11 minute read

Ungdommens folkemøde

Få gang i AF SØREN FREDERIKSEN, CONTEXT MEDIA FOTO: JAKOB KONGSMAR

en god samtale

Advertisement

Uniformer og materiel virker som fluepapir, når Hjemmeværnet deltager i arrangementer for enten at rekruttere nye soldater eller informere om Hjemmeværnet. Men hvad skal man tale om med folk, som kommer hen til standen, og hvordan får man dem sendt godt derfra? Caspar Bronér fra Hjemmeværnkommandoens Rekrutteringssektion giver gode råd.

Hjemmeværnet er ikke anderledes end andre organisationer, når det handler om information og rekruttering: Folk skal vide, hvad det er, og hvordan det hjælper, hvis de skal få lyst til at støtte og deltage.

Derfor er det en kontinuerlig opgave for

Hjemmeværnet at deltage i arrangementer eller at afholde dem selv med henblik på rekruttering eller information.

”Fordelen ved egne arrangementer er, at underafdelingen selv sætter scenen med tid, sted og aktiviteter, og at de folk, der kommer, typisk er mere motiverede, fordi de aktivt har valgt at deltage. Fordelen ved at deltage i større offentlige arrangementer som eksempelvis en lokal kulturnat er større synlighed og større gennemstrømning af mennesker og derved mere eksponering. Men samtidig er det mennesker, der ikke nødvendigvis er dukket op på grund af Hjemmeværnets fremmøde, så det kræver mere at fange og fastholde deres interesse,” forklarer Caspar Bronér fra Hjemmeværnkommandoens Rekrutteringssektion.

Derfor har han en række gode råd til underafdelinger i forhold til både rekrutterings- og

3 gode råd

1.Brug uniformen og materiel som blikfang. 2.Skab dialog, lyt, og fortæl om ting, som interesserer personerne, du taler med. 3.Benyt vistilllerop.dk til personer, som vil kontaktes efterfølgende – så er der styr på GDPR.

Mange af de unge var overrasket over hvor tungt sikkerhedsudstyret var, hvilket gav mulighed for at få en god snak med dem.

informationsarrangementer. De kan inddeles i ”få folks opmærksomhed”, ”skab dialog” og ”send folk godt af sted”.

Få folks opmærksomhed

Når det handler om at få folks opmærksomhed i bybilledet, har Hjemmeværnet flere fordele. ”Først og fremmest gør uniformen os meget synlige, og vi skiller os ud fra mange andre organisationer. Derfor er det også vigtigt, at uniformen sidder pænt og reglementeret,” siger Caspar Bronér. ”Derudover er materiel et blikfang – i det omfang der er plads til at udstille det. Det kan for eksempel være en flotille, som medbringer en gummibåd. Våben skaber også stor nysgerrighed, men her er det vigtigt, at man gør sig nogle overvejelser i forhold til målgruppen, og hvordan våbnene fremvises. Er der for eksempel mange børn til stede, kan det i nogle sammenhænge sende uheldige signaler,” uddyber Caspar Bronér.

Skab dialog

Når folk så stopper op og kommer hen til standen, handler det i al sin enkelhed om at være imødekommende og parat til en snak.

”Der er ingen drejebog for, hvordan man taler med folk, men man skal tale i øjenhøjde og undgå militærfaglige udtryk, da det ikke er alle, som kender dem,” siger Caspar Bronér og fortsætter: ”Og så er det vigtigt at skabe dialog. Vær spørgende for at afdække informationsbehovet for den besøgende – hvilken interesse har vedkommende i Hjemmeværnet? Selvom man selv synes, at kammeratskabet og indsættelser er det fedeste, kan det for eksempel være de mange muligheder for uddannelse, som appellerer til andre.”

