Fønix #15

L

DE S ÆS OM TØRS DAG TE E 2015

FÅ STYR PÅ

ØMBORGENS HISTORIE

30 UNGE KATOLIKKER

VIL HJÆLPE I CAMBODJA

FÅ OPSKRIFTER PÅ

COOL DRIKKE TIL EN HOT SOMMER

TEMA:

FÆLLESSKAB - med Gud, venner og Kirke #15 JUNI

Udgives af

DANMARKS UNGE KATOLIKKER

LEDER Hvor vigtigt er fællesskabet for vores tro?

Fællesskabet har altid været en vigtig del af min tro, og da vi til sidste redaktionsmøde besluttede os for, at dette blad skulle handle om fællesskabet med Gud, venner og Kirke, kom jeg til at tænke på hvilken rolle, fællesskabet har spillet for min tro gennem mit liv.

Da jeg var yngre kom jeg meget på Øm, og de venner og bekendtskaber, jeg fik på sommerlejre og andre arrangementer, kom hurtigt til at spille en altafgørende rolle for min tro. Der var bare noget helt specielt ved aftenbønnerne, hvor vi alle samledes og fik lov til at give slip på det, vi havde på hjerte. Den følelse af at være samlet med en masse mennesker, som både var mine gode venner, og samtidig delte noget så fundamentalt som troen med mig, var helt overvældende.

Så meget, at jeg til tider havde svært ved at mærke Gud, når jeg var alene. Jeg har efterhånden lært at balancere mellem troen alene og troen i fællesskabet, men synes stadig, at det er nemmere, og at det virker større, når jeg kan mærke Gud sammen med andre.

I dette blad vil vi gerne præsentere forskellige vinkler på fællesskabet, og hvilken betydning det har haft. Læs blandt andet Nik Bredholts spændende artikel om netop dette emne.

God fornøjelse med Fønix #15!

Sasha Gabrielle de Oliveira Redaktør

FØNIX 15/JUNI 2015 Fønix er et katolsk ungdomsblad, som

UDGIVER:

REDAKTION:

udkommer fire gange årligt i 1400 eksem-

Danmarks Unge Katolikker

Sasha Gabrielle de Oliveira (Redaktør)

plarer. Fønix udsendes gratis til alle DUK’s

Sankt Kjelds Gade 3

Nicklas Sørensen (Layouter)

medlemmer over 14 år.

2100 København Ø

Johanna Clausen Koerner

E-mail: duk@duk.dk

Kathrine Jørgensen

Abonnement kr. 100 årligt. Goodwill

Tlf: 39 20 20 79

Christa Lange Baerentsen

abonnement kr. 300 årligt. Meninger

www.duk.dk

Ramesh Premarajah (Fotograf)

fremsat i bladet kan ikke tages til indtægt

2

Tak til Niklas Rendboe for korrekturlæsning

for DUK, bispedømmet eller Den Katolske

Giro: 9 08 32 94

Kirke. Enhver ytring står for forfatterens

ISSN 0906-107x

KONTAKT TIL REDAKTIONEN:

egen regning.

Tryk: WERKs Grafiske Hus A/S

foenix@duk.dk

INDHOLD 4

NYHEDER

6

FÆLLESSKAB MED GUD, VENNER & KIRKEN

10

DSD 2015

12

VIETNAMESISK TEAMS CAMBODJAPROJEKT

14

COOL DRIKKE TIL EN HOT SOMMER

16

KREA-TIVITET

18

KLUMMEN: ET SAMLET FÆLLESSKAB

20

ØMBORGENS HISTORIE

Pavetweets, kirkeskat og seneste nyt fra Den katolske Kirke i Danmark og udlandet!

I denne spændende artikel, kan du læse om Nik Bredholts forhold til Kirken og hans oplevelser i både Caritas og forskellige dele af verden.

18

Overvejer du at tage med på De Største Dage 2015?

Så kan du i denne artikel, få et indblik i hvilke tanker planlægningsgruppen har gjort sig, og hvad du kan forvente på DSD’15!

Til sommer rejser 30 frivillige unge katolikker til Cambodja for at gøre en forskel for lokalbefolkningen.

Læs mere om Vietnamesisk Teams fantastiske initiativ!

Sommeren er lige om hjørnet, og i denne guide kan du få opskrifter på de lækreste sommerdrikke.

10

“Dette arrangement er anderledes end de andre DSD’er, men målet er det samme...”

Tag et smut med ind i Malenes kreative verden og få inspiration til dit næste projekt!

Marcus Løvland reflekterer over dette blads tema, nemlig fælleskab med Gud, venner og Kirke.

Få historien om Ømborgen fortalt af Ole le Févre, som selv var til stede, da den blev bygget!

FÅ NIK BREDHOLTS OPLEVELSE AF FÆLLESSKAB MED GUD, VENNER & KIRKE

6 20

”Det, der har betydet meget for Øm, og de mennesker, der er kommet her, er ikke hvornår tingene er sket, men hvad der skete, og at det skete.”

3

NYHEDER

PAVELIG BEKENDTGØRELSE OM BARMHJERTIGHEDENS ÅR Pave Frans anførte lørdag d. 11. april vesperen op til Guds Barmhjertigheds søndag, hvor den pavelige bekendtgørelse ’Misericordiae Vultus’ om Barmhjertighedens år blev forkyndt.

I dokumentet skriver paven, at det ekstraordinære år er tilegnet den barmhjertighed,

som Gud evindelig viser os alle, og som vi skal vidne om i vor hverdag. Året bliver indledt d. 8. december i år (dagen for Jomfru Marias undfangelse) ved åbningen af den hellige dør i Peterskirken, og det slutter d. 20. november 2016 på kirkeårets sidste søndag – festen for Jesus Kristus, universets konge.

NY PROJEKTMEDARBEJDER HOS Lasse Noval er blevet ansat som projektmedarbejder i DUK. Blandt Lasses vigtigste opgaver er understøttelse af DUKs lokalforeninger samt at være med til afviklingen af De Største Dage i efteråret.

