Sccantruck - Scannyt 1 - 2012

Page 1

Scannyt Kundemagasin for ejere og brugere af:

Læs bl.a.: Korn i nye højder på Iselingen Gods Overraskende godt salg Monster sorteringsanlæg i aktion Komatsu skovler sojaskrå

Nr. 1 . maj . 2012


2012 byder på spænding

Indhold

Markedet er ved at stabili-

2012 byder på spænding. . . . . 2

sere sig efter krisen. Vi er

Oprustning på Sjælland . . . . . . 3

ikke over bakken endnu,

Korn i nye højder. . . . . . . . . . . 4

men vi kan tydeligt mærke,

Pihl klar med ny strategi. . . . . . 6

at optimismen har bidt

Scantruck på E&H-messen. . . . 8 Overraskende godt salg. . . . . . 9

sig fast.

Nedbrydning i højden. . . . . . . 10 Specielt inden for entreprenørmaskiner er der fremgang. Der er kommet gang i rigtig mange offentlige opgaver, og der er generelt travlhed hos entreprenørerne. Byggebranchen og landbruget er også på rette vej, men det går lidt mere trægt. Udlejningsbranchen har travlt, og det er et sikkert tegn på, at der er ved at komme mere fart på. Hos Scantruck er vi godt med. Vi er kommet særdeles godt fra start med Komatsu, som vi overtog importen af i 2010. Vi kan tydeligt mærke, at Komatsu er et Premium Brand, der er stor interesse for på markedet.

Også fra Manitou er der mange nyheder, som vi glæder os til at præsentere, bl.a. ser vi mange muligheder i de nye Stick Bom-lifte og den helt nye gaffeltruck-serie, som også bliver vist frem for første gang på E&H.

Seks nye maskiner

2012 bliver også et stort byggeår, idet vi her i foråret sætter dozeren i jorden til vores nye sjællandske afdeling i Ringsted. Vi glæder os meget til at kunne servicere vores mange sjællandske kunder endnu mere professionelt og lokalt i fremtiden. Jeg kan kun opsummere og konkludere: 2012 bliver et spændende år.

Stærk i højden . . . . . . . . . . . . 16

God læselyst Komatsu er på forkant med udviklingen, og vi har ikke mindre end fire Komatsu-nyheder med på forårsmessen E&H i Herning.

Direktør Bo Sundroos

Scannyt udgives af Scantruck A/S Ansvarshavende redaktør: Bo Sundroos Tekst: KommunikationsTanken Foto:

Gert Laursen

Layout: FS2 reklame Tryk:

Formula

Her finder du os: Katkjærvej 5, DK-7800 Skive, Tlf.: +45 96 147 147 Metalgangen 1-3, DK-2690 Karlslunde, Tlf.: +45 70 127 127 www.scantruck.dk

2 • SCANNYT • maj • 2012

ratis! Få Scannyt g ge

er modta Vil du fremov mplar af et gratis ekse du sende Scannyt, kan på: os en e-mail k.dk info@scantruc

til sønderjysk udlejer. . . . . . . 13 Monster sorteringsanlæg i aktion . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Vi skal passe på vores medarbejdere. . . . . . . . 17 Komatsu skovler sojaskrå. . . . 18


Oprustning på Sjælland Scantruck bygger splinternyt center i Ringsted. Afdelingen skal rumme udstillingshal for såvel nye som brugte maskiner, topmoderne værksted, reservedelssalg og central for staben af sælgere og servicemontører.

Scantruck vil øge sin fokus på det sjællandske marked og går nu i gang med at bygge nyt center i Ringsted. Hidtil har Scantruck haft sine aktiviteter øst for Storebælt placeret i Karlslunde, sammen med søstervirksomheden N.C. Nielsen A/S. Pladsen i Karlslunde er dog blevet for trang og har ikke den optimale placering og rette størrelse til at kunne servicere Scantrucks mange sjællandske kunder. Og det faktum, at N.C. Nielsen let selv kan bruge al pladsen i Karlslunde gør det til en win-win-situation for begge firmaer. - Vi forventer at kunne åbne vores nye center til efteråret. I skrivende stund er vi ved at finde den rigtige bygherre, så mon ikke vi er i gang med jordarbejdet inden sommerferien, siger direktør Bo Sundroos. - Vi har længe haft planer om at øge vores fokus på vores kunder og samarbejdspartnere på Sjælland. Vi vil ganske enkelt være tættere på det sjællandske marked, som har et stort potentiale. Og denne nærhed får vi fra vores nye center i Ringsted. Derudover forventer vi naturligvis, at vi kan udvide vores kundekreds betydeligt, markerer han.

Med nyt center i Ringsted sætter Scantruck øget fokus på de sjællandske kunder.

Værkstedet bliver kernen - Det nye moderne værksted bliver kernen i vores nye afdeling. Mange af vores sjællandske kunder har længe efterspurgt vores tilstedeværelse på Sjælland, og vi har forståelse for kundernes ønske om at kunne ”besøge” sin maskine, mens den er på værksted, det giver en tættere dialog, påpeger Bo Sundroos. Scantruck forventer, at det nye center – sammen med en styrket salgsorganisation – vil være med til yderligere at hæve vore markedsandele inden for de fire stærke brands: Komatsu, Manitou, McCloskey og Atlas – foruden

det store udvalg af brugte maskiner. Det nye center bliver naturligvis også base for Scantrucks sjællandske hold af servicemontører. - Vi har den mest kompetente salgsorganisation, vi får super værkstedsfaciliteter, specialværktøj til alle modeller og serviceaftaler i særklasse. Fremover er jeg ikke et sekund i tvivl om, at vi med den nye afdeling styrker vores position på Sjælland, fremhæver Bo Sundroos.


Korn i nye højder Når der skal opbevares 17.000 tons korn i Iselingen Gods’ store magasiner, er det en vigtig detalje, at maskinen kan skubbe det op i seks til syv meters højde. Og det kan den nye Manitou MHT860LT.

Godsejer Niels Otto Hansen

Iselingen Gods opmagasinerer og håndterer korn for Overgaard Agros kunder.

Teleskoplæsseren bliver brugt allround, bl.a. til at forsyne halmfyret med bigballer.

På den store plads mellem to enorme kornmagasiner dukker den nye Manitou op i det spæde forårssolskin. Den kraftfulde teleskoplæsser er på vej på arbejde og forsvinder ind i et af magasinerne, hvor kornbjergene knejser i seks-syv meters højde. Et øjeblik senere kommer den røde maskine ud igen. Denne gang med skovlen bugnende fuld af korn, som bliver læsset af på en ventende lastbil. Omkring fem kubikmeter korn kan heavy loaderen have på skovlen.

for deres kunder. Det er store mængder, vi håndterer. Derfor er det særdeles vigtigt, at det ikke er maskinkraften, der sætter begrænsningen for den daglige håndtering,” påpeger Niels Otto Hansen, da han viser rundt i de tre store kornmagasiner.

Iselingen Gods bliver også brugt som buffer og mellemstation, når der skal udskibes korn fra Vordingborg Havn.

Vi er på det smukke Iselingen Gods ved Vordingborg, hvor godsejer Niels Otto Hansen har investeret i den nye Manitou MHT860LT. Kombinationen af en stærk motor, effektiv oliekøling, en løftehøjde på otte meter og en voluminøs kornskovl, betyder at godset dagligt kan læsse mere end 1200-1300 tons korn uden at tage hensyn til, om teleskoplæsseren kan klare arbejdet.

Mærkbar forskel I alt kan der opbevares ca. 17.000 tons korn i de tre magasiner. ”Vi har en aftale med Overgaard Agro om at modtage og opmagasinere korn

4 • SCANNYT • maj • 2012

Fleksibilitet og effektivitet

Udskibning fra Vordingborg

På grund af maskinens store fleksibilitet bliver den flittigt brugt til en lang række andre arbejdsopgaver på godset. Den forsyner halmfyret med bigballer, tømmer brændkammeret samme sted, rydder sne og strøer knust asfalt på vejene. I gennemsnit bliver den nye Manitou brugt mere end 100 timer hver måned. Godsejeren og hans medarbejdere får løbende øje på nye arbejdsopgaver, der kan løses hurtigere og mere effektivt med den nye teleskoplæsser.

Normalt er det hårde betingelser for en teleskoplæsser at være med til høstarbejdet fra tidlig morgen til sen aften, når kornstøvet hænger tungt i luften. Ligesom det er krævende for maskinen, når der bliver læsset korn på lastbiler i 8-10 timer i træk stort set uden pauser.

”Maskinen kan bruges til det hele året rundt. Den kan løfte tre-fire bigbags. Og så har jeg netop købt en sneplov med Manitou-ophæng, så vi allerede er klar til den næste vinters kolde udfordringer,” fastslår Niels Otto Hansen.

Beslutningen om investeringen i den kraftfulde teleskoplæsser MHT860LT blev taget, da Niels Otto Hansen indgik aftalen med Overgaard Agro. Maskinen afløste en Manitou MLT845’er. Og godsejeren er tilfreds med sin nye maskine, som gør en mærkbar forskel i det daglige arbejde.

”Men med det nye oliekølingssystem kan vi køre uden hensyntagen til, om motoren risikerer at blive for varm,” siger Niels Otto Hansen.


Lastbilen holder klar. Ca. fem kubikmeter korn kan heavy loaderen have i skovlen.

Fakta om Iselingen Gods: Historien om Iselingen Gods går tilbage til 1774 og blev grundlagt af den driftige handelsmand, Reinhard Iselin. Han var schweizer af fødsel og oprettede i 1749 handelshuset R. Iselin og Co. Få år efter i 1752 giftede han sig med Anna Elisabeth Fabritius og fik i 1776 skøde på Vordingborg Slot og dets ladegård. Hovedbygningen er opført i 1802 og Iselingen Gods har siden 1997 været ejet af Niels Otto Hansen, som er født og opvokset på herregården Holgershaab ved Nørre Vedby på Nordfalster. Godset driver i dag ca. 400 ha landbrug, hvoraf de 300 ha er egne arealer, mens de sidste 100 ha er pasning/ forpagtning. Hovedafgrøderne er roer, hvede, byg og græsfrø. I den daglige drift indgår også en aftale om opmagasinering og håndtering af korn for Overgaard Agros kunder i området til udskibning fra Vordingborg Havn. Derudover er der skovbrug på ca. 145 ha nogenlunde ligeligt fordel på løvskov og nåleskov. Der produceres årligt ca. 30 ton pyntegrønt og 4000-

6000 juletræer samt selvskovbrænde til folk fra lokalområdet. Desuden er der en rig vildtbestand af råvildt, harer, agerhøns, ænder og fasaner på godsets jorder, der udlejes på flerårige kontrakter til forskellige konsortier.

Manitou MHT860LT (heavy loader) Brug: Byggeri, industri, landbrug Løftehøjde: 8,10 m Løftekapacitet: 6 tons Motor: Perkins 1104 D - E 44 TA Motorydelse: 144 hk / 106 kW Vægt (med gafler): 11,5 tons


Pihl klar med ny strategi E. Pihl & Søn har hidtil brugt indlejede maskiner fra underentreprenører, men går nu i gang med at etablere egen maskinpark. Scantruck har netop leveret de første to gravemaskiner med Pihl-logo.

så vi derved bliver endnu skarpere til prissætning af fremtidige opgaver, vi byder på.”

Større synlighed For Pihl handler det ikke kun om at etablere egen maskinpark.

Ole Skou Ottosen, maskinchef hos Pihl.

I løbet af et års tid vil motorvej E20 ved Ringsted være præget af et omfattende vejarbejde. E. Pihl & Søn er gået i gang med fire kilometer omfartsvej, der skal være færdig i 2013. Projektet inkluderer bl.a. fire motorvejsramper, to rundkørsler, tre broer og en stibro. Når bilisterne passerer omkørslen ved anlægsarbejdet, vil det ikke kun være store skilte, der viser, at hovedentreprenøren er Pihl. Som noget helt nyt vil der også køre en stor Komatsu PC240LC-10 og en PC290LC10 gravemaskine med det velkendte Pihl-logo leveret fra Scantruck. ”Det skyldes den vigtige signalværdi i, at vi også har egne maskiner og ikke kun benytter underentreprenørernes maskinpark på de projekter, hvor vi har hovedentreprisen, fortæller maskinchef hos Pihl, Ole Skou Ottosen og tilføjer: ”Etablering af en mindre dansk maskinpark med vores eget Pihl-logo vil desuden give os større indsigt i investerings- og driftsomkostninger,

6 • SCANNYT • maj • 2012

”Vi vil også i fremtiden benytte indlejet materiel. Vi har bare erfaret, at det på mange måder vil være hensigtsmæssigt med nogle driftssikre maskiner, som vi selv kan supplere med, og som samtidig kan gøre Pihl endnu mere synlig ved de danske anlægsprojekter,” påpeger Ole Skou Ottosen. De to store gravemaskiner blev bl.a. valgt, fordi de overholder de krævede normer til både miljø og brændstoføkonomi. Men også erfaringen med den hurtige udrykningstid på serviceområdet fra Scantruck var et vigtigt aspekt for valget. ”Vi var på forhånd bekendt med Scantrucks effektive service, når det gælder Manitou. Da vi alt andet lige er interesserede i, at vores materiel holder stille så kort tid som muligt ved defekt, er der ingen tvivl om, at vi forventer den samme effektivitet, når det gælder servicering af Komatsu maskinerne,” siger Ole Skou Ottosen, som heller ikke lægger skjul på, at han ser frem til, at Scantruck får etableret den nye afdeling på Sjælland. Pihl er gået i gang med at etablere sin egen maskinpark. Den nye Komatsu bærer som noget nyt Pihls logo.


Komatsu PC240LC-10 gravemaskine Brug: AnlĂŚg, byggeri, grusgrave EgenvĂŚgt: 26,1 tons Motor: Komatsu SAA6D107E-2 EU Stage III B certificeret Motorydelse: 177 hk / 132 kW


Scantruck på E&H-messen Scantruck er klar til at præsentere produktnyheder og maskinkraft på Danmarks største fagmesse, Entreprenør & Håndværk i Herning.

Når Danmarks største fagmesse for entreprenør- og anlægsbranchen bliver afviklet over tre hektiske dage i maj, er Scantruck naturligvis at finde blandt udstillerne. - På E&H messen har vi mulighed for at gøre det, som vi ofte mangler på bl.a. Agromek og de mange andre udstillinger og dyrskuer, vi deltager på. Vi kan køre med maskinerne – vi kan sætte maskinføreren bag rattet eller bag stængerne. Vi kan vise, hvordan de store sorteringsog knusermaskiner fungerer og ikke mindst, hvor vores maskiner adskiller sig fra vores konkurrenters.

Scantruck viser følgende maskiner frem på E&H 2012 Find os på stand U0013 i MCH Messecenter Herning 10-12. maj 2012

Vi ser frem til at tale med vores kunder og møde nye. E&H-messen samler folk fra hele landet, og det er fagfolk, som ved, hvad de går efter af maskiner, siger salgschef Henrik Kirketerp-Møller.

Manitou Komatsu

Fuld gas i Herning

PC290LC-10 (Gravemaskine) PC240LC-10 (Gravemaskine) HB215LC-1 (Gravemaskine) HM300-3 (Dumper) PC55MR-3 (Minigraver) PC16R-3HS (Minigraver) PW148-8 (Hjulgraver) WA320PZ-6 (Læssemaskine) WA430-6EO (Læssemaskine) D65PX-17 (Dozer)

Bag messen E&H ’12 står Maskinleverandørerne og MCH Messecenter Herning. Maskinleverandørerne giver den gas og garanterer for præsentation af de nyeste maskiner og teknologi bl.a. til gravearbejde og jordflytning. Lige udenfor messehallerne ligger der et 140.000 m² stort område, hvor maskinførerne kan vise, hvordan maskinerne arbejder i deres rette element.

McCloskey

Maskinleverandørerne er opdelt i to sektioner: Den ene er maskiner til park, veje og anlæg, den anden retter sig mod entreprenørerne.

I44R (Knuser) Mini Sizer (Sorteringsmaskine) S130 eller S190 (Sorteringsmaskine) R105 (Sorteringsmaskine) J40 (Knuser)

- Vi glæder os altid til at komme på messe. Ca. 30 maskiner fra Komatsu, Manitou, McCloskey og Atlas udstilles på vores 2500 m² store stand. Vi glæder os til at vise en masse nyheder frem, og denne gang er det Komatsu, der tegner sig for de fleste af nyhederne, tilføjer han.

8 • SCANNYT • maj • 2012

MT625T Comfort (Teleskoplæsser) MT1030ST (Teleskoplæsser) MT1840A (Teleskoplæsser) MRT1840 EASY (Teleskoplæsser) MRT2540 Privilege (Teleskoplæsser) MLT845-120 (Teleskoplæsser) MHT10120LT (Teleskoplæsser) 280TJ (Lift) ATJ200 (Lift) 78SEC (Lift) MH25-4T (Truck) MI35 (Truck) MSI50T (Truck)

Atlas AR35 (Læssemaskine) AR65 (Læssemaskine)


Overraskende godt salg Godt 2500 mennesker besøgte ScanMek 2012, som blev afviklet over to dage i januar.

Scantruck lukkede sit åbent hus-arrangement ScanMek 2012 en lørdag i januar med salget af maskine nummer 28. En ny Manitou teleskoplæsser. I alt blev der solgt seks nye maskiner og 22 brugte. De fleste i rene handler.

- Vi har fået så flotte tilbagemeldinger fra folk på vores brugtcenter. De kan lide at gå rundt og kigge på de brugte maskiner og se vores brede udvalg. Vi har også en masse eksportkunder, der hyppigt besøger os, tilføjer Henrik Kirketerp-Møller.

- Vi er meget overraskede over salgets størrelse. Men vi kunne mærke både fredag og lørdag, at folk ikke var kommet for at ose. Folk var derimod meget seriøse, positive og meget interesserede i at tale med vores sælgere, som har haft et par dage med hæsblæsende travlhed, siger salgschef Henrik Kirketerp-Møller.

Internationalt besøg

Folk var kommet for både at se nye og brugte maskiner. Trækplastret var Komatsus nye gravemaskine PC240LC10, som havde verdenspremiere. Derudover var der fuld fokus på Manitous teleskoplæsser MT1840A. Brugtcentret, som blev åbnet for et år siden, var også et trækplaster.

ScanMek fik besøg af kunder fra Grønland, Færøerne, Sverige, Polen og Tyskland. - Vores kunder fra industri, maskinstationer, materieludlejning, entreprenører, byggeri og landbrug kan lide at møde hinanden og snakke forretning og maskiner. I år var der kun få, der snakkede krise, selv om vi ved, at krisen endnu ikke er helt ovre. Stemningen var fantastisk positiv og fremadrettet, understreger Henrik Kirketerp-Møller.

Brugt gravemaskine til LOMS Lars Madsen repræsenterer LOMS Entreprenørservice, der er en virksomhed fra Hillerød med speciale i jordtip. Det er et sted, hvor overskydende jord bliver anbragt. Virksomheden købte i efteråret en helt ny Komatsu dozer D65PX-16. På ScanMek var Lars Madsen på udkig efter en brugt gravemaskine og fik en Komatsu PC210-8 med hjem. - Tidligere kørte jeg Caterpillar, men det mærke skal jeg ikke tilbage til. Nu er jeg skiftet til Komatsu, som yder samme kapacitet. Komatsu er også stærk på komfort, førerkabinen er fx superaffjedret, og betjeningsmæssigt er der en himmel til forskel. På brændstofforbrug er der også stor forskel, nu sparer jeg 25-30 procent i timen. Og så lægger jeg derudover vægt på den service, Scantruck tilbyder.

Parat til handel

Elsker motorkraft

På jagt efter materiel

Anders Pedersen fra Pedersen Montage i Silkeborg var især interesseret i brugte maskiner. Han kender Flemming Sørensen, distriktschef Komatsu.

Leif Pedersen er fra Hammershøj og har arbejdet for teglværker i 25 år. Som maskinfører har han bl.a. indgående kendskab til Komatsu.

- Jeg er overvældet over alle de maskiner, Scantruck viser frem. Jeg er på udkig efter mini gravemaskiner, gravemaskiner og gummigede. Vi lever af at købe og sælge brugte maskiner, og markedet ser fornuftigt ud. Det går godt for os, vi har solgt mange maskiner.

- Jeg er ikke kommet for at købe maskiner, men for at kigge. Jeg følger med i, hvad der sker på markedet med nye maskiner, ny teknologi osv. Jeg kan godt lide at se, hvordan maskinerne er bygget op, og hvad de kan. Entreprenørmaskiner har altid interesseret mig.

Agner Martinussen kommer fra Vildsund, hvor han gennem en menneskealder har drevet egen entreprenørvirksomhed. Han ledte efter en større gravemaskine, så han kan byde på større opgaver. - Jeg har gennem årene købt flere maskiner her, fx en gummihjulslæsser og gravemaskine. Det er spændende at gå rundt og kigge på maskinerne. Scantruck har jo nogle eminente salgslokaler. Sikken et stort udbud af maskiner.


Nedbrydning i højden Jatob arbejder med demontering over hele landet. En dag fik firmaet en speciel opgave, som krævede en nedbrydningsmaskine, som Scantruck blev sat til at finde i en fart. Maskinfører Jesper Mølgaard er Jatobs udstationerede medarbejder på Sjælland.

Ros til Scantruck for hurtig og kvalificeret håndtering af maskinkøb. Ordene kommer fra Jan Rasmussen, der er daglig leder af det familieejede nedbrydningsfirma Jatob i Bjerringbro. Selskabsmæssigt er Jatob anden generation og udspringer af Orlas Produktforretning. Alt, hvad der kan demonteres, klarer Jatob, bl.a. kraftvarmeværker, togvogne, tankanlæg, krigsmateriel og store skibe. Jatob havde fået en opgave på et af Dong Energy’s 10 centrale kraftværker i Danmark, Studstrupværket lidt udenfor Aarhus. Ordren bestod i at fjerne isoleringen på fem styk 22 meter høje tanke. Senere skal også tankene brydes ned. Problemet var bare, at firmaet ikke havde den rigtige maskine til arbejdet i højden.

dage senere faldt handlen på plads. Scantruck havde skaffet Jatob en brugt Komatsu PC350LC-8 HRD med 1800 kørte timer bag sig. HRD står for High Reach Demolition. En brugt nedbrydningsmaskine indgik i den raske handel. - Jeg havde ikke tid til selv at tage ned og kigge på maskinen, så jeg købte den ubeset, siger Jan Rasmussen og røber, at firmaet ikke tidligere har haft Komatsu. Komatsuen er købt hjem med flere forskellige redskaber, så firmaet kan bruge den til andre opgaver. Kendetegnende for den store gravemaskine er den ekstremt lange arm, som giver en rækkevidde på hele 23 meter.

