1 minute read

God mad let at lave gennem 50 år

Selvom frikadeller ikke spiller samme rolle i dansk hverdagsmad i dag som for 50 år siden, hvor bogen udkom for allerførste gang, er de stadig på forsiden –som et vartegn for God mad let at lave Meget er sket i de 50 år, men kogebogen er stadig den trofaste følgesvend i køkkenet med fokus på velsmagende hjemmelavet mad, der er let at lave af tilgængelige råvarer Grønne alternativer er prioriteret på linje med klassiske retter inklusiv mange tips til at undgå madspild

God mad let at lave er et eksempel på dansk madkultur og madhistorie Interessen og udviklingen inden for madlavning og sundhed med klimaet for øjet har aldrig været større Vores madvaner ændres med inspiration fra udlandet, og udbuddet af kogebøger, råvarer og fødevarer vokser markant Samtidig bliver viden om ernæring og sundhed mere kompleks Vi googler informationer om mad og sundhed på et splitsekund Udviklingen har også gennemsyret God mad let at lave – og gør det stadig Vi går dog uden om modeluner og anprisninger af mad, som ikke er funderet i forskning

De nye opskrifter og anvisninger anno 2023 er en god hjælp i køkkenet

Metoderne bliver forklaret grundigt, fx hvordan man rører en fars, laver langtidshævet dej og damper en fisk Klas- siske opskrifter på forloren hare, stegte sild i eddike, pandekager og rødgrød er ikke gået i glemmebogen De findes sammen med nye opskrifter som stegt spidskål, pulled pork, rispapirruller med kylling, syltede rødløg, falafler og dhal

Hvert kapitel begynder med et afsnit om råvarernes ernæringsmæssige egenskaber, kvalitet, holdbarhed, anvendelse og alt det, råvaren kan bruges til Der er taget højde for en let arbejdsgang, sundhed, bæredygtighed og rimelig økonomi – også når den unge flytter hjemmefra

Danmarks Lærerforening, som har været medudgiver af bogen siden 2007, slår et slag for en pædagogisk tilgang til madlavning, som et kreativt håndværk, hvor det er en fordel at kende råvarerne og grundmetoderne – også når der er fokus på madkultur og maddannelse Maden skal se indbydende ud, smage godt og være varieret Og så skal den være nem at lave af tilgængelige ingredienser og uden unødigt besvær

Viden om mad og færdigheder i køkkenet er uundværlig, men øvelse gør mester med kogebogen ved hånden:

Glæden og nydelsen ved at spise hjemmelavet mad er og bliver noget særligt

Juni 2023

Ulla Maria Mortensen

Ernærings- og husholdningsøkonom

Danmarks Lærerforening

More articles from this publication: