36
IDRÆTSLIV DECEMBER 2014
FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL
L ARS MØLLER
ROBERTO HOUNSGAARD VELOSA, HØRSHOLM 79ERS : ”Jeg er 34 år og arbejder som operationssygeplejerske på Rigshospitalet. Men kun i en halvtidsstilling, for jeg lever også af basketball. Lige nu er jeg i gang med min første sæson som træner for damerne i eliterækken, og tidligere havde jeg herreholdet. Men jeg slipper ikke det frivillige arbejde i klubben. Det frivillige arbejde er jo hele fundamentet i vores og alle andre klubber. Da jeg sidste år startede vores nano-hold, gik jeg selv rundt i vuggestuerne med flyers for at fortælle om holdet og ideen.”
Roberto Hounsgaard Velosa: ”Da jeg var ung, spillede jeg på udvalgte hold. Men jeg stoppede nærmest som aktiv, da jeg fyldte 18. Dels fordi springet til førsteholdet virkede lidt voldsomt, dels fordi jeg var blevet så glad for at være træner.”
EN SJOV PLIGT Hvorfor er du frivillig? ”Fordi jeg selv har fået en masse ud af at være medlem af en klub som Hørsholm 79ers. Det har givet mig så mange oplevelser, og det vil jeg gerne give tilbage til de unge. Og så oplevede jeg, at jeg havde succes som træner, selvom jeg kun var 16 år, da jeg fik mit første drengehold. De var ti år, og jeg trænede dem i seks år. Senere kom fire af dem på klubbens førstehold. Det er sjovt, og det giver mig et drive at træne og se ungernes begejstring.” Den største anerkendelse, du har modtaget? ”Det er i sig selv en anerkendelse, at klubben er glad for det, jeg laver. Men den største anerkendelse er, når de drenge, jeg har
trænet, kommer hen til mig og siger, at jeg har gjort en forskel for dem – og at basket har været med til at forme dem til det, de er blevet til som unge og voksne. Nogle af dem siger, at de først bagefter er blevet klar over den forskel.” Den sjoveste oplevelse som frivillig? ”Det er alle de små ting i hverdagen. Når jeg for eksempel træner nano-holdet, kommer ungerne hele tiden med små sjove bemærkninger. Så er det, der måske er startet som en sur lørdag, pludselig en fest. Den glæde, jeg ser i deres ansigter, fortæller mig, at jeg er en del af noget større i sådan en klub. Og så bliver det frivillige arbejde virkelig en sjov pligt.”
MORTEN BRUUN