SAMSON #3, 21. årgang

Brandingekspert:

”Jeg tror ikke på branding på sociale medier”

Medieforsker

Brug Facebook i undervisningen

forside

Nye studier om børn og iPads

Børn lærer gennem leg med medier

Medier

kan vi leve uden? mediemagasinet samson sammenslutningen af medie- og kommunikationsstuderende

032012

[1]

Sammenslutningen af medie- og kommunikationsstuderende

Meld dig ind og bliv medlem af en aktiv studieforening der deler dine interesser!

Kun 50 kr. for hele din studietid

få mer e din st ud af u dietid - bliv medle m af sam

s

SAMS - Vi styrker din faglighed SAMS er en medie- og kommunikationsfaglig studenterforening. SAMS er vært og du er en meget velkommen gæst, når vi inviterer til arrangementer, der kobler den teoretiske studieverden med den praktiske virkelighed. Vi besøger virksomheder, inviterer til oplæg og afholder workshops, der gør dig skarp på dine kvalifikationer. Og så sætter vi branchefolk, forskere og studerende sammen på kryds og tværs.

SAMS - Vi styrker dit netværk SAMS er dit første skridt på vejen til at etablere et godt netværk. Vi bygger ikke kun bro mellem dig og studerende fra andre studier og byer, men også mellem dig og erhvervslivet. SAMS samler Danmarks medie- og kommunikationsstuderende og –interesserede til arrangementer, der alle byder på faglig inspiration, personligt udbytte og gode muligheder for at lære nye mennesker at kende.

Hold dig opdateret om vores arrangementer på Facebook og på www.samsnet.dk.

www.samsnet.dk [2]

[ mediemagasinet samson ] #3  november 2012  21. årgang

Tema medier - kan vi leve uden?

06-39

I dette nummer

04

Leder

05

Anne Glad - Mig og mine medier

06

Medier skaber kropskulturer

10

'Like' & lær

14

"Jeg spiller iPad"

17 20 24 26

indhold mediemagasinet samson 032012

30 32 40 42 46 48

10

20

42

50 54 55

brug facebook i undervisningen Sociale medier som Facebook og Twitter er mere end blot tidsfordriv, og kan måske bruges til at aktivere studerende i undervisningen.

zanzibars mobile mødregruppe En dansk/tanzanisk forskningsgruppe undersøger, om simple mobiltelefoner kan sænke mødre- og børnedødeligheden i den afrikanske ø-gruppe.

Martin Lindstrom om neuromarketing SAMSON mødte brandingeksperten, der påstår, at word-of-mouth-metoden er langt mere effektiv end markedsføring på blandt andet sociale medier.

Gamification blander virkelighed og spilmekanismer Wired Mothers - Zanzibars mobile mødregruppe Der er stadig liv i gamle plader Reklamestategi: Storytelling, selvrealisering og sansestimulering Unge frygter kontroltab og går i sort Fotoserie: Et liv unden medier Voice-seere takker nej til Facebook og Twitter Brandingekspert: Jeg tror ikke på branding på sociale medier Praktik: En by fuld af liv Husker vi stadig tandbørsten Parrer du en pony og en zebra, får du levende journalistik i magasinformat Boganmeldelser Protektorklumme: Fra internet-utopi til digital realisme?

SAMSON – Vi inspirerer dig SAMSON er dit landsdækkende mediemagasin, der bringer skarpe fagartikler om alt, der har med medier og kommunikation at gøre. Vi giver dig noget at tygge på og inspirerer dig til dit næste projekt. SAMSON præsenterer både knaldskarpe medieanalyser og lettilgængelig underholdende kommunikation.

SAMSON har eksisteret i mere end 20 år, og du kan læse de mange interessante artikler på www.samsnet.dk

[3]

[ leder ]

Medier - kan vi leve uden?

Medier fortæller os hvilken vintergarderobe, vi skal anskaffe os. Hvilke køkkener, vi skal købe. Hvor vores venner er. De holder os med selskab på cyklen, i bussen og i toget. De underholder os fredag aften. De er der lørdag nat på dansegulvet, og når vi tjekker ind på McDonalds på vej hjem. Og de sætter os ind i verdens sultkatastrofer og fodboldresultater søndag morgen. Vores virkelighed er spækket med teknologi, og vi bruger den hele tiden.

Flere undersøgelser viser, at vi er afhængige af at være online. Har vi ikke mulighed for at logge på Facebook eller tjekke sms’er og mails, viser stresssymptomer sig.

Medierne er vores hverdag! Kan vi leve uden? Og bør vi leve uden?

I dette nummer af SAMSON undersøger vi, hvilken betydning medialisering af hverdagen har for vores børns læring, for reklamebureauernes vilkår, for kvinders syn på sig selv, for udviklingsarbejdet i Afrika, og ikke mindst for dem, som egentlig bare gerne vil være offline.

Vi ser også på de to aktuelle underholdningsprogrammer ’Voice’ på TV2 og ’Husk lige Tandbørsten’ på DR1, og stiller skarpt på, om det lykkes programmerne at underholde og engagere de sofaramte danskere. Mød også strategisk direktør for Envision, Anne Glad, og find inspiration til ny faglitteratur.

Rigtig god læselyst!

Christine Ilsøe og Julie Daugaard Pedersen Chefredaktører, SAMSON

21. årgang Nr. 3, november 2012 Netudgivelse SAMSON c/o Chefredaktør, Christine Ilsøe Brendstrupvej 2 st. tv.

8200 Aarhus N www.samsnet.dk samson@samsnet.dk

Ansvarshavende redaktører Christine Ilsøe Julie Daugaard Pedersen Skribenter i dette nummer Nete Green Johannsen, Else Svensgaard, Sarah Bruun Hedegaard, Peder Lyager Jensen, Julie Daugaard Pedersen, Line Kjølhede, Mette Kjærgaard Mørksted, Anne Olesen, Stine Vedsted, Christine Ilsøe, Jeppe Sixten Trane, Johanne Højbjerg, Iben Christensen, Anja Block Olsen, Kathrine Reinhold Pedersen, Stine Harritsø, Kasper Dalby, Merethe Vestergaard, Mette Valbjørn Skøtt, Christian Rudbeck, Johanne la Cour , Anne Ranegaard Clausen, Louise Lorentsen Sandø Lund og Stig Hjarvard Layout Jonas Kirkegaard Marie Lindholm Stoltze Korrektur Trine Bartholomæussen Stevn Vicki Kragh Pedersen Anne Kristine Hundahl Mikkelsen Forsidefoto Toca Boca (CC BY-NC 2.0) Webredaktør Jonas Kirkegaard Næste nummer Det næste nummer af SAMSON udkommer i forbindelse med SAMS seminaret i foråret. Deadline for indlevering af artikler er primo marts.

SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af medie- og kommunikationsstuderende (SAMS). Magasinet udkommer tre gange årligt. Til årets SAMS seminar udkommer SAMSON på tryk. Resten af året udkommer magasinet digitalt på www.samsnet.dk

[4]

Mig og mine

medier Anne Glad Anne Glad er livsstilsekspert, foredragsholder og strategisk direktør hos reklamebureauet Envision i Aarhus. Anne Glad har også brugt de seneste måneder på at optage 10 nye afsnit af tv-programmet Kender du typen?, som bliver sendt her i efteråret på DR1. Endelig er hun startet på det indledende arbejde med etablering af bestyrelse og direktion for Kulturhovedstad Aarhus 2017, hvor Anne Glad sidder i bestyrelsen.

lige nu... læser jeg kun mails og materialer til kundeanalyser – og så mine aviser: Børsen og Politiken. Jeg glæder mig til min ferie om tre uger, hvor jeg planlægger at læse ”Sten Saks Papir” af Naja Marie Aidt og ”Trækopfuglens Krønnike” af Haruki Murakami, som jeg ikke har fået læst endnu.

hører jeg Carlos di Sarli – fantastisk argentinsk tangomusik fra 1930’erne.

klikker jeg ind på Metropolitan for at finde operabilletter i april til min mor og jeg. Jeg tror det bliver Rigoletto, da jeg har svært ved at se mig selv bruge fem timer på Wagner, når jeg endelig er i New York.

Foto: anneglad.dk

ser jeg ”Breaking Bad”. Det bliver ikke til så meget tv ud over ”TV!TV!TV!” på iPad’en.

lytter jeg til Radio 24-7 på bilradioen, når jeg pendler.

Der er virkelig mange kvalificerede og inspirerende formater – f.eks. ”Iben og Mødregruppen” og ”Elektronista”. Når der går for meget lokalradio i den, flygter jeg tilbage til P1.

anbefaler jeg Rune Tolsgaard og Esben Pretzmann på Nørrebro Teater - jeg vil tro, de kommer på turné.

Jeg er specielt glad for nummeret ”Min hest har begået selvmord”.

[5]

[ TEMA ]

TEKST: NETE GREEN JOHANNSEN, medievidenskab, AU

Medier skaber

kropskulturer Hver fjerde danske kvinde hader sin krop. SAMSON har stillet skarpt på forholdet mellem medier og kvinders afsky til deres kroppe

H

un træder ud af badet.

Skynder sig at række ud efter håndklædet samtidig med, at hun forgæves forsøger at undgå øjenkontakt med sin ultimative fjende – spejlet. Appelsinhud på ballerne, en blævrende mavedelle og langt fra stramme, velsiddende bryster er, hvad mødet med spejlet vil afsløre.

Mange kvinder kan genkende den situation, når de står ud af badet om morgenen.

Faktisk hader 25,4 procent af danske kvinder, dét de ser i spejlet. SAMSON har talt med Lise Dilling-Hansen, som skriver ph.d. om kropskultur ved Aarhus Universitet samt kendis-caster Elisa Lykke om, hvordan medierne er med til at påvirke kvinders opfattelse af den perfekte krop.

Medier gør mavefedt til kvindens fjende En ny undersøgelse viser, at 25,4 procent af danske kvinder hader deres krop og at 75 procent gerne vil smide 5-10 kilo (kilde: Peytz Analyse). Er det mediernes skyld, at mange kvinder har et dårligt forhold til deres krop? Både Elisa Lykke og Lise Dilling-Hansen er enige i, at medierne spiller en stor rolle i kvinders forhold til deres kroppe.

Vi uploader billeder, bliver tagget og deler vores privatliv med omverdenen som aldrig før på de sociale medier. Tv, magasiner og nu også de sociale medier er med til at forstærke menneskets opmærksomhed på det ”gode” udseende. Men hvad er ”det gode udseende” for en kvinde i dag?

Ph.d-forsker Lise Dilling-Hansen define-

[6]

rer kvindeidealet i vores danske mediekultur med følgende kriterier: ”Der er flere kropsformer end i modeverdenen - men stadig ret skrappe regler for, hvor fedtet kan sidde, og hvor meget numsefedt, der er tilladt. En kvinder skal være fit – altså forholdsvis slank og trænet.

Derudover er det vigtigt at være kvindelig i form af make-up, lange øjenvipper, høje hæle, kjoler og langt hår. Jeg vil hævde, at det er skønhedsdiskursen i populærkulturen,” udtaler forskeren.

De fleste mennesker vil gerne vise sig selv fra deres bedste side, pointerer caster og gossip-ekspert Elisa Lykke. Hun mener ikke, at kvinder sluger alt og lader sig påvirke af det, de ser i medierne: ”Jeg tror ikke, at der er mange kvinder med en sund indstilling til livet, der kan identificere sig med de modeller og det udseende, der bliver brugt i modebranchen,” fortæller Elisa Lykke, der ofte selv optræder på den røde løber: ”Jeg er selv med til mange modeshows, og mange sidder og smågriner lidt og siger: Gud, hvor ser hun sulten ud. Folk tænker nok nærmere: Det er en levende stang, der kommer med tøjet,” udtaler Elisa Lykke.

Forsker i kropskultur Lise Dilling-Hansen er af en anden mening: ”En kvinde med en såkaldt ”sund” indstilling til sig selv og sit udseende vil sandsynligvis ikke gå helt så højt op i, om hun præcis lever op til skønhedsidealerne, der gør sig gældende i modebranchen.

Hun vil derfor kunne leve fint med en delle på maven, lidt uren hud, ulige bryster eller

”

Alt, der bevæger sig på en kvinde, når hun hopper (udover bryster), er fedt, og det skal reelt set væk Christian Bitz, Sundhedsvejleder

hvad det nu kunne være. Men medierne fremstiller konstant mavedellen som noget, man ønsker at komme af med, og den ”viden” vil ligge som fundament i vores forståelse af verden. Når en person så for eksempel siger: jeg er glad for den jeg er, på trods af min delle, så trækker vedkommende stadig på den ”viden”, som medierne har givet dem – nemlig at mavefedtet er noget forfærdeligt,” hævder Lise Dilling-Hansen.

En lang række tv-programmer, reklamer og ligende, er med til at skabe et billede af den perfekte krop. Et af disse er ’Danmarks næste Topmodel’ på Kanal 4, hvorhåbefulde piger guides, coaches og bedømmes i kampen om at blive model.

Foto: SBS MEDIA

SAMSON har spurgt en ung studerende, hvad hendes forhold er til medier og kropsidealer? ”Selvom der kører ekstremt mange kampagner, der handler om, at kvinder skal elske deres naturlige, kurvede krop, har jeg alligevel svært ved at distancere mig fra det kropsideal, som ses i modeverdenen. Modeller ser jo fantastiske ud! Det er svært at diskutere. Tøjet sidder fantastisk på dem, og deres store øjne og tydelige kindben er misundelsesværdige,” fastholder Marie Rasmussen, som studerer på universitetet.

Medier lovpriser slanke kvinder Det kan ses på kilometers afstand på storskærme, på forsiden af de fleste modemagasiner, på de fleste tv-kanaler og overalt på internettet. Medierne lovpriser smukke, slanke kvinder, når det gælder tv-værter, markedsføring af produkter eller lignende.

Medierne når ud til en bred målgruppe, og kan derfor manifestere trends og idealer. ”Der foregår en evig vekselvirkning mellem medier og skønhedsidealer. For eksempel kan en person jo godt starte en

[7]

«

Steno Museet i Aarhus sætter med udstillingen ’Kære krop, svære krop’ fokus på omgivelsernes påvirkning på vores krop.

Udstillingen kan ses frem til 2016.

stof til eftertanke • Undersøgelser viser, at modeller vejer 23 procent mindre end den gennemsnitlige kvinde. Sammenlignet med for 25 år siden, hvor de ’kun’ vejede otte procent mindre (kilde: www.elle.dk) • Piger øger deres fedtmasse med cirka 7 kilo i puberteten, og ved pubertetens afslutning har kvinder dobbelt så meget kropsfedt som drenge. Fedt er altså en del af kvindeligheden (kilde: fra udstillingen ”Kære krop, svære krop”, der er aktuel på Steno Museet ) • Kvinderådet lancerede for nyligt kampagnen: ”Bryster made by nature”, og har i den forbindelse udgivet et postkort med billeder af 17 par meget forskellige bryster. Kampagnens formål er at starte en debat om reklamepåvirkning på kvinders selvværd, og gør op med de idealer som medierne præsenterer (kilde: www.kvinderaadet.dk).

[8]

Foto: Laura Stamer/Rosan Bosch

• Mangel på motion er mere usundt end overvægt (kilde: ”Kære krop, svære krop”, Steno Museet) • I marts 2012 blev en ny lov indført i Israel.

Den skal bekæmpe undervægt blandt modeller i modebranchen: modeller skal nu have en BMI på 18,5 for at medvirke i reklamer og på catwalks. Måske andre lande kunne lade sig inspirere af dette? (kilde: www.metroxpress.dk)

trend - eksempelvis begynde at gå med noget bestemt tøj, men trenden får ikke megen indflydelse og udbredelse, hvis ikke medierne viderefører denne trend via den visuelle fremstilling”, hævder Lise DillingHansen.

Hun mener, at medierne både kan forstærke et allerede eksisterende ideal, men samtidig også skabe nye idealer. Medierne har magt til selv at sætte dagsordnen og dermed skabe nye trends.

Studerende Marie Rasmussen mener, at medierne er medvirkende til at svække kvinders selvtillid ved at fortælle dem, hvordan de skal se ud for at være smukke: ”Christian Bitz (sundhedsvejleder på Go’morgen Danmark Tv2) sagde i juni måned 2012: Alt, der bevæger sig på en kvinde, når hun hopper (udover bryster), er fedt, og det skal reelt set væk. Dette ramte mig meget, og jeg blev forarget over, at man kan stille så strenge krav til kvinder og oven i købet vise det i et sådan et program, der er set af mange. Den almindelige kvinde skal jo have sul på hofterne og ballerne,” siger Marie Rasmussen.

Hun er ikke den eneste, der er forarget over Bitz’ ord.

Også Lise Dilling-Hansen synes, at det er en absurd udtalelse. ”Det er jo helt fint, at det er hans ønske til en kvindes udseende, og det giver også mening i en seriøs fitness-verden. Men det er en dæmonisering af det kvindelige fedt – dét, der ikke lige sidder på brysterne, er jo en alvorlig udtalelse. Mange ser ham jo som en form for sundhedsguru, vi alle kan støtte os til og tager dermed hans ord for gode varer,” konstaterer kropsforskeren.

