekretær Carsten Espersen og seks studerende drog i efteråret til Wales, hvor de fik lov til at opleve, hvad Gud kan udrette i en ”mission week” Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk Hvordan fortæller man evangeliet ind i en moderne studieverden? Man tager 200 unge kristne, fire dage og et væld af arrangementer. Krydr med masser af bøn til Gud – og ta da da…. En missionsuge er kommet til verden! Netop sådan gjorde det engelske KFS ”UCFF” i november 2011 – og studentersekretær Carsten Kofod Espersen og seks danske studerende var så heldige at være med…

- Det var et helt fantastisk fællesskab, og vi startede hver morgen kl 7.30 med at mødes og bede for dagen. Den første morgen var der én, der takkede Gud for dem, som ville komme til tro. Jeg må indrømme, jeg syntes, det var en lidt udfordrende formulering – men allerede efter det første frokostmøde, kom en ung fyr frem og sagde, at han gerne ville følge Jesus, fortæller Carsten.

Missionsugens fire dage bestod typisk af en række frokostmøder på forskellige studiesteder, hvor der blev inviteret på gratis mad, forkyndelse og debat – og om aftenen var der møder i en stor kirke, også med forkyndelse på programmet og derudover drama og musik. De syv danskere boede hos lokale studerende og tog med rundt og hjalp ved de forskellige arrangementer, både med praktisk arbejde og ved at snakke med de fremmødte.

- Opbakningen til de forskellige møder var overvældende. Til det første frokostmøde var der købt mad til 70, men der kom 140. Til det næste møde havde de mad til 140, men der kom 220! Det var helt fantastisk, fortæller Carsten.

Dog var det ikke alle steder, hvor tilslutningen var lige stor. På et idrætsuniversitet dukkede kun syv op til mødet, men til gengæld kom fire af dem også til aftenmødet – og tre af dem tog imod Jesus! Også KFS-gruppen på musikkonservatoriet blev en opmuntring, fortæller Carsten: - KFS-gruppen havde svært ved mødes

på grund af skiftende undervisningstimer.

Alligevel var det lykkedes dem at bygge en gruppe op fra en KFS’er til fem. Og hvert år var der én, der var komme til tro. Det var et vidnesbyrd om, at det hjælper at bede og at dyrke venskaber, påpeger Carsten.

I alt kunne man ved ugens afslutning konstatere, at 50-60 havde tilkendegivet, at de gerne ville vide mere om kristendommen – og derudover havde 25 givet deres liv til Jesus!

- Det var enormt stærkt, og det mindede mig om, hvad Gud kan gøre, hvis vi beder og skaber et rum for samtale. Det har givet mig frimodighed og styrket min tro på, at Gud også kan virke ind i en kontekst som vores, lyder det fra Carsten.

Planen er at forsøge at afholde en dansk mission week i november næste år, evt med mindre arrangementer i foråret.

- Vi skal forsøge at lave en mission week efter danske forhold, og det bliver ikke lige så stort som det i Cardiff. Men målet vil være at give de studerende mange forskellige muligheder i løbet af en uge til at møde evangeliet – og så må vi tro på, Gud vil virke, afslutter Carsten.

Glimt fra turen til Cardiff,

Wales

6

TIL TRO · # 1 · 2012 · nyheder

Tidligere KFS’er i Folketinget: ”Giv din viden videre”!

Hvordan er det at være kristen og engageret i politik? Hvorfor overhovedet engagere sig? KFS’ udsendte har været en tur på Christiansborg...

Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk I forrige nummer af Til Tro bragte vi en række temaartikler om politik, og i dette nummer tages tråden op igen. KFS’ udsendte har været på Christiansborg for at snakke om kristendom og politik med tidligere KFS’er og folketingsmedlem for Venstre Esben Lunde Larsen. For hvordan er det egentlig at være kristen politiker? Og hvorfor overhovedet engagere sig?

- Jeg kan varmt anbefale, at man engagerer sig i politik. Faktisk synes jeg, det er din pligt – lige meget hvilket ståsted du har, om du er kristen, muslim eller noget andet.

Og særligt evangelisk-lutherske kristne har et stort ansvar for at give den viden videre, som de selv har fået. Den evangelisk lutherske arv har haft en enorm positiv effekt på vores samfund – og det har vi brug for at blive mindet om!

Esben Lunde Larsen taler roligt og fast.

Stemmeføringen afslører solid erfaring i politik – og han befinder sig da også selv lige nu på et kontor på Christiansborg – valgt ind ved efterårets valg for partiet Venstre.

Som opvokset i et kristent hjem – og som tidligere KFS’er i studieårene i København – har han altid haft kristendommen med i bagagen. Det er dog ikke troen, der blev afgørende for den samfundsmæssige interesse, fortæller han.

- Jeg er vokset op i et hjem med meget stor samfundsengagement, og jeg tror egentlig ikke, kristendommen har betydet noget i mit politiske arbejde, men måske alligevel implicit. Det, at jeg er kristen, betyder, at jeg tager et ansvar for min næste – uden at det skal lyde superreligiøst. Selvfølgelig vil ens livsanskuelse lægge grunden for ens politik. Men i Folketinget er jeg først og fremmest politiker – ikke teolog, fastlår han.

Dette forhindrer dog ikke, at Esben gerne kæmper for at bevidstgøre danskerne om den evangelisk-lutherske arv. Faktisk er det en af hans mærkesager – for han ser med bekymring på den udvikling, vores samfund bevæger sig hen imod.

- Det er fuldstændig omsonst at tale om, at religion skal ud af det offentlige rum.

Derved forudsætter man, at religionen har en negativ virkning på samfundet, og det er helt galt. Det har en samfundssamlende karakter, og det er vigtigt som samfund at stå i noget, der er større end os selv, påpeger Esben.

Og netop derfor arbejder han konkret på, at der skal afsættes penge til forskning og formidling i betydningen af den evangelisk-lutherske arv.

- Der er alt for få danskere, der ved, hvad

det evangelisk-lutherske har bidraget med i vores samfund. Vi kommer til at opleve et værditab, hvis ikke vi får genfortalt de ting, vi som samfund bygger på. Derfor skal vi have afsat nogle penge til formidlingen af det – og man kunne også forestille sig projekter, der omfatter ungdomsorganisationer som KFS, for vi skal have de unge med i den her proces, afslutter Esben.

Esben Lunde Larsen

nyheder nyheder ·· 2012 2011 · # 6 1 · TIL TRO

Hjælp IFES med at bygge et nyt hovedkontor!

- IFES (International Fellowship of Evangelical Students) er kun med nød og næppe sluppet igennem finanskrisen, og millionunderskud eller afskedigelser truer forude. Det vil vi gerne gøre noget ved, og det håber vi også, du vil!

Sådan lyder opfordringen fra Ingeborg og Arne Kappelgaard, der har startet en indsamling for at hjælpe det internationale studenterarbejde ud af den nuværende økonomiske krise. Ingeborg og Arne har selv i

høj grad været engageret i det internationale studenterarbejde, både igennem KFSansættelser i Danmark og i Østeuropa – og de bærer en særlig nød for dette arbejde i deres hjerter: - Vi har svært ved at se, hvor vi kan investere mere strategisk i Guds riges tjeneste end gennem IFES. Det er vores klare opfattelse, at man her er optaget af at føre studenter til modne disciple, der kan gøre en forskel i kirke og samfund i fremtiden,

fortæller Ingeborg og Arne.

Sådan kan du støtte: Giv penge til IFES gennem KFS. Ingeborg og Arne har en drøm om, at danske IFES-venner ad denne vej vil give løfter om 60.000 kroner årligt de næste fem år.

Gennem KFS kan du give med fradragsretten. Sæt pengene ind på KFS’ konto 9541 – 0004054954 mærket IFES

Fem måneder endnu!

Til juni afslutter KFS arbejdet med at nå ud på 406 skoler for at fortælle om Jesus – og vi har nu nået delmålet om 200 grupper Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk Der er et stykke vej endnu, men målet kan skimtes i horisonten! KFS’ målsætning om at nå ud på 406 skoler inden sommer nærmer sig, og særligt nogle af delmålene er vi tætte på at nå - eller har allerede nået, fortæller generalsekretær Robert Bladt: - Vi har nu nået vores mål om de 200 grupper, og det vil sige, at der i de sidste 2 ½ år har været KFS-kontaktpersoner på 200 skoler. Reelt har vi 164 kontaktpersoner eller kontaktpersoner, da de 200 også dækker over nedlagte grupper. I alt har vi 13 kontaktpersoner/grupper mere end da vi startede, hvilket er meget opmuntrende.

Samtidig ser det lyst ud med hensyn om at nå målet om skolebesøg_ - Vi er meget tæt på at nå vores mål

om at foretage skolebesøg på 200 skoler.

Adskillige af skolerne har fået besøg flere gange, og der er mange skoler, hvor vi har en stående invitation til at komme igen.

Om det lykkedes KFS at nå ud på alle 406 skoler ved han endnu ikke – men han håber det!

- Det bliver en stor udfordring for os at komme ud på de resterende skoler, men vi vil blandt andet fokusere på at invitere til årets Påskelejr ved at hænge plakater op på en lang række skoler, fortæller Robert.

Har du lyst til at hjælpe KFS med at nå de 406 skoler? Send en mail til kfs@kfs. dk – og få for eksempel tilsendt plakater til studiesteder i dit område.

345 ud af 406

285 ud af 350

187 ud af 200

200 ud af 200

77

8

TIL TRO · # 1 · 2012 · nyheder

Bed for verden Det israelske, kristne, studenterarbejde Studenterarbejdet i Israel har blot to ansatte, en generalsekretær på deltid og en studentersekretær, Zvi Belzer, der for nylig blev ansat på fuld tid. Bed om økonomisk støtte til arbejdet og bed om, at arbejdet må være til opmuntring for de kristne studerende og skabe interesse og tro hos andre studerende. Bed om at flere frivillige vil støtte og arbejde sammen med Zvi i dette vigtige arbejde.

Myanmar

Den arabiske verden

At være kristen i Myanmar er ikke uden risici, for i dette overvejende buddhistiske land, er kristenforfølgelser en realitet i mange landsdele. Trods dette er der folk, der brænder for at give Guds ord til de studerende. Bed for mod og frimodighed blandt ansatte og frivillige i det kristne studenterarbejde i Myanmar.

Den internationale kristne organisation Intervarsity har i næsten ni år arbejdet med studentermission i de arabiske lande. Hvert år uddanner organisationen to-seks unge – både fra vesten og fra muslimske lande - til at arbejde med mission blandt muslimer.

Bed om at dette udrustende arbejde må bære frugt, så flere studerende i de arabiske lande må lære Jesus at kende.

Forskellighed er en styrke KFS-gruppen på Ringkøbing Gymnasium består af unge fra forskellige baggrunde og med forskellige meninger. - Det er spændende at få spørgsmål og nye vinkler på det at tro, lyder det fra KFS-gruppens leder

Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk

- Det, at vi er så forskellige, gør, at jeg får nogle friske vinkler på nogle ting. Når man har været kristen hele sit liv, så stiller man nok ikke selv så mange spørgsmål ved tingene – så er det godt at være i KFS-gruppe med nogen, der gør!

Sådan lyder det fra Mikkel Thuesen, 3.g’er på Ringkøbing Gymnasium og leder af skolens KFS-gruppe. De syv-otte deltagere kommer fra meget forskellige baggrunde, hvilket har indflydelse på gruppen, som

i praksis fungerer som en slags samtalegruppe.

- Vi tager tit udgangspunkt i noget aktuelt, når vi mødes. For eksempel kan vi snakke om noget etisk-moralsk eller debattere et politisk tema. Så hører vi hinandens holdninger og prøver også at finde ud af, hvad Bibelen siger om emnet. Vi kan også snakke om hvad kristendommen går ud på, eller hvad det vil sige at være kristen, fortæller Mikkel.

At gruppen ikke kun består af unge, der er opflasket med troen, ser han som en stor styrke: - Det er dejligt at få lov til at snakke med nogen, der ikke nødvendigvis har samme holdninger som én selv. Og jeg tror, alle får noget ud af møderne. Vi snakkede om det for nylig, hvor der var flere, der sagde, at de syntes, KFS var et fedt supplement til frikvartererne, hvor man mere bare snakker om

hverdagsting. Når vi er til KFS, får vi lov til at snakke om dybere emner, påpeger Mikkel.

KFS-gruppen er også med til at arrangere ungdomsgudstjenester i Ringkøbing, og efter hver gudstjeneste mødes de i gruppen for at snakke om, hvad de fik ud af det.

- Folk er virkelig trofaste og kommer både til KFS og til gudstjenesterne. Det betyder også, at vi har knyttet bånd og fået venskaber. Man får jo en fortrolighed hos hinanden, når vi sidder og snakker om personlige ting som det at tro, fortæller Mikkel.

Til sommer bliver store dele af gruppen studenter, og så er det desværre uvist, om gruppen kommer til at køre videre. Men det håber Mikkel.

- Jeg har selv fået utroligt meget ud af KFS i gymnasietiden. Det har på en måde været med til ”at holde mig i ilden”. Også det at være leder af en gruppe, hvor jeg har skullet forberede oplæg og lignende. Det har virkelig været godt.

nyheder nyheder ·· 2012 2011 · # 6 1 · TIL TRO

Virkelig nær, virkelig her! virkelig her” – og med dette tema ønsker komitéen at sætte fokus på den realitet, at Gud faktisk ER lige her – og de håber, at hver enkelt deltager vil blive mindet om dette på årets lejr.

- Jeg glæder mig meget til at se Påskelejr 2012 løbe af stablen. Jeg synes, vi har et spændende tema og mange spændende programpunkter. Som noget særligt i år vil vi yde en ekstra indsats for, at fællesskabet må blive godt og rart for alle. Der bliver blandt andet mulighed for at møde nye

mennesker ved særlige fællesspisningsarrangementer, og vi sætter ekstra sociale punkter på programmet, for eksempel banko, fortæller lejrchef Lars Bjerregaard.

For første gang foregår lejren på Skanderborg Handelsskole – en nyere skole med ekstra gode muligheder for at lave lækre cafémiljøer, oplyser Lars.

Ses vi i Skanderborg? Tilmeld dig senest den 18. marts via www.paaskelejr.dk hvor du finder masser af informationer om lejren.

Glimt fra Påskelejr 2011

Så nærmer tiden sig igen…. Dage, hvor vi har de fedeste stunder med Gud og hinanden, de fedeste snakke og den fedeste lovsang. Dage, hvor vi møder nye venner.

Dage, hvor vi lærer mere om Jesus. Dage, hvor søvn er en mangelvare. Dage, hvor det bare er godt at være til!

Hvad snakker vi om….? PÅSKELEJR selvfølgelig!

Igen i år inviterer KFS gym’ere og stud’ere til et brag af en lejr i påskeferien.

Temaet for dette års lejr er: ”Virkelig nær,

Tak for gaverne i 2011 Tak til alle der i 2011 har betroet KFS midler til arbejdet med at gøre Jesus kendt på de danske studiesteder!

KFS har fået 5.410.000 kr. i gave i 2011.

Vi havde lagt et budget, hvor vi forventede gaver i størrelsen 5.670.000 kr. Derfor skrev vi i december-udgaven af Til Tro og spurgte efter en ekstragave på 550.000 kr. for at

hive budgettet i land. Der indkom 338.000 kr. alene i årets sidste måned, hvilket vi er rigtig glade for.

Vi konstaterer en nedgang i engangsgaver på 220.000 kr. i forhold til sidste år og fortsætter dermed en tendens til færre engangsgaver. Fastgiverdelen steg med 80.000 kr. og fortsætter dermed tendensen

med flere fastgiveraftaler, som vi er meget glade for. De faste aftaler gør gavebeløbene lettere at forudsige og dermed KFS’ økonomi mindre sårbar.

Regnskabet for 2011 er endnu ikke lukket.

Vi regner i skrivende stund med et mindre underskud.

Lars Bjerregaard

Aktionærdag 2012 Lørdag 31. marts 2012 slår vi dørene op til årets Påskelejr! Samme dag inviterer vi alle med interesse i KFS-arbejdet til Aktionærdag. Arrangementet giver en unik mulighed for at få indblik i KFS anno 2012.

Tid: Lørdag d. 31. marts 2012 kl. 17–20 Sted: Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg.

Detaljeret program sendes ved henven-

delse på sekretariatet. Tilmelding senest 25. marts 2012 til lars@kfs.dk – skriv ’Tilmelding aktionærdag’ og antal i emnefeltet.

Der er en deltagerbetaling på 150 kr. for arrangementet inkl. mad og drikke.

99

10

TIL TRO · # 1 · 2012 · KFS’eren

KFS’eren Mere KFS, ja tak!

Leder af KFS-gruppe, med til at arrangere Basecamp i Odense og med i KFS’ landsbestyrelse. 19-årige Anne Bach bruger faktisk ret så meget af sin fritid på KFS – og bliver bare gladere og gladere for det!

Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk Det hele startede, da Anne for to et halvt år siden skulle til at gå på HTX på Odense Tekniske Gymnasium.

- Jeg var lige blevet færdig med efterskolen, og jeg vidste, det ville være vigtigt for mig at finde venner at dele min tro med i gymnasietiden. Så derfor begyndte jeg til Basecamp og har været med til at arrangere det lige siden, fortæller Anne.

Basecamp er KFS’ gymnasiearbejde i Odense, hvor Anne sammen med cirka 45 andre mødes en gang om måneden til forkyndelse og socialt fællesskab. Et fedt koncept, lyder det fra Anne, der dog stadig gerne ville have mere KFS i sit liv…

- I september sidste år startede jeg en KFS-gruppe op på min skole, med hjælp fra Ann og Thomas (KFS volontør og KFS-sekretær) og i dag er vi faktisk ni, der mødes til KFS på min skole, fortæller Anne glad.

At være ni KFS’ere på en HTX er ret usædvanligt, men ikke desto mindre er det altså, hvad Odense Tekniske Gymnasium kan præstere.

Og opstarten er gået overraskende godt, fortæller Anne. Rektor har været positiv overfor idéen og har stillet et lokale til rådighed, hvor gruppen kan mødes. Og selvom de ikke må reklamere for KFS på skolen, er rygtet om gruppen altså alligevel nået frem til indtil videre otte elever ud over Anne. Samtidig giver KFS-møderne anledning til spændende snakke med klassekammeraterne, fortæller Anne: - Inden vi fik startet KFS-gruppen, tror jeg, det var sværere for mine klassekammerater at forstå, hvad KFS var, for det var jo bare noget, der foregik ude i byen – men nu det er her på skolen, er der flere, der har været interesserede i at høre om det. De er generelt meget åbne og nysgerrige, siger Anne.

En KFS-gruppe på en HTX er et rigtig godt sted at snakke om alle de udfordringer, man står overfor i hverdagen, lyder det fra Anne. Særligt spørgsmål fra klassekammerater om evolution og skabelse er ikke til at komme udenom, og KFS-gruppen giver mulighed for at støtte, udruste og opmuntre hinanden.

Så alt i alt er Anne faktisk ret glad for KFS – både for Basecamp og KFS-gruppen. Men historien stopper ikke helt endnu. Anne har nemlig siden august også haft et tredje KFS- engagement: Hun er gymnasierepræsentant I KFS’ hovedbestyrelse.

- Arbejdet i bestyrelsen er jeg bare rigtig, rigtig glad for. Det er faktisk sådan et arbejde, der bare giver mig mere lyst og energi til KFS-arbejdet generelt – man får virkelig meget igen. Det er dejligt at få lov til at mærke, hvor meget KFS’ medarbejdere og bestyrelse brænder for KFS-arbejdet, fortæller Anne.

Så nej, Anne er bestemt ikke ved at blive træt af KFS. Og faktisk kunne hun godt ønske sig endnu mere KFS til endnu flere mennesker: - Jeg håber, vi kan få spredt KFS-rygtet til endnu flere i Danmark. Så flere studerende kan opleve, at KFS kan være noget for dem, og vi kan blive et endnu større fællesskab, afslutter Anne.

Anne Bach

Tema: Seksualitet

Hvad er seksualitet egentlig? Det, som reklamer og Hollywoodfilm fortæller os? Det, som vores krop fortæller os? Det, som Bibelen fortæller os?

I dette nummer af Til Tro kaster vi lys over emnet ”seksualitet”. Læs for eksempel terapeut Ellen Esmarch Pedersens artikel om Bibelens syn på sex – om hvad Guds formål med sex er, og hvor henne i Bibelen vi finder vejledning på området.

Læs også mag.art. Peter Nissens artikel om, hvordan vi skal forholde os til at leve i en sexfikseret kultur. For sex er i den grad blevet adopteret af både medie- og musikindustrien – men stemmer deres udgave af seksualitet overhovedet overens med virkeligheden? Og hvordan forholder vi os til den samfundsskabte seksualitet?

Læs også Claus Kristensens artikel om at være single - og læs familiekonsulent Steen Møller Laursens om hvorfor det er så vigtigt at blive ”set, hørt og anerkendt” såvel for den, der er single som for den, der er gift.

Snyd desuden ikke dig selv for terapeut Eleonora Andersens poetiske digt om seksualiteten.

Med håbet om at vi alle må blive klogere på seksualitet – som Gud har skabt og villet den!

God læselyst!

Redaktionen

12

TIL TRO · # 1 · 2012 · Seksualitet · artikel

Sex er Guds opfindelse Hvad fortæller Bibelen os om sex og seksualitet? Hvordan skal vi forstå den komplekse gave, som seksualiteten er? Og hvilke rammer sætter Gud for den?

Af terapeut og foredragsholder Ellen Esmarch Pedersen, ellenesmarch@gmail.com

På Bibelens første side møder vi beretningen om skabelsen af hele universet og som kronen på værket skabelsen af mennesket. Som det eneste levende væsen bliver mennesket skabt i Guds billede og skabt til at herske over det øvrige skaberværk (1 Mos 1,26-28).

Til forskel fra dyr, som kun har drifter og instinkter, er mennesket skabt med intellekt og følelser i tilgift. I de første kapitler i Bibelen, hvor Adam og Eva stadig er i Edens have, bliver det også klart, at mennesker er skabt til fællesskab med Gud og med hinanden. Et helt særligt fællesskab gives til mand og kvinde. Dyr har drifter, der sørger for, at formeringen sker og sørger for, at ynglen passes. Mennesker har seksualitet – som misbrugt i syndens verden kan forfalde til drift, men som er tænkt som noget meget mere, nemlig som kærlighedens udtryk i forholdet mellem mand og kvinde.

Vores køn og seksualitet er i spil, både når mand og kvinde mødes og tiltrækkes seksuelt af hinanden, men også i ethvert møde mellem mennesker. Der findes ingen kønsløse møder. Det erfarer vi på mange niveauer. Vi er for eksempel altid opmærksomme på, om det er en mand eller kvinde, vi står overfor. Arbejdspladser bestående kun af kvinder eller kun af mænd har et helt anderledes præg end arbejdspladser med ligelig kønsfordeling. Vores sprog, vores omgangstone og de temaer, vi drøfter, og hvordan vi drøfter dem, påvirkes af, om vi er omgivet af mænd eller kvinder eller begge dele.

I forlængelse af overstående kan vi beskrive mennesket som en sammensætning af legeme, sjæl (psyke) og ånd. Alle tre dele spiller ligeværdigt sammen og påvirkes gensidigt af hinanden. Derfor har sex ikke bare med vores krop at gøre. Blandt andet derfor underviser Bibelen os om at passe godt på vores krop og passe godt på, hvad vi gør med den. ”Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer,

og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme” 1 kor 6,19-20. Dette bliver sagt lige efter, at vi bliver udfordret til at holde os fra utugt.

Sex og kærlighed hænger sammen Højsangen er et smukt kærlighedsdigt, som giver et stærkt billede af forholdet mellem mand og kvinde, og som viser, hvor frimodigt Bibelen taler om krop, kærlighed og erotik – som det naturligste og smukkeste i verden. Vi skal ikke drive dogmatik på Højsangen – det er et digt med masser af billedsprog – men vi skal lade Højsangen give os frimodighed til at være mennesker med krop, følelser og evne til at blive tiltrukket af hinanden. Læs den i sin sammenhæng.

Hvis nogen skulle have den tanke, at det er bibelsk at lide af kropsforskrækkelse og sexforskrækkelse, er det hermed manet i jorden. Men i læsningen af Højsangen skal vi også lægge mærke til, hvor tæt kærligheden og den fysiske tiltrækning knyttes sammen.

Det er to mennesker, der elsker hinanden som hele mennesker, og som har forpligtet sig på hinanden, der også søger hinanden i sengen (på lejet). Sex bliver kærlighedens udtryk og dermed en tjener for kærligheden og ikke noget, der kan stå alene.

Sex og forpligtelse hænger sammen Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød.

(1 Mos 2,24). Teologer, der kan læse grundsprog, har fortalt mig, at sprogligt set er rækkefølgen i dette vers ikke ligegyldig. Det skal læses og forstås i den rækkefølge, det står. Først løsriver man sig fra sine forældre og bliver selvstændig, så bliver man gift og

lover troskab til døden, og først derefter bliver man et kød med alt, hvad der hører til det – blandt andet den seksuelle forening.

Dermed bliver sex og seksualitet sat ind i en langt større og dybere sammenhæng end bare at være tilfredsstillelse af lyst eller begær. Denne større sammenhæng forudsætter kendskab til hinanden, tillid og tryghed. Det kan ægteskabet som ramme give. I denne ramme løsnes sex fra præstation. Her kan man øve sig på det seksuelle felt uden at skulle være bange for ikke at slå til eller blive kasseret.

I denne ramme kan man også tage imod kærlighedens frugt. Man kan få børn af sex – det er sådan set også meningen. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: ”Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden…” (1 Mos 1,28).

At sex og formering et tæt knyttet sammen, har vi næsten glemt i disse tider, hvor prævention lover op mod 100 % beskyttelse, og hvor vi kan få fjernet et foster, hvis det alligevel skulle gå galt. Det betyder ikke, at Bibelen lærer, at sex kun er knyttet til formering. Højsangen emmer af lyst og tiltrækning, der har værdi og formål i sig selv. Som kærlighedens udtryk.

Et kød I verset fra 1 Mos 2,24, som blev citeret overfor, bruges betegnelsen ét kød om det forhold, mand og kvinde har til hinanden i ægteskabet. Det er en meget stærk betegnelse, som nok kan tage vejret lidt fra os i en tid, hvor individualismen har et stærkt tag i os. At blive et kød antyder en form for sammensmeltning, hvor det kan være svært at se, hvor den ene begynder og den anden holder op.

Det giver mig et billede af et guldbrudepar, som har levet sammen i lyst og i nød, har delt bord og seng, ved, hvad den anden vil sige, næsten før munden lukkes op, og som

artikel · Seksualitet · 2012 · # 1 · TIL TRO

stadig har forelskelsens glimt i øjet, når de ser på hinanden. De har levet sig sammen, fordi de har delt alt – både det glædelige og det svære og konfliktfyldte. I denne etblivelse er det seksuelle samliv en del af det. Når to mennesker har dette forhold til hinanden, er sex meget mere end en kropslig forening.

Det er et udtryk for og besegling af alt det, de også har sammen.

Sex uden etblivelsestanken kan i øjeblikket føles rigtigt og godt, give glæde og tilfredsstillelse af nogle fysiske behov, men det mangler klangbunden og er derfor i virkeligheden en amputeret form for sex.

Derfor advarer Bibelen så stærkt mod den sex, vi bilder os ind, kun har med kroppen at gøre, fordi den nedbryder det, som Gud havde tænkt med den seksuelle forening. Eller ved I ikke, at den, der binder sig til en skøge, er ét legeme med hende? (1 Kor 6,16).

Det er det selvmodsigende i dette vers, der afslører, hvor forkert det er. Man binder sig ikke til en luder, man har engangssex med, og man tænker da slet ikke på, at man skulle være et legeme med hende. Alligevel siger Bibelen, at man er et kød. Det virker grotesk – og dermed afsløres det, hvor nedbrydende det er for Guds oprindelige tanke med sex, og det viser, hvilke vidtrækkende konsekvenser, syndefaldet har også på det seksuelle område.

eneste, man kan blive tiltrukket af, når film giver indtryk af, at udenomsægteskabelig sex er bedre og så videre. Både i forhold til vores seksualitet generelt og i forhold til sex i ægteskabet, er der en vigtig kamp at

Sex uden etblivelsestanken kan i øjeblikket føles rigtigt og godt, give glæde og tilfredsstillelse af nogle fysiske behov, men det mangler klangbunden og er derfor i virkeligheden en amputeret form for sex

Syndefaldet laver rav i den Efter syndefaldet mister Adam og Eva deres uskyld. Det illustreres blandt andet ved, at de opdager, at de er nøgne, og for at dække deres nøgenhed syer de figenblade sammen for at skjule deres kønsorganer. Et stærkt billede på, at syndefaldet også har indflydelse på vores seksualitet. Den har mistet noget af sin umiddelbarhed og renhed. Følgen af det slås vi blandt andet med, når vores seksualitet bliver misbrugt til at give os lyst til at købe varer, vi dybest set ikke har brug for, når pornografi lokker os væk fra den ægte vare, når mennesker sælger deres krop, og nogen køber den, når sex sjofles med vittigheder, når idealkroppen fremstilles som den

kæmpe, hvis vi ønsker at leve efter Bibelens beskrivelse af krop og seksualitet.

Det er kampen værd Sex kan ikke holde til at være lokomotiv i et forhold, hvis det skal være livslangt. Seksualiteten er forbundet med det, vi kan kalde den lidenskabelige kærlighed eller forelskelsen, som er bundet til fascination af kroppen, og isoleret set holder denne form for kærlighed kun cirka et år. (De seneste 10-15 år er der forsket meget i kærlighedens væsen. De væsentligste resultater af denne forskning er samlet i bogen ”Kærlighed og parforhold under forskernes lup”.) Hvordan kan føromtalte guldbrudepar så stadig have forelskelsens glimt i øjet? Fordi der var så meget mere end sex, der bandt dem sammen. Bibelen vil lære os at have øje for dette ”mere”. Blandt andet derfor opmuntrer den os til at vente med at have sex sammen, til vi bliver gift. Men i virkeligheden også for at værne om vores seksualitet og for at fortælle os, at sex er meget mere end to kroppe, der mødes. Det er fordi, Gud selv har skabt sex og seksualitet og derfor kender de kræfter, der er i spil, og fordi han vil give os så meget godt igennem den, at han sætter ramme for den. Derfor er det kampen værd at vente.

13

14

TIL TRO · # 1 · 2012 · Seksualitet · artikel

Sex så langt

ØJET rækker

Hvordan forholder vi os som kristne til kulturens overeksponering af sex som forbrugsvare og blikfang? Og hvor kan vi gå hen, når vi selv kæmper med seksuelle fristelser?

Af mag.art. Peter Nissen – peternissen@yahoo.dk

artikel · Seksualitet · 2012 · # 1 · TIL TRO

Det er vel ikke nogen hemmelighed, at vi lever i en sexfikseret tid. Der er sex overalt – og det er kun nogle få klik væk fra tastaturet. Sex er blevet standard i tidens underholdningskultur i film, musik og TV. Grænsen mellem pornografi og filmkunst bliver mere og mere flydende, musikere bliver mere og mere detaljerede i deres beskrivelse af sex, og selv på offentlige TV-kanaler er sex blevet et emne, som fremstilles mere og mere vovet.

Denne fejlslagne ’seksuelle revolution’ fra 1970’erne er stort set endt i et usundt forbrugsmønster, hvor reklamer, kommercielle underholdningsprogrammer og en kynisk pornoindustri benhårdt tager mange folk ved næsen og i pengepungen, mens de kører deres sexlyst ud på et sidespor.

Vores samfund er med andre ord gået amok i forbrugs- og begærbaseret sex, samtidig med at den bliver mere og mere fremmedgjort for den ægte vare.

Hvorfor er det sådan?

Hvad skal jeg gøre ved det?

Medie- og reklamefolk ved, at sex er og bliver utroligt interessant for alle, for vi er simpelthen skabt med lyst til sex. Det er nemlig noget, vores skaber har fundet på. En konsekvens af syndefaldet er desværre, at et egocentrisk begær kom ind og forstyrrede denne gudskabte og velsignede proces.

I syndefaldsberetningen læser vi, at Gud Herren lavede skintøj til Adam og Eva for at beskytte omfanget af det destruktive sexbegær (1 Mos 3,21), og denne gave kan udlægges som et allegorisk billede på blufærdigheden. Blufærdighed er en god og nødvendig ting, hvis vores sexlyst ikke konstant skal vækkes og forstyrre vores hverdag. Kirken har derfor gennem tiderne sat blufærdigheden højt, men den har også haft svært ved at forholde sig til sex på en sund måde.

Vores såkaldte frigjorte samfund af i dag er et resultat af en lang, moderne epoke, som har gjort en dyd ud af at gøre oprør mod snævre, moralske bånd i samfundet. På nogle områder har det været en befrielse at få vristet ’låget af kedelen’, men det er alligevel gået helt galt. Det skyldes vores tids naive syn på menneskets gode intentioner og den manglende vilje til at erkende vores syndige begær som en grundlæggende drivkraft.

Derfor kan man ikke finde ud af at skelne mellem kærlighed og egoistisk begær, og vi ser det tydeligt i et program som Paradise Hotel. Programmets udstilling af personernes krop og følelser som underholdning og dets ’brug-og-smid-væk’-mentalitet har ikke noget med sand kærlighed at gøre, men appellerer til vores syndige drøm om at kunne hengive sig til vores rene, egoistiske begær.

