ger inden for spildevandsrensning, der minimere lattergasudslip samtidigt med at fastsatte mål for vandkvalitet opfyldes. Projektet vil således være et skridt i retning af et CO2-neutralt samfund. Målet med det nystartede projekt LaGas, som er et samarbejde mellem universiteter, renseanlæg, og private virksomheder, er netop at muliggøre sådan en styring på basis af detaljerede undersøgelser af, hvordan og hvornår bakterierne danner lattergas. En reduktion af lattergasudslippet kan potentielt betyde en væsentlig forbedring af det enkelte anlægs CO2-ækvivalentbalance, og vil være et lille bidrag til reduktion af den menneskeskabte drivhuseffekt og truslen mod ozonlaget. Vi ved endnu meget lidt om, hvor meget lattergas der frigives, hvilke bakterielle processer der er involveret, samt hvilke faktorer, der regulerer den bak-
terielle lattergasproduktion. Lattergas opstår i forbindelse med de to vigtigste processer i biologisk kvælstoffjernelse: nitrifikation og denitrifikation (Fig. 1). I denitrifikationsprocessen er lattergas et velkendt mellemprodukt, som udgør et af trinene i omdannelsen af nitrat til frit kvælstof, og altså forbruges igen af de denitrificerende bakterier. Det er derimod mere uklart, hvilke reaktionsveje der fører til lattergas i forbindelse med nitrifikationen. Det er de ammoniak-oxiderende bakterier, der ved at omdanne ammoniak til nitrit står for det første trin i nitrifikationen, som danner lattergas; men de kan gøre det på flere forskellige måder. Når ilt bliver begrænsende, kan bakterierne omdanne noget af det nitrit, som de selv har produceret, til lattergas (nitrifikantdenitrifikation). En anden reaktionsvej til lattergas, der kan være aktiv ved højere iltkoncentrationer, går via mellemproduktet hydroxylamin (NH2OH).
Et af målene med LaGas er at opnå en mere detaljeret forståelse af lattergasproduktionen i en række pilot- og fuldskalarenseanlæg, der repræsenterer forskellige behandlingstyper. Det vil sige, at vi skal kortlægge hvilke bakterier, der laver lattergas, hvordan de gør det, hvor meget de producerer og under hvilke betingelser. Til at skelne imellem de forskellige processer, der kan danne lattergas, anvendes stabile, altså ikke-radioaktive, isotoper, der i laboratoriet tilsættes til friske prøver fra anlæggene, som siden analyseres med massespektrometri. Der findes to typer kvælstof med atommasserne h.h.v. 14 og 15 (N-14 og N-15), hvor N-14 udgør 99,7% i naturlige prøver. Ved at tilsætte forskellige kvælstofforbindelser på den sjældne N-15 form, kan man følge hvilke af disse, der omdannes til lattergas. På samme måde kan man ved brug af den sjældne form af ilt O-18, se om det iltatom, der indgår i lattergas, kommer fra O2 eller fra vand, hvorved vi kan adskille
Løsninger der gør en forskel! +45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2013
29