De bedste (Bedste)
forĂŚldre en Find vej dt til et go iv familiel
De bedste
14/07/10
16:01
Side 4
De bedste
14/07/10
16:01
Side 3
De bedste (bedste)forĂŚldre Sigrid Riise og Helen Lyng Hansen I samarbejde med Dorthe Plechinger
Gads Forlag
De bedste
14/07/10
16:01
Side 5
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sådan bruger du bogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
7 9 13
11 Når mors grænser overskrides . . . . . . . . . . . . . . . Vi kommer altså nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
18 20
12 Svigerdatter og svigermor – og fars nye rolle . . . . Svigermor i hård kamp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Så skal der festes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et stik af jalousi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fars nye rolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
30 32 35 39 45
13 Skuffede forventninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lysten skal drive (sam)værket . . . . . . . . . . . . . .
54 56
14 Opdragelse og vækst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lad ham bare græde! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad skal barnet spise? . . . . . . . . . . . . . . . . . . Om pylrede mødre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
66 68 75 80
De bedste
14/07/10
16:01
Side 6
En pæl gennem pottemyterne . . . . . . . . . . . . . . Hvornår skal det barn i seng? . . . . . . . . . . . . . Hvad med bordskikken? . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et børnesikret hjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
82 84 87 92
15 Forkælelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Sov sødt – helt alene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Er de forkælede? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Det er vi nødt til at ha’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 16 Når bedste skal passe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stol på hinanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pasning på udebane . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gråzonerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
120 122 130 139
17 Hvornår må vi få ham på ferie? . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Ferie – helt for os selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 18 Når ens datter bliver mor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 De nye roller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Når mor bliver jaloux på mormor . . . . . . . . . . 164 19 Når der bliver gjort forskel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Forskellige former for forskel . . . . . . . . . . . . . . 171 De ser kun det andet barnebarn . . . . . . . . . . . . 174 10 Skilsmisse – hvad så med os? . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 Når bedsteforældrene er skilt . . . . . . . . . . . . . . 192 Lykken ligger i nærværet – og i detaljerne . . . . . . . 196
De bedste
14/07/10
16:01
Side 7
Forord
Det var på mange måder mere enkelt at være forældre eller bedsteforældre førhen. Rollerne var klart definerede, og den nybagte mor lænede sig op ad sin egen mor eller svigermor, når det gjaldt opdragelse af barnet. Her fik hun de samme råd, som generationer før hende havde fået, og der var stort set kun én måde at opdrage et barn på: Ro, renlighed og regelmæssighed hed den første regel. Børn skal ses, ikke høres, hed den anden. Og endelig hed den tredje: Den, man elsker, tugter man. Konflikter om, hvad lille Merete måtte eller især ikke måtte, hvad enten det var hjemme eller hos bedstemor, var generelt ikke eksisterende. Og overskred Merete grænserne, fik hun et rap over fingrene og en bagi – både hjemme og hos bedste. Sådan var det! Opdragelsen af børn og de konflikter mellem generationerne, det kunne medføre, var der derfor ikke mange af førhen – uden at det dog var en mere rosenrød tid. Spørg bare den mor, der var fanget i hjemmet af børn, 7
De bedste
14/07/10
16:01
Side 8
blevask, madlavning og rengøring – og endda ofte måtte finde sig i at blive overvåget og kommenteret af svigermor og egen mor! Der var også en anden afgørende forskel tidligere: Generationerne var i højere grad afhængige af hinanden – også med hensyn til børnepasningen. I dag hviler forholdet næsten udelukkende på frivillighed og på, at man har lyst til at være sammen. Så familiers og børns vilkår, og opdragelsen af børnene, er mildt sagt ændret på stort set alle fronter. Og derfor er der også rig grobund for alle mulige diskussioner mellem de nye forældre og bedsteforældregenerationen: Det hedder f.eks. ikke opdragelse mere, men inddragelse af barnet. Revselsesretten er afskaffet, og forældrene bruger ikke mere bedsteforældrenes mere eller mindre gode råd, men kæmper ofte en sej kamp for selv at finde deres vej gennem et utal af informationer, “skoler”, eksperter og gode råd fra bøger, nettet og andre medier om børneopdragelse – eller inddragelse. Og ikke nok med, at de selv skal finde deres egne ben i den nye rolle som forældre med ansvaret for et nyt lille menneske, de skal også indbyrdes blive enige om en fælles linje – og så skal bedstemor ikke komme og forvirre yderligere med al sin ammestuesnak om at udvikle lungerne ved gråd, om sæbepropper mod forstoppelse eller grød til tre måneder gamle Emma. Omvendt står bedsteforældrene ofte og ryster på hovedet, når de ser de unge menneskers tilgang til forældrerollen. Helt ærligt, hvad skulle det skade, at lillebror bliver lagt fem minutter senere i seng – eller på en sofa? 8
De bedste
14/07/10
16:01
Side 9
Og skulle det nu være så stor en videnskab at have børn, at de får udstukket en alenlang liste med dagsprogrammet, når de skal passe den lille? De har da for pokker selv opdraget fire sunde unger, så har de ikke et og andet at lære fra sig? Der kan med andre ord let opstå en masse modstand og irritation mellem generationerne, som kan vokse sig til store konflikter – eller til en erkendelse af, at så er det lettere at lade være med at være sammen – selvom begge parter gør alt i bedste mening og ud fra de bedste forudsætninger. Men tit er der blot brug for lidt forklaring, forståelse og respekt for hinandens holdninger og roller, for at tingene glider, og man har lyst til og glæde af at være sammen i de tre generationer. Og hvem kunne være bedre til at guide forældre og bedsteforældre gennem disse små og store og nye konflikter end de to sundhedsplejersker Sigrid Riise, der i en menneskealder har været fyrtårnet for mange forældre og bedsteforældre med sine spørgeprogrammer, bøger og foredrag, og Helen Lyng Hansen, som er blevet ankeret for den nye generations forældre gennem sin netbrevkasse netsundhedsplejerske.dk og bøger?
Sådan bruger du bogen De to sundhedsplejersker er enige et meget langt stykke hen ad vejen – det er f.eks. både vigtigt og vitalt at kæmpe for et godt og afslappet samvær mellem generationerne. Men de er også uenige om mange ting, som du vil opdage, når du læser i denne bog. Ofte handler det 9
De bedste
14/07/10
16:01
Side 10
om, hvilke briller man bruger: Bedsteforældrenes eller forældrenes. Så forvent ikke en universalløsning i denne bog, men brug den til at blive klogere på jeres samvær. Måske kan du genkende dig selv i en af de cases fra “den virkelige verden”, som Helen og Sigrid har oplevet og oplever dem, til at se, hvad der kan være gået galt imellem jer. Her får du ofte problemerne set fra begge sider – forældrenes og bedsteforældrenes – for på den måde at forstå, hvorfor parterne tit taler forbi hinanden. Undervejs vil der også være mange bokse, der fortæller, hvad bedsteforældregenerationen har fået af viden på det tidspunkt, de selv var forældre, så man som nutidige forældre bedre kan forstå, hvorfor de siger, som de gør – at det ikke altid er det rene vrøvl. Rådene har ofte en helt naturlig forklaring og historie, og de har været gode og effektive tidligere. Nu er mange af dem ændret pga. ny viden og nye produkter, og derfor hedder disse bokse “Historien om ...” Sigrid Riise og Helen Lyng Hansen forholder sig først og fremmest til helt konkrete cases, som en af dem eller de begge har oplevet, men giver også mere generelt gode råd samt gode eksempler på, hvordan nogle familier har løst et problem på en god måde. Du kan selvfølgelig vælge at springe alle “mellemregninger” og forklaringer over og gå til de helt konkrete bud på, hvad du og I selv kan overveje i forbindelse med en bestemt konflikt – f.eks. i boksene: “Tag en snak om ...” eller “Gode måder – Sådan kan man også gøre … ”. Her kan du blive inspireret til at tænke på andre måder og få gode eksempler på, hvordan andre har gjort. 10
De bedste
14/07/10
16:01
Side 11
For er der én ting, de to sundhedsplejersker med det store kendskab til familiernes tilstand i dag er enige om, så er det, at meningen med det hele er: at man kan have så stor glæde af hinanden generationerne imellem, og at det er et forsøg værd at prøve, også selvom man ikke mere er nødt til det. Først og fremmest for barnets skyld.
De bedste
14/07/10
16:01
Side 12
De bedste
14/07/10
16:01
Side 18
KAPITEL 1
Når mors grænser overskrides Der er grænser for en nybagt mors overskud, når hun lige har født, og hun føler let, at hun ikke får lov til selv at prøve, før andre tager over. Derfor er det vigtigt, at hun siger fra og til ret hurtigt, så problemerne ikke eskalerer. Ofte skal far dog blot hurtigt på banen med sin støtte for at få gode aftaler.