Ingen af os slipper for at være upåvirket af dette. Hvordan skal jeg forholde mig til de indtryk, jeg får af sex og de kræfter, de sætter i gang i mig?

For det første skal du have det godt med dig selv og din seksualitet. Gud har skabt os som seksuelle væsener, og selvom det er et vilkår, at vores seksualitet nemt tændes i alle mulige retninger, er den grundlæggende seksuelle lyst en god drift mod intimitet og fællesskab. Selv når du er faldet i at søge efter tilfredsstillelse der, hvor du måtte konstatere, at det ikke var den ægte udgave, du fik, må du takke Gud for din seksualitet.

Den kan nemlig være en stor velsignelse, når den bliver brugt rigtigt.

For det andet må du være klar over, at det i dagens samfund er et grundvilkår for alle at kæmpe med det seksuelle – uanset om man er single, har kæreste eller er gift. Da skal du ikke tage fejl; du er en kampplads mellem Gud og Satan, og livet som kristen medfører et dagligt kors at bære. Beskyt dig selv, din og andres blufærdighed. Undgå så vidt muligt at sætte dig selv og andre i sårbare situationer. Overvej hvad der frister dig og hvorfor. Det kan godt være, at de gamle var for strenge og kantede, når de nægtede deres børn at gå til dans eller i biografen. Men de ønskede at beskytte dem mod frafald; og disse fristelser er ikke blevet mindre med tiden.

Den sunde seksualitet er forbundet med ægte fællesskab og venskab. Pornografien viser en kunstig fantasiverden baseret på forbrug. Den lever af blandt andet stress, kedsomhed, ensomhed og social isolation.

Er du stærkt fristet eller fanget af porno, er det første skridt ud at dele din kamp med en anden og at stå til ansvar for dit forbrug (spørg eventuelt din KFS-sekretær eller din præst om hjælp til at finde en). Her kan et internetfilter være en god og nødvendig hjælp. Det kan være ydmygende at skulle indrømme svaghed og fald for andre, men det er samtidig vejen ud af afhængigheden.

Dernæst skal du se på årsagen til, at du bliver fristet. Mange af os kan have svært ved at handle på vores krops signaler og respektere vores krops grænser.

Den sunde seksualitet er meget mere end samleje og orgasme. Det ulykkelige ved den forbrugsorienterede seksualitet er, at den fokuserer ensidigt på forførelse, bestemte

Selv når du er faldet i at søge efter tilfredsstillelse der, hvor du måtte konstatere, at det ikke var den ægte udgave, du fik, må du takke Gud for din seksualitet kropsorganer og teknikker for at opnå maksimal nydelse for mig selv. Gud ønsker, at vores seksuelle behov skal forstås bredere, så det inkluderer vores ånd, sjæl og legeme.

Når vi oplever Guds kærlige omsorg for os i bøn og i hverdagens udfordringer, har det faktisk noget med sex at gøre, selvom det ikke er sex som sådan. Vores oplevelse af nærvær og accept fra familie og venner er også en del af det. Læg mærke til hvor naturligt børn har fysisk kontakt med andre, og det på en måde, som ligger langt fra den snævre erotiske kontakt. Vi bliver nødt til at arbejde på en sund omgangsform, som også rummer klap på skulderen eller et knus af og til, selvom det selvfølgelig er en udfordring i en tid, der ser overgribere alle vegne.

Husk at leve et liv i Guds nåde og kærlighed. Vi må desværre erkende, at vi i det

15

16

TIL TRO · # 1 · 2012 · Seksualitet · artikel

jordiske liv aldrig helt får det fulde behov for intimitet og nærvær dækket af de syndige mennesker, vi omgås, men her er øvelsen at lade Gud fylde tomrummet ud. Det handler om at lade Gud komme til med sin tilgivelse og kærlighed og stole på, at den er der – også når vi ikke føler det i tomheden og smerten.

Gud ved, at det er svært at leve efter Hans bud i vores tid på det seksuelle område, og han kom jo netop til os for at rense os gennem Jesu offer og bære vores synder på sig.

At leve i nåde er også en vigtig del af vejen mod en sund seksualitet.

Hvad skal vi gøre ved det?

Problemer med sex er ikke kun den enkelte kristnes udfordring. Det er faktisk en opgave for hele det kristne fællesskab. Det giver sig selv, at når vi tror på et alternativ til tidens egofokuserede sexbegær, må det kristne fællesskab øve sig i at praktisere den guddommelige seksualitet i sin bredde, hvor det er muligt og forsvarligt. Dette var også en

stiske begær kan komme på banen og ødelægge. Ofte er kvinder ikke klar over, hvor smertefuldt det kan være at nægte deres ægtemænd samleje, mens mænd ofte ikke er klar over, hvor smertefuldt det kan være for hende, at de prioriterer aktiviteter uden for huset på bekostning af nærværende samvær. Singlers udfordringer kan være ikke at stirre sig blinde på deres manglende partner og falde hen i en passiv selvmedlidenhed. Det bliver det sjældent nemmere at få en partner af. Tværtimod giver singlelivet muligheder for Gud til at bruge os i hans tjeneste på en stærk måde – hvis vi altså giver ham lov til at få plads.

Ligesom den enkelte må fællesskabet øve sig i at vise og praktisere nåde. Alle generationer bør være klar over, at vi lever i en tid, hvor sex fylder for meget og ikke lader os i fred. Jesu nådefulde møde med kvinden grebet i hor ( Johs 8,1-11) bør også være et princip i det kristne fællesskab. Vejen til sund seksuel helhed er en proces, der forudsætter mødet med ægte kærlighed, og det skal blandt andet gå gennem det nådefulde, kristne fællesskab. Vi har stadig en del facade at gøre op med i vores fællesskaber.

De seksuelle kampe og fald er med til at nedbryde illusionen om det ’vellykkede’ kristne fællesskab, som bare har styr på det hele.

Der er brug for en villighed til at prioritere hinanden. Det er fristende for ægtefolk og kærester at lukke sig om deres lille eksklusive verden, men som en del af et kristent fællesskab kalder Gud os til at være nærværende og give en del af vores tid og nærvær til dem, som lever alene. Det kan godt være, at nogen er krævende at være sammen med, men vi er ganske enkelt hyklere, hvis vi vil synge til Gud om at blive fyldt af hans kærlighed og kraft og samtidig ikke vil engagere os i dem, der har brug for den. Kærlighed får man ved at give. Det er fair nok, hvis du ikke føler kærlighed til ham eller hende den belastende i menigheden, men så bed Gud om at få den. At elske sin næste som sig selv er lige så væsentligt som at elske Gud af hele sit hjerte (Matt 22,36-40).

Ligesom den enkelte må fællesskabet øve sig i at vise og praktisere nåde udfordring på Bibelens tid. Kærlighed mellem de kristne i menighederne var et vigtigt ærinde for apostlene, og de formaner igen og igen menighederne til at være optaget af at lade sig fylde af Helligånden frem for verdslighed (se fx Ef 3,15-21; Kol 1,3-11; 2 Pet 1,3-11). Af disse afsnit fremgår det at fokus på Kristi kærlighed skaber kærlighed mellem kristne. Det er også vejen frem for os.

Paulus behandler emnet på en særlig måde i 1 Korinterbrev, kap. 7. Her fremgår det, at ægtefolk ikke må unddrage sig hinanden, og selvom han fremhæver seksuel afholdenhed, er det bedre for ugifte og enker at gifte sig end at brænde af begær (v.5 og 9). At nægte sin partner sex kan blive et magtmiddel, som kan ødelægge et sundt seksualliv. Her kan det være en udfordring for ægtefolk at finde hinanden, og ofte kan begge parter føle sig svigtet i deres ønske om intimitet og seksuelt nærvær. Det egoi-

Tilbage til udgangspunktet Måske er vores tids seksuelle kaos et middel, Gud vil bruge til at sætte os i det rette perspektiv i forhold til ham. I denne kamp er der egentlig ikke noget nyt under solen.

Når de gamle sukkede over syndens smerte i livet, lærte de, hvor de skulle se hen for at få fred og hjælp. Den, der gerne vil leve efter Guds vilje, vil møde de klassiske kampe, som gør Gud stor og mennesket lille. Men det er bestemt ikke en dårlig position at være i, selvom det opleves ydmygende. Faktisk er det i vores magtesløshed, at Gud viser sin kraft tydeligst (jf. 2 Kor 12,1-10).

Du kærlighedens Ånd! Indgyd I Herrens samfund kærlighedens fryd, Så vi glade vandre, Jesus mellem dine, Elskende hverandre, Som Gud elsker sine!

Herre, hør vor bøn!

Ja, sandheds Ånd! Forvis os på, At også vi er af Gud Faders små!

Da er sorgen slukket, Da er perlen fundet, Paradis oplukket, Døden overfundet.

Herre, hør vor bøn!

N.F.S. Grundtvig 1836

artikel · Seksualitet · 2012 · # 1 · TIL TRO

Bøn af Eleonora Andersen

Du vore sinds og skøds Skaber, hvordan kan vi snakke med dig om seksualitet og sex?

Tak, at vi kan bede, som vi tænker, enten det er med kliniske, sjove, sårede eller simple ord.

Herre, er det udslag af din Skaber-humor, at du indrettede vor sanitet med blære og tarm i samme landskab som centre for seksuel ophidselse?

Treenige Gud, hjælp du seksualitetens kraftkilde i os alle til at lovsynge dig.

Hjælp os til at skabe varme, nære relationer og kreative udfoldelser, enten vi lever i seksuelle forhold eller ikke.

Lad alle erfare egen væren gennem respektfulde berøringer og omfavnelser.

Tak, at hjertet er kroppens mest erogene zone. Vi beder dig mætte os kærlighedssultne mennesker.

Led også dem af os, der har en anderledes eller såret seksualitet.

Forlad os vor sexforagt. Eller sexdyrkelse.

Hjælp os at skelne mellem egen og andres skyld og skyldfølelse.

Tilgiv kirker fortielser og dobbeltmoral.

Tilgiv forældre forkerte eller manglende ord og berøringer.

Afslør medieløgne om, at sex er lig kærlighed og løgne om, at vi ikke kan leve uden sex.

Tilgiv pornoens nedværdigelse og flugt fra tryg sex.

Tilgiv og helbred tvangsægteskaber, voldtægt, købesex, aborter, utroskab ...

Inspirer os til at give god info om troskab, udholdenhed, afholdenhed, orgasme ...

Du store Læge, vi beder dig læge grænseløsheden, der fortærer.

Led os ind i dit lys og omslut os med dine nænsomme, hullede hænder, så vor skam og angst visner.

Vi elsker dig og mennesker, fordi du elskede os først.

17

18

TIL TRO · # 1 · 2012 · Seksualitet · artikel

Vi står alle på samme side Debatten om vielsesritual for homoseksuelle har skabt en kløft med kristne på den ene side og bøsser og lesbiske på den anden. Den må vi bygge bro over. Men der findes en anden langt alvorligere kløft, som adskiller mennesket og Gud. Her står vi alle på samme side og må reddes af Jesus Af stud. mag i retorik Anders Hjort Vindum, andersvindum@hotmail.com

artikel · Seksualitet · 2012 · # 1 · TIL TRO

Sex er kommet for at blive, har Groucho Marx sagt. Og selv om menneskets fortsatte eksistens ikke er lige så afhængig af det, tror jeg godt, vi kan sige det samme om homoseksualitet. Det er der i hvert fald meget, der tyder på. Ifølge en norsk undersøgelse definerer fem procent af nordmændene sig som homoseksuelle. Mon ikke nogenlunde det samme gælder i Danmark? Med andre ord er din næste homoseksuel én ud af tyve gange. Derfor vil jeg her komme med nogle overvejelser om, hvordan vi som kristne møder dem på en god måde.

