Eleverne lider under konstant vurdering

KRONIKKEN

Kronikken i fagbladet Folkeskolen er som regel skrevet pa redaktionens opfordring. Hvis du gerne vil skrive en kronik, beder vi dig sende en synopsis pa cirka ti linjer med kronikkens hovedpointe og hovedargumentation. Skriv til folkeskolen@folkeskolen.dk og angiv kronik i emnefeltet.

Illustration: Adrià Fruitós

Vi lever i et vurderingssamfund, og i norsk skole spiller "vurdering for læring", hvor eleven løbende får feedback for at styrke læringen, en vigtig rolle. Men vurdering for læring er i modstrid med et holistisk læringssyn.

I norsk skole har vurdering for læring en tydelig positiv position. Vurdering for læring er nedfældet i forskriften til den norske skolelov. Politisk har vurdering for læring været et satsningsområde i skolen (Utdanningsdirektoratet, 2021). Målet synes at være at lære elever, at alt og alle skal vurderes til enhver tid. Allerede i børnehaveklassen skal elever vurdere hverdagen med smileyer (Nordahl et al., 2021), og det videnskabelige blik handler om at gøre vurderingerne mere omfattende og mere systematiske for at styrke læringen (Æsøy, 2017).

Vurdering for læring forudsætter en progressiv læringsproces. Eleverne skal udfylde videns- og dygtighedshuller ud fra på forhånd fastlagte kriterier. Den uformede elev skal formes af løbende og systematiske tilbagemeldinger udefra, fra sig selv og fra andre elever. Min tese er, at vurdering for læring medfører etiske og sociale problemer for individet, skolen og samfundet.

BAGSIDEN AF VURDERING FOR LÆRING

Konstant at blive vurderet har både en modellerende, en følelsesmæssig, en holdningsskabende, en social og en læringsforbedrende effekt. Den tilsigtede effekt er at forbedre læringen. Men den, der bliver vurderet, er lige så optaget af at tilpasse sig det, han/hun tror, den anden ønsker at høre og se (Sivenbring, 2016). Konsekvensen er, at børn bliver strateger i læringsarbejdet.

Glæden over at have fundet sandheden eller at kunne noget smuldrer i et stadig større fokus på at tilpasse sig læreren og processen med at lære at lære.

Modellering vil sige, at det, barnet lærer af at blive vurderet, er at vurdere sig selv og andre. For nylig havde jeg besøg af en skoleelev, som udnyttede samtalen ved middagsbordet til at give stjerner og vurderinger af de andre ved bordet. Elever kan opleve lærerens tilbagemeldinger som teknikker, der gør læreren i stand til at bestemme over eller ligefrem manipulere dem. Det gør det muligt for børn at tage lignende teknikker i brug til at styre eller gøre sig til dommer over andre. Hovedpointen er, at mennesker lærer mere af det, andre gør, end af det, de andre siger og beder om.

Følelsesmæssigt udvikler børn et behov for at få ydre bekræftelse. De ser ud til at miste interessen for at lære, uanset om de får en overvægt af positive eller negative vurderinger (Dweck, 1999). Tilværelsens sociale funktion bliver at opnå andre menneskers opmærksomhed og tilbagemelding. På den måde virker vurderingsarbejdet i symbiose med sociale platforme som Facebook, Instagram, Snapchat, TikTok og så videre.

Vurdering for læring kan dog også give børn en følelse af aldrig at være gode nok. Du vil altid vide, at du kan blive klogere, sødere, smukkere og dygtigere set i lyset af ideelle målestokke eller vurderingskriterier. Følelsen af at blive vurderet kan ende i skolevægring. Dette er ikke undersøgt, men Borchman og Madsen (2022) antyder det i fortællinger om elever, som frygter præsentationer foran klassen. De andre elever er

Knut ikke længere klassekammerater, men "læringspartnere" og "bedømmere"

I et samfundsperspektiv er vurdering for læring med til at reducere den menneskelige eksistens til det, som kan måles og kontrolleres. Dette kan skabe en udmattende hybrisindstilling til livet. Vurdering gør os fremmede og ufri i forhold til sådan, som tingene er, og vi udvikler krav til os selv og andre om altid at forbedre. Vi har udviklet en aggressiv relation til os selv og omverdenen (Rosa, 2021). Målet bliver at kontrollere, optimere og perfektionere os – og dermed mindskes vores resonans med omverdenen. Systematisk vurdering og tætning af videnshuller udvikler et vurderingsregime, som er en uholdbar tilstand for alle i et sådant samfund.

Alternativet er et klasserum med læringsflow og sameksistens. Læringsflow (Csikszentmihalyis, 1975), eller læringsglemsel. (Tanggaard, 2018), vil sige at lære i en tilstand, hvor den lærende ikke tænker over, hvordan han/hun lærer, eller på anden måde vurderer eller overvåger egen læring. Læringen bliver en autotelisk (som bærer målet i sig selv, redaktionen), vurderingsfri oplevelse. Både børn og voksne kan føle glæden ved at være i læringssituationer og aktiviteter, hvor de føler sig fri for vurdering. Dette er noget, vi kan se i kunstneriske udfoldelser og i idræt, og det er fortsat til stede i skolen dér, hvor vurderingsregimet ikke styrer.

Læring, som er fri for vurdering, er legende i sin kerne. I leg er vi os selv, og vi bliver i lille grad vurderet eller vurderer andre. Hvis der opstår vurderinger af mennesker i legen, vil glæden ved at lege smuldre. Ønsket om at undgå vurdering eller dom har mange udtryk. Nogle siger, at de vil være sig selv uanset, mens andre siger, at de er ligeglade med, hvad andre måtte mene. Meget tyder på, at mennesket er gladere for at vurdere andre end selv at blive vurderet. Moralen bliver at gøre mod andre, hvad du ikke ønsker, at andre skal gøre mod dig.

Læringsflow kan forklares ud fra kognitiv forskning som at lægge vægt på elevernes naturlige modning og vækstproces. Læreren skal tilrettelægge undervisningen sådan, at eleven får aktiveret hele sig. Mennesket er en syntese af tænkning, etik, følelser og motorik. Mennesket bliver bedre til at læse af at synge, dygtigere til geometri af at gøre rent og udvikler sin moral ved at regne med brøker. Det handler om at tænde gnister i hele barnets kognitive kapacitet. Det vil føre læringen nærmere til en legende aktivitetet og legende aktivitet tættere på læringen.

Vi lever i dag i et vurderingssamfund, hvor alt skal forbedres. Skolens vurderingsregime er en del af denne tænkning. Skal vi lykkes med at reducere brugen af vurdering i samfundet, er det afgørende, at toppen indstiller brugen af vurdering for læring som en systematisk metode, der skal gennemsyre al undervisning og alle fag. Elever har brug for at føle sig set og taget alvorligt, ikke som formbare lerklumper, men som mennesker, og læreren bør være mere gartner end dommer og tandlæge.

Læringsoplevelser bør indeholde et frirum, hvor vurderingsregimet ikke trænger ind, og hvor mennesker kan sænke skuldrene og være i læring. Det betyder ikke, at voksne skal holde op med at bryde ind og styre eller retlede, når der er behov, men det skal kun være, når det er presserende, ikke som systematisk metode. De voksne skal være både fraværende, organiserende, overvågende, forventende, inspirerende og interagerende. Men alt til sin tid, og hvornår der er behov for hvad, er det kun muligt at vide, når man står i situationen og har et reelt handlingsrum. For selv små tilbagemeldinger kan forandre et menneskes liv.

Målet er at løfte blikket og få et helhedssyn på mennesker og læring. Vi bør derfor holde op med systematisk at bruge vurdering for læring i skolen, så længe vi ikke kender de etiske og samfundsmæssige konsekvenser af denne praksis.

