24
IDRĂTSLIV NOVEMBER 2014
FEM MINUTTER MED EN ILDSJĂL
THOMAS SJĂRUP
CECILIE BRUSCH, LYNGBY DAME ROKLUB: âJeg er 28 Ă„r og nyuddannet pĂŠdagog. Det er fire Ă„r siden, klubben spurgte, om jeg ville vĂŠre trĂŠner i Lyngby Dame Roklub og Lyngby Roklubs samarbejde om bĂžrn og unge. Jeg har ikke fortrudt, jeg sagde ja. Det er dejligt at lĂŠre dem at ro. Lige nu er jeg pĂ„ barsel og venter mit fĂžrste barn til marts. Det bliver en pige, og hvis det stĂ„r til min mor, skal hun vĂŠre kaproer. Mine forĂŠldre â Hanne og Henrik â var kaproere, og mor vandt bronze i dobbelt firer med styrmand ved OL i 1984. Jeg er altsĂ„ vokset op med roning og har sporten i blodet, og det bliver sikkert en stor dag, nĂ„r min mor kan skifte ble pĂ„ sit barnebarn pĂ„ BagsvĂŠrd Bro, ligesom hun gjorde pĂ„ mig. Ha haâŠâ
âJeg er trĂŠner for 25-30 bĂžrn i 11-14 Ă„rs alderen. Det er ikke elite, men leg og lĂŠring og sjov og bevĂŠgelse. Jeg kan sagtens lĂŠre dem teknikken, men hvis de vil vĂŠre kaproere, skifter de trĂŠner.â
UNGDOMSTRĂNEREN Hvorfor er du frivillig? âFordi det er hyggeligt og sjovt â og jeg lĂŠrer ogsĂ„ selv noget ved at trĂŠne bĂžrn i den alder. De er sĂ„ fantastiske og glade ⊠nĂ„r de fĂ„r deres vilje. Jeg oplever ogsĂ„, at jeg har deres fortrolighed. IsĂŠr pigerne. Jeg kan tydeligt se, nĂ„r de kommer til trĂŠning og ikke har det sĂ„ godt. SĂ„ trĂŠkker jeg dem til side, og sĂ„ sĂŠtter vi os og snakker lidt.â Den stĂžrste anerkendelse, du har modtaget? âJamen det var vel nok, da de ringede fra forbundet og spurgte, om jeg ville vĂŠre ildsjĂŠl her i IdrĂŠtsliv. Det gjorde mig glad â for det viser, at der er nogen, der sĂŠtter pris pĂ„ det, jeg laver. Men det gĂžr mig altsĂ„ ogsĂ„ rigtig glad, nĂ„r ungerne kommer
stormende imod mig og siger, at de har savnet mig, nĂ„r jeg har vĂŠret syg i tre mĂ„neder i forbindelse med min graviditet. SĂ„ fĂ„r man endnu mere lyst til at vĂŠre her.â Den sjoveste oplevelse som frivillig? âDet er helt klart, nĂ„r vi er til regatta, og ungerne ror lĂžb, og jeg kan se, at de har det rigtigt fedt. For selv om âmineâ unger ikke er kaproere, vil de gerne konkurrere med andre. De er ikke til at skyde igennem, nĂ„r de vinder. Til gengĂŠld er det ikke altid, de er sĂ„ glade for at tabe, sĂ„ jeg bruger meget tid pĂ„ at forklare dem, at nogle af deres modstandere altsĂ„ er dygtige og har roet i lang tid.â
MORTEN BRUUN