Laklunden

LAKLUNDEN Et urbant haveprojekt på Amager

KO-OP kbh 2300 København S Marts 2011

Prags Boulevard 43

Vi er non-profit foreningen KO-OP kbh.

kaldt den Laklunden. Over de næste to år

Vores gruppe består af 15-20 unge mennesker

vil gårdspladsen mellem de gamle fabriksby-

En gammel Sadolin lakfabrik ved Prags Bou-

der gerne vil samarbejde om et projektværk-

gninger blive forgrønnet til glæde for lokale

levard har stået forladt i snart mange år. Nu

sted hvor faciliteter deles samtidig med at

beboere, men samtidig vil haven stå som et

er startskuddet givet til at puste nyt liv i de

idéer udveksles. Vi har til huse i lakfabrikkens

eksperiment som KO-OP kbh løbende doku-

tomme bygninger. Den nystartede organisa-

bygning 5, hvor vi allerede er i fuld gang med

menterer.

tion GivRum.nu har iværksat opblomstringen

bygge om og planlægge arrangementer.

af et nyt kultur-, bylivs- og iværksætterhot-

Et af vores frontløberprojekter er en urban

spot. Formelt set er grunden ejet af AkzoNo-

have, der skal anlægges efter principper og

bel, men over en toårig periode har en række

erfaringer gjort andre steder i verden. Nu vil

brugergrupper fået retten til at omdanne og

vi afprøve metoden i Danmark og anlægge et

ibrugtage de tomme lokaler samt udearealer.

grønt åndehul på Prags Boulevard 43. Vi har

Urban havedrift

vilkårene gevaldigt uden at kræve tårnhøje

I de seneste år er en bevægelse begyndt at røre

udføres af lokalt organiserede grupper og

på sig: Forskellige grupper i alverdens storbyer

frivilligt arbejde. Dette er en hovedtanke i

har organiseret sig med henblik på forgrønne

projektet Laklunden: At skabe en have så let

det bymæssige nærmiljø gennem haveanlæg

som muligt, så billigt som muligt og iøvrigt ud-

der bliver planlagt og udført lokalt i det of-

vikle nogle dyrkningsprincipper der mulliggør

fentlige rum. Bevægelsen viser sig i mange

havedrift over alt - også på arealer med dårlig

former - man ser de såkaldte “community

jord eller højt forureningsniveau.

gardens” skyde op, der bliver anlagt midlerti-

Små byhaver, eller lommeparker som man

dige haver, og sågar også helt uformelle anlæg,

også kalder dem, er bredt anerkendt som noget

der kaldes for guerilla-haver, fordi de anlægg-

københavnerne vil have mere af, og Køben-

es i det offentlige rum uden kontakt til højere

havns Kommune har allerede lavet en strategi

myndigheder.

for udvikling af lommeparker i byen, sammen

Vi er ved at indse at en stærk indsats for flere

med grønne cykelruter og en overordnet plan

grønne områder i byen kan forbedre level-

for rekreative områder i København.

omkostninger, i sær hvis processen styres og

I KO-OP kbh er vi glade for denne udvikling, men vi synes det er vigtigt at der også udvikles alternative metoder ved siden af de kommunale tiltag. Laklundens fordele er: - Haven er billig at anlægge, og stort set gratis i drift.

- Det er lokale initiativer der sørger for opførelse og indgreb i parken, hvorved bureaukratiske processer omgås.

- Metoden kan kopieres næsten hvor som helst, af hvem som helst, hvad end det er græsrodsbevægelser eller privatejere.

Grønne netværker Udover at være en fryd for øjet og et grønt pusterum i et ellers gråt bymiljø, har det faktisk vist sig at der er store fordele ved at have mange små haver spredt ud over en bydel, i tilknytning til de store. Især fugle i området har brug for et netværk af grønne korridorer, fx alléer og lommeparker, af hensyn til den biologiske balance. Hvis ikke fuglene kan sprede sig over større arealer opstår der indavl, som i sidste ende skader biodiversiteten, dvs arternes mangfoldighed.

I KO-OP kbh ønsker vi os at projektet Laklunden kan stå som pionerprojekt for en hel række lignende haver i Holmbladsgadekvarteret - og i sidste ende i resten af København.

Ved eksperimentets foreløbige udgang om to år vil der blive en udgivelse om hvad vi har lært.

Dyrkningsprincipper

vækstlag på overfladen af det eksisterende,

Den metode vi er nået frem til som den bedste,

eksiserende jord nedenunder behøver ikke

er inspireret af en række havedyrkningsbevæ-

bearbejdes. I dette nyetablerede vækstlag kan

gelser der alle har til fælles, at de er baserede

der sås træer efter ønske. Dette klares vha. en

på 100% økologiske processer.

teknik der kaldes frøkugleteknikken, hvor et

Hovedprincippet ligger i at der etableres et

par frø af den valgte sort svøbes i en blanding

som består af halm, pap, og kompost. Den

af ler og kompost, og dermed forsyner frøene med jord, næring samt beskyttelse mod vejr,

gang indkapsle eventuel jordforurening, men

igennem vækstlaget og ned i den eksisterende

på længere sigt kan der opdyrkes svampekul-

jord, samtidig med at væjsthastigheden også

turer der kan nedbryde forskellige former for

skal være relativt høj.

forurening.

havtorn

sås med henblik på at rodsystemerne skal gå

akacie

stlaget, når der opstår bevoksning i det, i første

røn

er nøje udvalgt efter deres hådførhed, og der

bævreasp

I tilfælde af forurenet jord på grunden vil væk-

ahorn

De arter vi har tænkt os at plante i Laklunden

birk

hyld

rød ahorn

pil

vind og skadedyr.

En anden slags have

inspireret af de adskillige industrilandskab-

Fordi vi anvender en speciel dyrkningsteknik,

kring i den vestlige verden, i takt med at gamle

og især fordi Laklunden kommer til at bestå af

produktionsanlæg nedlægges. Omend Laklun-

arter man normalt ser på forurenede industri-

den er i en langt mindre skala, synes vi der er

grunde, får parken et meget specielt udtryk.

en tilsvarende historie at fortælle.

Der bliver ikke tale om et udtryk der er pole-

Mens projektet både er meget metodisk og

ret og synes nøje anlagt, men til gengæld er

formmæssigt, agter vi ikke at fordre til nogen

der plads til at gribe de potentialer der opstår

specifik anvendelse af pladsen. Til gengæld

undervejs i processen. Laklunden er dermed

har en af vores nabogrupper søsat et ambitiøst

åben og demokratisk, og finder sin form med

projekt om at inddrage nabolaget, og stable et

brugernes inddragelse, i takt med at det grønne

væld a aktiviteter på benene. Vi har som mål-

vokser op. Parkens æstetiske udtryk er kraftigt

sætning at anlægge parken så den tilgodeser

sparker der begynder at opdyrkes rundt om-

alle disse aktiviteter.

Vermla ndsgade Materialeoplagring Mobile aktiviteter

Bygning 6

Festival

Kunstudstillinger Legeplads

Kulturelle projekter

Events

Koncert

Nyttehaver Højbede

Drivhus Bygning 5

Brandvej

Bygning 2

Taghave

Taghave Industripark Duisburg i Tyskland (tv.) og nabogruppens vision om aktivering af gårdrummet (th.)

rd eva

Hyggeområde Bygning 1

g Pra

ul s Bo

N

Beplantningsplan Ver m la

ndsga

Snitlin

je

de

400m2 75m2

100m2 100m2

rd leva

Pra

ou gs B

Nord

Havens udformning Udover at følge de beskrevne dyrkningsprincipper er Laklunden udformet efter en række simple retningslinjer. Først og fremmest skal der tages hensyn til det trafikale flow der er på pladsen, samt de aktiviteter der skal foregå der, som fx scenen og legepladsen. Disse har førsteprioritet.

gårdrummet, der i dag står som en forblæst

horisontalt tæppe af højt græs, med mellem-

Dernæst har det i diskussionen syntes oplagt

grusparkeringsplads. Bagvæggen skal strække

højt buskads på udvalgte steder.

at etablere en grøn bagvæg af høj bevoksning

sig fra den nordlige åbning og helt ned til der

På de felter der er har en fast funktion, efter-

langs det gennemgående hegn mod Verm-

hvor grunden spidser til, hvor den højeste bev-

lades et ubeplantet areal som en pause i det

landsgade. Denne grønne bagvæg danner et

oksninger skaber en grøn galleonsfigur mod

grønne.

rumligt element som definerer og opstrammer

rundkørslen. Fra denne bagvæg strækker sig et

Bygning 2

Aktivitetsplads

Pavillion

Grøn bagvæg

Vermlandsgade

Kontorbygning