Knut Ove Æsøy er lektor i pædagogisk filosofi ved læreruddannelsen i Oslo. En længere udgave af denne artikel har tidligere været bragt i det norske tidsskrift Bedre Skole.

Læsning behøver ikke at være koncentreret, for at man lærer noget. Sådan lyder en opløftende nyhed til de lærerstuderende, der har svært ved at holde næsen i bøgerne. Malene Jensen, der er lektor på professionshøjskolen Absalon, har i sin ph.d. undersøgt lærerstuderendes læsevaner, og hun oplever, at “der hersker en norm om, at det er mest fordelagtigt at læse koncentreret, uafbrudt og indadvendt”. Men ikke alle læser ens. Observationerne peger ifølge hende på, at læserne bruger de afbræk, hvor de henter vand, kigger ud ad vinduet eller dimser med en kuglepen, som temposkift, der er med til, at læsningen samlet set er fokuseret og koncentre- ret, forklarer forskeren. Undersøgelsen af, hvordan studerende læser fagtekster, er vigtig, fordi det måske kan forklare, hvorfor 13 procent forlader læreruddannelsen efter det første år, mener Malene Jensen. ”Min antagelse er, at når de studerende begrunder frafaldet med det faglige niveau, kan det skyldes læsningen”, siger hun og tilføjer: ”Jeg håber, at undersøgelsen kan bidrage med nogle forståelser af læsning og udfordringer med læsning, som på længere sigt kan være med til at få en betydning for, at de studerende i højere grad kan overkomme de læseudfordringer, de møder”. folkeskolen.dk/ lærerstuderende

Er dansk ikke dit modersmål, kan det være svært at deltage i timerne på lige fod med de andre. Men dét er der råd for, fortæller lektor og forfatter Helene Thise, der underviser lærere i translanguaging på Københavns Professionshøjskole. ”Det er en ret krævende opgave først at forstå et spørgsmål på et andet sprog og derefter at tænke over svaret og så formulere det igen på et fremmedsprog", forklarer hun. Hvis man giver eleverne en lille tænkepause, efter at man har stillet et spørgsmål, hvor man lader eleverne tale og skrive på deres stærkeste sprog, før de gør det på dansk, giver man dem bedre deltagelsesmuligheder, forklarer hun. Læs Helene Thises enkle tips til inddragelse på folkeskolen.dk.

IT Må man hænge gamle klassebilleder op på skolen eller filme lærerne i online- undervisning? Må man dele billeder af eleverne på Aula uden samtykke? Eller på Facebook? Reglerne i EU's databeskyttelsesforordning (GDPR) er mildest talt ikke lette at finde rundt i. Derfor har Datatilsynet nu udarbejdet en tjekliste, der skal gøre det lettere for skolerne at overholde persondatalovgivningen. Samtidig har tilsynet udgivet en podcast, hvor en kontorchef forklarer, hvorfor Datatilsynet opfordrer til en løbende dialog med skole og hjem om deling af billeder samt til at bruge et andet grundlag end forældresamtykke, når der skal deles billeder af elever på Aula.

Madkundskabslærere kede af afgangsprøve

MADKUNDSKAB Lokalet var fyldt med kreativitet, talent og madglæde, da folkeskolen.dk besøgte to madkundskabslærere på Bakkegårdsskolen i Gentofte, hvor 32 elever er til eksamen. En elev har et imponerende talent for madlavning, men kunne ikke få topkarakter til stor frustration for lærerne. “Det er simpelthen skideærgerligt”, sagde madkundskabslærer Steven Camphausen. Han mener, at eksamensbe- kendtgørelsen favoriserer de boglige elever. “Det betyder jo, at hvis de kan lave en perfekt tilsmagt mayonnaise, men ikke kan forklare kemien bag, så går det ikke. Jeg synes, man skyder sig selv i foden ved at lægge det teoretiske niveau så højt, at man kvæler deres madglæde”. folkeskolen.dk/ madkundskab