Mange kristne har allerede forholdt sig til homoseksualitet. Det tror jeg faktisk, vi har været nogle af de første til. Men vi må også forholde os til homoseksuelle mennesker.

Det, tror jeg, vi kan blive bedre til. Den aktuelle debat om, hvorvidt homoseksuelle bør kunne vies i folkekirken, tror jeg desværre har været med til at skabe en kløft, fordi den let stilles op som ”de kristne” mod ”de homoseksuelle”. Det er mit håb, at den teologiske uenighed ikke resulterer i modvilje, vrede eller foragt mod mennesket bag holdningen – for begge parters vedkommende.

Det er en reel fare, da seksualitet er noget meget personligt.

Tabu er tabu Inden jeg går videre med, hvordan vi lettest hopper over kløften, vil jeg kommentere på en tendens i det samfund, som har skabt kløften. Jeg ser nemlig en tendens, hvor man forsøger at aftabuisere og normalisere alt seksuelt. Eksempelvis så jeg i Gomorgen Danmark et indslag om swingerklubber i forbindelse med en uge med åbent hus. Her fortalte en kvindelig parterapeut at ”hvis man har lyst til det, er det en super god idé”.

Nu er jeg ikke parterapeut, men alligevel

vover jeg at modsige hende og påstå, at en swingerklub som minimum bør betragtes som noget usundt. Personligt mener jeg, at det er råddent, og jeg tager afstand fra den tendens til at normalisere noget så unormalt.

Der er sket det, at selve begrebet ”tabu” er blevet tabu. Selv det mest bizarre og unormale, skal vi for alt i verden tale åbent om, for ellers er vi ikke frigjorte og anerkendende. Selv om kristne måske kan blive bedre til at snakke om sex, behøver vi dog ikke følge

at vi er særligt fordømmende over for mennesker, som synder på andre måder end os selv. For det andet kan vi hjælpe os selv ved at involvere os i homoseksuelles liv og lære dem at kende.

Forskellige kategorier af synd?

Det har en negativ klang, hvis man siger, at nogle synder er værre end andre. Alligevel oplever jeg, at jeg selv og andre ofte kom-

Med andre ord er din næste homoseksuel én ud af tyve gange denne tendens og gøre det i et forsøg på at normalisere og aftabuisere alt. Vi må godt holde fast i Bibelens ord om, hvilke rammer der er sunde for seksualitet. Vi må bevare et normativt seksualitetsbegreb.

Glem uenigheden Det skal vi også holde fast i, når vi møder homoseksuelle. Alligevel er min næste pointe, at vi netop i det møde skal prøve at glemme det lidt. Glem debatten om vielsesritualer, glem dine mulige frustrationer i den forbindelse. Jeg siger ikke, at du skal give afkald på Bibelens ord om, at homoseksualitet er en synd. Men lad kirkens ledere gå foran i konflikten. For i relationen mellem to mennesker nytter det bare ikke noget som helst at blive ved med at køre rundt i den uenighed.

Til gengæld skal vi øve os i at se bøsser og lesbiske som de fantastiske og unikke personer de er, frem for at fokusere på deres seksualitet. Helt ærligt, så tror jeg også, det er sådan, Gud ser på dem.

For at det kan lade sig gøre, må vi erkende et par ting om os selv: For det første tror jeg,

mer til at rangere synder ubevidst. Og på denne rangliste over de værste af slagsen ender homoseksualitet ofte på podiet. Grunden til det er for det første, at det for mange heteroseksuelle er noget meget uforståeligt. ”Det er da let bare at være heteroseksuel”, kan vi tænke. Dernæst hænger det sammen med, at det anses som mere syndigt at leve i et homoseksuelt forhold, fordi det er noget, man gør hele tiden. Andre synder som for eksempel grådighed, begær, selviskhed er ikke på samme måde synder, vi har valgt, synes vi. Det er noget, vi kommer til en gang i mellem. Derfor bilder vi os ind, at disse synder ikke er lige så slemme.

Jeg tror, det er en stor, fed løgn. Hvis vi endelig skal til at rangere noget som helst, så kan vi hurtigt konstatere, at Jesus taler meget mere om begær og grådighed, end han gør om homoseksualitet. Så skulle vi ikke bare stoppe her? For uanset din seksuelle orientering, uanset hvor mange gange du har besøgt en swingerklub, uanset hvor mange gange du har været din ægtefælle utro, så er vi alle lige dødsens afhængige af Jesus – vi er alle lige elsket og kendt af Jesus.

19

20

TIL TRO · # 1 · 2012 · Seksualitet · artikel

Så spørgsmålet om hvordan kristne forholder sig til homoseksuelle bliver faktisk til et spørgsmål om, hvordan vi forholder os til syndere. Og det er vi jo særdeles vant til.

En vederstyggelighed I bogen ”Den nåde jeg ikke kendte” fortæller Philip Yancey om sit forhold til vennen Mel

og nåde i praksis. Helt overordnet kan vi behandle homoseksuelle på samme måde, som vi behandler alle andre. Det lyder måske lettere, end det er. Jeg har selv oplevet, at jeg ikke slapper lige så meget af, når jeg er i selskab med en homoseksuel. Forklaringen er måske, at der i min hjerne opstår en klassificering af mig som ’den kristne’ og den anden som ’den homoseksuelle’. Og det er i

Hvis vi endelig skal til at rangere noget som helst, så kan vi hurtigt konstatere, at Jesus taler meget mere om begær og grådighed, end han gør om homoseksualitet White, en anerkendt kristen præst og forfatter, som på et tidspunkt i venskabet springer ud som homoseksuel. Da Mels mor i en tvudsendelse bliver spurgt, hvordan hun har det med, at hendes søn bliver betragtet som en vederstyggelighed, svarer hun: ”Det kan godt være, han er en vederstyggelighed, men han er stadig vores øjesten.” Yancey reflekterer over det svar og ser det som en slags definition på, hvilken nåde vi alle modtager fra Gud. Som han siger: ”I en vis forstand er vi alle en vederstyggelighed for Gud – Alle har syndet og mangler herligheden fra Gud – men på trods af alt elsker Gud os alligevel.

Nåden proklamerer, at vi stadig er Guds øjesten”. Jeg er selv ret vild med den definition, fordi den tydeliggør, hvor langt menneskers perspektiv ofte er fra Guds. Den understreger to virkeligheder: Syndens og nådens. Når vi møder homoseksuelle, må vi ikke glemme nådens virkelighed.

Fordommene bremser os Det næste spørgsmål, der melder sig er, hvordan vi bedst kan vise denne kærlighed

min bevidsthed to slags mennesker, der ikke er pot og pande. Jeg forestiller mig, at den anden forventer, at jeg ikke kan lide ham, fordi jeg er kristen. På den måde skyder jeg faktisk den anden part noget i skoene, som jeg ikke har ret til at gøre. Jeg frygter måske også, at vi kommer til at snakke teologi og homoseksualitet og konkluderer, at det vil være lettere ikke at have noget med personen at gøre. Men hermed graver jeg bare kløften endnu dybere.

Hvis du kan genkende dette handlingsmønster, vil jeg udfordre dig til at vove at bryde det. Ellers kommer vi til at stå som to små børn, der begge er bange for at spørge, om den anden vil lege. Så involver dig i mennesker, der synder på en anden måde, end du selv gør. Det vil ikke blot resultere i dynamiske og lærerige venskaber. Det vil også vise os et glimt af Guds nåde. Venskaber med de mennesker giver os en platform, hvor vi ikke bare nøjes med fortælle, at Gud elsker dem, men hvor vi også viser, at vi elsker dem.

artikel · Seksualitet · 2012 · # 1 · TIL TRO

Læg mig som en seglring ved dit hjerte, som en seglring om din arm; for kærligheden er stærk som døden, lidenskaben er grum som dødsriget, dens flammer er flammer af ild, en voldsom brand.

Vældige vande kan ikke slukke kærligheden, floder kan ikke skylle den bort.

Hvis en mand gav al sin rigdom bort for kærlighed, ville man da ringeagte ham?

Højsangen kap 8 v 6-7

21

22

TIL TRO · # 1 · 2012 · Seksualitet · artikel

Singleliv

– hvordan og hvorfor?

At være single er for nogle en frihed, de ikke ville være foruden – mens andre længes efter en at dele livet med. Paulus fremhæver ofte fordelene ved at være ugift. Hvilke unikke muligheder giver livet som single? Og er det dermed frommere end ægteskab og kernefamilie?

Af studentersekretær i cambodjansk studenterarbejde Claus Kristensen, claus@knet.dk

”Det er ikke godt, at mennesket er alene” (1 Mos 2,18). ”… det er det bedste for et menneske at leve ugift” (1 Kor 7,26). Når der ser ud til at være så markant uenighed mellem Gud og Paulus, skal man være ret frimodig for at stille sig på Paulus’ side. Men hvorfor er der denne uenighed, og hvad betyder den for vores syn på at leve som gift eller ugift?

Bibelkritiske teologer ville vel sige, at Paulus blandt kristne har mødt skepsis, fordi han lever som ugift, og derfor har han været nødt at finde en god begrundelse og jo mere from jo bedre. De kan derfor mene, at Paulus opfinder forklaringen i 1 Kor 7 om, at den ugifte tænker mere på Gud end den, som er gift.

Det er nu mere interessant og relevant at se på, om der er en forskel mellem forudsætningerne for Guds udsagn i 1 Mos 2, og det Paulus siger i 1 Kor 7. Når vi gør det, er der én afgørende forskel, som springer i øjnene. De to udsagn er nemlig adskilt af syndefaldet.

Før syndefaldet kunne der ikke være nogen modsætning mellem at tjene Gud og være hensynsfuld over for sin ægtefælle. I syndefaldet opstod denne mulighed, og dermed risikoen for, at en ægtefælle overtager den førsteplads i livet, som alene Gud skal have.

Hvorfor single?

Selvom samfundstrenden er gået i retning af, at flere og flere lever som single, har det vel aldrig – måske lige med det katolske munke- og præstecølibat som undtagelse – givet høj status i kristne kredse at være single. Derfor er det ikke helt usædvanligt, at kristne singler prøver at finde en god forklaring på, hvorfor de må leve som enlige.

Nogle ser et forbillede i Jesu liv som single, men jeg har meget svært ved at se mig selv i den sammenligning. Den væsentligste årsag, til at Jesus ikke giftede sig og fik børn, var at han ikke kom til jorden for at skabe en slægt af hel- eller halvguder. Han kom for at give sit liv, sådan at alle mennesker kunne få mulighed for at blive Guds børn, og den begrundelse har ingen relation til mit liv som enlig.

For mig er livet som single en konsekvens af syndefaldet. Skabelsesberetningen siger klart, at ægteskabet er den livsform, mennesket er skabt til, men efter syndefaldet lever vi ikke i en ideel verden. Det ligger til den menneskelige natur ikke at ville opfattes som unormal, og derfor fastholder nogle enlige, at deres situation er lige så normal

som at være i et ægteskab. Hvis man ikke vil giftes eller ikke har haft succes med at blive det, vil nogle hellere sige, at singlelivet er lige så meget i overensstemmelse med Guds skabervilje som ægteskabet, frem for at acceptere det som en konsekvens af syndefaldet. Jeg oplever selv, at erkendelsen, af, at mit liv som enlig er en konsekvens af syndefaldet, har været forløsende. For det første kan jeg stå ved længslen efter at dele livet med en kvinde, fordi den er Gud-villet.

Dernæst har det været en bekræftelse af, at Gud vil og kan bruge ethvert menneske i sin tjeneste, og at han kan vende det, som i udgangspunktet er negativt til en fordel i den tjeneste. Endelig har det styrket min erkendelse af, at vi lever i en verden, der ikke er perfekt, og af at det på en eller anden måde, i større eller mindre grad vil præge mit liv.

Gud møder os ikke ved at gøre livet perfekt, men med et løfte om, at han vil være med os midt i de ting, som forhindrer, at vort liv bliver perfekt.

Muligheder At singlelivet ikke er Guds oprindelige tanke for mennesket, betyder ikke, at det dermed

artikel · Seksualitet · 2012 · # 1 · TIL TRO

Jeg oplever selv, at erkendelsen, af at mit liv som enlig er en konsekvens af syndefaldet, har været forløsende er imod hans vilje, eller at han ikke kan eller vil velsigne det. Fra skabelsen var vi bestemt til at forvalte jorden og tjene vore medmennesker. Efter syndefaldet og i lyset af Jesu død og opstandelse, vil Gud, at vi derudover skal vidne om ham, for at stadig flere mennesker må møde ham, komme til tro på ham og følge ham. Det er ind i denne situation, Paulus skriver. Gud kan og vil bruge sine enlige børn som vidner og redskaber til menneskers frelse. Jeg oplever selv, at jeg som enlig har haft mulighed for at vælge og prioritere mere frit, når det gælder spørgsmålet om, hvor og hvordan jeg kan tjene Gud, end jeg ville havde haft, hvis jeg havde kone og børn at tage hensyn til. Paulus taler om, at den ugifte i højere grad har mulighed for at fokusere på at være Gud til behag end den, som er gift. Der er i langt højere grad tale om en konstatering end en kritik. Det er helt naturligt, at den, som er gift, tænker på sin ægtefælles velbefindende, men netop dette forhold betyder, at den ugifte som udgangspunkt har én faktor mindre i livet, som kan tage fokus væk fra at leve efter Guds vilje.

For Paulus har opfordringen til at leve som ugift altså meget klar sammenhæng med en stræben efter at leve Gud til behag. Denne udfordring gælder alle kristne, både gifte og ugifte, men Paulus gør opmærksom på, at det kan være en større udfordring for den, som er gift. Det betyder derimod ikke, at et liv som single automatisk får en kristen til at fokusere mere på at leve efter Guds vilje.

Der er forskellige grunde til, at mennesker lever alene. Fra det bevidste fravalg af ægteskab til en ufrivillig erkendelse af, at man (endnu?) ikke har fundet en at dele livet med. Den første grund er mere idealistisk end den sidste, men ikke nødvendigvis mere i overensstemmelse med Guds vilje. Enhver single må uanset grunden spørge sig selv, hvordan man forholder sig til sin situation.

Nogle vælger bevidst et liv som single, fordi de ønsker at kunne bestemme alt selv og ikke vil føle sig bundet af at skulle indrette sit liv efter hensynet til et andet menneske. På den anden side kan man som enlig grave sig så langt ned i selvmedlidenhed og desperate forsøg på at finde en ægtefælle for enhver pris, at det overskygger alt andet i livet. Den frihed, som Paulus beskriver, kan opnås på to måder. Enten hvis livet som single bevidst vælges, fordi det giver mulighed for i højere grad at tjene Gud, eller hvis man som ufrivillig enlig ud over at lede efter en kommende ægtefælle også bruger de muligheder, livet som enlig giver, til at tjene Gud, og samtidig lægger spørgsmålet om et eventuelt ægteskab i hans hånd.

Lev frimodigt Et liv som enlig behøver langt fra at være et liv i ensomhed. Jeg vil vove den påstand, at livet i et ægteskab, hvor kærligheden mangler, kan føles langt mere ensomt end livet som enlig. Afhængig af ønske og behov vil en enlig ofte kunne opbygge og vedligeholde en større omgangskreds end folk, som er gift. Som single har man ingen ægtefælle/ familie, som – med rette – forventer at man tilbringer størstedelen af ens fritid sammen med dem. Denne fordel kan bruges til at styrke det kristne fællesskab og til at opbygge relationer til mennesker, som ikke er kristne. Relationer, som også kan føre til, at mennesker møder et kristent vidnesbyrd og Guds kald til omvendelse og efterfølgelse.

Selvom livet som single er en konsekvens af syndefaldet, er det på ingen måde mindre værdigt eller Gudvelbehageligt. For ham er det vigtigste, at vi, som er hans børn, uanset livets forhold frimodigt lever det nye liv, vi har fået, til hans ære og til velsignelse for vore medmennesker.

23

24

TIL TRO · # 1 · 2012 · Seksualitet · artikel

Set, hørt & anerkendt Sex og følelser hænger sammen. Når et andet menneske kommer helt tæt på, er man særligt sårbar i relationen. Her følger en artikel om, hvordan anerkendelse fra vores omgivelser spiller en afgørende rolle i forhold til seksualiteten Af Steen Møller Laursen, familiekonsulent i Indre Mission, steen@m-laursen.dk

Behovet for at blive set, hørt og anerkendt spiller en stor rolle i vores liv, og måske meget større end de fleste forestiller sig. Og behovet er der, uanset om vi er i et etableret forhold som kærester, som ægtepar eller vi lever alene. Vi må da bare forskellige steder hen for at få opfyldt behovet. Her vil der blive fokuseret på parforholdet, men du som lever alene kan sagtens bruge det beskrevne overfor venner og familie i øvrigt.

Behovet Helt fra barn ligger der et grundlægende behov i os for at blive set, hørt og anerkendt.

Som barn retter behovet sig primært mod forældrene, og bliver det opfyldt, er det med til at styrke selvværdet, og en følelse af at være elsket fordi jeg lige præcis er mig.

Små børn ved, at de har brug for at blive ”set, hørt og anerkendt”. Når lille Valdemar på 3 år står på toppen af rutsjebanen og råber; ”Se mig, mor”, så beder han mere mor om, at være med i hans oplevelse, mere end han beder om at få sine evner til at rutsje vurderet.

Hvis Valdemars mor svarer ham; ”Ja, hvor er du dygtig” eller ”pas nu på at du ikke falder ned”, så taler hun forbi hans oplevelse.

For at Valdemar føler sig set, hørt og anerkendt, vil det være meget bedre, at mor siger: ”Kilder det ikke i maven?” eller noget lignende. Så er hun med hans i oplevelsen og ”ser” ham i situationen.

Men behovet for at blive set, hørt og anerkendt slutter ikke med barndommen. Som ung, voksen og gammel har vi stadigvæk samme behov, om end det kommer til udtryk på andre måder end barnets.

Hvis behovet ikke blev dækket som barn, vil det typisk komme til udtryk som en søgen efter anerkendelse for de præstationer, jeg udfører og for de evner, jeg har. Jeg vil søge efter de gode karakterer under uddannelsen, og jeg vil gøre alt for at få at vide, at jeg er dygtig, noget som taler mere til min selvtillid, og som ikke er særligt styrkende eller opbyggende for mit selvværd.

Også selv om behovet for at blive set, hørt og anerkendt er blevet opfyldt for barnet, er det ikke sådan, at behovet er dækket én

gang for alle. Jeg har stadig brug for at få det dækket igen og igen som ung og som voksen.

I det seksualiserede samfund vi lever i, hvor der med tre klik på musen kan ses porno på mac’en, og der reklameres for hjemmesider til dem, som leder efter et sidespring, kan behovet for at blive set, hørt og anerkendt let blive forvekslet med et seksuelt behov.

Jeg kan altså let komme til at tro, at det er sex, jeg længes efter, mens det i virkeligheden er behovet for at blive set, hørt og anerkendt, jeg længes efter, behovet for at elske og blive elsket.

Hvordan ser og hører vi andre mennesker?

Parforholdet har en særlig mulighed for at dække behovet for at blive set, hørt og anerkendt, men samtidig kan det være grobund for de største konflikter, når behovet ikke bliver opfyldt af den person, som står mig allernærmest, den person jeg elsker, og som elsker mig.

I parforholdet er det særligt vigtigt at give plads til at opfylde behovene i hverdagen,

artikel · Seksualitet · 2012 · # 1 · TIL TRO

både i det store og i det små, vi gør sammen.

Og hvis vi ikke synes, vi får behovet dækket, må vi gerne gøre opmærksom på det. Det er helt ok at sige til sin ægtefælle: Jeg har brug for, at du ser mig på den og den måde, eller at du hører mig på den og den måde, og det samme når det gælder anerkendelse. I parforholdet er det vigtigt, at jeg bliver set sådan, at jeg ved, at der findes ét menneske, min kæreste eller ægtefælle, for hvem jeg er den vigtigste i hele verden. Særligt hos kvinden i parforholdet er det vigtigt at kunne se i hendes mands øjne, at hun er valgt til som første prioritet i hans liv. Og hos manden er det særligt vigtigt, at han kan se i sin hustrus øjne, at han har gjort hende lykkelig.

Når det handler om at blive hørt, sker det på forskellige måder.

Først er der det billede, vi har af hinanden. Det billede fylder rigtig meget i starten af et forhold, men aftager med årene, efterhånden som man tror, at man har det fuldkomne billede af den anden. I starten af et forhold er vi meget nysgerrige på hinanden og er som oftest gode til at se, høre og anerkende hinanden, men når den første forelskelse har lagt sig, og jeg tror, at jeg kender dig fuldt ud, så ser jeg ikke længere på billedet af dig, og jeg begynder at tage dig som en selvfølge.

Så er der de ord, vi siger til hinanden renset for alt kropssprog og så videre – altså alene de ord, der kommer ud af vores mund.

Her er der specielt fire ord, som vi skal være yderst varsomme med at bruge i vores kommunikation, især når konflikten truer. De fire ord er: Du, dig, aldrig og altid. Og når vi ser på ordene alene, kan de ramme meget hårdt, hvis vi bruger sarkasme eller ironi over for hinanden.

Som det tredje er der kropssprog og stemmeføring. Altså det som kroppen signalerer, og det, du selv mærker. Kropssprog og stemmeføring kan let være i konflikt med en eller flere af de andre måder at høre på, da jeg måske godt kan høre ordene og deres betydning, men min krop og mine følelser fortæller mig noget helt andet end det, som ordene betyder.

Og endeligt er der den forestilling, jeg har af dig. Det er der, hvor vi bruger udtryk som ”typisk dig”. ”Det er typisk dig, at du siger/ gør…” Altså det du altid siger, det du altid gør.

Det er ikke nødvendigvis rigtig, at det forholder sig sådan, men det er den forestilling, jeg har om dig. Andre gange stemmer min forestilling godt overens med virkeligheden.

