KIRKEKONCERT

”Verden fra klassisk til rock”

Pris: 12.000 kr. incl. transport

Booking:

Christian Arendt tlf: 21589221 21589221

Betty Gregers Arendt, sang

Christian Arendt (Malurt), guitar

Peter Andreas Arendt, orgel og klaver

Folkekirkens Kororganisation

Kurser og aktiviteter for organister og korledere

Se alle kurser og aktiviteter på www.korliv.dk

Kordirigenten

Efteruddannelse for organister og korledere i kordirektion og musikalsk ledelse

Tid og sted: 4 moduler fra januar – april 2024, Roskilde Domkirkes Konventgård, Roskilde

Sommerskole 2023

Et unikt tilbud til korledere, korsangere og unge organister med musik og fællesskab i centrum

Tid og sted: Søndag 23. – lørdag 29. juli 2023, Løgumkloster Højskole

Korglæde

Få nye idéer og inspiration til glæde og fællesskab i dit kor

Tid og sted: Fredag 8. september 2023, kl. 10-16, Ringsted Fredag 15. september 2023, kl. 10-16, Kolding

Korkoreografi

Giv korsangen og musikken en ekstra dimension med koreografi og bevægelse

Tid og sted: Fredag 22. september 2023, kl. 10-16, Odense

Coaching

Et unikt tilbud om personlig faglig udvikling i korledelse for korledere og organister

Tid og sted: Individuelle aftaler

Kontakt kursus@korliv.dk for mere information om KORLIVs kurser og aktiviteter i hele landet

KORLIV – folkekirkens kororganisation / Vartov / 1463 København K / 21 79 35 31 / sekretariat@korliv.dk / www.korliv.dk

DOMPROVST: ORGANISTMANGEL TRUER EN HEL KULTUR

Stadigt færre kan synge med på sangene og salmerne. Derfor må folkekirken besinde sig på, at reformationen også var en musikalsk bevægelse. Det handler ikke kun om kirken, men om samfundet. Dette debatindlæg er oprindelig blev bragt på internetmediet Kirke.dk og bringes her med tilladelse.

Af Morten Fester Thaysen

Folkekirken kan bryste sig af en stor musikalsk tradition. Det gælder på alle niveauer. Vores tyske naboer bygger nogle af verdens bedste biler, men her i landet bygger vi nogle af verdens bedste orgler.

Mange af dem står i landets kirker, og vi har nogle af verdens bedste organister til at spille på dem. Mange af organisterne sørger også for, at der foregår et omfattende korarbejde i kirker og sognehuse. Der komponeres, spilles og synges som ingen andre steder i samfundet.

Folkekirken er musikkens sted. Et sted, hvor en musikalsk kultur bevares, som ellers ikke ville overleve. Det er vigtigt hele tiden at kunne besvare spørgsmålet, hvorfor det er sådan.

Det gælder især i en tid, hvor der i kirkelige sammenhænge tales så meget om dåbskrise, medlemskrise, stat-kirke-krise, at man måske glemmer det vigtigste, nemlig hvad en evangelisk-luthersk kirke egentlig er.

I Sangen Svarer Vi Gud

Svaret handler blandt andet om musikkens afgørende rolle for kirkens selvforståelse. Kir- ken kan ikke være evanglisk-luthersk uden musikken. Inkluderer man musikken i kirkens gudstjenestelige sammenhæng, åbnes der således for en forståelse af, at musikken er intet mindre end Guds gave til mennesker.

Dermed får musikken en betydning, kraft og virkning, som overgår alt andet menneskeligt. Den er ligefrem Guds skabende gerning, som gør glade hjerter, siger Luther et sted. Musikken er således Guds skabende sprog gennem hele skaberværket.

Den er i alt, hvad Gud har skabt, og den gør noget ved os. Men syndefaldet har gjort mennesket umusikalsk. Det kan ikke høre musikken. Det regner heller ikke musikken for noget. Men i gudstjenesten vækkes musikken igen til live og minder os om, at vi som Guds skabte mennesker, er skabt til at synge.

Luther siger ganske vist, at gudstjenesten er stedet, hvor Guds Ord alene skal lyde, men han siger også, at mennesket svarer Guds Ord i sang. Man kan sige det sådan, at sangen i gudstjenesten udtrykker foreningen mellem Gud og menigheden. Sangen er således kærlighedens livstegn, som Grundtvig siger et sted.

Sangen Er Modstandskraft

En evangelisk-luthersk kirke må derfor altid været dybt optaget af musikken. Luther indførte salmesangen i gudstjenesten og talte igen og igen om musikkens vigtighed i forhold til teologien.

Det inspirerede en lang række af de største komponister i europæisk musikhistorie. En komponist sagde engang, at reformatio- nen derfor var en musikalsk bevægelse, som forandrede samfund. For sådan er det med musikken. Den kan forandre samfund.

Under besættelsen mødtes folk til alsang og sang tyskerne midt imod. I USA har de sortes sang været en afgørende del af borgerrettighedsbevægelserne. I dag spilles og synges der i beskyttelsesrummene i Ukraines byer.

Sangens og musikken har en stærk modstandskraft i sig, når umenneskeligheden sætter sig igennem. En kirke, der kalder sig selv for luthersk, ved, at det er sådan. Derfor er det dens opgave at værne om musikken.

En Hel Kultur Forsvinder

Men folkekirken er også en del af et samfund, hvor musik mere er noget, man streamer eller hører til koncerter. Færre og færre børn synger sammen eller lærer at spille på et instrument. Musikundervisningen i folkeskolen er underprioriteret, musiklærere er svære at få, og konsekvensen er tydelig.

Når der skal synges fra højskolesangbogen i folkelige sammenhænge, kigger lere og lere ud i luften og underskylder sig med, at de ikke kender sangene. Det samme kan opleves, når der skal synges fra salmebogen i kirkerne. Det er som om, at ingen i kirkelige sammenhænge for alvor gør oprør mod det.

Organisterne, korene og koncertlivet er der, hvorfor så bekymre sig om musikkens rolle udenfor kirken? Hvorfor bekymre sig om, hvad det på sigt kommer til at betyde for kirken selv, at færre og færre lærer at spille og synge?

Man taler – med rette – ganske meget om præstemangel, men ikke om at organistmanglen om nogle år bliver så stor, at en hel kultur er i fare for at forsvinde.

Det handler ikke kun om kirken. Det handler om samfundet. Det handler om det liv, vi lever sammen. I Julies sang står der ”… det er lettest at holde et folk i skak som slet ingen sange har.”

Hvis ikke folkekirken besinder sig på, at reformationen også var en musikalsk bevægelse, der satte mennesker fri, er den blevet tonedøv i forhold til sin opgave.