BIOMASSE
jord
Foto: Colourbox
» LANDBRUGET KAN med en konstant fødevareproduktion og øget biomasseproduktion ligesom industrien bryde sammenhængen mellem øget produktivitet og miljøbelastning.
Resultaterne er offentliggjort (Gylling et al. 2012) og viser en række muligheder for at omlægge dansk land- og skovbrug til en fremtid med behov for en høj fødevareproduktion, samtidig med at vi skal passe bedre på miljø og natur og bruge mere biomasse. Det skal understreges, at der er tale om en vision. Men resultaterne af analysen viser, at det med den viden og teknologi, vi har i dag, rent faktisk kan lade sig gøre at producere mere biomasse uden at reducere produktionen af fødevarer. Mængden af biomasse, der kan produceres ekstra, ligger for nogle af scenarierne i størrelsesordenen otte-ti millioner tons svarende til ca. 20 procent af det danske energiforbrug. Et mere smart landbrug Vores kornafgrøder kan med det samme udbytte af kerner lave mere halm uden ekstra input, blot vi på almindelig vis forædler herfor. Afgrødernes vækstsæson strækker sig fra april til oktober, men kornet udnytter ikke solens stråler fra midt i juli til oktober. Ved brug af efterafgrøder,
mellemafgrøder og flerårige afgrøder kan en større del af vækstsæsonen udnyttes. Det giver højere produktion og er godt for miljøet, fordi det bl.a. er jord uden voksende afgrøder, der giver udvaskning af næringsstoffer. Derudover er der arealer, som af hensyn til nitratudvaskningen vil skulle omlægges fra korn til flerårige afgrøder. Det er derfor muligt at øge biomasseproduktionen og reducere nitratudvaskningen med op til 15 procent blot ved at gøre vores landbrug mere smart! Landbruget kan med en konstant fødevareproduktion og øget biomasseproduktion ligesom industrien bryde sammenhængen mellem øget produktivitet og miljøbelastning. Vi påstår ikke at have fundet de rigtige løsninger på udfordringerne, men peger på en række muligheder der tænker på tværs af fødevarer, energi, materialer og miljø for på den måde at få mere ud af vores knappe ressourcer. For eksempel viser miljøscenariet, at udnyttelsen af dansk biomasse kan tredobles og samtidig reducere udledningen af kvælstof med ca. med ca. 23.000 tons
om året. Det er så meget, at det alene vil kunne udgøre Danmarks manglende målopfyldelse af Vandrammedirektivet. Ekstra udslip af drivhusgasser Der rapporteres fra tid til anden om, at biobrændsler forårsager et ekstra udslip af drivhusgasser som følge af selve dyrkningen af biomassen. Udslippet af drivhusgasser tilskrives den ændrede areal-anvendelse, og effekten kan være ganske marginal eller betydelig. Der skelnes i praksis mellem direkte og indirekte effekter. Den direkte effekt af ændret arealanvendelse kan umiddelbart måles. Konverteres et areal fra f.eks. skov til marker eller ændres udnyttelsen af en skov fra ekstensiv til intensiv, vil der umiddelbart ske et udslip af CO2 ved omsætning af organisk materiale. Dette er også kendt som carbon debt eller kulstofgæld og betyder i praksis for bioenergi, at CO2-udledningen først reduceres, når gælden er betalt tilbage ved produktion af bioenergi og fortrængning af fossil energi. Konverteringen af tropiske tørvemoser til oliepalmer er det absolut
GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013 ∙ 17