2 minute read

Hvor er vi internationalt set?

Nyt fra Internationalt Udvalg Hvor er vi internationalt set?

Globale dagsordener og lovgivning fra EU påvirker og sætter retning for vores branche. Danmark kan bidrage til og nyde godt af internationale relationer. Derfor står det højt på Geoforums dagsorden at styrke det internationale engagement.

AF ULLA KRONBORG MAZZOLI, FMD. INTERNATIONALT UDVALG

Bestyrelsen har nedsat Geoforums Internationale Udvalg (IU), der bl.a. har til opgave at dele viden om internationale tendenser, udviklinger og regler, der vedrører geodatadomænet.

Engagement i EUROGI

Geoforum betragtes som en seriøs og fagligt stærk international sparringspart. Vi har derfor arbejdet tæt med EUROGI´s ledelse om udformning af organisationens nye strategi, organisering og arbejdsplan.

EUROGI er en europæisk GI paraplyorganisation, der bl.a. udfører lobbyvirksomhed over for EU Kommissionen. Geoforum er medlem af EUROGI og sidder i organisationens policyudvalg. Vi kan via vores medlemskab øve indfl ydelse på EU’s digitale dagsorden og styrke det tværeuropæiske samarbejde.

Geoforum har også adgang til EUROGI’s formidlingsplatforme til fx at fremvise danske best practise eksempler. Senest har IU promoveret Brugstedet.dk og via EUROGI givet portalen europæisk omtale.

Relevante internationale fora

En lang række internationale organisationer og fora har relevans for danske GI aktører. I nogle af disse organisationer og fora varetages danske interesser gennem repræsentanter udpeget af Geoforum. I andre varetages danske interesser gennem repræsentanter fra andre organisationer, typisk statslige myndigheder eller interesseorganisationer. Geoforum ønsker i videst muligt omfang at fremme den danske geodatabranches synspunkter og interesser i disse organisationer. IU har derfor udarbejdet en liste over repræsentanter i fora og organisationer, som kan ses her: https://geoforum.dk/organisationer.

Udvalget har en ambition om at skabe kontakt til alle Geoforums repræsentanter med henblik på at facilitere en afstemt tilgang til internationale aktiviteter på tværs af Geoforum. Hensigten er at styrke sammenhængen i Geoforums internationale arbejde på tværs af fagudvalg og skabe en løbende dialog fx om fælles artikler, webinarer, videndeling, høringssvar og meget andet.

De næste skridt

IU er også aktiv på Geoforums SoMe platforme under #InternationalUdvalg. Vi lægger løbende information op om internationale webinarer, der kan have interesse for medlemmerne.

I øjeblikket er IU i gang med at udforme næste års arbejdsplan. Vi håber, at COVID19 har lagt sig, så vi kan mødes til arrangementer med en international vinkel i 2021.

Udvalget består p.t. af: Ulla Kronborg Mazzoli (fmd.), Nils Bo WilleJørgensen, Thorben Hansen, Lise Schrøder og Jesper Høi Skovdal. Har du lyst til at være med i Internationalt Udvalg og præge Geoforums internationale arbejde, så kontakt ukm@sdfe.dk.

This article is from: