3 minute read

Nyt fra din kreds og region

NORDJYLLAND

Formand: Susanne Bach susanne_bach@hotmail.com

Advertisement

I Region Nord arbejder vi på at finde datoer for fornyelse af førstehjælpskurser for kiropraktorer. Datoerne er lige på trapperne, så hold øje med jeres mail. Der afholdes SU møde d. 30/8. Denne gang lægger Mariagerfjord Kiropraktorerne i Hadsund lokaler til mødet, og dagsordenen vil derfor også indeholde en rundvisning i klinikken. Derudover får vi besøg af praksiskonsulent Marianne Andreasen, som vil gøre os alle sammen klogere på hendes arbejde i regionen.

SYDDANMARK

Formand Sine Kiilerich kiilerich.sine@gmail.com

Vi arbejder intenst på et nyt forløbsprogram for mennesker med lænderygbesvær med eller uden udstråling til ben. Forløbsprogrammet forventes at komme i høring ved årsskiftet.

Region Syddanmark lavede i 2021 en informationsfolder ”Forstå dine smerter i lænden”. Folderen udkommer i efteråret på arabisk, farsi, polsk og tyrkisk. Sammen med folderen kom en video om rygsmerter rettet mod klinikere samt tre korte patientinformationsvideoer. De tre korte patient-informationsvideoer bliver ligeledes tekstet på de fire sprog.

SJÆLLAND

Formand Kirsten Sillehoved ks@kiropraktorsillehoved.dk

Samarbejdsudvalget har afholdt det første dialogmøde, hvor de hilste på de nye politikere og afstemte forventningerne til det kommende arbejde. De har drøftet de emner, som det videre arbejde gerne skulle ende ud med: Bl.a at få en praksiskonsulent. Vi er nu den eneste region uden praksiskonsulent.

Mandag den 3. oktober kl.15-16 afholder Region Sjælland et webinar om ”Specifikke og uspecifikke lændesmerter” ved Hassan Shakir, som er ledende rygkirurg på Køge Sygehus. Det er den perfekte opfølgning på vores besøg hos rygkirurg Peter Udby den 16. maj, hvor emnet var “Den gode henvisning”.

SKAL DU KØBE ELLER SÆLGE PRAKSIS?

Dit valg af rådgiver gør en forskel.

Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning omkring køb og salg af kiropraktorklinikker. Mette er din aktive rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler og planlægning af ejerstruktur.

Mette Neve

PARTNER, ADVOKAT M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

HOVEDSTADEN

Formand Jan Jensen jej.kirop@gmail.com

Den 13. september er det tid til at gøre regionens kiropraktorer klogere på hjernetræning. Én af landets førende hjerneforskere Troels W. Kjær skal holde oplæg om hjernetræning. Efterfølgende er der middag med mulighed for at snakke om løst og fast. Inden længe fortsætter arbejdet med den kommende praksisplan. Planen er aktuelt i høring og senere på året skal planen færdigbehandles.

MIDTJYLLAND

Formand Steffen Hviid steffenh93@hotmail.com

Henover sommeren har vi haft fokus på at planlægge et socialt arrangement for alle i Region Midtjylland. Arrangementet bliver afholdt d. 21. januar 2023 i Silkeborg. Der forventes tilmelding via Kiropraktorernes Videnscenter. Nærmere information følger snarest.

DU KAN SMERTELINDRE:

 Bakers Cyste  Biceps Tendinit  Carpal Tunnel Syndrom  Corona Senfølger  Diskusprolaps  Dårligt blodomløb  Facetledssyndrom  Fibersprængning  Frossen skulder  Golf albue  Hoftesmerter  Hælspore  Inflammations behandling  Iskiasmerter  Knæsmerter  Korsbåndsskade  Leddegigt  Ledskader  Musearm  Nakkesmerter  Nervesmerter  Osgood-Schlatter  Piskesmæld  Post-operation  Psoriasis  Psoriasisgigt  RLS – Restless legs  Rotator Cuff Smerter  Rygsmerter  Seneskedehindebetændelse  Skinnebensbetændelse  Springfinger  Sårbehandling & diabetiske sår  Tennis albue  Urinsyregigt  Ødemer

20% AF DEN DANSKE BEFOLKNING HAR KRONISKE SMERTER. OFTE ER SMERTER FORBUNDET MED INFLAMMATION. MANGE HAR ”PRØVET ALT” OG ER HENVIST TIL OPIOIDER. MED EN EFFEKTIV ASA LASER KAN DU HJÆPE DEM. MED VORES ROBOTTER KAN DU ENDDA HJÆLPE, OG HOLDE HÆNDERNE FRI TIL ANDRE OPGAVER. BEHANDLINGSSIKKERHED, HØJ EFFEKT, OG TRAVLHED PÅ KLINIKKEN GØR AT ASA´S LASERE ER DEN RIGTIGE LØSNING FOR MANGE DANSKE KLINIKKER. VI HAR LASERE FRA 25 WATT TIL 15.000 WATT – INTERESSERET?