Det er ingen nyhed, at kvinder er optagede af og ofte utilfredse med deres udseende. Der har altid været fokus på at udtrykke sig bedst muligt. Førhen var det bare et andet ideal, der gjorde sig gældende. ”Før i tiden var der i højere grad en mere naturlig skønhed på spil, der var ikke de samme diæter og sundhedsflip,” fortæller Elisa Lykke og nævner blandt andet 1950’ernes ideal Marilyn Monroe, som havde kvindelige, naturlige kurver.

”

På vej mod et nyt ideal?

Er idealet om en modeltynd krop egentlig

det, der gør sig gældende? Noget tyder på, at mange kvinder stiler efter alt andet end appelsinhud, deller og lår i skoene. Mange kvinder har et indre opgør mellem deres ønske om en slank, veltrænet krop og dét at slutte fred med de naturlige former, som de nu engang er udstyret med. Konflikten er også at spore i medierne. To idealer skændes om spalteplads: ”Tab dig 5 kilo på 4 uger” og ”Du er smuk, som du er”. Begge overskrifter eksisterer uden problemer i det samme damemagasin.

Budskaberne i medierne er paradoksale og tvetydige. På Kanal 4 dikterer Uffe Buchhardt i programmet Danmarks Næste Topmodel, at en størrelse 36 er for stor.

Sideløbende kører kampagner på tv og i magasiner, der hylder den kurvede krop.

Blandt andet har kropsplejeproduktet Dove i flere år kørt kampagner med ”almindelige” kvinder i deres reklamer. Og der er flere

Lady Gagas sang ”Born this way” er en del af budskabet i Gagas kropsrevolution. ”Når det er sagt, tror jeg altid, at de visuelle fremstillinger, som vi er omgivet af, vil influere vores liv - det tror jeg aldrig, vi kommer helt af med,” fortsætter Lise Dilling-Hansen.

Det er Elisa Lykke enig i: ”Jeg har ikke mødt en eneste kvinde, der kunne finde på at sidde og fylde sig med flødeskumskager, og være ligeglad med sit udseende,” siger casteren. Hun mener, at vi er på vej mod et sundere ideal, hvor motion er inkorporeret i hverdagen: ”I showbizz-verdenen er det at kunne holde sig tynd et magtfænomen. Det gælder om at være ultrakontrolleret. Men det liv er kedeligt. Derfor er det i dag ligeså vigtigt og betydningsfuldt at træne, så man kan nyde en god rød bøf og et godt glas vin uden dårlig samvittighed,” siger hun.

Bekymret om sin krop eller ej – de fleste mindreMedierne fremstiller konstant maveværdskomplekser bliver dellen som ’noget man ønsker at kommindre med alderen: me af med’, og den ”viden” vil ligge

”De skønhedsidealer, der bliver fremstillet i medisom fundament i vores forståelse af erne, henvender sig i høj grad verden til ungdommen. Dét, blandet med at personer bliver mere Lise Dilling-Hansen, Ph.d. i kropkulturer, selvstændige med alderen, mener jeg, betyder, at det artikler i kvindemagasiner med fokus på primært er unge mennesker, der ligger +size. For tiden kan spottes en retrobølge under for mediernes påvirkning,” afslutter i medierne, som hylder timeglasformede Lise Dilling-Hansen. figurer. Marilyn Monroe og Mad Men’s Chri Så til enhver ung kvinde, der ikke kan stina Hendricks er her i fronten. De bliver forene dig med spejlbilledet: Hav tålmodigomtalt som rollemodeller for os kvinder i hed!  dag.

Lise Dilling-Hansen mener, at vi fortsat vil se flere modreaktioner mod skønhedsidealet. Allerede i 1990’erne blev blandt andre sundhedsbranchen mere opmærksom på blandt andet spiseforstyrrelser som et udtryk for, at det var ved at gå for vidt med det ideal, som unge piger stilede efter. ”Der er kommet nogle ryk i forhold til at få accepteret kvindelige former i lidt højere grad. Dove-kampagnen og stjerner som Beyonce, Jennifer Lopez og Nicki Minaj har gjort det sexet at have lår og numse.

Derudover kan jeg nævne Lady Gagas nye Body Revolution, der opfordrer folk til at acceptere og være stolte af den krop, de har - ligegyldigt hvordan den ser ud,” fortæller kropsforskeren.

[9]

[ TEMA ]

TEKST: Nana Grandt, medievidenskab, au

’Like’ & lær!

Foto: benjamin lund

Hvordan kan lærerne inddrage de sociale medier aktivt i undervisningen? Det undersøger medieforsker Jesper Tække i forskningsprojektet ’Socio Media Education’. I sin undervisning bruger han selv Facebook og Twitter aktivt. Det giver nye muligheder, men også udfordringer.

[ 10 ]

”

Facebook aktiverer de studerende på nye måder. Men det er vigtigt, at anvendelsen af de sociale medier ikke sker på bekostning af de traditionelle undervisningsformer som gruppearbejde eller fysisk klasserumsdiskussion.

Jesper Tække, Medieforsker

E

leverne i en handelsskoleklasse i Skive ser ’Kundskabens træ’.

Imens lyser computerskærmene op, og tastaturlyde klikker insisterende. Det er eleverne og læreren, der tweeter om filmen. ”Eleverne reflekterer over det, de ser i filmen, mens de ser den. På den måde bliver eleverne aktivt analyserende,” fortæller Jesper Tække.

Han er medieforsker ved Aarhus Universitet og forsker sammen med Michael Paulsen fra Aalborg Universitet i projektet ’Socio Media Education’. De undersøger anvendelsen af sociale medier i undervisning.

Lærere skal inddrage sociale medier Situationen med ’Kundskabens træ’ er fra forskningsprojektets eksperimentklasse og er ifølge Jesper Tække et eksempel på de sociale mediers faglige styrke. ”Alle elever får mere ud af filmen. Både de elever, der blander sig, og dem, der bare læser de andres input,” siger han.

Trods de sociale mediers styrker bruger alt for få lærere de nye medier i undervisningen, mener Jesper Tække. ”Lærernes tilgang til sociale medier er ofte præget af forbud eller ligegyldighed, hvor de ikke forholder sig til medierne,” siger han.

Lærernes manglende handling i forhold til de sociale medier skaber frustration hos eleverne. Mange af dem oplever frustration, fordi de ikke kan lade være med at logge på Facebook i timerne. ”De oplever en form for afhængighed.

Samtidig mister de deres faglige koncentration, når de er på. Det frustrerer dem,” fortæller Jesper Tække om sine observationer i forbindelse med forskningsprojektet.

Konflikt mellem nye og gamle normer Elevernes frustration og lærernes manglende stillingtagen bunder i en konflikt mellem gamle og nye medienormer. ”Normerne bygger på den forrige mediematrice, hvor læreren stod ved tavlen og

[ 11 ]

underviste eleverne. I dag er kommunikations- og informationssituationen en anden.

De sociale medier tilbyder et konstant informationsflow, social tilgængelighed og mulighed for videndeling. Eleverne kan diskutere på skrift online uden at forstyrre undervisningen. De kan vidensdele og slå betydninger op på Wikipedia. Det trækker helt nye ressourcer ind i klasselokalet,” forklarer forskeren.

Lærernes forbud eller ligegyldighed takler ikke undervisningsrummets udfordringer med de sociale medier, viser forskningen. ”Når lærerne ikke forholder sig til den nye mediesituation, bliver de gamle normer fastholdt. De nye muligheder for læring via medierne bliver ikke udnyttet,” siger Jesper Tække.

I sidste instans påvirker situationen elevernes faglige resultater negativt. ”Multitaskingen gør, at eleverne ikke kan koncentrere sig fuldt ud om undervisningen og derved får mindre faglig læring ud af den. Samtidig viser internationale forskningsresultater, at integration af sociale medier i undervisningen forbedrer det faglige- og sociale fællesskab i klassen,” fortæller Jesper Tække.

Det har mange fordele at anvende sociale medier i undervisningen, mener Jesper Tække, der forsker i anvendelsen af nye medier.

Studerende er glade for Facebookundervisning To medievidenskabsstuderende, Mette Damsgaard Christensen og Jeppe Sixten Thrane, er begejstrede for at blive undervist via Facebook.

Men de føler sig samtidig splittet mellem egoisten og kollektivisten

[ 12 ]

«

Det er fredag formiddag, og underviser Jesper Tække laver opdateringen ’Facebook protokol’ på Facebookgruppen ’Organisationskommunikation E2012’. Herefter kommenterer alle tilstedeværende elever opslaget. Efterfølgende ’liker’ Jesper Tække elevernes kommentarer, og tråden afsluttes med en opfordring til de fraværende studerende om at gennemlæse dagens undervisningsnotater på siden.

Facebook i undervisningen Eksemplet viser, hvordan

Facebook fungerer som en vidensdatabase og inddrages aktivt i undervisning. At Facebook integreres på den måde i undervisningen har både positive og negative konsekvenser for livet som studerende.

Studerende Mette Damsgaard Christensen følger undervisningen. Hun er positivt stemt over for den faglige brug af Facebook. ”Jeg bliver inddraget aktivt og får øvelse i at videreformulere den mundtlige viden skriftligt i et umiddelbart

fælles notedeling på Facebook en videndeling i gang, som ellers ikke ville være der. Notedeling forgår ellers kun efter aftale og mellem få studerende,” siger Mette Damsgaard Christensen.

Studerende Jeppe Sixten Thrane følger også Jesper Tækkes undervisning. Han mener, at Facebook bidrager konstruktivt til læring. ”Når der er aktivitet i klassen og på Facebooksiden, bliver undervisningen mere dynamisk og levende.

Derudover fungerer Facebook

sprog. Samtidig sætter den

godt til refleksion og notat-

”

Jeg bliver inddraget aktivt og får øvelse i at videreformulere den mundtlige viden skriftligt i et umiddelbart sprog!

Foto: benjamin lund

Mette Christensen, studerende

Faglighed frem for underholdning Ifølge Jesper Tække har de sociale medier, som Twitter, Facebook og Wikis, en række fordele. Men de har også ulemper. For at undervisningen kan blive en succes, skal lærerne forstå de sociale mediers medialitet. ”Twitter er et godt interaktionsmedie til eksempelvis diskussioner. Eleverne bliver aktiveret, og mediet skaber plads til mange stemmer. Derimod er Twitter ikke et godt ’arkiv’ til lagring af viden. Der er Facebook bedre. Facebook er også et medie, som er god til at skabe interaktion, men samtidig kan eleverne skabe en vidensdatabase ved at skriver fællesnoter direkte i en Facebook-gruppe. Wikipedia fungerer godt som forædlingsmedie. Eleverne kan, når de afslutter et projekt, oprette en Wikipediaopslagsside over den nye viden, som de har tillært sig.”

Jesper Tække mener, at lærere bærer et stort ansvar for at inddrage sociale medier på en konstruktiv måde i undervisningen. ”I vores forskning så vi to vidt forskellige tilgange fra dansk- og samfundsfagslæreren i vores eksperimentklasse i Skive.

Dansklæreren inddrog Twitter som et analyseredskab, mens en anden lærer i et andet fag ikke brugte mediet aktivt under filmvisning. Det resulterede i, at eleverne i stedet brugte mediet til alt muligt andet.”

Learning by doing Jesper Tække anvender selv sociale medier

i sin undervisning af medievidenskabsstuderende på Aarhus Universitet. ”Facebook aktiverer de studerende på nye måder. Men det er vigtigt, at anvendelsen af de sociale medier ikke sker på bekostning af de traditionelle undervisningsformer som gruppearbejde eller fysisk klasserumsdiskussion. De nye medier skal være et supplement til den mere traditionelle undervisningsform,” mener Jesper Tække.

Medieforskerens praktiske erfaring med sociale medier i undervisningen har gjort ham mere opmærksom på mediernes styrker, men også på deres negative effekter. ”Nogle studerende oplevede mit tiltag med at føre tilstedeværelse ud fra de studerendes Twitter-aktivitet i timerne som ubehageligt, fordi de følte sig overvåget.

Det er selvfølgelig meget uheldigt.”

For ham er de sociale medier som ressource i undervisningen en ’learning by doing’-proces. Derfor må lærerne ifølge Jesper Tække prøve sig frem og gennem selvrefleksivitet og elevevaluering tilpasse mediebrugen til undervisningen. Når de sociale medier bliver inddraget konstruktivt, kan det berige alle former for læring, mener forskeren. ”Konstruktivt mediebrug i undervisningen kræver blot, at lærerne indretter deres undervisning efter den aktuelle mediesituation, som dansklæreren gjorde det i analysen af filmen ’Kundskabens træ’,” siger han. 

skrivning i gruppearbejde.

Medstuderende kan kommentere, tilføje eller komme med rettelser til ens notater.”

Desuden påvirker brugen af Facebook de sociale relationer i klassen positivt, mener han. ”Gennem Facebook kan vi hurtigt komme i kontakt med hinanden. Vi er der alle sammen, og vi er der ofte.”

lige i munden og vurdere, om man kan overskue at skrive noter på Facebook samtidig med, at man skriver egne notater,” siger Mette Damsgaard Christensen.

Hun mener, at undervisning med sociale medier fungerer bedst på mindre hold. ”På alt for store hold virker det ikke. Der ville jeg nok ikke føle den samme forpligtigelse

enig i, at konflikten mellem egen noteskrivning og bidraget til fællesnoterne skaber frustration. ”Det kan være stressende at være opmærksom på det, underviseren formidler, samtidig med at jeg skal skrive notater to steder. Når jeg bidrager til fællesnotaterne, er det på bekostning af mine egne noter.”

kan der i en faglig tråd lige pludselig komme en ironisk ’like’, eller en kommentar kan bryde undervisningsdiskursen.”

Jeppe Sixten Thrane mener desuden, at underviseren har en vigtig rolle i undervisning med sociale medier. ”Facebook er god til gruppearbejde og som fagligt forum, men ikke så god

Bedst på små hold Facebook skaber positive muligheder. Men det nye medie giver også udfordringer. ”Man skal holde tungen

over for kollektivet. Derudover bliver Facebook-formen med kommentartråde alt for kaotisk med for mange notifikationer,” siger hun.

Jeppe Sixten Thrane er

Han fremhæver desuden, at det kræver høj selvdisciplin at bruge Facebook fagligt. ”Det er svært at abstrahere fra de private notifikationer, som dukker op. Samtidig

under forelæsningerne. Det er svært at følge med, hvis underviseren taler hurtigt.” 

[ 13 ]

”jeg

spil

Flere og flere børnehaver i Danmark anskaffer sig iPads. Ifølge pædagogerne er iPad’en et medie, der skal fremme børnenes læring. Men hvad mener børnene selv? Ifølge en undersøgelse foretaget af medievidenskabsstuderende fra Aarhus Universitet afhænger brugen af øjnene, der ser.

A

Foto: Toca Boca

ktiviteten på rød stue er høj. I det ene hjørne er en flok drenge i fuld gang med at bygge deres eget univers af legoklodser. I den anden ende af stuen hviner det fra pigerne. Det flyder med dukker og kjoler, for dukkerne skal være fint klædt på. Oppe ved bordet er aktiviteterne også i fuld gang. Her er ”iPadkassen” fundet frem, og som altid fungerer den som en magnet på børnene. Det er tydeligt, at børnene er vilde med iPad’en. Selvom mediet er nyt for børnehaven, er det allerede blevet en fast del af hverdagen.

Østjyske børnehaver er fyldt med iPads iPad-inflationen er ikke til at overse i medielandskabet, og landets børnehaver er ingen undtagelse. I de østjyske børnehaver viser der sig en tydelig tendens: iPad’en bliver mere og mere udbredt. Ud af 49 adspurgte børnehaver har hele 36 procent allerede anskaffet sig en eller flere iPads, der er til rådighed for børnene. Desuden fortæller flere børnehaver, hvordan de stadig overvejer mulighederne ved at anskaffe sig iPads, mens andre børnehaver allerede står på venteliste.

Med børnenes nye adgang til mediet bliver det nu helt centralt at spørge, hvad

[ 14 ]

TEKST: Line Kjølhede, Mette Kjærgaard Mørksted, Anne Olesen & Stine Vedsted, medievidenskab, au

[ tema ]

ller iPad” børn i alderen tre-seks år skal bruge en iPad til.

Kritikken lyder, at iPad’en blot er en modedille, der ikke vil bidrage med noget nyt i børnehaven. Men ifølge undersøgelsen viser det sig, at iPad’en kan noget andet og mere, end børnene har oplevet med andet ”legetøj”. Her er det især begreberne ”underholdning” og ”læring” og forholdet mellem disse, der er væsentligt.

”

ipad'en er ikke kun et middel til læring, men også et læringsmål i sig selv Pædagoger må forsvare køb af iPads Pædagogerne må, trods mediets store popularitet, ofte forsvare det dyre køb over for forældre, kolleger og kommuner. Flere pædagoger fra børnehaver med iPads mener, at iPads i børnehaver har en lærende funktion og særligt kan bidrage til børnenes bogstavog talfærdigheder. iPad’en er et medie, der hjælper børnene godt på vej til skolestart.

Pædagogerne er bevidste om iPad’ens lærende rolle og bestemmer derfor også hvilke applikationer, der skal være til

rådighed for børnene. Indholdet på børnehavernes iPads skal være lødig læring og ikke bare underholdning. Dette mål afspejler sig i de applikationer, der er tilgængelige for børnene.