Send folk godt af sted

Hvis der er tale om et rekrutteringsarrangement for underafdelingen, og det falder naturligt under samtalen, kan man spørge personen, om han eller hun selv kunne været interesseret i at blive frivillig soldat i Hjemmeværnet. ”Hvis svaret er ja, kan man hjælpe den interesserede person med at gå ind på vistillerop.dk på

”Det er vigtigt at skabe dialog. Vær spørgende for at afdække informationsbehovet – hvilken interesse har vedkommende i Hjemmeværnet?

Tænk arrangementet godt igennem på forhånd

Inden man som underafdeling deltager i et offentligt arrangement, skal man gøre sig nogle overvejelser. ”For det første skal man overveje, hvad man vil opnå ved at deltage – er det rekruttering eller information? For det andet skal man tænke over målgruppen – hvilket publikum kan forventes til arrangementet? Vil man for eksempel rekruttere soldater i en bestemt aldersgruppe, skal der jo gerne være folk til stede til arrangementet i den aldersgruppe, man ønsker at rekruttere,” forklarer Caspar Bronér.

Begge dele forholder man sig automatisk til, når man anvender Hjemmeværnets eventplanlægningsdokument, hvilket Caspar Bronér anbefaler. Dokumentet finder man på Informationsforum under ”Events og udstillinger”.

vedkommendes smartphone og sende dennes kontaktoplysninger via kontaktformularen. På den måde har man ydermere styr på GDPR,” forklarer Caspar Bronér. ”Hvis personen skal tygge mere på det, kan rekrutteringsspecialisten vælge at give sine egne kontaktoplysninger – for eksempel MA-mail eller funktionsmail – så det er muligt for den interesserede person at vende tilbage med yderligere spørgsmål. Uanset hvad handler det om at få sendt folk af sted fra standen med et større kendskab og et godt indtryk af Hjemmeværnet. Selvom deltagelsen i et arrangement ikke resulterer i rekruttering, har den stadig værdi i form af branding af Hjemmeværnet,” understreger Caspar Bronér.

Håndgranatkast tiltrak mange nysgerrige, der godt kunne tænke sig at prøve kræfter med de militære dyder.

”Jeg stiller op”

26-årige Sara El Ghazi fra Politihjemmeværnskompagni København var med på Ungdommens Folkemøde. For hende er deltagelsen i den type arrangementer en naturlig del af det at være frivillig soldat.

”Jeg kan love jer: Når man har været på øvelse i flere døgn, smager det som sushi!” Sara El Ghazi fra Politihjemmeværnskompagni København sidder på hug ved en feltration, som er spredt ud på en taske, mens en gruppe unge står omkring hende og lytter. Vi er til Ungdommens Folkemøde i Valbyparken, og Sara El Ghazi er en af seks frivillige soldater, som denne dag står klar til at fortælle, hvad Hjemmeværnet er, og hvad det vil sige at være frivillig soldat. ”Det er et megafedt koncept og en god mulighed for at sprede budskabet om Hjemmeværnet. Mange unge aner ikke, hvad Hjemmeværnet er,” siger Sara El Ghazi og tilføjer: ”Jeg ved, hvad jeg taler om. For et år siden vidste jeg det heller ikke selv!” For Sara El Ghazi er deltagelsen i arrangementer en naturlig del af det at være frivillig soldat. ”Jeg kan rigtig godt lide Hjemmeværnets slogan: ”Vi stiller op, når det gælder.” Det her er også en måde at stille op på. Her er det bare Hjemmeværnet, vi hjælper, ved at forklare de unge, hvorfor det er vigtigt at hjælpe samfundet.”

DEN GODE STAND

Nøgleordet for en god stand er aktiviteter. De besøgende tiltrækkes ofte af aktiviteter, de enten kan deltage i eller røre ved. Aktiviteterne skaber liv på standen og er et godt udgangspunkt for en god snak. Men det kræver, at du er aktiv både med igangsætning af aktiviteterne og snakken med de besøgende.

Her giver Hjemmeværnets Rekrutteringssektionen jer nogle eksempler på, hvordan I kan skabe en spændende og aktiv stand.

