Dansk Noter 4/2014 by Dansklærerforeningens Forlag

DANSK NOTER

December 2014 dansklf.dk/Dansk_Noter

Grænseland – danmarksbilleder

DANSK 4 2014 NOTER Redaktion Ansvarshavende Jette Sindbjerg Martinsen Maribovej 4B, 2500 Valby Tlf. 2248 5483 js@norreg.dk Anmeldelser Lars Dalum Granild Billedredaktører Lisa Kaas og Kurt Christensen Øvrige redaktionsmedlemmer Anne Mette Finderup Rosenvængets Sideallé 9, 3. tv. 2100 København Ø Tlf. 2893 7904 af@ijg.dk

DANSK NOTER 1/2015: Tema: Krig Deadline: 06.01.15 Abonnement (4 numre + særnumre): kr. 300,- ekskl. moms. Enkeltnumre: kr. 100,- ekskl. moms. Bestilling af abonnement sker ved henvendelse til Dansklærerforeningen på dansklf@dansklf.dk. Bestilling af enkeltnumre sker på dansklf.dk/Dansk_Noter

af noter. Fuldstændige litteraturreferencer placeres i litteraturlisten. Antagne tekster kan også offentliggøres på Dansk Noters hjemmeside og i Dansklærerforeningens nordiske søsterblade. Dansklærerforeningens administration Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Tlf. 3379 0010 Mandag-fredag 10-14 dansklf@dansklf.dk

Dansk Noter er en del af medlemska- Alle henvendelser vedr. medlemskab, bet for medlemmer af Dansklærerfor- kontingent, bogpakker, abonnement, eningens sektion for gymnasielærere. adresseændring og efteruddannelseskurser skal ske til administrationen på dansklf@dansklf.dk Dansk Noters hjemmeside: dansklf.dk/Dansk_Noter Ditte Eberth Timmermann ISSN: 0107-1424 Søvejen 20A, Blegind, 8362 Hørning Oplag: 3000 Manuskripter og indlæg: Tlf. 6077 7304 Printed in Denmark 2014 Sendes til det@aarhustech.dk js@norreg.dk Ivar Lærkesen Kunstner: Claus Carstensen eller: Jette Sindbjerg Martinsen Baneparken 2, 3720 Aakirkeby Maribovej 4B Tlf.: 5697 2547 Grafisk tilrettelæggelse 2500 Valby ILaerkesen@gmail.com og produktion: Zeuner Grafisk as Vi modtager meget gerne bidrag Kurt Christensen til bladet efter disse retningslinjer: Sortemosevej 101, 2730 Herlev Tidsskriftet udgives med støtte af Maksimallængde på artikler er norTlf. 3175 3101 Undervisningsministeriets tipsmidler malt 12.000 tegn inklusive kurtchristensen@hotmail.com gennem tilskud til porto/forsendelse mellemrum. Skriv gerne kortere. Lisa Kaas fra ”Bladpuljen” under Styrelsen for Jerichausgade 29, 1777 Kbh. V bibliotek og medier. Opsætning: Antal anslag opgives Tlf. 3117 7500 først i artiklen. Skriv forfatternavn, lisamargrethekaashansen@gmail.com titel m.v. over titlen/rubrikken. Og Forsidefoto: skriv gerne et par linjer om dig selv Birgitte Elkjær Lamb Årsmødet ved Dybbøl (fødselsår, stilling, publikationer, Ny Holstedvej 36, 4700 Næstved andet). Vedlæg digitalt billede af dig Tlf. 4161 3245 selv. Afsnit markeres med indryk. bil@herlufsholm.dk Maja Christine Wester Stefansgade 36, 2. th 2200 København N Tlf. 2512 9368 mw@stenhus-gym.dk

Længere citater skal kursiveres og markeres med en blank linje før og efter samt indryk. Artikler bør have en kort pointerende manchet og mellemrubrikker samt forslag til citater som kan fremhæves grafisk. Eventuelle referencer kan gives i parenteser i teksten eller som noter. Begræns venligst brugen

Indhold

”Som helhed bidrog dags og magasinpressens billedformidling af krigen til at gøre krigen nærværende i et neutralt land som Danmark”

”I talen tegner Hanssen med hvert ord også sin egen personlighed, sin ethos: Han fremtræder som varm, hjertelig, med sjælden sans for skønhederne i landskabet og sproget”

Leder Dansklærer på grænsen

5 Præsentation 7

Illustrationer Claus Carstensen

TEMA: GRÆNSELAND - DANMARKSBILLEDER 8 ”Naar Tossernes Livtag er omme”

– 1. Verdenskrig som mediebegivenhed og litteratur Af Ulrik Lehrmann

Retorisk analyse: H.P. Hanssens retorik som eksempel Af Christian Kock

Ubevidsthedens filosofi: Eduard von Hartmann, Schopenhauer, Nietzsche, Thomas Bernhard og skandinavisk åndsliv omkring 1900 og 2000. Af Søren R. Fauth

” Den

1864 – Den sande historie (uddrag) Af Erling Jepsen

Sønderjyske selvopfattelser Af Inge Adriansen

TEKSTEN I MIDTEN Af Claus Nivaa og Per Uldal

almindelige overbevisning om at den skandinaviske litteratur omkring århundredeskiftet 1900 var den givende, og den tyske den modtagende, er ensidig”

Up ewig ungedeelt Af Johan P.V. Laustsen

43 VOXPOP Udenfor tema 44 Guldhornene glider nemmere ned som rap

Af Anne Kildegaard Hansen

46 Søren Ulrik Thomsens stil

Af Kasper Støvring

51 SYNSPUNKT 52 ANMELDELSER 56 DIN FORENING/

ÅRSMØDER OG GENERALFORSAMLING

63 KURSER

” For disse to nabolande har så meget, der samler og skiller dem ad, selv mange år efter den seneste krig.”

Leder

Dansklærer på grænsen ”Når vi vender os fra fjendens monument, så har vi foran os de danskes monument – den gamle Dybbøl Mølle. Står den ikke der, lyslevende, sej og kraftig i sin overbevisning om at stå på sin ret, til trods for at den står på fjendens grund? Er der ikke kerne i den; og bider og tygger ikke dens stenhårde tænder al denne kerne, for at sigte skallerne fra og kun give kerne igen? Nedskudt og oprejst, brændt og opbygget, har den som en fugl Fønix stedse rejst sig af sin aske, og hæver nu i dette øjeblik sine store, mørke vinger mod himlen, som om den ville tage aftenens skyer til vidne på, at den har båret meget og er rede til at bære mere. Og hvorfor? Den lever på en idé; og når man lever på en idé, kan man ikke falde sammen. Den kan også tale, ligesom de faldnes skygger; ja bedre end skyggerne. ” Sådan lyder Holger Drachmanns stemme fra ”Derovre fra grænsen”, der er skrevet i 1877. Der lå landegrænsen ikke hvor den ligger i dag, og der tegnes et tydeligt modsætningsforhold mellem fjenden og dansken. Dybbøl Mølle lever på en idé om danskhed, og på en drøm om at Sønderjylland i ånden stadig tilhører Danmark. Den tyske ørn kan intet stille op mod fugl Fønix, og mange år senere, i 1920, genforenes moder Danmark med sine børn. Grænsen har flyttet sig igen Årsmødet i Sønderborg bar overskriften Grænseland danmarksbilleder, og vi ville med det sætte fokus på at danskfaget selv befinder sig i et grænseland. Med et ben i hver lejr, i den nationale selvforståelse og i invitationen fra en stadig mere global verden, var udfordringen at opdatere fortællingen om det nationale, men også at opdatere vores fag. For er danskfaget grænseløst? Kan det beskæftige sig med alt? Skal vi favne et fag der ikke sætter grænser – eller blot et fag der med jævne mellemrum overskrider grænserne? Eller et fag der måske altid holder sig indenfor dem? Bare det at beskæftige med grænser åbner for nye muligheder, sprænger grænser: Man kan balancere på grænsen, man kan krydse grænsen, man kan gå lige til grænsen, noget kan være grænseoverskridende, man kan sætte grænsen dér fordi der er grænser for hvad

4 DANSK NOTER

man vil finde sig i, der er grænsetilfælde der kan være grænsesøgende, grænsesprængende og grænsebrydende, man kan indgå en grænseaftale der flytter grænser, de grænser der er mellem dem og os! Hos Drachmann var det grænsen mellem fjenden og dansken, hos Erling Jepsen ligger grænsen internt, og fjenden er nu den der skal befri os: “Det er sandt, at sønderjyderne har stærke følelsesmæssige bånd til Danmark. Men Danmark føler sig ikke spor knyttet til Sønderjylland! Det er en ugengældt kærlighed, og det er på tide at se virkeligheden i øjnene. Befri os fra det Danske åg – lad os komme hjem til det Tyskland, vi forlod. Der kan dårligt være større afstand mellem to kulturer, end der er mellem den sønderjyske og den københavnske.” Erling Jepsen er grænsesøgende i sin kronik ”Har Danmark fortjent Sønderjylland?” (2014), bogstaveligt grænse(under)søgende når han påstår at der er en grænse mellem Sønderjylland og resten af Danmark? Han kalder det afstand, men kunne lige så godt have brugt ordet grænse – hans forslag går jo på at vi flytter den dansk/tyske grænse tilbage til nord for Kongeåen, så Sønderjylland kan komme hjem til det Tyskland der vil befri. Men Erling Jepsen er også grænsesøgende i en anden betydning. Han afprøver grænserne for hvad vi som læsere/danskere/sønderjyder vil finde os i. Han provokerer os! Han lader os se at grænser kan flyttes. Både fysisk og mentalt. Måske har Erling Jepsen rykket grænserne for hvad sønderjyder nu synes de kan sige højt? Grænseoverskridende var også vores møde med Per Vers, som med sin fremførsel af Megapenis gik lige til grænsen – og måske krydsede den? For er der grænser for frimodigheden i vores danskfag? Vores opfattelse er klart nej – det grænseoverskridende kan være virkeligt befriende, for det kan give os mulighed for at grine så tårerne triller, og give os mulighed for at lytte til og sætte ord på tabubelagt sprog, give os mulighed for at betragte livet og opfattelsen af det gennem forskellige optikker, diskutere at det grænseoverskridende ikke er en statisk størrelse, men et flydende og foranderligt begreb fordi grænser flytter sig – og flytter os.

Præsentation

Traditionen tro tager efterårsudgaven af Dansk Noter afsæt i årsmødet. Overskriften i Sønderborg var Grænseland – danmarksbilleder, og artiklerne i dette nummer kredser om den sønderjyske erfaring, splittelsen og den dansk-tyske relation i litteratur såvel som krig. Mens efterårssolen spillede over det dansk-tyske grænseland, gav Ulrik Lehrman en interessant undersøgelse af første verdenskrigs indvirkning på dansk kulturliv. I sin artikel undersøger Lehrman den omfattende mediedækning af denne krig, hvor især populærkulturen bidrog til at krigen blev en del af hverdagen. Spørgsmålet er hvor stor indvirkning den danske litteratur formåede at have. Med Christian Kocks retoriske analyser bevæger vi os tilbage i tiden til 1864. Sønderjydernes leder H.P. Hanssen så det som sin opgave at bevare den sønderjyske identitet efter 1864 med henblik på en mulig genforening. En analyse af Hanssens taler viser at hans retoriske evner havde afgørende betydning for at projektet lykkedes. En af årsmødets workshops blev varetaget af Søren Fauth, der med et væld af bøger foran sig gav en tour de force gennem 1800-tallets tyske og danske litteratur. Det er velkendt at de to nationers litteratur inspirerede hinanden gensidigt. Påvirkningen var dog ikke udelukkende af litterær, men mindst lige så meget af filosofisk og idehistorisk art; Schopenhauer, Hartmann og Nietzsche var ved århundredeskiftet allestedsnærværende

i det skandinaviske åndsliv. Og den tyske påvirkning kan stadig iagttages i den danske litteratur. Som antydet i lederen bevæger Erling Jepsen sig på og ved grænsen i sit skuespil Den sande historie om 1864, der blev opført på Frilandsmuseet denne sommer. Den sønderjyske bondekone Hanne spørger med denne bredside om Sønderjylland skal forblive under det danske åg eller bør vende hjem til Tyskland: ”Ved I ikke at Hamburg er en af Europas rigeste byer? De kan køre op til os på halvanden time, og vi vil da hellere være opland til Hamburg end udkant til København”. Vi har fået lov at bringe et uddrag. Hvem er sønderjyderne egentlig, og hvordan opfatter de sig selv; har historien og nærheden til Tyskland betydning for den sønderjyske identitet? Museet på Sønderborg Slot har spurgt hvad sønderjyderne finder karakteristisk og særegent ved deres landsdel, og Inge Adriansen reflekterer i sin artikel over besvarelserne, der ikke blot rummer kuriosa og gamle traditioner, men også byggesten der kan anvendes til at skabe en bedre fremtid for landsdelen. Afslutningsvis en frontberetning fra en dansklærer på tur med to klasser i Grænselandet. Johan Laustsen er selv opvokset i Sønderjylland, har gået på tysk skole og kan berette om sine erfaringer med at formidle den splittede identitet, tvivlen og udfordringen ved at vække elevernes interesse. God læselyst

DANSK NOTER 5

DANSK Udkommer december! Se smagsprøve på gyldendal-uddannelse.dk

S i g W o NE ndb ru g g n – e alistik o journ

r e i d me

9356

NEWS – en grundbog i journalistik og medier er en ny danskfaglig grundbog målrettet de gymnasiale uddannelser. Bogen fokuserer primært på: politisk journalistik og medier fra interaktive web-baserede platforme som politiske blogs, Twitter og Facebook over tv, radio og aviser og tilbage til 1600-tallets krigsbulletiner. Stoffet er højaktuelt, samtidig med at bogen trækker linjer tilbage i historien. Bogen arbejder ud over mediesøjlen med den sproglige søjle inden for danskfaget med fokus på argumentation, retorik, grammatik og sprogbrug. Der tages udgangspunkt i autentiske eksempler fra medieverdenen – bl.a. artikler trykt i bogen og tv-klip på dr.dk/gymnasium. Til hvert kapitel er der tilknyttet øvelser, og der er konkrete eksempler fra alle typer medieplatforme og genrer. NEWS – en grundbog i journalistik og medier kan også bruges i tværfaglige forløb, projekter eller opgaver i samspil med historie, samfundsfag og mediefag samt i forbindelse med fx SRP og SSO.

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL - UDDANNELSE.DK

på websitet

gyldendal-uddannelse.dk

bestil

til gennemsyn

tlf. 33 75 55 60

køb online information@gyldendal.dk

Ca. kr. 240,- eks. moms

Illustrationer

INTRODUKTION Værkerne i nærværende nummer af Dansk Noter er fra serien MUNKEGÅRDSSKOLEN VS. CARSTENSEN, som er en serie på i alt 20 malerier med motiver fra genforeningsplakaterne. Malerierne blev oprindeligt udstillet på Claus Carstensens separatudstilling på Tønder Kunstmuseum i 2008, der handlede om grænselandsproblematikken. Hvert af malerierne er forsynet med et eller to udkast til personlige våbenskjolde, som er malet af en 5.-klasse på Munkegårdsskolen i 2005 med de såkaldte windowcolors. Undertitlerne (som står i parentes) er identifikationer noteret af deres lærer, Thomas Machon. Munkegårdsskolen ligger i Søborg og har elever fra Vangede og Gentofte.

BIOGRAFI Claus Carstensen er født i 1957 i Sønderborg og bor og arbejder nu i København. Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 1977-1983, ved Institut for Litteraturvidenskab, Københavns Universitet. Carstensen har fungeret som professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, København 19932002, og som gæstelærer og artist in residence ved Otis College of Art and Design, Los Angeles i 2004. Sammen med Søren Ulrik Thomsen udgav Claus Carstensen maj 2014 to små bøger med essays af Søren Ulrik og heliografier af Claus Carstensen: Claus Carstensen og Søren Ulrik Thomsen: Lille dæmonologi og Dét, hvorom man hverken kan tale eller tie.

Alle malerierne er fra 2007 og måler 130 x 90 cm, og en form for opdatering af dette stykke danmarkshistorie. Som det kan ses af titlerne, ligger der implicit i de navne/børn der har lavet våbenskjoldene, en hel migrations- og integrationshistorie.

I maj 2015 åbner en stor separatudstilling af retrospektiv karakter på ARoS – Aarhus Kunstmuseum under titlen What’s left (is republican paint). For mere information se: http://www.clauscarstensen.dk/

CC 9: Munkegårdsskolen vs. Carstensen (Helena)

DANSK NOTER 7

Tema: Grænseland – danmarksbilleder

”Naar Tossernes Livtag er omme” – 1. Verdenskrig som mediebegivenhed og litteratur Hvilken indvirkning havde 1. Verdenskrig egentlig på dansk kultur? Artiklen afdækker, hvordan krigen blev skildret i samtidens medier og i litteraturen, med eksempler fra bl.a. to krigsromaner. Desuden stilles der spørgsmålstegn ved den gængse litteraturhistoriske fremstilling af denne periode i dansk litteratur.

Første verdenskrig som mediebegivenhed Da 1. Verdenskrig brød ud i august 1914, blev alle sejl sat for at levere den indtil da mest omfattende mediedækning af en international begivenhed. Stephen Kern karakteriserer således mediedækningen som et kommunikativt netværk, der på én gang forbandt mange fysisk adskilte mennesker: ”World War I was the simultaneous drama of the age of simultaneity”.1 Mediedækningen omhandlede ikke kun krigshandlinger, men krigens billedverden trængte også ind i dele af hverdagskulturen. Aviser og ugeblade bragte præmieopgaver, julegåder og fikserbilleder med krigsmotiver, og i reklamerne kunne krigsmotiver udgøre blikfang og scenografisk ramme (se nedenfor). Krigsmotiver som sønderskudte byer og soldater med gasmasker bredte sig også til filmverdenen i postapokalyptiske danske science fiction, film som Verdens Undergang (1916) og Himmelskibet (1918). På den måde bidrog populærkulturen til, ligesom den stadige strøm af ukommenterede telegrammer, at hverdagsliggøre krigen. Det journalistiske håndværk havde nået et moderne professionelt niveau, og billeddækningen var af et omfang, så der for avisernes vedkommende var tale om et gennembrud for brug af fotografier. Men ved

”Mediedækningen omhandlede ikke kun krigshandlinger, men krigens billedverden trængte også ind i dele af hverdagskulturen.

8 DANSK NOTER

”

siden af den trykte presses omfattende telegram- og billeddækning spillede også nyere medier en rolle, bl.a. filmen. I løbet af oktober kunne man i ikke mindre end fem københavnske biografer se forskellige nyhedsfilm om soldaternes afgang til fronten, det besatte Bruxelles m.m., hvilket Emil Bønnelycke fangede i et digt: ”Endvidere sér De et Glimt af Paris under Krigen, / hvor Bomberne falder med Brag og Rabalder. / (Vi har lejet en Larmer, der sidder og knalder –)”.2 De korte nyhedsfilm blev fornyet med en til to ugers mellemrum og udgør den spæde start på biografernes faste newsreels, som senere dannede grundlaget for det første tv-nyhedsformat. Ældre medieformer som stereoskopbilleder og panoramer bidrog også til formidling af krigen. Folk strømmede til Rådhuspladsen i København både dag og aften i august 1914 for at læse de seneste telegramnyheder, der dels blev malet på store plakater og hængt op uden på Politikens hjørnebygning, dels blev trykt som løbeblade, som supplerede den ordinære avisudgave. Oplevelsen af at stå midt i nyhedsstormen på Rådhuspladsen har Emil Bønnelycke fastholdt i ”Raadhuspladsen”: Jeg runder Pladsen fra Vestervoldgades Fliser, sluger sidste Nyt fra Krigsskuepladserne og Ufredens og Forfærdelighedens Verden, studerer Fotografierne i Pressens Vinduer. Kejser Vilhelm i Col del Rosso paa den italienske Front. Engelske Flyvemaskiner i Start. Amerikanernes Indtog paa Piccadilly. Møde i Ungarns Deputeretkammer. Jeg gaar videre, møder de forkyndende Avissælgere [...].3

Af Ulrik Lehrmann, lektor på Institut for Kulturvidenskaber, SDU

Det kick, som oplevelsen af at kunne stå midt på Rådhuspladsen og i et nu være centrum for, hvad der i datiden må være blevet oplevet som et globalt informations- og samtidighedsflow, er en intensiveret oplevelse, som ikke nødvendigvis forholder sig til krigens indhold, men nok så meget den beruselse, der ligger i at opdage og være del af et mediesystem, der kører i allerhøjeste gear. Avisdækningens omfang var betydelig. I krigens første halvår var henimod halvdelen af avisernes redaktionelle stof krigsstof. I 1916 var andelen af krigsstof reduceret til ca. 20 procent af det redaktionelle stof, men avisernes forsider var fortsat hver dag dækket af krigstelegrammer. Selv om det samlede krigsstof nærmest blev halveret fra 1914 til 1916, så fordobledes til gengæld andelen af illustrationernes omfang.4 Alt i alt indebar avisernes dækning af krigen en massiv, men også meget fragmenteret formidling af krigen, fordi hovedparten af krigsformidlingen bestod af ukommenterede telegrammer, hvis afsendere var de respektive hærledelser og regeringer. Aviserne blev på den led

forstærkere af de krigsførende magters propaganda, og indirekte har denne ophobning af sammenhængsløst telegramstof måske bidraget til over tid at hverdagsliggøre og banalisere krigen. Krigens telegramstrømme var en tidlig form for medieflow og et eksempel på det, Anthony Giddens betegner som mediernes kollageeffekt og ser som et modernitetssymptom: ”et forandret tid-rum-miljø, hvorfra stedet i stor udstrækning har mistet sin dominans”.5 I medieflowet taber den specifikke reference sin betydning, og dets funktion bliver løbende opdatering. Derfor kan man i avisernes ordrette gengivelse af telegrammer fra de respektive hærledelser også finde sidestillede direkte modsigende informationer af den samme begivenhed. 1. Verdenskrig er den første gennemfotograferede krig, og det prægede også især ugebladenes dækning. Som helhed bidrog dags- og magasinpressens billedformidling af krigen til at gøre krigen nærværende i et neutralt land som Danmark, og i et mediehistorisk perspektiv blev krigsbillederne et vendepunkt for avisernes brug

Reklamer for tandpasta, konfirmationstøj og kaffeerstatning. Referencer til krigen kunne også indarbejdes som blikfang i lotterireklame. ”Ved en fed øverste Linies Overskrift i Politikens Telegramvindue paa Højbrohus om at de 180.000 ikke var faldet, troede jeg i første Sekund, at det drejede sig om et stort Slag Øst for Paris, men opdagede saa, at Meddelelsen ikke var et Telegram, men en betalt Reklame fra Lotteriet, at den store Gevinst paa 180.000 endnu ikke var faldet, og at man derfor skulde skynde sig at købe Lotterisedler” (Bertel Fuglsang, Journalisten 18, 15. sept. 1914, s. 151)

DANSK NOTER 9

”Som helhed bidrog dags- og Romaner som Morten af fotografisk reproduceret illumagasinpressens billedKorch: Familien paa Uglegastrationsmateriale. Genremæssigt arden (1917), Jeppe Aakjær: kan krigsbillederne ses som en formidling af krigen til at gøre Pigen fra Limfjorden (1921) ruinøs udgave af de fremherskenog Jacob Paludan: Søgelys de genrer i 1800-tallets illustrekrigen nærværende i (1923) rummer referencer rede blade: prospektet, teknisk til krigen, og i Otto Rungs illustration, fortællende genreet neutralt land som Danmark Paradisfuglen (1919) og Da maleri. Prospekterne formidlede Vandene sank (1922) er det krigen i form af eftervirken baggrund af førkrigsliv ved at kontrastere før/nu-billeningerne af en oppustet krigsøkonomi, der skildres.8 der af bymotiver. På denne baggrund udfoldedes da dels en teknisk formidling af krigen i dens materielle massiDet karakteristiske er således, at nok findes der en vitet i form af krigsmateriel og soldater en masse, dels en bevidsthed om den samtidige krig, men denne bevidstfortællende vinkling af krigen med fokus på soldaterne.6 hed vinder ikke fodfæste i romanernes centrum. Det er til gengæld tilfældet i to danske krigsromaner, Erich Krigens destruktivitet og brutalitet blev fremholdt i bilErichsens bestseller Den tavse Dansker (1916) og Emil leder af sønderskudte byer og lig på slagmarken, mens Bønnelyckes Spartanerne (1919), hvis kampskildringer soldaterscener bidrog til at give indtryk af hverdagslivets jeg kort vil sammenligne. nødvendige rutinering ved fronten. Erich Erichsens roman er skrevet på baggrund af soldaterbreve, der blev trykt i Dannevirke og derfra Krigen i litteraturen – dokumentarisme og spredt videre til resten af den danske presse, og en apostrofisk retorik ”Hjemmelmands nøgterne, men gribende Udtalelser”. At krigen blev ”synlig i Avisens sorte Skrift”, noterede Erichsen påberåber sig således i forordet, at ”bogen er også Tom Kristensen på ti års afstand af krigens udbrud: ikke Digt, men Krigens og Forholdenes ubønhørlige og forfærdende Virkelighed”.9 I bogen skildres en danskJeg boede i et Land, hvor intet skete, og vaktes kun af Maagens lange Skrig. sindet nordslesvigers involvering i kamphandlingerne Min Horizont var som forladt af Skæbnen; i Belgien og hans tilstand som hjemsendt fysisk og men bag dens øde Kedsomhed var Krig. psykisk invalideret soldat. Især kampskildringerne, men også hans mareridt, er intense i deres udmaling af den Jeg boede i et Land, hvor intet skete, mentale tømning, blodrusen som selvstændiggjorte et lille Land, hvor intet skulde ske. kropslige reaktioner og dødsangsten, hvilket i soldatens Usynligt var det største i min Ungdom. første krigsaktion (s. 33-42) skildres på baggrund af en Kun Bladets sorte Skrift fik jeg at se.7 grundrytme af officerernes gentagne råb: ”fremad” og soldatens genkommende bevidsthed: ”myrd”. I andre aktioner er soldaten den angrebne: Ved at betone krigen som medieerfaring sætter Kristensen reaktionerne på krigen i dansk litteratur i et særligt Saa gik det løs mod den Skyttegrav, hvor vi laa. De kom lys, og måske antydes det endog, at krigens skygger i i dybe Kolonner lige paa og med opplantet Bajonet. De dansk litteratur ikke blev særligt lange. I modsætning dængede os til med Haandgranater. Det bragede og ramtil god latin i diverse litteraturhistoriske fremstillinger, lede omkring os, mens vore Maskingeværer pløjede dybt hvor 1. Verdenskrig og den futuristiske og ekspressionii deres Rækker. […] Halvkvalte Skrig og døendes Jamren. stiske lyrik omkring 1920 ofte gøres til to sider af samRaab og Skraal og Eder… Saa gik det til sidst løs paa me sag og epokalt omdrejningspunkt, peger Kristensens Bajonetten. Eller paa de bare Næver. Jeg fik lige set en af digt på krigens mangel på dybere betydning. mine Kammerater blive kvalt i et Strubetag og slænget til Krigens fiktionslitteratur er flerstrenget, spændende Side som et Aadsel. […] (s. 94) fra romaner, hvor krigen er mere eller mindre integreret i handlingsuniverset, til digte, hvor forskellige Så oplevelsesmæssigt tæt på kom krigen aldrig i medieforfattere forholder sig til krigen (f.eks. Jeppe Aakjær, formidlingen.10 Helge Rode, Ludvig Holstein, Valdemar Rørdam, Henrik Pontoppidan). Bønnelyckes Spartanerne beskrives vanligvis som en

”

10 DANSK NOTER

CC 4: Munkegårdsskolen vs. Carstensen (øverst: Amalie, nederst: Jonas (og hvalen))

DANSK NOTER 11

”Selv om der skrives litteratur under og lige efter krigen, ser det alligevel ud, som om betydningen af 1. Verdenskrig først sent trængte ind i dansk litteratur og da i form af den ældre generations kritiske tilbageblik.