Nedbrydning af tankanlæg - Det var ganske enkelt nødvendigt at anskaffe os sådan en brugt maskine, der kunne nå 22 meter op, hvis vi ville have opgaven, erkender Jan Rasmussen. I en ruf blev distriktschef for Komatsu Flemming Sørensen fra Scantruck sat ind i tingene. Først blev det danske marked scannet for en brugt Komatsu nedbrydningsmaskine, herefter det øvrige nordeuropæiske. Og søgningen gav resultat.

Belgisk import Maskinen – en 48-tons gravemaskine – blev fundet i Belgien, og kun to

10 • SCANNYT • maj • 2012

Efter opgaven på Studstrupværket er Komatsuen nu at finde på Kundbyværket i Hornsherred på Sjælland. Her har Komatsuen været involveret i arbejdet med at fjerne isolering på tre 20 meter høje tanke. - Komatsuen monteret med den lange arm er let at arbejde med. Inden vi fik maskinen, klarede vi sådan en opgave fra en selvkørende lift, og det var ikke altid rart, hvis der fx var kulde og blæst. Nu sparer vi en masse tid, samtidig med at vi har forbedret arbejdsmiljøet, siger maskinfører Jesper Mølgaard, der er Jatobs udstationerede medarbejder på Sjælland.

Komatsuen er også brugt til at grave fundamentet op og til at knuse betonen. Alt nedbrydeligt materiale bliver kildesorteret og bortskaffet. Drejer det sig om metaller, bliver stål, kobber og messing solgt til skrot. De tre tanke på Kundbyværket gav tilsammen 1500 tons stål.


Komatsuen bliver også brugt til at opgrave og knuse betonfundament. Alt nedbrydeligt materiale bliver kildesorteret og bortskaffet.

Jatob har sort bælte i nedbrydning. Alle svære opgaver bliver på effektiv vis ryddet af vejen. Med en rækkevide på 23 meter er Komatsuen stærk i højden.

Komatsu PC350LC-8 HRD Brug: Nedbrydning Motor: Komatsu SAA6D114E-3 Motorydelse 260 hk/ 194 kW Nettovægt: 48.190 kg


MT625T er en kompakt teleskoplæsser - stærk og stabil. Manitouen er under to meter høj og kan parkeres, selv hvor pladsen er trang.

Manitou MT625T Brug: Byggeri og anlæg Motorydelse: 75 hk / 54,5 kW Løftekapacitet: 2500 kg Vægt (med gafler): 4710 kg

12 • SCANNYT • maj • 2012


Seks nye maskiner til sønderjysk udlejer Del-Pin har købt en stribe Manitou-maskiner, bl.a. to små fikse MT625T. De skal sikre, at maskinudlejningsfirmaet har nye teleskoplæssere til alle formål. Direktør Christen Aagesen Kjær fra Del-Pin (tv) sammen med distriktschef Freddy Lange Nielsen fra Scantruck og udlejningsfirmaets indehaver Allan Del Pin.

Manitou MT625T er en lille effektiv teleskoplæsser, som kan sno sig på byggepladsen og andre steder, hvor pladsen er trang. Maskinudlejningsfirmaet Del-Pin A/S har anskaffet sig to af de nye Manitou-modeller, som allerede har været på deres første opgaver. Kort tid forinden blev fire andre Manitoumaskiner leveret til den sønderjyske aktør. Del-Pin har hovedkontor i Sønderborg og afdelinger i Esbjerg, Fredericia, Haderslev, Kolding, Odense, Rødekro og Vejle. - MT625T er en kompakt teleskoplæsser. Den har en god størrelse, som passer til mange formål. Den kan køre ned i en parkeringskælder og ind i en container. Og vi får kun positive tilbagemeldinger fra vores kunder, der har prøvet at leje den, fortæller direktør Christen Aagesen Kjær fra Del-Pin. Maskinen er under to meter høj og 1,82 meter bred. Motoren er flyttet fra bagenden og ud til siden. I øvrigt en 75-hestes Kubota-motor.

Maskiner i topform Manitou MT625T lever op til de nye sikkerhedskrav fra EU - EN 15000 som skal forbedre førerens sikkerhed under håndtering og kørsel med teleskoplæssere. Modellen har sikker-

hedsanordninger, som automatisk får maskinen til at stoppe, hvis den bliver overbelastet og dermed risikerer at tippe forover. Også komforten er gennemtænkt. I førerhuset er der fokus på ergonomi, sikkerhed og produktivitet. - Vores kunder stiller store krav til de maskiner, de lejer. Det er vigtigt, at det hele spiller. Maskinerne skal være i orden, siger indehaver Allan Del Pin.

Sikker håndtering Ud over de to MT625T-modeller har Del-Pin købt to Manitou knækarmslifte ATJ200. Kort tid forinden fik DelPin leveret to store Manitou teleskoplæssere MT1840A. Maskinparken udgør alene på Manitou-området 35 teleskoplæssere. - Vi sporer en svag optimisme i markedet og forventer, at vi i år lander på et lille plus, siger Allan Del Pin. - Vi fornemmer, at mange af vores kunder pga. krisen ikke tør investere i nye maskiner selv, men i stedet lejer maskiner. Vores filosofi er, at vi hele tiden skal forny os og have en opdateret og alsidig maskinpark, siger Christen Aagesen Kjær. Et kig i ordrebogen viser, at lokale håndværkere står bag de fleste opga-

ver, som typisk er mindre anlægs- og renoveringsopgaver.