Lasse er 26 år gammel, uddannet brandmand, studerer på pædagogseminariet og har været aktiv i DUK i mange år. DUKs sekretariat glæder sig til samarbejdet og er glade for, at Lasse allerede har kunnet begynde sit virke i den stille uge.

Lasse kan kontaktes på DUKs sekretariat tlf.: 39 20 20 79 eller på mail: lasse@duk.dk.

4

@Pontifex

PAVE FRANS’ TWEETS Pope Francis @Pontifex · 2. maj

The love of Christ fills our hearts and makes us always able to forgive!

5K

KONKURRENCEVINDER Stort tillykke til Lea Noval, som er vinder af påskekonkurrencen fra Fønix #14.

Hun kan se frem til en gratis tur på Juniorlejr til sommer. Redaktionen ønsker Lea og alle Juniorlejrdeltagere og -ledere en fantastisk tur!

STØT KIRKEN - BETAL DIN SKAT Økonomien i Den katolske Kirke i Danmark ser ikke for god ud, og den truer med at gøre en ende på mange af de vigtige aktiviteter.

Den gode nyhed er dog, at Kirken har medlemmer nok til at vende underskuddet til overskud. Hvis alle betaler deres andel, får Kirken mulighed for at gøre en masse godt.

Du kan vise din opbakning til Den katolske Kirke ved at betale din kirkeskat. Læs mere og tilmeld dig på www.katolsk.dk/kirkeskat

8,5K

Pope Francis @Pontifex · 30. apr.

Amid so many problems, even grave, may we not lose our hope in the infinite mercy of God. 7,3K

11,5K

Pope Francis @Pontifex · 28. apr.

Every Christian community must be a welcoming home for those searching for God, for those searching for a brother or sister to listen to them.

6,2K

10,1K

Pope Francis @Pontifex · 21. apr.

We need to care for the earth so that it may continue, as God willed, to be a source of life for the entire human family.

9,6K

13,7K

Det anbefales, at du giver mindst 1 % af din skattepligtige indkomst. Her er et regneeksempel på, hvor meget du minimum bør give alt efter din indkomstgruppe:

SU

TØMRER

SKOLELÆRER

INGENØR

LÆGE

LØNINDKOMST (GENNEMSNIT)

5.839 KR.

25.500 KR.

32.000 KR.

45.000 KR.

55.000 KR.

SKATTEPLIGTIG INDKOMST1

5.839 KR.

23.460 KR.

29.440 KR.

41.400 KR.

50.600 KR.

DIN KIRKESKAT VED 1%2

58 KR.

235 KR.

294 KR.

414 KR.

506 KR.

SKATTEFRADRAG3

-17 KR.

-68 KR.

-85 KR.

-120 KR.

-147 KR.

DIT REELLE BIDRAG

41 KR.

167 KR.

209 KR.

294 KR.

359 KR.

PR. MÅNED

5

FØNIX15

FÆLLESSKAB - MED GUD, VENNER & KIRKE

KRONIK

FÆLLESSKAB MED

GUD, VENNER & KIRKEN

Skrevet af Nik Bredholt

Vi er som katolikker del af et meget stort fællesskab, og det skal vi værne om og glæde os over. Her får du min personlige erfaring med den Kirke, som jeg har lært at kende, og det fællesskab som jeg har mødt og været del af, samtidig med, at jeg har bevæget mig omkring tro og Gudsrelation.

Jeg er født i 1966, lige efter koncilet, og voksede op i den Kirke, som kom ud af reformen. Min far var stærkt optaget af koncilet og arbejdede for en Kirke, der tog lægfolkene alvorligt og som var tidsvarende.

Hash og alkohol blandt deltagerne og en masse rod. Jeg var en lille forvirret dreng, der stadig gik i træsko, og de store deltageres aktiviteter var klart over min fatteevne. Der er uheldige ting at sige om DUK og Kirken i 70’erne, men tiden var også præget af spændende eksperimenter - ikke mindst med liturgi og musik.

Selv havde han været aktiv i det kirkelige råd, Synoden, der blev nedsat for at forny Kirken i Danmark efter koncilet, og han sad i pastoralVi forsøgte med bordmesser, nadvergudstjerådets forretningsudvalg i nester med franskbrød, og mange år i 70’erne, mens musikken - i særlig grad den Øm som institution der stadig var midler betød venskaber, og fæl- liturgiske musik - var ny og til at realisere de store lesskabet blev hurtigt en inspirerende og netop et felt, projekter, som købet af del af min selvforståelse. der skabte meget fællesskab Magleås og byggeriet af et og glæde plus mulighed for at nyt Øm. Det var en tid, hvor lægfolkene havde nærme sig det guddommelige. Det ses stadig reel indflydelse i pastoralrådet. Min første DUK i DUKs sangbog, hvor mange af de rytmiske sommerlejr fandt netop sted uden for Øm på messer, der stadig synges, er fra den tid. Der Bastrup Strand nord for Bogense, mens bygvar musikweekender og et meget aktivt musikgeriet af det nye Øm, stod på. udvalg, og musik var et emne, der blev taget alvorligt og diskuteret.

EN EKSPERIMENTEL OG RODET TID

Jeg husker min første lejr som noget ledelsesmæssigt rod. Langhårede ledere med piber og cigarretter i munden. De kunne ikke styre sig selv og heller ikke os!

6

Øm som institution betød venskaber, og fællesskabet blev hurtigt en del af min selvforståelse. For mig var en afgørende drivkraft de stormende forelskelser, som tog halve år at

Nik Bredholt på besøg i et gammelt buddhistisk tempel i Cambodja, hvor Danmission arbejder

FAKTA

• Nik er 48 år gammel • Han arbejder som Programchef i den folkekirkelige organisation Danmission • Nik er gift med Lotte Bredholt og sammen har de to børn • Til juli flytter Nik med familien til Tanzania for at blive regionsleder for Danmission

komme sig over. Man kom hjem med følelsen af at have rørt ved en perle og kunne ikke tænke på andet. Drømmen om en pige fra Kolding eller Aalborg var en hel del mere eksotisk end foderstofmesterens datter i Nivå. Og så talte jeg jysk i ugerne efter til stor morskab for familien og vennerne.

i dag, og de katolske kontakter og relationer, som jeg byggede i gymnasieårene, har fulgt mig lige siden. Frokostmesser med pater Dorn var gode anledninger både til at blive klog på Gud og få venner, om end katolikkerne oftest var de nørdede og dem med besynderlige polske navne.

MENIGHEDENS AKTIVE FÆLLESSKAB

Endelig kunne man få udviklet en sund kritisk sans for Kirken og al dens væsen, hvilket Dorn stod for. Men det blev også til KUK-aftener og DUK-weekender, ud over sommerlejrene og søndagsmessen. Det blev egentlig meget katolsk!!

På Øm fandt jeg et fællesskab, som omfattede Gud, nye venner og Kirken i spraglet udgave, hvilket stod sig godt som alternativt til søndagsmesserne, som vi troligt fulgte først i Birkerød og senere i Hørsholm. Hørsholm var en Kirke, hvor menigheden stod for det hele. Et moderne set-up hvor præsten kom lige før kirketid og pænt gik hjem igen bagefter, og overlod resten til et aktivt fællesskab. Sognepræsten i Birkerød så vi sjældent.

Nu er Kirken, som menigheden stolt byggede og holdt ved lige, jævnet med jorden og arealet solgt. Det er lidt besynderligt, at samme skæbne er overgået Birkerød, som også har en stor plads i min katolske barndom. På Niels Steensens Gymnasium, hvor jeg kom allerede i 7. klasse, var der også et stærkt katolsk element. Gymnasiet var dengang i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne langt større end

MØDET MED TAIZÉ OG ØKUMENI Ud af gymnasiet blev jeg opmærksom på Taizé og værdien af det økumeniske arbejde.

Kristendommen blev større, når man også kunne bevæge sig ind på den ikke-katolske banehalvdel, og endnu større når det også blev internationalt.

Taizé arrangerede dengang nytårslejre i en ny europæisk storby hvert år, og her var oplevelserne af et kristent fællesskab meget stærke.

Jeg husker, hvordan de latinske, engelske, tyske eller spanske Taizé sange gav anledning til refleksion og bøn.

7

Det klassiske fællesbillede fra en Ømlejr i 1970’erne

Suset ved at være tusindevis af unge sammen meget stort fællesskab, og det skal vi værne i bøn i en mørk katedral i London sidder stadig om og glæde os over. Det er i min optik den i kroppen. Det gav også en eksplosion i mulighelt store redning, så kirkerelationen ikke hederne i forhold til fællesskabet, og nu kunne står og falder med uheldige enkeltpersoners man drømme om piger fra Bergen, Catalonien gerninger; mennesker, som desværre også og det fjerne Chile. I det hele taget blev den befolker Kirken. internationale boldgade lidt efter lidt mit professionelle felt og Verdenskirken min Kirke. Jeg På Peterspladsen samles hele verden, og alle kom til at arbejde i Caritas i sprog høres som i Londons metro.

Danmark og senere i CariDen oplevelse blev ekstra markant Vi skal søge fællestas Internationalis i Vatikaved Pave Johannes Paul II’s død, nævnerne med dem, hvor vores ophold i Rom nåede et net, og den katolske verden som tror... blev meget stor og broget. naturligt klimaks.

Rom er vitterlig Kirkens navle, og her kommer repræsentanter sammen Til begravelsen kom millioner af mennesker, og fra alle verdens hjørner. alle tog del i begivenheden om de var troende eller ej. Pavens død gav også uventede anledVed ”ad limina”-møder i Rom kommer Biskopninger, som et fredshåndtryk mellem prins per fra verdens bispekonferencer regelmæssigt Charles og Robert Mugabe. til samtale med Paven og hans administration, Kurien, og mange tager omkring Caritas AFRIKA OG EN JESUIT PÅ LANDSHOLDET Internationalis på vejen. Det giver et unikt Vi flyttede senere til Afrika. I Kenya var vi del indblik i Kirkens situation at deltage i sådanne af en menighed som den i Hørsholm. Menigbriefinger. heden inviterede præsten til at komme og holde messen, og ellers stod menigheden for VERDENSKIRKENS STORE FÆLLESSKAB resten.

Men også rejserne og møderne med mennesker fra hele kloden, som er del af den Ofte var de inviterede præster fra missionsverdensomspændende Kirke, er i sig selv ordnerne, hvilket der er en del af i Kenya. motiverende. Vi er som katolikker del af et Netop missionærerne, i deres udsatte

8

På Peterspladsen samles hele verden, og alle sprog høres som i Londons metro.

Den oplevelse blev ekstra markant ved Pave Johannes Paul II’s død, hvor vores ophold i Rom nåede et naturligt klimaks.

positioner i periferien af civilisationen, indgyder stor respekt, og sætter ens eget komfortable liv i relief. I ekstreme geografiske områder, som f.eks. det sydlige Sudan, er de store helte Comboni-søstrene, der lever i de mest vanskelige områder som Kirkens cowboys, der søger ud, hvor andre har opgivet. Vi kender ikke meget til disse missionsordner i Danmark: Comboni, Hvide Fædrene, Consolata og Missions Étrangères de Paris. Men de er derude i missionen, og de er imponerende.

Min helt store inspiration er mennesker, som den danske jesuit, Peter Tantholdt, der i slutningen af 60’erne flyttede til Peru for at være missionær. Med ham flyder relationen til Gud, venskab og Kirke sammen. Jeg har haft fornøjelsen at lære denne mand at kende på flere rejser i Peru.

Både i højlandet blandt quechuatalende indianere og i junglen i bispedømmet Jaén ved Rio Maranon. Her var han i sit es. Her kom hans sans for retfærdighed fra jurastudiet i spil med hans fysiske styrke fra hans tid på fodboldlandsholdet, og dertil hans omsorg for mennesker, som præst. Han var tydeligt kaldet til dette job, og det tiltrak mig.