Min reaktion og min evne til at se, høre og anerkende et andet mennesker - og specielt min ægtefælle - handler altså ikke så meget

mennesker. Der, hvor jeg føler mig elsket, kan jeg tåle at se og høre stort set hvad som helst, men hvis det modsatte er tilfældet, bliver jeg meget sårbar over for det, som bliver sagt.

Det er så dyb en længsel, vi har med at gøre, at der hvor jeg ikke kan se hos min ægtefælle, at jeg bliver set, hørt og anerkendt, valgt til og elsket betingelsesløst, der er jeg nødt til at skabe afstand, fordi alt andet gør for ondt.

Når det er tilfældet finder jeg et eller andet hos dig, som kan skabe en afstand imellem os, noget som jeg/vi tror, er problemet. Det kan endda komme så vidt, at smerten er så stor, at jeg er nødt til at forlade dig.

Men dybest set handler det om, at jeg ikke bliver set, hørt og anerkendt af dig.

Hvis vi skal kunne anerkende hinanden, skal vi gøre os klart, hvilke billeder vi har af

Jeg kan altså let komme til at tro, at det er sex, jeg længes efter, mens det i virkeligheden er behovet for at blive set, hørt og anerkendt jeg længes efter, behovet for at elske og blive elsket om vedkommende, men primært om hvordan jeg opfatter mig selv. Det kan være nødvendigt at stoppe op og reflektere over, hvad det er for et billede, jeg har af mig selv, hvad er det for følelser, der er i spil, og hvad er det for nogle ord, der bliver brugt.

Vi har alle en tendens til at se og høre det, som vi forventer at se og høre fra andre

hinanden. Når konflikten opstår, så prøv at stoppe op og beskriv, hvordan billedet ser ud ovre fra din side og lyt til din ægtefælles eller kærestes beskrivelse af billedet. Herved findes de steder, hvor vi ser forskelligt på billedet uden at føle os anklaget. At blive set, hørt og anerkendt suger alt kraft ud af konflikten og indstiller os på kompromisser med hinanden.

25

26

BØGER

”Den nøgne sandhed” af Lauren F. Winner 230 sider 250 kr.

Credo 2011

Anmeldt af jordemoder Ida Secher Rom Forfatteren er selv blevet kristen som voksen og levede inden da et aktivt sexliv med flere forskellige kærester. Det præger både indhold og sprog og gør formentlig os læsere mere lydhøre, end når underviseren er en af vores ”pæne”, kristne forbilleder.

Bogens indhold falder i tre dele.

1. Hvad bibelen siger om sex, ægteskab, seksuel afholdenhed, fællesskab med mere.

2. Hvad verden og kirken lærer os om sex, og hvor begge parter lyver.

3. Hvordan kyskhed skal praktiseres.

Bogen har i mine øjne adskillige styrker.

Forfatteren lider på ingen måde af berøringsangst for emnet og kan kalde en spade for en spade, og porno for porno. Det er befriende at hun får gjort op med nogle af de løgne kirken har stået for. Hun kan på én gang argumentere for, at du og din kæreste ikke bør gå længere seksuelt, end hvad I kan gøre i det offentlige rum. Og samtidig vise hvor mange kristne undervisere er gledet ud af en tangent i mangel på bedre (og bibelske) argumenter. (For eksempel. passer det ikke, at før-ægteskabelig sex altid er en dårlig oplevelse).

Samtidig får vi highligted de løgne, som samfundet står for (For eksempel at sex er frit tilgængeligt for alle, at et aktivt sexliv

skulle være et eksistensielt behov, samt at seksuelle fejl ikke skader dig).

Bibelens tale om det gode singleliv skal også nævnes. (Der står faktisk ingen steder i Bibelen, at vi bliver mere rigtige eller mere voksne, når vi bliver gift og får børn. Der er bare nogle kristne fællesskaber, hvor det føles sådan!)

Og så til bogens tredje del: Hvad gør vi så? Os der gerne vil leve med vore seksualitet inden for de rammer Gud har giver?

Der kommer konkrete bud, men langt vigtigere – en analyse af, hvor vores samfund og kultur særligt udfordrer os på dette punkt. Første fokus er den individualistiske kultur. Forfatterens argumenterer for, at vi som kristne må leve radikalt anderledes.

Hvis du elsker Jesus og er en del af hans krop – kirken – så kan du ikke leve, som du selv vil. Du er forpligtet over for Gud og det kristne fællesskab, du er en del af. Hun opfordrer os også til at tale meget mere åbent om vores seksualliv og til at stå til regnskab for hinanden. Her er et wake-up-call til gifte som ugifte, hetero- som homoseksuelle: Kampen for et liv, hvor jeg kan leve afslappet med min relation til Gud OG min seksualitet, er IKKE den enkelte kristnes kamp.

Det er menighedens kamp! Vi skal som kristne hjælpes ad, så ALLE områder i vores liv, bliver præget af bibelens vejledning.

For det andet får læseren hjælp til at flytte fokus fra grænserne til Gud. Så bliver

spørgsmålet ikke: ”Hvor langt må vi gå som kærester?” eller : ”SKAL jeg give 10 % af mine penge væk, eller kan jeg nøjes med 200 om måneden?” . Spørgsmålet bliver i stedet: ”Er denne handling kærlig, klog og gavner den andre?” (For nogle år siden hed det vist, ”What would Jesus do?”)

På minussiden er der lige lovlig mange referencer til amerikanske statistiker og udprægede highschool-eksempler. Og når forfatteren endelig giver en konkret grænse for kristne kærester, trækker hun den noget før, jeg ville have gjort. Samtidig har hun fornuftige argumenter. Døm selv!

I en vestlig kultur, hvor mange bekendende kristne har haft et aktivt seksliv, før de bliver gift, mener jeg også, bogen burde have haft lidt mere konkret at sige til dem, der går rundt med fortrydelser i bagagen.

Her kan man så supplere med bogen ”Det fine” eller – endnu bedre – samtaler med en erfaren kristen, samt eventuelle skriftemål.

Samlet set kan jeg på det varmeste anbefale bogen til ALLE kristne, jeg kender; singler, kærester og gifte. Kendt stof er analyseret og re-formuleret på en måde, så det bliver nyt og meget interessant. Køb den, læs den – og lån den derefter ud til din præst og din ungdomsleder!

artikel · Seksualitet 1 · TIL TRO bøger ·· 2012 2011 · # 4

”Gud for skeptikere” af Timothy Keller 352 sider 300 kr.

Credo 2011

Anmeldt af Filip Friis Jakobsen Timothy Keller har sendt en ny bog på markedet, som nærmest kan betegnes som apolegetisk værk, hvilken titlen Gud for skeptikere også antyder. Bogen er i virkeligheden ikke helt ny, men en oversættelse af en bog fra 2008. Bogen lå i en periode i top ti på New York Times bestsellerliste for ikke-fiktion. Timothy Keller er præst i Reedemer Church i New York, og er en af tidens skarpeste analyktikere, når det gælder om at forstå den tid, vi lever i set med kristne briller.

Timothy Keller har tidligere udgivet De fortabtes sønners Gud, som allerede er meget tæt på at have vundet status som en nyklassiker inden for kristen litteratur. Hvor De fortabtes sønners Gud var en tolkning af lignelsen om den fortabte søn, er Gud for skeptikere ovre i en helt anden boldgade.

Bogen er et intelligent skrevet trosforsvar, som tager almene indvendinger imod kristendommen op og behandler dem på en grundig måde. En god ting er, at også de fejl som kristne har begået, både når det gælder argumentation og handling, bliver taget op og ikke lagt skjult på.

Bogen er delt op i to dele. Første halvdel af bogen kalder Timothy Keller selv Tvivlens spring og omhandler syv typiske argumenter imod kristendommen. Forfatteren tager

udgangspunkt i samtaler han selv har haft, og prøver at give bibelske og samtidig fornuftige forklaringer på problematikkerne. Bogens anden halvdel kalder han selv Grunde til tro, og som navnet antyder er det syv grunde, som Timothy Keller mener, der er til at tro på Gud. Bogens anden del er en guldgrube. Det er nemt at finde apolegetiske bøger, der omhandler emner som lidelse, kristendommen som moralsk spændetrøje eller videnskaben kontra religionen, og det er nogen af de temaer, som bliver taget op i bogens første halvdel. Timothy Keller ønsker mere end at vise, at Gud rent teoretisk kan være til.

Han ønsker at vise, at Gud rent faktisk er til, og at der er gode grunde til at tro. Det er dejligt og forfriskende at læse en kristen forfatter, som ikke bare vil nøjes med at stå i en forsvarsposition og forsvare hans synspunkter, men rent faktisk ønsker at gå til angreb og vise, at Gud er til.

Timothy Keller er meget bevidst om den tid, han lever i, og hvilke ting, der præger den. Han ønsker at tale om kristendommen på en måde, så folk, der ikke er vokset op i kristne miljøer har en chance for at forstå det. Samtidig ønsker han ikke at gøre det fladt eller bare fortælle, hvad folk gerne vil høre.

Bogen er værd at læse, hvis man har den mindste interesse for trosforsvar eller bare ønsker at høre nogle intelligente tanker om emnet. Bogen er ikke nogen ny Det er kristendom (C. S. Lewis), da den i langt højere grad taler ind i den tid, som vi lever i netop nu. Til gengæld er den måske bedre, hvis man ønsker et indblik i vores tid, og de indvendinger folk har.

Kan man ikke få nok ved at læse bogen, ligger der på Reedemer Church’s hjemmeside en del prædikener af Timothy Keller, som frit kan høres.

27

28

REFLEKSIONER

Kanten kalder Af stud.theol. Mikael Kongensholm, mikaelkongensholm@gmail.com

Og den teologistuderende rømmede sig, hostede lidt og fortalte dem en lignelse om fodgængerfelter: Når du står ved et fodgængerfelt og skal krydse det, da gør ikke, som de forsigtige gør. De søger automatisk mod kanterne af fodgængerfeltet. Her er der kun mennesker på den ene side, så her kan de lettere navigere og undgå sjove og pinlige trippedansescener. Her er mere enkelt at være til. Her er trygt og sikkert. Her kan de nemmere selv vælge, hvem de vil gå tæt på. Men hvis alle gjorde som de forsigtige, så ville der blive kamp på kanten og ingen til at gå i midten.

Nej, gør som de modige, og søg mod midten af fodgængerfeltet. Vov at gå i mylderet af mennesker. Måske vil du opleve sammenstød og måske længes efter klarheden og enkeltheden ved at gå langs kanten på fodgængerfeltet. Kanten kalder. Men hold fast i midten. Bliv i mylderet. Bliv i mødet.

Og han kløede sig i sin sparsomme skægvækst, og udlagde lignelsen for dem: Med kristne er det som med mennesker, der skal krydse et fodgængerfelt. Fodgængerfeltet er den vej, vi skal gå, og de meninger vi kan have. Kanterne på fodgængerfeltet er grøftekanterne langs den vej, vi skal gå. Tit søger kristne mod grøfterne langs siden af

vejen. De søger mod den sikkerhed og tryghed, der er i altid at have faste og afklarede meninger om alle ting. Så behøver man ikke hele tiden at skulle forholde sig til så mange ting. Det er nemmere at navigere i en grøft.

Der er ligesom kun en vej fremad og mindre risiko for at gå vild.