De bedste
14/07/10
16:01
Side 19
O
msorgsfuld deltagelse og et naturligt ønske om tæt kontakt og medleven i den lilles liv – eller grænseoverskridende blanden-sig-i-alt? Grænserne kan være hårfine, når de nybagte forældre skal finde sig selv som familie, og ofte opleves det hos især moren i den lille ny familie meget voldsomt, når de overskrides, og især af svigermors væremåde, som hun kan finde irriterende og belastende. Det begynder allerede på barselsgangen: En fødsel kan næsten sammenlignes med et maratonløb, og mor er ofte aldeles udmattet og overvældet efter flere timers fødsel og kan slet ikke forholde sig til f.eks. besøg fra de stolte bedsteforældre. Omvendt har de også ventet med længsel i alle månederne og vil så gerne se det lille barnebarn hurtigst muligt. Både Sigrid og Helen har oplevet, at den nybagte mor allerede på barselgangen føler, at hendes grænser bliver overskredet med flere længder, fordi bedsteforældrene gerne vil på besøg straks. 19
De bedste
14/07/10
16:01
Side 20
Vi kommer altså nu Mange konflikter kunne undgås, hvis bedsteforældre og forældre blev lidt bedre til allerede FØR barnebarnets fødsel at aftale, hvornår der må besøges efter fødslen, og hvad man kan forvente af hinanden. Så er det lettere at stå fast – men måske også lettere at “fire” lidt på vilkårene, hvis man senere kan overskue det. Ellers risikerer man, at det udvikler sig til en konflikt, der fortsætter, efter at den lille familie er kommet hjem. Læs her to eksempler på, hvor pinagtigt det kan udvikle sig, hvis man ikke er klar i mælet med hensyn til, hvad man har behov for fra starten, og sundhedsplejerskernes svar.
To svigerdøtre, der ønsker respekt fra svigermor Svigermor 1 Tine havde haft en meget hård og langvarig fødsel, der først var overstået sent om aftenen. Hun og manden havde derfor bedt begge hold bedsteforældre komme på besøg dagen efter. Det valgte svigerforældrene at overhøre – eller de kunne ikke vente med at se den lille nye sønnesøn – så de troppede op efter besøgstid samme aften. Sygeplejersken var tosset og spurgte Tine, om hun havde bedt dem komme, hvilket hun ikke havde. Og det mønster skulle vise sig at fortsætte: Tine, hendes mand og svigerforældrene bor i samme lille by og tæt på hinanden, og svigermor tropper op i tide, men især i utide, føler hun. Tine er faktisk mange gange flygtet ud ad døren for at gå tur, har låst døren eller gemt sig, fordi hun ikke orkede 20
De bedste
14/07/10
16:01
Side 21
flere besøg fra svigermor. Svigermor kom ofte tre-fem gange om ugen, omend på korte besøg, og svigermor var endda ikke i stand til at aflaste Tine, da hun selv var blevet meget syg. En aften blev det Tine for meget, og hun fik sagt til sin svigermor, at hun ikke ønskede alle disse besøg, at der også var mange andre ting at nå – og at familien ikke mindst nød en gang imellem at være sig selv som familie. Hun ville også gerne have, at besøgene blev planlagt og annonceret. Det blev taget meget ilde op, og farmor blev meget ked af det. Nu er der krise i den lille familie, for farmor forstår ikke, at det hele skal være så planlagt, og hun vil jo bare gerne se sit lille og foreløbig eneste barnebarn.
Svigermor 2 Også Lone har haft en hård fødsel, men på trods af det inviterer hun og manden hele svigerfamilien på barselsbesøg kun 12 timer efter fødslen. Her går barnebarnet i “armgang”, og Lone har ham faktisk slet ikke i sine arme på noget som helst tidspunkt. Svigermor er den sidste til at tage af sted, da hun har siddet med barnebarnet i lang tid. Hun kommer igen næste dag, og igen, da parret er kommet hjem. En af dagene er Lones veninder på besøg, men de får ikke et ben til jorden, for svigermor overtager igen barnebarnet uden at spørge om lov. Og sådan fortsætter det. Hun bliver ved med at komme og overtager igen og igen rollen som over-mor, tager barnet ud af armene på Lone og op af barnevognen eller skråstolen uden at spørge om lov. Hun ringer og sms’er konstant for at høre, om hun må gå tur med ham, passe ham osv. Og hun bliver sur, hvis svaret er nej.