UDVIKLING, MISSION OG BØNNENS FÆLLESSKAB Jeg er blevet i spændingsfeltet mellem Kirkens arbejde for udvikling og mission og har efterhånden fået mere og mere sans for, at vi som katolsk Kirke ikke kan eller skal stå alene. Vi skal søge fællesnævnerne med dem, som tror, og ikke blot arbejde økumenisk, men også interreligiøst, i en anerkendelse af, at verdens udfordringer er så omfattende, at der ikke er snævre kristne løsninger. Vi må ikke afvise mennesker af god vilje, og dem er der heldigvis rigtig mange af - også blandt de ikke-kristne.

Det er dog stadig en stærk oplevelse at være en lille person i en stor mængde af mennesker, der beder fader vor eller trosbekendelsen.

Umiddelbart har man ikke noget til fælles med de mange fremmede mennesker omkring én, men netop bønnen eller sangen giver en samhørighed, og de ydre bevægelser, som korstegn og kors på pande, mund og hjerte før evangeliet, er stærke fællesskabende symboler - også selvom man ikke fatter en brik af evangeliet, når det derefter læses højt.

Og pigerne… ja det endte alligevel med at Øm sejrede, om end vi skulle lidt omkring for at erkende det.

9

FØNIX15

FÆLLESSKAB - MED GUD, VENNER & KIRKE

NYT FRA ORGANISATIONEN

DE STØRSTE DAGE 2015

Skrevet af formand for DUK’s hovedbestyrelse Christopher Bonde

Det bliver et spændende efterår; DSD er tilbage og nærmer sig med hastige skridt. Planlægningen går ligeledes fremad. Vi glæder os rigtig meget til at afholde DSD’15, og vi håber også, at I glæder jer. For at øge glæden og spændingen, vil vi her inddrage jer lidt i planlægningen.

DSD ’15 er i denne omgang blevet delt i to, DSD Festival Øst og DSD Festival Vest.

Inspirationen til festivalkonceptet har vi fået fra World Youth Day, da DSD’erne er bygget op af flere sideløbende moduler. Der vil være alt fra bønsmoduler, moduler med teologisk indhold for alle aldre, moduler, der omhandler sport, leg og spil, kreative moduler, underholdende moduler og meget mere.

Et højt vægtet tema er mangfoldighed blandt danske unge. Både geografisk, etnisk, aldersmæssigt og vigtigst af alt ståstedet for den enkeltes personlige tro samt troen i fællesskab med andre. Med dette tema håber vi, at der med sikkerhed vil være noget præcist til dig uanset antallet af modtagne sakramenter,

10

hvornår du sidst har bedt aftenbøn, eller hvor du står med din personlige tro.

DET SKER LIGE OM LIDT! Den 19. september 2015 vil DSD Øst blive skudt i gang.

Dette sker på den katolske skole, Niels Steensens Gymnasium på Østerbro i København. Derefter går der kun én uge, før Vestdanmarks DSD

DUKs sommerlejre finder sted, som vi også glæder os til. Så slutter sommerferien i august, og så er DSD ca. en måned væk.

PLANLÆGNINGEN ER I GANG

På trods af de 5 måneders ventetid er planlægningen allerede i fuld gang og har været det i nu næsten et år.

Da vi sidste år skulle til at planlægge den kommende DSD, evaluerede Dette arrangement er vi på de tidligere liganderledes end de andre nende arrangementer DSD’er, men målet er det for at sikre os, at denne samme... omgang blev lige så god som vores tidligere. bliver skudt i gang på Skt. Ibs skole i Horsens. Det vil sige, Vi havde derefter travlt med at der kun er 5 måneder til, at udforme denne DSD og hvilket måske virker som lang har været hele paletten af tid, men maj er startet, så muligheder rundt. Som kommer nogle eksaminer, så nævnt, har vi søgt inspiration kommer sommerferien, hvor i World Youth Day - Verdens

DSD ØST: 19/9-2015 Niels Steensens Gymnasium, Skt. Kjelds Gade 3, 2100 Kbh. Ø

DSD VEST: 26/9-2015 Skt. Ib Skole Kildegade 18, 8700 Horsens

Sådan så det ud til Den Største Dag 2012

Ungdomsdagene, som er et arrangement for alle unge katolikker i hele verden, der mødes for at fejre, udforske, nyde og leve troen sammen.

Det er samme grundlag DSD’15 festival er udformet omkring, dog i en smule mindre størrelsesforhold.

SAMMENSÆT DIT EGET PROGRAM Tidligere har vores DSD’ers programmer været opbygget omkring aldersinddelte aktiviteter, som vi også kender fra opdelingen på vores sommerlejre. Det vil sige, at man var garanteret program, oplæg og aktiviteter til ens alder. Dog var man ikke nødvendigvis garanteret at blive udfordret på lige dét punkt, man var i sin

tro. Det kunne være, at man oplevede, at oplæggene var for komplicerede, eller måske savnede man udfordring.

Måske savnede man fysiske aktiviteter, eller var træt af, at der var for meget af den slags.

Derfor får du som deltager, denne gang, selv muligheden for at sammensætte dit eget program ud fra de tilgængelige oplæg, så de lægger sig op af, hvad du har brug for.

SAMMEN OM TROEN Dette arrangement er anderledes end de andre DSD’er, men målet er det samme: At knytte nye venskaber, have det sjovt, lege og lære, at være sammen om vores tro, altså samlet om Gud en hel dag, der ender med en stor fest-

messe fejret af Biskop Czeslaw Kozon.

Vi håber at se så mange af jer som muligt enten i København eller i Horsens, og at I vil være med til at skabe to fantastiske dage. Hvis I har spørgsmål, forslag eller ønsker til dagene, må I endelig skrive til os på duk@duk.dk eller dsd@duk.dk.

DUK’s Årstema 2015 bliver centralt på dagene.

Temaet lyder:

”Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem” Matt 18,20 11

FØNIX15

FÆLLESSKAB - MED GUD, VENNER & KIRKE

CASE

VIETNAMESISK TEAMS CAMBODJAPROJEKT:

EN ØJENÅBNER

Skrevet af Maria Nhu Nguyen & Linh Tran

Vietnamesisk Team (VT) tager til sommer til Cambodja i forbindelse med et velgørenhedsprojekt. 30 frivillige unge katolikker drager østpå i håbet om at gøre en forskel for indbyggerne i en lille landsby i Cambodja.

VT vil hjælpe med at bygge huse, medicin og undervisning.

strække sig over to uger. Vores gruppe af frivillige unge kan bidrage med lidt af hvert, og vi kan vælge at være en del af tre forskellige grupper, som hver har forskellige fokuspunkter.

Disse fokuserer henholdsvis på lægehjælp, engelskundervisning til børn samt bygning af huse til de fattigste familier.

Cambodjaprojektet blev introduceret i efteråret Uden den store opbakning fra familie, venner 2014. På daværende tidspunkt var idéen stadig og bekendte ville vi ikke være i stand til at få uklar, og det var ikke til at vide, om projektet projektet op at stå, da det kræver mange resville blive taget godt imod. Men sourcer. Udover at give én ting var sikkert; det ville kræve lidt af os selv, handler Man kunne tydelig gode og store kræfter, hvis det det også om at få en fornemme den store skulle realiseres med succes. Blot opbakning og motivation fantastisk oplevelse i det få måneder efter var et stærkt fællesskab, vi er i. for dette projekt. arrangørteam blevet samlet og klar til at tage udfordringen op.

EN LILLE FORSKEL I DEN STORE VERDEN Ikke alle deltagere kender hinanden på Natten til d. 19. december 2014 sad mange unge forhånd, og derfor blev der arrangeret et vietnamesiske katolikker klar på tasterne for at formøde i København med formålet at give et sikre sig en plads til den eftertragtede tur. Alleindblik omkring turens forløb, og vigtigst af alt, rede en halv time efter at tilmeldingen åbnede, at deltagerne havde god mulighed for at lære var der meldt udsolgt. Man kunne tydelig forhinanden at kende. Her udvekslede deltagerne nemme den store opbakning til projektet. deres forventninger om turen. Vi forventer alle sammen, at denne tur vil blive mindeværdig og Hensigten med projektet er først og fremmest give os nogle overvældende følelser, som vi kan at yde frivilligt arbejde i en lille fattig landsby, lære noget af og tage videre med os i livet.

Po Thum, i Cambodja, og det kommer til at

STØT PROJEKTET I skrivende stund er der indsamlet kr.

52.000. Målet er at indsamle kr. 100.000, som ubeskåret vil gå til at bygge huse, køb af medicin, undervisningsmateriale m.m..

12

Vil du gøre en forskel? Vi har hænderne og viljen til at gøre arbejdet. Vil du hjælpe os med midlerne?

Du kan støtte arbejdet i Po Thum i Cambodja ved at indbetale et beløb – stort som småt – på konto nr.

6845-0000215097.

VIETNAMESISK TEAM - HVEM ER VI? Vietnamesisk Team (VT) er et team under Danmarks Unge Katolikker (DUK) og er stiftet i samarbejde med DUK’s hovedbestyrelse.

VT’s styregruppe organiserer planlægningen og udførslen af forskellige katolske arrangementer med henblik på at give katolske unge muligheder for, i fælleskab, at tilegne sig mere viden om vores religion og tro.

Spisetid ved Skt. Ansgars Skole, hvor vi havde formøde

Forventningsfulde kommende deltagere.

Mange af os deltagere vil gerne have udvidet vores horisont og se livet fra et andet perspektiv. I vores hverdag bemærker vi kun alt det vi mangler, mens vi i virkeligheden har rigeligt.

Ved at se med vores egne øjne, hvordan folk kan være så glade uden alt det overflødige, vil det muligvis ændre vores opfattelse på værdsættelsen af det, vi i forvejen har.

Selvom det kun er en lille forskel, vi vil gøre, kommer den alligevel til at få en stor betydning for dem, vi hjælper og for os. Sådan modtager vi en glæde, som ikke fås på andre måder.

EN UVENTET DREJNING I starten, da vi modtog deltagerbrevet, fik vi begge noget af et chok. I brevet stod der, at vi ikke har mulighed for at benytte toiletpapir, ikke må have kufferter med og kun må medbringe 3-4 sæt tøj med til hele to uger, som skal tildække både skulder og knæ. Panikken brød hurtigt ud, for hvad havde vi dog gået med til, tænkte vi. Dette bliver jo det rene vanvid for to sarte piger, som er vante til at få alt serveret.

Vi har alle et ekspertiseområde at bidrage med.

Vi håbede inderligt, at dette var en aprilsnar, idet deltagerbrevet uheldigvist blev sendt ud d.

1. april. Sikke et tilfælde... Vi måtte holde hovedet koldt og tænke på, hvorfor vi overhovedet sad klar foran skærmen kl. 00 den december nat, hvor tilmeldingen åbnede.

Til formødet blev det dog bekræftet, at det ikke havde været en joke, men vi blev hurtigt klar over, at der var en tanke bag disse stramme regler. På trods af at vi kommer til at leve under uvante og forholdsvis strenge forhold - såsom intet toiletpapir til os, flere nætter på stråmadrasser, vækning kl. 5 til morgenbøn hver morgen, begrænsede muligheder for varierende kost - er vi dog ikke i tvivl om, at denne tur nok skal blive uforglemmelig med en masse mindeværdige og lærerige oplevelser.

Måske vil denne rejse fjerne vores indre divaer efter en hård tur i “junglen”. Vi er i hvert fald så klar på udfordringen.

13

SKREVET AF JOHANNA KOERNER

GUIDE

cool drikke til en hot sommer Sommeren er snart på højkant, og med den kommer ture på stranden, i haven eller måske på sommerlejr på Ømborgen.

ERDRIK M M E OM

DMELO N A N DV

Til alle disse skønne sommeraktiviteter hører der jo også forskellige kølige forfriskninger med, og hvis du føler dig lidt modig og frisk i fælleskab med dine venner, kan du kaste dig ud i disse lækre sommeropskrifter.

DET SKAL DU BRUGE • • • •

Saften fra 1 citron 4 dl æblejuice En halv vandmelon 1 blender

SÅDAN GØR DU

4

GLAS

1

Udhul den halve vandmelon og fjern så mange kerner du kan!

2

Kom melonkødet sammen med æblejuice og citronsaft i en blender.

3

Blend indtil saften er helt flydende og klar til at blive hældt på glas.

4

Drik denne læskende sommerdrik sammen med din kæreste, dine venner eller dem du er på stranden med.

S

Der er endnu en ting, du kan gøre med alle disse opskrifter på dejlige drikke: Du kan fryse dem til dine egne ispinde! Til det er det eneste, du skal bruge, en ispindeform og plads i din fryser!

Så er du forberedt på de meget varme sommerdage, hvor man lige har brug for noget ekstrakøligt og superlækkert til den lille lækkersult!

14

E- &SO L B Æ LB

DET SKAL DU BRUGE

2 store madæbler 250 g solbær (friske eller frosne) 2 dl vand 2 dl sukker 1 teske atamon 1 kniv 1 gryde med låg SÅDAN GØR DU 1 varmeblus 1 sigte Skræl æblerne, fri dem Rene flasker fra kernehusene og skyl

1

2 3

SAFT ÆR

• • • • • • • • • •

solbærrerne.

Kog disse med vand under låg ved svag varme i ca. 10 minutter (man må gerne mose frugten).

10 GLAS

Nyd den dejlige saft efter opblanding med vand – 4 dele vand og 1 del saft.

4

5

Hæld alt fra gryden igennem en sigte og opsaml saften! Saften koges igen sammen med sukkeret under låg i 10 minutter ved svag varme (fjern eventuelt skum).

PISKFERIE O R T -S

DET SKAL DU BRUGE

OTHIE MO 2

2

3

GLAS

4

Fjern gryden med saften fra varmen og tilsæt atamon – hæld derefter saften på rene flasker.

• • • • • •

2,5 dl frugtkød fra en mango 1 stk. skrællet banan (helst frossen) 1,5 dl kold ananassaft 1 spiseske limesaft 3 dl isterninger 1 blender

SÅDAN GØR DU

1

Put mango, banan, ananassaft og limesaft i blenderen.

Blend al frugten ind til konsistensen bliver fin og glat.

Tilsæt en smule is og blend – gentag indtil konsistensen bliver, som du vil have den.

Nyd sammen med en ven, en fra familien eller måske med en fra din menighed.

15

Skrevet af Malene Kokholm Ladefoged

UNDERHOLDNING

KREA-tivitet SMYKKER I FIMO-LER I denne udgave af Fønix er der to projekter på tapetet. Det første omhandler smykker lavet i Fimo-ler.

Af dette har jeg valgt at lave en halskæde af 20 perler i følgende farver: White, sahara, caramel og chocolate. I hver farve skærer man fem stykker ler, der hver måler ca. 1x1x½ cm. Den lille firkant rulles til en kugle, trykkes flad og med en nål laves et hul, så en snor kan komme igennem (se billede). Hver perle måler 1½-2 cm i diameter.

Det er en god idé at starte med de lyse farver, og du må meget gerne bruge engangshandsker, så leret ikke bliver beskidt af de små ting, der kan sidde fast i huden.

De 20 perler lægges på et stykke bagepapir på en bageplade i ovnen med en temperatur på 110 °C. Efter 25-30 min. tages de ud og køler af.

Til sidst kommes de på en snor (fx en lædersnor), og så er halskæden klar til brug.

På min blog: www.kreativitet.bloggersdelight.dk er projekterne mere udførligt uddybet.

Rigtig god sommer!

16

HJEMMELAVET

REJSEDAGBOG Den anden ting, jeg har lavet en vejledning til, er en (rejse) dagbog/notesblok, som man kan forme og udsmykke, som man vil. Min måler 20 x 15,5 cm.

1 Papirerne foldes på midten over på det korte led. I foldningen laves fem huller (fx med en nål) med 3,5 cm afstand. Det midterste hul ligger 9,5 cm fra kanten.

MATERIALER 2 stk. 20 x 19,5 cm karton, 10 stk. 19 x 27 cm lidt kraftigt papir (fx akvarelpapir), snor, nål, limsaks, hobbykniv, lineal, blyant

2 Lim de to stykker karton sammen i forlængelse af hinanden, således at de overlapper med 3 cm. Stykket måler altså nu 20 x 36 cm i længden. Der skal nu laves fire falser (et snit, der ikke går hele vejen gennem kartonet) med en hobbykniv. Se på tegningen hvor de skal være. Dette er markeringer til foldelinjer, som nu forsigtigt foldes indad.

3 Imellem de to falser, der ligger hhv. 15,5 og 16,5 cm fra kanten, skal der også laves fem huller med 3,5 cm afstand. Det midterste hul ligger nu 10 cm fra kanten.

Nu kan man sætte de 10 stk. papirer sammen med kartonet.

På min blog vil der være en mere udførlig beskrivelse med billeder af dette.

Her beskrives det kort: Stik nålen med snoren ned i 1, op i 2 (se billede), ned i 3, op i 2, ned i 1, op i 4, ned i 5 samt op i 4, og til sidst bindes en knude ved 1.

4 Nu skal dagbogen blot dekoreres. Brug fx fotos, avisudklip, stempler, frimærker, tørrede blomster osv. Det er kun fantasien, der sætter grænser! Luk bogen med fx en trykknap, der limes fast, eller en snor, der bindes omkring hele bogen.

17

FØNIX15

FÆLLESSKAB - MED GUD, VENNER & KIRKE

KLUMME

KLUMME Skrevet af Marcus Løvland

ET SAMLET FÆLLESSKAB Fællesskab. Hvad betyder det egentlig, og hvilke fællesskaber har vi som katolikker?

FÆLLESKAB MED GUD Vores fællesskab med Gud er den vigtigste ting i vores tro. For selvom det kan være svært, at definere hvem eller hvad Gud er, så ved vi at “Han” findes, og at Han vil det bedste for os alle. Som katolikker har vi både et personligt og et samlet fællesskab med Gud. Det samlede fællesskab kan ofte ses i Kirken, mens det personlige er meget svært at definere. Alle har et forskelligt forhold til Gud, og alle forstår og taler til ham på forskellige måder. Men selvom vi alle ser Gud på forskellige måder, så deler vi sammen en fælles tro på, at han findes. Vi har alle, hver og en, et fællesskab med Gud. Et fællesskab af kærlighed, tro og glæde.

FÆLLESSKAB MED VENNER Selvom vores fællesskab med Gud er det vigtigste, er det ikke det eneste. Et fællesskab med venner kan opleves af alle. Det kræver ikke en tro, før man kan få venner, men jeg tror, at jeg snakker på de fleste af

18

vore vegne, når jeg skriver, at et venskab blandt katolikker er noget helt specielt. Hvis man nogensinde har været på Øm, ved man, hvad jeg taler om.

Og det er selvfølgelig ikke kun på Øm, at denne gnist findes - den er overalt. Men kristen eller ej, så er venner noget af Et fællesskab hvor alle er velkomne... det vigtigste i livet fra start til slut, og uanset hvad, så betyder hverken tro eller hudfarve noget, hvis man bare elsker hinanden. Og det er det som venner gør.

FÆLLESSKAB MED KIRKEN Sammen mødes vi gennem Kirkens fællesskab, som næsten er en blanding af de andre fællesskaber. I Kirken er fællesskabet med Gud og Jesus det vigtigste, og når vi samles hver søndag, så er det for, sammen med vores venner og medtroende, at styrke og vise vores tro. Kirken er et fantastisk sted, hvor nogle af de største episoder af vores liv finder sted. Det seje ved Kirken er, at den eksisterer

over hele verden. Uanset hvor man tager hen, så vil messen, man går til, være næsten den samme som den, man kender hjemmefra. Vi har et fællesskab med over 1 milliard andre katolikker spredt i lande og stater, og vi går alle sammen i den samme Kirke. Kirkens fællesskab binder os sammen.

I Danmark er den katolske tro ikke særlig udbredt. Så når vi nogle gange godt kan føle os lidt alene, er det dejligt at vide, at der findes mange ligesom os rundt omkring i verdenen.

DET SAMLEDE FÆLLESSKAB Noget af det fedeste ved at være katolik er, at vi har et samlet fællesskab. I vores tro samler vi alle fællesskaber - med Gud, med venner og med Kirken - og former en livsstil. Som katolikker er vores tro på Gud selvfølgelig det grundlæggende og vigtigste, men noget vigtigt hos os er også, at vi deler troen, beder for hinanden og tænker på hinanden. Et fællesskab hvor alle er velkomne, både i forhold til Gud og til fællesskabet, er noget af det mest værdifulde, man kan eje. Det synes jeg i hvert fald.

Vi har alle, hver og en, et fællesskab med Gud. Et fællesskab af kærlighed, tro og glæde.

OM SKRIBENTEN • • • •

Marcus Løvland er 16 år gammel Marcus går i 1.g på Ørestad Gymnasium Til sommer skal Marcus være leder på Børnelejr Han skal også afsted som deltager - det bliver på Juniorlejr

19

KATOLSK HISTORIE Skrevet af Nikolaj le Févre Sejersen & Kathrine Jørgensen

ØMBORGENS HISTORIE -ET TILBAGEBLIK ”Det, der har betydet meget for Øm, og de mennesker, der er kommet her, er ikke hvornår tingene er sket, men hvad der skete, og at det skete.”

Sådan lyder et uddrag af festtalen fra fejringen af det nye Ømborgens 25-års fødselsdag. Vi har taget en snak med tidligere bestyrer og DUK-formand Ole le Févre, så du kan dykke ned i Ømborgens spændende historie. ØMBORGEN BLEV FØDT Der var engang i 1948 en købmand, der hed Hansen. Han ejede et stykke jord i det jyske, som, han mente, ville tjene de unge katolikker godt. Derfor valgte Købmand Hansen at forære det stykke jord, med et tilhørende lille hus, kvit og frit til det dengang unge DUK. Lykken ville vare ved, for ikke længe efter ringede en tømmerhandler, Volsak fra Aalborg, til DUK, fordi han skulle afhænde nogle flygtningebarakker, som ikke længere var i brug. Disse tog DUK også glædeligt imod, og på ingen tid havde man organiseret adskillelse og transport af bygningerne, som så kunne

20

sættes op. Disse barakker blev brugt som sovesale i gode 27 år til stor glæde og gavn for børn og unge på både sommerlejre og weekender.

?

Hvordan så Ømborgen ud, før den blev lavet om til det, som vi kender i dag?

”Mindre. Meget mindre. Der var sovesale - og så var der parkeringskælder nedenunder, hvor der kunne stå en eller to biler. Det nye Ømborgen er ca. fire gange større, end det var før!”

ARBEJDSLEJRENE PÅ ØM Der blev organiseret egentlige arbejdslejre, sådan som

man også kender dem i dag, hvor også andre unge kunne komme og give et nap med.

Hver påske, fra palmesøndag til 2. påskedag, blev Ømborgen åbnet efter vinteren og bygningerne, ikke mindst køkkenet, blev muget ud.

Der blev malet, tømret og repareret til den store guldmedalje. Der blev knoklet hele påsken og ofte i pinseferien med at få Ømborgen gjort klar til sommerens lejre. Samtidig fejrede man påskeliturgien sammen, som sluttede med en stor påskefrokost påskenat eller dag. Sådan stod det på i mange år.

FORTSÆTTER...

Den gamle Ømborgen med spisestue forrest, pejsestue i midten og køkken bagved.

Til højre for pejsestuen var der lederværelser og et kapel, og til venstre var der lederværelser og et kontor med en mønttelefon.

I bygningen bagerst var der to sovesale. Tættest på hovedbygningen var drengesovesalen, og op mod vejen var pigesovesalen.

Pejsestuen i den gamle Ømborgen

21

Ømborgen ved Skanderborg - DUK’s hjem

Klokken ringer - måske til Angelus?

En varm sommerdag på Øm kræver noget at drikke

Avisudklip fra indvielsen af Kirken på Øm

?

Hvad gav anledning til at bygge den nye Ømborgen?

”Det var synligt for enhver, at Ømborgen blev i ringere og ringere stand. Vi havde mange gange talt om en ny Ømborg i DUK, men ikke rigtigt fået gjort noget ved det, før der pludselig opstod en ny situation i 1972.

Fredningsnævnet udstedte en notits omkring en totalfredning af Gudenåsområdet, hvorpå man kunne søge om kompensation. Det valgte vi ikke at gøre – vi ønskede blot tilladelse til at bygge en ny Ømborgen. Kravet var at

22

bygningen skulle falde ind i naturen og der skulle beplantes omkring huset. Så nu kunne vi gå i gang - nu manglede vi blot nogle tegninger og et par millioner.”

ØM PLANLÆGNINGSUDVALGET NEDSÆTTES Efter hvad, der havde føltes som en evighed, fik DUK Pastoralrådets støtte, og mulighederne for at påbegynde projektet blev aktuelle. Der blev givet bevilling til at stifte et Øm Planlægningsudvalg, som bestod af fire mænd med stærkt gåpåmod og vilje til at påtage sig opgaven at indhente tilbud på opførelsen: Poul Traczyk Larsen, Stig Gelslev,

Frans Bogulski og Ole le Févre.

Disse fire mænd skulle således stå til ansvar for at få tilpasset Øm til såvel DUK’s behov ift. til en bygning, der overholdt påbuddene fra fredningsnævnet samt var praktisk i forhold til vedligeholdelse og fremleje til øvrige lejere – og ikke mindst skulle den gamle Ømborgens ånd videregå til den nye også.

?

Hvordan blev planerne modtaget?

”I foråret 1975 var det afgørende pastoralrådsmøde, og vi var forberedt til tænderne.

Den endelige afstemning var dog klokkeklar. Et par enkelte

OM OLE LE FÉVRE

Tegningerne af det nye Øm, tegnet af Paul Traczyk Larsen

Alder: 72 år, født d. 14. december 1942 Karriere: Uddannet klejnsmed og har arbejdet med det i mange år. Derefter har han arbejdet som socialrådgiver.

Tilknytning til Øm: Da det nye Øm blev bygget, søgte le Févre-parret stillingen som bestyrelsespar og flyttede der til. Efter at Ole blev blind, fik Lena (Oles kone) jobbet som bestyrer. Ømborgen som vi kender den i dag stemte imod, og en enkelt undlod at stemme. Stor var jubelen. Nu kunne vi gå i gang!

Sommerens lejre 1975 blev således de sidste på den gamle Ømborgen – og der blev taget afsked med maner.

Få timer efter de sidste lejrdeltagere var sendt af sted, gik vi i gang med nedbrydningen. Alt, der kunne bruges, blev skilt ad og midlertidigt oplagret i Kirken. Der blev arbejdet hårdt og længe på det nye Øm, og som ofte kom der forsinkelser i vejen – hele to måneder blev projektet forsinket. Men det valgte byggefirma garanterede, selvom de ikke var skyld i forsinkelsen, at

deres løfte om en færdig Ømborgen i juni 1976 ville finde sted – og de havde så evigt ret. Bygningen stod færdig som planlagt, og glæden var stor efter slid og sved på panden fra hyrede såvel som frivillige kræfter.”

?

Hvordan synes du selv, at projektet blev?

”Det, der har været allerbedst ved at få lov til både at være med til at stå fadder til det nye Øm og få lov til at følge det på så nært hold, som vi jo gør, er at mærke på sin sjæl og krop at Øm lykkedes. Det blev præcist, som vi havde

forestillet os. Øm er stadig stedet, hvor katolikker kan mødes, diskutere trosspørgsmål og have gode stunder sammen. Men til syvende og sidst er det jo kun lykkedes fordi, de mennesker, der kommer på Øm, vil Øm og vil hinanden.”

OPSKRIFT FRA OLES FØRSTE LEJR (EN JUNIORLEJR)

• Hverdagsmesse • Angelusbøn hver dag • Foredrag & diskussioner • Dags- og natløb • Lejrbål hver aften (enten udenfor eller indenfor) • Siesta

23

Tag på Sommerlejr ‘15

Udgiver: Danmarks Unge Katolikker, Skt. Kjelds Gade 3, 2100 Kbh. Ø.

Bladet returneres til udgiver ved varig adresseænding med oplysning om ny adresse

I skal tage med på Maxilejr, fordi den bliver det fedeste! Vi har det vildeste lederteam set i nyere tid af Ømborgens historie!

Det bliver så godt – en uge fyldt med optur!

Adam, leder på Maxilejr

Jeg kan slet ikke vente med igen at komme på natløb og dagløb med alle de fantastiske mennesker, som man altid er omgivet af! Desuden bliver det rigtig dejligt at få styrket min tro, som er meget nemmere i et fælleskab, som der er på Øm. Jeg er 100 % sikker på, at det bliver en fantastisk lejr, som altid.

Kom, kom, kom, kom, kom på Juniorlejr!! Hvis du kommer, så kommer vi også! Tilmeld dig nu, lige nu, ikke senere, men lige nu. Vi ses, maaaain!

Thea, deltager på Maxilejr

Zofia, chef på Juniorlejr

Sidste år var jeg af sted på Maxilejr. I starten var jeg meget skeptisk omkring det, men det overgik helt klart alle forventninger!

Det var en super fed uge med et fantastisk lederteam og masser af dejlige mennesker. Det er bare et helt specielt fællesskab. Derfor har jeg valgt at tage på DUK’s sommerlejr igen i år – denne gang på Juniorlejr!

Tilmeld dig på www.duk.dk

Josephine, deltager på Juniorlejr