Kort fortalt Fødevarer digitaliseres I fremtiden vil 3D-modeller af fødevarer være almindelige i industrien. Det vurderer lektor på DTU Compute, Jeppe Revall Frisvad, som har været med til at bygge tredimensionelle virtuelle udgaver af mælkeprodukter. Denne type forskning kan på sigt blive banebrydende i forhold til at skabe større variation og ikke mindst bedre kvalitet i fødevareudbuddet, skriver DTU.dk Via 3D-modeller er det muligt at kortlægge indholdet i fødevarerne. Den digitale prototype kan efterfølgende forudsige ændringer i udseende og konsistens, når der justeres på de forskellige ingredienser i fødevaren. DTU Compute er bl.a. involveret i et forskningsprojekt, der går ud på at stoppe en yoghurts forsuringsproces på det rigtige tidspunkt, hvis man overvåger en tank med et kamera.
Verdens bedste Noma Noma har generobret titlen som verdens bedste restaurant. Noma, der som bekendt gør sig i det nye nordiske køkken, måtte sidste år afgive førstepladsen til spanske El Celler de Can Roca efter at have toppet listen i tre år. Den 28. april tildelte det anerkendte britiske Restaurant Magazine imidlertid førsteprisen til Noma, mens den spanske konkurrent måtte nøjes med andenpladsen.
Mejeriingeniørbiografien online! Alle mejeriingeniører kan nu registrere sig eller opdatere deres oplysninger i mejeriingeniørbiografien på www.mejeriingenioer.dk Dansk Mejeriingeniør Forening opfordrer dig til at være med i fællesskabet og registrere dig, uanset om du er medlem af foreningen. Biografien er mejeriingeniørernes unikke søgemaskine til at finde en kollega, uanset hvor i verden man befinder sig. Årgangene 2005-2013 inviteres først med password, derefter 1995-2004 og fortløbende. Men man er også velkommen til at rekvirere et password i sekretariatet, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk. På generalforsamlingen i september 2013 blev der foretaget en undersøgelse blandt deltagerne, der entydigt pegede på ønsket om en online-udgave. Læs mere om biografien på foreningens hjemmeside.
Personalia 50 år
Dødsfald
Ostemester Dan Nielsen, ASAA Ost, Asaa fylder den 26. maj 50 år.
Mejeriingeniør Tage Bøgh-Sørensen, Silkeborg er afgået ved døden 21. april 2014. Efter en aktiv erhvervskarriere i bl.a. Paasch & Larsen’s udviklingsafdeling i Horsens og som teknisk chef i Paasch & Silkeborg, Pasilac, Silkeborg blev Tage Bøgh-Sørensen pensioneret i 1994. Æret være hans minde.
Mejerist Stig Stubgaard, Dairy Fruit, Odense fylder den 7. juni 50 år.
60 år Afdelingsleder Svend Åge Kraft, Arla Foods, Kruså Mejeri fylder den 2. juni 60 år. Salgschef Per Kollerup Jensen, Tetra Pak, Aalborg fylder den 8. juni 60 år.
70 år Fhv. fabriksdirektør Niels J. Kjærsgaard, Skødstrup fylder den 8. juni 70 år.
25 års jubilæum Warehouse Manager Bjørn Larsen, Arla Foods Ishøj FVT, Ishøj kan den 1. juni fejre 25 års jubilæum.
20
MÆLKERITIDENDE 2014
Dødfald Tidligere mejerileder ved Sinding Mejeri Poul Møller-Madsen er afgået ved døden 4. maj 2014. Æret være hans minde.
Ny koncerndirektør i Arla UK Peter Giørtz-Carlsen tiltræder 1. august 2014 som koncerndirektør i Arla UK. Han kommer fra en stilling som landechef i Danmark og er kendt for sin drivkraft og grundighed.
NR. 10