ANGIE HOBBS
er professor i offentlig forståelse af filosofi (public understanding of philosophy) ved University of Sheffield i England. Hun har medvirket i en længere række tv-udsendelser og optræder ugentligt i en række af BBC’s programmer. Hun holder jævnligt foredrag om etik i krig for eliteenheder i den amerikanske hær og om penge og etik for nogle af verdens rigeste finansfolk.
B
ørn er fødte filosoffer. I lege og fantasi rejser de frit i tid og rum og forestiller sig tankeeksperimenter og alternative verdener. Og al den naturlige nysgerrighed og intellektuelle gejst er der rigtig mange gode grunde til at pirre, udfordre og udvikle yderligere i en tidlig alder, hvis man spørger den britiske filosofiprofessor Angie Hobbs. Ikke mindst fordi det bliver sværere, jo længere man venter: »Så længe de kun er syv-otte år, er børn ikke særlig selvbevidste og bliver ikke generte over at tackle livets store spørgsmål. Hvis ikke man har udfordret dem tidligere, er det langt sværere at gøre, når de er 13-14 år«, siger Angie Hobbs, der er en kendt ekspert og debattør i England. Hvad er det at leve et godt liv? Hvad er tid? Hvordan kan vi bedst leve sammen? I et interview med fortæller Angie Hobbs om de positive effekter, som hun gennem studier og egne erfaringer har oplevet, at man får ved at lade små skolebørn filosofere over den type store spørgsmål. Et af de argumenter hun har nemmest ved skabe lydhørhed over for i disse år, er, at filosofiundervisning i en tidlig alder fungerer som et kraftigt bolværk mod radikalisering: »At blive trænet i at lede efter grunde til at man skal tro på noget, fungerer som en vital beskyttelse mod alle typer af indoktrinering, som børn møder fra en meget tidlig alder. Det kan være reklamer, mobning, politiske eller religiøse ekstremister. Eller lærere for den sags skyd. Og hvis børnene er i en social kontekst, hvor de ikke kan stille spørgsmålene højt, så kan spørgsmålene lyde i deres eget hoved – ”Er der nogen grund til, at jeg skal tro på, hvad denne person
siger?”. Den evne skal børnene lære, fra de er meget unge. Forsøger man først at give den til dem som teenagere, kan det allerede være for sent«.
FACTS ER IKKE FACTS Hun arbejder aktivt for, at alle børn skal have en times filosofi hver uge, fra de starter i skole. Vi vender tilbage til alle nytteeffekterne, for den mest basale årsag skal ikke retfærdiggøres, mener Angie Hobbs. Børn skal have filosofi, fordi de helt grundlæggende synes, det er sjovt at bakse med gåderne og spørgsmålene, som god filosofiundervisning stiller. I den type undervisning og børneliv, Angie Hobbs slår til lyd for, er skolen i langt mindre grad et sted for facts, som børnene skal testes i. Skolen skal snarere i Platons tradition handle om at åbne døre og så hjælpe eleverne med selv at gå igennem dem. At trække et allerede iboende potentiale ud og pirre den naturlige nysgerrighed, som børn har, med aktiv læring. Factsfodring og testregimer gør det modsatte, mener hun. »Når jeg hører politikere tale om, at skolen skal handle om tilegnelse af såkaldte facts og viden, får jeg lyst til at løbe hovedet mod en mur. For det antager, at alle ved, hvad der tæller som facts. Man kan ikke tale om facts og viden uden også at diskutere, hvad der er facts og viden. Facts er midlertidige.
»Barndommen er en fjerdedel af livet, og den skal være fornøjelig og sjov i sig selv. Derfor skal en del af målet med undervisning blot være at skabe en glad og stimulerende barndom for børnene«.
1700-tallets facts er mytologi i dag. Det, vi tror, tæller som facts nu, kan vise sig at være forkert. Det skal man altid huske«, siger Angie Hobbs. Pointen er ikke, at der skal uddannes en hær af filosoffer, men filosofi kan gøre børnene til dybere tænkende matematikere og økonomer, som kan føre deres fag videre. Fordi filosofien træner evnen til at analysere koncepter og konstruere og analysere argumenter: »Det er evner, der er værdifulde i enhver karriere. Du skal fremelske en konstant og aktiv indre spørgen i børnene, for det er på den måde, vi får dygtigere videnskabsfolk og ingeniører. Og, ligeså vigtigt, kunstnere, poeter og musikere«.
FORESTILLING OM ET ANDET LIV Når børn tumler med spørgsmål som, ”hvad eksisterer”, ”hvordan ved vi det”, ”hvordan ved vi, at vi ved det”, så stifter de ikke bare tidligt bekendtskab med de grundlæggende spørgsmål i både de humanistiske og naturfaglige videnskaber, men de får også nye tanker om deres eget liv. Det kan fag som historie og dansk også være gode til, men, siger Angie Hobbs, filosofi er særlig godt til det: »Fordi filosofi specialiserer i hypoteser og tankeeksperimenter gennem tid og rum, udvider det børnenes forestillinger om, hvordan man kan leve, og hvilke etiske værdier der er. At der er måder at leve på, som er væsentlig anderledes end i deres eget postnummer. Uanset ens baggrund er det vigtigt at forstå, at man ikke kun er et produkt af gener og miljø, men at man har fornuft og evner, som med træning kan hjælpe en med at komme ud den arv, man er født med og ind i. Det er en enorm befriende kraft«. Evnen til at forestille sig alternative FRIE SKOLER NR. 9 · 23. OKTOBER 2015
29