1 minute read

3000 års europahistorie på 300 sider

På knap 300 sider føres læseren gennem 3000 års europahistorie – fra oprindelsen af Europa til et kontinent, som endnu en gang er i krig. Vi hører om de gamle grækere, romere og krigen i Troja. Om vikinger, riddere og korstog. Om pest, paver og kirkens rolle. Om renæssancen og den knap så mørke middelalder. Om revolutioner, verdenskrige og jerntæpper. Om oprør, opgør og unioner. Om vækst, velfærd og nye kriser. Veloplagt og uden filter leverer Asser Amdisen sin version af vores fælles fortælling uden at gå af vejen for en god myte eller saftig sladder fra svundne tider. Det er sjov, underholdende og oplysende europahistorie, som gerne må både ophidse, provokere og begejstre undervejs.

Historien fortælles i Asser Amdisens sædvanlige underholdende og til tider provokerende stil. Bogen indeholder desuden en tidslinje over de vigtigste årstal og begivenheder.

Politiken skrev i 2018 om ”En ualmindelig og kortfattet Danmarkshistorie”: ”Amdisen er ikke bare en eminent fortæller, han er også en modig historiker.”

Asser Amdisen (f. 1972) er cand.mag. i historie med speciale i 1700-tallets idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om historie og en coffeetable-bog om skoleskibet Georg Stage, som han er direktør for. Han optræder ofte i medierne, når der skal fortælles kort og godt om historien, og laver diverse historie-podcasts hos SAGA.

Anders Bo Rasmussen: Pio – Flugten til Amerika

Udgivelsesdato 01/10/23