Kendskab til maskinpark Som noget nyt har Del-Pin fået tilknyttet distriktschef Freddy Lange Nielsen til sig. - Vi kan godt lide at have en fast kontaktperson hos Scantruck. Det betyder, at Freddy kommer til at kende vores kunder og maskinpark og ved, hvad vi taler om, når vi ringer til ham, siger Allan Del Pin og hentyder til bl.a. indkøb af udstyr og salg af brugte maskiner. Freddy Lange Nielsen ser frem til at få et tæt samarbejde med Del-Pin. - Jo bedre kendskab jeg har til maskinpark og kundegrundlag, desto bedre kan jeg hjælpe Del-Pin. Det handler om at se mulighederne og finde løsninger, der kort fortalt sikrer, at Del-Pin’s kunder kan udføre deres opgaver let, hurtigt og sikkert, forklarer Freddy Lange Nielsen. - Vi sælger mange brugte maskiner hos Scantruck. Har vi en kunde, der fx søger en bestemt brugt model, og vi ved, at den står hos Del-Pin, køber vi den gerne. Det vil ofte resultere i, at vi således kan give en højere pris for maskinen, siger Freddy Lange Nielsen.


Monster sorteringsanlæg i aktion Produktionen er speedet gevaldigt op i grusgraven i Rom, efter at NCC har fået en 36 tons tung McCloskey S190. Sorteringsanlægget har fødekapacitet på 700 tons råstoffer i timen. Formand Per Tonsberg styrer grusgraven i Rom.

Per Tonsberg står ved siden af det store sorteringsanlæg og ser til, mens bunkerne af grus vokser i ekspresfart. Han er formand for grusgraven i Rom, som ligger udenfor Lemvig, og beskæftiger fem mand. Grusgraven tilhører NCC Roads A/S, Råstoffer. McCloskey S190 er en af de rigtig store maskiner, 36 tons vejer den med sine bælter. 150 timer har den gået i grusgraven, som også rummer tre andre ældre sorteringsanlæg. S190 er den største, grusgraven i Rom nogensinde har entreret med. 700 tons råstoffer bliver sorteret i timen - i tre størrelser, hvoraf stabilt grus 0/32 mm er den mest solgte. - Det er det dobbelte af, hvad forgængeren kunne sortere i timen, fortæller Per Tonsberg. McCloskey’en har et 1200 mm stort fødebånd, som giver et godt flow for råstofferne på hovedbåndet. En optimeret plov sikrer spredning af råstofferne på sigten, og store fangkasser reducerer spild og blokeringer. Sigten er på 6000 mm x 1524 mm og skaber høj kapacitet. - Det er en maskine med en god appetit. Den spiser mange tons grus i

14 • SCANNYT • maj • 2012

timen uden nogen problemer. Kapaciteten er stor, pointerer Per Tonsberg.

Udstyr på maskinen Det grønne sorteringsanlæg er forsynet med ekstraudstyr, bl.a. gasautomatik, som sikrer, at motoren går i tomgang, når fødekassen er tom. Arbejdslygter monteret ovenpå maskinen, så mandskabet kan arbejde i mørke. Samt en plade monteret ved fødeåbningen, som puffer store sten ud og væk fra fødekassen, således at stenene ikke ligger i vejen for maskinen, når den skal flyttes rundt i grusgraven. Sådan cirka hver anden dag skifter maskinen arbejdsplads. - Maskinen er nem at betjene og flytte rundt med. Den er forholdsvis ny, så vi har ikke de store erfaringer at dele ud af endnu, siger Per Tonsberg.

Naturlig retablering NCC ejer og driver i alt 21 grusgrave og ni søpladser – udvinder rald-sten og sand fra havbunden – i Danmark. Omkring fem millioner tons råstoffer producerer NCC om året. Største kunde er betonindustrien. Siden 1977 har der været en råstoflov, som skal sikre, at der bliver udarbejdet efterbehandlingsplaner for den

McCloskey S190 i aktion. 700 tons råstoffer kan værket sortere i timen.

enkelte grusgrav, når produktionen af råstoffer en dag løber tør. Grusgravene skal kort fortalt retableres, som de oprindeligt så ud; det kan være som en naturskøn mark eller frodig skov. - Vores største udfordring består i at finde grusgrave, få den nødvendige gravetilladelse og i samme forbindelse udarbejde plan for efterbehandling, siger Michael Brask, der er områdechef og ansvarlig for driften af råstoffer hos NCC i Jylland.


Billedt6ext

Facts om grusgrave

- Vi ønsker på ingen måde at efterlade grusgravene som store kratere i naturen. I takt med at vi udvinder råstoffer i grusgraven, retablerer vi i etaper til natur, skov- eller landbrug, tilføjer han. Fysisk sker genopretningen ved, at skråningerne bliver dækket af, og at der efterfølgende bliver kørt jord og muld på. NCC har fået flere miljøpriser for sine efterbehandlingsplaner af grusgrave.

Grusgravene stammer fra den sidste istid for ca. 12.000 år siden, da det meste af landet var dækket af en bevægelig, massiv gletscher. Den skubbede alt foran sig på sin vej og formede det landskab med bakker og dale, vi kender i dag. Ved isens bortsmeltning dannede smeltevandet landskabsformationer, hvor råstoffer som bl.a. sten og grus blev samlet. Det er den hurtige geologiske forklaring på, hvordan grusgravene opstod.