Feltrationer

Med en feltration får de civile besøgende bogstaveligt talt lov at smage på, hvad det vil sige at være soldat, og det er spændende. Også tidligere soldater vil uden tvivl blive draget af at se, hvordan tingene i pakken har udviklet sig siden ‘deres tid’.

Kortlære

Når GPS’en svigter, er det en fordel at kunne læse et fysisk kort. Derfor kan et lille O-løb eller et stjerneløb være en god og lærerig aktivitet. Aktiviteten skaber liv på og omkring standen, som kan være med til at tiltrække endnu flere besøgende.

Grej

En TYR-vest, en hjelm og andet grej er et godt blikfang, og mange får lyst til at prøve, hvis de bliver tilbudt muligheden. Få en god samtale om anvendelse af udstyret, giv mulighed for at tage en selfie, som måske deles på sociale medier. Det giver ekstra omtale.

DEN GODE STAND

Vigtigst af alt: Den gode samtale

Aktiviteter på en stand har ét formål: At tiltrække besøgende. Den personlige samtale skal bygges op omkring en fortælling om Hjemmeværnet. Udnyt muligheden for at få en åben og ærlig samtale, hvor den besøgende har mulighed for at få svar på sine spørgsmål om Hjemmeværnet.

Lær mere om gode stande på Flexkurserne:

Event assistent og Event planlægger

”Håndgranat”-kast

At kaste med øvelsesgranater mod mål på forskellige afstande er en god aktivitet. Øvelsen kan også gennemføres iført TYR-vest og hjelm, så den fysiske belastning mærkes på egen krop. Aktiviteten har også et element af konkurrence.

Førstehjælp

At være i stand til at hjælpe mennesker i nød er noget de fleste kan støtte op om. De besøgende kan prøve udstyr, og du kan få en god snak om alt det, en af Hjemmeværnets soldater forberedes til at kunne hjælpe med.

Det er Hjemmeværnsskolens opgave at uddanne Hærens reserveofficerer, så de i tilfælde af krig er klædt på til at kunne blive indsat som førere i totalforsvaret. Vi fulgte uddannelsen, som er lagt i hænderne på kyndige instruktørkræfter fra Hjemmeværnet.

Hjemmeværnsskolen uddanner Hærens reserveofficerer

AF HASNA EGGERS FOTO: BO NYMANN

Delingsførerne er delt op i to grupper. Her ses en af dem i færd med en briefing om de taktiske overvejelser, inden en bevogtning kan sættes i gang.

Det er ved at blive koldt, for vi nærmer os slutningen af oktober. I stedet for at hengive sig til hygge hjemme i familiens skød har 16 officerer fra Hærens reserve valgt at bruge weekenden på Vordingborg Kaserne, hvor den står på uddannelse fra tidlig morgen til sen aften.

Kursisterne er enten løjtnanter eller premierløjtnanter af reserven, men denne gang er en enkelt kaptajn også med på holdet. To moduler kører på samme tid – et for delingsførere og et for underafdelingernes næstkommanderende. Sidstnævnte er et pilotkursus, der kører for første gang.

Kursisterne er i kyndige hænder. Instruktøren er major Jesper

Olesen, der har været ansat i

Hjemmeværnet i 35 år og derfor har stor viden, som det er svært at finde andre steder.

Får opfrisket vigtig viden

12 af de 16 er delingsførere, der er kommet for at blive uddannet til at kunne indsættes i en opgaveløsning i tilfælde af en mobilisering. 1. del af modulet handler om ledelse og om, hvordan man skal håndtere at stå med en sammensat enhed og føre dem i en krigssituation, hvor de er utrygge og bange og tænker på familien derhjemme. 2. del er det taktiske forløb i en bevogtning. Det vil sige de planlægningsmæssige overvejelser, man skal gøre sig, inden enheden stiller sig ud for at bevogte et område eller et objekt. Man bør blandt andet overveje, hvilket område der er tale om, hvad modstanderen kan finde på at gøre som modtræk, og hvor soldaterne skal placeres. ”Jeg er delingsfører i Hærens reserve – og derfor er det godt at få repeteret, vedligeholdt og udviklet mine færdigheder, så jeg kan indgå i nogle opgaver fremadrettet. 90 procent af det, vi har lært, har ikke været nyt for mig, da jeg tidligere har været faglærer på området, men det er godt at få sin viden opfrisket af engagerede instruktører,” siger Asbjørn Henius, der er tilknyttet Gardehusarregimentets 5. bataljons reserve.