Med titler som ”123-punkter” og ”ABC-gæt” fremgår det, at talrækken og alfabetet er i centrum for applikationens handling eller mål. iPad er en leg ”Jeg spiller iPad” lyder svaret på spørgsmålet om, hvad børnene bruger de nyindkøbte iPads til.

For børnene ligger der nemlig leg og spil gemt i iPad’ens muligheder og ikke ”kedelig” læring.

Flere af pædagogerne fremhæver fordelen ved, at børnene betragter iPad-brugen som leg.

Børnene fortsætter deres leg i iPad-spillene og får samtidig indøvet ABC. Drengene kan fortsætte i deres legounivers ved at køre en bil gennem forskellige baner, mens pigerne fortsat kan klæde virtuelle dukker på. Alt imens legen fortsætter, sørger applikationerne for, at pædagogernes forventning til mediets lærende funktion bliver opfyldt.

Børn navigerer nemt rundt på iPad’en Børnene har alle muligheder lige i fingerspidserne, og det

fremstår ligeså intuitivt som at stable klodser. iPad’en er i høj grad et intuitivt medie, og børnene bevæger sig rundt i mediets muligheder som det mest naturlige. Denne enkelhed gør, at børnenes aktiviteter, og dermed legens lethed, ikke bliver forstyrret. Bliver applikationernes indhold for besværligt, manøvrerer børnene uden problemer ind i en anden applikation, der opretholder legens flow.

Børnenes søgen efter et ’legende flow’ medfører, at de ofte søger applikationer, der – i et læringsperspektiv – er for nemme. Pædagogerne bruger derfor tid på at opfordre børnene til at vælge applikationer, der læringsmæssigt passer til deres alder og niveau, så de får den rette mængde modstand. pædagoger guider børn til leg og læring I børnehaven opstår der til tider situationer, hvor interaktionen med iPad’en skaber negativ modstand for børnene. Dette ses specielt, når pædagogerne af en eller anden grund ikke er til stede til at guide børnene og hjælpe dem ud af de blindgyder, der kan forekomme i applikationerne.

Hvis børnene ikke kan komme videre, bliver der ikke

[ 15 ]

Foto: Toca Boca

”

Børnenes søgen efter et ’legende flow’ medfører, at de ofte søger applikationer, der – i et læringsperspektiv – er for nemme

undersøgelsen Baggrunden for artiklen er en eksamensopgave skrevet i faget Mediereceptionsanalyse på bacheloruddannelsen i Medievidenskab, Aarhus Universitet.

Formålet med opgaven var at afdække børnehavers brug af iPads i hverdagen. Der er i opgaven foretaget en kvalitativ undersøgelse i form af observationer og interviews i to børnehaver i Østjylland. Denne er suppleret af en kvantitativ undersøgelse af alle børnehaver i de kommuner, de to børnehaver tilhører.

[ 16 ]

opretholdt det flow, som børnene forventer, at iPad’en har. Det skaber frustrationer hos børnene, hvilket kommer til udtryk i forskellig grad. Det kan være alt fra, at applikationen blot bliver lukket ned, til at frustrationerne går ud over iPad’en og i værste tilfælde, at børnene begynder at slå på iPad’en.

Så selvom iPad’en i høj grad er et medie for børn helt ned til blealderen, er det vigtigt at huske på, at der stadig kan være forhindringer, der gør, at børnene møder negativ modstand. iPad’en er kommet for at blive iPad’en skal ikke nødvendigvis ses som et negativt skridt i medieudviklingen, men måske nærmere som en mulighed for både at lære og lege på nye måder. Dog er brugen af mediet, som nævnt, ikke helt problemfrit. Det er derfor nødvendigt med en form for guidning og styring fra pædagogernes side, når børnene giver sig i kast med applikationer, hvad enten de har et lærende formål eller ej.

Børnenes brug af iPad har ikke kun som mål, at børnene øver tal og bogstaver, men mediet er i sig selv et læringsmæssigt formål. Nye tendenser peger på, at iPads i højere grad bliver en del af folkeskolen, hvor skolebogen bliver erstattet med en iPad. Det er derfor fordelagtigt, at børn allerede lærer iPad’en at kende i børnehaven. iPad’en er derfor ikke kun et middel til læring, men også et læringsmål i sig selv.

I børnehaven er to piger i gang med at farvelægge et billede på en iPad. Den ene pige viser den anden sin finger og siger ”se, der er ikke noget farve på min finger”. Pigen ved godt, at selvom hun kan farvelægge med sin finger på iPad’en, og fingeren dermed får samme funktion som en farveblyant, så er det ikke det samme som, at der i virkeligheden er farve på hendes finger. På den måde lærer børnene iPad’en at kende.

De lærer forskellen på leg i den materielle virkelighed og leg med iPad’en som et medie. 

TEKST: Sarah Bruun Hedegaard, medievidenskab, au [ tema ]

Gamification

blander virkelighed og spilmekanismer Gamification er din nye legekammerat. Han er kommet til i en verden, hvor offline og online smelter sammen og nye hybrider mellem virkelighed og fiktion opstår.

G

amification betyder ’spilficering’. Fænomenet er opstået inden for de sidste tre år, og tanken bag er, at afsender tilsætter spilelementer til situationer, produkter og andre fysiske ting, der ikke har noget med spil at gøre. SAMSON giver dig en introduktion til gamification, og dets muligheder og begrænsninger.

Gamification for dummies Gamification betyder, at man tilsætter spilelementer til ting, der normalvis ikke er spil – som forbindelse med forskningsprojekter eller “problembaseret læring” i skolen.

Formålet er at engagere brugerne: ”Gamification går ud på, at spilelementer bliver revet løs fra spil og i stedet brugt i andre situationer og tjenester. Som eksempelvis processer, app’s, programmer og konferencer. Gamification kan i princippet benyttes i de fleste sammenhænge”, fortæller Mathias Poulsen, der er cand.mag i Medievidenskab og indehaver af virksomheden ’Play Consulting’.

Fænomenet hænger sammen med teknologiens udvikling. De mennesker, der står bag mange af nutidens udviklinger inden for teknologi, er vokset op med computerspil. Det har skabt strukturer for, hvordan teknologiudviklere vælger at løse problemer, mener Stine Ejsing-Duun, cand. mag i Multimedier og ph.d. i lokationsbaserede spil. ”Det gælder inden for forskellige områder. Et eksempel er brugergrænseflader i Toyota Prius og Fords hybridbil, hvor der i selve panelet er brugt spilelementer, så brugerne kan se, hvor grønt de kører,”

forklarer Stine Ejsing-Duun, og fortsætter: ”På den måde kan brugerne samle point som om det var et spil. Der er også fænomenet ”Kill a Watt”, hvor folk køber et apparat til at sætte i stikkontakterne i hjemmet, så de via et spillignende website kan styre, hvor meget strøm de bruger. Herved kan de konkurrere mod andre forbrugere om, hvor meget strøm de bruger. De spildynamikker bliver brugt til at motivere folk.”

Gamification blander så at sige det autentiske med spildynamikker, så spillet kommer ind i hverdagens rum.

Det at inddrage spilelementer kan også motivere os til at dyrke motion. Eksempelvis kan app’en ”Zombies, Run!” gøre

”

Gamification går ud på, at spilelementer bliver revet løs fra spil og i stedet brugt i andre situationer og tjenester Mathias Poulsen, cand.mag. og inhv. af ’Play Consulting’

løbeturen lidt sjovere. Mens du løber til dine selvvalgte løbemusik, lyder det pludselig fra app’ens ”kontrolrum”, at en gruppe zombies kommer løbende fra højre, og at det nu er med at få benene på nakken.

Forskere bruger gamification som metode Også videnskaben leger med gamification.

Stine Ejsing-Duun nævner spillet ”Foldit” som eksempel. Her hjælper brugere forskere med at folde proteiner. ”Forskerne bruger spil som metode i

[ 17 ]

Foto: sofie bruhn

”

forskning. De har brug for, at der er mange mennesker, der er med til at løse et komplekst problem ved at bidrage med deres handling,” siger ph.d Stine Ejsing-Duun og fortsætter: ”Forskeren Jane McGonigal har beskæftiget sig med politiske spil, der relaterer sig til autentiske problemer.

Mennesker er gode til at sondre mellem, Hun har blandt hvad der er virkeligt og ikke virkeligt andet udviklet spillet ”World Stine Ejsing-Duun, without oil”, cand.mag og ph.d. i lokationsbaserede spil. der handler om, hvad der sker, når vi løber tør for olie, og personerne, der spiller, skal selv udforme fremtids-scenarier.” Ældre træner balanceevnen gennem spil Der kommer flere og flere forskellige spiltyper, og adgangen til spillene er blevet lettere. Det gør, at det efterhånden er alle

[ 18 ]

typer mennesker, der spiller. ”Spil er ikke for bestemte grupper. Det yngre publikum har måske lettere ved at benytte bestemte spil, da de er vokset op med spilmetaforerne, men ældre har for eksempel brug for at træne deres balanceevne, og at holde forbindelsen mellem hjernecentrene aktiv via spil. På nogle plejehjem bruges Nintendo, fordi de har en enkel grafik og er meget kropslig,” fortæller Stine Ejsing-Duun.

Feedback gennem spil Gamification er blandt andet inspireret af psykologiprofessor Mihalyi Csikszentmihalyi’s flowteori. Teorien tager udgangspunkt i, hvad der gør mennesker lykkelige. ”Teorien går på, at vi mennesker er mest lykkelige, når vi er udfordret. Spil er gode til at opstille en tilpas udfordrende situation, hvor brugerne hele tiden bliver presset, og hvor vi hele tiden er nødt til at lære noget nyt og forbedre os,” forklarer Mathias Poulsen.

«

Motions applikationen ’Zombies Run’ er et af de mange eksempler på gamification, hvor spilelementer bruges i en situation, hvor de ikke tidligere har hørt hjemme - i dette tilfælde i forbindelse med motionsløb.

Vi er motiveret af at løse opgaver Mathias Polsen finder også motivationsaspektet i spil vigtigt: ”Mennesker er super motiveret for at løse en opgave, hvis der er en grad af selvbestemmelse. Der skal være en følelse af, at det er en selv, der påvirker situationen. Og at det er en selv, der træffer en række valg, der har indflydelse på, hvordan processen skrider fremad.”

Motivation skal ifølge spilkonsulenten kombineres med kompetenceelementet: ”Brugerne skal føle, at ’her er noget jeg er god til eller kan blive god til’. Læringskurven i spil er altid stigende, og det bliver mere og mere udfordrende i takt med, at brugeren bliver bedre. Læringskurven er ikke altid tilstedeværende i uddannelser og på arbejdspladser. I spil er der mulighed for at udvikle sig personligt.”

Implementeringen af spil bliver også brugt i uddannelsessektoren, fordi vi lærer ved at løse problemer: ”I undervisningssammenhænge kan vi tale om problembaseret læring. Vi kan lære af spil, fordi vi skal løse nogle konkrete problemer, som bliver præsenteret for os, og som giver mening,” mener Mathias Poulsen, og fortsætter: ”Spil er også gode til at give feedback i for eksempel læringssammenhænge. I skolesystemet får vi halvårlige karakterer, der for mange ikke virker som feedback. I spil får vi feedback hele tiden - feedback som giver mening nu og her.”

På ”Quest to Learn” i New York City benytter de allerede gamification. Her har de valgt at gøre undervisningen mere udfordrende og sjov. Bedømmelsen af elevernes indsats bliver mere nuanceret og brugbar ved at eleverne samler experiences points og levels op i stedet for at få karakterer, der ikke viser hvor styrker og svagheder er, fortæller Stine Ejsing Duun.

Socialt fællesskab på arbejdspladsen En tredje dimension af gamification er det sociale fællesskab: ”Sociale tilhørsforhold spiller også en stor rolle. Dette er tilstede i alle spil, der rummer et socialt aspekt. For eksempel i multiplayerspil, hvor folk spiller mod eller med andre på nettet,” siger spilkonsulenten. Han nævner spillignende situationer, hvor folk sætter sig sammen om at løse en udfordrende opgave, og hvor de er hinandens forudsætninger for at komme videre: ”Sådanne missioner er tilfredsstillende, og de ville give god mening i en virksomhed, hvis de kobles op på udviklingen af virksomheden, så det ikke kun er ledelsen, der træffer beslutningerne,” mener Mathias Poulsen.

Negative konsekvenser af gamification Når folk taler om gamification, fokuserer de tit kun på belønning. Det mener Mathias Poulsen og Stine Ejsing-Duun er en stærk forsimplet opfattelse af, hvad spil er. ”Det er ikke belønning, der kendetegner et godt spil, men derimod feedback.

Man skal se på, hvad det er, spil gør,” siger Mathias Poulsen.

Men der er moralske dimensioner ved gamification: ”Folk bruger lang tid på at spille spil, og spil kan derfor skabe en afhængighedslignende tilstand og få folk til at gøre noget, som de ikke har lyst til at gøre. Spiludviklerne kan designe en tjeneste og proces, som er meget overbevisende, og som kan få brugerne til at blive ved længere, end de ellers ville. Det skaber nogle moralske overvejelser som blandt andet om spillerne skal have mental mulighed for at stå af, og om spillet skjuler budskaber, som brugerne ikke reflekterer over,” siger Mathias Poulsen.

Brugerne kan dog ifølge ph.d. Stine Ejsing-Duun sagtens skelne mellem virkelighed og fantasi: ”Mennesker er gode til at sondre mellem, hvad der er virkeligt og ikke virkeligt.

Udviklerne skal selvfølgelig være bevidste om, hvordan de rammesætter ting, når de udvikler spil. De skal gøre det klart for brugerne, hvad de er med til. Et spil som ”Foldit” minder om et helt almindeligt computerspil, hvis man ikke vidste, at man hjalp en række forskere.”

Skal vi spille os gennem livet?

Hvis gamification motiverer os, får os til at yde mere, gør hverdagsting sjovere og skaber sociale fællesskaber, kan man så ikke forestille sig, at vores liv bliver gjort til et langt spil? At vi i fremtiden vil få point for vores handlinger ved at der er sensorer alle vegne?

Der vil være sensorer på vores tandbørster, så vi kan få point, jo længere tid vi børster tænder. Og så vi kan få point, når vi tager bussen, og når vi møder på jobbet til tiden?

Helt så virtuel ser Mathias Poulsen dog ikke fremtiden. Han mener ikke, at gamification er kommet for at blive, men det er selve spilelementerne som redskab.

Spilkonsulenten mener, at gamification har forstået den menneskelige psykologi. Hvad der motiverer os. Den viden bør tænkes ind de fleste steder. Blandt andet i tilrettelæggelse af webtjenester, i brugerinterfaces, i ledelse og i undervisning, og på den måde skabe mere brugervenlighed i fremtiden.  [ 19 ]

[ tema ]

TEKST: Iben Sander Christensen & Johanne Højbjerg, medievidenskab & analytisk journalistik, au

Wired Mothers

- Zanzibars mobile mødregruppe Solskinsøen Zanzibar. Verdenskendt for sine hvide sandstrande. Væsentlig mindre kendt for sin høje mødre- og børnedødelighed. Og så godt som ukendt for projektet Wired Mothers, der via mobilteknologi har forsøgt at få flere kvinder til at vælge hospitalet frem for hjemmet som fødselsdestination.

K

endisfaktor eller ej, Zanzibar har et problem med sine vordende mødre. Hele 50 procent af alle gravide på øen føder uden for hospitalet og uden uddannet fødselshjælp ved hånden, hvis der skulle opstå komplikationer. Desuden møder kun en brøkdel af kvinderne op til de anbefalede fem check-ups under graviditeten. Kontakten mellem kvinden og sundhedssystemet, der i en vestlig kontekst falder så naturlig, er så godt som ikke-eksisterende her, og det koster ofte kvinden og det ufødte barn livet.

I et forsøg på at vende de triste statistikker søsatte en dansk/tanzanisk forskningsgruppe i 2009 pilotprojektet Wired Mothers på Zanzibars hovedø, Unguja. En såkaldt mHealth-intervention - fællesbetegnelsen for et hastigt voksende felt af udviklingsprojekter, der bruger mobilteknologi i sundhedsfremmende aktiviteter.

Om revolutioner og kvalitet frem for kvantitet Oktober 2011. Vi stiger af katamaranfærgen fra Dar Es Salaam og går i land på Zanzibar. Bevæbnet med diktafon, Kvales retningslinjer for kvalitative interviews og forbindelser til det zanzibarianske sundhedssystem står vi klar parat til et empiritogt til studiets sidste mastodont, specialet. Casen er [ 20 ]

Foto: privat

”

Mobilen er den gode dreng i klassen. Ham, alle vil lege med og som altid bliver valgt først til fodbold. Han er til at finde ud af, ”billig i drift” og hans samtaleevner upåklagelige

[ 21 ]

mHEALTH Maternity Worldwide (MWW) har - inspireret af forskere fra Københavns Universitet startet udviklingen af et projekt, som sigter på at undersøge mobiltelefoners potentiale i kampen mod mødre- og spædbørnsdødelighed.