McCloskey S190 Brug: Grusgrave Soldareal: 1524 x 6100 på topdæk og 1524 x 5490 på bunddæk (afrundet = 9,3m2 og 8,4m2) Motorydelse: 125 hk / 93 kW Transportmål: Længde: 17,1 m Bredde: 2,9 m Højde: 3,4 m Vægt: 36 tons


Stærk i højden Manitou er klar til at prøve kræfter i et nyt marked for store bomlifte med en selvkørende 28-meter teleskoplift.

Scantruck er klar til at sælge en ny serie af bomlifte fra Manitou. I første omgang drejer det sig om modellerne 260 TJ+ og 280 TJ. Sidstnævnte er en 28 meter selvkørende bomlift med et helt nyt bomdesign. - Sammenlignet med andre selvkørende teleskoplifte, kan den nye bomlift komme meget tæt på bygningen. Det kan lade sig gøre, fordi bomkonstruktionen er tredelt. Nederst er en hovedarm, hvorpå stickbommen sidder. Øverst på stickbommen kommer det sidste led, jib’en, som er helt unik, da den er udstyret med et teleskopudskud, fortæller produktchef Claus Bjerregaard.

Manitous nye 28-meter teleskoplift 280 TJ giver adgang til arbejdsopgaver i højden – også hvor det kniber med pladsen.

Med den nye teleskoplift kan byggefirmaet således holde tæt ved ejendommen og får derved en optimal udnyttelse af maskinens arbejdsområde. - Den kan arbejde i højden selv midt i en bykerne, hvor pladsen er trang, siger Claus Bjerregaard. Med den nye serie af bomlifte bevæger Manitou sig ind i et nyt marked for store teleskoplifte. Målgruppen er entreprenører, byggefirmaer og udlejningsbranchen.

skinen står stabilt. Som alle terrængående lifte fra Manitou er også denne model firhjulstrukket og firhjulsstyret med differentialespærring på bagaksel.

Terrænkørende bomlift

Styring af liften er den samme som i den populære ATJ-serie med kontinuerlig rotation. Derudover er den forsynet med automatisk horisontal og vertikal løft.

Manitous bomlift 280 TJ er dieseldrevet med en 4 cyl. Kubota motor, som er ekstrem lydsvag og brændstofbesparende. Den er udstyret med pendulaksel, der sikrer flydende bagaksel, således at alle hjul fx i ujævnt terræn altid er i kontakt med underlaget. Når bommen løftes, låses akslen, så ma-

16 • SCANNYT • maj • 2012

Bomliften er udstyret med en stor mandskabskurv med målene: 2,30 m x 0,90 m

- Teleskopliften har en bemærkelsesværdig stor kapacitet på 350 kg, kun en lille del af arbejdsområdet må nøjes med 240 kg. Alt i alt er det en effektiv bomlift, som vi har store forventninger til, fastslår Claus Bjerregaard.

Manitou bomlift 280 TJ Længde/højde: 11,35 m – 2,75 m Transportlængde/-højde: 8,04 m – 3,12 m Arbejdshøjde: 27,78 m Udlæg: 21,45 m Vægt: 16.600 kg


Vi skal passe på vores medarbejdere BJK Byg har fået en ny 18 meter teleskoplæsser, som kan anvendes allround. Firmaet lægger også stor vægt på maskinens høje sikkerhedsniveau.

Totalentreprenøren BJK Byg A/S i Dronningelund var den første af Scantrucks kunder, som fik leveret den nye faceliftede teleskoplæsser, Manitou MT1840A. Nu huserer den røde maskine i det nordjyske, hvor den bliver anvendt til en masse forskellige bygge- og renoveringsopgaver. Teleskoplæsseren bliver brugt til alt lige fra materialehejs, mandskabskurv for reparationsarbejder til læssemaskine og truck på byggepladser og lagerplads. - Det er en allround-maskine, som vi kan bruge til det hele, fortæller indehaver Børge Juul Kristensen, der har haft Manitou-maskiner de sidste 25 år. - Efter vores mening er Manitou det bedste mærke på markedet. Ingen andre teleskoplæssere kommer op på siden af Manitou. Og så betyder det også meget for os, at Scantruck yder en god service, tilføjer entreprenøren. I handlen indgik en brugt maskine – i øvrigt forgængeren til MT1840A – 18 meter teleskoplæsseren fra Privilegeserien.

Kursus i betjening Siden leveringen i efteråret har den nye teleskoplæsser konstant været på opgaver ude hos kunder. Men denne dag i februar holder den på gårdspladsen. 15 af firmaets folk er samlet for at få et lille kursus i at køre og betjene teleskoplæsseren – også med fjernbetjening. Kursusleder er servicemontør Per Klitgaard fra Scantruck. Han forklarer på en letforståelig måde, hvordan maskinen arbejder, og hvordan medarbejderne bedst muligt

Formand Jan Andersen (tv) fra BJK Byg sammen med de tre familiemedlemmer; Martin, Frederik og stifteren Børge Juul Kristensen.

udnytter maskinens utallige egenskaber. Fokus er rettet mod maskinens sikkerhed. Medarbejderne lytter, og én af dem byder ind med et spørgsmål: Hvor meget kan den løfte? - 4000 kg inde ved gaflerne. Hvis I bruger udskud, kan I se på tabellen inde i førerkabinen, hvor meget den kan løfte. I kan ikke gøre noget forkert. Løfter den mere end den må, slår maskinen fra, og alarmen går i gang, svarer Per Klitgaard.

Hurtigere bomhastighed Børge Juul Kristensens søn Martin har sat sig op i førerkabinen. Han er vant til at køre teleskoplæsseren. - Den største fordel ved den nye maskine i forhold til den gamle er, at udskuddene kører hurtigere ud, og at den har en højere løftekapacitet, vurderer Martin Juul Kristensen.

Manitou MT1840A Brug: Anlæg og byggeri Motor: Perkins 1104D-44TA 101 hk/74,5 kw Løftehøjde: 18 m Løftekapacitet: 4000 kg Teleskoplæsseren er udstyret med en ny bom, en kædebom, som i forhold til forgængeren øger bomhastigheden til næsten det dobbelte. Derudover sikrer bomteknikken, at bommen bliver forlænget synkront uden ”chok”. Med indbygget softstop kører bommen i yderste eller inderste position uden hårde opbremsninger. Andre fordele er, at maskinen er støjsvag, og at den bruger væsentlig mindre brændstof end forgængeren. - Sikkerheden skal være i top. Derfor holder vi os til nye teleskoplæssere. Arbejdsmiljø er et emne, som alle i firmaet interesserer sig mere og mere for, siger Martin Juul Kristensen. Børge Juul Kristensen følger op: - Vi skal passe på vores medarbejdere. Det er vores råvarer, så tingene skal bare være i orden.


Komatsu skovler sojaskrå DLG har udskiftet sine Volvo gummigede til Komatsus på bulkterminalen på Aarhus Havn. Herfra bliver 200-300 lastbiler læsset om dagen med råvarer bl.a. til landbrug og foderstoffabrikker.

Fremover er det Komatsu, som kører rundt på Nordens største bulkterminal og sørger for, at lastbilerne bliver læsset med råvarer i en fart. Bulkterminalen, som ejes af DLG, beskæftiger 15 mand, og tager imod godt 1 million tons råvarer om året. 85 procent er sojaskrå, som bliver sejlet til Danmark fra Brasilien og Argentina. Andre råvarer er roepiller, solsikkeskrå og rapsskrå. Sojaskråene bliver fragtet i såkaldte Panamax-skibe, der er dimensionerede, så de lige netop kan passere Panamakanalens sluser. På Østhavnen i Aarhus bliver råvarerne via et fuldautomatisk system med 3,5 km transportbånd losset over i tre store lagerhaller med plads til i alt 65.000 tons. Og det er her, maskin-

førerne kører i fast rutefart mellem bjergene af sojaskrå og lastbilerne, der simpelthen ruller ind i den store, støvede lagerhal. To store Komatsu gummigede WA480 – hver med en skovlkapacitet på 10 kubikmeter (svarende til otte tons sojaskrå) – fylder lastbilerne op i en fart, hvorefter lastbilerne kører ud igennem porten i den anden ende af lagerhallen. Således sørger Komatsu for, at 200300 lastbiler hver dag forsyner danske svinebesætninger og foderstoffabrikker med råvarer.

Seks maskiner til DLG Komatsu er ny aktør på bulkterminalen og erstatter Volvo. Ud over de to nye Komatsu WA480 har DLG også

Komatsu er ny aktør på DLG’s bulkterminal, hvor der bliver håndteret sojaskrå i den store skala.

18 • SCANNYT • maj • 2012

købt en Komatsu WA430. Yderligere tre Komatsu-maskiner bliver leveret til DLG senere på året. Om skiftet fra Volvo til Komatsu forklarer maskinansvarlig hos DLG, Mads Peter Madsen: - Vi har fået et attraktivt pakketilbud fra Scantruck. Vi har behov for gummigede med stor kapacitet, lavt brændstofforbrug og høj driftssikkerhed, og de behov efterlever de nye Komatsuer. Maskinerne fungerer, og vi er tilfredse, siger Mads Peter Madsen. Især de to store gummigede får lov at arbejde. 16 timer i døgnet kører de.


Kort om DLG-koncernen DLG-koncernen er et af Europas største landbrugsselskaber og omsatte i 2010 for knap 40 milliarder kroner. Selskabet ejes af ca. 28.000 danske landmænd, som bl.a. får leveret foderstoffer, herunder sojaskrå. Selv har DLG en vognpark på 125 lastbiler.

Komatsu WA480LC-6 læssemaskine Brug: Industri, landbrug Motor: Komatsu SAA6D125E-5 Motorydelse: 300 hk/224 kW Nettovægt: 25.000 kg Skovlkapacitet: 10 m3

Produktchef Anker B. Lemvig (tv) fra Scantruck på bulkterminalen sammen med maskinansvarlig Mads Peter Madsen og driftsleder Karl Skovsbøl fra DLG.

Trafikken er tæt i de store lagerhaller, hvor 200-300 lastbiler daglig henter sojaskrå.


Pletskud fra Scantrucks brugtcenter...

Deutz Agrokid, årg. 2008, 448t Intern nr. 64097

New Holland W80TC, årg. 2007, 3549t Intern nr. 64210

Case 721F, årg. 2011 Intern nr. 63739

Komatsu PC340LC-7, årg. 2005, 6395t Intern nr. 64172

New Holland LB115 CP, årg. 2001, 5432 Intern nr. 64083

Manitou MT1740SLT - S3E2 Ultra, årg. 2005, 2749t Intern nr. 63238

Manitou MRT2150P, årg. 2007, 1143t Intern nr. 63972

Manitou MT932 SBE2, årg.2006, 4260t Intern nr. 64112

www.fs2.dk

Yanmar Vio75, årg. 2005, 5727t Intern nr. 64066

Kom og prøv disse eller nogle af de andre godt 300 spændende brugte maskiner vi har på lager. Se dem på vores hjemmeside eller på mobilsiden ved at scanne koden:

Katkjærvej 5, DK-7800 Skive . Metalgangen 1-3, DK-2690 Karlslunde . Tlf. +45 96 147 147, info@scantruck.dk, www.scantruck.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.