Ejendomsforeningen Danmarks markedsstatistik – oversigt
September 2018
• Investeringsejendomme bidrager årligt med 67 mia. kr. til BNP og beskæftiger 133.500 personer, hvilket er en stigning på 17.000 beskæftigede siden 2010 • Butikslejen er steget med 4,6 procent siden sidste år og det skyldes, at der er kommet gang i det private forbrug • Lejen i industriejendomme stiger med 1,7 procent sidste kvartal og det er den sektor markedet har de højeste forventninger til • Boliglejen falder 0,3 procent sidste kvartal hvilket svarer til, at den samlede boligleje faldt med 84 mio. kr.
WEBRAPPORT OVERSIGT
Markeder i vækst Inden for ejendomsinvesteringsbranchen er beskæftigelsen steget med 16,3 procent siden 2010, hvilket svarer til over 17.000 flere beskæftigede. Der er således 133.500 beskæftiget inden for branchen, og samlet set bidrager den hvert år med 67 mia. kr. til dansk økonomi. Markedet for udlejningsarealer viser, at der først og fremmest er stigende efterspørgsel efter lokaler, hvilket betyder, at der er flere lejere. Der er også stadig flere ejendomsinvestorer, da markedet for ejendomsinvesteringer stadig tiltrækker kapital. På markedet for ejendomsudvikling er der komme gang i byggeriet, og det er først og fremmest boliger, som udvikles. Danske forbrugere driver væksten Det stigende forbrug er med til at øge efterspørgslen for butiksejendomme, hvor lejen er steget med 4,6 procent i forhold til samme periode sidste år. Det private forbrug er endelig begyndt at komme op i omdrejninger og voksede med 0,8 procent i første kvartal, mens detailomsætningen steg med 1,5 procent. I forhold til sidste år er den steget med 2,9 procent.
I ejendomsinvesteringsbranchen er beskæftigelsen steget med 16,3 procent siden 2010.
På ét år er lejen for butiksejendomme steget 4,6 procent.
De seneste tal for Danmarks Statistik viser, at dansk økonomi voksede med 0,3 procent i andet kvartal, hvilket er lidt lavere end forventet. Det er dog primært drevet af landbruget, som har lidt under den varme sommer. I første kvartal af 2018 bidrog eksporten negativt til væksten i BNP, mens investeringer og det private forbrug trak væksten op, så den landede på 0,4 procent. For hele 2018 forventer De Økonomiske Råd, at dansk økonomi vokser med 1,8 procent. Fremgang for industrien I Ejendomsforeningen Danmarks forventningsundersøgelse fra juli 2018, er industri den sektor, hvor der er de højeste forventninger til ejendomsværdi og tomgang. I sidste kvartal steg lejen på industrilejemål med 1,7 procent, hvilket er den største stigning set over alle brancher. Med til historien hører det dog, at siden 2014 er lejen på industriejendomme kun steget med 2,4 procent, hvilket svarer til en årlig vækst på 0,5 procent.
I sidste kvartal steg lejen på industrilejemål 1,7 procent.
Industriproduktionen i Danmark har siden finanskrisen været stigende og er siden udgangen af 2009 steget med over 40 procent, hvilket er mere end i Sverige og Tyskland. Investeringer i maskiner steg i første kvartal med 5,3 procent og er steget 16,6 procent på årsplan. AIt dette tyder på lysere tider for udlejning af industriejendomme, hvor tomgangen er 10,3 procent, hvilket er det højeste blandt alle sektorer.
1