Fokus på uddannelsesplanlægning

De sidste fire soldater er på modulet for næstkommanderende, som har ansvaret for enhedens materiel og uddannelse. I løbet af weekenden skal de planlægge de 14 dages resterende uddannelse for soldaterne, som de skal gennemføre, når de bliver indkaldt.

Kursisterne har fået rammen, direktivet og værktøjerne til at forstå, hvad der skal uddannes i. Disse danner grundlag for den uddannelsesplan, der skal udarbejdes. Uddannelsesplanen skal indeholde en tidsplan over de 14 dage, som uddannelsesforløbet varer. Det kræver også mange overvejelser – for eksempel aktiviteternes rækkefølge, logistik med mere. Afslutningsvis skal planen fremlægges for distriktschefen, som man også vil gøre i en virkelig situation. ”Jeg er kompagnichef, så fremadrettet står jeg som aftager af dem, der kommer ud af kurset. Derfor er jeg interesseret i at vide, hvad jeg kan forvente af mine fremtidige uddannede næstkommanderende, og hvad de kan understøtte mig med,” fortæller Peter Jakobsen fra 1. TFS Kompagni under Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn. Han fortsætter: ”Jeg har absolut fået det ud af kurset, som jeg er kommet efter”.

Asbjørn Henius, der læser til skov- og landskabsingeniør på Københavns Universitet, er begejstret over engagementet hos instruktørerne fra Hjemmeværnet.

Etablering af fagcentre på Hjemmeværnsskolen

Fagcenter Befalingsmandsuddannelse

UDCNM står for befalingsmandsuddannelserne – for eksempel gruppeførerkursus, ledelseskurser på BM-niveau med flere.

Uddannelsescenter Nord- og Midtjylland

Skive Kaserne

Skive

Nymindegab

Fagcenter Chefuddannelse

USEK står for chefuddannelserne samt instruktørkurser og skydekurser med flere.

Uddannelsessektionen

Nymindegablejren

Aabenraa Slipshavn

Fagcenter Specialistuddannelse

UDCFS står for specialistuddannelserne – for eksempel ADR-kurser, informationskurser, hundekurser med flere.

Uddannelsescenter Fyn, Syd- og Sønderjylland

Søgårdlejren

ILLUSTRATION: CAMILLA FROST

Fagcenter Marinehjemmeværnsuddannelse

MHS står for de maritime uddannelser – for eksempel dæksgast, skydning til søs med flere.

Marinehjemmeværnssektion

Slipshavn

Vordingborg

Fagcenter Officersuddannelse

UDCSJ står for officersuddannelserne – for eksempel patruljeuddannelser, delingsførerkursus, sygehjælperkursus med flere.

Uddannelsescenter Sjælland

Vordingborg Kaserne

Hvert uddannelsescenter har nu fået ansvaret for sit eget fagområde. Med dette tiltag ønsker Hjemmeværnsskolen at styrke fagligheden omkring Hjemmeværnets uddannelser, således at uddannelsescentrene specialiserer sig og bliver særligt dygtige inden for deres specifikke fagområde. Ud over ansvaret for selve gennemførelsen af kurserne, der ligger inden for deres fagområde, bliver de også ansvarlige for den faglige udvikling af uddannelserne. Selvom kurserne nu hører under et specifikt uddannelsescenter, vil kurserne fortsat blive afholdt rundtomkring i landet.