Potentialet for at bruge mobiltelefoner til sundhedsfremme er blevet mere om mere klart samtidig med, at Afrika har oplevet en enorm IT- og telekommunikationsrevolution gennem de sidste 10 år. Antallet af mobiltelefonbrugere er eksploderet til omkring 500 millioner og allerede i løbet af 2012 estimeres det, at over halvdelen af indbyggerne i landdistrikterne har mobiltelefon.

Denne udvikling skaber et kæmpe potentiale for at nå store dele af befolkninger, der hidtil har været afskåret fra eller haft begrænset adgang til sundhedsydelser. Derfor er begrebet mHealth udviklet og udgør en samlebetegnelse for at anvende mobiltelefonteknologi til at styrke sundhedssystemer.

Kilde: Maternity Worlwide

[ 22 ]

mobilprojektet Wired Mothers, der efter en prøveperiode fra 2009-10 kunne rapportere om positive kvantitative resultater. Således ligner Wired Mothers endnu en bekræftelse af en - i udviklingssammenhænge - efterhånden velkendt sang: Mobilmediet er teknologiens gave til mangen en ulandsproblematik.

Udviklingsmiljøets projektledere og forskerstab har armene i vejret og beretter i kor om kvantitative resultater af snart den ene, snart den anden mobilbaserede succeshistorie. Men hvad med modtagerne?

Hvad siger de til mediet, der blev dagens mand i skysovs? Hvornår stopper mobilens magiske indflydelse i afsender–mobilmodtager-forholdet? Det er det, vi står på Zanzibar for at finde ud af.

Mobilen er den gode dreng i klassen.

Ham, alle vil lege med og som altid bliver valgt først til fodbold. Han er til at finde ud af, ”billig i drift” og hans samtaleevner upåklagelige. Egenskaber, der, i forhold til den forestående problematik, var perfekte for et projekt som Wired Mothers. En Wired

Mobilen er den gode dreng i klassen En mobil revolution fejer i disse år ind over det afrikanske kontinent. Takket være billig teknologi og stærke markedskræfter er mobiltelefoner på rekordtid blevet selv en fattig mand forundt. Udbredelsen har medført radikale ændringer i menneskers handlemuligheder: mobile pengeoverførsler, kontakt til familiemedlemmer på trods af ufremkommelige afstande, køb og salg af varer og informationsudveksling uden sidestykke.

Om følelser, fornemmelser og små sensationer Interviewsituation og tolkens tilstedeværelse sætter tingene på den berømte spids. Afstanden mellem os er på alle måder gigantisk og in-your-face. Vores respondenter er nederst i hakkeordenen. De er ikke vant til at blive bedt om deres holdning til noget. Og her kommer to mzungo’er (hvide mennesker, red.) fra nordlandet og vil samtale om følelser og refleksioner. Vores åbne spørgsmål løber ofte panden mod en mur af nedslåede

Mother er en kvinde, der gennem hele sin graviditet modtager sms’er på sin mobil med påmindelser om sundhedstjek og kostråd samt gentagende opfordringer om at føde på hospitalet. Derudover fik hver Wired Mother et taletidskort og telefonnummer til en 24-timers hotline, hvor personalet på den nærmeste klinik stod klar til en telefonisk konsultation. Forhåbningerne var høje. Kunne dette virkelig være svaret på Afrikas bønner?

Foto: privat

«

Iben Christensen og Johanne Højbjerg valgte at skrive speciale på Zanzibar, og kan efterfølgende berette om, hvordan simple mobiltelefoner er med til at sænke mødre- og børnedødeligheden i den afrikanske ø-gruppe.

blikke, træk på skulderen og et stille ”I don’t know”.

Det er op ad bakke, men Kvale og vejleder er guld, og efterhånden lærer vi at tyde, hvad der bliver sagt mellem linjerne, og tilbyder snedigt kvinderne muligheden for at lægge personlig afstand til ømme punkter og stadig give os brugbare svar. Langsomt lukker de os ind i deres virkelighed.

En succes med plads til forbedringer Pilotprojektet var en succes. Signifikant flere Wired Mothers fødte deres børn på hospitalet, end det var tilfældet i kontrolgruppen.

Vores kvalitative data understøtter også, at mobilen fik sundhedssystemet til at føles mere tilgængeligt. Kvinderne udtrykker stor tilfredshed med projektet og fremhæver især de gratis goder, såsom benzin til ambulancen og betaling af nål og tråd på hospitalet. Andre fremhæver hotlinen som en bekvem måde at springe foran i køen og slippe for at gå de ti kilometer hen til klinikken for at få en konsultation.

Sms’erne blev ikke altid læst, men flere kvinder forklarer, at de følte sig prioriteret af systemet, når en sms tikkede ind. Den automatisk genererede sms fik dem til at føle sig stolte, værdsatte og prioriteret. Afstanden mellem kvinde og hjælp

blev kortere. Der er ingen tvivl om, at den mobilbaserede intervention har et kæmpe potentiale ikke bare her, men i alverdens ulande, hvor afstand til sundhedssystemet i både fysisk og psykisk forstand er den største trussel.

En sundhedsopfattelse i forandring Som vores kvalitative interviews indikerer, så afhænger projektets kvantitative succes af, at det er forbeholdt en begrænset gruppe kvinder (ca. 2500), hvor der stadig er mulighed for at lette vejen mod hospitalet med for eksempel økonomisk kompensation og 24 timers bemanding på hotlinen. Vi frygter, at planerne om at skalere projektet op til hele øen vil lægge en kraftig dæmper på succesen, fordi noget så absurd banalt som mangel på benzinpenge i nogle tilfælde vil betyde, at kvinden må droppe hospitalet.

Dertil kommer behovet for en hel nations kognitive omstrukturering, så hospitaler ikke længere er forbundet med frygt, skam, økonomisk fallit og smerte, og lægerne ikke længere betragtes (og betragter sig selv) som overmennesker med frit lejde til at behandle patienterne efter forgodtbefindende. Afstand handler ikke kun om, hvor lang tid det tager at komme frem til klinikken. Det handler også

om, hvordan kvinden opfatter sundhedssystemet som en institution, der varetager hendes interesser og vil hende det bedste.

Og den afstand er for mange kvinder på Zanzibar stadig stor.

Om autoriteter, minoriteter, banaliteter og andre bump på vejen.

Tilbage i Danmark. Foråret 2012 titter frem, og afleveringsdatoen nærmer sig. Alt virker så pokkers banalt efter så mange måneders analysearbejde. Der er ingen tvivl om mobilens potentiale i udviklingssammenhænge. Men selv i solstråleeksemplet Wired Mothers kan mediets blotte tilstedeværelse ikke altid redde mor og barn fra barselsdød. Det kan informere, skabe tryghed og rejse fornemmelser for fællesskab og selvværd. Det kan sågar få kvinder til at tage på hospitalet, når veerne kommer. Men DET kan ikke gør det af med banaliteter. Det kan ikke fjerne indgroede hierarkier, putte benzin på bilen, skaffe penge til medicin eller lave nat om til dag. 

[ 23 ]

[ tema ]

TEKST: Jeppe Sixten Thrane, medievidenskab, au

Der er stadig liv i gamle plader Ældre musikmedier som LP’en og CD’en benyttes endnu på trods af, at digitale musikbiblioteker og streamingtjenester som iTunes og Spotify er både hurtigere og smartere.

C

D’en fyldte 30 år i august.

Musikmagasinet GAFFA bragte i den forbindelse en artikel, der fremhævede, hvordan den blanke digitale disk de sidste 10 år har tabt terræn til musik-downloading og streaming og nu kan erklæres for død.

Artiklen gav anledning til en længere debat mellem GAFFA’s brugere på bladets website, hvor flere hyldede CD-formatet og nægtede påstanden om, at fremtidens musikmedier hører til på internettet.

Nyere musikmedier som eksempelvis iTunes og Spotify er smartere, mere overskuelige og mere praktiske at benytte end både CD’er og LP’er. Men hvis musikmediet ikke eksisterer som fysisk, konkret objekt har brugerens relation til mediet ikke noget at knytte eller binde sig til. Af den grund bliver musikken på digitale musikbiblioteker og streamingtjenester mindre værd end musikken på CD’er og LP’er.

Gamle musikmedier lever stadig Nye digitale musikmedier har på flere måder lettet arbejdet for lytteren, der kan have sin musik-samling med sig overalt, hvad enten det er på smartphonen, mp3afspilleren eller den bærbare computer.

Den digitale musiksamling fylder ikke mere end det lagringsmedie, man benytter sig af, og på den måde har lytteren mulighed for at høre musik når som helst og hvor som helst.

[ 24 ]

Det er også let at flytte rundt på musikfiler og oprette spillelister med blandede numre, der passer til bachelorfesten, løbeturen eller regnvejrsdagen i modsætning til tidligere tiders møjsommelige arbejde med at indspille det perfekte mix-tape.

Og så er det med iTunes og Spotify ikke nødvendigt at ”vende pladen” eller rejse sig fra sofaen og skifte CD. På den måde kan digitale musikbiblioteker og streamingtjenester opfattes som det nye, stærkere og smartere led i en evolutionær række af musikmedier, der naturligt vil overtage og med tiden udviske tidligere musikmedier.

Selvom de fleste har taget konsekvensen af det nye årtusindes digitaliseringsmuligheder og overført deres musiksamling til en computer eller en ekstern harddisk, har mange dog alligevel et nært tilhørsforhold til musikfilernes oprindelige lydkilde – CD’erne. Også LP’erne oplever en slags genopstandelse og fornyet interesse.

LP-salget er steget markant indenfor de sidste par år, og flere kunstnere vælger at udsende deres seneste album eller single som LP. Mange fastholder interessen for CD’en og LP’en – ikke på trods af men netop på grund af, at disse ældre musikmedier er mindre tilgængelige og mindre praktiske end nyere musikmedier.

For nogle musiklyttere kan der nemlig ligge en særlig værdi i at tage LP’en ud af sit omslag, med forsigtighed placere pickuppen i den rigtig rille, stå med albumcoveret i hånden under afspilningen og med ømhed sætte LP’en tilbage i samlingen.

Når medier bærer minder Musikken er med CD’en og LP’en bundet til medier, der kan gribes om og føles på. iTunes og Spotify eksisterer til gengæld ikke som egentlige fysiske objekter, og

musikken er her blot navngivne filer på en computerskærm.

På grund af den ”materielle tilstedeværelse” har CD’en og LP’en nogle egenskaber, der kan være argumentet for, at det digitale musikbibliotek og streamingtjenesterne aldrig helt vil kunne udslette disse ældre musikmedier.

CD’er og LP’er kan i kraft af deres stoflighed blive genstand for minder og tanker. En specifik LP har måske særlig stor værdi, fordi man har fået den foræret af sin kæreste, eller en bestemt CD vækker minder om en studietur til Rom, hvor man i sin tid købte den. Selve musikken kan selvsagt bringe minder med sig, uanset hvilket musikmedie det afspilles fra. Men når selve mediet kan være genstand for et minde, er det fordi, det eksisterer som et egentligt, konkret objekt.

Af den grund kan CD- eller LP-samlinger fungere som optegnelser over samlerens liv og levned, hvor hvert enkelt album bliver et symbol på en bestemt periode, tid eller oplevelse.

En CD eller en LP kan derfor stilles i reolen og blive en brik af lytterens egen historie – lytterens egen identitet. Lidt på samme måde som når en person har læst en bog, stiller den på hylden og har den som konkret minde om, at vedkommende har inddraget bogen i sin forståelse af omverdenen og sig selv.

Musik med merværdi For nogle lyttere bliver musikken mere værdifuld på CD’er og LP’er i modsætning til, når musikken afspilles fra digitale musikbiblioteker eller streamingtjenester.

Det kan sammenlignes med, hvordan digitalkameraet giver mulighed for en langt mere ukritisk fotografering end tidligere, fordi fotografierne kan slettes og overføres til en computer. Dette kan resultere i en

”

På grund af den ”materielle tilstedeværelse” har CD’en og LP’en nogle egenskaber, der kan være argumentet for, at det digitale musikbibliotek og streamingtjenesterne aldrig helt vil kunne udslette disse ældre musikmedier.

slags fotografi-inflation, hvor usorterede fotografier i hundredvis ender i mapper på computerens skrivebord. På den måde bliver fotografierne ”mindre værd” end de analoge, fremkaldte fotografier, der er sat i ramme eller sidder i fotoalbummet med barndomsmotiver.

På samme måde er iTunes-brugeren ikke betænksom ved at slette blandt tusindvis af filer i sit digitale musikbibliotek, hvorimod man sjældent bare smider en CD i skraldespanden. CD’er og LP’er bliver mere værd end digitale musikfiler, fordi de fysisk repræsenterer, hvilken musik man har valgt at eje.

Et specifikt musiknummer på en LP kan få tillagt en større værdi end det selvsamme nummer på Spotify, fordi nummeret er mindre let tilgængeligt på LP’en. På Spotify kan der springes direkte til det eftertragtede nummer og tilmed sættes på repeat, men på en LP må lytteren fumle med pickuppen og lede efter den rigtige rille for at finde et særligt nummer. Når dette nummer på LP’en så endelig lyder i højtalerne, tillægges det større værdi på samme måde, som når et musiknummer, man holder af, pludselig spilles i radioen.

Endelig kan CD’er og LP’er tillægges en værdi i forhold til smag og livsstil, hvor det eksempelvis er normen eller måske ligefrem en uskreven regel at samle og lytte til LP’er indenfor en specifik gruppe.

CD’en og LP’en må se sig godt og grundigt slået af det nye årtusindes musikmedier, men som en trøst til CD- og LP-entusiaster vil et forsigtigt bud være, at disse ældre musikmedier grundet det ovenstående fremadrettet vil overleve på sidelinjen og ignorere deres dødserklæring. 

Artiklen er skrevet på baggrund af en eksamensopgave på tilvalgsfaget Musikkultur, der omhandlede musikmediers kognitive betydning som fysisk, materiel genstand. [ 25 ]

[ TEMA ]

TEKST: Christine Ilsøe, medievidenskab, au

Storytelling, selvrealisering og sansestimulering - en opskrift på succesfuld reklamestrategi Danskerne er inden for de sidste 10 år blevet storforbrugere af medier. Og vores forbrug har trænet os til at være kritiske over for reklamebudskaber. Det stiller kreative krav til reklamebranchen, der må finde skarpe skyts som humor, fortælling og ørehængende melodier frem for at overtale os til at købe netop deres produkt

[ 26 ]

M

edierne er vores hverdag: Vi ser tv som aldrig før, surfer og shopper på nettet og går aldrig nogle steder uden vores smartphone. Det betyder, at vi som forbrugere er blevet både mere medievante og ikke mindst mediebevidste. Det er en udvikling, som udfordrer de virksomheder, der i et medielandskab anno 2012 skal brande og sælge deres produkter. Særligt er målgruppen de 18 til 30-årige svære at ramme. Ifølge strategisk planner Pernille Fruensgaard Øe er denne målgruppe storforbrugere af medier og derfor meget kritiske over for reklamebudskaber.

Ronni Madsen, vicedirektør på filmselskabet M2film, og Pernille Fruensgaard Øe, direktør for strategisk planning hos reklamebureauet Hjaltelin, Stahl & Co, er ikke i

tvivl om, at reklamer skal tage udgangspunkt i forbrugernes hverdag.

Brandanalyse forklarer forbrugernes adfærd Hvordan lykkes det virksomhederne at få forbrugerne til at købe mere mælk, handle i Tyskland eller købe Cillit Bang frem for Ajax? Det er spørgsmål som disse, reklamebureauerne arbejder med at besvare. Det gør de blandt andet ved at se på, hvilken målgruppe produktet retter sig i mod, samt hvad konkurrenterne har at byde på.

Analyser af kunden og situationen er med til at danne udgangspunktet for det efterfølgende kreative arbejde. Her handler det ifølge Ronni Madsen om at snige sig ind på danskernes bevidsthed.

Ved at undersøge, hvad der karakterise-

Foto: fra youtube

«

En af de senere års mest roste reklamekampagner er ”Så godt som hjemme” filmene fra SAS, med populære danskere som Uffe Ellemann-Jensen, Tina Dickow, Nikolaj Coster Waldau og Tom Kristensen.

”

rer forbrugerne; hvilke motiver og drømme de har, og hvad der kendetegner produktet og dets rolle i deres hverdag, er det muligt at gøre selv et vaskemiddel relevant for målgruppen.

Pernille Fruensgaard Øe kalder denne form for kundeanalyse for I stedet for at sige det direkte bliver ”costumer journey”, hvor det det pakket ind i noget velkendt og handler om at bliver fortalt indirekte. Det er autentiforstå køberens citet, og det virker! beslutningsproces: Pernille Fruensgaard Øe, ”Ud fra diDirector of Strategic Planning, Hjaltelin Stahl Gruppen verse undersøgelser har vi på reklamebureauet en forudsætning for at forstå, hvorfor forbrugerne gør, som de gør, og hvorfor de køber, som de køber,” siger Pernille Fruensgaard Øe.

IKEA pakker budskabet ind i det velkendte I dag er et sted mellem 1/3 og 1/4 af alle danske køkkener købt i IKEA. Budskabet er slået igennem på grund af reklamens

kommunikative kvaliteter, mener Pernille Fruensgaard Øe: ”I stedet for at sige det direkte bliver det pakket ind i noget velkendt og bliver fortalt indirekte. Det er autenticitet, og det virker”.

