Portræt

• Født i Nørre Sundby, bosat i Brønderslev siden 1969 • Gift med Else siden 1969, enkemand foråret 2022 • Pensioneret elektriker • Aktiv i Mandefællesskabet i Grindsted Plantage (under Røde

Kors og Ældre Sagen) • Frivillig i Røde Kors-butik og cykelværksted, ’altmuligmand’ på lokalt ældrecenter, kørestols-rickshaw-kører for demente ældre, opsætter af julebelysning i Brønderslev bymidte

Birger Sørensen drives af at være med til at skabe noget, som andre kan have glæde af. Han får afløb for sin store energi i et grønt mandefællesskab. Her næres han også ved den støtte, mændene får og giver til hinanden.

– Af Anne Skovgaard. Foto: Hans Ravn –

Birger Sørensen er nok lidt en stædig mand. Det ligger måske i den 74-åriges opdragelse i Vendsyssel, at man klarer tingene selv. I over fem år passede han derfor selv sin demente kone, Else, i deres hjem. Dag og nat stod han klar. Han kunne se, at Else fik det dårligere og dårligere. Selv blev Birger mere og mere nedtrykt. Han gik for sig selv og græd.

Men en dag rakte en ven en hånd ud til Birger. Det ændrede Birgers liv, og han er nu en solid pæl i det pensionist-mandefælleskab, som gennem de sidste tre år har forvandlet en del af Grindsted Plantage uden for Brønderslev. Fra et ufremkommeligt vildnis til et velbesøgt udflugtsmål med naturstier og udsigtspunkter. Og Birger brænder fortsat for at komme afsted to formiddage om ugen:

“Jeg kan godt lide, og det gør mig stolt, at vi laver noget, som bliver brugt. Her kommer både skoleklasser, politikere og ældre demente på tur. Det er en stor glæde at se”.

Birger har været i gang med buskrydder og motorsav i plantagen i hundredvis af timer. Men han anerkender også vigtigheden af en samtale om det, der er svært. Når han holder kaffepause i skurvognen sammen med de andre, driller de hinanden, og der bliver fortalt historier. Men der er også alvor og respekt.

Hvis nogen går med et problem eller et behov, der skal dækkes, kommer det frem, og så støtter man hinanden. For Birger var det vigtigt at kunne dele, hvordan det gik derhjemme, og beslutningen om Elses boligskift til et plejehjem:

“Jeg gik meget og tumlede med triste tanker selv og var blevet meget isoleret. Så det at have nogle at snakke med, lettede ligesom på det hele. Det har været en stor hjælp. Jeg sætter meget, meget stor pris på vores sammenhold,” siger Birger.

Stort og småt kommer frem over pensionistkaffen. Bakser mændene for eksempel med problemer med mobilen eller med at få styr på sociale medier, er det typisk Birger, der peger på en løsning. Han er lidt af en digital haj og den i gruppen, der løbende fortæller på Facebook-siden ’Grøn Patrulje Grindsted’ om plantagens forvandling.

Skulle man opliste frivilligopgaverne i Birgers kalender kunne man let tro, der skulle 55 og ikke 75 lys i kagen næste gang. Der er nemlig ikke mange blanke sider i hans kalender. Opgaverne er ligesom knopskudt de senere år. For Birger er en udpræget ’gører’.

Men det ligger den adrætte pensionist fjernt at dvæle ved alder, lister eller helbred for den sags skyld. Han er dog nødt til at være lidt ekstra opmærksom på, hvad der sker i den venstre side af synsfeltet. Birger er næsten blind på det venstre øje på grund af ubehandlet grøn stær. Det forhindrer ham dog ikke i at være i gang. Hver dag. For det er vigtigt for Birger at have noget at stå op til.

“Det er måske derfor, jeg næsten aldrig er træt. For jeg får jo lige så meget igen, som jeg giver. Min livskvalitet er blevet meget bedre af at komme i plantagen. Så det stopper jeg ikke med.”