mønsterbrud
07
Hjemme i København har jeg venner der ryger en del hash. Det er ikke noget for mig, men jeg er bange for, at jeg havde siddet på Christiana og røget nu, hvis ikke jeg var kommet på efterskole.
bonus
Kommuner sparer penge Mens det rask væk koster 55.000 kr. eller mere om måneden for en kommune at sende en ung på et opholdssted, så er det langt billigere at bruge efterskolerne. Selvom Københavns Kommune i projekt Mønsterbrud på efterskoler betaler ekstra støttetimer til efterskolen, er det en billig løsning. Et konkret eksempel viser, at kommunen betaler forældrenes egenbetaling på godt 43.000 kr. Hertil betaler kommunen godt 16.000 til lommepenge og 16.000 kr. til rejsepenge for en elev, der går på efterskole i Jylland. Kommunen giver oven i tre støttetimer til en efterskolelærer om ugen. Dette beløber sig på et skoleår til godt 36.000 kr.
Kærestesorger og hjemvé De første måneder på efterskolen var hårde. Christoffer havde en kæreste i København, som han savnede og der var langt hjem til venner og den del af familien, som han stadig så en del til. Det var svært at undvære søsteren og onklens familie. Flere gange var Christoffer tæt på at afbryde opholdet, men støtte fra den efterskolelærer, der er knyttet på som mentor, og samtaler med kommunens kontaktperson gjorde udslaget. Han blev på skolen. Vendepunktet kom umiddelbart efter efterårsferien. Christoffer var ikke længere sammen med kæresten i København, og han var nærmest en helt ny dreng, da kom tilbage til efterskolen efter en weekend i hovedstaden. Han havde taget en beslutning om at nu gik han på efterskole. Fra den dag havde han overskud til at være efterskoleelev. »Jeg havde meget svært ved at vænne mig til at være sammen med så mange unge
hele tiden og led af hjemve. Det var hårdt. Samtidig havde jeg mange rygsmerter og måtte flere gange til undersøgelser på sygehuset. Det betød også, at jeg slet ikke måtte spille fodbold i flere måneder. Det var jo ellers, hvad jeg havde set frem til,« fortæller Christoffer. Som kompensation for fodboldtræningen brugte han i stedet en del timer i styrketræningslokalet, og resultatet titter fint frem under de korte ærmer i t-shirten. Faste rammer På efterskolen blev Christoffer mødt af rammer, der var helt anderledes end dem han levede under som en dreng uden familie. »Dagsrytmen er meget fast. Vi står op lidt i syv hver morgen og har timer indtil klokken 18. Det kan være kedeligt. Det er sket, at jeg sov over mig en enkelt gang. Det betød at jeg fik en ekstra tjans,« siger Christoffer og henviser til den dag, hvor han skulle gøre rent under madrasser i skolens springgrav. Et støvet job, han ikke ligefrem vil gøre sig umage for at påtage sig igen. Han hæfter sig ved de gode relationer til både nye venner og lærerne. »Men jeg ved ikke hvor meget, jeg kommer til at se kammeraterne igen, for rigtig mange bor jo i Jylland, så det bliver lidt svært, når jeg flytter tilbage til København.« Lærerne har Christoffer følt sig tæt knyttet til, og det har været medvirkende til, at han nu igen fokuserer på skolearbejdet. »I begyndelsen tænkte jeg bare, at jeg gerne ville have ro på det hele. Men nu tænker jeg også, at uddannelse er vigtig. Næste år tager jeg 10. klasse på en folkeskole og om jeg så skal i gymnasiet må jeg se til den tid. På en måde tager jeg et år ad gangen.« Men militæret trækker også. »Der er mange uddannelsesmuligheder inden for militæret, men selv der vil det være godt med en gymnasieuddannelse først, hvis jeg er egnet,« siger Christoffer Kier Chodklay. Og viser dermed, at han igen har kræfter til at tænke på fremtiden.
efterskolen · no. 15 · maj 2012
Kommunens samlede regning bliver således i alt 112.000 kr. for et helt år. Eller omkring en femtedel af udgiften til et opholdssted i samme periode. Det vil naturligvis være en konkret vurdering i hvert tilfælde, hvilket tilbud den unge har mest brug for.
hjemmefra. En oplevelse flere af hans venner fra thailandske familier også har oplevet, når de kommer op i puberten, fortæller han. »Jeg boede så i stedet hos min søster, men havde ikke overskud til at gå i skole. Jeg vendte om på nat og dag. Var vågen hele natten og var ofte sammen med vennerne, så film eller spillede computerspil. Om dagen var jeg for træt til at gå i skole og lå i stedet og sov. Andre gange gik jeg i skole uden at have sovet om natten,« fortæller Christoffer. I dag er han ikke i tvivl om, at tilbuddet om en plads på efterskolen kom på det rigtige tidspunkt, selvom han flere gange har været ved at afbryde opholdet. »Hjemme i København har jeg venner der ryger en del hash. Det er ikke noget for mig, men jeg er bange for, at jeg havde siddet på Christiana og røget nu, hvis ikke jeg var kommet i gang på efterskolen,« lyder den nøgterne konstatering fra den 17-årige københavnerdreng, som har mødt et helt andet miljø med faste rammer på den jyske efterskole.