1 minute read

NY 300 METER TURNERING

I Aarhus følger de nu op på succesen med en række 50 meter turneringer, og inviterer til ti stævner på 300 meter.

Turneringen hedder LAPUA 300m Open 2021, og er en udendørs turnering på Aarhus Skydebane. Den blev skudt i gang lørdag d. 17. april.

Advertisement

Carsten Brandt, der er idemand bag stævnet, fortæller, at der trods koldt vejr var flot deltagelse til det første stævne, heriblandt også nye skytter:

- Jeg vil gerne takke alle skytterne for jeres deltagelse og støtte til projektet. En særlig tak til alle de nye som skød 300 meter for første gang, her iblandt 3 juniorer som gjorde det super fint, siger Carsten Brandt.

Stævnet har nemlig stor fokus på, at alle kan være med. Derfor kan man bl.a. låne våben, ligesom prisen på de ellers dyre patroner er helt i bund – noget der er muligt i kraft af partnerskabet med Lapua:

- Lapua har valgt at give ammunition således, at vi kan få prisen på langdistance ammunition helt ned, så det har den samme pris som kaliber 22. Patronerne koster normalt mellem 12 og 15 kr., men dem har jeg altså fået ned i pris, og juniorerne de får dem endnu billigere. Så man kan både låne våben, og man kan købe ammunition til kaliber 22 pris. Så nu er der ikke nogen undskyldning for at komme ud og skyde langdistance, fortæller Carsten Brandt.

Han håber, at stævnerne kan kickstarte især de unge efter en lang corona-pause og samtidig være med til at give flere mod på at dyrke langdistancedisciplinen:

- 300 meter skydning har været gået i stå, men der er i hvert fald ingen tvivl, om at det her bliver det største aktivitetsår på 300 meter nogensinde, spår Carsten Brandt.

Hvis ikke du allerede er blevet overtalt til at komme ud og skyde 300 meter, så opremser arrangørerne her, hvorfor du skal deltage ved stævnerne i Aarhus:

• 10 omgange med mulighed for at skyde dobbelt-match • Pengepræmier til de tre bedste i hver klasse • Lodtrækningspræmier fra LAPUA • Langdistanceammunition til cal. 22 pris • Mulighed for at kunne låne rifler • Goody Bags fra Lapua og CBPU • Iagttagelsesstævne til deltagelse i Europa Cups i 2021 og VM i 2022 • + meget meget mere…

Har du lyst til at deltage ved LAPUA 300m Open, så kan du læse mere her.