”

tresporet roman. Der er dog det særlige ved de tre spor, der krydsklippes mellem, at to af sporene omhandler den samme person i forskudt tid som henholdsvis rekrut og i krig, mens det tredje spor skildrer en spartaner i krig. I spartanersporet fremstilles krigen som hærdning, modning og ædel kraftudladning, mens nutidssporet skildrer krigen som anonym masseudryddelse og forråelse. Bønnelyckes stil er stærkt deklamerende med mange gentagelser og anråbelser, ikke mindst i spartanersporet. Det er derfor en noget anden skildring af krigshelvedet end Erichsens, Bønnelycke fremmaner, selv om også hans intention er at udstille den moderne krig som dehumaniserende brutalitet: Kys dit Vaaben, kærtegn med dine Haandflader det blanke Jern, Laasen og den smeldende Fjer, hver Tanke, du tænker, dræber en Mand, hvilket er din Redning. […] Kammerat, jeg ved ikke, hvor jeg er, og hvad Meningen er med dette, men mit eget Liv er det dyrebareste! Jeg vil gaa helskindet ud af denne Massakre, […]. Derfor – se, der er en skægget, svær Tamp – skal du faa et Pulver af første Skuffe. – Dér, Kammerat. Nu græder din Kone og dine Børn; men du kunde have dukket dig en Smule. Jeg fyrer igen.11 Hvad der imidlertid skurrer, er den på en gang noget patetiske og naive sproglige form, hvilket formentlig er en væsentlig årsag til, at Bønnelyckes roman ikke har overlevet sin egen tid. 1. Verdenskrig – et granatchok eller en ikkeerfaring i dansk litteratur? Når krigen blev til en vidt forgrenet mediebegivenhed,

12 DANSK NOTER

var det samtidig let at anlægge et distanceret blik på krigen. Det gjorde bl.a. Emil Bønnelycke, der så frem mod ”Festernes Aar, der skal komme, / naar Drabstid og Dyst er forbi. / Naar Tossernes Livtag er omme – ”.12 Den ældre lyriker Sophus Claussen belærte imidlertid i et brev Bønnelycke om faren ved, at ”kun det artistiske Fyrværkeri futter og hvæser, og De forstaar ikke, hvad Kæmpernes Livtag gjaldt”.13 I samme åndedrag kunne man pege på Tom Kristensens æstetiske revolutionsfantasier i ”Landet Atlantis”. Generationsmodsætningen i brevvekslingen vendte den svenske litteraturforsker Sven Stolpe (1905-96) på hovedet i essaysamlingen Två generationer (1929), hvori han skelnede mellem den ældre generation, som uden bekymringer leverede brændstof til krigen, men fortsatte livet efter krigen, som om intet var hændt, og den yngre generation, for hvem ” livsdriften var borta, släktet var åldrat redan som ungt” (s. 126). Spørgsmålet er blot, hvor dækkende en sådan generationsmodsætning er. Ved hjælp af Jacob Paludans Jørgen Stein (1932-33) og Broby-Johansens Blod (1922) med ikke mindst digtet ”Stridsmænd for det vi elsker”, hvis skildring af en gruppevoldtægt direkte henviser til krigen, kan man konstruere et billede af krigen som moralsk opløsning, orienteringsløshed og formeksperiment i litteraturen. Betragter man imidlertid Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø, Jeppe Aakjær som repræsentanter for den ældre forfattergeneration og Emil Bønnelycke, Svend Borberg, Jacob Paludan og Rudolf Broby-Johansen som repræsentanter for den yngre, bliver billedet noget mere sløret. For det første synes pessimismen ikke at være et udpræget ungdomsfænomen, og den er ikke nødvendigvis udelukkende fostret af krigen. For det andet kan man undre sig over den yngre litteraturs store forskellighed, og hvor svært et modernistisk gennembrud har ved at bide sig fast. Selv om der skrives litteratur under og lige efter krigen, ser det alligevel ud, som om betydningen af 1. Verdenskrig først sent trængte ind i dansk litteratur og da i form af den ældre generations kritiske tilbageblik. Henrik Pontoppidan leverede med Mands Himmerig (1927) en stærkt kritisk skildring af opportunismen og selvtilstrækkeligheden inden for det politiske liv og pressen i tiden omkring 1. Verdenskrigs udbrud, og Martin Andersen Nexø videreførte i 1929 kritikken i romanen Midt i en Jerntid, hvori han bidsk skildrer den materialistisk selvtilfredse bondeklasses grådige speku-

lation og magtbegær under verdenskrigen. Samme år udkom Thomas Dinesens erindringsbog om hans deltagelse i krigen, No Man’s Land, samt den internationalt set mest kendte krigsroman, Erich Maria Remarque: Intet nyt fra Vestfronten (oversat 1929). Til trods for det sene udgivelsestidspunkt er det formentlig med disse bøger, grunden lægges for eftertidens tolkning af fortællingen om den 1. Verdenskrig. I den seneste danske litteraturhistorie, Dansk litteraturs historie IV (Kbh. 2006), hævdes det, at krigen “var voldsomt nærværende for den samtidige generation af danske digtere, som voksede op på sikker afstand af den” (s. 50). ”Hvad enten krigen og opbruddet blev tematiseret direkte eller ej i deres digte, var erfaringen ofte underforstået i det lyriske udtryk” (s. 51). Det er imidlertid betegnende for hele fremstillingsvinklen i det pågældende kapitel, at den er anlagt i forlængelse af de internationale avantgardekunstbevægelser, hvis råderum i Danmark var meget begrænset. I en gymnasieklassiker som Litteraturens veje (1996) anlægges en tilsvarende vinkel med inddragelse af europæisk avantgardekunst, Stefan Zweigs erindringer, skyttegraven som tidsbillede, ”granatchokket i den vestlige kultur”, den russiske revolution og i forlængelse heraf en vinkling af krigens betydning i Danmark ud fra Paludans Jørgen Stein, hvorefter den formeksperimenterende lyrik o. 1920 belyses. Hvis man vil fremhæve en modernismelinje i dansk litteratur, er sådanne prioriteringer forståelige. Men netop et sådant i mine øjne overmodernismegjort perspektiv gør det vanskeligt at forstå, hvorfor Torben Brostrøm så sent som i 1959 må konstatere, at der ikke vokser ”helvedblomster langs vejkanten” i dansk lyrik, og at ekspressionismen/futurismen i lyrikken var ”kun et overfladefænomen i digtningen”.14 Omdrejningspunktet for en sådan diskussion er, hvilken status spirerne til avantgardekunst/modernisme i Danmark o. 1920 tilskrives, og hvorvidt forestillingen om krigen som det store kulturelle vandskel har gyldighed som andet end embedsborgerlig sentimentalisme (Otto Rung, Jacob Paludan)? Kan det danske samfund i mellemkrigstiden ikke i langt højere grad ses i lyset af kulminationen på de politiske og kulturelle bevægelser fra slutningen af 1800-tallet? Dansk litteratur i mellemkrigstiden bugner ikke af undergangsangst, men af et socialt og psykologisk engagement i monumentale forestillinger om det sunde menneske (H.C. Branner), kollektivet og stolte arbejdertyper (Hans Kirk).

”Dansk litteratur i mellemkrigstiden bugner ikke af undergangsangst, men af et socialt og psykologisk engagement i monumentale forestillinger om det sunde menneske.

”

Der er langt fra skriget i europæisk avantgardekunst til Lundstrøms, Weies, Giersings og Jais Nielsens malerier i 20’erne og 30’erne. Overskygger ’genforeningen’ i 1920 ikke i den grad den krigserfaring, som hovedparten af den danske befolkning kun havde adgang til som medieret erfaring? Det er værd at overveje, om 1. Verdenskrigs skygger i dansk kultur først for alvor bliver synlige i skyggen af 2. Verdenskrig – og derfor indkapslet? Er Tom Kristensens medieerfaring i realiteten en ikke-erfaring om krigen? Noter 1 Stephen Kern: The Culture of Time and Space. 1983, s. 295. 2 ”Biografteatret”, Festerne. Kbh. 1918, s. 145. 3 Emil Bønnelycke: Asfaltens Sange. 1918, s. 59. Elementer af Rådhuspladsoplevelsen indgår i Bønnelyckes Spartanerne. Kbh. 1919, s. 226. 4 Jf. Ulrik Lehrmann: “An album of war – The visual mediation of the First World War in Danish magazines and daily newspapers”, Claes Ahlund (red.): Scandinavia in the First World War. Lund 2012, s. 57-84. 5 Anthony Giddens: Modernitet og selvidentitet. Kbh. 1996, s. 39. 6 For en uddybende behandling af billeddækningen se Lehrmann, op.cit. 7 Politiken 01.10.1924. Optrykt i Digte i Døgnet (1940). 8 Bjarne Bendtsens ph.d.-afhandling Mellem fronterne (2011) rummer en righoldig lokalisering af dansk litteratur og erindringer med relation til krigen. 9 Erich Erichsen: Den tavse Dansker. 1916, 9. oplag. 10 En mere forbeholden vurdering af bogens dokumentariske lag findes i Bjarne Bendtsen: ”Skrivebords-Blodfantasier eller skildringer af Krigens og Forholdenes ubønhørlige og forfærdelige Virkelighed?”, Reception 72, 2014, s. 32-46. 11 Spartanerne. Kbh. 1919, s. 16-17, 296-97. 12 ”Gensynet”, Festerne. Kbh. 1918, s. 31. 13 Brev 5.12.1918 til Emil Bønnelycke. 14 ”Det umådelige mådehold”, Vindrosen 1, 1959.

DANSK NOTER 13

Tema: Grænseland – danmarksbilleder

Retorisk analyse:

H.P. Hanssens retorik som eksempel Retorisk tekstanalyse er orienteret mod virkning – ikke kun mod fortolkning. Tekster siger ikke blot noget, de gør noget. Analysen forbinder iagttagelser om tekstens egenskaber og dens virkninger. Artiklen gennemgår to historiske taler. Retorisk analyse interesserer mange elever. Men hvad består den i? To vigtige kendetegn: 1) Retorik handler om ytringers påvirkninger af deres modtagere; den behandler relationen mellem tekstens egenskaber og dens virkninger – enten vi ved noget om de faktiske virkninger eller blot formoder noget om dem. 2) Retorisk analyse retter sig typisk mod ’faktiske’ tekster, og her vil den altid se nøje på de konkrete situationer teksterne er tænkt ind i. Altså ikke forfatterens livssituation el.lign., men den situation hvori teksten har mødt sine modtagere. I en politisk tale vil analysen se på hvem der blev talt til, hvad formålet (eller formålene) var med talen, og hvilke vilkår og betingelser den var underlagt. Talen har jo været holdt for at gøre noget bestemt, dvs. opnå en bestemt virkning (eller flere) over for disse modtagere i denne situation, under hensyntagen til disse betingelser.1

”Retorik handler om ytringers påvirkninger af deres modtagere; den behandler relationen mellem tekstens

”

egenskaber og dens virkninger.

14 DANSK NOTER

Den ældste retoriske teori – i Aristoteles’ Retorik – har en snæver retorikdefinition: Retorik er taler, holdt i sociale fællesskaber, for at påvirke fælles beslutninger og værdier. Den slags tekster er stadig i centrum, men mange senere retorikere – også jeg selv – inddrager alle slags tekster, billeder m.v., udbredt i alle medier, set i forhold til deres virkning på modtagere. Altså kan også fiktive tekster anskues retorisk – og det er der behov for. Men litterater gør det kun sjældent. Aristoteles har selv leveret et forbillede for en virkningsorienteret analyse af litteratur ved at se på tragediens egenskaber (peripeti, anagnorisis m.v.) og forbinde dem med dens æstetiske og psykodynamiske virkninger (”tragisk lyst”, katharsis). Den art analyse kaldte han poetik; jeg vil ud fra den bredere definition kalde den retorik.2 ’Faktiske’ tekster er, langt mere end fiktive, bundet til de konkrete situationer hvori de har villet gøre noget ved modtagerne (eller for dem). Jeg vil se på to taler af H.P. Hanssen, de danske sønderjyders vigtigste leder under det tyske styre 1864-1920. Det er tekster der har villet udrette noget bestemt over for bestemte modtagere i bestemte historiske situationer – men de situationer var dybt forskellige. H.P. Hanssen havde i sit virke to enorme udfordringer. Dels ville han konsolidere danskheden i det tyskstyrede Sønderjylland – dvs. fastholde og styrke danske sønderjyders tilstedeværelse og vilje til at være danske, med henblik på en mulig genforening, selv mens det tyske styre virkede urokkeligt. Dels ville han fastholde den politik for en mulig genforening som han tidligt havde lagt sig på: Den skulle kun indbefatte de dele af Sønderjylland der havde klart dansk flertal. Ikke f.eks. storbyen Flensborg – hvor flertallet længe havde været

Christian Kock, professor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.

”Også Kong Christian X var imod ham og ville gerne have haft mere af Slesvig med i den nordlige afstemningszone (som forenedes

”

med Danmark).

klart tysk. Derfor mødte han i hele perioden stærk modstand fra mange dansksindede, især i Sydslesvig, og efter 1918, hvor Tysklands nederlag – uventet – muliggjorde folkeafstemning og genforening, fastholdt han linjen, trods angreb fra mange, også i kongeriget, der nærmest anså ham for landsforræder og ikke undlod at sige det. Også Kong Christian X var imod ham og ville gerne have haft mere af Slesvig med i den nordlige afstemningszone (som forenedes med Danmark). Derfor fyrede kongen sin regering (som Hanssen var blevet medlem af) og fremkaldte ’Påskekrisen’ i 1920. Men begge H.P. Hanssens projekter lykkedes. Naturligvis skyldtes det langtfra ham alene, men uden hans arbejde gennem op mod 40 år var det næppe sket. I det meste af den tid var han aktiv som parlamentariker i den prøjsiske landdag og den tyske rigsdag (begge i Berlin), som avisredaktør, folketaler, foredragsholder, skribent og organisator. Uden tvivl betød hans retoriske indsats meget for at han lykkedes med begge projekter. Alligevel er hans retorik næsten ikke undersøgt. Traditionelt interesserer historikere sig ikke meget for retorik; man anser den snarere for et overfladefænomen. Den første tale jeg vil se på, blev holdt i Hygum ved Ribe i 1906. Hanssen havde siden 1896 siddet i den prøjsiske landdag, men blev nu også opstillet til Rigsdagen. Forgængeren, Flensborg Avis’ redaktør Jens Jessen, der var hans modstander i grænsedragningsspørgsmålet, var død. Modkandidaterne var to tyskere, dommer Hahn og en socialdemokrat, redaktør Adler. Som valgtale er teksten helt usædvanlig.3 I dens første to tredjedele fortæller Hanssen om sine rejser i Sønderjylland. Den sønderjyske forfatter Gynther Hansen har kommenteret talen sådan: ”hvis H.P. Hanssen ikke havde haft det hårde slid med at holde danskheden i live og sørge for, at den i hvert fald bevarede

flertallet i Nordslesvig, ville han have haft talentet til at blive en betydelig forfatter”. Hans landskabsskildringer klinger digterisk, nogle af dem næsten som H.C. Andersen, andet lyder mere som Blicher. Hanssen ser efterårets farvepragt, det sølvblå sund, gule stubmarker, hvide bindingsværkshuse, ”mægtige Abildgaarde, hvis træer bugnede af rød og gylden Frugt”. Der er lyriske beskrivelser fra besøg i alle dele af Nordslesvig. I forgårs var han ”nede i Sundeved, i gaar ved Aarøsund, i Dag her i Nærheden af Ribe” (Hygum). Ind i dette fletter han referencer til historiske danske skikkelser fra Thyra til Christian den Anden og ”præsten Hans Thomassøn fra reformationstiden, der i Hygum kirke samlede den første danske salmebog”.

”Hans landskabsskildringer klinger digterisk, nogle af dem næsten som H.C. Andersen, andet lyder mere som Blicher.

”

Hvad gør han her? Det er det spørgsmål retorisk analyse typisk rejser – ikke bare ”Hvad siger han?” Man bør stille dette spørgsmål løbende, hen ad vejen gennem teksten mens den skrider frem – ikke blot om teksten som en afsluttet helhed. Så får man det som Steffen Hejlskov Larsen kalder en ”forløbslæsning”, dvs. et ”kontinuert oplevelsesforløb hos læseren”.4 Lad os spørge: Hvad er Hanssens formål i situationen? Ikke blot at vinde valget – han er den eneste danske kandidat, og der er allerede stort dansk flertal i regionen. Men det er vigtigt at den danske manifestation bliver så stærk som muligt. Derfor skal han indgyde sympati og tillid. Det gør han via det man på

”Hvad gør han her? Det er det spørgsmål retorisk analyse typisk rejser – ikke bare ”Hvad siger han?

” DANSK NOTER 15

dages ende. Han siger ydmygt: ”Af mine Modstanderes skrivekurser kalder show, don’t tell: Han viser sin egen Udtalelser har jeg faaet det Indtryk, at jeg ikke forstaar kærlighed til ’Sønderjylland’ (= Nordslesvig). Det er mig paa Paragraffer, – og de har ogsaa givet mig Attest noget helt andet end at sige den. Ved at talen, med stor paa, at jeg er for dum til at forstaa Principerne – ” litterær evne, maler landsdelen skøn, er den egnet til at Bejlerne er naturligvis – let forklædt – de tre rigssmitte, dvs. styrke tilhørernes varme følelser for denne dagskandidater Hahn, Adler og Hanssen. Og tilhørerne landsdel og deres bevidsthed om den – og dermed også har utvivlsomt sammenholdt de nedladende ord om modvirke at de skulle ønske at emigrere, hvilket mange ham med hvad de vidste om hans faktiske kendskab til sønderjyder overvejede, som Hanssen også selv havde paragraffer og principper: Det var uovertruffent. Tilhøgjort. rerne må selv lægge deres viden om ham ind i tekstens Gynther Hansen, der kom fra en tysksindet familie, ’tomme pladser’, hvilket har en helt anden aktiverende skriver i sin introduktion til talen at en naturbeskrivelse virkning end hvis det usagte var udtalt eksplicit. (Tænk, i Hanssens erindringsbog Et Tilbageblik – om den dag til sammenligning, over forskellen på en vittighed hvor hvor han valgte at blive i landsdelen – påvirkede ham vi selv erkender det sjove, usagte – og en vittighed vi får selv stærkt da han ”valgte dansk” og ”søgte efter en forklaret). At tilhørerne selv skal tilføje sidste led i tankedefinition af nationalfølelsen”. gangen, er et klassisk træk ved I talen tegner Hanssen samlende, mobiliserende retomed hvert ord også sin rik, som f.eks. Martin Luther egen personlighed, sin I talen tegner Hanssen med hvert King kendes for. ethos: Han fremtræder som Her bryder prinsessen ind varm, hjertelig, med sjælord også sin egen personlighed, og siger at hun vælger ham. den sans for skønhederne Allusionen til nationaldigtei landskabet og sproget. sin ethos: Han fremtræder som ren Andersens ”Klods-Hans”, En person der, skønt han og generelt til folkeeventyr, taler som rigsdagskandidat, varm, hjertelig, med sjælden sans kan ikke have undsluppet ikke omtaler egne kvalifinogen; med sin selvdigtede kationer eller præstationer, for skønhederne i landskabet og historie kommer Hanssen til men blot den landsdel han at stå som legemliggørelsen holder af. sproget. af både folkedigtning og den Dog har han nok også mest elskede nationale lithaft andre dagsordener: teratur. Samtidig supplerer han sin ethos og fremstår at fasttømre Nordslesvig i tilhørernes bevidsthed som som et menneske med fantasi, fredelig ironi over for en dansk landsdel (hvad det ikke før havde været, men modstandere – og sig selv. Han omtaler stadig ingen af først blev officielt efter 1920). Han etablerer Sønderjylsine egne gerninger for den danske sag (som han kunne land som lig med Nordslesvig, i hvis hjørner man finder have talt længe om). Han overlader også til tilhørerne fire steder han har besøgt og beskriver: Møgeltønder, at udlede at prinsessens valg af ham er en opfordring til Hygum, Årøsund, Als. Der er en art ’konstitutiv retorik’ at stemme ham ind i rigsdagen. – et begreb, inspireret af Louis Althussers interpellation, Hanssen blev valgt ind med det hidtil største der handler om at retorik kan skabe en modtageridenstemmetal for en dansk repræsentant. titet ved at påkalde den.5 Han siger ikke at denne region Den anden tale jeg vil se på, blev holdt på er en dansk landsdel og altid har været det, han gør den forsamlingshuset ”Folkehjem”s balkon i H.P. Hanssens – diskursivt – til en dansk landsdel. hjemby Aabenraa den 17. november 1918.6 Den ethos talen indirekte tegner af taleren selv, fyldes ud i den sidste tredjedel, hvor Hanssen fortæller Nu var situationen en helt anden end i 1906. et ”eventyr” om en prinsesse i et dejligt rige. Hun har Tyskland havde tabt krigen, og den nye tyske tre bejlere. Den første praler af alle de paragraffer han regering havde sagt til H.P. Hanssen at man ville kan, den anden kender alle de socialistiske principper lade spørgsmålet om Slesvig ordne ud fra folkenes som skal gøre op med kapitalismen; den tredje kan kun selvbestemmelsesret, som fremført af USA’s præsident pege på at han elsker prinsessen og vil gøre det til sine Wilson.

”

16 DANSK NOTER

CC 1: Munkegårdsskolen vs. Carstensen (Daniel Bager (vædder))

DANSK NOTER 17

”Hanssens udfordring i talen var derfor, i denne sejrens stund hvor der var chance for at ’gøre gengæld’ mod tyskerne, at få medhold i sin moderate linje.

”

Dét var chancen for at få det tabte land, eller dele deraf, hjem til Danmark, f.eks. ved en folkeafstemning. Hanssens holdning til grænsedragningsspørgsmålet var at Mellem- og Sydslesvig var uigenkaldeligt fortysket, og at det ikke ville være retfærdigt, eller ønskeligt, at områder med klart tysk flertal skulle indlemmes i Danmark. I Hygum-talen så vi hans indirekte ’indhegning’ af den landsdel som stadig var klart dansk (bl.a. takket være hans eget arbejde), og som derfor burde blive en del af Danmark. Men mange danskere nord og syd for grænsen mente at man i det mindste burde have Flensborg med. Hanssens udfordring i talen var derfor, i denne sejrens stund hvor der var chance for at ’gøre gengæld’ mod tyskerne, at få medhold i sin moderate linje. Han begynder alvorligt og højtidsfuldt: ”Der er gaaet halvfemte Aar, siden jeg paa Aarsmødet i Haderslev sidst talte til mine Vælgere og Meningsfæller paa et offentligt Møde.” Halvfemte år før – det var under optrækket til krigen, som man mente Tyskland ville vinde. Men nu er vi på den sejrende side. Selve sprogbrugen – ”halvfemte år” – minder om begyndelsen af Lincolns Gettysburg-tale (1863), der også nedkalder historiens vingesus med den gammelmodige vending ”Four score and seven years ago”. Dette er højtid. Situationen er ikke til triumf og sejrsparader. Ikke kun Tyskland har tabt, krigen har også ”kastet dybe Skygger hen over Nordslesvig og paaført os Trængsler som ingensinde før”. Derfor skal vor tanke ”dvæle ved dem, der maatte drage i Felten. Henved 30.000 Nordslesvigere drog ud. Over 6.000 af dem er blevne derude.” Bemærk den stille udtryksform: De blev derude = de faldt. Længe ”dvæler” Hanssen ved denne ”Ungdom med Guldglorie om Hovedet, begejstrede Idealister, evnerige Mænd, hvis Hjerner brændte af Længsel efter et Arbejde i vort Folks Tjeneste”.

18 DANSK NOTER

Hvor tonearten i Hygum-talen (holdt under fremmedherredømmet) var lys og nærmest spøgefuld, er den her – efter sejren – præget af patos og alvorlig eftertanke. Ibsens ”Terje Vigen” citeres: ”Stort har jeg mistet, men stort jeg fik/ Og saa faar Du ha' Tak da Gud!” Den der har mistet og fået stort, er hverken i jublende eller krævende humør. Her skal ikke – skønt det kunne være nærliggende – tænkes på revanche. Når man ser på billedet af tilhørerne foran Folkehjem under talen, ser man alvorlige, forventningsfulde ansigter.7 Nu følger en gennemgang af det diplomatiske forløb i Berlin frem til dagens situation, med H.P. Hanssen selv som en central aktør. Denne spændende beretning kulminerer i den nye tyske udenrigsministers brev til Hanssen fra 3 dage før, hvor der står: ”Den tyske Regering staar derefter paa det Standpunkt, at ogsaa det nordslesvigske Spørgsmaal i Henhold til Præsident Wilsons Fredsprogram bør løses paa Grundlag af den paagældende Befolknings Selvbestemmelsesret.” Dét er sejren: selvbestemmelsesret. På dette grundlag har den danske vælgerforening samme dag som talen holdes, tiltrådt en resolution om at man ønsker folkeafstemning i Nordslesvig. Og Nordslesvig er lig med det danske Sønderjylland i dag. Præcis det Nordslesvig H.P. Hanssen hele tiden har arbejdet for. Denne politiske linje byggede på ret og selvbestemmelse, på den aktuelle befolknings sindelag, ikke på historiske, ideologiske eller dynastiske argumenter. (Se til kontrast på det ’essentialistiske’ nationalitetssyn man f.eks. finder i Grundtvigs digt fra

”Hvor tonearten i Hygum-talen (holdt under fremmedherredømmet) var lys og nærmest spøgefuld, er den her – efter sejren – præget af patos og alvorlig eftertanke. Ibsens ”Terje Vigen” citeres: ”Stort har jeg mistet, men stort jeg fik/ Og saa faar Du ha’ Tak da Gud!

”

Treårskrigen, ”Det var en Sommermorgen”). Det var Hanssens fastholdelse af grænselinjen nord om Flensborg der nu indbragte ham hadefulde angreb fra dansk side og bl.a. fik kongen til at fyre sin regering. Talen slutter med to stærke appeller. Først nævnes den tidligere danske landdagsmand fra Aabenraa, den respekterede I.P. Junggreen: Der var et Ord, som han aldrig blev træt af at foreholde vore Modstandere. Det var det gamle Bibelord: Hvad du vil, at Andre ikke skal gøre imod Dig, det skal Du heller ikke gøre imod dem! I den Tid, vi nu gaar ind i, vil vi faa Lejlighed til at vise, at vi ogsaa anerkender dette Ord som forpligtende for os. Og jeg er overbevist om, at vi vil kunne bestaa denne Prøve. Hvem der her citeres, lidt omskrevet, er ikke bare Junggreen, men Jesus, der i sin bjergprædiken siger (Matth. 7,12): ”Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.”

De fleste har nok kunnet opfange at der her tales med klangbund i kristendommens centrale læresætninger. Ikke alene går bibelordets symmetri ’begge veje’ – det gør Hanssens brug af det også: Hvad Junggreen sagde imod tyskerne, vendes rundt og henvendes implicit til de danske der vil at Danmark skal tage mere end det med retten i hånd kan kræve. Meningen har været usagt, men klar for de alvorsfulde tilhørere: Selvbestemmelsesretten gælder både os og tyskerne; vi skal ikke kræve mere end vor ret, og altså ikke Flensborg. Igen må det at tilhørerne selv skulle fylde den tomme plads i talen ud, have virket inddragende på dem. ”Ret” er også det afsluttende enstavelsesord – med Bjørnsons linjer: ”Alt, hvad Fædrene har kæmpet/ Mødrene har grædt,/ Har den Herre stille lempet,/ Saa vi vandt vor Ret.” Ordet ”ret” hænger i luften: Vi vandt vor ret. Vi skal selv øve ret. Sønderjyderne i Nordslesvig påtog sig forpligtelsen til kun at kræve deres ret. H.P. Hanssen fik ret.

Noter 1 Om retorisk analyse (retorisk kritik): Se Charlotte Jørgensen og Lisa Villadsen (red.): Retorik – teori og praksis. 2. udg. Samfundslitteratur 2011, især kapitlet ”Retorisk kritik”, samt Hanne Roer og Marie Lund (red.): Retorikkens aktualitet. Grundbog i retorisk kritik (2. udg.) Hans Reitzel 2014. 2 Om retorisk analyse af litteratur, se f.eks. min bog Retorisk poetik. Retorikforlaget 2008. 3 Talen er trykt i H.P. Hanssens Fra Kampaarene I-II, København (Gyldendalske Boghandel) 1927-1929, I; s. 85-89. Dette værk indeholder afhandlinger og taler som viser imponerende historisk viden og analytisk evne samt suveræn sprogbehandling. (Hanssen beherskede naturligvis også tysk på højeste niveau). Talen findes, med Gynther Hansens introduktion, i Læsebogen: danske forfatteres yndlingslæsning, red. af Ole Knudsen, Anne-Marie Christensen og Elise H. Nørholm, Kbh. (Aschehoug) 1997, bd. 2, og i Danske Taler gennem 100 Aar, udg. af Harald Jørgensen. Kbh. (Schulz) 1945. 4 Se Steffen Hejlskov Larsen: “Betragtninger over en sprogæstetisk læsemodel”. Kritik 6 (1968), 94-120. 5 Se Maurice Charland: “Constitutive Rhetoric: The Case of the Peuple Quebecois.” Quarterly Journal of Speech 73.2 (1987), 133-150. 6 Talen kan bl.a. læses på http://www.graenseforeningen.dk/leksikon/h/all/4787. 7 Billedet kan ses sammen med talens tekst på det link som nævnes i note 6.

DANSK NOTER 19

Tema: Grænseland – danmarksbilleder

Ubevidsthedens filosofi: Eduard von Hartmann, Schopenhauer, Nietzsche, Thomas Bernhard og skandinavisk åndsliv omkring 1900 og 2000.

Et overblik I dag ved vi at begrebet ”nationallitteratur” ikke er meget andet end en romantisk fiktion. Det er meget muligt at den skandinaviske litteratur har bidraget, og endnu i dag bidrager, til dannelsen og stabiliseringen af svenskernes, danskernes og nordmændenes nationale selvbevidsthed, men det betyder ikke at tanke- og idéudvekslingen standser ved den pågældende nations grænser.

Et slående eksempel på ”nationale litteraturers internationalitet”1 finder vi, for den danske litteraturs vedkommende, i 1800-tallet. Dengang var der ingen skarpe og entydige skillelinjer mellem dansk og tysk litteratur; tværtimod inspirerede og påvirkede de gensidigt hinanden. Betydningsfulde tyske digtere, som for eksempel Friedrich Gottlieb Klopstock, blev af den danske konge inviteret til at flytte til København hvor han skrev vigtige værker på tysk. Dette muliggjordes gennem økonomisk støtte fra det danske hof. Den tids danske forfattere skelnede knap nok mellem dansk og tysk i deres produktion, og mange danske forfattere (fx Jens Baggesen og Adam Oehlenschläger og siden nobelpristageren Karl Gjellerup) skrev både på tysk og på dansk og lod sig desuden påvirke betydeligt af de åndelige strømninger og tendenser i Tyskland. Den danske litteratur omkring år 1800, og i nogen grad, om end mindre, den norske og svenske litteratur fra samme periode, kan af samme grund kun forstås adækvat hvis den hermeneutiske fortolkningsproces tager skyldigt hensyn til den tyske kontekst.2 Ingen vil bestride at denne dialog faktisk fandt sted i 1800-tallet. Endvidere er det en kendsgerning at den danske litteratur omkring år 1800 overvejende var den modtagende, og den tyske overvejende den givende. At udforskningen af de tysk-danske litterære relationer i 1800-tallet længe har været et centralt anliggende for både skandinavister og germanister, ligger derfor i sagens natur. Også for den ånds- og litteraturhistoriske situation

20 DANSK NOTER

omkring slutningen af det 19. århundrede spiller de tysk-danske, de tysk-svenske og de tysk-norske relationer en vigtig rolle. Denne gang kommer de afgørende impulser – hævder dele af forskningen i hvert fald – fra det skandinaviske område. Ibsens og Strindbergs indflydelse på den tyske naturalisme er velkendt. Endvidere har Arne Garborg, Alexander Kielland, Jonas Lie, Selma Lagerlöf, J.P. Jacobsen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan og H.C. Andersen m.fl. udøvet en betydelig indflydelse på den tyske litteratur, hvilket for længst på eksemplarisk og overbevisende måde er påvist ved Thomas Manns eksempel. Georg Brandes var i den forbindelse en af datidens førende igangsættere og formidlere af skandinavisk litteratur. Med rette har denne reception af skandinavisk litteratur i det tyske sprogområde i mange år udgjort et tyngdepunkt i den skandinavistiske og germanistiske forskning. Men i og med at forskningen primært har koncentreret sig om tyske forfatteres reception af skandinavisk litteratur, er der opstået et ingenlunde ubetydeligt hul i forskningen. Den almindelige overbevisning om at den skandinaviske litteratur omkring århundredeskiftet 1900 var den givende, og den tyske den modtagende, er ensidig og har ført til en delvis negligering af det faktum at der omkring år 1900 også foregik en intensiv reception af tysk tankegods i det skandinaviske område. Denne reception er ganske vist ikke primært af litterær, men frem for alt af filosofisk og idéhistorisk natur, men har ikke desto mindre ført til transformationer i den skandinaviske

Af Søren R. Fauth Institut for Æstetik og Kommunikation

litteratur. Lad mig forsøge løseligt at skitsere dette scenarie. Hovedaktørerne på denne scene tæller så prominente navne som førnævnte Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Karl Gjellerup, brødrene Brandes, Gustav Wied, og mange andre. I den nedenstående gennemgang der fokuserer på Johannes Jørgensen, glimrer de ved deres fravær! Den tidlige Schopenhauerreception På trods af at Schopenhauers filosofi med dens afgørende gennembrud i 1857 ikke alene meget hurtigt blev diskussionsstof blandt alle førende intellektuelle i Europa, men også og netop udøvede en enorm indflydelse på litterater og forfattere fordi de i Schopenhauers filosofi fandt en bekræftelse af deres egen særlige ’pessimisme’, findes der – med blot en enkelt undtagelse – endnu i dag ingen videnskabelige monografier, hverken af skandinavister eller af germanister, om hans betydning for den skandinaviske litteratur. Også Schopenhauereleven og -kritikeren Eduard von Hartmanns indflydelse på den skandinaviske litteratur er til dato forblevet upåagtet af både den skandinavistiske og den germanistiske forskning selv om Hartmann med sin Philosophie des Unbewußten (da. Det ubevidstes filosofi), som udkom i 1869, på sin egen tid opnåede endnu større berømmelse blandt intellektuelle og forfattere end Schopenhauer. Denne forsømmelse i den skandinavistiske forskning bliver endnu mere tungtvejende af at Schopenhauer, Hartmann og Nietzsche ved århundredeskiftet var allestedsnærværende i Skandinaviens intellektuelle liv. Således havde Georg Brandes allerede i 1884 publiceret et lille indførende essay om Schopenhauer i tidsskriftet Ude og Hjemme. Georg Brandes var som bekendt foregangsmanden for det moderne gennembrud, men han var mere end dét: Han var en produktiv intellektuel som korresponderede med alle de førende europæiske åndspersonligheder, og datidens mange læsere af Ude og Hjemme, herunder talrige forfattere og intellektuelle, kunne i Brandes’ Schopenhaueressay danne sig et nogenlunde anstændigt førstehåndskendskab til grundtankerne i Arthur Schopenhauers filosofi. Værd at nævne er den indledende konklusion om at Schopenhauers liv og værk indtil da i det store og hele var forblevet upåagtet, ja, at hans filosofi sågar var blevet offer for en særlig hård kritik i Danmark. „Ikke des mindre“, skriver Brandes, „er Arthur Schopenhauer en af de dybeste Aander, der har levet, en af de faa, der rage

skyhøjt op over deres Tidsalder, og som staa i gigantiske Omrids for den næste.“1 Brandes’ essay er så langt fra den stærkeste opsats der er skrevet om Schopenhauers tænkning, men det vidner dog om en vis indsigt i materien. En ting er sikker: Når Brandes udtalte sig, lyttede den skandinaviske intelligentsia. Tænk nu blot på Brandes, seks Nietzscheforelæsninger fire år efter, i foråret 1888 på Københavns Universitet, for fulde huse (tilhørerskaren voksede i løbet af kort tid fra 150 til 300 personer). Blandt publikum sad den unge digter Johannes Jørgensen der skildrede hvordan forelæsningerne korresponderede med „den rene aftenhimmel udenfor høresalens ruder”, ”Den samme skarpe klarhed, den samme stille fred, den samme forjættende lysning i luften – lysningen af en sommer, der nærmede sig. Et foraar af nye tanker knoppedes i disse aftener – en vaar af en ny stemning brød ud i blomster.” Forår på vej, en vulkan i udbrud, hammeren der smadrede de gamle ikoner. Det summede af nybrud i den københavnske forelæsningssal i foråret 1888. Et år senere, i 1889, udsendte Brandes et skrift der hyldede ’det store menneske’ og hånede den plumpe masse. Skriftet hedder, som mange vil vide, Aristokratisk Radikalisme. Hvad Nietzsches filosofi betød for Karen Blixens aristokratiske radikalisme, for Ernesto Dalgas, Sophus Claussen og førnævnte Johannes Jørgensen, er så langt fra kortlagt og bliver det sikkert heller aldrig helt, skønt vi dog ved langt mere om Nietzsche og Norden end om Schopenhauer, Hartmann og Norden. Johannes Jørgensen og Schopenhauer Med Johannes Jørgensen (1866-1956), som i 1896 konverterede til katolicismen, har vi ikke blot med en hæderlig digter og en belæst intellektuel at gøre: Johannes Jørgensen var og blev desuden livet igennem tilhænger af Schopenhauers filosofi, og meget kunne tyde på at konverteringen mere er udtryk for et Schopenhauerkontinuum end et egentligt brud, hvilket beror på at Johannes Jørgensen lægger Schopenhauer til rette på sin egen idiosynkratiske facon. Hans syvbinds selvbiografi Mit Livs Legende, hvoraf sidste bind udkom i 1949, indledes med en bekendelse til Schopenhauers karakterlære, hvorudfra Johannes Jørgensen forsøger at forstå sit eget liv.2 Han havde ganske vist beskæftiget sig med Schopenhauer allerede langt tidligere. Efter sin overgang til katolicismen omtaler han i et brev af 6. december 1896 til vennen og forfatterkollegaen Viggo Stuckenberg (1863-1905), ligeledes passioneret Schop-

DANSK NOTER 21

enhaueradept, Schopenhauer som „min filosof“.3 Som medstifter og redaktør af det symbolistiske tidsskrift Taarnet (1893-1894) havde Johannes Jørgensen oversat § 70 fra Die Welt als Wille und Vorstellung (da. Verden som vilje og forestilling). Under titlen Schopenhauers Naadelæ-

re følger efter en kort indledning Johannes Jørgensens oversættelse, som vidner om et dybdegående kendskab til materien.4 Og i et brev til Harald Høffding dateret den 7. november 1892 hedder det: Netop i denne Tid har jeg gjort de første Tillöb til

CC 12: Munkegårdsskolen vs. Carstensen (Thomas T.B. (tvilling))

22 DANSK NOTER

ter i dansk

r eleverne

es bærende itteratur,

rhistorien

ratur og i

m netværk,

å YouTube.

som en rød eleverne

en, Jørgen fra

Mai Per

p og Morten

ernational denne

www.lru.dk

9 788770 666008

Af Henrik Poulsen litteratur og virkelighed i spil 1965-2014

Lindhardt og Ringhof

Henrik Poulsen

192 sider ne ”punktoplevelse” opleves omverdenen - med en kaotisk verden skildret i et splin(…) som og genstande, dersprog, overmander ham. tret effektfuldt fyldt med associKlaus Rifbjerg: fra digtsamlingen Konfrontation (Schønberg 1960) I denog formeksperimenterende litteratur, ationer bevidsthedsstrømme. Vi må foreller med Hans-Jørgen ord ”momode, at digtets jeg (der Nielsens ikke omtales, men dernismens tredje fase”, var der intet udgør tekstens stemme) skal sove, og i ’jeg’, denHer bliver jegets møde - eller konfrontation intet subjekt til stede. Her var alene en ne ”punktoplevelse” opleves omverdenen - med en kaotisk verden skildret i et splinundersøgelse/leg/forundring som genstande, dersprog, overmander ham. tret og effektfuldt fyldt af/med/over med associsprogets indretning, mediets muligheder og I denog formeksperimenterende litteratur, ationer bevidsthedsstrømme. Vi må forlæserens/iagttagerens positioner. Fire efeller med Hans-Jørgen Nielsens ord år ”momode, at digtets jeg (der ikke omtales, men ter Rifbjergs Konfrontation skrev den konkredernismens tredje fase”, var der intet ’jeg’, udgør tekstens stemme) skal sove, og i dentistiske digter Vagn Steen således: intet subjekt til stede. Her var alene en ne ”punktoplevelse” opleves omverdenen

udgør tekstens skal sove, og i denHer bliver jegetsstemme) møde - eller konfrontation punktoplevelsen

Vagn Steen: fra Digte?, 1964

nyhed

BOGENS HJEMMESIDE

finder du links til de forskellige

i-b

160 kr. På www.lru.dk/systemogeksperiment

hjemmesider og videoer, der

Du kan også bruge QR-koderne,

der optræder undervejs.

henvises til i bogen.

undersøgelse/leg/forundring af/med/over sprogets indretning, mediets muligheder og læserens/iagttagerens positioner. Fire år efter Rifbjergs Konfrontation skrev den konkretistiske digter Vagn Steen således:

undersøgelse/leg/forundring af/med/over som genstande, der overmander ham. sprogets indretning, mediets muligheder og I den formeksperimenterende litteratur, læserens/iagttagerens efeller med Hans-Jørgenpositioner. Nielsens Fire ord år ”moter Rifbjergs tredje Konfrontation skrev den konkredernismens fase”, var der intet ’jeg’, tistiske digter Vagn SteenHer således: intet subjekt til stede. var alene en

•

1965-2014

tret og effektfuldt sprog, fyldt med associKlaus Rifbjerg: bord, gulvbrædder, sengfra digtsamlingen Konfrontation (Schønberg 1960) ationer og bevidsthedsstrømme. Vi må fortæppe, dyne mode, at digtets jeg (der ikke omtales, men nærmere

- med en kaotisk verden skildret i et splin(…) vindueskarm, radiator

•

1965-2014

Af Jan Sørensen

nærmerened af nat Snøret Her bliver jegets møde - eller konfrontation punktoplevelsen hus, persienner

tæppe, dyne

bord, gulvbrædder, sengfra digtsamlingen Konfrontation (Schønberg 1960) Klaus Rifbjerg:

(…) vindueskarm, radiator

nærmerened af nat Snøret punktoplevelsen hus, persienner

tæppe, dyne

bord, gulvbrædder, seng

vindueskarm, radiator

hus, persienner

Snøret ned af nat

•

SY ST SPE EMO G EK 1965-2014

CVR 76351910 . 0110-2014 DESIGNERIET.COM . PRISER EKSKL.MOMS . FORBEHOLD FOR PRISSTIGNINGER OG TRYKFEJL.

Kvalitet og faglighed – til dig, der kan mærke forskel

GRUNDBØGER: analyse af tekster og medier Overskuelig grundbog Det moderne mediebillede

– der gør eleverne fortrolige med den danskfaglige tekstanalyse. – når medierne fremstiller og skaber virkeligheden.

nyhed

148 sider

168 kr.

Af Jørgen Asmussen og Johannes Fibiger 168 sider 171 kr.

TEMABØGER: sprog, litteratur og medier – i ét forløb SYSTEM OG EKSPERIMENT

litteratur og virkelighed i spil 1965-2014

System og eksperiment

Medietekster

– om den formeksperimenterende modernisme fra 1965-2014. – i-bog med nyere danske rocktekster, videoer, covers og internetprofiler.

Læs mere, og se, hvad i-bogen kan.

Af Mads Damgaard Fangel

210 sider

i-bog 48 kr. /skolelicens 1995 kr.

Tilmeld dig nyhedsbrevet på lru.dk – og få tilbud om nye udgivelser til halv pris!

50 %

Viden . Dialog . Læring

Læs mere og køb på lru.dk

en ny Bog – en större og bredere Bog end nogen af de foregaaende skulde det blive. Og mine Hensigter med dette nye Arbejde udtrykkes netop i Deres Ord om Livets Dybder, om det fundamentale i Tilværelsen. Det er de store Grund=Temata, jeg vil vove mig i Lag med. En Styrkelse dertil har jeg i Løbet af dette Efteraar modtaget gennem Læsning af Schopenhauers Hovedværk. Lyder det underligt? Men jeg synes næsten, der er et Epos i ”Welt als Willen und Vorstellung” [sic!]. Jeg har om denne Læsning iövrigt bemærket, at de to unge Mænd i ”Sommer” […] ligesom legemliggör de to ethiske Retninger, der, ifölge Schopenhauer, gives. Oluf er Bejaelsen (grimt Ord – men hvad skal man bruge i Steden?) af Viljen til Livet, Albert Fornægtelsen. Er det iøvrigt [sic!] ikke Dem, der har sagt, at Schopenhauers Filosofi var en Filosofi for Digtere?” Jeg vil nemlig bekræfte denne Deres Paastand.5 Selv Georg Brandes, der siden – måske med urette – blev taget som forbillede af det 20. århundredes fremskridtsoptimistiske kulturradikalister, må i en opsats af samme Johannes Jørgensen i Taarnet fra februar 1894 om ”Nutidens danske litteratur” holde for som den der i tidens danske litteratur banede vejen for en illusionsløs, pessimistisk skildring af den virkelige virkelighed. Hør blot hvad Jørgensen skriver: ”Og en bitter Styrkedrik var det, Georg Brandes vilde byde. Den Digtning, han kaldte til Live, gik ud paa sanddru og nøgtern Skildring af den barske og kolde Virkelighed. Det danske Folk, der nylig var styrtet saa tungt fra sin Drømmeflugt, skulde i en ny Literatur som i et ubestikkeligt Spejl se Livets Jammer og Elende Ansigt til ansigt. Drømmen, den farlige Drøm, der dølger den virkelige Verden, skulde fare hen; man skulde se Livet som det var. Et Grundtræk i Danmarks Literatur efter 1870 er derfor dens Pessimisme. Den moderne danske Virkelighedsdigtning mødes her med den russiske og den franske.”6 Udblik til nutiden Den tysk-skandinaviske kartografi fra 1800-tallet frem til i dag er langt mere omfattende end det her kunne skitseres, fx kunne jeg også have fremstillet i hvor høj grad den samtidige danske digtekunst vender blikket mod den tysksprogede litteratur, hvordan hele den såkaldte Heretica-kreds gjorde det, hvordan Villy

24 DANSK NOTER

Sørensen gjorde det, ja, hvordan digtere og prosaister som Jeppe Brixvold, Lars Frost, Christina Hesselholdt og ikke mindst Claus Beck-Nielsen har taget den østrigske hyperpessimist Thomas Bernhard til sig. I Hesselholdts seneste prosaudspil Agterudsejlet fra 2014 får Thomas Bernhards selvbiografiske roman Die Ursache. Eine Andeutung (da. Årsagen. En antydning)7 sit eget lille afsnit under overskriften ”Bernhards sko, en note”,8 og alle som har læst Beck-Nielsens prosatekster, lige fra Selvmordsaktionen over Suverænen til den kostelige Mine møder med de danske forfattere, kan ligefrem høre den specifikke bernhardske diktion. Det er som om historien gentager sig. Tankestrømmene mellem de dansk- og tysksprogede kulturområder flyder stadig lystigt!

Noter 1 Jf. den i forbindelse med specialforskningsområde 529 ”Internationalität nationaler Literaturen” i Göttingen tilblevne og på Wallstein Verlag publicerede monografi Internationalität nationaler Literaturen, udgivet af Udo Schöning under medvirken af Beata Weinhagen og Frank Seemann, Göttingen 2000. 2 Et af de grundigste værker om tysk-danske ’dobbeltgængere’ omkring 1800 har vi i Andreas Blödorns ph.d.-afhandling fra Kiel: Zwischen den Sprachen. Modelle transkultureller Literatur bei Christian Levin Sander und Adam Oehlenschläger, Göttingen 2004. Fremhæves skal også Karin Hoffs doktordisputats Die Entdeckung der Zwischenräume. Literarische Projekte der Spätaufklärung zwischen Skandinavien und Deutschland (=Grenzgänge. Studien zur skandinavisch-deutschen Literaturgeschichte 4), Göttingen 2003. 3 Brandes: „Schopenhauer”. I: Ude og Hjemme 1884, s. 298. 4 Johannes Jørgensen: Mit Livs Legende. Første Bog. Den Røde Stjærne, Gyldendalske Boghandel,

København, Kristiania, London, Berlin

1923, s. 8-10. 5 Citeret efter Jørgen Andersen, Viggo Stuckenberg og hans Samtid, I-II, København 1944. Bd. II., s. 42 f. 6 Taarnet. Udgivet af Johannes Jørgensen 1893-1894, fotografisk genoptryk udgivet af F.J. Billeskov Jansen, København 1981. Schopenhauers Naadelære, juli-december 1894, s. 176-181. 7 Brevet er at finde på Det Kongelige Bibliotek under signaturen NKS 3815 4°. 8 Taarnet (jf. note 6), s. 218. 9 Thomas Bernhard: Årsagen. En antydning. Oversat af Søren R. Fauth, København 2011. 10 Christina Hesselholdt: Agterudsejlet, København 2014, s. 38-39.

CC 5: Munkegårdsskolen vs. Carstensen (Gustav Tøttenborg)

DANSK NOTER 25

Tema: Grænseland – danmarksbilleder

1864 – DEN SANDE HISTORIE – Et skuespil af Erling Jepsen Frit efter ”Breve mellem front og hjem – 1864”. Stykket er skrevet specielt til Frilandsmuseet og blev opført ved museets gård fra Sdr. Sejerslev i Sønderjylland. Stykkets hovedperson er den unge sønderjyske omviser fra Dybbøl Banke Museum, Hans Peter, som meget indlevende fortæller publikum om krigen i 1864 – faktisk så indlevende, at nutid og fortid forskydes og han forvandler sig til den københavnske soldat Waldemar Weitemeyer. Stykket har mange lag og referencer og tager fat i spørgsmålene – hvad er den virkelige virkelighed, og hvad er den egentlige tragedie? At vi tabte til tyskerne i 1864 eller genforeningen i 1920? Stykket sætter nutidens affolkede Sønderjylland til afstemning – bliv under det danske åg eller heim ins reich?

PERSONERNE: HANS PETER: i nutid en fortæller, 25 år. Optræder desuden som soldat fra 1864 ved navn Waldemar Weitemeyer. KARINA: i nutid historiker i aktivering, 30 år. HANNE: bondekone i Sønderjylland i 1864, 40 år Waldemars mor, 45 år Waldemars far, 50 år Sted: en gård i Sønderjylland og slagmarken ved Dybbøl. Tid: 1864 og nutid Uddraget er fra den sidste scene efter at Waldemars forældre har modtaget telegrammer om Waldemars død på slagmarken. Scene 29 HANNE: Det mest triste er da, at det var en meningsløs krig. Kong Christian d. 9. kunne jo ikke engang tale dansk. Han talte kun tysk. Han havde lavet en aftale med Bismarck – nej, hvor ville han gerne af med Sønderjylland. KARINA: (tager konfrontationen) Det der, det er langt ude. Det har du ikke nogen beviser for at sige overhovedet!

26 DANSK NOTER

HANNE: De kunne lige så godt have overgivet sig med det samme! Da Sønderjylland blev tysk, fik de det moj bedre, de fik toldbeskyttelse og jernbaner og seminarer og fanden og hans pumpestok. Danmark blev moj mindre, men landet kom til at hæge moj bedre sammen. Hvad udad tabes, skal indad vindes, det blev det nye mundheld. Og så kom der en masse kønne sange ud af det. KARINA: Så du mener simpelthen, at 1864 kun handlede om, at der skal bare slås en masse soldater ihjel for et syns skyld? HANNE: Ja. Det må jo ikke hedde sig, at Kongen frivil-

Af Erling Jepsen

ligt ville af med en tredjedel af landet. Danmark var fuldstændigt ligeglade med Sønderjylland, og det er de da stadigvæk. Prøv bare at se, gården her, den er fra Sønderjylland. Hvor vælger man at lægge den henne? Gemt væk helt nede i hjørnet af Frilandsmuseet. KARINA: Jamen det er et voldsomt deduktivt argument. Du mener at man, ud fra en sønderjysk gårds placering på frilandsmuseet, kan sige noget om danskernes forhold til Sønderjylland. HANNE: HP, er det ikke rigtigt? (Kigger hurtigt efter HP; han svarer ikke, for han ligger stadig på kærren og spiller stadig lig) Nu har vi været danske i snart hundrede år, og hvad har danskerne gjort for os? Ikke en skid. De har skrevet stolpe op og stolpe ned i aviserne om incest og lavet film om det, har de også, som om der slet ikke var andet dernede. Hvad er det for et billede danskerne har af os? Tyskerne, de kan lide os. Især dem fra Hamburg, for de mangler badevand. Sønderjylland er for dem det samme som Nordsjælland er for københavnerne. Men må de købe noget? Nixen. Vi må købe alt det vi vil hos dem. FAR: Så I vil hellere at Sønderjylland blev tysk igen? HANNE: Selvfølgelig. Tyskland tilbage til Kongeåen. Det er der rigtig mange sønderjyder, der siger i dag. Befri os fra det danske åg. Vi vil HEIM INS REICH! KARINA: Hov hov, stop lige, hvor har du det fra? Jeg mener da at sønderjyderne har stærke følelser for Danmark. HANNE: Dem der havde, er døde for længst. MOR: Karina, det er altså rigtigt. Dem, der bor dernede, de er meget gamle og sure, man fatter ikke, hvad de siger, og man skulle ikke tro de vaskede sig ... HANNE: Hvad er det du siger? Har du mak i æ hoved? Hør lige her, lad os lave en afstemning, ligesom i 1920. (Til publikum) Hvor mange af jer synes, at Sønderjylland skal tilbage til Tyskland? Op med hånden. Kom så, der er ikke noget at skamme sig over. Hvis I stemmer tysk, så kan Rømø blive en badeby med fine hoteller og strande ligesom på Sylt. Så kommer der også en lufthavn derovre, og så kan I flyve direkte fra Kastrup. Nå? (Ser ud over tilskuerpladserne, det er småt med hænderne) Heller ikke, hvis jeg nu siger at det vil gavne os, der bor dernede? Ved I ikke at Hamburg er en af

Europas rigeste byer? De kan køre op til os på halvanden time, og vi vil da hellere være opland til Hamburg end udkant til København. (Stemmerne er gjort op) KARINA: Jamen så lad os da høre; hvor mange synes, at Sønderjylland skal forblive dansk? HANNE: (henvender sig til en på første række) Du har jo aldrig været der, vel, du pisser i bukserne når du kører over Kongeåen. I er så pisseligeglade med det incestbefængte mudderhul. FAR: Hvem siger, at tyskerne overhovedet vil have Sønderjylland? De er dårligt nok færdige med at betale for genopbygningen af Østtyskland, skal de nu til at begynde forfra? HP, som har liggende livløs på kærren, rejser sig pludselig og råber messende, som en ny Hitler HP: Er I klar over, at der er lavet en stor undersøgelse af mænds sædkvalitet i Danmark? Den sæd de har på Lolland og nord for Limfjorden, er ikke så ringe, men den sønderjyske, den ligger i top. En sædafgang af en sønderjyde indeholder lige så mange levedygtige spermatozoer som tre sædafgange fra en fra Frederiksberg! FAR: Hvor ved han fra, at jeg kommer fra Frederiksberg? MOR: Det gør han da heller ikke, jeg har ikke sagt noget, jeg sværger. HP: Men hvem er det, som altid må bære byrden? SØNDERJYDERNE! Hvem er det, som aldrig får hvad de har fortjent? SØNDERJYDERNE! Men nu er fandeme slut. Vi er færdige med Danmark og Tyskland! Vi i SRF vil ikke længere…. KARINA: SRF? HP: Ja, russisk-sønderjysk forbundsalliance. Den er helt nystiftet. Hvis det skal være på den måde, så ved jeg nemlig én, der godt vil have os, og det er Putin. FAR: Putin? I Sønderjylland? HP: Der kan man tale om en mand, som virkelig forstår Sønderjyllands potentiale! FAR: Nu er det nok! Nu synes jeg, vi skal kalde en spade for en spade. Når HP er så sur på Danmark, og især københavnere, så ved vi jo alle sammen godt hvorfor. Ellers skal jeg gerne fortælle det. Det er på grund af den

DANSK NOTER 27

CC 6: Munkeg책rdsskolen vs. Carstensen (Shabir (Afganistan))

28 DANSK NOTER

session, han har været på, her i København, hvor han blev kasseret.

samme. Og hun siger det ikke, hvis ikke det passer, hun sidder i sognerådet …

HP: Du holder din kæft nu.

KARINA: Nu må I fandeme tage jer sammen. Er der kommet en hel hær af spøgelsessoldater herover? Og hvad skal de så her?

FAR: Du ville gerne til Afghanistan. Du bildte dig selv ind, at sønderjyder kan slås, men først skulle du lige bestå en psykologisk test, og du bestod ikke. Ikke psykisk egnet. Hvad er der i grunden i vejen med dig? HP: Du kommer til at æde de ord, når Putin kommer til Padborg. MOR: Var det fordi du ikke kunne finde ud af, hvad der er virkelighed og hvad der er fantasi, at du blev kasseret? HP: Du ryger også! KARINA: (til publikum) Ja, kære publikum, det er ikke gået helt efter planen her i aften. Jeg er virkelig ked af, at I har været vidner til det her. Hvis nogen skulle have lyst til at høre den faktuelle historie om, hvad der egentlig skete med Waldemar Weitemeier, så lover jeg at vi fra i morgen finder en rigtig skuespiller, som kan adskille virkelighed og fantasi og som ikke…. HP: (afbryder, lyttende) Sssssshhhh! Hvad er det? Kan I ikke høre det? FAR: Høre hvad? HP: Soldatertramp. Et, to, et, to, jo … det er godt nok langt væk, men det er der. KARINA: Soldater, her? (Tager ham ikke alvorligt) HP: Så lyt dog efter. Brug ørerne … (der er stadig ingen andre end ham selv, der hører noget) nå, så brug det du har mellem ørerne. Det hænger sammen, du skal lytte med alt det, du ved, og det, du ikke ved endnu … HANNE: Ja, nu kan jeg altså også høre det … det er rigtigt nok, det er soldater, de kommer nærmere. (Løber rundt for at se, hvor de kommer fra)

HP: Der er måske et gammelt regnskab, der skal gøres op. Jeg tænker, de er kommet for at få en undskyldning. FAR: En undskyldning? HP: Ja, af københavnerne, for hvordan de er blevet behandlet Der begynder at flakke skygger hen over scenen. KARINA: (ser sig omkring, bange for skyggerne) Hvem er det? MOR: Soldaterne, Karina, fra 1864! FAR: Hvad er det for noget vrøvl? MOR: De er her nu! Jeg kan se dem. Kan I ikke? Det er i grunden fantastisk, ikke? Så mange år efter. Du kan da også høre dem, ikke Karina? KARINA: Det er højttalerne. (Til lydteknikeren) Skru ned for det der, sådan skal det ikke lyde nu. TEKNIKEREN: Der er slukket. (Smider ledning ned på scenen) Skyggerne flakker hen over publikum. Man hører de døde soldater i kor: ”Den gang jeg drog afsted” i SLOW SLOW motion Skuespillerne samler sig mod midten. Lys, lyd, skygger - de står i samlet flok og kigger skrækslagne på noget bag publikum. Tilbage til ”virkeligheden”

MOR: Er det en hær af spøgelser, der kommer marcherende? HP: Min bedstemor kan også høre dem, og hun er ellers døv. Men dem kan hun høre. Og så gør hendes hund og kigger ud i mørket, men der er ikke nogen derude. Ikke nogen, man kan se … MOR: Jeg har en faster på Als, som fortæller præcis det

DANSK NOTER 29

Tema: Grænseland – danmarksbilleder

Sønderjyske selvopfattelser Hvordan opfatter sønderjyderne sig selv? Har historien og nærheden til Tyskland stor betydning for den sønderjyske identitet? Artiklen sammenfatter resultaterne fra et projekt foretaget på Museet på Sønderborg Slot om ”Sønderjyllandsbilleder”. Museet på Sønderborg Slot gennemførte i 2002 et indsamlings- og udstillingsprojekt om ”Sønderjyllandsbilleder”, dvs. den regionale identitets billeddannelser og forestillinger. Folk blev opfordret til at beskrive i ord og/eller billeder, hvad de fandt karakteristisk eller særegent for Sønderjylland. Projektet skulle afdække forestillinger, som er usynligt til stede i bevidstheden hos de fleste. Der skulle dog ikke gives tilfældige bud på alt mellem himmel og jord. De skulle ligge inden for nogle fastlagte emner, som ville gøre det muligt at vurdere ligheder og forskelle. De udvalgte emner var: 1. Et mindesmærke (et monument, en mindesten, et fortidsminde) 2. En ting (en brugsgenstand, en kunstgenstand, en privat eller offentlig ting) 3. En ret (både mad og drikke) 4. En begivenhed (en historisk eller nutidig, en fest, en naturkatastrofe eller andet) 5. Et billede (et maleri, fotografi, stik, tegning) 6. En person (historisk eller nutidig, kendt eller mindre kendt, mand eller kvinde) 7. En sang (national eller folkelig, gammel eller ny) 8. Et landskab (stort eller lille, land eller by, eller vand) 9. En bygning (gammel eller ny, stor eller lille, land eller by, køn eller grim) 10. En skik (en tradition eller vane, fest, privat eller i fællesskab, gammel eller ny) Forestillinger om det særligt sønderjyske Kulturhistorie beskæftiger sig gerne med forskellene i det almindelige liv, ikke det, der umiddelbart rager op, men det, der gør tilværelsen meningsfuld for mennesker.1 Projektet ”Sønderjyllandsbilleder” er en klassisk kulturhistorisk undersøgelse, der fortæller om folks opfattelser af deres livspraksis og den verden, der omgiver dem. Inden for de konkrete temaer viser den folks forestillinger om, hvad der udmærker Sønderjylland i forhold til andre landsdele. Det indkomne materiale

30 DANSK NOTER

er for spinkelt til vidtgående konklusioner, men de ca. 1000 billeder med tilhørende begrundelser afspejler, at opfattelsen af det typisk sønderjyske har vide rammer, og at faktorer som alder, national identitet og bosættelse inden for regionen har en vis betydning. Projektet ”Sønderjyllandsbilleder” var ikke et forsøg på at afdække eventuelle regionale forskelle og kulturelle særtræk i landsdelen i forhold til det øvrige Danmark. Det ville også være halsløs gerning med den valgte metode, og det ville desuden have krævet inddragelse af komparativt materiale fra andre dele af landet – et materiale, som slet ikke findes (endnu). Der er en vis overvægt af besvarelser fra kvinder, og det både i museets undersøgelse og i dagbladet Der Nordschleswigers parallelle indsamling, der blev iværksat som et supplerende initiativ. Den daværende tyske sognepræst i Sønderborg Günter Weitling tolkede dette som et udtryk for, at kvinderne er rygraden i det tyske mindretal. Men også i danske familier har kvinder spillet en afgørende rolle i socialiseringen af børnene, og herom vidner også begrebet ’mo’rsmål’. Gennemgående er de fyldigste og mest fængende besvarelser indsendt af kvinder, derimod er der ikke påviselige kønsmæssige forskelle i udvælgelsen af sønderjyllandsbillederne, kun i interessen herfor og den aktive medvirken. Aldersmæssige forskelle viser sig først og fremmest i spørgsmålet om, hvor tilbageskuende besvarelserne er. Ikke overraskende er de yngre og midaldrende ind-

”For nogle sønderjyder er den nationale og den regionale historie næsten synonyme begreber, og det ”sønderjyske” fremstår for dem som noget kernedansk.

”

Af Inge Adriansen, ph.d, adjungeret professor Institut for Grænseregionsforskning og museumsinspektør Sønderborg Slot

sendere mere rettet mod nutiden end de ældre, og de vurderer ikke den aktuelle udvikling og globaliseringen som en fare for den regionale identitet. Det betyder ikke, at de overser betydningen af livsgeografien, som det udtrykkes af en, eller at de lader hånt om historien. Inden for spørgsmål om mad og drikke, skikke og traditioner, monumenter og mindesmærker, begivenheder samt sange er der en række fællesnævnere, som folk i alle aldre og samfundsklasser synes at kunne tilslutte sig. Disse fællesnævnere kan man betegne som regionale stereotyper, og de omfatter et par landskabstyper (østkysten og marsken, derimod ikke midtlandet), nogle nationale mødesteder (Skamlingsbanken, Knivsbjerg og Dybbøl), en ældre kosttradition (bondemaden fra sidste halvdel af 1800-tallet) suppleret af nutidige indslag (pølser og tysk dåseøl) og et blik for fortællingen i mindesmærker og bygninger. Endelig spiller en vis brug af dialektord også en identitetsskabende rolle, ikke mindst hilsenen ”mojn”, der har vundet hævd i næsten alle kredse i de sidste årtier. For nogle sønderjyder er den nationale og den regionale historie næsten synonyme begreber, og det ”sønderjyske” fremstår for dem som noget kernedansk. Det må nok have nogle virkninger, som undersøgelsen imidlertid ikke kunne afdække. Men et fingerpeg om betydningen heraf giver en bog af medie- og ungdomsforskeren Carsten Yndigegn ved Institut for Grænseregionsforskning. Han har foretaget en komparativ undersøgelse over unges forventninger til livsbetingelser i tre geografiske områder: Sønderjylland, Nordjylland og hovedstadsområdet. Her kan han påvise, at der er regionale forskelle i holdningerne til begrebet patriotisme, defineret som villighed til at kæmpe for fædrelandet. De unge i Sønderjylland skiller sig på dette felt klart ud fra de to andre områder ved at være de mest positive. Undersøgelsen viser også, at unge sønderjyder har en lidt større forkærlighed for deres hjemstavn end andre unge. Men vigtigt er det også, at det ikke er tale om identitet med en historisk forankring. Det er kærligheden til hjemstavnen, der synes at være mere udtalt i denne landsdel. 2 Ud over at bekræfte eksistensen af nogle klassiske stereotyper om kulturelementer i landsdelen viser de indsendte bidrag til ”Sønderjyllandsbilleder”, at forestillingen om Sønderjylland som en grænseegn på godt og ondt fortsat er levende. Det typisk sønderjyske består derfor – som en af bidragyderne formulerede det – af ”en mærkelig cocktail, ikke blot sprogligt, men

også kulturelt”. Identifikationer sker fortløbende og er udtryk for vedvarende dynamiske processer uden fast målstreg. Tilbage i 1830’erne var befolkningen præget af en regional slesvigsk identitet, som for hovedpartens vedkommende var kombineret med kongetroskab. Udviklingen hen mod mere afklarede danske eller tyske identiteter skete først senere i 1800-tallet, og under og lige efter de to verdenskrige skete der mange ændringer i befolkningens samhørighedsfølelser både nord og syd for landegrænsen. En af de markante forskelle mellem Sønderjylland og andre danske landsdele er, at denne landsdel rummer et tysk mindretal. I nogle sønderjyllandsbilleder er dette forhold tydeligt, mens det i andre ikke tillægges nogen som helst betydning, og indsendernes alder synes at være bestemmende herfor. Især de midaldrende og ældre er opmærksomme på mindretallet, og selvom de er bevidste om fortidens stridigheder og belastninger, er de fleste positive over for den nutidige dialog og landsdelens flerstemmighed. I nutiden er den nationale identitet sat under et vist pres af globalisering, indvandring og den voksende europæiske integration, og noget kan tyde på, at den regionale identifikation på ny er voksende i styrke. Både nationale og regionale identiteter reflekteres og reformuleres inden for rammerne af de aktuelle politiske diskurser. En af besvarelserne slutter med at påpege, at internationaliseringen, som har præget de sidste to årtiers udvikling, ikke pr. automatik fører til en svækkelse af den nationale og regionale identifikation, således som mange ellers hævder: ” Samtidig med at de fremmede retter går deres sejrsgang på spisebordene, spores en reaktion. Det sønderjyske kaffebord har fået en renæssance, ligesom der er en stigende bevidsthed om andre sønderjyske traditioner. Reaktionen på internationaliseringen har gravet den sønderjyske egenart frem. Sønderjyske restauranter sætter kaffebordet på menuen, der eksperimenteres med sønderjysk i skolen, der ellers har tradition for at undertrykke sønderjysk dialekt. ”Synnejysk Forening” [til fremme af øget brug af dialekt] får et overraskende højt medlemstal, og sønderjyske medier begynder at tale og skrive på sønderjysk dialekt. Det interessante er, at reaktionen på internationaliseringen ikke behøver alene at være nationalpolitisk dansk med fokus på stramninger af indvandrerlovgivning osv., men også regionalpolitisk sønderjysk med fokus på at bevidstgøre om den egenart og kultur, der fandtes, før

DANSK NOTER 31

”En række engagerede besvarelser vidner om, at Sønderjylland for de pågældende ikke blot rummer kuriosa og gamle traditioner, men også byggesten, der kan anvendes til at skabe en bedre fremtid for landsdelen.

”

de nationale vækkelser slog igennem, og som muliggjorde, at man kunne omgås det fremmede på konstruktiv og fredelig facon.” Men en del fravælger helt bevidst de sønderjyske stereotyper, fordi de mener, at de kan spærre for en forståelse af nutiden: ”Jeg har valgt at sætte fokus på det aktuelle og det fremtidige, fordi jeg mener, at der i forvejen er alt for meget opmærksomhed på det, der er sket, hvilket fører til, at vi i Sønderjylland mentalt afskærer os selv fra de muligheder, der er grundlaget for fremtidig udvikling og livskvalitet. Det betyder ikke, at vi skal glemme den sønderjyske historie. Det betyder tværtimod, at vi skal lære vores historie så godt at kende, at vi kan gennemskue, i hvor høj grad et musealt, nationalstatsligt historiesyn dominerer og bruges til at fastholde Sønderjylland på stagnationens og tilbageskridtets vej.” Dette udsagn viser, at vi altid ser på fortiden gennem nutidens briller. Når man beskriver, hvad man finder karakteristisk eller værd at fremhæve, fortæller man indirekte om livssyn, holdninger og værdiopfattelser. Udsagnet er skrevet af en højskolemand, der dengang var meget involveret i grænseoverskridende samarbejde, og dette arbejde præger hans vurderinger af historiens betydning. På tilsvarende vis fremhæver en socialdemokratisk borgmester flere gange i begrundelserne for sine valg, at landsdelens barske historie med krig og ufred mellem dansksindede og tysksindede forpligter os alle til aktivt at arbejde for at fremme forståelse og respekt mellem de forskellige befolkningsgrupper. Kommentarer som disse afspejler i høj grad kulturelle og politiske holdninger hos dem, der udpeger det særegne i landsdelen. Ved at italesætte og synliggøre Sønderjylland blotlægger man i udstrakt grad egne præferencer og holdninger. Det betyder som nævnt indledningsvis, at projektet også rummer selvportrætter. De mere end 1000 tekstark med tilhørende billeder kan betragtes

32 DANSK NOTER

som folks egne, veltilrettelagte fortællinger om det at have rødder i den sønderjyske landsdel i året 2002. Herved afspejles indirekte de holdninger, som folk handler ud fra, og som hele tiden omformes og justeres i daglig omgang med andre. Mange af besvarelserne skildrer ikke blot forestillinger om det særligt sønderjyske, men viser tillige, hvorledes disse forestillinger omsættes i handlinger, f.eks. at gå til ringridning, spise solæg efter en druktur eller deltage i en mindehøjtidelighed. Hverdagsliv og festpraksis i Sønderjylland 2002 er anskuet i et nedefra- og indefra-perspektiv. Når form, funktion og emotionelt indhold afdækkes på denne vis, bliver det på forbilledlig måde anskueliggjort, at også det helt almindelige hverdagsliv er ”kulturpræget”.3 En række engagerede besvarelser vidner om, at Sønderjylland for de pågældende ikke blot rummer kuriosa og gamle traditioner, men også byggesten, der kan anvendes til at skabe en bedre fremtid for landsdelen. Disse sønderjyllandsbilleder afspejler idealer og omverdensopfattelser, der er mere fremadrettede end tilbageskuende. Men de udgør et mindretal, og hovedparten af besvarelserne afspejler regionale eller lokale samhørigheder og identiteter, der først og fremmest finder legitimitet og begrundelse i historien eller rettere historiefortolkninger. Litteratur Adriansen, Inge og Palle Ove Christiansen (red.): Forskellige mennesker? Regionale forskelle og kulturelle særtræk. Skippershoved 2003. Andersen, Mette Lund: Vestjysk identitet – en skabelsesproces i mødet med ”de andre”. Rapport til Kulturarvsstyrelsen 2006. Christiansen, Palle Ove: Kulturhistoriens genkomst. I: Historisk Tidsskrift, nr. 107, 2007, s. 207-226. Sønderjylland A-Å. Historisk Samfund for Sønderjylland 2011. Yndigegn, Carsten: Unge og regional identitet: Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion. Institut for grænseregionsforskning, Aabenraa 2003. Noter Grundmaterialet, de ca. 1000 sider, som denne artikel bygger på, er registreret som MSS 495X og MSS 505X i Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot. 1 Jf. den nyeste definition på kulturhistorie, som gives af Palle Ove Christiansen 2007, s. 207, i artiklen ”Kulturhistoriens genkomst” i Historisk Tidsskrift, 107, s. 207-226. 2 Carsten Yndigegn 2003, s. 315 ff. 3 Palle Ove Christiansen 2007, s. 219 f.

Teksten i midten Per Vers optræder ved Dansklærerforeningens årsmøde 2014

Vi fik lov at være fluen på væggen, da Per Uldal (også kendt som rapperen Per Vers) var til studentereksamen i mundtlig dansk med Claus Nivaa som eksaminator. Per trak et digt af Adam Oehlenschläger, som han læser med hjerte, hjerne og sanser. Per Vers og Claus Nivaa har netop udgivet RØDDER, der er et album med 10 klassiske danske digte fortolket af 10 danske rappere; blandt andet nytolker Per Vers Lær mig, o skov, at visne glad af Adam

Oehlenschläger, Kasper Spez tager sig af Tom Kristensens Angst, mens Jonny Hefty giver sit bud på Michael Strunges Drøn. Per Vers har været en kendt og berømmet rapper siden 90´erne. I 2013 modtog han Dan Türell- medaljen og dette år Modersmål-Prisen for at sprede sprogglæde og kunne alt med det danske sprog. Claus Nivaa underviser på Aalborg Katedralskole. Senere i dette nummer præsenteres RØDDER af journalisten Anne Kildegaard.

DANSK NOTER 33

”LÆR MIG!”

(Af: Claus Nivaa og Per Uldal)

(Et eller andet provinsgymnasium formentlig tegnet af Arkitekterne Friis og Moltke. Tomme, lange gange. Døre med skilte påtrykt ”Mundtlig eksamen. Vær stille”. I lok. E151 sidder eksaminator CN og den tavse og småmutte censor NN. Til prøveeksamen i mundtlig dansk og freestyle-fortolkning er PV, rapperen Per Vers…) CN: Ja, Per, du har jo trukket en tekst af Adam Oehlenschläger, Danmarks guldkronede Guldalderdigterkonge. Hvad har du gjort ved teksten? … Du går bare i gang, når du føler, du er klar… PV: Jo tak. Teksten hedder ”Lær mig, O Skov, at visne glad!” og er fra 1813. Digtet af netop Adam Oehlenschläger, som du selv sagde. Så vi befinder os midt i den tidlige romantiske periode, men det er nu ikke det, jeg hæfter mig ved. CN: Okay? Nej? PV: Næ, hvad jeg først og fremmest ser for mig er en eremitisk grundholdning i digtet, i den her tekst. Der optræder jo ikke nogle mennesker igennem stroferne udover jeget selv. Teksten folder en masse krydssansninger ud. Og det er en tekst, der danner et meget klart billede hos mig. Et billede af en træhytte, gold og nedslidt. Næsten forkommen i sin slitage ligesom de der Detroithjem på Eminems covers. Så vi er altså ude i et billede af en gold, primitiv hytte meget langt fra alfarvej. Det, jeget i digtet søger, søger han ikke ved samtale med andre mennesker. CN: Nej? Så det er en isolation? PV: Ja eller det er snarere en langdistancemelankoli, som måske ville blive en stor længsel, når ellers han eller jeget var i sociale sammenhænge, i byen, i kulturens område. Men Naturen giver ham det lange søgelys på. Han møder elementer her, som han kommunikerer med i al sin ensomhed. Sommerfuglen i strofe 3, trækfuglen i strofe 2 og skoven i sig selv i strofe 1. Alle de elementer i naturen mangler ord til modsvar, hvilket måske kan virke lidt paradoksalt. Altså sommerfuglen…

34 DANSK NOTER

CN: Den er jo stum? PV: Jo sgu da, men det er som et flagermuseekko, han har brug for. Han sender noget ud som opfordringer. Der står ”Lær mig”, men hans ekko rammer træernes stammer, fuglen og sommerfuglens vinger, og det kommer tilbage ordløst. Det er det, digtet bliver drevet frem ved. Den søgen. Styrken i Oehlenschlägers digt er, at den bliver skrevet frem af hans tankestrøm. Den vender sig både indad og udad – som en combo af impressionisme og ekspressionisme, men skidt nu med de gymnasietermer! Tankestrømmen kommer ud af sansningerne. Ved at møde naturen i sansninger, affødes tankerne. Det vekselvirker. Det er derfor et storladent billede, jeg får, som jeg også åbnede med, af en sansende og grublende eremit med fripassage til tanker og sanser. CN: Er der særlige sproglige træk ved digtet, du vil fremhæve? Måske nogle citater, som du vil oplæse, der virker rammende for tekstens budskab og netop det billede, du lige har fremmanet af det eremitiske og forklarede? PV: Ja, især påkaldelsens gentagelse i de tre første strofers førstelinjer. De tre gange ”Lær mig”. Jeget vil jo lære af naturen, men det klareste mål er selvfølgelig at læse og forstå af Vor Herre Jesus Kristus. CN: Det er jo også en påkaldelse i strofe 4 eller? PV: Ja, der står ”Du, som fra Skyen smiler hist”. Så vi har netop fire påkaldelser. Tre til naturen og en til det guddommelige, det hinsides. Og jeget ser ham sågar! Han smiler til ham. Det er et kærligt møde, der får ham til at konkludere, at Paaskemorgen var ”skiøn” i næstsidste strofes sidste verslinje. Så på trods af sorgen over den viden om døden, vi som mennesker må bære, så er opstandelsen håbet. CN: Kunne man plædere for noget rytmisk og raplignende i den brug af gentagelser hos Oehlenschläger?

PV: Det ved jeg ikke, men den gentagne, rytmiske form viser og understreger netop indholdets dualisme mellem det jordiske og det hinsides. Ved at gentage henvendelsen til de jordiske fænomener med håb om at forstå det hinsides spejles dualismen jo flere gange i digtet for at munde ud i selve smilet fra det høje og den endelige indsigt i håbet. Egentlig spiller digtet jo den hårde, kristne vinkel om verden ud: dette er blot foreløbigt. Verden er lidelse. Trøsten må man finde i Herrens Lys. CN: Hvorfor tror du, Oehlenschlägers jeg i digtet, beder naturfænomener som trækfuglen, sommerfuglen og skoven om at lære ham noget om efterlivet, paradiset? Hvad symboliserer disse væsener? Er det ikke et paradoks, at jordelivets væsener kan lære os om, hvad der kommer? Eller? PV: Jeget henvender sig til naturens stumme væsener, der ikke kan svare – udover med lidt fuglesang og summen. Skoven som den første repræsenterer den store cyklus. Det vigtige er her, at i efteråret bor det nye forår, men det er et højere forår, et evigt forår. ”Et bedre Foraar kommer” står der i 3. linje i første strofe. Fuglen og sommerfuglen er de frie væsener, der delvist hører himmelen, i hvert fald højderne, til. Det, som er oventil. CN: De er nærmere Gud? PV: Ja netop, og endelig er der Mesterlæreren over dem alle, der også opfordres til et ”Lær mig” i 3. linje. Han skal lære jeget at tvinge sorgen. CN: Men Per, nu var der jo også en kreativ opgave i din opgaveformulering: Du skulle jo også selv fortolke Adam Oehlenschläger over i en egen, selvforstået ramme. Hvad har du gjort med teksten? PV: Ja, det skulle jeg jo. Mit udgangspunkt var også en naturbeskrivelse, skovens cyklus som en metafor for eller snarere et symbol på vores egen forgængelighed. Grundlæggende spøger det altid i mig det med størrelsesforhold. Man kender den med, at strukturer i blade minder om

strukturer i galakser, ikk’? I skabelsen er der et evigt og cyklisk perspektiv eller niveau. Vores menneskelige ubetydelighed og lidenhed bliver derfor så tydelig som i bladet. Men det lille blad rummer en uendelighed og storhed i sig, i selve sin struktur. Og i skabelsen er der jo flere impulser. I min versionering og optagelse af ”Ølle” indbyggede jeg Nappions omkvæd… CN: Som lyder ”Velsigner mig med sol og regn” PV: Netop. Dette skete, uden at Nappion havde set Adam Oehlenschlägers tekstforlæg i hvert fald til at begynde med. Så omkvædet er en tekst efter Nappions eget sind og hjerte, en skitse der også ”bare” handlede om naturen, men hans sol og regn-linje rummer en total accept af yin og yang-oplevelsen. Altså accepten af det der bare er i det timelige, også årstidernes skiften og livets vekslinger. Derpå knopskød der linjer indeni mig, vinkler, formuleringer, der arbejder med den manglende evne til at omfavne altings afslutning. At vi skal øve os i at sige farvel hver dag. CN: Bliver vi endnu mere nødt til dette, jo ældre vi bliver? PV: Ja, i bølger, i tiltagende grad. Ens forældre entrerer den alder, hvor de kan dø af alderdom. Vi venter det der opkald, der frygtes mest hver dag. Det er et sjæleligt arbejde, der fører til tanker om handlinger, der skal føres ud i livet. Mit 1. vers omhandler også forfaldet som en vej mod genfødsel. Vi indgår også i verden som atomer uden bevidsthed og genopstår jo faktisk i nye konstellationer, nye sammenbindinger, som pulvere af nye partikler. Man kan ikke overskue det liv, man er stedt midt i, i det timelige, men litteraturen og kunsten kan! Nogle gange. De to fodrer den dybe lyst til at forstå det hele. Alt fra eventyr til symfonier har den der klassiske form: slutningen passer med begyndelsen, det cirkulære i kompositionen, men vi vil jo også skide gerne vide, hvordan det hele ender. CN: Kan du uddybe det lidt? PV: Åha, nu kommer den der bølge af begreber fra universi-

DANSK NOTER 35

tetstiden rullende. ”Det narrative begær”, Peter Brooks, du ved. I spændingsromaner vil vi som læsere gerne vide, hvem morderen var. Men i mange andre typer af fortællinger er det selve MeningEN, vi begærer at finde, som vi søger ivrigt efter. Sidste linje i 1. vers fører frem til erkendelsen af, at vi godt ved, at det hele langsomt smuldrer, men der er netop en trøst ved andres beskrivelse af det. Det passer med Oehlenschlägers digterjegs sidste erkendelse i ”Lær mig, O skov, at visne glad”. Mit 2. vers handler så netop om gerninger, når vi er her på jorden. Hvordan gør vi os så gode til at acceptere det levede liv, hvordan det end måtte være? CN: Hvordan bliver vi det? PV: Jeg sidder ikke med svaret så konkret, men når det fx lykkes at se VVS-mandens firma, der får de tre varevogne og det hele til at køre. Eller når man ser de to børn, der er forholdsvis vellykkede og nærmest normale. At man frigør potentialet, hvad det end måtte være for et menneske. Jeg må indrømme, at jeg gav mig selv kuldegysninger, og det sker ikke tit, med linjen ”rigtig smukt bli’r det først når det er godt brugt”. Jeg arbejder jo, når jeg skriver, meget med taktilitet og på fornemmelse, men når jeg så efterfølgende hæver mig op og ser på det skrevne, må jeg tit konstatere at “den her er ren æstetik, der er ikke mere i det end det. Vellyd for vellydens skyld. Og så er det de tilfælde hvor der er mere end det, en dybde og en “rigtighed” der viser sig bagefter - og så skal det med på albummet...Men nu slår det mig, at det brugte, som er smukt, netop illustrerer hele den cirkulære bevægelse! Det er ok cool og smukt at komme i jorden ved skoven, at formulde dér! Sådan spejler form og indhold hinanden. Det er da enhver dansklærers vandige drøm og credo, ikk’? CN: Det må man bestemt sige, nu du selv siger det. NN: (Vågnende), jah, så er tiden ved at være gået. Har du noget, du vil sige for at runde af?

36 DANSK NOTER

PV: Næh, det var alt, hvad jeg havde i hytten… CN: Okay, Per, det var virkelig dejligt at høre et menneske læse med hjerte, hjerne og sanser. Du hører fra censor og mig lige om lidt.. Per: Godt! Så går jeg ud på gangen og venter… på slutningen.

CC 3: Munkeg책rdsskolen vs. Carstensen (Christian (konge) Skov Pedersen)

DANSK NOTER 37

Tema: Grænseland – danmarksbilleder

Up ewig ungedeelt Tur-retur til Sønderjylland Fra Herlev til Sønderjylland. En ekskursion med to gymnasieklasser får skribenten til at reflektere over sin egen opvækst i Aabenraa, hvor han gik på en tysk skole, og hvordan dette har sat sit præg på ham. Og der stod jeg så. På Broager Kirkegård med to gymnasieklasser og fire kollegaer. Jeg havde stået det samme sted mange gange før, men det var efterhånden en del år siden, det var dengang. Dengang jeg boede i Sønderjylland. Mindehøjen for de faldne i Første Verdenskrig lignede sig selv. Først troede en del elever, at det var en gravhøj, og det kunne man ikke fortænke dem i, men de mange fædre og sønner, der var faldet i krigen,

38 DANSK NOTER

ligger begravet i tysk, fransk og belgisk jord. På de mange mindesten, som nærmest omringede mindehøjen, stod de faldnes navne og fødselsdag. Et kors var mejslet ind på hver af disse sten. Undrende spurgte en elev, hvorfor der var brugt to forskellige typer kors. Og som lærer er der altid en vis tilfredsstillelse i at kunne svare, og rart var det at kunne fortælle, at korsene viste, om familien var tysksindet eller dansksindet. Uden at

Af Johan P.V. Laustsen Herlev Gymnasium & HF

”Vi kunne nok føle med fortiden,

jeg ikke selv kunne svare. Jeg kunne nok komme med plausible forklaringer, men ofte kræver disse unge mennesker præcise svar. Præcise svar kan matematiklæreren men forstå den, det komme med, men som dansklærer ville jeg hellere se eleverne indgå i diskussioner og være reflekterende. Så kunne vi ikke, lærer som elev. jeg valgte retræten, og larmen fra gruset under mine såler afslørede, at jeg bevægede mig i et rask tempo. Og mine tanker fløj lige så hurtigt tilbage til dengang, være fordomsfuld, så symboliserede de kantede kors da jeg var sønderjyde. Nok er jeg født på Fyn, men det tyske sindelag, og korsene med rundede hjørner mine forældre valgte at flytte til Aabenraa, da jeg var det danske sindelag (se illustration). På nogle af disse to år gammel. De næste mange år var jeg bosiddende i mindesten var korset delvist kantet og delvis rundet. Vi Aabenraa. Min far kom oprindelig fra Nordjylland, og konkluderede, at familierne vel havde haft medlemmer, min mor fra Storkøbenhavn. De havde tilbragt en del år som både var tysksindede og dansksindede. Og der stod i udlandet, men deres lod i livet havde været, at de ikke vi så, alle os fra Herlev Gymnasium & HF. I den varme havde lært ret meget engelsk, inden de rejste ud. Så da forårssol, kun få havde deres mobiler fremme, stemninmin far opdagede, at der lå en tysk i skole i Aabenraa, gen var rar, nærmest hyggelig, imens vi snakkede om ja, så blev det mit lod at tilbringe hele min folkeskonationalfølelse, død, lokalpatriotisme, fædrelandsdigte, letid i den tyske privatskole. For det at kunne tale et Treårskrigen, Dybbøl, politik, det tysk-danske forhold, fremmed sprog er som at åbne en ny dør udi den store og hvordan en mor kommer videre med sit liv efter at verden, forklarede min far sidenhen, da jeg spurgte til, have mistet sine fire sønner. Vi kunne nok føle med hvorfor i alverden jeg som dansker var blevet placeret fortiden, men forstå den, det kunne vi ikke, lærer som i en tysk skole. Det havde han i og for sig ret i, men elev. Og måske var det Frida, som spurgte, hvordan det var lidt af en svingdør, når nu sproget var tysk. man kunne være tysksindet, når man nu havde et Foruden udfordringen i at lære alle fag på et for mig dansk navn og boede i det, der oprindeligt havde været ukendt sprog, så var der også den politiske dimension i Danmark. Og nok er det rart at kunne svare elever klart det. Min familie var ikke en del af det tyske mindretal, og præcist, men et vævende og tøvende svar var og er og en del danske sønderjyder havde unægtelig svært helt i tråd med min selvforståelse som humanist. Som ved at forstå, hvorfor man så havde trang til at omgås dansklærer skal man fare med lempe, når man fortolker hjemmetyskerne. Nok talte de fleste danske sønderjyfortiden eller prøver at forstå, hvad en given forfatter der tysk, så tysk fjernsyn og handlede i Tyskland, men har tænkt eller ment om dette eller hint. Hvilket er den gamle fjende fra syd spøgte i de fleste danskeres et aspekt, som er gældende i forsøget på at forstå alle bevidsthed. Hvor de fleste af mine elever i gymnasiet er slags menneskers handlinger, døde som levende. Jeg en lille smule trætte af at høre om 2. Verdenskrig, fordi prøvede nogle retoriske greb og spurgte eleverne, om de emnet har fyldt så meget i ikke selv kendte til det at være deres folkeskoleforløb, så splittet, om det så var i forhold Hvor de fleste af mine elever i var det for min skolegang til forældres skilsmisse, som et nærmest ukendt emne. værende tilflytter fra et andet gymnasiet er en lille smule trætte Jeg håber ikke, det gjaldt for land eller i noget så simpelt alle klasserne på den tyske som at vælge, hvilke kugler der af at høre om 2. Verdenskrig, skole, men da min historieskulle i ens isvaffel? undervisning sluttede i 10. Og hvad præger så vores fordi emnet har fyldt så meget i klasse, var vi kun kommet valg? Hvorfor vælger vi, som til emnet Bismarck. I dansk vi vælger, og hvor ofte er vores deres folkeskoleforløb, så var læste vi lidt om nogle handlinger resultatet af et danske frihedskæmpere, bevidst valg? Som en anden det for min skolegang men generelt var temaet indianer havde jeg svaret krig ikke noget, der blev eleverne ved at stikke dem en et nærmest ukendt emne. behandlet i undervisninmasse spørgsmål, velvidende at

”

DANSK NOTER 39

CC 8: Munkeg책rdsskolen vs. Carstensen (Morten Rosenfeldt)

40 DANSK NOTER

”For disse to nabolande har så meget, der samler og skiller dem ad, selv mange år efter den seneste krig.

”

gen. Det undrede jeg mig flere gange i løbet af min skolegang over og resignerede, at det nok var, fordi at tyskerne havde tabt, og danskerne med de allierede havde vundet. Stor var min forundring, da jeg bladrede i bogen Krigen i billeder, hvor der var et billede af en dansker, som holdt Dannebrog og et hagekorsflag i den samme hånd. Jeg husker tydeligt, at jeg kaldte på min mor, som skulle forklare mig, hvordan det kunne hænge sammen. Sammen kiggede vi i bogen og læste om Frikorps Danmark, men da min mor betegner sig selv som fredselskende, er hendes interesse udi emnet krig ikke stor. Konklusionen på vores korte fordybelse blev, at verden ikke var sort og hvid. Jeg tænkte, at hvis man under besættelsen både kunne have følelser for Danmark, som var besat af tyskerne, og så samtidig melde sig til tysk krigstjeneste, så måtte man være splittet. Efter min mening er landsdelen stadig splittet i et had-kærligheds-forhold (som sidestillede dele), og jeg tænker, at de største patrioter bor i grænselandet. Det at være splittet blev en del af mig. For disse to nabolande har så meget, der samler og skiller dem ad, selv mange år efter den seneste krig. Sammen med danskere skulle jeg gøre rede for, eller nærmest forsvare, hvorfor jeg gik på en tysk skole, og i skolen følte jeg, at jeg var den eneste, som kendte til Kim Larsen, Jolly Cola og røde pølser. I år, som så mange gange før, har jeg holdt med det tyske landshold ved VM og EM, men i 1992 holdt jeg selvfølgelig med Danmark. Efter finalen købte jeg en T-shirt, hvor der på ryggen stod: Forret: Frankrig, Hovedret: Holland, Dessert: Tyskland. I min optik fantastisk morsomt og en T-shirt, som jeg med stolthed bar til et sommerarrangement på den tyske skole. Det var ikke for at provokere. Ligesom det heller ikke er for at provokere, at jeg har flere små modeller af tyske krigsfly stående i en montre i min stue. Og det er heller ikke for at provokere min mor, at jeg sidenhen har haft stor interesse for krigshistorie. Og hvor den tyske skole i den grad forsømte historieundervisningen på min årgang, så terpede vi på den anden side Goethe og Schiller. Jeg ved ikke, hvor mange gymnasieelever der har følt noget særligt ved at fordybe sig i Oehlenschlæger, om hvem

Goethe sagde: ”knap har disse nordiske bjørne lært at gå, og straks tror de, at de kan danse”, men Oehlenschlæger har meget at byde på. Og Goethe har endnu mere, og jeg lærte at læse ham på originalsproget. Sidenhen læste jeg Nietzsche, også på tysk, og værket Vom Nutzen und Nachteil der Historie für das Leben er oversat til dansk med titlen Historiens Nytte. Selv hvis jeg som voksen har nævnt, at det er en fattig oversættelse, har jeg oplevet kommentarer som, at det er, fordi jeg er sådan lidt halvtysk. Hvilket jeg ikke føler, jeg er. Heldigt er, at Nietzsche ikke kun skrev til tyskerne, men til hele menneskeheden, og essensen i Historiens nytte er, at vi som mennesker må begribe vores arv, om det så er familiens eller nationens. Ærligt må vi skue tilbage og hæfte os ved det positive såvel som det negative. Hvis vi tør erkende begge dele på lige fod, da vil vi muligvis blive lykkeligere mennesker, hvor smerteligt det end kan være at erkende det ”mørke”.

”Og de steder, hvor Nietzsche måske ikke kan nå ud, der kan grænsehandlen sikkert sørge for fred mellem de to gamle naboer.

”

Og de steder, hvor Nietzsche måske ikke kan nå ud, der kan grænsehandlen sikkert sørge for fred mellem de to gamle naboer. Jeg husker tydeligt, at jeg som barn med min far kørte til Tyskland for at handle. I skolen havde vi netop gennemgået Treårskrigen eller ”borgerkrigen”, som den også ofte bliver betegnet, og kampene ved Dybbøl. Med D-mark i lommen og stærke følelser i brystet for det danske sagde jeg til min far, at Danmark burde gå til Ejderen. Det synes jeg ikke, svarede han, for så skal vi køre længere for at købe vin, slik og benzin. Et meget pragmatisk eller måske nærmere praktisk svar. Jeg vendte blikket og kiggede over på mine elever, der var på vej ind i Broager Kirke. Jeg har en tegning af en preussisk observatør, som sidder på et af kirkens spir for at dirigere kanonilden over de danske stillinger ved Dybbøl, en oplysning, jeg nødvendigvis måtte formidle videre til eleverne. Formodentlig har denne preussiske soldat troet på Gud, og i 1864 sad han så i bogstavelig forstand øverst på et af Guds mange huse og dirigerede død og ødelæggelse ned over de danske soldater, som

DANSK NOTER 41

satte deres lid til Gud som det sidste bolværk, når nu de var i håbløst undertal. Mon de danske soldater blev splittet i deres forhold til Gud? Mon preusserne blev forstærket i deres tro, da de sejrede i slaget ved Dybbøl? Og mistede de dansk- og tysksindede soldater deres lid til Gud, moral og fremtiden i skyttegravene under Første Verdenskrig? Så fulgte afstemningen i 1920, der reelt brød et gammel løfte, som Chr. 1. havde givet til hertugdømmerne Slesvig og Holsten i 1460. Up ewig ungedeelt, således er ordene på frihedsbrevet, hvor kongen lover, at de to hertugdømmer aldrig må være splittet. Men måske var tiden inde til at være splittet. Og måske hele ideen med at tage på ekskursion til hertugdømmerne med to gymnasieklasser ikke kun at give eleverne inspiration til deres kommende danskhistorieopgave, men at vise, at der lå en frihedsfølelse i at være splittet. Ikke at skulle søge efter såkaldte sandheder, men at vove det at tvivle og tøve. Ikke i alle henseender, bevares. Da der skulle vælges drikkevarer i Sønderborg, måtte valget nødvendigvis falde på en øl med navnet 1864. Tilbage i Herlev Jeg kan komme med mange gode grunde til, at gymnasieklasser til tider tager på ekskursion. Eleverne fra de to gymnasieklasser på Herlev Gymnasium og HF skulle bruge turen til Sønderjylland som inspiration til såvel deres dansk-historie-opgave som til deres første AT-opgave, som de efterfølgende skulle forsvare ved en mundtlig årsprøve. Så godt som alle elever inddrog i deres præsentation de erfaringer eller oplevelser, de havde gjort sig på turen til Sønderjylland. Og det, at elever og lærere fx på Sønderborg Slot sammen havde set malerier, valgplakater og personlige breve, gjorde det betydelig lettere, når vi hjemme på gymnasiet bl.a. skulle gennemgå fædrelandssange og -digte, analysere malerier og fortolke politiske taler. Jeg har netop set det første afsnit af tv-serien 1864, hvor en lærer ikke har den store succes med at fange elevernes opmærksomhed, og selvom tv-serien er fiktion, så afspejler denne situation til tider sikkert virkeligheden. Og nogle gange må man som lærer erkende, at lige meget hvor gode tekster eller hvor spændende ture man vælger at tage på, så kan man ikke fange alle elever. Men dem om det, for faget dansk er ikke alene tænkt som underholdning, men også som dannelse. Det er en udfordring, når man som lærer synes, at eleverne mangler en del basal viden. Til tider havde

42 DANSK NOTER

”Jeg har netop set det første afsnit af tv-serien 1864, hvor en lærer ikke har den store succes med at fange elevernes opmærksomhed, og selvom tv-serien er fiktion, så afspejler denne situation til tider sikkert virkeligheden.

”

mine elever ikke det klare overblik over, om vi nu var i Tyskland eller ej, eller over hvor Broager lå geografisk i kongeriget osv. Og når meget af det basale ikke er på plads, kan man aldrig komme til det, der er schwung i. Såsom hvorfor det er interessant, at netop Karen Blixens far er med i stormen ved Dybbøl Mølle, eller hvorfor Orla Lehmans rolle som nationalist er interessant, eftersom han selv er opvokset i hertugdømmerne. Så måske skal man begynde et helt andet sted, måske skal jeg begynde med mig selv. Med mine tvivl, min splittelse – og derfra er det let at gå over til elevernes personlige tvivl, hvor de selv kommer med spørgsmål som: Hvornår er man dansk? Betyder grundloven noget for mig i dag, er min rolle overhovedet relevant for det politiske? Hvis mine forældre ikke kan enes efter en skilsmisse, hvordan kan man så forvente, at forskellige folkeslag skulle kunne? Hvad er danske værdier? Derfra er det lettere at bevæge sig op ad den taksonomiske trappe med forskellige problemstillinger som: Hvorfor spiller 1864 så stor en rolle i den danske bevidsthed, men ikke hos naboerne syd for grænsen? Og ikke for at negligere det danske tab i 1864 med ca. 3500 døde, så kan man perspektivere til fx Fodboldkrigen i 1969 mellem El Salvador og Honduras, hvor der døde 6000 mennesker på ca. 100 timer – på grund af et fodboldresultat. Hvad vil du kæmpe for? Dit fædreland, demokrati eller totalitarisme, din religion, din sportsklub eller måske din ret til ytringsfrihed?

x r D p o æ x · v l o k r p v s ære -voxpo · Dan lærer- oxpop · k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r l D p o æ x · v l o k r p · v s e o r r n p p e a klæ er-vox op · D sklær -voxpo klær er-voxp op · Dan sklærer -voxpop r r n p p e a o æ x r l D p o k æ x Noter på·årsmødet i Sønderborg frit vlod deltagerne l associere s Dansk oop til p k r p v s e o r r n Hvor går grænsen? Der blev lagt over det meget åbne spørgsmål: p e a forskellige o x fortolkes ·på D r p o æ x v l sklæ at spørgsmålet kunne mange måder: med inspio kosv. Som nedenstående r p v s e o r r n p p e a ration i årsmødets tema, freudiansk fortolkning o æ x r l D p o ædansklærernes x · v l o fike vir nogle poetiske o svar, men også svars der viser k nsk viser, p v r af deres r n e a o æ x r optagethed fagp og undervisning. l D p o k æ x · v l s o k r n p v s e o r r n p e a o æ x r l D p o k æ x · v l s o k p v s an lærer o r n p e a x r D p o k æ x · v l s o k r n p v s e a o r r n p e a æ x r l D p o k æ x · v l s o k r n p v s r Da klære voxpo · Dan e r æ x l s o k r n p v s e a o r r n D p e a æ x r l D o k æ x · v l s o k r n p v s e a o r r n D p e a æ x r l D o æ · l sk rer-v v k n p s r a o e n D p r a æ x l æ D o l k · v k s v s r n p r n e a o e r a D p r D æ x · l æ · o l k v k s p s r n o r n e a p e r a x D r D æ o · l æ · v l k k s r p s e n o r r n a p e a æ x D r l D o · k æ · v l s p k r n p s e a o r r n D p e a æ x · r l D o k p æ · v l s o k r n p s e a o r n D p e a æ x · r l D o k p æ · v l k po · Dans ærer- xpop s n e a r l D o k p æ · v l s k r p po · Dan s e o r n p a æ x r l D o k p æ · v l s . o k r n p p s e a o r n D p a æ x · l e D o r k p · v s o æ l r n p e k a o xp r s D p n æ x · l a o r k p D v s o æ · l r n p e k a p x Voxpop

Grænsen går, hvor den sidste følelse dør ud.

Ved overload

Plagiat: må man ikke det?

Ved seks klasser

Mellem stx og htx.

Virkelighed/fiktion

dit

v ho

ster g, ved tek te rs fø i r eleve g’ For mine mmelt spro som er ’ga + Substantiver).  elt a (læs dobb an heldigvis rykkes k se n nu. Den græ Her … og

Ved Padborg

Den er da væk! Altså grænsen mellem virkelighed og fiktion.

Grænsen er løs.

Mellem sandhed og løgn.

En grænse er en konstruktion.

Kun fantasien sætter grænsen, men det er grænserne, der skaber fantasien.

er Der hvor folk kun vig jen. ve r se yd kr m for ænder, so

Går grænsen i os? Og går den overhovedet?

Grænsen er for ende n af armen, tror blikket / Men er for enden af fantasien. Og så lidt læng ere

DANSK NOTER 43

Udenfor tema

Guldhornene glider nemmere ned som rap Poeter fra før og nu fusionerer, og der pustes nyt liv i dansk kulturarv med projektet Rødder, som kan være med til at forbedre danskundervisningen i landets gymnasier

Det er efterår, og alting falmer langsomt for at give plads til vinteren. Herefter blomstrer naturen på ny, og sådan bevæger verden sig i en cirkel år efter år. Men én ting, der altid lever, er sproget. Det bruges i kommunikationen mellem os som mennesker, og det kan vise os verdener, som vi ellers ikke har mulighed for fysisk at se. Med undervisningsprojektet Rødder, hvor 11 danske rappere fortolker 10 klassiske digte, bygges der bro mellem den klassiske danske lyrik og den mere moderne rap. Rimsmedene tørrer således støvet af de ældre værker, som de har valgt ud fra et kompendium med 77 tekster. Kompendiet har gymnasielæreren Claus Nivaa udarbejdet i fællesskab med sine elever på Aalborg Katedralskole, og teksterne går helt tilbage til digtere som Thomas Kingo og Adam Oehlenschläger og frem til blandt andet Klaus Rifbjerg, Dan Turèll og Tove Ditlevsen. Claus Nivaa er idémanden bag projektet, og han har allieret sig med sin gamle studiekammerat, rapperen Per Vers, der agerer musikalsk supervisor. Projektets første fase var en pladeudgivelse d. 18. august, og anden fase er websitet rod-ord.dk, hvor pladen omsættes til undervisningsmateriale og opgaver til gavn for både elever og lærere i hele Danmark. Her får eleverne adgang til både de oprindelige tekster, rappernes oplæsning af originaldigtet og deres nyfortolkninger, så de bevæger sig fra før til nu med rapperne som guider og får dermed en bredere forståelse af teksterne. Rap har et stort didaktisk potentiale Idéen til projektet spirede frem et forholdsvist goldt sted, nemlig i de grønlandske fjelde ved Qaqortoq, hvor Claus Nivaa underviste unge grønlændere i dansk på den grønlandske gymnasieskole, GU.

44 DANSK NOTER

”Jeg havde den oplevelse, at jeg bedst kunne nå eleverne, som næsten alle kom fra akademikerfremmede hjem, når jeg introducerede raptekster af danske L.O.C. eller grønlandske Maasi,” siger Claus Nivaa. Projektets formål er at vise unge fra gymnasiefremmede hjem, at de slet ikke er så langt fra en klassisk dannelseskultur. Igennem mødet med både lyrik og rap kan de se, at der er flere formmæssige og tematiske ligheder, end der er forskelle. ”Derudover er der hele empatibegrebet, for via mødet med mange forskellige former for lyrisk litteratur kan de opleve, at poeter til alle tider har kæmpet med stoffet og dermed ordene i et forsøg på at beskrive det menneskelige og undersøge den humane tilstand i verden,” siger Claus Nivaa. Projektet gør eleverne opmærksomme på deres kulturelle og sproglige rødder og den arv, vi alle har fra både ældre og nyere lyrik. Det gør stærkt indtryk på eleverne, når de oplever lyrikken både som bogstaver på papir, som ord fra en levende mund og med musik som baggrund. Det øgede optag på de almene gymnasier samt det faktum, at kun få unge interesserer sig for eksempelvis sakral lyrik og konfrontationsmodernisme, har gjort Claus Nivaa opmærksom på, hvor velfungerende et værktøj musik og rap udgør i undervisningen. Ikke al undervisning er tidssvarende Rap er en senmoderne lyrisk genre, som understøttet af musik sætter ord på følelser, holdninger og fænomener i vores egen tid. Og heri ser Claus Nivaa et enormt aktualiseringspotentiale, som han mener, alle undervisere bør udnytte. Der eksisterer flere undervisningsbøger til danskfa-

Af Anne Kildegaard Hansen, stud.public og for tiden praktikant på Aftenshowet

get om rap og hiphopkultur, men i disse værker kobles genren ikke til den klassiske lyrik. ”Jeg tror også, der stadig er visse fordomme om genren på grund af pseudo-gangsterrappen i Danmark, diskussioner af rappernes sprogbrug om kvindekønnet osv. Man overser let de mange danske rappere, som arbejder enormt spændende og kreativt med det danske sprogs muligheder,” siger Claus Nivaa. Ser man på undervisningsbeskrivelserne for samtlige hold på et af Danmarks største gymnasier i Silkeborg, er der dog plads til forbedringer. Kun 16 ud af 72 klasser har rap på skoleskemaet i dette skoleår, og i flere klasser er det kun et enkelt nummer. 39-årige Christian Mathiassen er dansklærer på Silkeborg Gymnasium på 12. år, og han inddrager rap i tematiske og sproglige forløb. Efter reformen i 2005 fylder sprog mere på skemaet, og her er rap oplagt, mener han. ”Den barriere, mange elever har i forhold til ældre tekster, kan man springe hen over for lettere at komme frem til et fagligt udbytte,” siger han. ”Rappens potentiale er størst, hvis det er noget, eleverne selv lytter til. Hvis jeg sætter dem til at læse Jokerens tekster, som er ti år gamle, kan det godt være, de ikke oplever det som så fremmedgørende som Oehlenschläger, men så er det jo ikke en del af deres egen kulturelle bagage. Så er det noget, jeg tager og sætter ned over hovederne på dem,” siger han. Silkeborg Gymnasium har flere gange haft besøg af Per Vers, som er Danmarksmester i freestyle ad flere omgange. Han har lavet en version af ’Guldhornene’, som ifølge Christian Mathiassen glider nemmere ned hos eleverne end eksempelvis Poul Reumerts oplæsning. På Marselisborg Gymnasium i Aarhus er Trine Henriksen underviser og fagsekretær i dansk. Hun mener, at nyere lærere har sværere ved at læse barok end rap og derfor gerne bruger det i undervisningen, men tidsregistreringen, som er et centralt element i lærernes nye arbejdstidsaftale, begrænser muligheden for udvikling og fornyelse. De tyr ofte til litteraturhistoriske forløb og falder tilbage på tidligere års undervisningsplaner, fordi det sparer tid, siger Trine Henriksen.

ster stod bag udgivelsen, er kanonen ikke kun et minde om vores historie og kultur men også en huskeseddel for fremtiden, som vi løbende kan diskutere og føje nye værker til. I sit forord til bogen opfordrer Brian Mikkelsen enhver dansker til at ”etablere et levende forhold til traditionen og sikre, at kulturens arvegods ikke føles som støvede navne på en glemt pensumliste”. Og her rammer et projekt som Rødder hovedet på sømmet. Dets succes er målelig i forhold til, hvordan undervisningswebsitet modtages af elever og lærere rundtom i landet. Både de ældre tekster og rappernes fortolkninger kan komme i spil i timerne og bruges til eksaminer. Måske det endelige produkt bliver af så høj kvalitet og brugsværdi, at det kan komme i betragtning, hvis den danske Kulturkanon skal revideres. Kulturministeriet oplyser dog, at der ikke er planlagt en revision af kanonen. Marianne Jelved, der som bekendt besætter den nuværende kulturministerpost, har ikke udtrykt et ønske om at videreføre sin forgængers kulturpolitiske projekt. B-boys og gangstergirls mødes i Aalborg I Region Nordjylland vil politikerne gerne sprede det levende ord. Regionen har bevilget 331.030 kroner til Rødder-projektet, fordi det er i tråd med fokusområderne ”Digitale læringsmiljøer” og ”Barrierer for uddannelse og uddannelsesvalg”, fortæller uddannelseskonsulent Majken Davids. ”Rappens klang og rytme er noget, de unge kan forholde sig til. Ved at få det ind i undervisningen vurderede vi, at det var en mulighed for at få så mange som muligt med,” siger hun. Både Claus Nivaa og Majken Davids betragter projektet som en succes, eftersom både elever, undervisere, deltagere ved Kulturmødet på Mors samt danske og norske medier viser en enorm interesse for projektet. Den 28. august stod aalborgensiske B-boys og gangstergirls med kasketterne på skrå side om side, da rapperne fra Rødder optrådte i Musikkens Hus i Aalborg. Nu lever projektet videre i hænderne og hovederne på undervisere og elever ikke kun i Nordjylland men forhåbentligt i hele Danmark, eftersom materialet som nævnt er tilgængeligt på sitet rod-ord.dk.

Hiphop har endnu ikke kanonstatus Hverken lyrikantologien eller kapitlet med populærmusik i Kulturministeriets kanon indeholder et rapnummer. Men ifølge Brian Mikkelsen, der som kulturmini-

DANSK NOTER 45

Udenfor tema

Søren Ulrik Thomsens stil Søren Ulrik Thomsen udgav tidligere på året bogen Samlede Thomsen, der rummer alt, hvad forfatteren har skrevet siden sin debut i 1981 – digte, essays, poetikker, kronikker m.m. Bogen er blevet behørigt anmeldt i dagbladene, så jeg vil her koncentrere mig om den særlige stil, der kendetegner Thomsens prosa, nærmere bestemt essayistikken. At Thomsen er en af dansk litteraturs største stilister, er der udbredt enighed om, ja, nogle vil vel nærmest kalde ham ekvilibrist; i hvert fald er han en uhyre sprogligt bevidst skribent, ikke kun i lyriske sammenhænge, men også i prosalitterære sammenhænge. Når man laver en stilistisk analyse, er man ikke primært interesseret i at finde ud af, hvad teksten betyder (tematisk analyse), eller hvorfor den betyder det, den betyder (ideologisk analyse), men derimod hvordan teksten betyder, hvordan den er lavet. I en stilistisk analyse vil man se på formen – på ordklasser, sproglige figurer og litterære troper, på musikalitet, rytme, klang, ordvalg, syntaks osv. Jeg vil her koncentrere mig om teksten ”Parcelhuskvarter på højkant”, der oprindelig blev trykt som kronik i dagbladet Politiken i 2002, og som er en slags idiosynkratisk konservativ kulturkritik – en kritik af det, Thomsen kalder provinsgørelsen af storbyen, som følger af bestræbelsen på at modernisere København. Født, ikke frembragt Hvordan gør han så, SUT? For han gør det jo, hans tekst er i udpræget grad lavet, gemacht, som man siger på tysk – selv om det ser så let ud, så spontant, organisk, naturligt. En tekst af Thomsen er født, ikke frembragt. Eller sådan virker den. Som forsoneren i messen er den genitum, non factum. Noget af det første, man bemærker, når man læser en tekst, er afsenderen. I dette tilfælde er teksten skrevet af en forfatter, en digter, og teksten afslører da også et særlig digterisk gemyt. Det kommer ikke blot frem i den eminente formbeherskelse, men viser sig også i en særlig stemning, i en sans for detaljer og i en personlig stemme, der i høj grad karakteriserer ”Parcelhuskvarter på højkant” (heri det idiosynkratiske i tekstens anslag).

46 DANSK NOTER

Og netop denne titel – det første, man læser – sammenføjer provins og storby i et kreativt og anskueligt billede, som samtidig anslår temaet, provinsgørelsen af storbyen. Den første, indledende passage lyder sådan: ”Har De bemærket, at København slet ikke ligner en storby længere? Forleden fortalte en veninde, hvordan hun på et larmende, kaotisk gadehjørne i New York kunne blive overvældet af en voldsom, pludselig lykke og måtte spørge sig selv: Hvor er det nu, jeg kender denne følelse fra? Ligesom jeg er hun et lille Guds ord fra landet, der flyttede til hovedstaden for 30 år siden, og både hun og jeg skal efterhånden ganske langt tilbage i tiden for at genfinde det store sus – københavnerkicket – der er sammensat af lige dele lettelse over at være undsluppet provinsens tyranniske lilleverden og løftelse ved at se sig omskyllet af metropolens frihed, anonymitet og tumult af muligheder. Selvfølgelig kan et København, der i nu tre årtier har været min hjemmebane, ikke blive ved at virke lige så endeløst stor og bundløst fascinerende, som den forekom en 16-årig dreng fra Stevns. Men det er ikke kun mig, der er ændret siden 1972: I den periode er København nemlig langsomt blevet en provinsby.” (Thomsen 2009: 49). Allerede i indledningen får vi altså præsenteret temaet samt en række bærende træk: den direkte henvendelse i høflig De-tiltale, retoriske spørgsmål, den subjektive stemme (jeg’et) og en appel om identifikation med dette jeg og dets erfaringer, det anekdotiske, biografiske og erindringsprægede anslag. Endelig udmunder indledningen i den grundlæggende tese: ”I den periode er København nemlig langsomt blevet en provinsby.” De forskellige troper I passagen finder vi også en brug af metaforer – ”omskyllet af metropolens frihed” – og metaforen hører jo til blandt de vigtigste stilistiske figurer. Dertil kommer også metonymi samt besjæling og personificering. Men også anafor, kiasme, hyperbel, litote, anagram, paradoks, pleonasme, antonomasi, lapidarisk stil osv. bør

Kasper Støvring, f. 1973, ph.d. i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, forfatter til bøger og artikler om litteratur og kultur, underviser på Syddansk Universitet, anmelder og skribent på Berlingske.

nævnes. Metaforen overfører betydning fra et område til et andet, og Thomsens brug af metaforer er uhyre effektfuld. Som når han i teksten skriver om de store shoppingcentre, hvor man hengiver sig til ”varefetichismens disede vellyst”, eller som i følgende afsnit, hvor baggårdsrydningerne kritiseres som led i provinsgørelsen: ”Men endnu en sot har ædt sig ind på storstaden [bemærk brugen af en anden trope: personificeringen] og i bogstaveligste forstand udhulet herligheden, nemlig gårdrydningerne […] Ingen tvivl om, at man havde de bedste hygiejniske og humanistiske grunde til at rive baggårdene ned, for der har næppe været hverken sundt eller sjovt for far, mor og børn i en fugtig og dunkel stuelejlighed i fjerde baggård. Men! Jeg ville ønske, at man var gået mindre radikalt til værks og ikke havde ødelagt hele vildnisset af baghuse, men måske bare fjernet netop så mange, at lys og luft kunne flyde lidt friere.” (Thomsen 2009: 55). Lidt efter hedder det: ”Set fra en helikopter ligner København en samling hule tænder, for bag facaderne er gårdrum i hele gaders længde ofte ryddet, således at det fulde areal kan overskues fra hvert et vindue.” (Thomsen 2009: 56). Metaforen ”hule tænder” udtrykker selvfølgelig en mangel ved omdannelsen af det indre København, og udtrykket ”vildnisset af baghuse” skal få os til at se storbyen – den gamle, bevaringsværdige storby – som en skov eller ligefrem jungle, man kan fare vild i. Faktisk er storbyen forstået som noget kaotisk og farligt selve dét positive modbillede til den affortryllede (storby)provins, som teksten formulerer. Det skal jeg vende tilbage til. Musikaliteten De stilistiske figurer kan også medvirke til at skabe musikalitet i form af bl.a. rim og rytme. Rytmen i en prosatekst kommer frem gennem fordelingen af tryk i sætningerne, i vekslingen mellem trykstærke og tryksvage stavelser, der afløser hinanden, imens rim skabes ved brug af alliteration (bogstavrim) og assonans (vokalrim). Lyt (ja!) f.eks. til denne passage om den kedelige provinsmentalitet i visse bykvarterer, hvor ”[…] man gnider næser og griller og holder arbejdsweekend og konfirmerer konformismen. Idealet er Kartoffelrækkerne, Brumleby, Haveforeningerne

og alle andre steder, hvor suset fra storbyens heksekedel er fadet ud i så flad en hyggefis, at man ængsteligt må spørge sig selv: Og hvor er det så, jeg har oplevet her før? Denne klamme kombination af forsorent fællesskab og kiggen skævt til de skævbenede og til dem, der humper rundt uden for hækken? I provinsen, selvfølgelig, i Store fucking Heddinge, såmænd.” Vi har her en veritabel ophobning af alliterationer og assonanser (”konfirmerer konformismen”, ”klamme kombination”, ”forsorent fællesskab”, ”skævt til de skævbenede”), der indgår i en tematisk sammenhæng, hvor modsætningen mellem det positivt valoriserede farlige (”heksekedel”) og det negativt valoriserede tæmmede (”hyggefis”) igen tematiseres. Musikaliteten fremkaldes også gennem ordenes udtale. Man kan her sondre mellem fortungevokaler (i, e, y) og bagtungevokaler (a, u, o, å). Generelt har fortungevokaler medbetydning af det lille og feminine, imens bagtungevokaler konnoterer det tunge, mørke og dybe. Heri ligger der naturligvis en særlig lydsymbolik, men lydene skaber også stemning. Til denne gruppe af stilistiske virkemidler hører også de lydefterlignende ord, onomatopoietika (f.eks. ”klukke”, ”tikke” og ”hikke”.). Disse ord har synæstetisk effekt, og ideen med disse ord er, at indholdet vises i udtrykket. Som med rytme er disse stilistiske træk ikke så tydelige i prosaen som i lyrikken, men at Thomsen er opmærksom på ordenes lyde, fremgår f.eks. af dette afsnit: ”Selvom det er godt af vejen i forhold til min bopæl, finder jeg næsten dagligt en undskyldning for at cykle ud i Nordre Frihavnsgade, hen på Gl. Kongevej eller ned i St. Kongensgade, hvor jeg så under påskud af at købe Darjeeling Supreme, bøttekort og charcuterivarer går rundt og sniffer dén herligt intense stemning, der kun opstår i tætte storbyområder, hvor der – alt sammen på én gang og midt imellem hinanden – stadig både er beboelse, butikker, kontorer og kørende trafik. (Thomsen 2009: 50). Man kan nogle gange få den mistanke, at Thomsen indfører nogle ord i sin tekst af den simple grund, at de ganske enkelt lyder godt, skaber musik. Et ord som ”Darjeeling” får jo sin klanglige effekt i form af kontrasten mellem bagtunge- og fortungevokaler. Desuden kan man i passagen bemærke både rim og rytme i f.eks.

DANSK NOTER 47

den sidste sætning, hvor der dels er alliteration (og mindre markant: assonans) og dels en særlig rytme, som er fremkommet ved tryk på anden stavelse i hvert ord: ”butIkker, bebOelse, kontOrer og kørende trafIk”. Ordklassernes virkning Lad os se på brugen af ordklasser. Især tre typer ordklasser er stilistisk betydningsfulde. Det gælder substantiver, der som regel skaber en statisk, tung og abstrakt tekst; verber, der udtrykker aktivitet; og adjektiver, der skaber en scenisk og beskrivende tekst. Lad mig give eksempler på brugen af de sidste to ordklasser. Når Thomsen skal stille den moderne storby over for den gamle, sker det bl.a. på følgende måde: ”Besluttes det politisk at opføre et gigantisk storcenter, og lægger oplandets beboere efterhånden alle deres indkøb dér, ja, så lukker gadens lokale butikker, som derefter inddrages til beboelse, hvorved der altså er opstået to helt rene funktionszoner, som så skal hægtes sammen af monstrøse vejanlæg. Men med denne udskillelse forsvinder lige præcis dén festligt oprømte mangfoldighed, der udmærker storbyen frem for alle andre steder: Det glimter i et femtesals vindue, hvor en kvinde læner sig ud for at slikke sol, kontorfolk krydser gaden med frokosten under armen, bilerne dytter, børnene hujer i baggården, kioskejeren hænger avisernes alarmerende spisesedler ud i stativerne, for cocktailen begynder først at sprinkle, når alle ingredienserne rystes godt og grundigt sammen, hvad de futuristiske digtere, f.eks. vores egen Emil Bønnelycke, vidste alt om […]”(Thomsen 2009: 51). Modsætningen i teksten fremgår retorisk i ordvalget: den inhumane og teknokratiske retorik (f.eks. ”funktionszoner” og ”monstrøse vejanlæg”) i modsætning til en poetisk retorik (f.eks. ”festligt oprømte mangfoldighed”), der jo især udmærker sig ved at fremkalde stemningsbilleder, sådan som det sømmer sig for en digter med sans for kultur og mentalitet. I uddraget ovenfor er der en markant brug af verber, og de tjener til at skabe aktivitet, bevægelse og støj (f.eks. ”glimter”, ”læner”, ”krydser”, ”dytter” og ”hænger”), hvilket følgelogisk bringer henvisningen til futurismen frem. Det står i modsætning til den sterilitet, tvang og død, der kendetegner moderniseringen: Her anvendes verber som ”lukker”, ”inddrages” og ”hægtes”.

48 DANSK NOTER

I følgende passage noterer man især den kreative brug af adjektiver i beskrivelsen af moderniseringen, der ødelægger de gamle bygninger: ”Næste symptom var, at de smukke kernetræsvinduer, der ifølge alle eksperter ved den rette behandling har mindst et halvt århundrede mere i sig, blev udskiftet med fuldkommen afdøde termoruder, og tredje advarselslampe begyndte at blinke, når ejendommene skulle males i de militant smagfulde pastelfarver, man havde stiftet bekendtskab med på rejser til sydeuropæiske byer, der bare er farvesat efter et ganske andet lys og vejrlig end de vidunderlige københavnske gul- og rødstenshuse, hvis murværk efter 100 års patinering stod og changerede i tusind spillevende grå nuancer, der døgnet og året rundt skiftede med lyset og skyerne og virkelig gav denne storby sin helt egen majestætiske regnvejrsidentitet, så fuldstændig forskellig fra f.eks. London, Moskva eller Paris. Og endelig kulminerede al den honnette kælenskab som regel i en henrivende omgang blomster, der på hver side af hovedtrappen gav sig til at klatre op ad ydermuren.” (Thomsen 2009: 52). Adjektiver skaber en scenisk beskrivelse, der også her angår modsætningen mellem moderniseringens døde, afsjælede og destruktive kræfter (”afdøde”, ”militant”) i modsætning til den gamle storbys levende og mangfoldige karakter (”spillevende”, ”majestætisk”, ”honnette”). Besjæling er en litterær trope, der giver konkrete genstande menneskelige egenskaber, og her er besjælingens funktion den at gøre den gamle storbys genstande levende (som blomsterne, der ”gav sig til at klatre op ad ydermuren”) i modsætning til moderniseringen, der suger sjæl og liv ud af ting. Den strukturelle modsætning Ordvalget i en tekst er også stilistisk virknings- og betydningsfuldt. Dels kan der være overraskende nye ordkonstruktioner, eufemismer (forskønnende omskrivning) og homonymer, altså ord, der udtales og/ eller staves ens, men har forskellige betydninger. Det ser man f.eks., når en anden af dansk litteraturs store stilister, Villy Sørensen, kalder sine dagbogsoptegnelser fra hverdagene, hvor han bl.a. registrerer vejret, for Vejrdage. Generelt kan man om ordvalgene i ”Parcelhuskvarter på højkant” som sagt sige, at de etablerer en modsætning mellem det teknokratisk-fremmedgørende

CC 10: Munkegårdsskolen vs. Carstensen (navn ikke oplyst)

og det poetiske-menneskelige. Teksten kritiserer jo netop moderniseringsprocessen, der altså funktionsopdeler storbyen i bl.a. bolig- og shoppingzoner: ”De rene boligområder, hvor der til gengæld er bomme og vejbump og man helst kun må køre i barnevogn, hvor ingen butik er at se i miles omkreds, hvor der er stokroser og søndag hele ugen og legende børn og stille som i graven. Og endelig de uvirkelige shoppingzoner, hvor man venligst bedes parkere udenfor, før man på lette eccofjed svæver ind i disse mærkeligt simulerede byer-i-byen og hengiver sig til

varefetichismens disede vellyst, hvad enten settingen nu er storcenteret på en mark i Taastrup, eller dén del af København, der før hed Indre By, og nu som i enhver anden større provinsby kaldes City.” (Thomsen 2009: 50). Som følge af opdelingen er boligområderne blevet kedelige (”søndag hele ugen”) og lignes med døden (”som i graven”), og butiksområderne invaderes af spøgelser i et abstrakt og falsk centerliv (”simulerede”). Men den gamle storby, den positive og autentiske storby, er overalt i teksten forlenet med positive træk:

DANSK NOTER 49

Den er rodet, der er intensitet og diversitet, den er gådefuld, farlig, uhyggelig og forvirrende – man kan ”miste orienteringen”, man er på ”Herrens mark”, der findes en ”labyrintisk hemmelighedsfuldhed”, her kan man begå ”mørkets gerninger”, og i de mørke baggårde findes den særlige sorte romantik fra barnets univers uden forældrenes opsyn (altså før gårdrydningernes tid), hvor man kan ”trække bukserne ned på pigerne”, ”ryge smøger” og ”banke snotunger”. Tekstens afslutningspassage lyder: ”Jeg indrømmer blankt, at jeg længes tredive år tilbage til en by, der var noget så møgbeskidt og støjende, kikset og kaotisk, tudegrim og samtidig en stor, stor skønhed. Men jeg nægter simpelthen, at det skulle være mig, der er nostalgisk, hvis man med dette begreb forstår en sentimental og regressiv drift mod fortiden, for det er nemlig lige nøjagtig denne drift, der styrer dagens København. Jeg derimod – jeg længes tilbage til tiden, inden hovedstaden blev en rigtig hængerøv af en før-moderne, kommunitaristisk megaflække. Jeg længes tilbage til fremtiden.” (Thomsen 2009: 57). Her får vi afslutningsvis en slags syntese, et sammenfald af modsætninger: Storbyen, målet for længslen, er ”møgbeskidt og støjende, kikset og kaotisk, tudegrim og samtidig en stor, stor skønhed.” Symptomatisk afsluttes ”Parcelhuskvarter på højkant” med et paradoks: ”Jeg længes tilbage til fremtiden”.

af folk, som ligner hinanden på en prik, indtil huset efter en årrække er helt tømt for andre end middelklassemennesker, hvad der kun falder alt for godt i tråd med Københavns Kommunes ønske om at lokke gode skatteborgere til byens attraktive centrale dele og skubbe alle de omkostningstunge hundehoveder ud i Sydhavnen og Nordvestkvarteret (- og da man jo skal smæde, mens hjernen er harm, vil jeg i parentes bemærke, hvor rasende jeg bliver ved tanken om, at man i havnen gudhjælpemig opfører labre rigmandslejligheder, mens mennesker, der er født og opvokset på Vesterbro eller Nørrebro, ikke får et ben til jorden i deres egen bydel, medmindre de kan rejse en formue og tage kampen op – f.eks. med mennesker, der mildt sagt ikke har noget boligproblem, men kan investere i en ekstra ejerlejlighed som kombineret fradragsobjekt og midlertidig bolig for en studerende sønnike).” (Thomsen 2009: 53). Man lægger naturligvis mærke til flere ting her, f.eks. den kreative nykonstruktion af et genkendeligt idiom: ”Da man jo skal smæde, mens hjernen er harm”, som jo spiller på talemåden ”at smede, mens jernet er varmt”. Men hvad angår syntaks, har vi at gøre med en temmelig lang sætning. Det giver teksten et spontant præg. Men den er naturligvis alt andet, den er konstrueret. Frembragt, ikke født. Men det er stadig fremragende lavet. Litteratur:

Syntaks Man kunne finde andre betydningsfulde stilistiske træk i teksten, men lad mig afrunde med et eksempel på sætningskonstruktion, som viser noget om det, jeg indledte med: At SUT laver tingene bevidst. Hvad angår syntaks, kan man groft skelne mellem på den ene side den sideordnede, parataktiske sætningskonstruktion med brug af hovedsætninger og på den anden side den underordnede, hypotaktiske konstruktion med flere, måske mange, ledsætninger, der kan have både forvægt og bagvægt. I ”Parcelhuskvarter på højkant” finder man midt i teksten følgende passage om livet på godt og ondt i en andelsboligforening: ”Retten til at ‘få én ind i huset’ går derfor videre til en beboer, der kan mønstre en betalingsdygtig bekendt, hvorved der opstår en ‘apostolsk succession’

50 DANSK NOTER

Albeck, Ulla: Dansk Stilistisk, 7. udgave, Gyldendal, Kbh. 1996 Dittmer, Hanne og Jessen, Keld B.: Retorik. At kommunikere overbevisende, Systime, Århus 1994 Jensen, Thorkild Borup: At tænke uden styrthjelm og knæbeskyttere. Om essayet som genre og det danske essay i det 20. århundrede, Dansklærerforeningen, Frb. 1999 Jørgensen, Keld Gall: Stilistik. Håndbog i tekstanalyse, Gyldendal, Kbh. 1996 Kjældgaard, Lasse Horne (red., m.fl.): Litteratur. Introduktion til teori og analyse, Aarhus Universitetsforlag 2013 Nøjgaard, Morten: ”Litterær vurdering” i: Søndergaard, Leif (red.): Om litteratur – metoder og perspektiver, Århus 2003 Rask, Kirsten: Stilistik. Sprogets former og litterære figurer, Hans Reitzel, Kbh. 1995 Rask, Kirsten: Sprogets kreative resurser. En håndbog i stilistik, Grafisk Litteratur, Kbh. 2010 Sørensen, Villy: Vejrdage, Gyldendal, Kbh. 1980 Thomsen, Søren Ulrik: ”Parcelhuskvarter på højkant” i: Repremiere i mit indre mørke, Vindrose, Kbh. 2009 Thomsen, Søren Ulrik: Samlede Thomsen, Gyldendal, Kbh. 2014

SYNSPUNKT

GLEM IKKE NORSK OG SVENSK Af Helge Krarup, lektor på Johannes Gymnasiet, Frederiksberg i dansk, spansk, mediefag. Forfatter og oversætter. Formand for Dansk-Svensk Forfatterselskab. I årenes løb er der lagt mere og mere på dansklærernes – og danskfagets – skuldre. Og der er – af samme grund? – også blevet trukket fra: Med gymnasiereformen er det litterære således blevet stærkt reduceret ligesom antallet af værker. Og norsk og svensk har det heller ikke for godt. Jeg har foretaget en hurtig optælling ved at gå ind på Lectio, udvælge 14 tilfældige gymnasier spredt over landet og gå ind på undervisningsbeskrivelserne i 3. gdanskklassers pensum. Jeg så på de tre gymnasieår for 28 klassers vedkommende. (Det er i øvrigt meget inspirerende at gå ind under sine fag på tilfældige skolers og klassers pensum; der er gode ideer at hente: anbefalelsesværdigt). I disse 28 klassers læsning af svenske og norske forfattere dominerer Ibsen og Skram, der jo er som at læse dansk med enkelte underlige ord. Strindberg og Lagerkvist. Meget få læser noget nyere såsom Tranströmer og Knausgaard. (Jeg har tilladt mig opfatte Holberg som dansk). Tre klasser havde intet norsk eller svensk læst. Fem havde læst én tekst. 12 havde læst to tekster. Syv havde læst tre-fire tekster. En klasse havde læst syv norske og svenske tekster. I min egen klasse, der afsluttede i år, havde vi læst fem tekster. For tre år siden lavede jeg en tilsvarende optælling, dengang kun med henblik på læsning på svensk: 22 danskhold på ni gymnasier i København, Nordsjælland og Bornholm, dvs. med et vist naboskab til Sverige. Syv havde intet svensk læst. Ni én tekst, seks havde læst to tekster (disse klasser har jo sikkert læst noget norsk). Nu er det naturligvis ikke kvantitet, men kvalitet, det drejer sig om, men … I Bekendtgørelsen står: ”Eleverne skal kunne dokumentere kendskab til en bred præsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden. (…) Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog og verdenslitteratur i oversættelse.” Dette uddybes i Vejledningen: ”Den altovervejende del af teksterne er danske, men undervejs i forløbet skal

norske og svenske tekster på originalsproget og verdenslitteratur i oversættelse indgå. Den enkelte lærer bestemmer selv, om der skal være afgrænsede forløb med henholdsvis norsk/svensk og verdenslitteratur. Det er én mulighed. En anden mulighed er at lade disse ikkedanske tekster indgå løbende i den daglige undervisning, når det i et givent forløb er relevant. I et forløb om romantikken er det eksempelvis oplagt at inddrage tysk og engelsk litteratur, ligesom det i et forløb om naturalismen vil være oplagt at inddrage norske og svenske tekster.” Det er øjensynlig det sidste forslag, der praktiseres. Jeg kan heller ikke se, at vi skulle kunne lave et decideret norsk eller/og svensk forløb. En klasse i min optælling havde som overskrift: Svensk litteratur, det var overstået på ét modul med én tekst af Enquist! Jeg tør godt påstå, at kravet ovenfor ”med perspektiv til litteraturen i Norden” ikke kan opfyldes på baggrund af læsning af så få tekster, som hovedparten af os dansklærere praktiserer. For ikke at sige ønsket om: ”Europa og den øvrige verden”; det har jeg ikke undersøgt, men mon ikke det er helt umuligt at leve op til? Måske skyldes det magre udvalg også de antologier til undervisning, som er udgivet indenfor de sidste 10 år: Dansk Læsebog, 2003 har én, nemlig Skram, af ca. 90 tekster; Grundbogens tre bind, 2007 har syv af ca. 75 mulige. Krydsfelt fra 2010 har 12 norske og svenske af ca. 127 forfattere; man kunne måske hævde, at procentvis ser det pænt ud for de to sidste antologiers vedkommende. En meget hurtig optælling af læste litterære tekster som sådan, udover værkerne, siger mig, at der under gymnasiereformen læses omkring 80 tekster. Før reformen plejede man at sige 120-140 tekster. Så det er klart, at ud af denne mængde tekster er det meget begrænset, hvor megen plads norsk og svensk kan få. Alt dette er ikke skrevet for at opfordre ministeriet til at tælle tekster op og lege pensumspoliti, ej heller til at bede om strammere retningslinjer for inddragelse af norsk og svensk. Der er tilstrækkeligt med stramme krav i gymnasiereformen. Det er heller ikke for at sige: Lad os dog droppe norsk og svensk; med 25 millioner indbyggere i Norden, der principielt, om ikke andet så efter kort tids tilvænning, kan forstå hinandens sprog, ville det være uhyre tåbeligt. Det er ment som en opfordring til at huske de to nabosprogs litteraturer og til at tjekke og bruge nogle af de udgivelser, der er udkommet i årenes løb med nordiske tekster.

DANSK NOTER 51

Dialogiske analyser Af Oluf Carl Lindberg-Nielsen, Århus Statsgymnasium.

Gitte Hørning: Dialogiske analyser. Litteratur, billedkunst, film og musik. Frydenlund 2014 Siden gymnasiedeformen har dansklærerne haft travlt. Hvis man tæller de 14 kanoniserede forfatterskaber og hovedværkerne med enkeltvis, er man som dansklærer forvalter af en dosmerseddel med 31 pinde i kernestoffet. Sprog, medier, litteratur. Nyheder, skriftlig fremstilling, teksthistorie, temaer. 31 pinde. For mange giver det en lidt hektisk planlægning, og det var da ikke uden en vis skepsis, at jeg modtog Gitte Hørnings bog Dialogiske analyser. Med et billede af skuespilleren Ulrich Thomsen centralt på bogens forside forestillede jeg mig en bog om replikker i litteratur og film. Spændende nok, men en hel bog til en pind eller to, det bliver en pind til min ligkiste. Den forestilling viste sig dog at være en stor misforståelse. Bogen er nemlig præcis det modsatte: Den består af otte tematiske læsninger om f.eks. udlængsel eller tomhed på tværs af genrer og tid. Bogens titel henviser altså til tekster og analysers indbyrdes dialog. Stoffet er litteratur, billedkunst, film og musik. Bogen åbner med temaet ”Sin broders vogter”, der handler om brødrerivalisering, -jalousi og -svig. Dette afsnit består igen af fire dele, nemlig først en analyse af ”Ebbe Skammelsen”, dernæst en analyse af en indspilning af visen, en analyse og fortolkning af Susanne Biers film Brødre og til sidst en analyse af Tizians maleri Kain og Abel. Fremstillingen koncentrerer sig om værkernes indlysende temafællesskab. Indlysende skriver jeg, men det er jo først og fremmest godt fundet, og med klangbund i det for læseren delvist kendte stof kan Gitte Hørning nu rulle sit imponerende analytiske gehør ud. Analysen af ”Ebbe Skammelsen” er i sig selv ikke overraskende, men ligesom resten af bogen særdeles velskrevet, og Hørning supplerer stoffet med en omfattende kulturhistorisk viden samt interessante og kuriøse realkommentarer, jeg bestemt skal citere i min

52 DANSK NOTER

næste gennemgang af visen. I de to sidste analyser refereres der tematisk tilbage til ”Ebbe Skammelsen”, sådan at kapitlet fremstår sammenhængende og fuldstændigt klart i sit sigte. Hvor metoden i analysen af ”Ebbe Skammelsen” er en blanding af nykritisk og kulturhistorisk metode, benyttes i analysen af Brødre en psykoanalytisk metode suppleret med et mediefagligt begrebsapparat. Det føjer en ny dimension til bogens titel, for der er ikke bare tale om en tematisk dialog, der bliver tillige tale om en metodisk dialog. I tekst-, metode- og genrevalg kommer vi altså rundt i såvel kernestof som danskfagets afkroge. Med bare fire tekster kan jeg i det nævnte eksempel vinkle folkeviser, medieværk, litteraturteori og sikkert mange flere. Det var til dosmersedlen. Hvad væsentligere er: Jeg kan med inspiration i bogen lave interessant og vedkommende undervisning for eleverne, hvor de kan se en kulturel arketype udfoldet i både Biblen, folkeviserne, renæssancen og moderne dansk film. Metoden er typisk for bogen, men der er i flere af de andre kapitler større overraskelser angående tekstvalget. Det gælder ikke mindst ”Enhjørningens horn”, hvor en middelalderlig gobelin med billeder af enhjørninger sammenlignes med Frank Jægers fabulerende lille novelle ”Enhjørningen”. Magisk realisme kalder Gitte Hørning teksten, og herigennem åbnes et både tidsligt og rumligt tværperspektiv. Samtidig fremanalyseres en klar modsætning imellem den kristne middelalderlige og den moderne psykoanalytiske brug af enhjørningen som symbol. Dialogiske analyser løser altså to væsentlige opgaver på en og samme gang. For det første er det en bog, i hvilken man kan hente konkret inspiration til både forløb og analyser. For det andet er det en matrix for, hvordan man kan bygge interessante forløb op og vinkle mange pinde af på en gang. Bogen er flot trykt og i det hele taget lækkert udstyret med farvebilleder og sidehoved og fod i en diskret rød farve. Med så slidstærkt et indhold er bogen logisk nok forsynet med en solid indbinding. Jeg kommer til at bruge den meget.

”BØNDER, DER SLÅS” Af Finn Stefánsson, lektor, forfatter. Har bl.a. udgivet Gyldendals Leksikon om Nordisk Mytologi (2005), og artiklen ”Norrøne nyheder” blev bragt i Dansk Noter, 2009, nr. 3

Islændingesagaerne. Samtlige sagaer og 49 totter. Red. Annette Lassen. Bind 1-5. Forlaget Saga. Reykjavík. 2014. 2.740 kroner. 1. Der er virkelig grøde i forskningen i og formidlingen af den norrøne litteratur i disse år. Skjaldedigtningen udgives i en international, videnskabelig udgave. Snorris Edda (2012), ved Kim Lembek og Rolf Stavnem, er den første komplette danske oversættelse af værket, udgivet på decideret videnskabeligt grundlag. Eddadigtningen har vi i en god oversættelse til dansk ved Martin Larsen, men dette tobindsværk er fra 1943-46, og en ny oversættelse af Den poetiske Edda er under planlægning. Islændingesagaerne er resultatet af et islandsk initiativ, der først førte til en komplet udgave på engelsk, 1997. Det er dette fembindsværk, der er udgangspunktet for en samlet udgivelse i de skandinaviske lande, på norsk, svensk og dansk, udgivet på samme dag af det islandske forlag Saga Forlag (www.sagaforlag.is) i maj 2014. Fem røde bøger på i alt 2.635 sider i den danske udgave, med 15 oversættere. Det er den første komplette oversættelse til dansk af de 40 islændingesagaer, og i tilgift får man 49 totter, dvs. tekster af novellestørrelse. Ofte er disse totter pillet ud af en anden sagatype, kongesagaerne, men når de er med i denne udgave, skyldes det, at islændinge er hovedpersoner, og at de meget vel kan opfattes som oprindelig helt selvstændige fortællinger, der er interpoleret i kongesagaernes korpus, hvor disse islændinge har været knyttet til de norske konger som skjalde eller i hirden. Værket er redigeret af Annette Lassen, som også har skrevet en instruktiv indledning på ca. 25 sider i bind 1. I hvert bind introducerer den enkelte oversætter kort til sine sagaer og totter; ofte klares det på få linjer eller i hvert fald på under en halv side. I bind 5 er der

endelig ca. 100 sider af decideret praktisk art: kort, historiske oplysninger, afsnit om skibe og om gården som den centrale enhed for livet på Island, diagrammer over Alting og øvrig juridisk struktur, en omfattende bibliografi (hvor man fx kan finde en liste over tidligere danske oversættelser af de enkelte sagaer) samt forskellige registre. Nyttig er endelig en kort redegørelse for ord og begreber (ca. 10 sider) af typen ”bersærk”, ”bod”, ”fredløshed”, ”kenning”, ”træl”. Man bemærker her, at den gamle oversættelse ”lovsigemand” er erstattet af ”lovsiger”. De mange eksempler på skjaldedigte i sagaerne har haft Rolf Stavnem som rådgiver. Som det er tilfældet med fx nye bibeloversættelser, har denne udgave haft en skønlitterær rådgiver, Merete Pryds Helle. Karen Birgitte Lund har forsynet værket med 40 tegninger, skabt på grundlag af fx islandske håndskrifter og kunst i nordiske kirker. Alt er således i den skønneste orden. Savner man noget, fx i forhold til standardværket De islandske Sagaer 1-3 (1930)? Jo, måske nok Johannes Larsens tegninger, de hundredvis af glimt af islandske landskaber, der gør værket til en billedbog. Og kort til de enkelte sagaer. Og ikke mindst slægtsregistre. Hvad det sidste angår, står jeg uforstående overfor, hvorfor man har fravalgt den mulighed for at få oversigt over de komplicerede slægtsforhold. Til gengæld var De islandske Sagaer trods titlen så absolut ikke komplet (kun 11 sagaer) og med en måske overdimensioneret monumentalitet, noget man har undgået i Islændingesagaerne, der er i et behageligt meget mindre bogformat. I første omgang studser man lidt over ”nye” navne på en række af sagatitlerne, fx Gunløg Slangetunges saga, Vandsdølernes saga, Ørboernes saga. For de to sidstnævntes vedkommende skyldes det ”nye”, at man konsekvent har valgt at fordanske islandske sted- og personnavne. Det giver lidt ejendommelige navne, fx hedder (de kommende) bispesæder Holerne og Skåleholt og ikke Hólar og Skálholt. Den fulde konsekvens

DANSK NOTER 53

ville vel også have medført titlen ”Vandsdalsboernes saga”. 2. De islandske Sagaer blev udgivet som et opgør med N. M. Petersens oversættelse af 10 sagaer i Historiske Fortællinger om Islændernes Færd hjemme og ude (1839-44), et værk, der har haft en kolossal udbredelse og er blevet genoptrykt helt frem mod år 2000. N.M. Petersens oversættelser er præget af romantik og snerpethed, knudret djærvhed, ophøjet sprog, helteidealer; og oversættelserne kan ses som et led i skandinavismen, sproget som ”Folkets inderste Sjæl” (N.M. Petersens udtryk). De islandske Sagaer er oversat af især en række digtere: Gunnar Gunnarsson, Johannes V. Jensen, Thøger Larsen m.fl. Det er rigtigt, at det er blevet fornemme oversættelser i sproglig-æstetisk henseende, men den præcision og videnskabelighed, som Islændingesagaerne står for, er unægtelig ikke overholdt. I den nye oversættelse medvirker udelukkende ”sagaforskere eller professionelle oversættere med et indgående kendskab til islandsk middelalder” (Indledningen s. L). Mange af de enkeltvise oversættelser i tidens løb har hugget en hæl og klippet en tå. Man har frit forkortet, sproget er gammelagtigt, udgivelserne mangelfulde. Men der er også – især fra de seneste ca. 50 år – eksempler på fortræffelige oversættelser af enkeltværker. Her vil jeg nævne Chr. N. Brodersens oversættelser af ”Ravnkels saga” og ”Gisles saga” (1963). ”Ravnkels saga” findes også i et litteraturudvalg, som har været brugt i gymnasiet i årtier. I noterne nævner udgiverne et princip, som må siges at være rosværdigt: ”Oversættelsen har bibeholdt sagaens regelløse skifte mellem nutid og datid og dens overgange mellem direkte og indirekte tale for at bevare det præg af mundtlighed, denne fiktionsprosa tilstræber.” Man er jo vant til, at en fortælling kan benytte historisk præsens på særlige højdepunkter og i øvrigt præteritum. Men i sagaerne – og ikke blot denne – sker skiftene ofte inden for samme sætning og tilsyneladende tilfældigt. Derimod kan skiftene mellem direkte og indirekte tale have en funktion: Den, der taler direkte, kan tolkes som den overlegne og magtfulde. Skiftene mellem direkte og indirekte tale er bevaret i den nye oversættelse, mens man klogeligt har undladt det helt regelløse skifte mellem nutid og datid. Annette Lassens argumentation lyder: ”Et andet iøjnefaldende stiltræk ved sagaerne er tempusskiftene inden for samme

54 DANSK NOTER

sætning. Tempusskift er påfaldende på dansk og kan næppe med held overføres fra originalsproget uden tillempning. Dette stiltræk er derfor forsøgt bevaret i tillempet form, således at tempus er bevaret på helsætningsniveau, mens tempusskift generelt tillades mellem sætninger.” (s. LIII) N.M. Petersens ideal var nationalistisk-nordisk; han undgik derfor fremmedord, men indførte til gengæld en række norrøne ord og vendinger og spædede op med gammeldanske ord. Hvis man ser det fra en positiv side, kan man sige, at han var en glimrende oversætter på sine egne præmisser. Han har grundlagt et dansk sagasprog. Islændingesagaerne tager helt anderledes fat. Ved undersøgelse af blot få tekster har jeg fundet følgende fremmedord – og andre ”overraskende” udtryk: situation, acceptere, gravid, intrigant, økonomi, ekspedition, idé, temperament, velformuleret, sensationelt, intriger, respekt, kommentar, taksering, jura, provokere, populære; og samtaleemne, tøset, spænede, svans, bangebuks. Oversætterne har så sandelig ikke været bangebukse. Annette Lassen: ”Oversættelserne må på den ene side ikke fremmedgøre sagaerne og deres verden for læserne. Men man må på den anden side også være opmærksom på, at en brug af begreber og ord, som vi kender fra vores hverdag, nogle gange vil kunne virke lige så fremmedgørende som en anvendelse af specifikke norrøne termer.” (LIII) Som nævnt har den nye oversættelse bevaret en række specifikke ord og begreber fra den norrøne kulturkreds; der henvises til forklaringer af ord og begreber i bind 5 ved hjælp af en lille cirkel ved det enkelte ord. Det fungerer helt tilfredsstillende. En fare var naturligvis overdimensioneringen af forklaringer. Hvordan har man klaret oplysninger i forbindelse med de så komplicerede skjaldedigte? Igen smidigt og uden overdreven videnskabelighed. Kenningerne forklares, ”opløses” i de enkelte bestanddele ved siden af den enkelte verslinje, fx ”visdoms vogn > hoved”; men dernæst uden videre fortolkning, så den nøgne tekst fremtræder. Det er nødvendigt at ”opløse” kenningerne, ellers ville læseren være fuldstændig fortabt. Det er også nødvendigt at rette lidt op på skjaldekvadenes oprindelige, helt splintrede syntaks, den frie ordstilling, som bruges i bøjningssproget norrønt, men ville umuliggøre en forståelse på dansk. Et oplagt eksempel på en sammenligningsmulighed er Johannes V. Jensens og Rolf Stavnems oversættelser

af ”Sønnetabet” i ”Egils saga”. Der er også sammenligningsmuligheder med Martin Larsens fra 1946 og Preben Meulengracht Sørensens fra 1990. Ingen tvivl om, at Johannes V. Jensen skaber pragtfuld poesi, hør blot: (…) men nu bruser brændingen ind mod mine bådskure og dundrer på døren til min faders dysse. Men mens Rolf Stavnem er nøjeregnende med at gengive hver kenning nøjagtigt i selve strofen og derefter opløse den ved siden af digtet, tillader Johannes V. Jensen sig gang på gang at gå direkte til opløsningen, for samme strofedel hedder hos Stavnem: (…) Jættens hals-sår brusede foran Nåen-slægtens husdøre.

(jættes hals-sår > hav) (Nåens (dværg) slægts > husdør dværges >sten, klippe)

Det kræver således yderligere fortolkning at få teksten til at handle om faderens dysse. En del kenninger beholder Johannes V. Jensen dog, og man kan kalde hans oversættelse både elegant og inspirerende. Det er jo et digt, der sammen med ”Vølvens Spådom” er de absolutte højdepunkter i norrøn poesi, et digt, hvor man bliver revet med og kommer tættere på en person end nogetsteds i tekster fra nordisk middelalder (og måske har selveste Snorre givet det det sidste eksistentielle sug). Men når alt kommer til alt, er Johannes V. Jensens oversættelse en ikke-videnskabelig konstruktion, mens Stavnem forholder sig strikte til teksten.

at der gøres så meget ud af kristendommens kvaliteter og den førkristne norrøne religions fallit. Sagaerne er jo blevet skabt 2-300 år efter kristendommens komme. Men det samme element af nedgørelse af den førkristne religion findes jo hos selveste Snorre i hans Edda, hvor hele det hedenske fortællekompleks er tolket som et blændværk, og Fortalen anbringer nordisk mytologi i europæisk og kristen tankegang. Kristendommens komme i Norden – og i andre dele af verden – var jo et stykke imperialisme. Udbredelsen foregik med alskens misbrug og mistolkninger af det centrale budskab. Men det er vel ikke for meget at hævde, at kristendommens kerne, næstekærligheden, tilgivelsen, den totale ligestilling, havde kvaliteter i forhold til den norrøne religions æresbaserede slægtsfejder og forherligelse af krigeren. Hvorfor er Island i dag ifølge en stor international undersøgelse det fredeligste land i verden, efterfulgt af Danmark? I kortform har man sagt, at sagaerne handler om ”bønder, der slås”. Det gør de ikke længere – og dog skrives der stadig verdenslitteratur i dagens Island, ofte med sagapasticherende træk, den gode fortællings store sug i læseren. Ved at læse også de store sagaer på ny og i et samlet forløb er grundindtrykket dog især det mirakuløse, at en så lille kultur på en fjern ø kunne skabe et sådant væld af fortællinger, der tilhører verdenslitteraturen. Tænk sig så komplekse skikkelser som Egil, Njal, Ravnkel, Gisle, Gudrun, skildret i det ydre, fænomenologisk, i handlinger som i et skuespil, men på en måde, så man alligevel kommer dybt i dem, men selv må fremtolke deres hemmeligheder og psyke. Nu venter vi så blot på nye oversættelser af ikke mindst Snorres Heimskringla og af Landnamsbogen, og også gerne af en stribe fornaldarsagaer.

3. Jeg har læst de 49 totter i rap. Skønne skrøner, en del med overnaturlige træk, om islændinge, der kommer til de norske kongers hof og bliver kristne. Et overvældende antal totter er nærmest kristent-missionerende. Særligt prædikenagtig er ”Totten om Svade og Arnor Kællingenæse” i bind 5, hvor tonen kan minde om indremissionsk sødladen salvelsesfuldhed omkring år 1900. Naturligvis har også en række af de store sagaer en kristen synsvinkel. Overgangen fra hedenskab til kristendom – på Island skete det i år 1000 – er i masser af tekster den skelsættende begivenhed. Det kan undre,

DANSK NOTER 55

D I N F O R E N I N G : Årsmød er og g en er al f or s am l i n g er

Udpluk af formanden for G-sektionens mundtlige beretning I sin beretning åbnede formand Birgitte Darger for spørgsmålet om fremtidens danskfag. Et emne der som en del af generalforsamlingen blev diskuteret videre i regionerne. Disse inputs til bestyrelsens kommende arbejde ses også andetsteds på disse generalforsamlingssider. Her kommer udpluk af formandens oplæg: For et par uger siden ringede en journalist fra Gymnasieskolen og ville have en kommentar. Anledningen var en undersøgelse som Rambøll havde lavet. De havde spurgt skoleledelser og lærere om hvorvidt det var muligt at nå både de faglige mål og alle elever. Måske har I læst om undersøgelsen i Gymnasieskolen. Der var interessant nok forskel på ledelserne og lærerne. Ledelserne så det i mindre grad som et problem at nå de faglige mål. Når en journalist ringer, står man som regel midt i undervisningen og må vende tilbage i pausen. Jeg meldte at han ikke fik mig til at sige at vores fag var for svært, men at jeg

56 DANSK NOTER

heller ikke ville sige at vores elever var forkerte. Mellem de to yderligheder ligger et stort felt for didaktikken. Jeg ville gerne sige at jeg godt kan forstå at lærerne hver dag oplever det som et problem at få eleverne løftet til at nå de faglige mål. For det er et problem vi må forholde os til hver gang vi skal ind til en undervisningstime. Og som kræver at vi har tid til at planlægge og søge viden. De senere år er udfordringen ikke blevet mindre. I foråret var jeg på besøg på fagdidaktisk kursus og fortalte de nye kandidater om Dansklærerforeningen. Jeg bad dem svare på hvad de oplever som det bedste og det værste ved danskfaget. I kan se nogle af svarene i det seneste nummer af Dansk Noter. En ting som er slående, er at mange taler om at det bedste er når man sammen med eleverne oplever fordybelsen og får teksterne til at åbne sig. Det er nok lige det der driver de fleste af os som undervisere. Som det værste peger flere på at det kan være svært at få eleverne motiverede til at ville denne fordybelse.

Ukraine i dag blodig alvor. Vores elever kan godt engageres i spørgsmål som disse. En af danskfagets muligheder er at vi via teksterne kan krydse klinger med de store spørgsmål. Med der hvor det bliver alvor. Motivationen er i krise. Jeg ved ikke om det kan virke motiverende for eleverne med de sager som årsmødet her åbner. Vi kan ikke alle stå med vores elever på Dybbøl Banke. Vi kan fx i stedet se Bornedals serie, og måske kan vi via den både forholde os til de gode historier og til de store spørgsmål om liv og død – samtidig med at vi læser teksterne. Måske kan vi ligefrem lade dem være innovative og sammen finde en retorisk vej til fred eller lave oplysning gennem udstillinger eller andet i grænselandet. Og det er vel det mest presserende nu og her: Hvordan får vi et fag og en undervisning der motiverer? Måske kan noget af det vi har arbejdet med på dette årsmøde, være et eksempel. Med temaet Grænseland – danmarksbilleder har vi for første gang i de år jeg har været med, valgt noget aktuelt. Vi har sågar prøvet at få gjort pressen interesseret i at vi er samlet lige her i Sønderborg og diskuterer danskfaget. Det første årsmøde jeg for 10 år siden var med til at planlægge, havde overskriften Romantikken. Det var et meget fint og interessant program, men jeg kan ikke forestille mig at vi vil lave et årsmøde med lignende tema de næste år. Dette års tema forsøger at gøre faget konkret. Det knytter an til stedet. Steder er fulde af magi. Det kan være meget motiverende at knytte det sanselige, den kropslige oplevelse til teksterne. Tom Buk Swienty sagde det: “209 lig under mine fødder – hvad er deres historie”. Det er den historie vi kan få fat i gennem danskfaget. Det er parallelt med Anne-Marie Mai der i i sit oplæg i formiddags fortalte at hun altid havde set litteraturhistorien som det at spørge Shakespeare og andre med ham hvad han tænkte. I dansk er vi interesserede i at lytte til historierne. På dette sted ved den dansk-tyske grænse og med dette tema får vi samtidig mulighed for med faget at krydse en sag der er større end danskfaget selv. Grænsedragning, krigen, forholdet til “de andre” er oplagte sager. Vi grinede i går da vi hørte Drachmann blive læst op ved Dybbøl, på grund af det tydelige propagandaindhold. Jeg tænkte på at for 100 år siden var tekstens udsagn ikke latterligt, dens propaganda om danskhed, ære og fjenden ikke sær at høre på. Den slags ord er i

Danskfaget er et fag med mange hensyn. • Fokus er i høj grad på stoffet. Og mest på fiktionen. Fiktionen skal åbne eleven for verden. Og vi ved jo at det er det den kan. • Faget er samtidig præget af videnskabsfaget som ligger bag det skole-danskfag som vi praktiserer. Vi har et fag der er delt mellem sprog, litteratur og medier fordi forskningen er det, måske. Ud af tre vidt forskellige forskningstraditioner som ofte er helt adskilt på institutterne, skal vi skabe et helt og samlet skolefag. • Dansk er et færdighedsfag. Sproget er et værktøj der skal kunne bruges af eleverne som myndige borgere. • Dansk er et kreativt fag hvor eleverne skal opleve kunsten og finde deres egen stemme. • Dansk er et eksamensfag hvor stoffet er i centrum, og fx de tre skriftlige eksamensgenrer styrer. • Dansk er et fag hvor stoffets kvantitet tæller, eleverne skal læse en vis mængde for at opnå viden og dannelse. Spørgsmålet er hvem vi laver fag for? Er det for stoffets skyld? For lærerens? For elevens? For samfundets? Innovation og IT-eksamen peger på at samfundet spiller en væsentlig rolle når der sker forandringer. I bestyrelsen ved vi ikke om vi om ikke så længe får et spørgsmål om hvad fremtidens danskfag skal være, eller om politikerne melder et revideret danskfag ud. Når de ringer næste gang, vil jeg gerne have talt med jer. Ikke fordi vi kan love at det er lige præcis jeres individuelle danskfag som vi i bestyrelsen vil kæmpe for. Men for at vide hvad I tænker, før jeg (og bestyrelsen) udtaler mig.

DANSK NOTER 57

D I N F O R E N I N G : Årsmød er og g en er al f or s am l i n g er

Kort referat af generalforsamlingen i Dansklærerforeningen Valg af dirigent Morten Mikkelsen, Fredericia Gymnasium, som konstaterer at generalforsamlingen er rettidigt indkaldt. Valg af referenter Anne Mette Finderup, Ingrid Jespersens Gymnasieskole, og Birgitte Lamb, Herlufsholm, begge fra Dansk Noter. Valg af stemmetællere Punktet sprunget over da der ikke var nogen afstemninger på dagsordenen.

58 DANSK NOTER

Formandens årsberetning (ligger i sin fulde længde på Dansklærerforeningens site) Præsentation af den nye bestyrelse: Camilla Aaquist, Sissel Worm Glass, Jette Martinsen, Maja Wester, Katinka Skriver, Mette Clausen, Signe Højholt, Mette Møller Jørgensen, Christian Mohn. Suppleanter: Helle Trier og René A. Christoffersen. Formanden, Birgitte Darger, orienterede kort om bestyrelsens arbejde og lagde op til workshoppen (se nedenfor).

Regnskab Bestyrelsens kasserer, Christian Mohn, fremlagde foreningens regnskab. En nedgang i kontingent skyldes angiveligt faldende medlemstal. Nogle midler er sparet på posten ”Møder og udvalg”. Resultatet for 2014 ligner resultatet fra 2013, så det balancerer. Men der skal omkostningsreduceres. Vedrørende budgettet for 2015 er det nødvendigt at være opmærksomme på medlemstallet – altså kontingentindbetalingerne som gerne skulle bringes op. Her blev der stillet korte, afklarende spørgsmål – og svaret som følger. 1) Er der en sammenhæng med bogpakkeændringen? Morten Stig Andersen: Nej, ingen påviselig sammenhæng. 2) Hvor mange drejer det sig om? Christian Mohn: 50-70 stykker. Hvilket svarer til det antal der er gået på pension, tilføjer Morten Mikkelsen. 3) De unge melder sig ikke ind? 4) Jette Martinsen: Det

er klart at de nye medlemmer skal rekrutteres blandt de unge. Man skal fx ud på fagdidaktisk kursus med en lille lokkepakke (med Dansk Noter, bøger og indmeldelseskupon). 5) Birgitte Darger: Vi tager ud på kurserne, og man får en gratis bog ved indmeldelse. Bestyrelsen overvejer at lave kurser specifikt målrettet de unge dansklærere. Vi har skrevet til rektorerne og understreget kursernes aktualitet og bredde – og inviteret til dialog. Sune Weile: Véd vi at de unge ikke melder sig ind? Mit indtryk er at de gør. Claus Nielsen: Det er ikke sikkert at det er de unge. I øvrigt er tendensen ikke alarmerende; den er set før, eller udsving er set før. Det høje tal for tidsskriftet ift. 2014 skyldes at der var underbudgetteret i 2014. Morten Mikkelsen forklarer at vi med den nye struktur ikke længere skal godkende ”vores” budget, men at det skal fremlægges, hvilket hermed er blevet gjort.

DANSK NOTER 59

D I N F O R E N I N G : Årsmød er og g en er al f or s am l i n g er

Stx og hf - Debat i regionerne om fremtidens danskfag Regionerne fik til opgave at diskutere ét eller flere af de følgende emner: a. Fagets mål set fra forskellige synsvinkler (elev, lærer, stof (fx kanon), samfund) b. Kernestof c. Eksamen d. Mundtlighed og skriftlighed e. Didaktisk organisering Nedenfor følger korte referater fra regionernes diskussioner. Som man kan se, blev der debatteret lystigt og i mange retninger.

Region Syddanmark:

Kernestof: Nogle lærere klager over kernestoffet. Andre kan godt lide klare retningslinjer, ellers kan der måske mangle noget. Det største problem er kanonen? Den er styrende. Af og til læses kanonteksterne ikke for deres egen skyld, men fordi de skal fremgå. Det dræber motivationen/glæden at man er nødt til at have noget fra læreplanen med hver gang man skal planlægge et forløb. Særligt i sammenligning med mange andre fag. Der skal dog være noget kernestof! Rigtig godt med opdelingen i medier, sprog, litteratur. Skriftlighed: Hvorfor ikke flere elevtimer i et A-niveaufag? Bestyrelsen har opfordret Børne- og uddannelsesudvalget til at genoverveje elevtime-tallet i dansk. Problem: overgang fra folkeskole til gymnasiet. Eleverne skriver personligt i folkeskolen og bliver frustrerede i overgangen til gymnasiet hvor de pludselig skal skrive akademisk. Hvordan løser vi det? Det er en vigtig observation, og man skal som gymnasielærer være opmærksom på den svære overgang. Måske skal samarbejdet med folkeskolen ift. skriftlighed være med i vejledningen til læreplanen? Skal det være en del af fagdidaktik? Men er det eleverne eller lærerne, der oplever overgangen som svær? God idé til bog om skriftlighed, skrivemåder og progression: Sune Weile og Sophie Holm Strøm: Skrivning i dansk, 2012. Eksamen: Hvorfor ikke 24-timers prøve som i andre A-fag? Sune Weile: Undersøgelser peger på, at det stiller eleverne ulige.

60 DANSK NOTER

Region Midtjylland/Nordjylland:

Svært at tage udgangspunkt i eleverne (i sig selv) – for uddannelsens opgave er jo at åbne nye verdener. Spørgsmålet er at ramme den balance hvor der ikke bliver for lang afstand mellem fag og elev (god anderledeshed). Udgangspunktet kan med fordel være tæt på elevernes horisont. Det skriftlige bliver vigtigere og vigtigere. At lære elever at skrive klart og tydeligt. Strukturere tekster og formidle. Men det handler også om at blive bedre til at bygge bro til det eleverne kan fra folkeskolens danskfag. Mere elevtid, og kanonforfattere skal droppes – mere målstyring.

Region Sjælland

Fagets mål: (Brainstorming) Didaktiske trekant (stof, elev, lærer) + samfundets krav til kompetencer (fagligt og dannelse) Give mulighed for at eleverne kan åbne en ny verden Samfundet: Brug for at legitimere sig selv overfor eleverne – som eksempelvis skriftlige kompetencer. Legitimering fører til motivation. Kernestof Nogle kan godt lide kanon - men tvang er ikke godt - Fint at der er et fælles udgangspunkt - Alle kender de samme forfattere - Fare for at blive for instrumentelt (teaching for the kanon).

MERE TID!!!!!! - Stort fagområde i forhold til tiden – kunne fordybe sig mere. Skriftlighed - Det er en stor udfordring, og flere elevtimer ønskes. - Kreativ skrivning: plads til en personlig faglighed i de skriftlige genrer. Bedre sammenhæng mellem folkeskole og gymnasium (aftager/modtager). Metaniveau - Gøre eleverne bevidste om hvad de skal lære - Afdække den tavse viden i danskfaget (eksempelvis taksonomi) - Gøre eleverne opmærksomme på hvor de er henne, og hvad meningen er - Gøre teksterne til elevernes egne - Sammenhæng mellem dansk og de andre fag (mulighed for at kunne overføre). Hvad er vi trætte af? - Medier (ikke enighed) - For meget at skulle kunne tre genrer (essayet: tydeliggøre kravene) - Diskursen i læreplanen (for uklar) - Mere virkelighedsnære genrer.

København:

Eleverne, stoffet, lærerne? Vær forsigtig med at løbe efter de politiske og økonomiske vinde der blæser lige nu. Vanskeligt at administrere værklæsning, især de individuelle værker. Kanonforfattere, 14 stk. blødes op, unødvendigt – et fag for stoffets skyld. Der opleves en diskrepans ml. boglig tyngde og krav til læseevner og at elever ikke læser, men ser video/film. Dejligt at give dem den oplevelse at læse en hel bog. Men er det rigtigt at de ikke læser? De læser noget andet. Vigtigt at åbne eleverne der hvor de er! Idè: Fem sager, og så måtte elever/lærere selv vælge om film, litteratur. Eleverne kunne selv vælge cases – store spørgsmål. Knud Michelsen: Verdenslitteraturen skal fylde mere – og den kan være med til at genoplive den danske litteratur. Det skriftlige: ud i alle fag! Vi skal passe på ikke at misse træning i centrale færdigheder. DLF har bedt om flere elevtimer, ikke til genretræning, men til den brede skriftlighed. Mangel på læsetræning som en del af faget: Læsning er også greb/ -materialer til helt grundlæggende skriftlig træning. Kunne være godt at skrue på hvad de skal kunne i folkeskolen, og hvad vi kræver af dem når vi overtager dem. Eksamensgenrerne: spændende at udvikle det koncept, der bliver brugt for meget krudt på at træne dem.

DANSK NOTER 61

D I N F O R E N I N G : Årsmød er og g en er al f or s am l i n g er

Årsberetning 2014 Dansklærerforeningens sektion for hhx, htx, eux og eud

Dansklærerforeningens sektion for stx og hf

I det forløbne år har vi i Dansklærerforeningens E-sektion været optaget af implementering af EUX, udvikling af kurserne ’Det nordiske folkehjem’ og kommende kursus ’Dansk i studieretningerne’, fagdidaktisk kursus, det nordiske samarbejde, samarbejdet med G sektionen om fx Dansk Noter, Aarhus Teater, bogudvalgsarbejde, samarbejdet med Systime og foreningskonsulentarbejdet. På det fagpolitiske niveau har vi arbejdet med eksamensforsøg, det anvendelsesorienterede danskfag og omlagt elevtid. Vi udtaler os på sektionens vegne om danskfaget i hhx, htx og eux og søger således indflydelse alle steder de forskellige gymnasieformer debatteres.

G-sektionen mødes ca. en gang om måneden, omkring ni gange om året. Vi diskuterer og arbejder med fagpolitiske emner som elevtid eller manglen på samme. Som det kan læses i den årsberetning der linkes til her, har bestyrelsen i år arbejdet med fagets skriftlige dimension, rettestrategier, litteraturhistoriens placering i faget, eksamen – hvad tester vi i dansk og hvordan?, kulturkanonen, danskfagets faglighed og særlighed og den digitale dannelse. På dagsordenen er desuden henvendelser fra medlemmer og fra organisationer såsom DR eller Avisen i Undervisningen, som gerne vil indlede et samarbejde. Vi diskuterer udgivelser, evaluerer vores udgivelser og overvejer hvad danskfaget har brug for. De sidste år har vi brugt meget tid på udviklingsarbejde med Systime om digitale udgivelser. Nu sætter vi igen ind over for udgivelser af papirbøger hvilket vil sætte sit præg på de kommende bogpakker. Vi planlægger nye kurser som fx årsmødet ”Grænseland - danmarkskurset”, internatkurset ”På kanten af det tilladelige” og de skolebaserede kurser. Generelt er det vigtigt for bestyrelsen at dens arbejde kan mærkes så medlemskabet giver mening for medlemmerne. Dansklærerforeningen oplever medlemsnedgang, men vi har brug for medlemmerne, og det er samtidig vigtigt for os at finde ud af på hvilken måde medlemmerne har brug for foreningen.

Ved at klikke på det følgende link kan man i punktform læse centrale dele af årets arbejde i E-sektionen samt de tørre tal om medlemsstatus og budget: http://dansklf.dk/~/media/PDF%20DOKUMENTER/Foreningen/Aars-%20og%20kassererberetninger/Aarsberetning_hhx_htx_eud_2014.ashx

Se den fulde årsberetning her: http://dansklf.dk/~/media/PDF%20DOKUMENTER/Foreningen/Aars-%20og%20kassererberetninger/Aarsberetning%202014_Sektionen%20for%20 stx%20og%20hf.ashx

62 DANSK NOTER

Kursus

Regionalkurser Årets regionalkurser med mulighed for at møde fagkonsulenten for stx og hf, Sune Weile, finder igen i år sted i

januar, februar eller marts. Se kursusprogram og tilmeld dig på Dansklærerforeningens hjemmeside.

Regionalkursus i Midtjylland – 22. januar 2015 Mød fagkonsulenten for stx og hf, Sune Weile, der er gået sammen med Dansklærerforeningen om seks møder i hele landet. Dagene bliver en kombination af et kursus med oplægsholdere og et møde med Sune Weile. Dette års kursusdel i Midtjylland rejser det dannelsesmæssige og didaktiske spørgsmål hvilken rolle litteraturen og fiktionen kan (og skal) spille anno 2015 – både i danskundervisningen og i samfundet generelt. Intentionen er at sætte fokus på tendenser i den nyeste tids fiktion og litteraturteori. De teorier og læsemetoder der introduceres, lægger op til fagtoning og tværfaglig samarbejde med såvel samfundsfag som naturvidenskabelige fag. Program (se detaljer på Dansklærerforeningens hjemmeside)

09.00-10.15: Mød fagkonsulent Sune Weile 10.15-10.45: Kaffepause

10.45-12.45: Jens Kramshøj Flinker: ”Den sociale vending: litteratur, samfund og identitet – ny dansk litteratur og ideologikritikkens genkomst” 12.45-13.30: Frokost 13.30-15.00: Gregers Andersen: ”Klimafiktion: en nøgle til vores Antropocæne tidsalder”

Tid & sted:

22. januar på Silkeborg Gymnasium, i auditoriet

Pris:

500 kr. Tilmelding og detaljeret program:

Kan ses på Dansklærerforeningens hjemmeside Kontaktperson:

Lars Granild, lgr@dansklf.dk

DANSK NOTER 63

Kursus

REGIONALMØDE/KURSUS – REGION SYD Region Syd tilbyder i år to muligheder for at komme til regionalmøde/kursus – hvor der er et fællesindslag, men også to forskellige faglige indlæg. Der er frit valg mellem de to kurser – du er altså ikke bundet af geografiske hensyn, ja, du er også velkommen begge dage! 1. MØDE/KURSUS: Onsdag den 4. marts 2015 kl. 13.00-ca. 16.30 Kurset foregår på Sct. Knuds Gymnasium, Læssøegade 154, Odense. INDHOLD: Lektor Tina Høegh, SDU: Faglige mundtligheder og faglig lytning i danskundervisningen Oplægget vil introducere til en mundtlighedsdidaktik der fagligt arbejder med både daglig samtale, faglig formidling, litteraturdidaktik og æstetisk performance. Forudsætninger for udvikling af fagligt højt niveau i mundtlighedsdidaktikken er dels tydelige kriterier, dels et bevidstgjort performancebegreb og tydeligt ritualiserede responsformer, men især er forudsætningen at vi får implementeret lytning i feltet. Fagkonsulent Sune Weile: Mød din fagkonsulent Sune Weile holder oplæg om de nyeste tiltag i danskfaget og besvarer spørgsmål om danskfagets nuværende og kommende position, ikke mindst ud fra ”serviceeftersynet”. Pris: 450,- kr. inkl. kaffe/te. Tilmelding: Senest den 6. februar 2015 via Dansklærerforeningens hjemmeside – dansklf.dk. SÆRTILBUD: Ønsker du at overvære de faglige indlæg både den 4. og den 5. marts (og fagkonsulenten 1 eller 2 gange), kan dette lade sig gøre for en samlet pris af 700,- kr. (inkl. 2 gange kaffe/te) Ønsker du at gøre brug af dette særtilbud, bedes du venligst angive det ved tilmeldingen. Kursusleder er Morten Mikkelsen – mail: mm@fredericia-gym.dk. Der vil begge dage blive afholdt et kort regionalmøde med valg af regionssekretær på dagsordenen.

64 DANSK NOTER

Kursus

REGIONALMØDE/KURSUS – REGION SYD Region Syd tilbyder i år to muligheder for at komme til regionalmøde/kursus – hvor der er et fællesindslag, men også to forskellige faglige indlæg. Der er frit valg mellem de to kurser – du er altså ikke bundet af geografiske hensyn, ja, du er også velkommen begge dage! 2. MØDE/KURSUS: Torsdag den 5. marts 2015 kl. 13.00-ca 16.30 Kurset foregår på Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, Fredericia INDHOLD: Professor Peter Simonsen, SDU: Ældrelitteratur og velfærdsstat Peter Simonsen introducerer en ny slags skønlitteratur: ældrelitteraturen. Det er en litteratur der tematiserer og forholder sig til tilværelsen som ’ældre’, særligt de nye måder ældretilværelsen har formet sig i den danske velfærdsstats tid sidst i det tyvende og i starten af det enogtyvende århundrede. Ældrelitteraturen handler om det ’livslange liv’. Det er liv der leves til det sidste, og som er interessante og vigtige til det sidste. Ældrelitteraturen er en fuldendelseslitteratur der fortæller afviklings- snarere end udviklingshistorier, hvis hovedpersoner befinder sig på forskellige former for pension, bebor plejehjem, eller i sidste ende må begraves på statens regning. Ældrelitteraturen er med andre ord ikke nødvendigvis opmuntrende, men dens fortællinger rummer væsentlig viden om hvordan det må føles og opleves at blive og være ældre i velfærdsstatens favn. Trisse Gejl, Kirsten Thorup, Jens Blendstrup, Bent Vinn Nielsen og Jakob Berner Moe er blandt de forfattere som inddrages i oplægget. Fagkonsulent Sune Weile: Mød din fagkonsulent Sune Weile holder oplæg om de nyeste tiltag i danskfaget og besvarer spørgsmål om danskfagets nuværende og kommende position, ikke mindst ud fra ”serviceeftersynet”. Pris: 450,- kr. inkl. kaffe/te. Tilmelding: Senest den 6. februar 2015 via Dansklærerforeningens hjemmeside – dansklf.dk. SÆRTILBUD: Ønsker du at overvære de faglige indlæg både den 4. og den 5. marts (og fagkonsulenten 1 eller 2 gange), kan dette lade sig gøre for en samlet pris af 700,- kr. (inkl. 2 gange kaffe/te) Ønsker du at gøre brug af dette særtilbud, bedes du venligst angive det ved tilmeldingen. Kursusleder er Morten Mikkelsen – mail: mm@fredericia-gym.dk. Der vil begge dage blive afholdt et kort regionalmøde med valg af regionssekretær på dagsordenen.

DANSK NOTER 65

DANSKLÆRERFORENINGENS KONFERENCE 2015

FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET DIALOG MELLEM DANSKFAGETS UDTRYKSFORMER

Alle med interesse for danskfaget – og for de udfordringer og møder der foregår mellem fagets udtryksformer og modaliteter, inviteres til en spændende konference. Hør forskere, forfattere og undervisere give deres bud på multimodalitetens muligheder. Tirsdag den 14. april 2015 kl. 9.30 – 16.30 Carlsberg Museums kursuslokaler i Valby PROGRAM 9.15 – 10.00: Kaffe og velkomst 10.00 – 11.15: Gunnar Liestøl, Universitetet i Oslo: Sammensatte tekster – fra Jellingesteinen til Augmented Reality 11.15 – 12.30: Stefan Iversen, Aarhus Universitet: Multimodalitet med vilje – retorisk kritik og danskfaget 13.30 – 14.30: Ungdomsuddannelser: Mimi Olsen: Filmisk litteraturhistorie – med levende billeder som øjenåbner Grundskole: Charlotte Kusk: Billedromanen som brobygger mellem skolekultur og mediekultur 14.45 – 15.45: Frit Flet – en litterær performance. Mette Moestrup og Line Knutzon 15.45 – 16.30: Uddeling af TANKESTREGEN 2015 PRIS FOR DELTAGELSE INKL. FORPLEJNING: Ordinær pris: 1175,- kr. (ekskl. moms) Medlemmer af Dansklærerforeningen: 925,- kr. Studerende betaler halv pris Tilmelding senest den 6. februar 2015

LÆS MERE OM KONFERENCENS PROGRAM, Å OG TILMELD DIG P DANSKLF.DK

dansklf.dk –– dansklf@dansklf.dk –– 33 79 00 10

G-bestyrelsen

Formand Birgitte Darger Nørre Side Allé 2, 3. th. 2200 København N Tlf: 3535 1073 bda@detfri.dk

Suppleanter Helle Trier Winthersvej 8B, Nødebo 3480 Fredensborg Tlf.: 2032 1261 helletrier@gmail.com

Næstformand: Camilla Aaquist Roers Alle 8, 5210 Odense NV Tlf: 2294 6592 aaquist83@gmail.com

René A. Christoffersen Damagervej 18, 1. th. 2450 København SV Tlf.: 5057 9641 rc@ghg.dk

Øvrige bestyrelsesmedlemmer Mette Clausen Nordkrog 22,1. 2900 Hellerup Tlf.: 2251 8106 mette.clausen@roskilde-gym.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora: (Koordinator står først)

Sissel Worm Glass Heibergsgade 34, st.th 8000 Aarhus C Tlf.: 2818 7868 sisselwg@gmail.com

Skolebaserede kurser: Camilla Aaquist

Signe Højholt Damstien 36, 2720 Vanløse Tlf.: 3141 1759 si@kvuc.dk

Internatkurser: Sissel Worm Glass

Mette Møller Jørgensen Ved Linden 13, st. th. 2300 København S. Tlf.: 5129 5733 mjo@gefion-gym.dk Jette Sindbjerg Martinsen Maribovej 4B, 2500 Valby Tlf.: 2248 5483 js@norreg.dk Christian H. Mohn Svanevej 3, 3. tv. 8600 Silkeborg Tlf.: 2192 6550 christian@chmohn.dk Kathinka Skriver Oldtidsvej 14, 3300 Frederiksværk Tlf.: 2243 0672 kathinkask@yahoo.dk Maja Christine Wester Stefansgade 36, 2. th. 2200 København N Tlf.: 2512 9368 mw@stenhus-gym.dk

Regionskurser: Christian H. Mohn

Repræsentant i PS: Birgitte Darger Nordisk Udvalg: Turnus Det nordiske redaktørsamarbejde: Birgitte Lamb Repræsentant i Dansk Sprognævn: Ivar Lærkesen Medlem af Dansklærerforeningens Hus A/S bestyrelse: Birgitte Darger

Regionsrepræsentanterne København/Bornholm Jan Maintz Hansen Virum Gymnasium Carit Etlars Vej 7, 2. th. 1814 Frederiksberg C Tlf.: 2539 9310 ja@edu.virum-gym.dk Karen Wagner Luganovej 30, 3. th. 2300 Kbh. S Tlf.: 5093 1459 kwa@oerestadgym.dk Sjælland Trine Paludan Maribo Gymnasium Refshalevej 2 4930 Maribo tp@maribo-gym.dk Sydjylland/Fyn Morten Mikkelsen Fredericia Gymnasium Mølvangvej 58 7300 Jelling Tlf.: 7587 2745 MM@fredericia-gym.dk Midtjylland Ubesat Nordjylland Claus Nielsen Korsagervej 5 9400 Nørresundby Tlf.: 9817 9805 cnu@vucnordjylland.dk

Repræsentant i GYMsprog: Camilla Aaquist Repræsentant i Fagligt Forum: Birgitte Darger Medlem af Dansk Noters redaktion: Maja Wester og Jette Sindbjerg Martinsen

Fagkonsulent Sune Weile Ildfuglevænget 80 5260 Odense S Tlf. 2557 4154 weile@galnet.dk

DANSK NOTER 67

IDNR 46586

E-bestyrelsen Formand Gitte Lautrup Udsigten 11, Uggelhuse 8900 Randers Tlf.: 8649 4353 gl@tradium.dk Næstformand Ditte Eberth Timmermann Søvejen 20A, 8362 Hørning Tlf.: 6077 7304 det@aarhustech.dk

Øvrige bestyrelsesmedlemmer

Suppleanter:

Lise Fuur Andersen Æblehaven 10 6000 Kolding Tlf.: 7518 0587 lisefuur@gmail.com

Rikke Hansen rha@eucnvs.dk

Lisbeth Kahr Greve Skelagervej 562 8200 Aarhus N lg@tradium.dk Tina Svane Jakobsen Piledamsvej 30 6000 Kolding tsj@hansenberg.dk Dorthe Hedegaard Mikkelsen Bakkegårdsvej 31 8240 Risskov dhm@aarhustech.dk Jørn Schmidt Strindbergsvej 56 2500 Valby Tlf.:3388 0966 jsc@dansklf.dk

Trine Noes Olesen trinenoes@gmail.com