21
De bedste
14/07/10
16:01
Side 22
Har Tine og Lone ret i, at svigermor overtræder deres grænse i disse tilfælde – eller er de lidt for sarte? Bør deres mænd involveres, eller er det en konflikt, de selv må løse? Sigrid: “Generelt om den slags sager har jeg dette at sige: Jeg forstår godt mandens dilemma, at han ikke tager kampen, når der er konflikter mellem svigerdatter og svigermor. Men det er ikke det samme, som at man bare skal acceptere tingene. Selvfølgelig skal hverken mormor eller svigermor overtage barnet, og naturligvis skal de respektere besøgstiderne på barselsgangen. Det er anstrengende at ligge der, der er aldrig ro, og så skal de ikke komme uden for besøgstid. De skal have respekt for, at den nybagte mor har lov til at få fred. Og de bør tænke tilbage på, hvordan det var for dem selv, at især det første barn fylder så meget. Så lad nu lige mor og de nybagte forældre finde sig selv. Det bliver jo aldrig nogen skovtur at få et barn, og kvinder er meget sårbare, når de lige har født. De slås med hormonelle ændringer og træthed, og det bør begge bedsteforældre tænke over og have forståelse for. Men ellers handler problemet jo tit om konflikter i forhold til hans mor, og hvorfor skulle hun pludselig ikke du til noget som helst? Og omvendt har svigermødre ofte den holdning, at alt, hvad deres sønner gør, er det rigtige, og “min søn hjælper da rigtignok til”. Så man bør vælge sin sæddonor – og bopæl – med omhu! For 22
De bedste
14/07/10
16:01
Side 23
hvis manden ikke har taget opgøret med sin mor og sat sig i respekt tidligere, kan det være svært at få hans opbakning til en nødvendig afklaring senere, når hans mor virker grænseoverskridende i sine handlinger. Bor parterne tæt på hinanden, kan det være endnu sværere at få sagt og afklaret. Det samme gælder i øvrigt konflikter i forholdet mellem mor og datter – der med fødslen af det nye familiemedlem bliver til mor og bedstemor. Også her bør opgøret tages, inden man flytter hjemmefra eller helt væk fra området, og måske kan man finde styrken til dette opgør, når man selv bliver mor? Men grænseoverskridelser? Jeg har aversion mod det ord. Kald det hellere for respekt for hinanden generationerne imellem. Selvfølgelig skal bedsteforældrene ikke slå barnet eller lignende, det skal man aldrig tolerere, men ellers skal man ikke rette på hinanden, men forsøge at forstå og respektere hinanden.”
Helen: “Begge mødre føler, at grænserne overskrides med op til flere længder allerede på barselgangen. For selvom begge har forsøgt at værge for sig, bliver det ikke respekteret. Jeg har også selv oplevet det, da jeg arbejdede som sygeplejerske på en barselgang, at mødre forsøgte at få mig til at træde til, når de ikke selv kunne sige fra og få forklaret, at de trængte til ro og hvile: “Vil du ikke nok bede min familie om at gå. Jeg kan ikke sige det selv,” lød det flere gange. Generelt er det mindste, man kan gøre, at spørge moren, om man må tage den lille, før man tager barnet op – vise lidt ydmyghed og respekt.”
De bedste
14/07/10
16:01
Side 24
Det, som nogle mødre opfatter som grænseoverskridende indblanding, kan altså udvikle sig til en alvorlig konflikt, der måske eskalerer gennem den lilles barndom, hvis man ikke får taget fat med det samme. Det viser følgende eksempel.
Hvordan kan jeg føle mig sikker? Christina bryder sig ikke om at lade svigerforældrene passe Malte på fire måneder. Hun ved nemlig, at hendes svigerindes grænser ofte bliver overskredet, når svigermor har passet hendes børn. Det har svigermor selv fortalt hende – “men du skal ikke sige noget til hende,” som hun tilføjede. Derfor er Christina selvfølgelig bange for, at svigermor også vil overskride hendes grænser, når hun skal passe Malte. Det gør hun faktisk allerede, mens Christina er til stede. Hvis Christina f.eks. siger, at hun ikke skal tage Malte, før han er færdig med at spise, gør hun det alligevel, mens hun er ved at gøre bryst nummer to klar. Hun har også bedt svigerforældrene lade være at give Malte noget at spise, han får kun bryst, men heller ikke det respekterer de og kan finde på at give ham is. Christina får ingen hjælp eller opbakning fra sin mand – “hold mig uden for det fnidder. Jeg gider ikke konflikter med dem,” siger han. Christina er også imod svigerforældrenes pasning af Malte af en anden grund: Hun er ganske enkelt bange for, at de andre ikke kan forstå sønnens signaler godt nok. Det, hun hører som optræk til gråd og reagerer på, får af bl.a. svigerfar en kommentar som: “Lad ham dog bare ligge, han snakker jo kun.”