Da IKEA for fem år siden besluttede sig for, at de ville sælge køkkener, var det nødvendigt at undersøge, hvordan forbrugerne beslutter sig for at købe et køkken, fortæller Pernille Fruensgaard Øe. Her er det nødvendigt for reklamebureauet at overveje, hvilke kriterier forbrugerne har i forhold til køkkener, og hvilke barrierer, der kan være forbundne med at købe IKEA-køkken: ”En væsentlig barriere var kvalitetsopfattelsen. Ved lige præcis køkkener er kvalitet meget vigtig for forbrugerne. Og af netop den grund kom Hjaltelin, Stahl & Co frem til kampagnen; ”IKEA: Kvalitetstestet af hverdagen”, som skulle imødekomme den skepsis, der måske kunne herske omkring IKEA’s møbler i forhold til kvalitet og holdbarhed,” siger den strategiske planner.

Sammenspil mellem flere platforme Reklamefilmen med de levende billeder

[ 27 ]

kundeanalyserne afslører, at danskerne bruger mange forskellige medier - blandt andet til at søge tilbud og oplysninger om produkter - er det naturligt at brede reklamebudskabet ud over flere platforme.

Et eksempel er flyselskabet SAS’ reklamefilm ”Så godt som hjemme” med blandt andre Uffe Ellemann og Nikolaj Coster Waldau. Her er budskabet: ”Flyv med SAS” ikke formidlet eksplicit. Det er igennem skabelsen af nærvær og evidens, at forbrugerne skal trække ind på hjemmesiden - eller foretrække SAS frem for andre selskaber på et site som Momondo.

Humor, genkendelse og ørehængere sælger produkter Et produkt kan også brandes ved at skabe genkendelse som i reklamerne for Cillit Bang. ”Med en decideret irriterende og ’dårlig’ reklame, som de synkroniserede Cillit Bang-reklamer, er forsøget at skabe genkendelse i supermarkedet. I det store udvalg af rengøringsmidler vil kunden være tilbøjelig til at tage dét, vedkommende kender eller kan huske,” siger Ronni Madsen.

Via en reklametype som denne forsøger Cillit Bang at gøre brandet til et top-ofmind brand. Det vil sige, at brandet er det

første, der dukker op på forbrugerens nethinde, når vedkommende tænker på det pågældende produkt.

Brugen af humor er også et velkendt kneb, som mange danske reklamer benytter sig af. ”Der er ’det stille grin’ med Interflora, chokket hos Fleggaard, hvor nøgne damer hopper ud af et fly og OK-reklamefilmene, hvor sportsudøvere træner under yderst problematiske forhold,” siger Ronni Madsen og fortsætter: ”Humor appellerer stærkt til alle målgrupper, og når vi føler os underholdt, er vi automatisk mindre kritiske.” ’Føtex er sej, vi gør mere for dig’ er en sætning, der er så irriterende, at den er blevet en succes. Vicedirektøren for M2Film er produceren bag Føtex-reklamerne, og han er bevidst om, at de er med på hade-listen over reklamer: ”Du er jo ved at blive sindssyg over, at de synger tilbuddet! Hvad er det, der er så billigt, at sangeren skal snuble over ordene?” fortæller Ronni Madsen.

Føtex-reklamerne blev kåret som årets værste reklame i 2011, men vicedirektøren er ikke i tvivl om, at reklamernes kvalitet: ”Det er primitivt, men ret fantastisk. For er det super klogt? Nej! Er det super pænt?

Ifølge Ronni Madsen appellerer humor stærkt til alle målgrupper, og når vi føler os underholdt, er vi automatisk mindre kritiske. I de mange reklamer for OK og lokalsporten, er netop humoren det helt centrale element.

[ 28 ]

Foto: youtube

er den mest betydningsfulde i forhold til andre typer af reklamer, siger vicedirektør Ronni Madsen: ”Det er den sjove, overraskende, fantastiske eller flotte visuelle fortælling, kollegaerne taler om på kontoret mandag morgen. Filmen kan dog leve og aktiveres på mange platforme med mange forskellige formål, det skal man huske. TV er bare én kanal for de levende billeder.”

Visuelle virkemidler er først og fremmest effektive, fordi forbrugerne involverer sig i historien som formidler budskabet – eller hvad Pernille Fruensgaard Øe betegner som at skabe en ”oplevet relevans” ved at modtagerens identifikation øges og derved giver produktbudskabet mening i en konkret kontekst. Hun påpeger således: ”Tv’et er rigtig godt til at skabe en emotionel følelse på grund af de auditive og visuelle virkemidler. Tv-reklamer giver forbrugerne mulighed for at ’se det ske’ og måske i sidste ende skabe et særligt bånd til brandet.”

I den forbindelse understreger Pernille Fruensgaard Øe, at det er sammenspillet mellem de forskellige reklametyper, der virker bedst - for eksempel ved at skabe en relation mellem den pågældende tvreklame og en tilhørende hjemmeside. Når

”

Nej! Er det super fantastisk og dybt, dybt kreativt? Ja, det er det faktisk! For sangen og budskabet om de gode tilbud hænger ved!”

Vi køber produktets bagvedliggende fortælling og signalværdi Hvor det førhen var tilstrækkeligt at konkurrere på USP (Unique Selling Proposition), altså hvad et produkt funktionelt kan tilbyde, er det i dag nødvendigt at brande sig på ESP (Emotional Selling Proposition).

I en verden, hvor vi har overflod af det meste, bliver produkters fysiske og basale egenskaber tilsidesat til fordel for de emotionelle fordele som de vigtigste konkurrenceparametre. De emotionelle behov bliver mindst lige så vigtige som de materielle, når vi i vores købsbeslutningsproces afgør, hvilket produkt, der dækker vores behov bedst.

Forbrugeren kan blandt andet opleve at få sit emotionelle behov dækket ved at købe produkter og serviceydelser, der rummer den rette ”fortælling”. Et eksempel er økologiske æg versus ikke-økologiske æg.

Smagen er den samme, men den afgørende forskel er fortællingen om kyllingen, der er vokset op med ”lebensraum” og gode næringsstoffer på øko-landbruget til forskel fra kyllingen, der har måttet nøjes med noget trangere kår i et konventionelt landbrug.

Et andet eksempel er købet af fair trade-produkter. Når vi som forbruger køber fair trade-produkter, køber vi samtidig fortællingen om, at vi er med til at skabe en bedre fremtid for nogle af verdens fattigste bønder og plantagearbejdere rundt omkring i verdenen. Dét er en fortælling, vi gerne vil være en del af.

Denne tendens til at vælge ”den rigtige fortælling” er samtidig et eksempel på, hvordan vi i højere grad vælger produkterne ud fra de værdier eller den livsstil, de repræsenterer. Vi får opfyldt et selvrealiseringsbehov, når vi køber bestemte brands, som rummer den rette symbolik. Tænk bare på mærkevarer inden for tøj, Apple-produkter eller Urtekrams økologiske dagligvarer.

Brands kan hjælpe os med at udtrykke, hvilke værdier vi værdsætter, hvem vi ligner, og hvem vi er forskellige fra.

Reklamer, der taler til forbrugernes hjerte og lattermuskel samt formår at pakke budskabet ind i en hverdagslig kontekst, er succesfulde reklamestrategier i en verden, hvor medieforbrug er blevet en vanesag. 

Er det super klogt? Nej! Er det super pænt? Nej! Er det super fantastisk og dybt, dybt kreativt? Ja, det er det faktisk! For sangen og budskabet om de gode tilbud hænger ved!

Ronni Madsen, Vicedirektør M2film

pernille fruensgaard øe Director of Strategic Planning hos reklamebureauet Hjaltelin Stahl Gruppen.

Uddannet Cand.mag. i Medievidenskab ved Aarhus Universitet Har tidligere arbejdet hos marketing- og reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners og mediebureauet Carats strategiske afdeling Deep Blue. Pernille Fruensgaard Øe er desuden medforfatter til bogen ”Tilrettelæggelse af information. Kommunikationsog reklameplan-lægning” [vol. 4].

Ronni madsen Vicedirektør på filmselskabet M2film, der har afdelinger Aarhus, København og Bangkok.

Uddannet Cand.mag. i Medievidenskab ved Aarhus Universitet. Underviser og Ekstern lektor ved Århus Universitet.

Har tidligere arbejdet hos reklamebureauet Envision, hvor han var chef for afdelingen for reklamefilm, internet og integreret kommunikation. Ronni Madsen er desuden forfatter til bogen ”Branded Content. Kongen er død – Kongen længe leve”

[ 29 ]

[ tema ]

TEKST: Johanne la Cour, medievidenskab, au

Unge frygter kontroltab og

går i sort!

Frygten for at tabe kontrol over sine private data får nogle unge danskere til at slette deres Facebookprofiler, logge ud, og gå offline. Eksperter mener, at kontrollen først er tabt, når de unge melder sig ud af online-verdenen.

[ 30 ]

F

acebook ejer dine billeder, og pludselig ser du dig selv på en bannerreklame for frække websites. Gratis app’s ripper din telefon for private sms’er, telefonnumre og billeder, og sælger dataen videre til marketingbureauer. Hackere bryder ind på din netbank og stjæler hele din opsparing.

Skrækhistorierne florerer, og frygten for at miste kontrol online sidder i de fleste af os.

Angsten er for nogle blevet så stor, at de vælger at leve livet offline. Det er dog ikke et valg uden konsekvenser.

Offline i en online verden Unge voksne bliver opfattet som mistænkelige, hvis de ikke er en del af de sociale netværk. Det påpeger en artikel i The Daily Mail fra august. Mange arbejdsgivere vælger simpelthen de unge jobansøgere fra, hvis de ikke kan finde dem på Facebook eller lignende online netværk.

I dag er digital selvfremstilling blevet alfa og omega. Det er derfor interessant, at nogle danskere vælger helt at stå af ræset med de sociale medier.

En status som offline giver individerne en følelse af kontrol, fortæller lektor ved ITUniversitetet Gitte Stald. Men det er svært er være offline i dag, og det sender bedre signaler med en status som online, mener Jonas Ravn fra Center for Digital Pædagogik i Aarhus.

Vi er kontrolfreaks Sikkerhed, privatsfære og et overvældende pres for at følge med, er faktorer, der kan spille ind, når unge vælger nettet fra. Det fortæller Gitte Stald, som understreger, at et grundlæggende motiv går igen: At være i kontrol med sine data. Frygten for kontroltab eksisterer også hos danskere, som stadig er online. ”En mindre gruppe af unge er nervøse omkring de informationer, der bliver lagt ud.

Måske fordi de netop har hørt om misbrug af data eller selv har oplevet det,” fortæller Gitte Stald.

Det er svært at være offline i dag At være 100% offline i dag er nærmest umuligt, mener Jonas Ravn: ”At vælge nettet helt fra er det samme som at påføre sig selv et besværligt dogme.”

Vi bliver som forbrugere hele tiden tiltrukket af de sociale medier i vores dagligdag, uddyber Jonas Ravn og fortsætter: ”Uden Facebook kan du ikke bruge Spotify, og hvis du ser bannerreklamer til fodboldkampe, reklamerer de ikke længere kun for bestemte mærker, men for mærkernes Facebook-side.”

Vi skal som enkeltindivider ikke være bange for at være synlige på nettet: ”I dag er det en fordel at være synlig på nettet, fordi du på den måde viser, at du kan finde ud af at bruge og udnytte de systemer, nettet tilbyder,” fortæller Jonas Ravn.

Offlinestatus giver ikke mere kontrol At melde sig ud af internetræset er ikke svaret, hvis man ønsker at opnå mere kontrol. Gitte Stald forklarer: ”Hvis der bliver taget billeder af dig til en fest, og de lægges på nettet, vil de ligge der uanset, om du er online eller ej.” Faktisk er offlinere ringere stillet end onlinere i forhold til datakontrol, fordi de i kraft af deres offlinestatus ikke har de samme muligheder for at gå ind at slette eller redigere ukorrekte oplysninger.

Selvcensur vinder indpas Nogle danskere vælger at lægge mindre ud om sig selv på nettet for ikke at risikere, at deres data bliver misbrugt. Som forbrugere af online medier er vi også blevet mere

Gitte Stald, Lektor ved IT-Universitetet

kritiske med, hvem vi deler vores informationer med. For andre kan frygten for kontroltab føre til en nærmest sygelig kontrol med egne data på de sociale netværk, mener Gitte Stald: ”En del Facebook-brugere oploader kun billeder eller lignende, der bidrager positivt til deres selvfremstilling,” forklarer hun. Det er især en udbredt adfærd blandt unge voksne, som frygter, at uheldige billeder og Facebook-opdateringer kan få negative konsekvenser for deres chancer på arbejdsmarkedet senere hen, fortæller lektoren.

Men i virkeligheden er det slet ikke nødvendigt at være så bange for, at uheldige billeder bliver lagt på nettet: ”I mange grupper er der en normativitet for opførsel, at man for eksempel lige spørger, om det er i orden, at man lægger billeder ud”, fortæller Gitte Stald.

Vi drømmer om offline-livet Alligevel drømmer mange unge om det mere simple face to face offlineliv, mener Gitte Stald. ”Selvom de fleste unge ikke kan klare sig uden de digitale medier i dag, så stræber mange af dem efter de værdier, vi forbinder med at være offline. De snakker om det ægte samvær med vennerne. De sande værdier og at kunne kigge hinanden i øjnene”.

For de fleste bliver offline-livet dog ved drømmen. ”For de unge er nettet ikke et supplement til virkeligheden men derimod en del af den,” forklarer Jonas Ravn.

En del af virkeligheden som vi, i vores digitale tidsalder, får sværere og sværere ved at vælge fra. 

[ 31 ]

Foto: Marie Lindholm Stoltze

”

Sikkerhed, privatsfære og et overvældende pres for at følge med, er faktorer, der kan spille ind, når unge vælger nettet fra

[ 32 ]

FOTO og tekst: anne ranegaard clausen, film- og medievidenskab, ku [ fotoserie ]

Et liv uden medier De digitale medier har et fast tag i vores hverdag, og det vil for mange lyde som et skrækscenarie at leve et liv offline.

Vores liv er i de små maskiner. Og i stedet for at medbringe skridttæller, kamera, vejkort, brætspil, kalender, leksikon og ordbog, har vi det hele samlet i vores smartphone, tablet eller bærbar.

Der er opstået et behov for at være online døgnet rundt. Flere undersøgelser viser, at vi er afhængige af at tjekke Facebook flere gange om dagen. Måske bare for at stene over en random venindes baby, se på ekskærestens newsfeed og give en update om de pandekager, vi lige har indtaget. Det er en fornøjelig tidsrøver uden lige. Men hvordan ville vores verden se ud uden digitale medier? Hvordan ville en analog facebook-chat se ud med studiekammeraten? Hvad skulle vi gøre uden instragram, underholdningsspillene på smartphonen, e-mail systemer, pinterest og alle de andre programmer og systemer, som gør at vi kan være alle andre steder end lige der, hvor vi er?

Velkommen til et kig ind i den analoge verden.

[ 33 ]

[ 34 ]

[ 35 ]

[ 36 ]

[ 37 ]

[ 38 ]

[ 39 ]

[ analyse ]

TEKST: Stine Harritsø, Kasper Dalby, Merethe Vestergaard og Katrine Reinhold Pedersen, medievidenskab, au

Voice-seere takker nej til Facebook og Twitter

Danske tv-underholdningsprogrammer opfordrer til aktiv seerdeltagelse gennem sociale medier. Det er dog de færreste seere, som takker ja til tilbuddet og benytter muligheden for at interagere med tv-programmerne. Det viser en undersøgelse foretaget af mediestuderende fra Aarhus Universitet.

[ 40 ]

I

nteressen for at involvere sig som seer i tv-programmet Voice – Danmarks største stemme er lille.

Programmet opfordrer seerne til at deltage interaktivt på sociale netværkssider under liveshowene. Blandt andet ved at kommentere dommernes udtalelser om deltagerne. Men muligheden tiltaler ikke programmets seere. Det viser en undersøgelse foretaget af fire studerende fra Medievidenskab, Aarhus Universitet.

Henvendelsesformen har slået fejl Underholdningsprogrammet Voice er et unikt interaktivt tv-koncept. Programmet benytter sig af en massiv her-og-nu-interaktivitet gennem de sociale medier Twitter og Facebook. Interaktiviteten mellem seerne og deltagerne i programmet har til formål at styrke selskabeligheden og interessen i programmet. Men ingen af de adspurgte i undersøgelsen viser interesse for muligheden for interaktiv deltagelse.

Voice’ seere er typisk i alderen 46-65 år og blandt de danskere, der er mindst aktive på Facebook og Twitter. De flittig-

ste brugere af sociale medier skal findes blandt de 18-25-årige, som til gengæld ikke giver programmet en særlig opmærksomhed. Sidstnævnte målgruppe er netop de danskere, som Voice med sit interaktive design henvender sig til. Paradoksalt nok er hverken den ene eller den anden målgruppe interesserede i at deltage interaktivt. Det tyder på, at Voice’ henvendelsesform har slået fejl.

En forklaring på, hvorfor deltagerne ikke vil involvere sig interaktivt i Voice, er, at mulighederne for interaktion ikke henvender sig til programmets primære seerskare. Begge aldersgrupper gav i undersøgelsen udtryk for, at det er en teenagetendens at sende Facebook- og Twitterbeskeder til personer fra tv. Og desuden påpeger begge grupper, at de er meget bevidste om, hvad de offentliggør på sociale medier.

Facebook skal bringe seerne ind i programmet Inddragelsen af Facebook og Twitter gør Voice til et tværmedielt medie, hvor programmet forsøger at skabe en illusion

voice Voice – Danmarks største stemme sæson 1 blev sendt om lørdagen på TV2 i vinteren 2011/2012.

I øjeblikket ruller programets sæson 2 over skærmen.

Voice er et hollandsk tv-koncept.

Programmet forløb over 14 afsnit, fordelt på fem indledende blindtest, fire battlerunder og fem liveshows.

Programmet havde i gennemsnit ca. 948.000 seere pr. program.

om et fællesskab mellem seerne, programmets deltagere og værter. En selskabelighed, der rækker ud over tv-skærmene og hjem i seernes stuer.

Med fjernbetjeningen i den ene hånd og iPaden, smartphonen eller computeren i den anden kan seerne surfe mellem dét, der udfolder sig på tv-skærmen og dét sociale liv, som foregår på Twitter og Facebook. Tværmedialiteten har til formål at øge selskabeligheden mellem seerne og programmets deltagere.

Programmet forsøger at åbne op for en virtuel verden, hvor seerens tanker om programmets deltagere er velkomne – ja faktisk så velkomne, at de fremgår på monitoren i backstage-rummet ”Red Room”.

Seeren bliver inviteret med ind bag scenen – ind i hyggerummet – hvor vi får lov til at være en del af miljøet, såfremt vi anvender de interaktive medier, vi har ved hånden.

Sociale medier virker ikke Men inddragelsen af sociale medier understøtter ikke selskabeligheden i programmet, påpeger undersøgelsen. Ved at skabe en illusion om et nært kendskab

til deltagernes private tanker, holdninger og følelser i ”Red Room” er det hensigten, at seerne skal lokkes til at blive aktive medspillere i programmet, hvilket i sidste ende er mislykket: ”Hvorfor skrive til én, jeg ikke kender?” siger en af de adspurgte i undersøgelsen, og en anden udtrykker: ”Dommerne roste og roste, og min dom over deltagerne betød ikke noget i programmet”.

Der hersker herved en følelse af manglende kompetence hos seerne og en mistillid til, at deres kommentarer vil blive taget alvorligt. Seerne er i højere grad interesserede i et mere nuanceret og dybdegående kendskab til deltagerne, som de ikke får adgang til via de sociale netværkssider.

Voice er baggrundsunderholdning På trods af seernes kritik af programmet sniger Voice sig alligevel op på seertal, som på gode aftener slet ikke er så langt fra X Factors. Familien Danmark ser Voice, da det understøtter familiens behov for et lørdagsunderholdningsprogram, der kan fungere sideløbende med andre aktiviteter.

Programmet inviterer til et samvær, hvor

koncentrationen omkring tv-skærmen ikke behøver at være i top, og hvor det at spille Wordfeud og surfe rundt på Facebook kan supplere underholdningen i fjernsynet.

Det er måden, hvorpå programmet formår at dække netop de behov, seerne har en lørdag aften, der får dem til at blive på kanalen. Det er lige præcis seernes behov for sideløbende aktiviteter, som Voice forsøger at tale til. Hvis seerne alligevel sidder klar med smartphonen i den ene hånd og tabletten i den anden, hvorfor så ikke kombinere fjernsynsseningen med relevante aktiviteter på programmets Facebook og Twitter?

Problemet er, at det er et fåtal af seerne, der har interesse i at bidrage til programmet gennem interaktiv deltagelse. Frem for at komme tættere på programmet, bruger seerne snarere deres smartphones til at distancere sig fra det. 

Artiklen er skrevet på baggrund af en eksamensopgave i faget Mediereceptionsanalyse på bacheloruddannelsen i Medievidenskab, Aarhus Universitet.

[ 41 ]

[ markedsføring ]

TEKST: Anja Block Olsen, interpersonel kommunikation, AAU

Brandingekspert:

"Jeg tror ikke på branding på sociale medier" SAMSON har været til konference med en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer - brandingekspert Martin Lindstrom

G

igantium i Aalborg, 27. september 2012. Klokken slår 09.00, og de godt 300 fremmødte til dagens foredrag sidder med forventningerne oppe og paraderne nede – klar til at blive ”brandwashed” af the man himself. Mine damer og herrer: Brandingekspert og neuromarketingsguru Martin Lindstrom.

Australsk skabs-jyde Det er egentligt utroligt, hvor meget en lille mand midt i fyrrene kan nå at fortælle, underholde og imponere på godt 7 timer.

Jeg befinder mig i en sal med 300 jakkesætsklædte og stiletshæls-balancerende forretningsfolk fra Aalborg og opland. De fleste har deres Iphone liggende inden for rækkevidde – man har vel en forretning at passe. Ingen tvivl om, at det er spidserne jeg sidder iblandt, men med en billetpris på 2500 kroner + moms er de fleste brodne kar vel også sorteret fra.

Martin Lindstrom kommer på scenen fulgt af storslået musik og insisterende spotlight, men attituden er afslappet, selvironisk og ja – næsten jysk. Han er da også opvokset i Skive, men bor til dagligt i Australien. Han sover mere i fly end på landjorden, og han kan heller ikke skjule, at det danske sprog efterhånden er præget af en lidt ubestemmelig dialekt.

Jeg beslutter mig for at se det som en char-

[ 42 ]

me, når han nu endelig har slået vejen forbi Danmark for at fortælle om sine erfaringer og eksperimenter inden for marketing.

De fleste af dem taget fra hans seneste bog ”Brandswashed”, som er baseret på neurologiske undersøgelser af menneskers underbevidste reaktioner på reklame.

Smash your brand 85 procent af vores valg træffer vi med underbevidstheden, og selvom du går rundt og tror, du handler rationelt i alt, hvad du gør, så tager du fejl, siger Martin Lindstrom. Faktisk er det kun 15 procent af vores valg, der træffes på et udelukkende rationelt grundlag – og her taler vi altså også om de beslutninger, du træffer på arbejdet og studiet!

Skal du skabe et godt brand, skal du derfor appellere til forbrugerens 85 procent. Du skal med andre ord tale til sanserne mere end til fornuften. Og hvordan gør du så det?

Martin Lindstrom fortæller, at vi skal tænke lyd, duft og følelse ind i vores brands. Det skal være så tydeligt og gennemgående, at alle vil kunne genkende vores produkt, selvom vi fjerner logoet. Lindstrom kalder det ”smash your brand”, og eksemplificerer det ved at vise os en reklamefilm: En skygge af en unik formet flaske viser sig på væggen i en varm lejlighed. Udenfor høres den helt særlig lyd af vand, der plasker i et springvand. Og igen en særlig lyd, da (is) terninger bliver kastet mod en husmur. De fleste af os genkender den gamle CocaCola

”

Vi skal tænke lyd, duft og følelse ind i vores brands. Det skal være så tydeligt og gennemgående, at alle vil kunne genkende vores produkt, selvom vi fjerner logoet.

Martin Lindstrom, Ekspert i branding og neuromarketing

reklame, men pointen er, at alle elementer af brandet er til stede i filmen uden at blive direkte nævnt. Og her taler vi udelukkende skyggen af en flaske, lyden af isterninger og væske, der bliver hældt op – faktisk har CocaCola patent på lige præcis den lyd!

For at fastslå effekten afspiller Lindstrom den kendte lyd (uden billede) af en flaske, der bliver åbnet, isterninger der klirrer i et glas og en brusende væske, der bliver hældt ned over. ”Hvor mange herinde blev tørstige der? – op med hånden” spørger han og kigger rundt i salen. En skov af hænder, inklusiv min egen, ryger modvilligt i vejret.

Martin Lindstrom har lavet et forsøg med en gruppe børn Australien, hvor han netop testede forskellige brands genkendelighed i form af lyd og duft. Det viste sig, at samtlige børn i gruppen kunne genkende en lang række brands udelukkende på baggrund af lyden. Hvis en studerende på rækken bag dig tænder for sin computer, vil du sikkert også ud fra åbningsjinglen kunne identificere computeren som værende enten Mac eller Windows. Så måske overrasker resultatet af hans undersøgelse dig ikke. Hvad der nok vil komme bag på dig, er, at de samme børn - udelukkende ud fra duften – kunne identificere og et par jeans fra blandt andet Lewis og Abercrumbie & Fitch – alene på baggrund af duft!

Foto: marten lindstrom

Godt, så vi skal bare tilføje en særlig lyd, duft, farve eller følelse til vores brand, smide kampagner på tv og sociale medier, og så er vi på rette vej? Men nej, så let er det selvfølgelig ikke. I hvert fald ikke ifølge Lindstrom, der på et tidspunkt stiller sig med front mod publikum og siger ”Jeg tror ikke på branding på sociale medier”.

[ 43 ]

Martin Lindstrom Martin Lindstrom en af de mest respekterede branding- og neuromarketingeksperter i verden. Han har arbejdet med kunder som Disney, Mars, Pepsi, Mercedes-Benz, McDonald’s, Kellogg’s, Tyra Banks, Nokia, Shell og Microsoft.

Hans brandingstrategier tager udgangspunkt i undersøgelser af forbrugernes underbevidsthed, hvor en af Martin Lindstroms værktøjer er hjerneskanninger.

Word-of-mouth I følge Martin Lindstroms undersøgelser er det kun 6 procent af forbrugerne, der påvirkes mest gennem markedsføring på nettet, mens hele 77 procent bliver påvirket mest ved at se personer i ens omgangskreds bruge og anbefale produktet, netop på grund af de 85 procent, der bliver påvirket gennem følelser, duft og lignende.

Word-of-mouth er derfor den mest effektive måde at lave markedsføring på.

Men hvordan får man folk til at tale om ens produkt, og hvem er det overhovedet relevant at få til at tale?

Du skal ikke kommunikere til målgruppen for dit produkt, siger Lindstrom. Du skal derimod arbejde ud fra en metode, der hedder 1:9:90.

Metoden bygger på hans undersøgelser om, hvordan word-of-mouth spreder sig.

Det handler som sagt ikke om at kommunikere til din brede målgruppe, men derimod finde frem til dem, de lytter til - de såkaldte ’innovators’. Når du har fundet dine innovators, finder du frem til dem, de lytter

[ 44 ]

til, og så videre og så videre. Til sidst er du nede på et meget lille antal personer, som du måske ikke regner for at være meget værd i forhold til omsætningen af dit produkt, men ifølge undersøgelserne skulle en målrettet kommunikation til netop denne gruppe forgrene sig op gennem systemet.

Og pludselig er du gået fra at have kommunikeret fra 1 til 9 til 90 procent.

Brandingeksperten fortæller, at 1:9:90-modellen er strategien for mange af de store succesfulde brands. Tag for eksempel Apple. De har ifølge Lindstrom 114 nøje udvalgte, ærke-fans, som de koncentrere sig om. Disse 114 mennesker er de eneste, der bliver inviteret ind bag kulissen i organisationen, får de første nyheder og produkter, og gennem dem lader Apple så historierne forplante sig. Det samme gælder et firma som Google. ”Hvor mange herinde har en Google-konto? – op med hånden,” lyder det ud i salen, og igen er jeg langt fra den eneste, der rækker hånden op. Martin Lindstrom går ned til en tilfældig

i salen og spørger vedkommende, hvorfor han fik sin Google-konto – hvor han havde set reklamen for det? Og det viste sig selvfølgelig, at vedkommende ikke havde set en reklame, men havde fået det anbefalet gennem en ven eller kollega. Præcis som jeg selv, min sidemand og resten af salen.

Er du, kære SAMSON læser, stadig ikke overbevist om effekten af mundtlige anbefalinger, så vil jeg gerne spørge dig, om du nogensinde har spillet AngryBirds? Du ved - spillet, der sidste år havde en omsætning på over 100 millioner dollars. Og så vil jeg gerne spørge dig, hvor og hvornår du så reklamen for det? Svaret er aldrig og ingen steder. Det er nemlig aldrig blevet markedsført, det har spredt sig selv, word-ofmouth.

Den lille ting du ikke siger Men hvis historien om dit brand skal sprede sig word-of-mouth, bliver folk jo nødt til at have noget at fortælle – en god historie om lige netop dit produkt.

For at give folk noget at tale om, skal du

«

Se videoen, hvor Martin Lindstom giver inspiration til eksamensemner til SAMSONs læsere.

Foto: julie daugaard

Lindstrom lavede blandt andet undersøgelsen på en gruppe mennesker, der lige havde købt en iPad2, og som efterfølgende gik ned ad gaden, mens deres ”cool spot” stadig var stimuleret. De følte sig særlige og som en del af en eksklusiv gruppe.

Et andet eksempel på at føle sig særlig handler om Martin Lindstrom selv. Han

give kunderne lidt mere, end de forventer.

Det skal ikke være meget og vigtigst af alt er, at du ikke gør opmærksom på, hvad det er. En af de fremmødte virksomheder til konferencen solgte gavekort til oplevelser.

De fortalte, at de altid giver kunden en øl eller en sodavand efter oplevelsen, uden at det står beskrevet i selve gavekortet.

Det er en helt lille ting, men kunden får en oplevelse af at få noget mere, end de har betalt for. Den lille ekstra ting kan endda tage form som en god historie. Nogle kunder vil måske aldrig opdage, at de har fået lidt mere, end de betaler for, men de der gør, vil føle sig som noget særligt. Og de vil fortælle vennerne om oplevelsen, som måske fortæller deres venner om det.

Martin Lindstrom fortæller, at han gennem sine neurologiske undersøgelser har lokaliseret et sted i hjernen, som aktiveres når vi føler os lidt vigtigere end alle andre – det såkaldte ”cool spot”. Når vi får aktiveret vores ”cool spot” føler vi os vigtige, fordi vi har noget, de andre ikke har. Vi får opmærksomhed på den fede måde.

fandt engang ud af, at alle champagneflasker i verden skal åbnes ved at dreje metallåsen seks gange. Den historie fortalte han til jubilæet ved en stor champagne producent, da direktøren stod og skulle til at åbne den første flaske foran alle de fremmødte. Alle tilstedeværende lyttede forundret og fulgte nøje med i antallet af gange direktøren skulle dreje for at få metalhætten af. De fleste synes, det var en sjov historie, og mon ikke de selv vil fortælle historien videre og få den samme opmærksomhed - få deres ”cool-spot” aktiveret og altså indirekte reklamere for champagne.

Kan vi så leve uden medier?

I tråd med denne SAMSON udgaves tema ”Medier – kan vi leve uden” er det derfor tankevækkende, når en af de absolut største inden for markedsføring påstår, at word-of-mouth-metoden er langt mere effektiv end markedsføring på blandt andet sociale medier.

Det vil nok både være selektiv lytning og en overfortolkning at påstå, at Martin Lindstrom argumenterer for at afskaffe markedsføring gennem medier. Men som han påpeger, kan det voksne menneske kun opfatte information fra1,3 medier af gangen. For børn er det 1,4 grundet deres opvækst i en mediespækket hverdag.

Hovedsagen er, at ingen af os reelt kan multitaske, og virksomheder skal finde nye veje at kommunikere på - altså gennem de tidligere omtalte 85 procent følelser - for ikke at blive overdøvet af andre kanaler, der i høj grad aktiverer vores 15 procents rationalitet.

Glem nu ikke kildekritikken Og ja, selvom jeg har længe været lidt smålun på Martin Lindstroms bøger, Buyology og Brandwashed, og også var mere end godt underholdt under hele konferencen, må man ikke glemme, at hans metoder inden for neuromarketing er uortodokse.

Af samme grund skal du ikke lede længe på Google, før du finder kritik af hans metoder.

Kritikken går hovedsageligt på neuroforsøgene i hans tidligere bog Buyology.

Metoder der af ”ægte” neurologer bliver betegnet som tvivlsomme og uudtømmende. Eftersom det er de samme metoder, der danner grund for Brandwashed, er der bestemt grund til en sund portion skepsis.

Videnskabeligt vandtæt eller ej, så er det min overbevisning, at alle 300 fremmødte fik sat nye perspektiver på deres egen virksomhedsbranding. De ellers så uundværlige telefoner forsvandt i hvert fald efterhånden ned i jakkesætslommerne og håndtaskerne. Måske var det netop godt givet ud at have sine rationelle 15 procent rettet mod at forstå de resterende 85 procent - smashe sit brand og tænke følelser, duft og lyd ind i sin markedsføring. Jeg gik i hvert fald hjem den aften og tænkte kreative og anderledes tanker, der længe har været gemt væk i universitetshjernens støvede kroge. Martin Lindstrom belyser på underholdende manér alle tænkelige niveauer af branding. Dokumenteret eller ej, så inspirerer han til at tænke nye tanker, male uden for stregerne og rent faktisk skabe noget nyt. Og hvem har ikke lyst til det – op med hånden! 

[ 45 ]

”

Det her var min chance for at koordinere min lyst til at udfolde mig på skrift med min store interesse for kultur

En by fuld af liv Danmarks største mediehus, DR, spytter hver dag et stort antal medieprodukter ud. I de fem måneder, hvor jeg var i praktik i kulturafdelingen, var jeg med til at sætte mit lille fingeraftryk på nogle af de produkter. På de måneder voksede jeg et par meter, og jeg fik sat en kurs fremad

[ 46 ]

TEKST: mette valbjørn skøtt, dansk, ku

I

morgen finder vi ud af, hvem der skal stå for designet af den danske pavillon til Expo 2012. Jeg tænkte på, om ikke du havde lyst til at tage ind og se vinderen blive kåret og interviewe Brian Mikkelsen og vinderen?

Foto: Jan Lykke, arkitekturfoto.com

Jo, siger jeg glad med et smil, der kravler op til begge ører, mens mine hænder vibrerer svagt af nervøse trækninger. Brian Mikkelsen! Økonomi – og erhvervsministeren!

Helt sikkert.

Dagen efter begiver jeg mig af sted ind til Mikkelsens ministerium i Slotsholmsgade med store høretelefoner og diktafon i tasken og med syv spørgsmål nedskriblet på en lille papirblok. DR og moderne udstyr er ikke et match! Da jeg efter en lille gåtur rundt i ministeriets labyrintgange sammen med en flok andre forvirrede journalister når frem til rummet for offentliggørelsen, melder jeg min ankomst til den presseansvarlige.

Og jo, det er rigtigt nok, nikker den presseansvarlige, der skulle komme en fra DR’s kulturafdeling. Vinderen bliver kåret.

Det er den københavnske tegnestue COBE, der løber af med vinderprojektet, kan Brian Mikkelsen fortælle de fremmødte.

Da Mikkelsen og projektlederen fra COBE har fået sagt, hvad siges må ved sådan en anledning, kan jeg få mine interviews. Det hele går glat, og inden længe kan jeg træde i pedalerne på vejen tilbage til DR med lyd på bånd til et radioindslag og stof til en nyhedsartikel.

Byen i byen Da jeg fik praktikplads i DR’s kulturafdeling, skete det med jubel og en flaske god rødvin.

Jeg var ellevild. Det her var min chance for at koordinere min lyst til at udfolde mig på skrift med min store interesse for kultur, og så i Danmarks største mediehus, DR Byen.

Det er ikke helt ved siden af, når man kalder DR’s hovedsæde ved Ørestad for en by. Mange hundrede mennesker møder op her hver morgen og slår sine folder under det samme tag. Men selvom væggene som udgangspunkt er de samme, adskiller arbejdsopgaverne i de forskellige afdelinger sig uendeligt meget. Her er alle mulige typer jobs – fra journalister, til økonomimedarbejder, medieforskere og teknikere. Jeg tror, det var det, der tiltrak mig ved DR – at det er så stort, at der foregår så mange forskellige ting her og - ikke mindst – at så mange forskellige medieprodukter kommer herfra.

[ praktik ]

Da jeg på min bachelor fik mulighed for at søge praktik, var det derfor først og fremmest i retningen af DR, jeg kiggede.

DR var en mulighed for at opleve dagligdagen på en journalistisk arbejdsplads, hvor dagene tit er hektiske, men hvor resultatet også er, at der bliver produceret meget hver eneste dag. Den journalistiske vej havde jeg selv fravalgt i første omgang ved at søge ind på Dansk ved Københavns Universitet i stedet for at tage journalistvejen.

Jeg foretrak at have dansk kultur øverst på skemaet i stedet for journalistisk metode.

Nu havde jeg muligheden for at kombinere de to. Det endte med en praktikplads i DR’s kulturafdeling med tilknytning til radioprogrammet Kulturnyt og til DRs online kulturnyheder.

Fem måneder og adskillige meter Som praktikant i kulturafdelingen virkede mine dage på nogle måder ensartede, mens de alligevel var klart adskilte. Hver dag var der artikler, der skulle skrives, og hver dag havde de forskelligt indhold.

Nogle var helt eller delvis båret af andres medarbejderes research, mens andre var helt på min egen regning. Og det var netop de historier, jeg helt selv stod for, der var sjove. Når jeg selv skulle indsamle min viden ved at interviewe hvem, der nu end kunne fodre mig med den information, jeg søgte.

Jeg voksede et par meter i de måneder, praktikken varede. Jeg overskred nogle grænser ved at skulle interviewe folk, jeg selv anerkender og har stor respekt for.

Det gav et stort boost at ringe op på vegne af DR med den autoritet, det automatisk giver. Der sad jeg, 23-årig bachelorstuderende og kunne ringe rundt til ”vigtige” folk, som faktisk gerne ville give sig tid til at tale med mig, som ikke fejede mig af, men var velvillige - og i reglen endda også venlige!

Praktik som afklaring Min praktik i DR var en stor oplevelse, og jeg har taget nogle erfaringer og en indsigt med mig videre på min vej. Men det vigtigste, praktikken har givet mig, er et pejlemærke, en retning, som jeg vil bevæge mig i, nemlig den journalistiske. Praktikken har hjulpet mig med at finde ud af, hvad jeg kan bruge min bachelor i Dansk til. Det viste sig at være et afklarende forløb. Og min rejses endemål hedder nu kulturjournalistik på kandidaten. 

[ 47 ]

[ tv ]

TEKST: Louise Lorentsen Sandø Lund, Medievidenskab, AU

Husker vi stadig

tandbørsten?

DR har efter 17 års pause genoplivet publikumsuccesen ’Husk Lige Tandbørsten’ med Christian Fuhlendorff som vært. SAMSON stiller i denne udgave skarpt på relanceringen: Holder programmet i år 2012?

H

originalFoto: bjarne bergius hermannsen / DR

ar i husket kuffert, pas og tandbørste?”

Sådan lød spørgsmålet fra Casper Christensen i 1995, da han sammen med Anette Toftgård lagde gaderne øde hver fredag, når gameshowet ’Husk Lige Tandbørsten’ rullede ind over skærmene i de danske hjem. Med sine godt 1,5 millioner seere i 1995-1996 fik showet et trængt DR tilbage i konkurrencen om seerne. Nu forsøger DR med gøre comeback i primetime fredag aften oven på den store succes med X-Factor og Disney Sjov. Spørgsmålet er, om danskerne stadig husker deres tandbørste fredag aften?

Charterrejse eller provinsby Konceptet er stort set det samme som i originaludgaven: En skør vært, en farvestrålende scene med band, og games i studiet såvel som rundt omkring i Danmark.

Publikum og seerne er ikke blot tilskuere, men har en aktiv rolle som deltagere i programmet. De kan blive udvalgt til at deltage i værtens skøre konkurrencer og ende med at vinde flotte præmier. Den helt store gulerod i programmet er muligheden for at vinde en charterrejse - eller en tur til Udkantsdanmark. Konkurrencen fungerer som showets klimaks, og det er først i slutningen af showet, at det bliver afgjort.

Underholdningsværdien er i høj grad afhængig af værtens samspil med det instruerede publikum, samt den grovkornede humor, der er lige på kanten til det absurde.

Programmets intention var og er dog stadig klar: Det handler om at have det sjovt sammen fredag aften. Med en gennemført blanding af practical jokes, drillerier og konkurrencer ledet af uforudsigelig og overkørt studievært.

Showets tredimensionelle live-funktion med en dør direkte ud til seerne giver os en følelse af selv at være en del af programmet – at være deltagere fremfor tilskuere.

Dette koncept og værten Casper Christensen skabte et sikkert grundlag for familiehyggen fredag aften i halvfemsernes Danmark. Den nye

[ 48 ]

Foto: ulla voigt / DR

«

'Husk lige tandbørsten' blev sendt første gang i 1995 med Casper Christensen og Annette Toftgaard som værter.

udgave forsøger med et højere tempo og ny vært at forny programmet og gøre det ’up to date’, men modsat al forventning var danskernes dom hård efter første udsendelse.

Seerne: Ikke godt nok Danskernes utilfredshed med den nye udgave af showet haglede ned over DR efter første udsendelse. Den nye vært Christian Fuhlendorff har især været under hård kritik fra sine seere, hvilket næsten ikke kan undgås, når Casper Christensens sko skal fyldes ud. Et andet kritikpunkt fra seerne er, at humoren har lagt afstand til det vigtige segment i fredag primetime: børnefamilierne. På DRs hjemmeside skriver en seer ved navn Karina Larsen: ”Næste gang I sender sådan noget klamt lort lige efter Disney Sjov, så advar venligst børnefamilierne med et: 'Uegnet for børn'!!!!!!!!”

2012-udgaven af ’Husk Lige Tandbørsten’ har nemlig sat humoren på spidsen.

Allerede i den første udsendelse kårer Christian Fuhlendorff det ’mest sexglade par’ blandt publikum, ved at udlevere deltagernes sexvaner foran hele Danmark.

Det faldt ikke i god jord hos de ellers trofaste børnefamilier, og det kan spores på DR’s hjemmeside, hvor førnævnte udsagn kun er et af mange kritiske kommentarer.

Kamp om seerne ’Husk Lige Tandbørsten’ har godt halvt så mange seere som originaludgaven, men der er mange måder at måle et programs succes på. Seertal er blot ét parameter ud af mange – der skal forstås i den kontekst, at vi lever i en anden tid i forhold til originaludgavens gennembrud. Konkurrencen om seerne har aldrig været større, og det samme kan siges om kanaludbuddet. Oveni det skal man ikke glemme, at konkurrenten TV2 sender all-time publikumfavoritten ’Vild Med Dans’ på niende sæson i samme sendetid. ’Husk lige Tandbørsten’ er tænkt som en strategisk alternativ til det unge publikum, der ikke gider at spilde deres aften på at se på dans, men den målgruppe har TV2 fået tilbage med ’Live Fra Bremen’s sketch ”Vild Med Tandbørsten”. En så solidt segmenteret sendeflade er svær at konkurrere med.

Tilbage i 1995 da ’Husk Lige Tandbørsten’ slog igennem på dansk fjernsyn, var det en helt anden situation, da monopolbruddet og nichekanalerne var noget nyt, danskerne først lige var begyndt at vænne sig til.

Ovenpå succesen med Disney Sjov og XFactor skulle efterårets seerkrig have noget nyt at byde på, og dette års skud fra DR er en re-make af ’Husk Lige Tandbørsten’.

Ifølge tal fra Index Danmark er 2012-udgaven af 90’er succesen med sine 724.000

seere i øjeblikket den største konkurrent til ’Vild Med Dans’. Programmet har fat i godt 44 procent af alle seere fredag aften fra klokken 20 til 21. Det betyder også, at ’Husk Lige Tandbørsten’ klarer sig bedre end sidste års fredagssats ’Skjulte stjerner’, der havde en seertilslutning på blot 25 %.

The show must go on Tallene for den nye udgave af ’Husk Lige Tandbørsten’ er acceptabelt, men ikke prangende, udtaler lektor og medieforsker ved Aarhus Universitet, Hanne Bruun: ”Fredag var i mange år TV 2's aften, men dette billede har ændret sig. DR1 forsøger at holde fast i gennembruddet som X-Factor har givet, men det er ikke helt lykkes”. ’Vild med Dans’ knækkede tandbørsten.

Baglandet i DR er alligevel tilfreds ovenpå de sidste par ugers seerkrig: ”'Husk Lige Tandbørsten' er det mest sete program i målgruppen 0 til 50 år, så vi er meget meget tilfredse”, siger DR's underholdningschef, Jan Lagermand Lundme.

Vi på SAMSON er ikke i tvivl: ’Husk Lige Tandbørsten’ vil altid være en perle i dansk tv-underholdning. Selvom relanceringen ikke lever op til 90’er succesen. Perler skinner jo trods alt bedst, når de ligger til udstilling i et museum af gode minder fra fortiden. 

[ 49 ]

TEKST: Else Svensgaard, antropologi, KU

Parrer du en pony og en zebra, får du levende journalistik i magasinformat Der er digte, musik, film, løjerlige input og fællessang på programmet, når ’Zetland Live-magasin’ står på scenen. En fusion mellem et sceneshow og et papirmagasin er sidste skrig fra mediebranchen

P

å scenen står to gule lænestole på et rødt gulvtæppe.

Mellem dem en gulvlampe, hvis lys overstråles af det store spot, der oplyser den dagligstuelignende opstilling. Spottet og det store, hvide lærred afslører dagligstuens

[ 50 ]

iscenesættelse. Publikum skal snart overvære noget enestående: Zetland Live-magasin.

Denne gang på den store scene på Statens Museum for Kunst.

Papirmagasinet går live En farverig fusion mellem et

sceneshow og et papirmagasin. Sådan beskriver de fire journalister bag Zetland formen på deres Live-magasin.

Zetland er en medievirksomhed, der er stiftet af journalisterne Lea Korsgaard, Jakob Moll, Hakon Mosbech og Silke Bock. Sammen står de

Foto: Jakob Moll

[ anmeldelse ]

bag produktionen af digitale journalistiske artikler, som de kalder ’singler’. Singlen er længere end en magasinartikel, men kortere end en bog og kan læses digitalt. Når Zetland optræder live, er det som et live-magasin, der bruger magasinets velkendte genrer som interviews, portrætter og læserbreve. Zetland lader genrer udfolde sig på en scene med billeder og lyd foran ét publikum én aften.

Forside: Når lysene går ud Der er ikke en barbie-skøn model med vind i håret på forsiden af Zetlands Live-magasin. Der er de to musikere Kristian Leth og Lasse Boman, som står på scenen foran de to gule lænestole. Sammen leverer de sangen ”Når lysene går ud”.

Efter ’forsiden’ går ’indholdsfortegnelsen’ på. Lea Korsgaard er én af de fire journalister bag Zetland.

«

Et anderledes interview med kulturminister Uffe Elbæk var ét af de mange indslag ved Zetland live #3 på Statens Museum for Kunst.

zetland live Zetland Live er et scenejournalistisk magasin, der af og til popper op et sted i København. Zetland Live finder alene sted i nuet: I løbet af én aften, foran ét publikum præsenteres nogle af de sjoveste, smukkeste, vigtigste, mest løjerlige historier, som danske journalister, fotografer, filmskabere, forfattere og radiokunstnere arbejder med for tiden.

Næste gang Zetland Live #4 finder sted i begyndelsen af 2013. Den seneste udgave spændte af på Statens Museum for Kunst i september 2012 foran flere end 600 publikummer. Som til de to første Zetland Live (henholdsvis i Cinemateket og Skuespilhuset) var salen udsolgt.

Hvem optræder?

Dele af programmet offentliggøres i ugerne op til, at billetterne sættes til salg. Zetland Live har tidligere præsenteret alt fra rappere til kulturministre, fra balletdansere til fængselspræster, fra saxofonister til radiomontagemagere Læs meget mere om konceptet, og det kommende arrangement på zetland.dk/live

”

Det bliver ikke filmet eller lagt på YouTube eller Facebook. Du kan kun få oplevelsen nu og her. Det, synes jeg, er en meget spændende tanke Gertrud Højland, Radiovært Radio24syv

Hun kigger ud over aftenens publikum. Hendes blik bliver mødt af 600 forventningsfulde tilhørere. Hun byder publikum velkommen og slutter af med et lille ønske: ”Undervejs vil vi helst være fri for fotos og optagelser, så vi ikke ender på YouTube eller Facebook, for nu skal vi være til stede og hengive os til øjeblikket,” smiler hun og overlader scenen til de mange kunstnere, der i aften skal udgøre Zetland Live-magasin.

En zebra og en pony giver Zetland Zetland. En blanding af en pony og en zebra er det helt præcist, en hybrid. Som med singlerne, der er en hybrid mellem en bog og en artikel, og live-magasinet, der er en hybrid mellem et sceneshow og et papirmagasin.

Ideen til Zetland opstod, da de fire journalist-venner Lea Korsgaard, Jakob Moll,

Hakon Mosbech og Silke Bock en aften sad og delte rødvin, store drømme og visioner for fremtiden. På trods af de mange eksisterende medietyper og platforme havde de alle fire en følelse af, at der var plads til flere nuancer i medielandskabet. Plads til mere fordybelse og leg. Hvem havde egentlig besluttet, at en artikel skulle starte med en rubrik, en underrubrik og slutte med en brødtekst? Hakon Mosbech havde altid haft lyst til at lave journalistik med musik på.

Sådan opstod den først lille tankestreg til Zetland Livemagasin. En lang proces gik i gang.

Live-magasinet tog virkelig form, da de fire venner på en tur til USA stødte på fænomenet pop-up magazine. Et sceneshow i magasinformat, der popper op én aften foran ét publikum. Ingen mails i mailboksen og ingen live streaming eller mulighed for at se det igen.

”Der var formen på den slags journalistik, vi gerne vil lave i lige præcis det format,” siger Silke Bock i et interview om Zetland Live. ”I live-magasinet er vi meget bevidste om at efterligne det her papirmagasin. Vi har ikke nogen, der præsenterer på scenen og fortæller, at nu kommer det og den på. Så man bliver bare bombarderet med korte og lidt længere indslag i løbet af halvanden time,” fortæller Silke Bock.

Politik: Er Uffe Elbæk ensom?

Der sidder to mænd i de gule lænestole nu. Den ene er kulturminister Uffe Elbæk, den anden er journalisten David Birch, kommunikationsansvarlig på det Kongelige Teater. ”Vi har fået en SMS fra Medina,” læser David Birch op. ”Hun spørger: ’Er du ensom?’”. Det sender en bølge af latter gennem de 600 tilskuere.

Uffe Elbæk griner også, han rykker sig lidt i stolen, mens han leder efter en grimasse, der kan passe. ”Jeg er ikke så ensom, som jeg var, da jeg var yngre,” svarer han ærligt.

David Birch læser videre i sine kort, ”Rap-gruppen Østkyst Hustlers spørger: ’Hvorfor er det så ufedt i Jylland?’”

Sådan fortsætter interviewet, hvor kulturministeren får lov til at svare på popmusikkens skarpe sangtitler lige fra Kim Larsen til Nik og Jay. Hvis Uffe Elbæk havde én dag tilbage, ville han tilbringe den sammen med sin kæreste, børn og børnebørn.

Analogt i en digital tid Gertrud Højland, radiovært på Radio24syv, er en af de kunstnere, der også bidrager til Zetland Live-magasin den aften.

Zetland tiltaler Gertrud Højlund med det analoge format.

[ 51 ]

”Det bliver ikke filmet eller lagt på YouTube eller Facebook. Du kan kun få oplevelsen nu og her. Det, synes jeg, er en meget spændende tanke,” siger Gertrud Højlund.

Selv om journalistik hænger uløseligt sammen med tilgængelighed, mener Gertrud Højlund, at det analoge format sagtens kan forsvares: ”Det bliver meget tydeligt, at det er lavet til de mennesker, der har sat tid af til at opleve det. Man prøver ikke at please nogen, som ikke har valgt at være der.

Det er en meget befriende respekt for sit publikum,” siger Gertrud Højlund.

”

Silke Bock, Journalist og medstifter af Zetland Live

[ 52 ]

Foto: Jakob Moll

Krimi: Fængslende poesi Som en dyster xylofon giver det genlyd i salen, da en tilskuer taber sine m&m´s ud over det hvide marmorgulv. Et fnis, og så er der stille igen. Publikum sidder, som var de sat på pause. Der lyttes. Fængselspræst Bjarne Lenau Henriksen står på scenen. Han læser et digt om kærlighed op. Det handler om de store ting i livet og om kærligheden. Og hvor ondt begge dele kan gøre. Her er ingen special effects kun Bjarne Henriksens rolige stemmeføring, som får ens tanker til at stå stille og hårene til at rejse sig. Stilheden, poesien og de 600 andre. Der sker noget, når man lytter i kor.

Forestillede fællesskaber Et forestillet fællesskab. Sådan kalder den britiske sociolog Benedict Anderson det, der opstår, når man sidder ude bag skærmen på Facebook, YouTube eller foran skærmen til X Factor.

Benedict Andersons grundlæggende ide er, at nationen er et ”forestillet fællesskab”. Et forestillet fællesskab adskiller sig fra et faktisk fællesskab, fordi det ikke er, og ikke kan være, baseret på hverdags ansigt til ansigt- kommunikation mellem fællesskabets medlemmer. Medlemmerne har i hovedet og tankerne et mentalt billede af deres beslægtethed. Et sådant mentalt billede kunne være nationalfølelsen. Her føler vi, at vi er en del af noget, når Danmark vinder i EM, men vi kender ikke alle de andre ”medlemmer” af nationen.

Nationen bliver altså en forestilling. Det er det samme forestillede fællesskab, der opstår, når man sidder på sociale medier og andre digitale platforme.

Med det analoge format skaber Zetland

I live-magasinet er vi meget bevidste om at efterligne det her papirmagasin.

Vi har ikke nogen, der præsenterer på scenen og fortæller, at nu kommer det og den på. Så man bliver bare bombarderet med korte og lidt længere indslag i løbet af halvanden time

Live-magasin ikke forestillede fællesskaber, men fællesskaber, der rent faktisk eksisterer. Derfor får man som publikum følelsen af, at man er med til noget ganske særligt, som man i mindre grad oplever via digitale medier. ”Vi lever i en oplevelsesøkonomi, og det gælder også for kulturen og journalistikken,” siger Gertrud Højlund, og hun uddyber: ”Den fornemmelse af, at man har delt noget med andre mennesker i samme rum på samme tid, tror jeg, er noget mennesker søger i 2012, og der tror jeg netop, at den analoge effekt i Zetland Live-magasin giver et lukket intimt rum i stedet, i modsætning til de åbne rum, vi normalt færdes i,” siger hun og forklarer, at vi på alle andre områder arbejder med at nedbryde murene, så hele vores liv er eksponeret for eksempel på Facebook.

Bagsiden: Wrap up af Per Vers På det røde gulvtæppe foran de gule lænestole står nu en fyr i et par store jeans, en cap og en lidt for stor T-shirt. Det er rapperen og sprogkunstneren Per Vers.

En af landets bedste. På det store lærred bag ham er en række stikord om aftenens forløb. Til publikums store begejstring koger Per Vers aftenens indslag sammen til en ni minutter lang rap, hvor han på lyrisk og humoristisk vis samler op på aftenens kunstneriske højdepunkter. Vi er nået til sidste side i magasinet, men det er ikke helt slut endnu.

”Vi har ikke løsningen, men vi kommer med et bud på, hvordan man kan formidle kulturen. Det skal ikke ses som en modreaktion, men et løjerligt og perspektivrigt supplement til det, der allerede er,” siger Silke Bock.

Fællessang: Vi synger for lidt Aftenens allersidste indslag leveres af både publikum og Zetland. Fællessang.

Egentlig har det ikke noget med magasinformatet at gøre, men ”Septembers himmel er så blå” synges i kor. ”Vi synger for lidt. Der sker noget, når man synger sammen med 600 andre mennesker,” siger Silke Bock.

Hun har ret. Man mærker, at man ikke bare sidder og surfer på Facebook i et forestillet fællesskab.

Magasinet er slut, men det er fællesskabet ikke. Tæppet bliver rullet for, og salen fyldes i stedet med musik fra en pladeafspiller, og i baren er der rig mulighed for diskussion med aftenens deltagere.

Zetland Live-magasin er en sjov hybrid.

De giver et interessant og forfriskende bud på, hvordan kultur også kan formidles i 2012. Næste gang Zetland Live-magasin kan opleves, er i starten af det nye år. Hvor det popper op henne, vides endnu ikke, men det bliver endnu bedre, sjovere og vildere, forsikrer Silke Bock. 

Zetland et løjerligt supplement Alt imens historierne bliver hurtigere, vildere og smartere i den digitale verden, opstår også små unikke oaser, som Zetland Live-magasin. Her kan den digitale borger læne sig tilbage og finde pusten.

Det handler ikke om at tjekke ind og ud, kommentere eller dele. Det handler om at være til stede. ”Jeg tror, at Zetland har fundet én af opskrifterne på, hvordan man formidler kultur i 2012,” siger Gertud Højlund.

Ifølge hende er der ikke én opskrift på noget som helst. Arrangør Silke Bock giver hende ret

«

Per Vers udgjorde bagsiden af live-magasinet, da han samlede højdepunkter fra Zetland live #3 på Statens Museum for Kunst i en afsluttende rap. [ 53 ]

[boganmeldelser ]

En grundbog i kommunikationsplanlægning Diamanten. En model til kommunikationsplanlægning af Thomas H. Andersen og Flemming Smedegaard giver en basisintroduktion til kommunikation og kommunikationsplanlægning.

Forfatterne lægger vægt på de sprogvidenskabelige og kommunikationsteoretiske afsnit, som gennemgår og reflekterer over forskellige facetter i kommunikationsmodellen Diamanten. Facetterne består af blandt andet felt, etik, evaluering, ressourcer og tid.

Diamanten skal ikke bruges som step-for-step-guide til planlægning af kommunikation, men som en dynamisk og fleksibel model, hvor læseren kan inddrage relevante temaer fra. Forfatterne analyserer to konkrete cases ud fra model-

len i den mere praktiskorienterede del af bogen.

Bogen henvender sig primært til nystartede studerende inden for medier og kommunikation.

Samfundslitteratur, 192 sider, 218 kroner

Drømmer du om at blive projektleder?

Har du en projektleder gemt i maven, eller føler du, at din studiegruppe ikke fungerer optimalt? Så er bogen Systemisk projektledelse af Henrik S. Andersen og Katrine R. Søndergaard (eds.) lige noget for dig.

Igennem syv afsnit præsenterer forfatterne fokusområder, der er vigtige at tage højde for, når du arbejder som projektleder. Udgangspunktet er den systemiske tankegang, hvor projektlederen har fokus på leadership med en involverende og kommunikativ ledelsesstil.

Forfatterne gør dermed op med det traditionelle syn på en uddelegerende og struktureret leder. Kender du ikke til den systemiske tankegang, giver forfatterne en god introduktion til denne i bogens første kapitel.

Bogens opbygning er nem og overskuelig, og læseren be-

høver ikke at læse bogen i sin helhed, for at den giver mening.

Der er blandt andet afsnit om projektplanlægning, projektlederens rolle og evaluering.

Bogen kan med fordel bruges som et opslagsværk.

Samfundslitteratur, 193 sider, 259 kroner

Spilteori i interessante nye sammenhænge

Spændende basisindføring i brandingens verden

Bo Kampmann Walther præsenterer i Computerspil og de nye mediefortællinger et øjenåbnende analyseapparat til nye mediefortællinger. Udgangspunktet er, at computerspil er et populærkulturelt medie, som har fået træk fra spillene til at sprede sig til andre mediegenrer som film og tv-serier.

Bogens vigtigste budskab er, at teorier om computerspil kan være en hjælp til bedre at forstå andre slags medietekster.

For eksempel skal hit-serien Lost nærmere ”løses” som et spil end ”læses” som en traditionel tv-serie. ”Computerspil og de nye mediefortællinger” er velskrevet og formår på fornem vis at fastholde læseren på trods af sit teoretiske afsæt. Fagtermerne bliver løbende forklaret, men endnu vigtigere er det, at de gennem bogen konstant

I Branding. Teori, modeller, analyse giver Heidi Hansen en grundig, men letfordøjelig introduktion til brandingens brede disciplin. Bogen er hovedsageligt funderet i en semiotisk og narrativ tilgang til branding, men indeholder også andre perspektiver som for eksempel det psykoanalystiske. Det skaber grobund for en interessant inddragelse af de tolv arketyper.

Foruden et grundlæggende første kapitel om branding er bogen inddelt i 14 kapitler, som indeholder en række specialområder inden for branding. Eksempelvis corporate branding, storytelling, online branding og celebrity branding. De forskellige discipliner understøttes af levende eksempler og historier om kendte brands, som gør læsningen både spændende og aktuel. Forfatteren formår på

[ 54 ]

bliver bragt i spil via konkrete tekstanalyser.

Bogen er spændende læsning: Ikke bare for de spilinteresserede, men også for de som gerne vil kunne forstå de traditionelle medier fra et alternativt perspektiv.

Samfundslitteratur, 192 sider, 202 kr.

den måde at oplyse, uddanne og underholde på samme tid.

Bogen er en god førstegangsberøring med brandingens verden og giver både læseren en teoretisk forståelse samt en række værktøjer i det praktiske arbejde med branding.

Samfundslitteratur, 403 sider, 438 kr.

TEKST: Stig Hjarvard, medieforsker, KU og protektor for SAMS

[ protektorklumme ]

Fra Internet-utopi til digital realisme?

H

vis de sidste par årtier stod i teknologi-optimismens tegn med tro på, at nye digitale medier ville bringe mere demokrati, større viden og tættere kontakt mellem mennesker, er begyndelsen af dette årti præget af langt mere kritiske tanker. Sidste år kom Evgeny Morozovs The Net Delusion, hvor han gjorde op med den herskende internet-utopisme og troen på, at nye medier i sig selv skaber mere demokrati og udfordrer autoritære regimer.

Fashionable idéer om Twitter- og Facebookrevolutioner i Iran og Egypten tilslører, at autoritære magthavere er storforbrugere af digitale medier til at undertrykke egne befolkninger. Den øgede lethed, hvormed man kan mobilisere synlige aktioner, kan let komme til at skygge for, hvilket omfattende organisatorisk arbejde, der står bag reelle demokratiske gennembrud, siger Morozov.

Faren er, at de nye mediers hurtige mobiliseringer bliver udnyttet af andre og langt bedre organiserede kræfter, og her synes det arabiske forår i et vist omfang – desværre – at give Morozov ret.

Dernæst fulgte så Eli Parisers The Filter Bubble: What the Internet is Hiding from You, hvor han peger på, hvordan internettet ikke blot er et åbent tag-selv-bord af information, som vil gøre os alle klogere og mere lydhøre over for andres synspunkter. I kraft af de digitale fodspor, som brugerne sætter alle vegne, kan internettjenester tilpasse indhold til brugerne, og herved ender brugere snarere med at få den information og de synspunkter, som understøtter eksisterende holdninger og adfærd. Som Eli Pariser illustrerede det under et nyligt foredrag i København, havde han bedt to af sine venner om at finde information på Google om Egypten. Den ene fik en liste, hvor politiske

emner var i centrum, den anden fik en liste domineret af rejsetilbud til Egypten.

hvor mange de har ’friended’ på Facebook, lyder Turkles pessimistiske diagnose.

Jo mere internettjenester stræber efter at gøre deres forslag relevante for os som brugere – og dermed rentable for dem selv som forretninger – desto mere vil vi opleve, at vi bliver lukket inde i hver vores ’filterboble’. Her møder vi primært mennesker, der ligner os selv, der tilbyder varer, som vi har erfaring med fra tidligere, og møder holdninger, der læner sig op ad vore egne uforbederlige synspunkter. På den ene side genialt og effektivt, når man med et par klik får det, man leder efter; på den anden side farligt for kultur og demokrati, når man sjældent overraskes eller udfordres af noget, man ikke lige havde ønsket.

De kritiske røster er måske særligt interessante, fordi de også kommer fra personer, der tidligere har været meget positive over for nye mediers frigørende muligheder. Eli Pariser er selv en garvet internetaktivist i Avaaz, Upworthy og MoveOn, og Sherry Turkle er ’the grand old woman’ i forskningen i digitale medier. Turkle har skrevet populære klassikere som The Second Self og Life on the Screen, hvor hun anslog mere optimistiske toner om den digitale verdens sociale muligheder. Fortidens varme utopier bliver nu bearbejdet med en spand koldt vand, og der slås til lyd for ikke bare en ny realisme, men også en egentlig kritisk holdning til de nye medier.

I år fik vi så Sherry Turkles Alone Together, hvor hun går i clinch med både internettets sociale netværk og udviklingen af intelligente robotter. Ifølge Turkle styrker vores brug af internet og intelligent teknologi hverken vores sociale formåen eller evne til at skabe stærke bånd til andre mennesker.

Som hun siger i en af bogens mange spidsformuleringer: ”De bånd, vi skaber gennem internettet, er ikke – når alt kommer til alt – de bånd der holder os sammen. Men de er bånd, som holder os beskæftiget” (side 280). De digitale medier tilbyder os convenience og control: alting kan gøres lettere og med mindre besvær, samtidig med at vi får mulighed for at kontrollere vores selvfremstilling og styre, hvem vi vil have kontakt med. Men letheden og kontrollen er netop det, som vanskeliggør etableringen af væsentlige og langvarige relationer, hvor man må investere noget af sig selv og afgive kontrol til fællesskabet. Mens den sociale kapital bliver mindre, og amerikanere har færre rigtige venner, praler de af,

Måske er det kun logisk, at flere årtiers optimisme på nye medieteknologiers vegne må slå om i en kritik og selvransagelse. Og i det omfang kritikken får os til at tænke klarere og mere realistisk, er den afgjort et fremskridt. I det omfang den får os til at fraskrive medierne en konstruktiv rolle for demokrati, viden og menneskeligt kontakt, er den modproduktiv. Dystopier kan være lige så vildledende som utopier. For forskere og studerende i medier og kommunikation gælder det – som i andre af livets sammenhænge – om at holde hjertet varmt og hovedet koldt. Hvis vi skal forstå, hvordan medierne får positiv betydning for kultur og samfund, må vi realistisk medtænke, hvordan andre faktorer også sætter betingelser for mediernes virksomhed. Digitale medier er ikke bedre end de interesser, de spændes for; men en analytisk indsigt i disse interesser kan bidrage til, at vi i fremtiden bruger dem til bedre formål. 

[ 55 ]

Er du medie- og kommunikationsstuderende?

Så er Kommunikation og Sprog den mest specialiserede fagforening for dig!

Du får • GRATIS pressekort.

• GRATIS kurser, som booster dit cv og får din ansøgning øverst i bunken – InDesign, Photoshop, Wordpress og mange flere.

• Adgang til mere end 200 ledige studiejob og praktikpladser og 500 fuldtidsstillinger lige til at søge.

• GRATIS karriererådgivning af eksperter på dit område – det kan mærkes, når du søger studiejob.

Du får også…

• Indboforsikring fra 108 kroner om måneden – uden selvrisiko.

• Fitness.dk-medlemskab fra 269 kroner.

• Op til 35 % rabat i 4500 butikker.

• Meget høj rente på din lønkonto og kassekredit op til 50.000 kroner.

Det bedste af det hele … gratis medlemskab i 6 måneder til alle

nye studentermedlemmer!

Hvis du vil høre nærmere, kan du sende en sms* til 1241 med teksten ’ksinfo’ – så ringer vi til dig.

G med ratis lems 6 må k nedeab i r!