HVER ANDEN LÆRLING FRAVÆLGER GRATIS A-KASSE
SÅDAN ER DEN NYE EFTERLØN
Side 10
Side 7, 8 og 9
F A G B L A D E T B L I K O G R Ø R • 2 • F E B R U A R 2 0 12 • W W W . B L I K R O E R . D K
BAT EFTERLYSER PLAN FOR ASBEST Side 15
OK 2012: FORÅRET STÅR I OVERENSKOMSTERNES TEGN Side 3
GODT ÅR FOR MEDLEMMERNES PENSIONSOPSPARING Side 14
EFTERUDDANNELSE BETALER SIG: Side 4-5
CERTIFIKATSVEJSNING OG ØGEDE KOMPETENCER
N DI M O S E D IG HE G T R ND IN U N 5 H SU ORD Side 16
Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk
Kreds Nord-Midtjylland nord-midtjylland@blikroer.dk Aalborg Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510 Viborg Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510 Aarhus Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510 Kreds Sydjylland-Fyn
Foto: Hamilton
Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk
FORTSAT LEDIGE FERIEBOLIGER
● Måske var du ikke blandt de heldige ansøgere til forbundets ferieboliger, som fik dit ferieønske opfyldt. Hvis ikke, er der stadig ledige uger, som du kan søge om. Interessen for at holde ferie i et af forbundets ferieboliger er stadig stor, og det har derfor ikke været muligt, at opfylde alles ønsker. Men selv om de fleste af forbundets ferieboliger er udlejet både i højsæsonen (juni-august), er der stadig masser af ledige uger, hvor husene ikke er udlejet. På hjemmesiden www.blikroer.dk finder du forbundets ferieboliger under menupunktet ”Medlemsfordele”. Ud for hvert hus kan du se en oversigt over ledige uger, hvor du også kan du læse mere om faciliteter, priser m.m. Er du interesseret i at booke boligen kontakter du den person, som er anført ud for boligen. Men skynd dig. Udlejningen foregår efter princippet ”først til mølle”.
sydjylland-fyn@blikroer.dk Kolding Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550 Odense Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550
FORKERTE PRISER
● Da fagbladet i december annoncerede for forbundets ferieboliger, var der desværre indsneget sig et par fejl i priserne. De rigtige priser kan ses på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk under menupunktet ”Medlemsfordele”. Fagbladet Blik og Rør beklager fejlen.
Kreds Sjælland-Bornholm sjælland-bornholm@blikroer.dk Roskilde Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 Næstved Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 Foto: Ivan Enoksen
Bornholm Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 Kreds København kbh@blikroer.dk Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422
2 Blik og Rør • 2 • 2012
100 ÅRIG FEJRET MED MANER
● Forbundets ældste medlem, Ove Alfred Jensen, fejrede søndag den 1. januar sin 100 års fødselsdag. Blandt de fremmødte gæster og gratulanter hos fødselaren var også forbundsformand Max Meyer, som fik en længere snak med den stolte blikkenslager.
OVERE ● På hele det private arbejdsmarked skal der i de kommende uger forhandles om nye overenskomster for knap 600.000 lønmodtagere. Og efter hvad parterne hidtil har været ude med, er der ingen grund til at tro, at det bliver lettere end ved den forrige overenskomst for to år siden. Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer er vel det man kunne kalde behersket optimist. Han vil på ingen måde love medlemmerne guld og grønne skove, men samtidig slår han fast, at der så afgjort er plads til forbedringer. På VVS-området har topforhandlerne fra Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal haft de første indledende møder med installatørernes organisation, Tekniq. Men det er kun møder, hvor man lige ser hinanden lidt an.
INGEN HEMMELIGHED For det er ingen hemmelighed, at alle på det private arbejdsmarked går og venter på, hvordan forhandlingerne spænder af på det store industriområde, hvor resultatet traditionelt lægger den ramme, som de
FORÅRET STÅR I ENSKOMSTERNES TEGN øvrige forhandlinger foregår under. Allerede i starten af januar lød startskuddet til industriens forhandlinger for godt 240.000 timelønnede og funktionærer. Og der skal god fart på, fordi man på industriområdet foreløbig har sat 10. februar som deadline for forhandlingerne. Helt så tidligt lykkedes det ikke at nå til enighed sidste gang på industriområdet, og selvfølgelig fortsætter forhandlingerne også, hvis man ikke har et resultat ved deadline. Årsagen til, at man på de andre områder venter på resultatet i industrien, er, at
VVS’ERE OG BLIKKENSLAGERNE
● Overenskomsterne på VVS-området hører til under minimallønsområdet. Det betyder kort og godt, at den eneste løn man forhandler centralt er minimallønnen. Den egentlige løn aftales ved de årlige lokalforhandlinger i firmaerne. Tekniq har meldt ud, at de bl.a. ønsker, at overenskomsterne giver mere plads til, at hver enkelt virksomhed kan finde en vej til at være konkurrencedygtig. Blik- og Rørarbejderforbundets overskrifter er bl.a. højere pension og bedre værn mod løndumping.
Dansk Industri vejer så tungt i Dansk Arbejdsgiverforening, at arbejdsgiverne på de andre områder har fået et vink med en vognstang om, at de ikke skal indgå resultater, før industrien er færdig. Det er derfor, at man i VVS, byggeriet, el, handel, service, slagteri og fødevareindustri, rengøring, beklædnings- og tekstilindustrien, hotel og restauration og frisørerne har blikket stift rettet mod industrien i disse dage.
URAFSTEMNING
foregår de videre forhandlinger i forligsinstitutionen. Her vil de som regel havne, hvis man kommer for tæt på 1. marts, som er den normale opsigelsesdato for overenskomsterne. Der stemmes om overenskomsterne samtidig. Ved overenskomsten i 2010 trak nogle af forhandlingerne ud, så man først var klar til at sende resultaterne ud til medlemmerne til urafstemning i april. Bryder forhandlingerne helt sammen eller stemmer lønmodtagerne resultatet ned ved urafstemningen bliver der konflikt.
Hvis parterne ikke selv kan nå til enighed,
SKORSTENSFEJERNE
● Overenskomsten på skorstensfejerområdet hører til på normallønsområdet. Det betyder kort og godt, at her aftales hele lønnen centralt. Ved det første møde med arbejdsgiverne i Skorstensfejerlauget havde Blik- og Rørarbejderforbundet da også en pæn lønstigning med som højeste prioritering.
LÆRLINGENE
● Lærlingene i Blik- og Rørarbejderforbundet har for første gang stemmeret ved den kommende urafstemning. Ved den seneste kongres stemte alle delegerede for på denne måde at give de kommende svende indflydelse på løn- og arbejdsforholdene i deres fag.
Blik og Rør • 2 • 2012
3
Der er god plads, lys og varme i spiserummet, hvor knap 100 mand kan spise samtidig.
STYR PÅ VELFÆRDSFACILITETERNE:
UTRADITIONEL SKURBY ● Det 24.000 kvadratmeter nye butikscenter i Skanderborg Midtby er presset ned mellem nogle eksisterende bygninger. Da bygningen tilmed opføres til skel, var der ikke plads til håndværkernes skur- og velfærdsfaciliteter. En placering flere hundrede meter fra byggepladsen var ikke optimal, og derfor måtte entreprenørselskabet A. Enggaard tænke utraditionelt. Det endte med, at selskabet købte naboejendommen, som tidligere havde huset et supermarked. Bygningen blev bygget om, så både håndværkerne og ingeniører har fået samlet velfærdsfaciliteter, kontor- og mødelokaler under et tag.
Et bordtennisbord er der også blevet i den utraditionelle skurby.
Supermarkedets gamle kølerum er omdannet til baderum.
Ved at målrette indsatsen for efteruddannelse, kan virksomhederne spare penge, mens medarbejderne øger deres kompetencer.
VVS’erne har mange tegninger at holde styr på, og derfor har de fået deres eget kontorlokale. Gode omklædningsfaciliteter, hvor der også er opsat tørreskabe til vådt og fugtigt arbejdstøj.
4 Blik og Rør • 2 • 2012
● Både virksomhed og medarbejdere vinder ved at planlægge efteruddannelse i god tid. Da akkordholder Lars Brandt og VVS-firma P. Hermansen forberedte arbejdet på et nyt butikscenter i Skanderborg, kunne de konstatere, at ingen af virksomhedens medarbejdere havde de fornødne kompetencer og certifikater til at svejse de PE-rør, der skulle bruges til bygningens omfattende kølesystem. Og frem for at lade et andet firma løse opgaven, valgte de hos P. Hermansen at sende VVS’er Lars Brandt på kursus, så firmaet selv kunne udføre arbejdet. Lars Brandt fik erhvervet de eftertragtede certifikater inden byggeriet gik i gang, og siden har han været fast beskæftiget med at stuk-svejse fle-
EFTERUDDANNELSE BETALER SIG:
CERTIFIKATSVEJSNING OG ØGEDE KOMPETENCER
fordel, gøre som VVS-firmaet P. Hermansen, og gøre brug af efteruddannelse og dermed udvikle medarbejdernes kompetencer. - El-fittings til de rør er ret dyre, så der er en stor besparelse i at svejse samlingerne sammen. Derudover er det også hurtigere, forklarer 34-årige Lars Brandt, som blot brugte tre uger på at tilegne sig de nødvendige certifikater. Det første kursus på to uger handler udelukkende om svejsning i rør uden tryk. Derefter kræves det yderligere en uges kursus, inden det er tilladt at svejse i rør med tryk. Kurserne udbydes jævnligt over hele landet, og derfor var det forholdsvist nemt at tage certifikaterne inden arbejdet startede op på pladsen i Skanderborg.
NYE MULIGHEDER Den østjyske VVS’er er godt tilfreds med, at få tilegnet sig øgede kompetencer og certifikater til svejsning i plasatrør. - Der er stor efterspørgsel efter folk med de her certifikater, så der er ingen tvivl om, at det øger mine jobmuligheder på sigt. Det er lidt af en gave, så det gælder bare om at holde det ved lige, siger Lars Brandt, som tilmed kan konstatere at det opmålte arbejde forløber helt efter planen. - Det kører rimelig godt, men vi skulle gerne have den arbejdet lidt højere op, så vi får noget ekstra med i lønposen, siger akkordholderen for det fem mand store sjak på pladsen. Læs mere om VVS-branchens efteruddannelser og hvordan du tilmelder dig på www.evukurser.dk Foto: Søren Madsen
re hundrede meter PE-rør rundt i det 24.000 kvadratmeter store butikscenter. - Det er bare gået rigtig godt. Det er nogle store rør at løfte rundt på, men det er gået godt, og jeg har fået lavet rigtig mange svejsninger, siger Lars Brandt om rørene, der udover kølecentralen også bruges
til de store dimensioner på brugsvandet.
HURTIGERE OG BILLIGERE Øget brug af plastrør af typerne PVDF, PP og PE betyder større efterspørgsel på svejsere med de rette certifikater. Flere virksomheder kan derfor med Blik og Rør • 2 • 2012
5
LEDER
UNGE UDE I KULDEN lærekontrakt, når de har været på grundforløbene på de tekniske skoler. Men flere hundrede har ikke fået deres drøm opfyldt. Staten har ellers i længere tid været mere end rundhåndet og præmieret arbejdsgiverne med 70.000 kr. pr. lærling, hvis de ville sørge for at give en ung en fremtid. Det er da et løntilskud, der virkelig vil noget. På den måde har staten foræret VVSbranchen op mod 100 millioner kroner i de seneste tre år. Alligevel har der aldrig nogensinde været så få lærlinge i VVSbranchen. I Blik- og Rørarbejderforbundet forstår vi ikke, hvorfor staten på den måde har råd til at ødsle flere milliarder kroner bort til et erhvervsliv, der burde se det som en af sine mest fornemme opgaver at tage vare på sin egen fremtid ved at uddanne unge mennesker til de kommende arbejdsopgaver. Hvornår hører vi VVS-branchens arbejdsgiverorganisationer råbe lige så højt som ved afskaffelse af efterlønnen, når det gælder offentlige opgaver kun til firmaer med lærlinge, højere dagpenge til firmaernes fyrede medarbejdere eller større sikring mod løndumping.
Foto: Søren Madsen
● VVS-firmaernes arbejdsgiverorganisationer har hylet i kor med de borgerlige politiske partier for at få afskaffet efterlønnen. Det er som bekendt så godt som lykkedes. Med efterlønnen intakt ville der ikke være arbejdskraft nok i fremtiden, sagde arbejdsgiverne. I Blik- og Rørarbejderforbundet håber vi, at de samme arbejdsgivere vil finde arbejde til de nedslidte svende, der nu bliver tvunget til at klamre sig til arbejdsmarkedet med det yderste af neglene. Samtidig med at arbejdsgiverne på den måde har sikret sig en arbejdskraftreserve blandt de ældre svende, der har knoklet på arbejdsmarkedet i op mod et halvt hundrede år, så holdes de unge ude af VVS-branchen. De nyudlærte svende har måned efter måned kæmpet mod en tocifret arbejdsløshedsprocent, som i øjeblikket er på 13. Eller næsten tre gange højere end arbejdsløsheden i faget som helhed. Det er både synd og skam og spild af penge. Samtidig har virksomhederne i VVSbranchen i de seneste tre år holdt indtaget af lærlinge nede på et så lavt antal, at vi i Blik- og Rørarbejderforbundet spørger os selv, om man i branchen overhovedet ikke tænker på fremtiden. Altså udover at sørge for at en arbejdskraftreserve af ældre nedslidte svende, der ikke længere kan forlade arbejdsmarkedet for at gå på efterløn. De unge har stået i kø for at få en
Max Meyer Forbundsformand
LET SPIL FOR UDENLANDSKE PLATUGLER
Arkivfoto: Blik og Rør
6 Blik og Rør • 2 • 2012
● Over halvdelen af de udenlandske bygge-virksomheder, der lader sig registrere i det såkaldte RUT-register, har ikke rent mel i posen. Det viser en stikprøve, som SKAT har foretaget blandt 75 udenlandske virksomheder. Stikprøven omfattede virksomheder fra Estland, Litauen, Polen, Tyskland og England, og af de 75 undersøgte virksomheder var 42 ikke momsregistreret i hjemlandet. - Tallene dokumenterer sort på hvidt, at et stort antal udenlandske virksomheder svindler og bedrager. Det er en typisk praksis for dobbelt, sort arbejde. Man betaler ikke til de sociale ydelser i hjemlandet.
Samtidig unddrager man sig moms eller skat her i landet siger formanden for BATKartellet, Peter Hougård Nielsen til avisen.dk. Når en virksomhed ikke er momsregistreret i hjemlandet taler det for, at virksomheden kun er oprettet med det formål at udføre arbejde billigere end i danske momsregistrerede byggefirmaer. Kort fortalt: Social dumping af alt fra løn til arbejdsmiljø. Regeringen og Enhedslisten har i år afsat 65 millioner kroner til bekæmpelse af social dumping. Effekten skal primært komme fra et tættere myndighedssamarbejde mellem SKAT, Arbejdstilsynet og Politi.
Hovedparten af landets VVS-svende, blikkenslagere og skorstensfejere kan fremover kigge langt efter muligheden for at gå på efterløn. Kun medlemmer, som er født før 1. januar 1954, bliver ikke berørt af de nye vilkår.
Efterlønnen er ændret, og alle medlemmer under 60 år skal derfor nøje overveje, om de ønsker at fortsætte i efterlønsordningen.
● Blot få dage før årsskiftet vedtog et flertal i folketinget en ny efterlønsordning, som allerede er trådt i kraft. Hovedelementerne i den ny efterløn er, at efterlønsperioden gradvist skæres ned fra fem til tre år, efterlønsalderen bliver gradvist forhøjet fra 60 til 64 år samt højere modregning i efterlønnen for pensionsopsparinger. Samlet set vil ændringerne betyde, at efterlønnen ikke længere er en reel mulighed for hovedparten af Blik og Rørs medlemmer. Kun medlemmer, der er født før 1. januar 1954 kan gå på efterløn efter de gamle regler, mens alle øvrige vil opleve ændrede vilkår. Forringelserne af efterlønnen vil ske gradvist, og være fuldt implementeret i 2023. Til den tid vil man først kunne gå på efterløn som 64årig og modtage efterløn i tre år.
Udhulingen af efterlønsordningen betyder, at efterlønsperioden allerede i 2014 og årene fremover gradvis skæres ned fra fem til tre år. Det er således kun svende, der er født før 1. januar 1954, der fortsat kan gå på efterløn efter de tidligere regler. Alle andre rammes, og jo yngre man er, jo hårdere rammer ændringerne. For eksempel vil svende, der er født i første halvår 1954, og som måske allerede har planlagt deres efterløn, ]være de første, som rammes af de ændrede vilkår. For dem er efterlønsalderen rykket et halvt år, så de først kan gå på efterløn, når de er 60½ år. De har fortsat fem år på efterløn, da pensionsalderen i 2014 hæves til 65½ år.
FORRINGET EFTERLØN FOR BLIK OG RØRS MEDLEMMER Arkivfoto: Jesper Dall
DE YNGSTE RAMMES HÅRDEST
NY EFTERLØN ER VEDTAGET:
For dem, som er født senere, går det stærkt med forringelserne af efterlønnen. Således vil svende, der for eksempel er født efter 30. juni 1959, først få mulighed for at gå på efterløn, når de bliver 64, og de kan kun være på efterløn i 3 år. En VVS- eller skorstensfejersvend på 50 år, som enten ikke vil eller ikke har råd til at gå på efterløn, må derfor arbejde til han bliver 67 år, hvor man til den tid kan få folkepension.
EFTERLØNNEN KAN FRAVÆLGES Da efterlønsreglerne bliver
ændret væsentligt, får alle under 60 år, der har betalt til efterlønsordningen, mulighed for fra 2. april til og med 1. oktober 2012 at få deres efterlønsbidrag tilbage kontant og skattefrit. Har man for eksempel indbetalt efterlønsbidrag i alle årene siden 1999, kan man få udbetalt cirka 67.000 kroner. Hvis man vælger den kontante udbetaling, melder man sig samtidig permanent ud af efterlønsordningen. Det er vigtigt, at man nøje overvejer, hvad der er mest rigtigt for én selv. Hvis man vælger at få sine efterlønsbidrag
udbetalt, melder man sig samtidig permanent ud af efterlønsordningen. Derfor er det en rigtig god idé at søge vejledning hos sin a-kasse, inden man træffer sit valg. Alle Blik og Rør-medlemmer under 60 år, der har indbetalt efterlønsbidrag, bliver i perioden frem til april 2012 kontaktet af Byggefagenes a-kasse med information om de nye regler og muligheden for at få deres efterlønsbidrag udbetalt. Læs mere om, hvordan du bliver berørt af den nye efterløn på de næste sider. Blik og Rør • 2 • 2012
7
NYE REGLER FOR EFTERLØN OG TILBAGETRÆKNING:
SÅDAN ER DEN NYE EFTERLØN Efterlønnen er ændret på væsentlige punkter. De nye regler gælder fra 1. januar 2012, og betyder ændrede efterlønsregler for mange af Blikog Rørarbejderforbundets medlemmer. ● De væsentligste ændringer af efterlønnen er: • Forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen. • Efterlønsperioden forkortes fra 5 til 3 år. • Modregning af pensioner skærpes væsentligt. • Der foretages fremover fradrag for alle pensionsordninger uanset alder og om pensionen udbetales. • Mulighed for at fravælge efterlønnen og få udbetalt de
indbetalte efterlønsbidrag skattefrit. Man kan først søge i april 2012 og skal søge senest 1. oktober 2012. • Der er lavet flere overgangsordninger for personer født før 1/7 1959. Virkningen af efterlønsændringerne er meget forskellig, afhængig af hvor gammel man er. Generelt kan man dele konsekvenserne af ændringerne op i 4 grupper, som kan ses i følgende scenarier:
GRUPPE 1
MEDLEMMER DER ER FØDT FØR 1. JANUAR 1954
● Medlemmer, der er født før 1. januar 1954, får ikke ændret i deres vilkår. Det vil sige, at de kan modtage efterløn på de vilkår, der er gældende fra før de nye regler bliver vedtaget. •Efterlønsalderen er som nu 60 år. •Man kan modtage efterløn i 5 år. •Folkepensionsalderen er 65 år.
GRUPPE 2
MEDLEMMER DER ER FØDT I PERIODEN 1. JANUAR 1954 – 31. DECEMBER 1955
● Medlemmerne i denne gruppe oplever kun få ændringer af deres efterløn, hvis de vælger at benytte sig af ordningen. De vil fortsat kunne modtage efterløn i 5 år på de vilkår, der var gældende. før de nye regler blev vedtaget. Til gengæld vil medlemmerne i denne gruppe blive ramt af den gradvise hævelse af efterlønsalderen fra 60 til 62 år, som det kan ses i nedenstående skema.
NY EFTERLØNS- OG FOLKEPENSIONSALDER: Født i perioden: 1/1 1954 – 30/6 1954 1/7 1954 – 31/12 1954 1/1 1955 – 30/6 1955 1/7 1955 – 31/12 1955
Efterlønsalder 60½ 61 61½ 62
Folkepensionsalder 65½ 66 66½ 67
Antal år efterløn 5 5 5 5
SÆRLIG INFORMATION TIL ALLE MEDLEMMER ● Byggefagenes Arbejdsløshedskasse (BFA) vil i løbet af de kommende par måneder udsende nærmere information og vejledning omkring de nye regler, og hvordan det vil påvirke medlemmerne. Informationsindsatsen vil handle om ændringerne af efterlønsordningen, og hvordan reglerne bliver for det enkelte medlem. Informationen vil ligeledes indeholde oplysninger om, hvordan efterlønsordningen kan fravælges samt oplysninger om, hvordan reglerne er for udbetaling af det indbetalte efterlønsbidrag. Skrivelsen fra a-kassen vil også indeholde oplysninger om,
8 Blik og Rør • 2 • 2012
hvor meget medlemmet kan få udbetalt skattefrit, hvis efterlønsordningen kan fravælges. Hvorvidt det kan betale sig at blive i efterlønsordningen er individuelt og afhænger således af, hvor meget det enkelte medlem har stående på eventuel kapital- eller ratepension, når de når efterlønsalderen, ligesom også den forventede livrente skal indregnes i det samlede regnestykke. A-kassemedarbejderne på de fire kredskontorer er naturligvis behjælpelig med besvarelse af spørgsmål til den udsendte information.
Arkivfoto: Søren Madsen
GRUPPE 3
MEDLEMMER DER ER FØDT I PERIODEN 1. JANUAR 1956 – 30. JUNI 1959
● Medlemmerne i den gruppe bliver både omfattet af de nye ændringer, mens de fortsat er omfattet af de regler, der var gældende før de nye regler blev vedtaget. Der er reelt tale om, at men her indfaser den nye efterlønsordning. Medlemmerne i denne gruppe vil derfor blive omfattet af de nye regler for modregning af pension, højere efterlønsalder, færre år på efterløn, efterlønssats og skattefri præmie. Pensionsfradrag: Her bliver man omfattet af højere fradrag for pensioner. • Hvis man har rate- og kapitalpensioner, bliver fradraget hævet fra 60 % til 80 %. • Hvis man har livsvarige arbejdsmarkedspensioner eller livrenter, bliver fradraget hævet fra 50 % til 64 %. • Alle pensionsordninger vil her medføre fradrag i efterlønnen, og det uden skelen til, om man udskyder sin overgang til efterløn eller om man
hæver pensionen – her vil al pension medføre fradrag. Efterlønsalderen: • Efterlønsalderen hæves med henholdsvis 2½ og 3½ år, hvilket er afhængig af, hvornår du er født. Din nye efterlønsalder kan ses i nedenstående skema.
Efterlønsperioden: • Antallet af år man kan få efterløn sænkes. Din fødselsdato er afgørende for, hvor lang tid du kan få efterløn. Se skema nedenfor. Efterlønsats: Her vil man delvis benytte de ”gamle regler” – det vil sige, at man får et efterlønssats på 91 % af max-satsen, med mindre man opfylder 2 års reglen. • Hvis man opfylder ”2 års-reglen”, vil man få 100 % efterlønssats. Se i skemaet nedenfor, hvordan kravene til 2 års-reglen bliver reduceret i samme takt som efterlønsperioden bliver reduceret. Skattefri præmie: For at kunne optjene en skattefri præmie, skal man opfylde ”2 års-reglen” (se ovenfor under efterlønsats). Efter at have opfyldt kravet om beskæftigelse kan man ved efterfølgende arbejde optjene mellem 1 og 12 portioner skattefri præmier.
NY EFTERLØNS- OG FOLKEPENSIONSALDER: Født i perioden: 1/1 1956 – 30/6 1956 1/7 1956 – 31/12 1958 1/1 1959 – 30/6 1959
Efterlønsalder 62½ 63 63½
Folkepensionsalder67 67 67
Antal år efterløn 4½ 4 3½
”2 års regel” 2340 timer inden for 18 måneder 1560 timer inden for 12 måneder 780 timer inden for 6 måneder
GRUPPE 4
MEDLEMMER DER ER FØDT 1. JULI 1959 ELLER SENERE Medlemmer, der tilhører denne gruppe, bliver omfattet fuldt ud af de nye efterlønsregler. Efterlønsperioden: • Efterlønsperioden udgør 3 år, de 3 år der ligger før folkepensionsalderen. Efterlønsalderen: • Efterlønsalderen er 64 år. • Hvis maner født efter 31. december 1962 stiger efterlønsalderen på samme måde som folkepensionsalderen – se under folkepension. Folkepensionsalderen: • Folkepensionsalderen er 67 år. • Hvis man er født efter 31. december 1962 stiger folkepensionsalderen (og efterlønsalderen). • Hvis man er født efter 31. december 1962 stiger folkepensionsalderen, hvis levealderen stiger for personer, der er fyldt 60 år. Hvis man kan konstatere, at levealderen i 2015 er steget i de sidste 10 år, forhøjes efterlønen med maksimalt 1 år til 68 år, (hvis stigningen udgør ½ år stiger den til 67½ år). Forhøjelse får virkning fra 2025. • Denne opgørelse foretages herefter
hver 5. år, og hvis der er sket en stigning igen, forhøjes folkepensionsalderen igen med op til 1 år – 10 år senere. • Hvis du er født efter 31. december 1962 må du forvente at efterlønsalderen bliver 65 år, (folkepension 68 år), da levealderen allerede nu er steget så meget, at den berettiger til at efterløns- og folkepensionsalderen stiger med et år. Efterlønssats: • Der findes kun en maksimal efterlønssats – den udgør 100 % af dagpengenes max-sats. Pensionsfradrag: Her bliver man omfattet af højere fradrag for pensioner. • Hvis man har rate og kapitalpensioner, bliver fradraget hævet fra 60 % til 80 %. • Hvis man har livsvarige arbejdsmarkedspensioner eller livrenter, bliver fradraget hævet fra 50 % til 64 %. Alle pensionsordninger vil her medføre fradrag i efterlønnen, det er uden betydning, om man udskyder sin overgang til
efterløn eller om man hæver pensionen – her vil al pension medføre fradrag. Skattefri præmie: Man kan optjene skattefri præmie (op til 147.516 kr.), det sker som udgangspunkt i perioden fra man når efterlønsalderen og indtil man går på efterløn. Hvis man ikke går på efterløn, så frem til folkepensionsalderen. Læs mere om skattefri præmie på a-kassens hjemmeside www.bf-a.dk. Blik og Rør • 2 • 2012
9
Det er gratis for lærlinge at være medlem af a-kassen. Men blot hver anden lærling i Blik og RørUngdom benytter sig af den favorable mulighed, og det kan koste dem dyrt. ● Lærlingene mellem 18 og 30 år kan blive gratis medlem af a-kassen. Det giver den ekstra sikkerhed, at de dermed er berettiget til dagpenge fra første dag, de er ledige. Og retten til dagpenge er ikke kun forbeholdt de lærlinge, som gennemfører uddannelsen. For efter blot 12 måneders medlemskab er lærlinge, som for eksempel må afbryde deres uddannelse i forbindelse med en konkurs, også sikret understøttelse fra a-kassen. Alligevel er det blot halvdelen af de knap 1200 lærlingemedlemmer i Blik og RørUngdom, som benytter sig af det favorable tilbud om gratis medlemskab af a-kassen. Og det selv om alle lærlingene er blevet informeret om mulighederne via brev, og ved fagforeningens besøg på de tekniske skoler. - Vi undrer os over, at der ikke er flere lærlinge, som ønsker at benytte den gratis sikring mod ledighed. Det er langt fra alle, som er sikret job lige efter læretiden, og derfor er det tosset ikke at være medlem af a-kassen gennem hele læretiden, siger forbundssekretær Kim Fusager Balle fra Blikog Rørarbejderforbundet.
BEDRE END KONTANTHJÆLP Alle lærlinge mellem 18 og 30 år, der er i lære hos en arbejdsgiver, og som ikke har andre indtægter end sin almindelige lærlingeløn, kan blive optaget i a-kassen og samtidig spare både a-kassekontingent og administrationsbidrag på i alt 470 kroner om måneden. Efter 12 måneders medlemskab opnår de samme rettigheder, som alle andre medlemmer af a-kassen. Det giver lærlingene en sikkerhed, der er langt bedre end kontanthjælp. For det er nemlig langt fra alle, som kan få kontanthjælp. Ofte kan unge, som for eksempel ejer en bil eller en lejlighed af en værdi over 10.000 kroner ikke få kontanthjælp. Og de kan heller ikke regne med hjælp fra kommunen, hvis de er gift eller bor sammen med en kæreste, som tjener penge. Desuden er kontanthjælpen en meget lav ydelse at skulle leve for. Unge under 25 år, kan kun få omkring 6500 kroner om måneden før skat, og det er under det halve af, hvad en nyudlært kan modtage i understøttelse fra a-kassen.
INGEN FORBUNDSDAGPENGE Tidligere var det sådan, at Blik- og Rørarbejderforbundet udbetalte forbundsdagpenge til nyudlærte i den måned, hvor de efter endt uddannelse ikke var berettiget til dagpenge. Det er ændret efter at reglerne for optagelse i a-kassen blev lavet om. Det et således kun det fåtal af lærlinge, som ikke opfylder betingelserne for gratis medlemskab i a-kassen, der nu er berettiget til udbetaling af forbundsdagpenge. - Det er blot endnu en grund til, at vi opfordrer alle de lærlinge, som opfylder betingelserne, til at gøre brug af muligheden og melde sig ind i a-kassen, forklarer Kim Fusager Balle.
SÅDAN FÅR DU GRATIS A-KASSE
● Hvis du er medlem i Blik og RørUngdom og opfylder betingelserne for gratis a-kasse, kan du blive optaget som medlem af a-kassen. Du kan melde dig ind på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk eller du kan kontakte din kreds, som kan fortælle dig mere om mulighederne for gratis medlemskab i a-kassen. I forbindelse med din optagelse skal du samtidig ansøge om fritagelse for a-kassekontingent. Fritagelsen gælder for 12 måneder ad gangen, og skal derfor fornys en gang om året frem til afslutningen af læretiden.
10 Blik og Rør • 2 • 2012
KUN HVER ANDEN LÆRLING ER SIKRET DAGPENGE, NÅR LÆRETIDEN SLUTTER:
LÆRLINGE FRAVÆLG GRATIS A-
HVEM VANDT DM I VVS?
E ER -KASSE
Arkivfoto: Søren Madsen
● DM i VVS blev afholdt fra den 26. til 28. januar i Odense, hvor de fire finalister i VVS-faget: Søren Ravnsbæk Jensen, Tobias Bøndergaard, Peter Flink og Ross McMillan kæmpede om DM-titlen. Da mesterskaberne desværre først blev afgjort efter at dette blad skulle sendes i trykken, vil artikler og billeder fra DM i VVS først blive bragt i næste nummer af fagbladet. Resultatet af DM i VVS kan også læses på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk. Se hvem der vandt DM i VVS på www.blikroer.dk
ÅRSMØDE I BLIK OG RØRUNGDOM ● Er du til faglig lærlinge-snak, fællesskab, fodbold samt fest og farver? Så tag med på Blik og RørUngdoms årsmøde. Sammen med fagbladet har alle lærlingemedlemmer modtaget en invitation til Blik og RørUngdoms årsmøde. Årets største lærlingetræf afholdes i Svendborg i dagene fra den 9. til 11. marts, hvor lærlingene bydes på et hårdtslående mix af vådt og tørt – altså faglig snak, fællesskab, fest og ikke mindst lærlingenes indbyrdes kamp om det danske mesterskab i indefodbold.
SÅDAN KOMMER DU MED Årsmødet for alle VVS- og skorstensfejerlærlinge i Blik og RørUngdom holdes på Svendborg Vandrehjem fra den 9. til 11. marts. Tilmelding foregår til Blik- og Rørarbejderforbundets kredse senest mandag den 13. februar. Find telefonnummeret til din kreds på side 2 i fagbladet. Læs mere om Blik og RørUngdoms årsmøde på www.blikroer.dk
Blot hver anden lærling i Blik og RørUngdom har benyttet sig af muligheden og ansøgt om gratis medlemskab af a-kassen.
Arkivfoto: Søren Madsen Blik og Rør • 2 • 2012
11
FERIEGARANTI OPTAGET
➜ Kreds
Nord-Midtjylland Odder Spildevand A/S Rude Havvej 9 8300 Odder Cvr.nr. 33036604 13. december 2011 – DS
Østjysk VVS A/S Mirabellevej 11 G 8930 Randers NØ Cvr.nr. 33965486 07. december 2011 – DS Lindkvist Blik & VVS Tindbæk Byvej 48 8830 Tjele Cvr.nr. 32929966 01. december 2011 – DS
Thisted Drikkevand A/S Kirkevej 9 7760 Hurup Cvr.nr. 32362435 13. december 2011 – DS
VVS & Blikkenslagerfirmaet Benni Thomsen Ægirsvej 53 8920 Randers NV Cvr.nr. 34073635 16. december 2011 – DS
Thisted Drikkevand A/S Kirkevej 9 7760 Hurup Cvr.nr. 32362443 13. december 2011 – DS
Borgens Smedie Borgen 11 7860 Spøttrup Cvr.nr. 25901649 22. december 2011 – DS
12 Blik og Rør • 2 • 2012
Harken Oliefyrsservice ApS Mimersvej 3 9800 Hjørring Cvr.nr. 27226817 01. januar 2012 - Tekniq
➜ Kreds Sydjylland-Fyn Søberg Industri A/S Fjordagervej 38 6100 Haderslev Cvbr.nr. 34046018 01. november 2011 – Tekniq
Ripa VVS Ørstedsvej 23 A 6760 Ribe Cvr.nr. 10113865 01. november 2011 – Tekniq (Medlem af DS til den 1. juli 2012) Ras VVS og Blikkenslager Industrivej 19 5550 Langeskov Cvr.nr. 18717042 01. oktober 2011 – Tekniq
Foto: Hamilton
Følgende firmaer er blevet optaget, enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge.
Fjelstervang Smedie og VVS Kæret 11 7400 Herning Cvr.nr. 32078257 01. december 2011 – Tekniq
Dansk Rørbyg og Montage Ingrid Marie Grenen 13 5462 Morud Cvr.nr. 30407148 20. december 2011 – DS Thybo Maskiner Hårby Trunderupvej 1 A 5683 Haarby Cvr.nr. 34078297 14. december 2011 – DS Møllemand VVS ApS Løkkebyvej 63 5953 Tranekær Cvr.nr. 32070566 23. december 2011 – DS Kølvrå Blik & VVS Uhrevej 37 7470 Karup Cvr.nr. 25607775 28. december 2011 – DS
MM Blikmontage Blåhøj Kirkevej 36 7330 Brande Cvr.nr. 29672377 23. december 2011 – DS Jimmy Jensen A/S Ternevej 53 8700 Horsens Cvr.nr. 12005806 01. januar 2012 - Tekniq Styring VVS ApS Tingvejen 30 N, Skrydstrup 6500 Vojens Cvr.nr. 67143817 01. januar 2012 (medlem af DS indtil 01.07.12)
➜ Kreds Sjælland-Bornholm FN Serviceteknik Grønnevej 23, Lellinge 4600 Køge Cvr.nr. 33800940 01. december 2011 Tekniq Chr. Lauritsen A/S Klosterstræde 6 4800 Nykøbing F Cvr.nr. 64698818 1. december 2011 – Tekniq VVS og Gaskompagniet ApS Greve strandvej 136 2670 Greve Cvr.nr. 34059454 01. december 2011 – Tekniq Kundby Smedie og VVS A/S Teknikvej 2 4532 Gislinge Cvr.nr. 33242204 01. december 2011 – Tekniq Blikkenslagerfirmaet Heitmann & Hundahl Rugvænget 23A 2630 Taastrup Cvr.nr. 28148569 01. januar 2012 – DB MService 2008 ApS Slagelsevej 56 4180 Sorø Cvr.nr. 31770874 20. december 2011 – DS Den lille smed Ørnholmvej 32 3070 Snekkersten Cvr.nr. 32749453 14. december 2011 – DS KK Blik Vigvej 35 4840 Børre Alslev Cvr. nr. 21636908 16. december 2011 – DS Ronny Børger Blommehaven 16 4600 Køge Cvr.nr. 2979581 22. december 2011 DS
➜ Kreds
København Møller Stålmontage Hvissingegade 14
2600 Glostrup Cvr.nr. 18319306 28. december 2011 – DS
FERIEGARANTI OPHØRT I følgende firmaer er feriegarantien ophørt. Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort.
➜ Kreds
Nord-Midtjylland Grønning VVS Åkjærsvej 86-88 7870 Roslev Cvr.nr. 76360316 31. december 2011 – DS Roslev VVS Hesthøjvej 7 7870 Roslev 31. december 2011 – DS I-Klima ApS Gasværksvej 3 9000 Aalborg Cvr.nr. 27679366 31. december 2011 – DS Ben-Co ApS Niels Bohrsvej 14 8660 Skanderborg Cvr.nr. 13797439 31. december 2011 – DS S. Nielsen ApS Ternvej 19, Voerså 9300 Sæby Cvr.nr. 79437018 31. december 2011 – DS Tornby VVS & Oliefyrservice Hovedvej 71, Tornby 9850 Hirtshals Cvr.nr. 16310387 31. december 2011 - DS
➜ Kreds
Sydjylland-Fyn Ras og Svop VVS Blik Industrivej 19 5550 Langeskov Cvr.nr. 13958602 30. september 2011 Tekniq VVS Gaarden renovering & Vedligeholdelse Svanningehuse 30 5600 Faaborg Cvr.nr. 13913536 SOLGT 31. december 2011 – Tekniq
Sten & Gerts ApS Jedstedvej 24 6771 Gredstedbro Cvr.nr. 26055857 31. december 2011 – DS Espe VVS Sallingevej 1 5750 Ringe Cvr.nr. 27964303 31. december 2011 – DS Hinnum VVS Hinumvej 3 7200 Grindsted Cvr.nr. 29408564 31. december 2011 – DS VVS Expressen Stadionvej 14 6760 Ribe Cvr.nr. 28586558 31. december 2011 – DS Guldregn VVS & Montage Guldregns Alle 8 6715 Esbjerg Cvr.nr. 32822061 31. december 2011 – DS Wadskjær VVS & Teknik Bøelvej 27 6880 Tarm Cvr.nr. 31166403 17. november 2011 - DS Egebjerggaard Smede & VVS Mjang Bygade 2 6470 Syals Cr.nr. 27905056 31. deccember 2011 DS
➜ Kreds
Sjælland-Bornholm Nødebo VVS Jydebjergvej 6 3230 Græsted Cvr.nr. 18837900 31. december 2011 Tekniq VVS-Installatør ‘G. Pedersen Esbern Snares Vej 2 4400 Kalundborg Cvr.nr. 21941107 30. september 2011 – Tekniq Kai O. Jensen Lúndby Hovedgade 74 4750 Lundby Cvr.nr. 52297613 30. september 2011 – Tekniq
SØG OM FOREBYGGELSESPAKKE TIL BEDRE ARBEJDSMILJØ Søg en forebyggelsespakke og få et bedre arbejdsmiljø i din virksomhed! Mindre bygge- og anlægsvirksomheder med 1-9 ansatte kan fra den 1. januar 2012 søge om gratis hjælp til at forbedre arbejdsmiljøet hos Forebyggelsesfonden. Indholdet i pakkerne afspejler de arbejdsmiljøproblemer, som mindre virksomheder i branchen typisk har behov for hjælp til at løse. En forebyggelsespakke er et på forhånd fastlagt forløb, som tager virksomheden ca. 3-6 måneder at gennemføre. Virksomheden får hjælp til at gennemføre pakken fra en medarbejder fra Arbejdstilsynet, og der ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for den tid, der bruges. Der gives også tilskud til eventuel leje af materiel. Der kan søges om to forskellige pakker: • Tunge løft: Få styr på de tunge løft • Planlægning: Mindsk skader og nedslidning med bedre planlægning Læs mere om gratis hjælp til forbedring af arbejdsmiljøet hos www.forebyggelsesfonden.dk
Acco Flour A/S Topstykket 21 3460 Birkerød Cvr.nr. 28870493 31. December 2011 – DS Per Olsen, VVS Vestervang 16 6500 Vojens Cvr.nr. 14613986 31. december 2012 – DS Dickow’s VVS og Kloak Posthusvej 10 4953 Vesterborg Cvr.nr. 31244811 31. december 2011 – DS VVS Kompagniet ApS Håndværkerbyen 34 2670 Greve Cvr.nr. 28322208 31. december 2011 – Tekniq - Konkurs Lindhardt VVS A/S Smedetoften 11 A 3600 Frederiksund Cvr.nr. 18911035 31. marts 2012 - Tekniq
➜ Kreds København Thor & Byg A/S Hvidsværmervej 115 2610 Rødovre Cvr.nr. 25455525 31. december 2011 – DS Storbyens VVS Hvidovrevej 235 B St tv 2650 Hvidovre Cvr.nr. 33114443 31. december 2011 – DS MK VVS & Ejendomsservice Arildsgård 35,1 tv 2700 Brønshøj Cvr.nr. 31803845 31. december 2011 – DS VVS Inst. Poul Munck Holding Stengårds alle 39 a 2800 Lyngby Cvr.nr. 28317387 31. december 2011 – DS Clausen VVS ApS Virumgade 38 2830 Virum Cvr.nr. 30704177 31. marts 2012 – Tekniq – konkurs Blik og Rør • 2 • 2012
13
NYT OM DIN PENSION:
GODT ÅR FOR MEDLEMMERNES P Medlemmer med pensionsordning i PensionDanmark kan glæde sig over, at pensionsopsparingen er vokset markant i 2011 på trods af et år med stor finansiel uro. ● I 2011 fik medlemmerne en rentetilskrivning på deres pensionsopsparing i PensionDanmark på mellem 7 og 9,9 procent efter skat. Det er gode nyheder efter et år med stor finansiel uro. Hos PensionDanmark er medlemmernes investeringer inddelt i alderspuljer med aftagende risikoprofil frem mod pensionsalderen. Derfor er det seneste års rentefald på aktiemarkedet særligt kommet de ældre medlemmer til gode, da de har en større andel af deres investeringer i obligationer. - Det har været et meget udfordrende år at investere i, så derfor er vi særdeles tilfredse med det store positive afkast i 2011. Ser man på de seneste fem år under et, har et typisk medlem fået en samlet rentetilskrivning på deres opsparing i PensionDanmark på 45 procent - hvilket er meget attraktivt, siger Torben Möger Pedersen, der er adm. direktør i pensionsselskabet.
Således vil f.eks. et medlem på 35 år med en årsløn på 387.000 kroner, og en pensionsopsparing på 312.000 kroner ved årets begyndelse har i 2011 fået ca. 60.000 kroner ind på pensionskontoen. Beløbet dækker over de månedlige pensionsindbetalinger på i alt godt 37.000 kroner efter omkostninger samt årets investeringsafkast på ca. 23.000 kroner. For de ældre medlemmer i Blik- og Rørarbejderforbundet vil afkastet være lidt højere. Et 50årigt medlem med en årsløn på 404.000 kroner, og en pensionsopsparing på 432.000 kroner ved årets begyndelse har i 2011 fået 75.000 kroner ind på pensionskontoen. Beløbet dækker over de månedlige pensionsindbetalinger på i alt ca. 38.000 kroner efter omkostninger samt årets investeringsafkast på ca. 37.000 kroner.
TJEK DINE AFKAST I 2011 DIN ALDER ER AFGØRENDE FOR AFKASTET Den aldersinddelte investeringspolitik hos PensionDanmark betyder, at årets afkast varierer fra medlem til medlem.
På PensionDanmarks hjemmeside www.pension.dk, kan du altid tjekke, hvor meget du har fået sat ind på kontoen i 2011. Du finder dine tal på ”Din Egen Pension”.
MILLIARDER TIL MEDLEMMERNE I IND Industriens Pension er gået over til markedsrente, og derfor får medlemmerne forhøjet deres opsparing med 23 procent.
Arkivfoto: Søren Madsen
14 Blik og Rør • 2 • 2012
● Industriens Pensions 400.000 medlemmer får snart deres del af selskabets fælles opsparing på 13,3 milliarder kroner. Medlemmerne får pengene, fordi Industriens Pension gik over til markedsrente den 1. december 2011. Udlodningen af de mange penge betyder, at medlemmerne får forhøjet pensionsopsparingen med 23 procent. Det er overenskomstparterne, der har besluttet at gå over på markedsrente, fordi det er mere fair for medlemmer, der skifter til et job uden for industriens område og gerne vil flytte deres opsparing væk fra Industriens Pension og over i deres nye pensionsordning.
VENT MED AT FLYTTE OPSPARING Hvis du er kommet med i en anden pensionsordning og gerne vil samle opspa-
ENSION Arkivfoto: Søren Madsen
BAT EFTERLYSER PLAN FOR ASBEST Arkivillustration: Lars-Ole Nejstgaard
BAT-kartellet opfordrer til handlingsplan for kortlægning og fjernelse af asbest, når alle bygninger alligevel skal energivurderes.
USTRIENS PENSION ringen i din nye ordning, bør du vente med at gøre det efter 1. juni 2012. Ellers går du glip af din del af den fælles opsparing. Medlemmerne skal ikke selv gøre noget for at få deres del af den fælles opsparing overført til deres pensionsordning. Det sker helt automatisk. Industriens Pension overfører pengene inden 1. juni 2012, og så kan medlemmerne gå ind på www.industrienspension.dk og se, hvor meget de har fået overført. Er du allerede gået på pension, eller går du på pension inden 1. juni 2012, fortsætter din pensionsordning med gennemsnitsrente som hidtil.
MERE INFORMATION På www.industrienspension.dk kan du læse mere om ændringen og se, hvad omlægningen fra gennemsnitsrente til markedsrente betyder for dig.
● Regeringen ønsker energirenoveringer af både den private og offentlige bygningsmasse, og i 2013 indføres en tilskudsordning til private for at spare energien. Det kræver en energirevurdering af alle bygninger, og når man alligevel er i gang, bør der samtidig ske en kortlægning af forekomsten af asbest. Det kræver BAT-kartellet, som i flere år har opfordret skiftende regeringer til at lave en handlingsplan for at få fjernet asbesten i danske bygninger. - Når man nu alligevel skal kigge på de enkelte bygninger for at kigge på energibesparelser, er det helt oplagt, at man samti-
dig sætter gang i en kortlægning af asbest i vores bygninger, siger arbejdsmiljøkonsulent i BAT-kartellet, Lars Vedsmand, til Dagbladet Licitation. Siden slutningen af 1980’erne har det været forbudt at anvende asbest i Danmark. Alligevel findes der fortsat store mængder asbest i den danske bygningsmasse, som udsætter beboere og brugere af bygningerne for sundhedsrisiko, ligesom det udsætter bygningsarbejderne for sundhedsrisiko, når bygningerne skal renoveres. Det vurderes, at omkring 30.000 mennesker dør af asbestrelaterede sygdomme hvert år i Europa.
FAGBLADET BLIK OG RØR Immerkær 42, 2650 Hvidovre, Telefon: 36383638 E-mail: fagbladet@blikroer.dk, Web: www.blikroer.dk Ansvarshavende chefredaktør: Max Meyer Redaktion: Allan Guldberg (DJ) og Jørgen Steen (DJ) Layout: Susanne Hamilton, Forsidefoto: Søren Madsen Tryk: KLS Grafisk Hus Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS, Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dk ISSN 0907-7243. Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 1. marts 2012.
Blik og Rør • 2 • 2012
15
HJÆLP TIL SUNDHEDSVÆSENET OG PROBLEMER PÅ JOBBET 5 hurtige om
● Har du svært ved at overskue ventetiderne på sygehusene? Har du oplevet mobning på jobbet? Eller har du misbrugsproblemer? Så er der hjælp at hente i den sundhedsordning, som du har via din pensionsordning i PensionDanmark. Udover at give dig adgang til fysisk behandling ved arbejdsrelaterede skader indeholder sundhedsordningen nemlig også en telefonrådgivning, som du frit kan benytte dig af.
1
TRE FORMER FOR TELEFONRÅDGIVNING
● Konkret kan du med sundhedsordningen få tre former for telefonrådgivning af eksperter hos Falck Healthcare: Vejledning til sundhedsvæsenet, krisepsykologhjælp og misbrugsrådgivning. Rådgiverne yder dog kun hjælp til problemer i forbindelse med dit arbejde.
FIND RUNDT I SUNDHEDSVÆSENET
2
● Med ”Guide til sundhedsvæsenet” kan du få vejledning af sygeplejersker om muligheder og regler i det offentlige sundhedssystem. Det kan f.eks. være, hvis du har svært ved at overskue reglerne for ventetider eller mulighederne for genoptræning. Du kan ringe til sygeplejerskerne hver dag mellem kl. 8 og 21.
3 4 5
KRISEPSYKOLOGEN KAN HJÆLPE MED PROBLEMER PÅ JOBBET
● Telefonrådgivningen giver dig også mulighed for at tale med en krisepsykolog, hvis du har problemer på jobbet. Det kan f.eks. være, hvis du har været ude for en arbejdsulykke, oplevet mobning eller er ramt af stress. Du kan ringe døgnet rundt, og i ikkeakutte tilfælde vil du få rådgivning inden for tre dage - i akutte tilfælde inden for fire timer.
HJÆLP TIL AT KOMME UD AF MISBRUG
● Endelig er det med telefonrådgivningen muligt for dig at få gode råd til at få bugt med et misbrug af f.eks. alkohol, medicin eller stoffer. Med misbrugsrådgivningen kan du også blive klogere på, hvilke muligheder der er for at få misbrugshjælp i offentligt og privat regi. Du kan ringe døgnet rundt, og du vil normalt få en telefonisk konsultation senest den førstkommende hverdag efter henvendelsen.
HER KAN DU FÅ MERE INFORMATION
● Er du omfattet af PensionDanmark Sundhedsordning, kan du få rådgivning på tlf.: 7010 0806. Læs mere på pension.dk/sundhed
16 Blik og Rør • 1 • 2012