24
De bedste
14/07/10
16:01
Side 25
Christina føler altså, at hendes grænser bliver overskredet, og hun er bange for, at svigerforældrene ikke reagerer på hans gråd. Hvad siger Sigrid og Helen til Christina, til bedsteforældrene – eller til manden for den sags skyld. Er det o.k., at han ikke ser en konflikt eller ønsker at “oppiske” en konflikt? Sigrid: “Malte skal ikke passes der, hvor Christina ikke er tryg ved at lade ham passe – hvorfor skal han det? Og når han er fire måneder, har han lært at skelne mellem kendte og ukendte ansigter. Svigerforældrene må vente på at blive accepteret, så Christina gør ret i at være utryg ved, om de kan kende hans signaler. Det kan de nemlig ikke, det kan kun hun. Så hvorfor tager hun overhovedet ud og lader dem passe Malte? Helen: “Det er helt utilstedeligt, at man kommer og fjerner et barn midt i amningen. Det er bare ikke o.k.! Et lille barn skal have det trygt og godt omkring sin spisesituation, i værste fald kan det ende med, at Malte fravælger brystet, fordi han kæder det sammen med en ubehagelig situation. Det er vigtigt, at svigermor holder afstand, når Christina ammer. Vi har alle en intimsfære, og den må ikke overskrides. Hvis svigerforældrene giver ham is, skal de have at vide, at komælk for et fire måneder gammelt barn kan give ham små tarmblødninger. Man har beviser for, at 25
De bedste
14/07/10
16:01
Side 26
det er vigtigt, at børn kun får modermælk eller modermælkserstatning, indtil det er seks måneder gammelt. Og hvis det ikke er nok, så en smule grød, men slet, slet ikke is! Når Christina er bange for, at svigerforældrene overhører Maltes signaler, er det måske, fordi hun er utryg på de andre områder. Så er alt galt? Det behøver det ikke at være. Det kan godt være, at svigerforældrene ikke kan tyde Maltes signaler så godt som hun, men det betyder ikke, at de ikke er gode til at passe ham. Og måske er det o.k., at de lader Malte ligge og snakke, og kun træder til, hvis han græder. For så skal han selvfølgelig tages op. De behøver ikke gøre præcist det samme som Christina. Generelt bør Christinas mand dog træde mere i karakter. Hvis han ser sin mor afbryde en amning, og at det gør Christina bekymret eller vred, bør han selvfølgelig markere over for sin mor og sige, at hun skal lade den lille ligge – og at barnets behov må komme i første række. Han bør absolut støtte hende. Når man sidder med sit lille barn og ammer, er situationen meget sårbar, og Christina kan naturligvis ikke sige fra. Hun kan ikke bare rejse sig og gå eller begynde at råbe op, som hun måske ville gøre i en anden konfliktsituation mellem to voksne. Hun er nødt til at bevare roen og intimiteten med sit barn. I lige præcis den her situation har far derfor en særlig forpligtelse til at træde ind og f.eks. sige: “Mor, du skal lige lade dem være, indtil de er færdige med at amme!” Det er i øvrigt også i hans egen interesse, at barnet får den mælk, 26
De bedste
14/07/10
16:01
Side 27
det har behov for og trives med amningen i det hele taget.”
!
Tag en snak om det nye samvær
Kære bedsteforældre • Respekter, at den nybagte mor har brug for at finde sig selv og skal have tiden og roen til det. • Respekter også, at den nybagte familie har al mulig ret til at lære at være familie sammen, så vær sikker på, at det er o.k., at I kommer, og overhold de aftaler, der er om f.eks. antal og længde af besøgene. Kære forældre • Måske er jeres forældre oprigtigt interesserede og ikke bare ude på at bryde ind i jeres nye treenighed? Måske har de ventet længe og utålmodigt, så selvom det passer dårligt med besøg lige nu, så vær glad for, at de er glade for deres barnebarn. • Bliv enige om nogle aftaler, som I begge kan leve med, hvis det er nødvendigt, og nogle, som begge er enige i er rimelige – også i forhold til bedsteforældrene. Bak hinanden op i de aftaler.
27
De bedste
14/07/10
16:01
Side 28
Del oplevelsen Generelt er det Helens opfattelse, at forældre meget gerne vil involvere og inddrage bedsteforældrene i den store oplevelse og glæde, det er at blive forældre – hvis grænserne vel at mærke ikke overskrides. Men snak dog sammen, fortæl og giv videre om dengang og nu, lyder hendes bedste anbefaling. Det er som regel en udveksling, som både bedsteforældre og forældre har stor glæde af, og som gør dem klogere og mere forstående over for hinanden.