Og han fortsatte udlæggelsen: Måske vi på vejen møder mennesker, som vi ikke vil følges med og har lyst til at distancere os fra. Deres holdninger og deres teologi stinker. Kanten kalder. Tænk hvis nogen så, at vi fulgtes med dem. Tænk hvis deres farlige meninger smittede af på os. Men vi er tåbelige, hvis vi tænker sådan. Som om der skulle være mindre stank i grøftekanten i selskab med os selv og vores til tider selvretfærdige holdninger. Som om det altid er mig og ikke de andre, som har fundet sandheden. Jesus er vejen og sandheden, jeg er ikke. Sammen med andre kristne, og ikke kun dem i min grøftekant, kan og må jeg prøve at komme tættere på sandheden.

Men jeg siger jer: Det sværeste er at gå på midten af vejen, undgå at ende i ekstremerne og undgå at reagere for skarpt i mødet med andre. At lade de rigtige spørgsmål stå ubesvarede og holde fast i nuancerne.

Og han kiggede dem i øjnene og sagde indrømmende: Jeg har selv haft min del af grøftbesøg. Jeg har manglet modet og modenheden til at lade være med at hoppe ned i en grøft og gemme mig bag mine stærke meninger, når jeg mødte mennesker og holdninger, jeg ikke kunne lide. Det lykkedes mig ikke at finde den rette balance mellem en følelseselskende og en følelses-forsagende kristendom. Det lykkedes mig ikke at finde den rette balance mellem, at Gud giver mig alt af nåde, og at jeg selv skal kæmpe mod synden i mit liv. Det lykkedes mig ikke, at finde balancen mellem at være i kirken og at være i verden. Kanten kaldte, og jeg adlød dens røst. Jeg er et grøftdyr, men jeg ønsker, det skal være anderledes.

Og han foldede hænderne og bad: Himmelske Far, giv os alle modet til at gå på vejen og forsage grøfttrangen. Giv os kærlighed til de kristne brødre og søstre, vi møder på vejen. Også dem vi ikke er enige med. Giv os din Helligånd til at vejlede vore tanker, følelser og handlinger. Giv os dig, som er vejen, sandheden og livet.

artikel · Seksualitet · 2012 · # 1 · TIL TRO

MUSIK

Sød salmesang og hymnisk missionshuskorsang Af video- og mediekonsulent, Flemming Bo Larsen, fb@flemmingbo.com

Himmelblås nye CD ”Sov Sødt Barnlille”, udgivet på den særdeles velvalgte dato 11-11-11, er et værk, der strækker sig over flere århundreder. Tekster og melodier er fra 17-, 18- og 1900-tallet, guitarlyden er fra 1990’erne (ala Oslo Gospel Choir (hør bare åbneren ”Se nu stiger solen” så forstår du straks) med et stænk af The Edge-effektekvilibrisme), synthbassen er fra 80’erne med noter af start 0’erne, den elektroniske knitren fra midt-0’erne, sangstemmen er universel smuk, og djævelen bor ikke længere i stortrommen.

Teksterne og melodierne har for længst vist sit værd, og spørgsmålet er så om disse og Himmelblås kunstneriske indpakning og fortolkning opnår sit ønskede symbiotiske forhold?

Himmelblå er dygtige. Enormt dygtige – hver og en! De går op i detaljen, og det kan høres. Det er samtidig mit største ankepunkt ved pladen, som – lad mig sige det med det samme – er en rigtig dejlig og smuk plade. Lyden, musikken, pladen er perfektionistisk udført og enormt flot. Men dermed i mine øjne også en anelse kedelig.

Guitaren klager blidt, kontrabassen smyger sig dybt, sangen er som sagt universel smuk, trommerne og de elektroniske beats og clicks lægger den perfekte bund, og trompet og kor tilføjer pompøsitet og him-

melske hærskarer. Men jeg savner ofte en kant på numrene. Jeg savner, at Himmelblå tør lade perfektionismen ligge et kort øjeblik og skaber bare momenter af noget løssluppent. Derfor er højdepunkterne på pladen da også de crescendoer, hvor guitaren får lov at støje, når den elektroniske knitren brænder igennem med skæve beats, og når den universelt smukke sangstemme bliver bare en lille smule beskidt. Et eksempel er ”Se nu stiger solen”, der starter med flotte og smukke og let søvndyssende OSC-guitarflader (se ovenfor), men ender i forvredne og gudivoldske støjflader. I disse øjeblikke træder Himmelblå ud over det perfekte, og nyfortolkningen af salmeskatten tilføjes en snert af nuance, som kan gå tabt i den store perfektion.

Når dette er sagt, skal det siges, at pladen i sin helhed er en flot plade, der som sin forgænger giver nyt liv til de himmelsk smukke salmer. Et tiltrængt og kærkomment alternativ til den overflod af powerpoprock-hillsongslovsangsplader, der findes på markedet for kristelig musik.

I samme åndedrag har jeg derfor lyst til at anbefale en ganske gratis plade med seks fortolkninger af gode gamle anglesaksiske hymner begået af det amerikanske band Anathallo. I 2004 udgav Anathallo EP’en ”Hymns”, som de gjorde tilgængelig på

nettet til gratis download. Jeg får fornemmelsen af at være med i den lille kirke, mens bandet har indspillet de seks salmer/ hymner, der er iscenesat med blandt andet trædeorgel, trompet, skrallede trommer og missionshuskorsang. Dybden og livsvisdommen i disse hymner træder tydeligt frem i Anathallos fortolkninger. Især ”I Need Thee Every Hour” rammer mig gang på gang med sin hudløshed og skrøbeligt fine fortolkning.

Det er ikke perfekt, men Anathallo formår i mine øjne at ramme det symbiotiske forhold mellem 150 år gamle ord, smukke melodier og moderne kunstnerisk indpakning og fortolkning.

Himmelblå ”Sov Sødt Barnlille”

Anathallo ”Hymns”

”Hymns” kan downloades på http://paulburkhart.wordpress.com/2009/01/26/freeanathallo-hymns-album/

29

Frederiksborg Apotek

Frederiksborg Apotek Slotsgade 26 3400 Hillerød Tlf: 4826 5600

Slotsgade 26 3400 Hillerød Tlf. 48 26 56 00

www.frederiksborg.netapotek.dk ___________________________________

Apoteket har døgnvagt www.frederiksborg.netapotek.dk ___________________________________

Apoteket har døgnvagt

BOG UDSALG ALAN M. STIBBS (RED.)

Sæt en annonce i Til Tro - og bliv kendt blandt bladets over 5700 abonnenter!

Vi gi’r en god pris - du støtter en god sag.

Kontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk og hør nærmere.

dding Efterskole ger forstander / orstanderpar forstanderpar pr. 1. januar

øvrige medarbejdere ersk Missionsforening ngsfaciliteter mi st ønsker at være en kristen

Systematisk hjælp til personligt bibelstudium af tekster fra hele Bibelen.

Før: 400 kr. NU: 99,95 kr.

ELEONORA ANDERSEN

UNG SORG

En livsnær bog med hjælp til dig som er ung og kæmper med sorg og sår på sjælen.

Før: 250 kr. NU: 99,95 kr.

JOHN BENTON

MEN VI SKAL MÆTTES En konkret opfordring til ikke at lade sig fylde af forbrugerismens tomme kalorier, men i stedet søge ham, der selv er livets brød.

Før: 199,95 kr. NU: 99,95 kr.

FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55 - WWW.CREDO.DK

LÆS MERE HER:

SE HER!

STUDIEGUIDE TIL BIBELEN I-III



Ta´ på bibelskole

 

  

Tid til Gud Tid til andre Tid til dig selv ”Vi vil vise eleverne Jesus, så de aldrig glemmer ham” Henrik Nymann Eriksen, forstander

Ansgarvej 2 · 3400 Hillerød · Tlf. 4826 0766 · lmh@lmh.dk · www.lmh.dk

 N u 3. opl ag · e f t e r ku N 12 ug e r

Støt KFS, tag på ferie i Sverige!

Hyggeligt gammelt stuehus udlejes til jer, der kunne tænke jer at tage på ferie i Sverige. Huset er beboeligt hele året og har plads til max seks personer (to soveværelser).

I det gamle køkken er brændekomfur og bageovn bevarede. Køkkenet har også moderne faciliteter som el-komfur, køleskab, mikro og vandkoger. Medbring sengelinned og håndklæder.

Pris: 2500 danske kroner pr uge eller 400 kr pr døgn. Disse penge går direkte til KFS. Vi bor 45 km fra Helsingborg ude på landet og har fritidslandbrug med køer og kalve. Dejlig natur med skov og mark lige uden for døren. Der går bus (nr 10 mod Markaryd) fra Helsingborg. Vi kan evt. hente i Ljungaskog, ca 2,5 km herfra.

Kontakt: Bente og Christer Unosson Ramnekärr 111 28691 Örkelljunga.

Tlf. 0046-435-53490 eller 0046-734-355033

l ationa intern ler

sel Best Todd Burpo Himlen findes virkelig ISBN 978–87–7068–048-6

210 sider paperback · kr 149,95

ramnekarr@crossnet.se

online shop på www.prorex.dk · tlf. 7456 3343

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Generalens En hjemmefødings bekendelser Som en udpræget hjemmeføding har det været en udfordring for mig at repræsentere KFS internationalt. Men jeg må bekende, at det har været godt og udviklende for mig at træde ud af komfortzonen og møde kristne fra andre lande, kulturer og kirkelige traditioner.

Det gælder på et praktisk plan som KFS’ budget. Jeg kommer let til at fokusere på de midler, vi mangler.

Så kan jeg tænke på min kollega Tom fra Belgien. Han er eneste lønnede ansatte i Ixtys (belgisk KFS). Han har sekretærer, som hjælper med at støtte og udvikle studiestedsarbejdet, men han kan ikke give dem løn.

Derfor er de ofte ansat i et halvt eller et helt år, inden de er nødt til at finde et lønnet arbejde. Nogle semestre har Tom derfor fire ansatte, andre semestre ingen. Hans historie har fået mig til at fokusere på de midler, vi har i KFS i stedet for dem, vi mangler. KFS har mange venner, som er trofaste i deres givertjeneste. Det giver os mulighed for at skabe kontinuitet i vores støtte og udvikling af arbejdet blandt danske studerende.

Af generalsekretær Robert Bladt robert@kfs.dk

I IFES – det internationale studenterarbejde – er KFS i mindretal som luthersk bevægelse. Derfor udfordres jeg også teologisk af mødet med mine kolleger fra andre lande. Det betyder for eksempel, at når jeg skal gøre rede for mit syn på dåb og nadver, må jeg henvise til det, vi er fælles om at anerkende som autoritet, nemlig Skriften og læren om retfærdiggørelse af nåde ved tro. I en samtale om vores forskellige syn på sakramenterne gik det op for mig, at den lutherske praksis med dåb og nadver forstærker læren om retfærdiggørelse af nåde ved tro. Ingen kan være mindre fortjenstfuld end et barn, der bæres til dåb.

Det modtager nåden uforskyldt.

Kosmopolit bliver jeg aldrig. Men jeg indrømmer, at det er en kilde til både fornyelse og vækst at møde kristne fra andre lande, kulturer og kirkelige traditioner. De hjælper mig både til bevidstgørelse og til at se mine blinde punkter.

Forudsætningen er, at jeg ved, hvad jeg står for.

Men så kan jeg også møde andre synspunkter og lade mig udfordre af dem.

Girokort

kr. __________ Frivilligt Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle