Blik og Rør - Juni 2011 by Fagbladet Blik og Rør

Lønstigning på 5,3 procent – side 3 Har du talt arbejdsmiljø med din mester? – side 6 Hver 7. VVS’er ramt af ledighed – side 7 Fokus på energirenovering – side 8 Blik og Rør i faglig offensiv – side 10 Yoga for krop og sjæl – side 13 Blikkenslager sikrer arbejdernes historie – side 14 Lærlinge fravælger gratis a-kasse – side 19

2 0 11 J

www.blikroer.dk

Tilbagetrækningsreformens hårde konsekvenser:

Din efterløn er i fare Side 2, 4 og 5

L e d e r

Din efterløn er i fare ● VK-regeringen har sammen med Dansk Folkeparti soldet pengene op og sat den danske velfærd på spil. Så kort kan det siges. En dybt uansvarlig politik i de gode tider med skattestop og ufinansierede skattelettelser koster os hvert eneste år mange milliarder kroner, og hvem skal nu betale? Det skal Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer. Sammen med elektrikerne, folkeskolelærerne, tømrerne, sosu-assistenterne, smedene og alle andre almindelige lønmodtagere. Ikke nok med at vore medlemmer i de seneste par år har haft og fortsat har den højeste ledighed i mands minde, men VK-regeringen og Dansk Folkeparti gjorde ondt værre og halverede dagpengeperioden. Nu står tusinder til at falde ud af systemet. VK-regeringen og Dansk Folkeparti vil med hjælp fra de radikale nu også finde en hel del af de mange manglende milliarder ved at forringe efterlønnen. Det sker ved at sætte efterlønnen ned fra 5 til 3 år, og ved at skærpe modregningsreglerne. Forslaget bringer reelt efterlønnen i fare for vores medlemmer. For den skærpede modregning betyder, at der

ikke bliver meget tilbage af efterlønsydelsen. Som en slags plaster på såret forsøger de fire partier sig med en seniorførtidspension for nedslidte arbejdere. Men den er der ikke mange, der tror på, fordi kriterierne er det selv samme som ved førtidspension. Nok er mange af vore medlemmer slidt ned, men de har heldigvis ikke de helbredssymptomer, der kræves for at få førtidspension. De fire partier forsøger at sælge deres efterløns-forslag med, at forringelserne af efterlønnen vil øge beskæftigelsen med godt 65.000. Det er ikke rigtigt. Forringelserne vil øge arbejdsudbuddet med 65.000, og hvis der ikke er job at få, så ryger de direkte ind i arbejdsløshedskøen. Hvis det viser sig, at der er behov for mere arbejdskraft, så vil vi hellere arbejde os ud af problemet end at spare os ud af det. Det er vi jo vant til. Da arbejdsløsheden var i bund for fire-fem år siden, var der ikke mange af vore medlemmer, der kun havde en arbejdsuge på 37 timer. I den sorte pjece, som følger med dette fagblad, gennemgår vi kort VK-regeringens politik på nogle af de kerneområder, som fagpolitisk set betyder mest for vores medlemmer. Blik- og Rørarbejderforbundet lægger ikke skjul på, at vi mener, at en ny politik med rød blok vil være det bedste for vore medlemmer. Men som du kan se, så er det op til dig. Det er dit valg. Det er dit liv.

Foto: Søren Madsen

Max Meyer Forbundsformand

Kreds Nord-Midtjylland

Kreds Sydjylland-Fyn

Kreds Sjælland-Bornholm

Kreds København

nord-midtjylland@ blikroer.dk

sydjylland-fyn@ blikroer.dk

sjælland-bornholm@ blikroer.dk

kbh@blikroer.dk

Kredskontor Kolding Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550

Kredskontor Roskilde Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097

Odense-kontor Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263

Næstved-kontor Riddergade 16 4700 Næstved Tlf. 5573 5160

Kredskontor Aalborg Blik- og Rørarbejderforbundet Kjellerupsgade 22 Immerkær 42 9000 Aalborg 2650 Hvidovre Tlf. 3638 3510 Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 Viborg-kontor www.blikroer.dk Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 8661 2033

Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk

2 Blik og Rør • 6 • 2011

Aarhus-kontor Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 8612 7210

Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422 BLIK OG RØR

Bornholm-kontor Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5695 1417

Redaktion: Max Meyer (ansv.), Allan Guldberg (DJ) og Jørgen Steen (DJ) Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. Forsidefoto: Søren Madsen Grafik: Susanne Hamilton Tryk: KLS Grafisk Hus ISSN 0907-7243.

Lønstigning på 5,3 procent:

Indhenter efterslæbet Det lå i kortene, at det tabte skulle hentes. Og når vi også har argumenterne i orden, så skulle der vel også nogle mønter på bordet.

”

- Jan Larsen, tillidsrepræsentant hos Emil Hansen og Søn

For svendene hos Emil Hansen og Søn i Næstved blev sidste års 0-løsning opvejet af en lønstigning på 9 kroner i timen ved dette års lokalforhandlinger. ● Omsætningen er igen på vej op i VVSbranchen, og det giver fornyet optimisme ude i virksomhederne. Det betyder også, at der mange steder igen er plads til forbedringer af lønnen. Det gælder blandt andet hos de ansatte VVS’ere hos Emil Hansen og Søn i Næstved, som ved dette års lokalforhandlinger har forhandlet sig til en lønstigning på 9 kroner i timen. Dermed er deres grundløn steget fra kr. 171,00 til kr. 180,00 i timen, hvilket er en forbedring på 5,3 procent. Sidste års lokalforhandlingerne endte med en såkaldt 0-løsning, hvor grundlønnen blev fastholdt på niveauet fra 2009. Men med dette års lønstigning indhentes både efterslæbet fra sidste år, ligesom der også er blevet plads til en reallønsfremgang. Det skyldes, at prisudviklingen i 2010 endte på 2,3 procent, og da den forventes at ende på 2,5 procent i 2011, er de ansatte altså sikret en samlet reallønsfremgang på 0,5 procent. - Det lå i kortene, at det tabte skulle hentes. I firmaet har vi haft en åben og god dialog om tingene, og når vi også har argumenterne i orden, så skulle der vel også nogle mønter på bordet, siger tillidsrepræsentant Jan Larsen, som forhandlede aftalen på vegne af kollegerne.

Fremstrakt hånd Årsagen til sidste års 0-løsning skyldes, at VVS-firmaet Emil Hansen og Søn blev overdraget til en ny ejer, kort efter at finanskrisen bremsede markedet. Og med nedgangen i byggeriet var svendene godt klar over, at de ikke kunne forvente lønstigninger på samme niveau som 2009, hvor timelønnen var steget med 10 kroner i timen. - Det krævede ikke den store udregning, at virksomheden havde det svært. Derfor var vi blandt svendene også indstillet på at give firmaet en håndsrækning. Det har så givet os noget goodwill, som er kommet os til gode i år, forklarer Jan Larsen om baggrunden for, at timelønnen blev fastfrosset i 2010.

Opbakning og sammenhold

Foto: Søren Madsen

Med en lønstigning på 5,3 procent har svendene hos Emil Hansen og Søn indhentet tabet efter sidste års 0-løsning.

I følge Jan Larsen er sammenhold mellem svendene og opbakning til tillidsrepræsentanten årsagen til, at han har kunnet forhandle en pæn lønstigning hjem til kollegerne. Flere gange i løbet af foråret mødtes svendene for at drøfte situationen, og derfor var Jan Larsen godt forberedt da lokalforhandlingerne gik i gang i april. - Det har kørt godt det seneste år, hvor vi har haft meget få reklamationer. Derfor var vi blandt svendene også indstillet på at kæmpe hårdt for en lønstigning, lyder det fra Jan Larsen. Blik og Rør • 6 • 2011

Tilbagetrækningsreformens hårde konsekvenser:

Efterlønnen afskaffes for Blik og Rørs medlemmer På nær de 58 årige og ældre rammes alle Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer af den tilbagetrækningsreform, som regeringen, de radikale og Dansk Folkeparti står bag. ● VVS-svende, blikkenslagere og skorstensfejere kan fremover kigge langt efter muligheden for at gå på efterløn. For hvis regeringens, de radikale og Dansk Folkepartis såkaldte tilbagetrækningsreform bliver gennemført efter valget, er efterlønnen i realiteten afskaffet for Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer. Det viser beregninger, som Blikog Rørarbejderforbundet har fået foretaget. Godt nok er der efter de fire partiers tilbagetrækningsreform fortsat noget, der hedder efterløn, men for det første kan man ikke længere gå på efterløn som 60-årig og for det andet nedsættes efterlønnen fra 5 til 3 år. Men de skærpede modregningsregler af pensionsformuen, hvor der modregnes for hver eneste krone, vil for de fleste VVS-svende, blikkenslagere og skorstensfejere skære så dybt i størrelsen af efterlønnen, at efterlønsydelsen bliver så lille, at de ikke kan leve af den. Det er partierne bag Tilbagetrækningsreformen godt klar over, for hele ideen med reformen er at begrænse antallet på efterløn, så meget som muligt. Mens der nu er omkring 120.000 på efterløn, regner Finansministeriet med, at udhu-

4 Blik og Rør • 6 • 2011

lingen og skærpede modregningsregler vil betyde, at der kun vil være 30.000 på efterløn om en snes år.

Kun få går fri Hvis der er flertal for Tilbagetrækningsreformen efter folketingsvalget, så vil udhulingen af den nuværende efterlønsordning, hvor man kan gå på efterløn som 60 årig og i fem år, allerede begynde i 2014. Det betyder, at kun få svende går fri. For det er kun svende på 58 år og derover, der ikke mærker forringelserne. De vil fortsat nyde godt af den nuværende efterlønsordning. Alle andre rammes. Og mere og mere jo yngre man er. Selv svende på 57 år, der måske allerede har planlagt deres efterløn, mærker Tilbagetrækningsreformen. For dem er efterlønsalderen rykket et halvt år, så de først kan gå på efterløn, når de er 60½ år. De har fortsat fem år på efterløn, da pensionsalderen i 2014 hæves til 65½ år.

Går stærkt Herefter går det stærkt med forringelserne af efterlønnen. For nu sættes efterlønsalderen op i hurtig rækkefølge, samtidig med efterlønnen barberes ned til 3 år. Således har svende, der bliver 52 år til efteråret,

først mulighed for at gå på efterløn, når de bliver 64, og de kan kun være på efterløn i 3 år. Hvis en 52-årig svend enten ikke vil eller ikke har råd til at gå på efterløn, må han arbejde til han er 67 år, for før kan man ikke få folkepension på det tidspunkt. Herefter hæves efterlønsalder og pensionsalder i endnu to hug. En svend på 48 år i dag kan først komme på efterløn som 65-årig og på pension som 68 år, mens en svend på 44 år i dag først har mulighed for at gå på efterløn, når han er 66 år. Ellers må han arbejde til han er 69 år.

Hvornår kan du tidligst trække dig tilbage? ● Hvis det står til regeringen, de radikale og Dansk Folkeparti forringes efterlønnen. På skemaet kan du se, hvordan det rammer dig. Din alder ved udgangen 2011 57 år* 57 år** 55 år* 55 år** 52 år* 52 år** 48 år 44 år 33 år 22 år

Efterløn

Pension

Antal år på efterløn

60½ 61 62½ 63 63½ 64 65 66 67½ 69

65½ 66 67 67 67 67 68 69 70½ 72

5 5 4½ 4 3½ 3 3 3 3 3

* Født første halvår. **Født andet halvår Kilde: Finansministeriet. Udvalgte aldre.

48-årig svend mister ¼ million Økonomisk lussing til næsten alle forbundets medlemmer, hvis efterlønnen i tilbagetrækningsreformen gennemføres

Også det nye efterlønsforslag er helt til grin.

● Hvis Venstre, de konservative, de radikale og Dansk Folkepartis tilbagetrækningsreform samler flertal efter et valg, får Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer en ordentlig økonomisk lussing på grund af de skærpede modregningsregler, der i betydelig grad vil skære i efterlønsydelsen. I de fire partiers forslag modregnes der for hver eneste krone, uanset hvor lille eller hvor stor medlemmernes pensionsformue er i kraft af deres arbejdsmarkedspension. Så jo mere medlemmerne ad åre får sparet sammen til pension, desto større bliver modregningen i efterlønnen. Hvis det lykkes at få flertal for forslaget skæres efterlønnen ned

fra 5 til 3 år. En svend, der i dag er 48 år, kan så tidligst gå på efterløn, når han er 65 år. Hvis han vælger at gå på efterløn, vil han blive modregnet med ca. 84.000 kr. hvert af de tre år. Dermed mister han altså en kvart million kr. i forhold til den nuværende efterløn, hvor der ikke modregnes i efterlønnen i de sidste tre år. Med de nuværende regler vil denne svend få 199.160 kr. om året før skat, mens han i den udhulede efterløn vil få 115.160 kr. før skat. Det er ikke en gang 10.000 kr. før skat om måneden, og en sådan efterløn er der ikke mange, der kan leve af. Yngre svende vil have en endnu større pensionsformue, og de vil derfor få endnu lavere udbetaling, og derved miste endnu flere penge i forhold til den nuværende efterløn. Men også en ældre svend, der i dag er 55 år, mister mange penge. Han ville alt i alt få hen i mod 100.000 kr. mere i de sidste tre år på efterløn i den nuværende ordning, end han vil få i efterløn i de fire partiers tilbagetrækningsreform.

Seniorførtidspension kan ikke erstatte efterlønnen

Foto: Søren Madsen

● Samtidig med at regeringen, de radikale og Dansk Folkeparti udhuler efterlønnen, forsøger de fire partier at tage brodden af kritikken ved at foreslå en seniorførtidspension i de sidste fem år før pensionsalderen for personer, der er nedslidte eller som har væsentlige helbredsproblemer. Det er pæne ord, men ifølge Finansministeriets egne fakta om ordningen, så adskiller den sig primært ved den almindelige førtidspension ved en hurtigere, enklere og mere smidig sagsbehandling. Derimod er selve kriterierne for at få en seniorførtidspension tilsyneladende fuldstændig de samme som ved førtidspension, hvor afgørelsen træffes ud fra en socialfag vurdering om den pågældendes arbejdsevne er væsentlig og varig nedsat.

Når man i dag kender til mennesker, der nærmest hverken kan kravle eller gå, men som alligevel får afslag på førtidspension, må der stilles et stort spørgsmålstegn ved værdien af en førtidspensionsordning. Det gør Kirsten Ketscher, der gør professor i socialret ved Københavns Universitet. Hun siger, at mange efterlønnere er nedslidte, men ikke syge nok til en førtidspension. - Mange, der går på efterløn, har nedslidende og monotont arbejde, men de har aldrig helbredssymptomer, der berettiger dem til førtidspension. Hvis den gruppe skal samles op, skal man have helt andre helbredskriterier, siger Kirsten Ketscher i en artikel på Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside.

Blik og Rør • 6 • 2011

Illustration: Lars-Ole Nejstgaard

Mindst en gang om året skal alle virksomheder drøfte det kommende års arbejdsmiljøarbejde. Her har du og kollegerne indflydelse på, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres i din virksomhed.

Ny lov sikrer alle ansatte indflydelse på arbejdsmiljøet:

Har du drøftet arbejdsmiljø med din mester? ● En arbejdsmiljøorganisation er ikke længere kun forbeholdt virksomheder med mere end 10 ansatte. For med sidste års ændringer af arbejdsmiljøloven er alle virksomheder nu pålagt at drøfte det kommende års arbejdsmiljøarbejde mindst en gang om året. - Ændringen er et markant løft for de tusindvis af VVS’ere og skorstensfejere, som er ansat i små virksomheder med under 10 ansatte. De bliver nu involveret i planlægningen af arbejdsmiljøet, selv om de ikke er nok til at få valgt en arbejdsmiljørepræsentant, siger Søren

Schytte, der er faglig sekretær i Blikog Rørarbejderforbundet.

Find emnerne På det årlige møde skal ansatte og ledelse i samarbejde tilrettelægge indsatsen for det kommende års arbejdsmiljø. Der skal således være enighed om, hvilke områder der skal fokuseres på, og der skal lægges en plan for, hvordan der sikres et godt arbejdsmiljø i virksomheden. Virksomheder og ansatte inden for VVS- og skorstensfejerbranchen vil fortrinsvis fokusere på områder, hvor det handler om at nedbringe

Ændringen er et markant løft for de tusindvis af VVS’ere og skorstensfejere, som er ansat i små virksomheder med under 10 ansatte.

”

- Faglig sekretær Søren Schytte, Blik- og Rørarbejderforbundet

antallet af arbejdsulykker. Men det er også vigtigt, at virksomhederne forholder sig til den forebyggende indsats mod nedslidning og får sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø. - Der er nok at tage fat på. Antallet af arbejdsulykker er stadig tårnhøjt, og statistikkerne siger også, at der skal gøres en indsats for at forbedre stress og trivsel, forklarer Søren Schytte. Den årlige drøftelse skal kunne dokumenteres, hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg, og den første arbejdsmiljødrøftelse skal være afholdt senest den 1. oktober 2011.

Guide til de årlige drøftelser om arbejdsmiljø Ifølge reglerne om samarbejde og arbejdsmiljø skal alle virksomheder afholde en årlig drøftelse om arbejdsmiljøet. ● Ideen med arbejdsmiljødrøftelsen er, at man på arbejdspladsen får talt om, hvordan det forgangne år er gået, og hvilke arbejdsmiljøopgaver og udfordringer der venter i fremtiden. Det skal blandt andet gøres for at finde ud af, om måden hvorpå arbejdsmiljøet er tilrettelagt, er tilstrækkelig til at løse opgaverne. Følgende er blandt de punkter, som skal drøftes lokalt:

6 Blik og Rør • 6 • 2011

1. Tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år. 2. Fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå. 3. Vurdere, om det foregående års mål er nået. 4. Fastlægge mål for det kommende års samarbejde. 5. Drøfte, om der er den nødvendige viden om arbejdsmiljø til stede i virksomheden. Arbejdstilsynet har udarbejdet en guide, der via en række spørgsmål kan hjælpe ledelse og ansatte gennem den årlige drøftelse om arbejdsmiljøet. Guiden findes på Arbejdstilsynets hjemmeside på www.at.dk/amo

Hver 7. VVS-svend berørt af ledighed ● Over 1.000 VVS-svende var berørt af ledighed midt i april. Det viser den seneste opgørelse fra Byggefagenes A-kasse. Det svarer til hver 7. svend i branchen. Ledigheden i VVS-branchen var ellers midt i april (uge 15) den laveste i år. Omregnet til fuldtidsledige var arbejdsløsheden i VVSfaget faldet til 10,5 procent. Ledigheden i faget på landsplan har ellers hidtil i år for det meste ligget mellem 11 og 12 procent. En ledighed på 10,5 procent betyder omregnet til fuldtidsledige, at der var 780 svende uden arbejde. Men langt flere har været berørt af ledighed. Faktisk ikke mindre end 1.065 VVS-svende var berørt af ledighed midt i april.

VVS-svendenes ledighed ● VVS-svendenes ledighed i uge 15 rundt om i landet. Nordjylland . . . . . . . . . 11,0 % Vestjylland . . . . . . . . . . . 6,6 % Østjylland. . . . . . . . . . . . 9,3 % Sydjylland . . . . . . . . . . . 9,3 % Fyn . . . . . . . . . . . . . . . . 12,0 % Sjælland Syd . . . . . . . . . 9,4 % Sjælland Nord . . . . . . . . 9,9 % Bornholm . . . . . . . . . . . . 7,3 % København . . . . . . . . . 20,3 %

Fortsat tårnhøj ungdomsledighed Ungdomsledigheden i VVS-faget De yngste svendes ledighed i uge 15 rundt om i landet. Nordjylland . . . . . . . . . . . . . . . . .18,7% Vestjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . .10,2% Østjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . .19,4% Sydjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . .23,3% Fyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17,8% Sjælland Syd . . . . . . . . . . . . . . . .14,7% Sjælland Nord . . . . . . . . . . . . . . .20,2% Bornholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10,0% København . . . . . . . . . . . . . . . . .20,3%

Lav sort ledighed

Tusinder mister dagpenge ● Beskæftigelsesminister Inger Støjberg underdriver antallet dagpengemodtagere, som vil falde ud af systemet, når regeringens dagpengereform rammer i juli næste år. I et svar til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg skriver hun, at kun mellem 2.000 og 4.000 dagpengemodtagere vil blive ramt af dagpengereformen. A-kassernes Samvirke har tidlige-

re beregnet, at antallet risikerer at være fire til otte gange så stort, som ministeren påstår. - Dagpengereformen anno 2012 skærer reelt dagpengeperioden med hele trefjerdedele, fordi reformen både halverer dagpengeperioden og fordobler den periode, man skal have været i job for at være berettiget til dagpenge,” siger AK-Samvirkes direktør, Verner Sand Kirk, og forklarer:

- Konkret betyder det, at hvor man før skulle arbejde et halvt år for at få fire års dagpengeret, skal man nu arbejde et helt år for at være berettiget til to års dagpenge. Vi har aldrig tidligere oplevet en stramning, der er så barsk som denne, så ministerens tal virker som om, de mere er baseret på luftige skøn end konkrete analyser.

Foto: Blik og Rør

● Med en høj arbejdsløshed er det især de yngste svende, der betaler for den langvarige krise i bygge- og anlægsbranchen. Midt i april (uge 15) var hver 4. af de 20-24 årige VVS-svende berørt af ledighed. Omregnet til fuldtidsledige havde de yngste svende en ledighed på 18,3 procent. Det er tårnhøj ledighed, men dog en smule bedre end i de foregående 18 måneder, hvor deres ledighed i snit har ligget på omkring 20 procent.

● Skorstensfejerne i landet har fortsat en lav ledighed. På landsplan var ledigheden midt i april (uge 15) på 3,3 procent. 3,3 procent er netop også ledigheden for skorstensfejerne i Blik- og Rørarbejderforbundets kreds Sjælland-Bornholm, mens ledigheden i kreds Nord-Midtjylland var på 2,6 procent. Skorstensfejernes ledighed toppede i kreds SydjyllandFyn med 4,2 procent.

Blik og Rør • 6 • 2011

BoligJob-ordning:

Ønsker større fokus på energirenovering Blik- og Rørarbejderforbundet håber, at BoligJob-ordningen vil gøre indhug i VVS-svendenes høje ledighed. Men hvorfor ikke kun fradrag til grønne job, spørger forbundet, BAT-kartellet og den grønne tænketank. ● Der har i de sidste 2½ år været hårdt brug for vækst i byggeriet, og derfor håber Blik- og Rørarbejderforbundet på, at regeringens tiltag om at give fradrag for håndværksmæssige ydelser i private hjem vil gøre indhug i den tårnhøje ledighed. Forbundets formand Max Meyer mener på linje med Bygge- Anlægsog Trækartellet (BAT-kartellet), at ordningen alt i alt indeholder mere energirenovering end Renoveringspuljen gjorde. På positivlisten for den nye ordning er der nemlig en række arbejdsopgaver, som lige er noget for VVS-svendene. Alligevel mener både Blik- og Rørarbejderforbundet og BAT-kartellet, at der burde have været endnu større fokus på energirenovering og besparelser på varme og strøm. I regeringens forslag kan man f.eks. også få tilskud til havearbejde og vinduespudsning.

Foto: Blik og Rør

8 Blik og Rør • 6 • 2011

Brev til Brian Inden den forventede vedtagelse af Boligjob-ordningen skrev BAT-kartellet således til Økonomi- og Erhvervsminister, Brian Mikkelsen. ”Forslaget i dets nuværende form oplister en lang række arbejdsopgaver, hvor man kan opnå fradrag. I BAT-kartellet vil vi imidlertid gerne slå til lyd for, at rækken af fradragsmuligheder indsnævres, således at fradragene alene gælder vedligeholdelses- og renoveringsopgaver, som har et energimæssigt sigte. Energisparepotentialet i den danske boligmasse er enormt og for at få udnyttet dette potentiale, vil det således være hensigtsmæssigt, om man alene koncentrerer fradragsmulighederne til de opgaver, hvor målsætningen er at spare varme og /eller elektricitet”.

Forspilder chancen Også den grønne tænketank, Concito mener, at det er dumt at skyde med spredehagl. - Det er virkelig at forspilde en god chance, hvis ikke man målretter disse fradrag mod energirenoveringer, siger tænketankens formand Martin Lidegaard. - Det ville give et kæmpe løft til de nødvendige energibesparelser, det vil give maksimal effekt på beskæftigelsen, og det vil beskytte de danske borgere mod de prisstigninger, der i øjeblikket slår hårdt igennem på de globale markeder.

Den grønne tænketank henviser til, at råolie i de sidste 16 måneder er steget med 150 procent, kul med 100 procent og gas tilsvarende. Fortsætter denne tendens, vil mange familier opleve meget store stigninger i udgifterne til energi. Disse stigninger kan de beskytte sig imod ved at sætte ind nu med isolering, installation af vedvarende energi som varmepumper og solvarmeanlæg og lignende tiltag, som staten har en enestående mulighed for at give tilskud til, hvis man ønsker at lave en vækstpakke, siger Martin Lidegaard.

Forsøgsordning ● BoligJob-ordningen er en forsøgsordning, og den var ikke vedtaget inden fagbladets deadline, men det er meningen, at den træder i kraft allerede fra 1. juni i år. Ordningen vil vare til og med 2013. Fradraget i forsøgsordningen udformes som et ligningsmæssigt fradrag. Det svarer til, at der ydes et tilskud på omkring 1/3 af lønudgiften. Ved en faktureret timepris på 450 kr. er værdien af tilskuddet således ca. på 115 kr. pr. arbejdstime. Fradraget gælder for personer i både ejerboliger og lejeboliger. Der indføres loft over det samlede mulige tilskud svarende til, at en husstand bestående af et ægtepar eller to ugifte voksne

Positiv-listen maksimalt kan få fradrag for lønudgifter på 30.000 kr. årligt. Ingen ved, hvor stort træk, der vil være på ordningen, og derfor kan man heller ikke sige, hvor store statens udgifter bliver som følge af ordningen. Men regeringen har i sit forslag afsat 900 millioner kroner i år, og knap det dobbelte i både i 2012 og i 2013. Pengene til ordningen kommer til dels fra et indhug i blandt andet Forebyggelsesfonden og andre fonde, ligesom der findes 1,4 mia. kr. ved at skære 5 procent i lønudgifter og drift i centraladministrationen. Derudover regner regeringen med at finde 1 milliard kroner ved en mere effektiv aktiveringsindsats.

● Med BoligJob-ordningen følger en positiv-liste, der beskriver de serviceydelser, der er omfattet af forsøgsordningen. Set med VVS-briller ser listen således ud: • Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb. • Installation af solfangere og solceller. • Reparation eller fornyelse af køkken og bad. • Installation eller forbedring af ventilation. • Installation eller forbedring af afløbsinstallationer.

• Reparation eller forbedring af vandinstallationer. • Reparation eller udskiftning af olie- eller gasfyrskedler og varmeanlæg. • Installering eller udskiftning af varmestyringsanlæg. • Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits. • Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper. Men den totale liste omfatter meget mere, blandt andet alt fra vinduespudsning, støvsugning, babysitning, rensning af tæpper, beskæring af træer og buske til græsslåning og snerydning.

Jobplan koster fyringer i Arbejdstilsynet ● BoligJob-ordningen kommer til at koste arbejdspladser i det offentlige, da en pæn del af pengene til ordningen findes ved at skære 5 procent i lønudgifter og drift i ministerierne. Blandt andet skal Beskæftigelsesministeriet finde besparelser for 5 procent, og kilder i Arbejdstilsynet frygter, at det svarer til 20 stillinger. Mere pessimistiske vurderinger lyder på, at tallet kan nå helt op på 50 ansatte, skriver fagbladet 3F. En besparelse på i alt 5 procent i centraladministrationen vil betyde, at Beskæftigelsesministeriet og dermed Arbejdstilsynet må skære bemandingen yderligere ned. Det vil betyde øgede udgifter til sygdom og tilskadekomst. Det er udgifter, som regeringen ikke tager med i regnestykket, siger Freddy Ridderhaugen, der er formand for byggefagenes sikkerheds- og miljøudvalg til 3F’s fagblad.

Blik og Rør • 6 • 2011

Blik- og Rørarbejderforbundet i faglig offensiv:

Fagforeningen på opsøgende arbejde ● I den første uge i maj var der igen opsøgende arbejde over hele landet. Ansatte og valgte havde forladt kontorerne til fordel for dialog og medlemskontakt ude på arbejdspladserne. Fagbladet Blik & Rør fulgte i hælene på faglig medarbejder, Jørgen Jakobsen fra kreds Sydjylland og Fyn og faglig sekretær Søren Schytte fra forbundskontoret, da de i flot solskinsvejr tog temperaturen hos VVS’ere og blikkenslagere i Esbjerg. Første stop var på en mindre byggeplads i den østlige del af byen, hvor blikkenslagerne Jørgen Plougstrup og Jan Jensen fra VVSfirmaet Q-Star var i gang med at lægge skifersten. Jan Jensen er også tillidsrepræsentant i firmaet, og han havde netop sat underskriften på en ny lokalaftale for firmaets 30 svende og 7 lærlinge.

Efter en god dialog om arbejdsmiljø og akkordarbejde kan Mikkel Olesen godt se fordelene ved at være medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet.

10 Blik og Rør • 6 • 2011

Lokalforhandlinger, overarbejde og uorganiseret arbejdskraft var parolerne i Blik- og Rørarbejderforbundets agitationsuge. Men andre emner blev også drøftet på besøgene hos medlemmerne.

Trods en konstant vind kan lærling Søren Christiansen (tv.) og blikkenslager Marius Lauridsen ikke undgå at nyde udsigten på toppen af byens domhus.

Manglende velfærdsforhold er årsagen til, at de ansatte fra Den Jydske Smed må indtage deres måltider siddende på gulvet.

Foto: Søren Madsen

Blikkenslagerne på byens domhus må vente på nye materialer, efter at tyve er løbet med 1,2 tons forpatineret kobber. For andet år i træk var forhandlingerne endt uden lønstigning. Til gengæld er SH-betalingen hævet med en procent, og lærlingene får nu zonepenge på lige fod med svendene. Og endelig er det aftalt, at alle firmaets svende og lærlinge skal på opmålerkursus i løbet af foråret 2011. - Vi kunne godt have ønsket os noget mere i løn, men det lykkedes altså ikke, siger Jan Jensen om resultatet til de to udsendte fra fagforeningen. Han håber derfor, at øget brug af prislisterne kan være med til at hæve lønnen for firmaets svende og lærlinge. Arbejdet med at lægge skifer på de syv boligblokke er derfor også målt op efter Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde. Normalt er skiferarbejde ikke lige det, som giver den bedste betaling, men de to blikkenslagere er alligevel godt tilfredse med akkorden. - Men det er også kun fordi, at vi har alt blikarbejdet med som en del af akkorden, at vi kan hæve lønnen og få en respektabel hyre, fortæller Jørgen Plougstrup.

Manglende skur og kort flirt med de gule

Lokalforhandlinger, overarbejde og uorganiseret arbejdskraft blev diskuteret flittigt, da valgte og ansatte besøgte medlemmerne over hele landet.

På samme byggeplads var en svend og to lærlinge fra VVS-firmaet Den Jydske Smed i gang med at skifte alle indvendige VVS-installationer. Men selv om renoveringen strakte sig over halvandet år, havde de ansatte ikke fået stillet et skur til rådighed. Alle måltider og pauser blev derfor holdt på gulvet i lejlighederne, og en lokalaftale var heller ikke noget, som de ansatte havde hørt om. Tilmed var svenden, i modsæt-

Mellem reolenerne hos VVSgrossisten var der tid til at snakke fagligt med medlemmerne. ning til de to lærlinge, medlem hos en af de gule fagforeninger. Jørgen Jakobsen og Søren Schytte havde derfor en længere snak med de tre ansatte fra Den Jydske Smed om anstændige løn- og arbejdsforhold. Også muligheden for at lave arbejdet på akkord blev drøftet, og efter en kort gennemgang af, hvor meget indtjeningen kunne være på hver lejlighed, blev dialogen hurtigt så meget bedre, at svenden ønskede at blive overflyttet til Blik- og Rørarbejderforbundet. - Jeg havde bare kigget på prisen og tænkt, at det var billigere. Jeg troede, jeg skulle spare nogle penge, men efter vores snak kan jeg godt se, at det ikke er så smart. Slet ikke, hvis fagforeningen kan hjælpe mig med at tjene noget mere, siger 23-årige Mikkel Olesen, der har været udlært i et par år.

Domhuset hjemsøgt af kobbertyve Fra udkanten af Esbjerg til byens midte, hvor Domhuset renoveres. Facaden beklædes med forpatineret kobber, men selv om domhuset er placeret lige ved siden af byens politistation, har det ikke forhindret tyve i at stjæle 1,2 tons kobber. Blikkenslager Marius Lauridsen og lærling Søren Christiansen var derfor i gang med andre opgaver, da Jørgen Jakobsen og Søren Schytte fra Blik- og Rørarbejderforbundet besøgte pladsen. - Man tror, det er løgn, men vi nåede kun lige at få det leveret, in-

den det var væk igen, fortæller Marius Lauridsen, som sammen med kollegerne hos Q-Star må kigge langt efter en lønstigning i 2011. - Det er ikke optimalt. Men det er vel OK i forhold til, hvad vi hører andre har fået, siger han med henvisning til det forhøjede SH-tillæg samt at firmaets lærlinge også får zonetillæg.

Kritik af efterlønsreform Efter yderligere et par besøg på et par byggepladser tog Jørgen Jakobsen og Søren Schytte opstilling ved den lokale VVS-grossist. Og udover faglig snak om lokalforhandlinger, overarbejde og uorganiseret arbejdskraft, optog forringelserne af efterlønnen også mange kolleger. Mange års hårdt fysisk arbejde i VVS-branchen sætter sine spor, og Jari Jakobsen hører også til den gruppe, hvor skavankerne hører med til jobbet. - Jeg har allerede bøvl med hænder og ryg. Derfor er jeg også ret sikker på, at jeg ikke er blikkenslager om 10 år, siger Jari Jakobsen, der endnu ikke er fyldt 40 år. Efter det seneste forlig om efterlønnen kan han først kunne pensioneres som 70 årig, og til den tid vil han have haft mere end 50 år på arbejdsmarkedet. - Det er faktisk lidt rystende, det de har gang i. Det er urimeligt, så jeg er da ikke i tvivl om, hvor krydset skal sættes til valget, siger den vestjyske blikkenslager, som er ansat hos VVS-firmaet Svend Schmidt. Blik og Rør • 6 • 2011

12 Blik og Rør • 6 • 2011

Slap af, træk vejret dybt og rens hjernen. Yogaøvelser er godt for kroppen, og dermed være en hjælp i dagligdagen.

En ny verden åbnede sig for deltagerne på projekt ”Sund på arbejde”, som prøvede yoga for første gang.

Projekt sund på arbejde:

● - Nu skal i lukke øjnene og tømme hovedet for alle de tanker I kan, siger den barfodede yogainstruktør, hvilket får flertallet af deltagerne på projekt ”Sund på arbejde” til at trække lidt på smilebåndet. Efter ordre fra dagens oplægsholder har de også smidt både sko og strømper, mens de febrilsk forsøger at finde en passende måde at sidde på de udslåede måtter på gulvet. Og trods de velmenende smil kan det godt ses, at flere af deltagerne ikke føler godt tilpas. Yogainstruktøren fortsætter dog ufortrødent, og efter en række vejrtrækningsøvelser og utallige former for udstrækning, lyser koncentrationen ud af deltagerne. - Det var en helt ny verden for mig. Jeg troede yoga var sådan noget, hvor vi skulle sidde og nulre hinanden tæer, men sådan var det slet ikke. Faktisk var det rigtig spændende og vildt behageligt, fortæller Dan Osterkrÿger, da der holdes en kort pause mellem strabadserne på gulvet.

Få ladet batterierne op Yoga kan udøves på mange måder. Det kan både være blidt eller hårdt, og såmænd også lidt spirituelt. Men fælles for de forskellige yogaformer er, at det handler om at tømme hjernen, få slappet af og ladet batterierne op med ny energi. - Men bliver lidt høj, og kroppen føles let. Jeg vil sammenligne det med at gå en tur i skoven eller tage på fisketur, hvor hjerne og tanker tømmes fuldstændig. Det kunne jeg godt lide, siger Dan Osterkrÿger, inden yogainstruktøren igen kalder deltagerne sammen på de udslåede måtter. - Er I klar til mere? For nu skal vi lave en kobra, så I skal forestille hvordan sådan en slange ser ud, lyder det fra instruktøren, mens deltagerne krænger ud i nogle stillinger, de tydeligvis ikke er vant til.

Brugbare øvelser

Foto: Magnus Klitten

Yoga for krop og sjæl

Især udstrækningsøvelserne, hvor muskler og led bliver bearbejdet, var brugbart for den 47-årige VVS’er. - Jeg kunne tydeligt mærke, at øvelserne hjælper på mange af de skavanker, som vi VVS’ere får efter mange ubekvemme arbejdsstillinger i hverdagen, siger Dan Osterkrÿger med tydelig begejstring i stemmen. Peter Egede Hansen var knap så entusiastisk. Yoga ligger ikke højt på hans favoritdisciplin. - Det var da sjovt at prøve, men det er ikke noget for mig. Jeg vil hellere noget, hvor man får brugt noget mere energi. Der mangler noget action, erkender han.

37 kilo lettere på fire måneder ● Siden januar har Dan Osterkrÿger, Peter Egede Hansen og Kjeld Albretsen deltaget i projekt ”Sund på arbejde”, som PensionDanmark og en række patientforeninger står bag. I løbet af projektet får deltagerne en række redskaber til at ændre livsstil med fokus på vaner, kost, nedslidning, rygning, stress, motivation, motion og træning. Det har ført til, at de tre VVS’ere i løbet af blot fire måneder har tabt hele 37 kilo tilsammen. Peter Egede Hansen er projektets højdespringer med 19 kilo, mens Dan Osterkrÿger og Kjeld Albretsen har tabt henholdsvis 10 og 8 kilo. Ved det første møde i januar blev hver deltagers sundhedstilstand testet. De fik målt blodtryk, blodsukker, kolesterol og talje., ligesom deres kondital, fedtprocent og den såkaldte BodyAge også blev udregnet. Når projektet slutter i juni, testes deltagerne igen, og deres almene sundhedstilstand skulle gerne være forbedret.

Ændrede vaner og motion har på fire måneder hjulpet Dan Osterkrÿger, Peter Egede Hansen og Kjeld Albretsen til et samlet vægttab på 37 kilo.

Blik og Rør • 6 • 2011

Fagbevægelsens historie og opblomstring hænger uløseligt sammen med Arbejdermuseets bygninger i København. Og derfor er det også en nostalgisk oplevelse for de to blikkenslagere, som bringer taget tilbage til sit oprindelige udseende. ● På initiativ af arbejderbevægelsens pionerer og med Louis Pio i spidsen, indviede arbejderbevægelsens i 1879 deres første forsamlingsbygning i Rømersgade midt i København. Huset er tæt knyttet til fagbevægelsens historie, og bygningerne har både været hjemsted for mange fagforbund. Husets hjerte er den imponerende festsal, hvor blandt andet den socialistiske verdenskongres blev afholdt i 1910. Siden 1983 har Arbejdermuseet haft til huse i de fredede bygninger, som gradvist er blevet istandsat og ført tilbage til deres oprindelige udseende. Der lægges igen naturskifer på taget som erstatning for den eternitskifer, som blev lagt i 1970’erne. - Det er da lidt nostalgisk at arbejde herinde. Stedet har jo sin helt egen historie, siger blikkenslager Michael Lorentzen, som er ansat hos A&K Teknik i Birkerød.

Angrebet af svamp Taget over den flotte festsal var dog voldsomt angrebet af svamp, at der var fare for, at det ville styrte sammen. Det har derfor været nødvendigt at nedtage hele salens imponerende glasloft, før det var muligt at

Arbejdermuseets fredede bygninger renoveres:

Blikkenslag arbejderne

skifte de bærende bjælker i etageadskillelsen. Loftet under taget skal fremover bruges som udstillingslokaler, men da bygningen er fredet, skal istandsættelsen udføres nøjagtigt, som de var oprindeligt. Derfor lægges der ikke undertag på bygningen, og taget bliver heller ikke kittet.

Det er en spændende opgave at være med på. Jeg lærer i hvert fald noget hele tiden.

”

- Anders Bertelsen, blikkenslagerlærlinge

- Det er en spændende opgave at være med på. Jeg lærer i hvert fald noget hele tiden, siger Anders Bertelsen, der trods sine 32 år er første års lærling i firmaet. Også de nye ovenlysvinduer og ventilationshætter på taget skal specialfremstilles for at få dem magen til de gamle. Vinduerne er såle-

Renoveringen af Arbejdermuseet har været en nostalgisk oplevelse for de to blikkenslagere, som har været med til opgaven.

Besøg Arbejdermuseet

14 Blik og Rør • 6 • 2011

Foto: Søren Madsen

● Medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet og deres nærmeste familie har gratis adgang på Arbejdermuseet. Vis blot dit medlemskort (LO Plus kort) ved indgangen. Ordningen med gratis besøg omfatter også en gratis kop kaffe m/Richs til forældre og en sodavand til børnene i Kaffebaren. Derudover gives der 10 procent rabat på køb af varer i museumsbutikken.

gere sikrer es historie

des støbt i støbejern, og vejer mellem 80 og 100 kilo. - De er voldsomt tunge, så dem fik tømrerne lov til at bøvle med, fortæller Michael Lorentzen, da han og Anders viser fagbladets udsendte rundt på pladsen.

Det er da lidt nostalgisk at arbejde herinde. Stedet har jo sin helt egen historie.

”

- Michael Lorentzen, blikkenslager

Et kig indenfor Arbejdermuseet er et populært udflugtsmål for mange skoleklasser. Her kan de lære noget om de kummerlige forhold, som arbejderne levede under for 100 år siden. Michael Lorentzen og Anders Bertelsen havde ikke besøgt museet siden skoletiden. De har derfor benyttet lejligheden, når de alligevel arbejder på bygningen, til at se nærmere på festsalen med det enestående glasloft, som er prydet med symboler på forskellige byggefag. - Når man kommer herind og ser tingene indefra, får man et lille gib i maven. Bygningen er altså noget helt specielt, siger Anders Bertelsen.

Arbejdermuseets bygninger er fredet, og derfor skal bygningen føres tilbage til sit oprindelige udseende. Derfor bliver taget lagt uden undertag, og skifertaget bliver heller ikke kittet.

Arbejderbevægelsens forsamlingshus ● Arbejdernes Forsamlingsbygning blev bygget i 1879 på initiativ af arbejderbevægelsens pionerer med Louis Pio i spidsen og finansieret ved salg af 10-kroners aktier og frivillige bidrag. I bagbygningen indrettede man festsal og mødelokaler, hvor arbejderne kunne mødes uden myndighedernes indblanding. I forhuset og sidebygningen blev der indrettet lejligheder til privat beboelse. Efterhånden forsvandt den private udlejning til fordel for fagforenings- og forbundskontorer. Fra omkring midten af 1960erne begyndte forsamlingsbygningen at miste sin betydning. Fagforbundene havde efterhånden bygget egne mere tidssvarende bygninger med større og bedre faciliteter. Da huset fejrede sit 100 års jubilæum i 1979, måtte LO og forsamlingsbygningens bestyrelse erkende, at husets rolle som forsamlingsbygning var udspillet. Her opstod idéen om et museum for arbejderhistorien, og i 1983 åbnede Arbejdermuseet. Siden er festsalen og de øvrige bygningerne nænsomt blevet restaureret og ført tilbage til deres oprindelige udseende.

Den imponerende festsal i bygningen har en central plads i arbejderbevægelsens historie.

Blik og Rør • 6 • 2011

Endnu en minister afsløret i at overtræde reglerne om udenlandsk arbejdskraft:

Ulovlig arbejdskraft hos Lene Espersen Udenrigsminister Lene Espersen er afsløret i at bruge ulovlig arbejdskraft i forbindelse med renoveringen af hendes millionvilla i Dragør.

16 Blik og Rør • 6 • 2011

private adresse i Dragør, besøgte Arbejdstilsynet pladsen for at tale med den polske underentreprenør Piotr Dubiel. Men både polak og skorsten var væk, da Arbejdstilsynet nåede frem. - Vi har sat to tilsynsførende på sagen for at finde ud af, hvad der er op og ned på denne sag. Derfor skal vi tale med den polske underentreprenør og den danske entreprenør, siger tilsynschef Hasse Mortensen fra Arbejdstilsynets Region Sjælland til Fagbladet 3F. Arbejdstilsynet har blandt andet opgaven med at være myndighed for RUT-registret og indstille til Politiets anklagere, som beslutter, om sagen skal retsforfølges. Overtrædelse af pligten til at tilmelde sig RUT kan straffes med en bøde på 10.000 kroner, men Lene Espersen slipper formentlig for en bøde, da der er tale om en førstegangsforseelse.

Foto: Harry Nielsen

● Endnu en af regeringens højt profilerede ministre er afsløret i at overtræde loven. Det er ellers kun få måneder siden, at miljøminister Karen Ellemann røg på forsiden af aviserne, da hun brugte ulovlig arbejdskraft til renoveringen af hendes villa. Nu er det udenrigsminister Lene Espersen, som ikke kan finde ud af at overholde loven. Tidligere justitsminister Lene Espersen har brugt ulovlig arbejdskraft til at nedtage en skorsten på sin ejendom i Dragør, som hun og hendes mand købte i 2004 for 5,7 millioner kroner. Opgaven gik i første omgang til Espersens nabo, Lars Steentofte og hans firma Elite Byg, som siden videregav opgaven til Piotr Dubiel og hans enkeltmandsfirma. Dubiel Construktion er fra Polen, men er ikke tilmeldt RUT-registeret. Firmaet arbejder dermed ulovligt på Espersens hus. Efter afsløringen af det ulovlige arbejde på Lene Espersens

Udenrigsminister Lene Espersens millionvilla i Dragør, hvor hun er afsløret i at bruge ulovlig arbejdskraft.

Ølgod VVS & Blik ApS – under konkurs Att. Frank Nielsen Viaduktvej 27 6870 Ølgod Cvr.nr. 55219419 24.marts.2011

Ulbjerg Smedie og VVS – under konkurs Tingvej 15 B 8832 Skals Cvr.nr. 31074479 22. marts 2011

Foto: Blik og Rør

Lind Varme & sanitet – Solgt til Lind Blik & VVS A/S Kollundvej 50, Lind 7400 Herning Cvr.nr. 10270383 31. maj 2011

Feriegaranti optaget Følgende firmaer er blevet optaget, enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge.  Kreds Nord-Midtjylland Vesthimmerlands VVS ApS Tinghøjvej 11 9670 Løgstør Cvr.nr. 33583192 01. april 2011 Vendelbo VVS ApS Karlsvej 7 9800 Hjørring Cvr.nr. 33585330 01. april 2011 TJ Gas A/S Dornen 7 7850 Stoholm J Cvr.nr. 32328989 01. april 2011 Sejers Smede & Stålbyg Att. Manfred Sejer Jensen Industrivej 7 7870 Roslev Cvr.nr. 28928130 01. april 2011

 Kreds Sydjylland-Fyn

 Kreds Sydjylland - Fyn

Dansk Erhvervsservice ApS Vestergade 73 5492 Vissenbjerg Cvr.nr. 33264771 01. april 2011

Beslagsmedemester Att. Bent Gejel Overgade 33 5492 Vissenbjerg Cvr.nr. 36838450 30. april 2011

Nielsen VVS ApS Andebøllevej 56 5492 Vissenbjerg Cvr.nr. 32086403 01. april 2011

Smedens Håndværk Arr. Ejvind Petersen Havnegade 25 5960 Marstal Cvr.nr. 18980487 30. april 2011

 Kreds Sjælland Bornholm Calcuinvest ApS Baggersvej 28 3300 Frederiksværk Cvr.nr. 33495277 01. april 2011

Vand-Schmidt A/S – under konkurs Jernbanegade 5 6070 Christiansfeld Cvr.nr. 63242217 13. april 2011

Portcenter Stevns ApS Att. Sven Erik Jeppesen Kokgårdsvej 2 4671 Strøby Cvr.nr. 30529960 01. april 2011

Dansk Ovenlys Teknik ApS Att. Jon Hansen Julsvænget 11 8700 Horsens Cvr.nr. 30346076 31. marts 2011

VVS Installatør Att. Erik Gade Vardevej 20 6900 Skjern Cvr.nr. 76639728 28. februar 2011 Sydjysk Gasteknik & VVS ApS Rytterskolevej 14 6000 Kolding Cvr.nr. 15219645 30. april 2011 Finns Maskinservice Att. Finn H. Olesen Lyøvænget 12 7000 Fredericia Cvr.nr. 19266133 30. april 2011  Kreds Sjælland Bornholm JS Varmepumper & VVS ApS – under konkurs Att. Jesper Jørgen Bødkervej 24 4300 Holbæk Cvr.nr. 28671539 29. marts 2011 Øster Kippinge Ståindustri Att. Henning Skafte Bouelvarden 6 4840 Nørre Alslev Cvr.nr. 48215211 24. marts 2011

Feriegaranti ophørt

 Kreds København

I følgende firmaer er feriegarantien ophørt. Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort.

Danpol VVS - ophør Sjølundsvej 17 2650 Hvidovre Cvr.nr. 26146682 31. maj 2011 JK VVS - konkurs Lerhøj 3 A 2880 Bagsværd Cvr.nr. 31416825 30. juni 2011

 Kreds Nord-Midtjylland Riis Ovenlys Teknik ApS Att. Preben Riis Drewsensvej 18 st. 8600 Silkeborg Cvr.nr. 78998016 31. december 2010

Winther VVS & Ventilation Skørping Center 14 A 9520 Skørping Cvr.mr. 33645465 01. juli 2011

SFB Engineering ApS Att. Svend Bovtrup Musvågevej 10 7620 Lemvig Cvr.nr. 30569245 22. marts 2011

● I maj udkom Blik og Rørs Nyhedsbrev to gange med informationer om: • Lokalforhandlinger 2011: Lønstigning på 2,9 procent • Håndbogen - Arbejdsmiljø i bygge og anlæg på 4 sprog • Blik og Rør ansætter administrationschef • G-kurser efteråret 2011 • Nyt fra LO-Plus • Ringere efterløn til VVS'ere og skorstensfejere • Lokalforhandlinger 2011: Indhenter efterslæbet • Syv nye vejledninger om samarbejde om arbejdsmiljø Blik og Rørs Nyhedsbrev udsendes elektronisk til forbundets tillidsfolk, arbejdsmiljørepræsentanter, akkordholdere m.m. Alle medlemmer kan tilmelde sig som modtager af nyhedsbrevet. Det gøres på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk. Klik ind på menupunktet Nyheder, hvor du finder skemaet for tilmelding.

Mød Blik og Rør på Facebook Bliv en del af Blik- og Rørarbejderforbundets netværk på Facebook, og få informationer om møder, kurser og øvrige medlemsaktiviteter via din egen profil.

Udmeldelser annuleret Holger Randers A/S Haraldsvej 24 8960 Randers SØ Cvr.nr. 7077072 Foto: Blik og Rør

Ballen Maskinfabrik ApS Att. Gert Lundsgaard Jensen Ballenvej 50 8305 Samsø Cvr.nr. 33587074 20. april 2011

Blik og Rør Nyhedsbrev

Kurt Jensen VVS v/Holger Randers Haraldsvej 24 8960 Randers SØ Cvr.nr. 20594187

Klik ind på www.facebook.com/blikroer Spred budskabet og anbefal Blik- og Rørs side på Facebook til dine arbejdskolleger. Vi glæder os til at se dig!

Blik og Rør • 6 • 2011

BAT: Kontrolbesøg skal koste penge ● Arbejdstilsynets seneste razzia på 103 byggepladser afslører endnu engang, at det står ringe til med sikkerheden. Derfor foreslår BAT en øget kontrol og brugerbetaling. Trods talrige påbud for alvorlige mangler i sikkerheden, er der ikke sket en positiv udvikling i antallet af arbejdsulykker i byggebranchen. Derfor foreslår BAT-kartellet, at kontrollen på byggepladserne øges, og at udgifterne til Arbejdstilsynets kontrolbesøg betales af de arbejdsgivere, der ikke overholder reglerne. - Ved Arbejdstilsynets landsdækkende razziaer er resultatet stort set det samme hver gang. Det er nedslående, at sikkerheden fortsat er utilstrækkelig på mange byggepladser, siger Jørn Erik Nielsen, der er formand for BAT-kartellets arbejdsmiljøudvalg. Arbejdstilsynet har været gennem flere besparelser. Samtidig vil regeringen finansiere sin Bolig-Jobplan ved at finde besparelser i blandt andet ministeriernes budgetter. En besparelse på fem procent vil også ramme Arbejdstilsynet og dermed betyde færre tilsyn. BAT-kartellet foreslår derfor, at der indføres en betaling for Arbejdstilsynets kontrolbesøg efter princippet fra miljø-området at forureneren betaler for oprensningen. - En økonomisk konsekvens har tilsyneladende en virkning på de virksomheder, der tager meget let på sikkerheden og arbejdsmiljøet, siger Jørn Erik Nielsen til Fagbladet 3F. Arkivfoto: Søren Madsen

18 Blik og Rør • 6 • 2011

Lærlingesiden Kun hver 3. lærling er medlem af a-kassen:

Lærlinge fravælger gratis sikkerhedsnet Det er gratis for lærlinge at være medlem af a-kassen. Men kun hver tredje lærling i Blik og RørUngdom benytter sig af den favorable mulighed, og det kan koste dem dyrt. .● En ændring af reglerne for medlemskab af a-kassen betyder, at lærlingene mellem 18 og 30 år kan blive gratis medlem af a-kassen. Det giver lærlingene en ekstra sikkerhed, da de dermed er berettiget til dagpenge fra første dag, de er ledige. Og retten til dagpenge er ikke kun forbeholdt de lærlinge, som gennemfører uddannelsen. For efter blot 12 måneders medlemskab er lærlinge, som for eksempel må afbryde deres uddannelse i forbindelse med en konkurs, også sikret understøttelse fra a-kassen. I 2010 sendte Blik- og Rørarbejderforbundet et brev ud til samtlige medlemmer i Blik og RørUngdom, hvor der blev informeret om fordelene ved gratis medlemskab af a-kassen. Alligevel har blot 450 af 1250 medlemmer i Blik og RørUngdom valgt at benytte sig af det gratis tilbud. - Det er lidt underligt, at så få lærlinge ikke benytter sig af muligheden for gratis medlemskab af a-kassen. Især når de i forvejen er bevidste om vigtigheden af at være medlem af en fagforening, siger hovedkasserer Bjørn Fridthjof fra Blik- og Rørarbejderforbundet.

Bedre end kontanthjælp Alle lærlinge mellem 18 og 30 år, der er i lære hos en arbejdsgiver, og som ikke har andre indtægter end sin almindelige lærlingeløn, kan blive optaget i a-kassen og samtidig spare både a-kassekontingent og administrationsbidrag på cirka 450 kroner om måneden. Efter 12 måneders medlemskab opnår de samme rettigheder, som alle andre medlemmer af a-kassen. Det giver lærlingene en sikkerhed, der er langt bedre end kontanthjælp. For det er nemlig langt fra alle, som kan få kontanthjælp. Ofte kan unge, som for eksempel ejer en bil eller en lejlighed af en værdi over 10.000 kroner ikke få kontanthjælp. Og de kan heller ikke regne med hjælp fra kommunen, hvis de er gift eller bor sammen med en kæreste, som tjener penge. Desuden er kontanthjælpen en meget lav ydelse at skulle leve for. Unge under 25 år, kan kun få omkring 6500 kroner om måneden før skat, og det er under det halve af, hvad en nyudlært kan modtage i understøttelse fra a-kassen.

Sådan får du gratis a-kasse ● Hvis du er medlem i Blik og RørUngdom og opfylder betingelserne for gratis a-kasse, kan du blive optaget som medlem af a-kassen. Du kan melde dig ind på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk eller du kan kontakte din kreds, som kan fortælle dig mere om mulighederne for gratis medlemskab i a-kassen. I forbindelse med din optagelse skal du samtidig ansøge om fritagelse for a-kassekontingent. Fritagelsen gælder for 12 måneder ad gangen, og skal derfor fornys en gang om året frem til afslutningen af læretiden.

Blot hver tredje lærling i Blik og RørUngdom har benyttet sig af muligheden og ansøgt om gratis medlemskab af a-kassen.

Arkivfoto: Søren Madsen

Blik og Rør • 6 • 2011