1 minute read

SPOT

I biografen i klasseværelset

Biograferne er lukket, men i stedet kan du og din klasse se spillefilm fra Det Danske Filminstituts skolebioordning på Filmcentralen. En række film fra tidligere sæsoner af "Med Skolen i Biografen" er nu tilgængelige online, og der er gratis undervisningsmateriale til alle filmene. En af filmene er nyklassikeren "Billy Elliot" til 4.-7. klasse. Du kan finde filmen til lige præcis din undervisning ved blandt andet at søge på klassetrin, fag og emner.

Se udvalget af film på: filmcentralen.dk/grundskolen

Digital udstilling: feminin fysik

Mange piger i Danmark tror ikke, at de er gode til fysik. Inden de overhovedet er trådt ind i fysiklokalet, forventer de, at drengene vil være meget bedre end dem. Omvendt går drengene ind i fysiklokalet med en langt større tiltro til egne evner. Hvor kommer den tankegang fra, og hvordan får vi bugt med den? Det ser den nye digitale udstilling på skolehistorie.au.dk nærmere på.

Gennem gamle kilder og billeder, skolepolitik, lovgivning, forskning og i interview med forskere, der arbejder med området, dykker udstillingen ”Et kønt fag” ned i fysikfagets historie.

Se udstillingen på skolehistorie.au.dk/digitaleudstillinger/et-koent-fag

Matematik – Er vi snart i mål?

Den 17. marts 2021 – Helnan Marselis Hotel, Aarhus C

- Talenter – de skjulte og de synlige - Troels Wesenberg Kjær - Regnestrategier og elevers udvikling - Pernille Bødtker Sunde - Læsebånd og regnehistorier - Rikke Petersen - Grafisk facilitering i matematik - Winnie Skiveren - Modellering i matematik – Nick Hougaard - Opsamling og perspektiver - Mikael Skånstrøm

Arrangør: Hanne Due Bak, UCN CFU, hdb@ucn.dk - Ole Haubo Christensen, VIA CFU, oleh@via.dk

Læs mere og tilmeld dig på

viacfu.dk/mateva

Nu kan udskolingselever dyrke havet

Foto: Pressefoto

Ni formidlingsinstitutioner fra hele Danmark har udviklet et undervisningsprogram om dyrkning af havet. Det nye undervisningsprogram er et tværfagligt naturvidenskabeligt forløb, hvor målet er at undervise udskolingselever i, hvordan marine afgrøder som muslinger, østers og tang kan bidrage positivt til tre af tidens store kriser: fødevarekrisen, biodiversitetskrisen og klimakrisen. Undervisningsprogrammet hedder ”Haven i havet”, og der er åbent for tilmelding.

Læs mere på: havhøst.dk/ haven-i-havet/

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler