11
Firmaer med syg sygeløn hives i retten – side 3 Fortsat problemer med sikkerheden – side 6
2 0 11
Få styr på vinterforanstaltningerne – side 7
N O V E M B E R
Bliv klædt rigtig på til vintervejret – side 8 Fokus på energi og beskæftigelse – side 11
www.blikroer.dk
VM var en oplevelse for livet – side 15 Ingen skat på din sundhedsordning – side 16
Jysk by i front med energiinvesteringer:
Solvarme på alle offentlige bygninger Side 4
L e d e r
Skær ikke i solidariteten ● LO og forbundene må gå i gang med en radikal omorganisering af arbejdsopgaver, hvis det skal lykkes at få standset tilbagegangen af medlemmer. Der er nok ingen vej udenom. Og de delegerede på LO-kongressen, der foregår i disse dage sidst i oktober, vil gøre klogt i at skyde denne proces i gang ved at afvise et forslag om at skære i solidariteten. Siden den forrige ordinære kongres har forbundene i LO tilsammen mistet 135.000 medlemmer. Både for LO og for forbundene betyder hvert eneste mistet medlem tab af kontingent, så der er mindre at gøre med til de mangeartede faglige aktiviteter, der gennem tiden skridt for skridt har forbedret arbejdernes lønog arbejdsforhold. For LO betyder den katastrofale medlemstilbagegang i forbundene således en årlig nedgang i kontingent på 27 millioner kroner. Men hvis forbundene ikke kan fastholde deres medlemmer, så må både forbundene og LO selvfølgelig sætte tæring efter næring. Men det bliver meget værre endnu. For pessimismen er så stor, at LO i oplægget til kongressen spår en yderligere tilbagegang på 100.000 medlemmer i den kommende kongresperiode. Nu er der på LO-kongressen forslag om, at forbundenes kontingent til LO skæres ned fra 200 kr. pr. medlem om året til 190 kr. Der er vist ikke noget forbund, der har sat det faglige kontingent ned. Hvis forslaget vedtages, mener Blik- og Rørarbejderforbundet, at det i bund og grund er udtryk for, at forbundene er sig selv nær-
mest. For det skærer i solidariteten. Blik- og Rørarbejderforbundet går på kongressen imod forslaget. Det giver ingen mening at beskære aktiviteterne, som LO udfører for fællesskabet med fem procent, når den ekstra 10’er pr. medlem i forbundene her kun vil give omkring en halv procent mere til det faglige arbejde. Vi mener derimod, at det er på tide at styrke fællesskabet. Selvfølgelig vil hvert forbund tage sig af kerneopgaver som overenskomster, kontakt med medlemmerne, uddannelse og mange andre ting, som ikke kan løses uden at være tæt på medlemmerne. Men der er da også bunker af opgaver, som ikke kræver en sådan nærhed, og som LO derfor kunne løse for alle forbundene. Det vil kræve en markant styrkelse af LO. Men hvis der virkelig er vilje, er vi sikre på, at man både på det fagpolitiske og administrative område kan finde arbejdsopgaver, som i dag ikke bare løses et sted, men to, tre, fire, fem eller endnu flere steder. At samle sådanne arbejdsopgaver i fællesskabet er ingen let vej. Det ved vi kun al for godt. Tag f.eks. bare den tåbelighed, at vi fortsat ikke har en fælles LO A-kasse, som tager sig af alle de administrative opgaver. Men måske er det den eneste vej, hvis vi ikke vil påtage os et medansvar for den danske models sammenbrud. Og den vil bryde sammen, hvis vi ikke på en helt anden måde får fat i medlemmerne og får standset medlemstilbagegangen.
Foto: Søren Madsen
Max Meyer Forbundsformand
Kreds Nord-Midtjylland
Kreds Sydjylland-Fyn
Kreds Sjælland-Bornholm
Kreds København
nord-midtjylland@ blikroer.dk
sydjylland-fyn@ blikroer.dk
sjælland-bornholm@ blikroer.dk
kbh@blikroer.dk
Kredskontor Kolding Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550
Kredskontor Roskilde Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097
Odense-kontor Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263
Næstved-kontor Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160
Kredskontor Aalborg Blik- og Rørarbejderforbundet Hadsundsvej 184 B Immerkær 42 9000 Aalborg 2650 Hvidovre Tlf. 3638 3510 Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 Viborg-kontor www.blikroer.dk Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 8661 2033
Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk
2 Blik og Rør • 11 • 2011
Aarhus-kontor Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 8612 7210
Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422 BLIK OG RØR
Bornholm-kontor Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5695 1417
Redaktion: Max Meyer (ansv.), Allan Guldberg (DJ) og Jørgen Steen (DJ) Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. Forsidefoto: Søren Madsen Grafik: Susanne Hamilton Tryk: KLS Grafisk Hus ISSN 0907-7243.
Firmaer med syg sygeløn hives i retten
Illustration: Lars-Ole Nejstgaard
Men krisen trykker så alvorligt, at mange VVS’ere ikke tør klage over for lav sygeløn af frygt for at blive fyret ● Sygelønnen er syg i mange VVSfirmaer, og Blik- og Rørarbejderforbundet vil nu rejse flere sager i Arbejdsretten, fordi medarbejderne får en lavere sygeløn, end det der er aftalt i overenskomsten. Det sker efter, at forbundets kredse har krydstjekket oplysningerne fra forbundets gravearbejde i medlemmernes lønoplysninger, som
Har du udfyldt DIT oplysningskort?
Gør det nu og deltag i lodtrækningen om en iPad2 til en værdi af 4000 kroner. Se side 6
i sommers startede operation løn under sygdom. Egentlig burde der ikke være så meget at snakke om, fordi overenskomsterne på VVS-området klart angiver, hvad medarbejderne skal have i løn, når de er syge. Og for at ingen skulle være i tvivl, så er reglerne for sygeløn blevet slået fast i en sag ved en faglig voldgift. Når Blik- og Rørarbejderforbundet denne gang hiver arbejdsgiverne direkte i Arbejdsretten, er det – udover at få hævet sygelønnen – også for at give de pågældende arbejdsgivere et økonomisk gok i nøden i form af en bod for brud på overenskomsten. - Vi vil ikke acceptere, at firmaer underbetaler vores medlemmer, når de er nødt til at blive hjemme fra arbejde på grund af sygdom, ligesom vi heller ikke vil acceptere, at de ikke overholder de aftaler som vi møjsommeligt forhandler os til ved overenskomsterne, siger faglig sekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, Stig Søllested.
Trykket
kun fire til fem sager, men flere ligger i venteposition. Alligevel er det en del færre end Blik- og Rørarbejderforbundet havde forventet på baggrund af det første gravearbejde i medlemmernes lønoplysninger. Blik- og Rørarbejderforbundet tøver ikke med at pege på krisen som hovedårsagen. Efter to år med faldende realløn og stor arbejdsløshed er medarbejderne så trykket, at mange ikke tør klage over for lav sygeløn af frygt for at blive fyret. – Vi ville jo helst føre alle sager, men uden dokumentation må vi i første omgang lægge dem til side og nøjes med at holde et ekstra øje med de firmaer, siger faglig sekretær Stig Søllested. - I kredsenes krydstjek af de om-
kring halvanden hundrede firmaer, der tilsyneladende havde en syg sygeløn, var der også flere, der ikke ville have os til at gøre noget ved det her og nu, fordi de mente, at de selv kunne ordne det med firmaet på et senere tidspunkt. - Selv om vi ikke får så mange firmaer i Arbejdsretten som det tegnede til, tror vi, at det at vi har sat spot på problemet vil være med til at endnu færre firmaer fremover har en syg sygeløn. Ligesom vi bestemt forventer, at de to arbejdsgiverorganisationer i VVS-branchen fremover vil gribe ind over for firmaer, der misligholder en aftale og skaffer sig en konkurrencefordel i forhold til de mange firmaer, der overholder overenskomsten, siger Stig Søllested.
Syg eller OK? ● Blik- og Rørarbejderforbundet har sørget for, at svendene i VVSfirmaer også får løn, når de er syge. I overenskomsterne med arbejdsgiverorganisationerne Tekniq og DS Håndværk & Industri er det aftalt, hvad sygelønnen skal være. I begge overenskomster har alle svende med tre måneders anciennitet krav på sygeløn efter overenskomstens bestemmelser. Hvis du ikke er sikker på, at sygelønnen i dit firma er OK i henhold til overenskomsten, så ring til din kreds. Du finder nummeret på side 2.
I første omgang rejser forbundet Blik og Rør • 11 • 2011
3
Skive er Danmarks førende kommune, når det handler om at spare på energien. I løbet af de seneste 25 år er kommunens samlede energiforbrug halveret, og VVS’erne er involveret i størstedelen af projekterne. ● For de fem VVS’ere, som knokler med at montere solfangere på toppen af den nye tilbygning til Skive Kommunes rådhus, giver solens stråler ikke blot varmen i det ustadige efterårsvejr. Solvarme har nemlig en helt særlig status i Skive, hvor varmen fra solens stråler dækker en stor del af kommunens samlede energiforbrug. Det gælder også for udvidelsen af byens rådhus, hvor det 150 kvadratmeter store anlæg sammen med solceller, regnvandsopsamling og andre energirigtige tiltag sørger for, at bygningen producerer knap 30 procent mere energi end det bruger. - Vi har efterhånden lavet rigtig mange spændende projekter på kommunens bygninger. Der er altid et eller andet i gang her i Skive, hvor det handler om at spare på energien, fortæller Dennis Smedemark, der er ansat som VVS’er hos Børge Hansen VVS.
Tradition for energibesparelser Gennem mange år har Skive kommune haft særlig fokus på energibesparelser. Allerede i slutningen af 1980’erne etablerede kommunen automatisk energi registreringssystem med daglige målinger på alle
Der er ingen tvivl om, at alle de her energibesparende installationer giver en del mere arbejde til os VVS’ere. - Dennis Smedemark, VVS’er
4 Blik og Rør • 11 • 2011
offentlige bygninger. Derefter blev alle kommunens tekniske installationer renoveret, og med indførelsen af zonestyring på alle skoler, skar kommunen en tredjedel af bygningernes samlede energiforbrug. Få år senere blev indsatsen fulgt op med solvarmeanlæg på en af kommunens skoler. Det gav en yderligere reduktion af varmeforbruget, og siden er der opsat mere end 50 solvarmeanlæg på byens skoler, institutioner og øvrige kommunale bygninger. - I 2002 indførte vi det princip i Skive Kommune, at hver gang der bygges om, bygges til eller opføres nye bygninger, skal der etableres solvarme. På et tidspunkt vil vi så have solvarme på samtlige bygninger i kommunen, siger maskinmester Michael Petersen fra kommunens bygningsafdeling.
Mere end kontante besparelser De mange energirigtige løsninger har ikke blot givet Skive Kommune kontante besparelser. Kommunen har også vundet en række priser for dens klimaindsats, og det har blot givet politikerne endnu mere blod på tanden. Michael Petersen har derfor til opgave, at finde endnu flere energibesparelser, så kommunen kan indfri målet om at være CO2 fri i løbet af 30 år. - Oprindeligt satte vi alle de her projekter i søen, fordi det kunne betale sig økonomisk. Det var sund fornuft. Nu gør vi det også for miljøets skyld, og derfor er det besluttet at vi skal reducere kommunens CO2-udslip med 3 procent hver eneste år frem til 2042, forklarer den jyske kommunes maskinmester. - Det er et ambitiøst mål, og det kræver da også en lang række inve-
VVS’erne har nøglerolle i Skive kommunes ma
Solvarme p offentlige b
steringer, som rækker langt ud i fremtiden.
nge energiprojekter:
Selvforsynende rådhus
å alle bygninger
Skive Rådhus, som blev opført i 2006, er stort set selvforsynende med energi. Udover et 265 kvadratmeter stort solfangeranlæg på taget, er der under rådhuset etableret et mini-kraft-varme-anlæg på biodiesel. I samme rum er anlægget til byens udendørs skøjtebane i vinterhalvåret også placeret, hvor overskudsvarmen fra kompressoren overføres til bygningens varmeforsyning. - Vi bruger stort set ikke fjernvarme på rådhuset. Et normalt varmeforbrug ville være ca. 800 MWh (800.000 kWh) om året. Men vi køber kun 20.000-30.000 kWh årligt, og det altså kun, hvis det er en ekstraordinært lang og hård vinter, fortæller Michael Petersen om hele anlægget, som er godt pakket sammen i det lille teknikrum.
Oprindeligt satte vi alle de her projekter i søen, fordi det kunne betale sig økonomisk. Det var sund fornuft. Nu gør vi det også for miljøets skyld.
”
Michael Petersen, maskinmester Skive Kommune
Foto: Søren Madsen
F A K T A
Giver ekstra arbejde Installationerne under byens rådhus bliver koblet sammen med installationerne på den tilbygning, som de fem VVS’ere arbejder på. Udover opgaven med at installere varme og brugsvand skal de mange solfangere kobles til en 60 kubikmeter stor og seks meter høj kompressionstank i kælderen, og det opsamlede regnvand ledes ned i en beholder under parkeringspladsen. - Der er ingen tvivl om, at alle de her energibesparende installationer giver en del mere arbejde til os VVS’ere. Både når det skal bygges, men også når det gælder den løbende vedligeholdelse, og det er vi da bestemt ikke utilfredse med, siger Dennis Smedemark, inden han og kollegerne igen vender tilbage til opgaver, som holder Skive i førertrøjen, når det gælder energibesparende løsninger.
Skive Kommune har ansat Michael Petersen til at finde energibesparelser, og i løbet af 25 år er energiforbruget halveret i kommunens bygninger.
40 år med energibesparelser ● Siden energikrisen i 1970’erne har Skive Kommune fokuseret på energiforbrug i de kommunale bygninger. I starten var der mest fokus på efterisolering og udskiftning af enkeltlag glas i vinduerne til termoruder. I 1983 blev der iværksat en mere målrettet indsats og afsat midler i budgettet til nedbringelse af energiforbruget. Alle kommunens bygninger blev efterset med henblik på energirenovering. I 1984-85 blev der igangsat energistyring. Først manuelt ved at medarbejdere overalt i kommunen løbende skulle indrapportere energiforbruget til Teknisk Forvaltning. Det blev få år senere erstattet af et automatisk energiregistreringssystem, hvor en computer ved Teknisk forvaltning, via modem, opsamlede data om natten, over alle former for forbrug. Skive Kommune har siden 1986 investeret massivt i energibesparende foranstaltninger i sine kom-
munale bygninger. Blandt de mange energibesparende tiltag er: • Optimering af ventilationsanlæg. • Ombygning af oliefyrede anlæg til fjernvarme og gasfyrede anlæg. • Optimering af varmeautomatik. • Etablering af zonestyringsanlæg for alle klasseværelser i alle skoler. • Efterisolering og tætning af bygninger. • Etablering af varmegenvinding med varmepumper. • Etablering af solvarmeanlæg på skoler, ældrecenter, sportsanlæg og daginstitutioner. • Etablering af solenergianlæg til solvarmeanlægspumper. • Etablering af Vagtcentral til overvågning af ressourceforbrug, brugsvand, elforbrug, gasforbrug og fjernvarme.
Blik og Rør • 11 • 2011
5
Fortsat problemer med sikkerheden forholdene er problematiske. Det kan f.eks. være stilladser, der er opsat, så man tror det er løgn. Det kan være manglende afspærringer, eller det kan være forkert eller manglende brug af sikkerhedsudstyr. Så billedet efter en aktionsdag som denne er noget blandet.
Helt galt på villavejene I løbet af dagen har Arbejdstilsynet besøgt 181 byggepladser, hvor der er givet i alt 137 enten forbud eller såkaldte strakspåbud, der i begge tilfælde betyder, at arbejdet skal stoppe til forholdene er bragt i orden. - Vi hæfter os ved, at det ikke mindst er ved de små byggerier som f.eks. udskiftning af tage på villaer, at vi ser alvorlige problemer. En del steder mener man åbenbart, at man kan spare på sikkerheden, blot fordi der
kun er 5-6 meter at falde. Men det er en skidt prioritering, for der er en klar fare for meget alvorlig tilskadekomst ved fald fra den højde, siger Jens Skovgaard Lauritsen. - Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at vi igen og igen kan se, at der er problemer med sikkerheden i branchen, og derfor har vi også allerede varslet, at vi ret snart vil følge op på dagens aktion de steder, hvor der var alvorlige problemer i dag.
F A K T A ● I 2010 blev der anmeldt 4.522 arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen. 8 mennesker mistede livet som følge af en arbejdsulykke i branchen.
Har du udfyldt dit OPLYSNINGSKORT?
g g delta eside o hjemm ts e d un på forb om en iPad gskort n plysnin dtrækninge 4000 kroner. o it d f i lo Udfyld ærdi a til en v
6 Blik og Rør • 11 • 2011
● Det tager kun få minutter, og så er det gjort. Så er det igen tid til at udfylde det årlige oplysningskort. Gør det nu og deltag i lodtrækningen om en iPad2 til en værdi af 4000 kroner. Oplysningskortet udfyldes elektronisk. Det gør du ved at klikke ind på www.blikroer.dk og derefter følge vejledingen på forbundets hjemmeside. Hvis du ikke har mulighed for at udfylde oplysningskortet elektronisk, kan du naturligvis også kontakte din kreds og give dem de ønskede oplysninger over telefonen.
Udfyld oplysningskortet elektronisk. Klik ind på www.blikroer.dk og følg vejledningen på forbundets hjemmeside.
Arkivfoto: Søren Madsen
D A P I N E VIND
Foto: Hamilton
● Der findes mange gode og sikre byggepladser, men også alt for mange hvor medarbejdernes liv og helbred er truet. Det er indtrykket hos Arbejdstilsynet, efter den seneste landsdækkende aktion på landets byggepladser i oktober. Aktionsdagens værste eksempel var en gruppe arbejdere, som var i gang med en nedrivningsopgave. Stedet var rodet og beskidt. Det flød med affald, ledninger og løse genstande og medarbejderne betjente vinkelslibere og andet farligt værktøj – iført badesandaler. - Lad mig slå fast, at der heldigvis findes mange gode og sikre byggepladser derude, konstaterer kontorchef i Arbejdstilsynet Jens Skovgaard Lauritsen. - Men vi finder desværre stadig alt for mange steder, hvor
Lige som efterårets nedfaldne blade hvert år kommer bag på jernbanedriften, har sjap, kulde og mørke det med at komme bag på byggesektoren, hver gang efteråret skifter til vinter.
Har du styr på vinterforanstaltningerne?
Vintertid i byggeriet
● Så er det atter blevet vintertid i byggeriet, og det er igen tid til at tjekke, om der er planlagt vinterforanstaltninger på byggepladsen. Erfaringerne viser desværre alt for ofte, at forholdene på mange byggepladser ikke lever op til forskrifterne. Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg har udgivet en vejledning, der giver en række konkrete anvisninger til afdækning ved vinterarbejde. Vejledningen indeholder også en gennemgang af ansvar og pligter for bygherre og arbejdsgivere i forbindelse med de lovpligtige vinterforanstaltninger. - Vejledningen er et godt og brugbart redskab, når man ude på arbejdspladserne skal have et overblik over gældende regler. Jeg kan kun opfordre alle til at bruge den, og den bør faktisk være fast inventar i skuret eller servicebilen her i vinterperioden, siger Søren Schytte, der er forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet. Det er typisk de udendørs arealer på byggepladsen, som volder problemer, når det har regnet eller sneet i vinterperioden. Også i de tilfælde giver vejledningen et godt overblik over, hvordan reglerne er for afledning af overfladevand, orienterings- og arbejdsbelysning, læskærmning og overdækning af arbejdsstedet, ligesom der naturligvis også er regler for snerydning, grusning og afisning.
Vinterforanstaltningerne skal være i orden i de kolde vintermåneder. Vejledningen fra Branchearbejdsmiljørådet gør det nemmere at få styr på reglerne.
Undgå kulde og træk Arkivfoto: Søren Madsen
Vejledningen indeholder desuden en række forslag til, hvordan kulde og træk kan minimeres på arbejdspladsen. Kulde og træk er håndværkerens værste fjende, da lave temperaturer i muskler og led nedsætter reaktionsevnen. Det øger risikoen for arbejdsulykker, og derfor er det vigtigt, at arbejdsstedet både indendørs og på facaderne kan overdækkes og indrettes hensigtsmæssigt. - Når man fryser, er det sværere at holde koncentrationen 100 procent. Derved opstår der større risiko for situationer, som kan medføre en arbejdsulykke, siger Søren Schytte. Reglerne for vinterbyggeri gælder hvert år fra 1. oktober.
Kulde og træk ødelægger ryggen ● For at forhindre skader i vinterperioden: • Skal stilladser, råhuse og lignende åbne konstruktioner inddækkes, hvis arbejdet foregår over en længere periode. • Bør tagetagen overdækkes ved tagarbejde. • Skal arbejdsgiveren levere passende beklædning, hvis det ikke er muligt at sikre arbejdsstedet mod kulde og træk. • Skal der, hvis der udføres arbejde i længere tid, etableres foranstaltninger til beskyttelse mod vejrliget.
Du kan downloade Branchevejledningen for vinterforanstaltninger gratis på www.bar-ba.dk Blik og Rør • 11 • 2011
7
Bliv klædt rigtig på til vintervejret Det er vigtigt med den rette arbejdsbeklædning i den kolde vintertid. For selv om det er koldt og klamt og temperaturerne lave, skal tøjet holde dig tør og varm. ● Det danske vintervejr er svingende. For mens temperaturen godt kan snige sig op på hele 10 plusgrader i december, så kan det sagtens blive tæt på 20 minusgrader i januar. Det stiller store krav til den rette arbejdsbeklædning, for det er aldrig sjovt, når man ikke kan holde varmen på jobbet. Uhensigtsmæssig arbejdsbeklædning øger samtidig risikoen for arbejdsulykker, da kolde muskler og led giver en langsommere reaktionsevne. Arbejdsbeklædningen skal passe
de arbejdsforhold, hvor arbejdet udføres. Derfor er der forskel på, hvordan akkordsvenden med masser af udendørs arbejde på den store byggeplads klæder sig i modsætning til servicesvenden, som f.eks. ordner en række opgaver i et boligselskab eller lignende. Sådan er det også for VVS’erne Henrik Lange og Johan Frandsen. For selv om de begge er ansat hos Gladsaxe VVS og Tag, udfører de vidt forskellige opgaver. Henrik arbejder i anlægsafdelingen, mens Johan er ansat som servicesvend, og
Dit arbejdstøj skal være egnet til de opgaver du møder på jobbet, og derfor er der stor forskel på, hvordan du sikrer dig bedst i de kolde vintermåneder.
Praktisk vintertøj til servicesvenden ● Servicesvenden skifter ofte arbejdsplads, hvor han det ene øjeblik sidder i en bil, for kort tid efter at kravle rundt i en kold kælder ude hos en privatkunde. De skiftende temperaturer og arbejdssituationer giver beklædningen en ekstra udfordring. Tøjet til en servicesvend om vinteren bør derfor være let og smidigt, mens det samtidig skal kunne holde varmen. Den optimale beklædning til en servicesvend skal derfor let kunne tilpasses forskellige typer af arbejdsopgaver.
Foto: Søren Madsen
Yderste lag
Inderste lag
Mellemlag
Inderst er Johan iklædt en let langærmet funktionstrøje og lange underbukser uden bomuld fra Lifa, som effektivt absorberer og transporterer sveden væk fra kroppen. Den viste trøje er med ekstra længde i ryggen, så lænden ikke blottes ved forskellige arbejdsstillinger.
I lighed med Henrik har Johan her valgt en isolerende trøje fra Helly Hansen, som er fremstillet af et svedtransporterende materiale. Kraven beskytter halsen mod træk og kulde, men er det for varmt kan den lynes lidt ned.
8 Blik og Rør • 11 • 2011
Yderst er Johan iført en jakke fra Helly Hansen, som er lavet i softshell, som er en rigtig god løsning til skiftende opgaver. Den holder vind og regn effektivt ude, mens bevægeligheden samtidig er helt i top. Bukserne er de velkendte arbejdsbukser, fra Helly Hansen, som også bruges forår og efterår. På hovedet har Johan en let strikhue, som holder ørerne varme. Af fodtøj er Johan iført en ekstrem let sko fra Terra Spider, som med et par varme sokker kan bruges af servicesvenden hele året.
derfor er der forskel på, hvordan de skal vælge den rette arbejdsbeklædning i vintermånederne.
Undgå bomuld Arbejdstøj skal være funktionelt, og samtidig holde kulde og fugt væk fra kroppen. Som VVS’er er jobbet fysisk, og det giver udfordringer til den rette arbejdsbeklædning. - Man skal tænke sit arbejdstøj i tre lag. Inderst skal sveden væk fra kroppen. Det næste lag skal isolere, og yderst skal vinden brydes. Husker man de tre principper, så går man aldrig galt i byen, forklarer Kim Carlsen, som er indehaver af Carlsens Arbejdstøj i Rødovre. Mange håndværkere sværger stadig til en god tyk undertrøje i bomuld. Men det er langt fra en optimal løsning. - Bomuld holder på sveden, og så er man jo våd hele dagen. Det har ikke mulighed for at tørre, og derved taber det isoleringsevnen, og det er altså ikke særlig behageligt, forklarer Kim Carlsen, mens
han finder noget arbejdstøj frem til Henrik Lange og Johan Frandsen.
Frihed til at bevæge sig Begge bliver iført det nyeste arbejdstøj fra inderst til yderst og fodtøj. Princippet for anlægssvenden er robust og varm påklædning, som samtidig sikrer høj synlighed på byggepladsen. Og selv om Henrik Lange er pakket godt ind, føler han ikke, at tøjet hæmmer hans bevægelser. - Det er rigtig dejligt at have på. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan holde varmen og samtidig bevæge mig frit, siger den københavnske anlægssvend, som også er begejstret for de varme vinterstøvler fra Lavoro. - Selv om de er store er de altså superbehagelige at have på. Dem overvejer jeg altså at beholde på, og tage med hjem, siger Henrik Lange.
Høj funktionalitet Også Johan Frandsen er begejst-
ret for det valgte arbejdstøj til servicesvenden. Tøjet er udført i lette materialer, som hurtigt kan reguleres efter forskellige arbejdssituationer. - Det sidder bare, som det skal. Jeg kan rigtig godt lide undertøjet, kommer godt nedover lænden. Det er en klar fordel, siger servicesvenden, som også bifalder valget af et par lette sikkerhedssko. - De er rigtig lækre. De føles lette og pasformen er helt i top, siger Johan Frandsen.
Arbejdstøj i 3 lag
Ikke til svejsearbejde Arbejdsbeklædning i kunsstoffer har mange fordele, når det gælder funktionalitet og isoleringsevne. Dog er mange af materialerne brandbare, og derfor skal man tænke sig godt om ved svejsearbejde. - Der er det klart, at sikkerheden kommer i første række. Når der svejses, skal der vælges en yderbeklædning, som er godkendt til det formål, forklarer Kim Carlsen fra Carlsens Arbejdstøj.
Vinterbeklædning til byggepladsen ● På byggepladsen er det ofte både koldt og fugtigt i vinterhalvåret, hvor det kan være svært at holde adgangsvejene fri for nedbør. Det stiller store krav til påklædningen, hvor det gælder om at pakke sig godt ind, uden at det går udover bevægeligheden.
● Det rette arbejdstøj om vinteren skal tage hensyn til de arbejdsopgaver, som udføres. Materialerne skal have gode egenskaber når det gælder svedtransport og beskyttelse mod kulde og vind. Kort sagt skal tøjet være funktionelt. Ved fysisk arbejde, bliver kroppen typisk kølet ned, hvis ens tøj er fugtigt og vådt. Fugten kommer enten indefra, hvis man sveder, eller udefra, hvis det f.eks. regner eller sner. For at undgå at blive fugtig og kold, og holde den rette kropstemperatur skal man sørge for den rette balance mellem at ventilere og isolere kroppen. Det kan gøres ved at være påklædt efter trelagsprincippet.
Inderste lag:
Yderste lag
Inderste lag
Mellemlag
Tættest på kroppen er Henrik iført en langærmet funktionstrøje med tilhørende lange underbukser fra Kansas. Sættet er fremstillet med både polyester og en smule bomuld, så det både er isolerende og samtidig absorberer og transporterer sveden væk fra kroppen. Trøjen er med ekstra længde i ryggen, så lænden beskyttes optimalt mod kulden.
For at holde kroppen ekstra varm er Henrik iklædt en isolerende mellemlagstrøje fra Helly Hansen. Materialet er i lighed med det inderste sæt fremstillet i et svedtransporterende materiale. Kraven beskytter halsen mod træk og kulde, men er det for varmt kan den lynes lidt ned.
For at holde alt slags vind og vejr ude på en kold og våd byggeplads er Henrik iført en slidstærk og varm vinterjakke fra Kansas. Den kan lukkes helt tæt ved halsen, og jakken har desuden justerbar talje og masser af praktiske lommer. Selvlysende farver med højsynlighed gør det ekstra sikkert at færdes på byggepladsen. Bukserne er fremstillet i slidstærk bæver-nylon med høj synlighed og høj talje for optimal beskyttelse af lænden. Til byggepladsen bør man overveje en hue, som lukker tæt omkring hals, nakke og ørerne. På fødderne er Henrik iført en slidstærk og robust sikkerheds-vinterstøvle fra Lavoro. Den er foret med lammeskin, så foden holdes varm under selv de mest ekstreme temperaturer.
Det inderste lag skal holde kroppen tør ved at absorbere og transportere sved og fugt ud i næste tøjlag. Skiundertøj er ideelt som det inderste lag, da det holder på varmen og samtidig transporterer sved og fugt væk fra kroppen. Sørg for at undertøjet sidder helt tæt til kroppen.
Mellemste lag: Mellemlaget skal virke isolerende og samtidig kunne transportere sved og fugt ud i det yderste lag. Her anbefales en løsere siddende trøje som f.eks. en tynd fleece eller lignende.
Yderste lag: Det yderste lag skal beskytte mod vinden og dermed begrænse afkølingen. Samtidig skal det kunne lynes op eller ånde, således at sved og fugt kan komme væk.
Blik og Rør • 11 • 2011
9
10 Blik og Rør • 11 • 2011
Regeringsgrundlag med fokus på energi og beskæftigelse ● Der er masser af roser til den nytiltrådte regerings politik, som sikrer aktivitet og beskæftigelse i byggeog anlægsbranchen. Blandt de mange tiltag er fremrykning af offentlige investeringer, energirenovering, klimatilpasninger, grøn vækst og uddannelse. - Den nye regering viser, at den vil leve op til ambitionerne om at sætte vækst og beskæftigelse på dagsordenen. Og for vores medlemmer er der ingen tvivl om, at fremrykningen af offentlige investeringer og tilskud til energiforbedringer vil smitte positivt af på beskæftigelsen i byggeriet, siger forbundsformand Max Meyer om det fremlagte regeringsgrundlag.
For vores medlemmer er der ingen tvivl om, at fremrykningen af offentlige investeringer og tilskud til energiforbedringer vil smitte positivt af på beskæftigelsen i byggeriet.
”
- Forbundsformand Max Meyer
Her er hovedpunkterne i regeringsgrundlaget, som har betydning for VVS’ere og skorstensfejere:
Kilde: "Et Danmark, der står sammen - regeringsgrundlag".
Foto: Søren Madsen
• Vækstpakke: Dansk økonomi skal kickstartes med en vækstpakke til cirka 10 milliarder kroner i form af fremrykkede offentlige investeringer og tilskud til energiforbedringer af private boliger. • Trepartsforhandlinger: Der bliver indkaldt til trepartsdrøftelser, hvor et af temaerne bliver en reform af dagpenge-, aktiveringsog uddannelsesindsatsen. Målet er at få 20.000 ekstra personer ud på arbejdsmarkedet og dermed skaffe fire milliarder kroner til statskassen. • Dagpenge: Halveringen af dagpengeperioden bliver udskudt med seks måneder. Det skal hjælpe de dagpengemodtagere, som har svært ved at finde arbejde under krisen og står til at ryge ud af dagpengesystemet 1. juli næste år. • Efterløn: Efterlønsreformen og den højere folkepensionsalder fra VK-regeringens tilbagetrækningsreform bliver gennemført. Til gengæld skal danskerne ikke arbejde 12 minutter mere om dagen. • Der oprettes derfor 10.000 nye uddannelsespladser. Unge får garanti for praktikplads. • Begrænsningen på sygedagpenge på 52 uger fjernes. • Den omdiskuterede knivlov, som skærpede straffen markant for at bære kniv på offentlig gade, og som blandt andet har ramt håndværkere med hobbykniv, bliver afskaffet.
Øget brug af solvarme vil være blandt de områder, som regeringen ønsker at investere i, og det er godt nyt for ansatte i VVS-branchen. Han hilser også initiativerne om ambitionerne på uddannelsesområdet, hvor den nyvalgte regering vil sikre praktikplads til alle og bedre kvalitet i uddannelserne. - Det er godt nyt til de mange unge på de tekniske skoler, som nu får en mulighed for at gennemføre deres uddannelse, siger Max Meyer. Han ærgrer sig over, at det ikke er lykkedes de tre nye regeringspartier at finde sammen om at bevare efterlønnen og tilbagerulle de gentagne forringelser på dagpengeområdet. - Det var vores højest prioriterede ønsker, og derfor er det skuffende, at det ikke blev til noget. Forringelserne af efterlønnen og dagpengeområdet er noget, som rammer mange af vores medlemmer, siger Max Meyer.
Vind en iPAD Udfyld dit oplysningskort og deltag i lodtrækningen om en iPad2 til en værdi af 4000 kroner. Se side 6
Blik og Rør • 11 • 2011
11
Sjællænderne sejrede ved DM i fejer-fodbold
Slutstilling ved DM i fejer-fodbold: 1. Sjælland/Kbh. omegn 2. Nordjylland 3. Fyn/Sydjylland
Til alle arbejdsmiljørepræsentanter i VVS-faget
Nyt værktøj n ø l d l n u e f d i d t s e i s t d M I arbej Helt gra Som noget helt nyt skal arbejdsmiljørepræsentanter hvert år tilbydes 1½ dags supplerende uddannelse for at blive endnu bedre til at varetage deres tillidshverv. Det siger arbejdsmiljøloven. Her er kurset som kan gavne både dig og dine kolleger. Tilmeld dig nu.
Her holdes kurserne er afholdt Aalborg – onsdag den 26. oktober 2011 er afholdt Viborg – torsdag den 27. oktober 2011 Aarhus – tirsdag den 25. oktober 2011 er afholdt er afholdt Kolding – mandag den 24. oktober 2011 Odense – mandag den 31. oktober 2011 Roskilde – tirsdag den 1. november 2011 Næstved – onsdag den 2. november 2011 Rønne – torsdag den 10. november 2011 København – mandag den 14. november 2011
12 Blik og Rør • 11 • 2011
Din arbejdsgiver tilmelder dig kurset på mail til tla@blikroer.dk, med oplysninger om kursusdato samt navn, adresse og mailadresse på kursisten.
Foto: Blik og Rør
● Et blandet sjællandsk og københavnsk hold satte alle de øvrige konkurrenter til vægs, da de strøg helt til tops ved de danske mesterskaber i fejer-fodbold. Skorstensfejere fra hele landet havde sat hinanden stævne, da DM i fejer-fodbold blev afviklet i Paarup Hallen den 8. oktober. I den sidste og afgørende kamp kunne holdet fra Sjælland nøjes med et uafgjort resultat, og alligevel løbe med den samlede sejr. Og efter en nervepirrende kamp endte kampen 2-2,og dermed løb Sjælland/København med guldet foran Nordjylland, mens hjemmebanefavoritterne fra Sydjylland/Fyn måtte nøjes med 3. pladsen. Efter sejrsceremonien og medaljeoverrækkelsen var der også afsat tid til et socialt arrangement, hvor deltagerne kunne vinde en række indsamlede præmier. Hovedpræmien var naturligvis en brændeovn, men der var også kamp om et sæt nye briller og et weekendophold med ledsager.
Scanrobot Aps Limfjordsvej 13 6715 Esbjerg Cvr.nr. 31300746 14. september 2011 – DS
Foto: Hamilton
Feriegaranti optaget Følgende firmaer er blevet optaget, enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge. Kreds Nord-Midtjylland A-VVS Aps Buskelundengen 118 8600 Silkeborg Cvr.nr. 33868774 15. september 2011 – DS Melchiors Varmeteknik Kim Melschior Randersvej 174 8544 Mørke Cvr.nr. 20071192 5. september 2011 – DS Egå Smede- og Maskinværksted Rokhøj 11 8520 Lystrup Cvr.nr. 49355513 15. september 2011 – DS EL-CON Innovation A/S Ulevej 24 7800 Skive Cvr.nr. 19374378 01. oktober 2011 Tekniq Kreds Sydjylland-Fyn
Kreds Sjælland Bornholm Egedal Stål Aps Jan Nielsen Svalehøjvej 11 3650 Ølstykke Cvr.nr. 33587716 22. september 2011 – DS Proline Danmark Aps Svejsegangen 4 2690 Karlslunde Cvr.nr. 32259987 19. september 2011 – DS Kjellegaard Tagensvej 2 4700 Næstved Cvr.nr. 28174055 01. oktober 2011 – Tekniq Koch & Rørteknik Østerskovvej 13 4652 Tureby Cvr.nr. 33450869 01. oktober 2011 Tekniq Kreds København Mega Lundebjerggårdsvej 256,1 c 2740 Skovlunde Cvr.nr. 27712592 28. september 2011 – DS Meyn & Lerche Aps H.C. Ørstedsvej 27,2 dør 6 1879 Frederiksberg C Cvr.nr. 33055730 01. oktober 2011 – Tekniq Riemers Blik og VVS Randager 63 2620 Albertslund Cvr.nr. 30442180 01. oktober 2011 Tekniq
I følgende firmaer er feriegarantien ophørt. Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort. Kreds Nord-Midtjylland Agerkilde A/S Ulvevej 24 7800 Skive Cvr.nr. 29925267 30. september 2011 Tekniq Hovgaard VVS & Gas Irisvej 4-6 7870 Roslev Cvr.nr. 29149046 30. september 2011 – Tekniq J.T. VVS – Kloak Nortvigvej 4 8766 Nørre Snede Cvr.nr. 18638398 31. marts 2011 Tekniq Kreds Sydjylland-Fyn Maskinfabrikken Schaumann Landevejen 19 5882 Vejstrup Cvr.nr. 18091704 8. juni 2011 – DS F.M. Pedersens VVS Hovedgade 67 6621 Gested Cvr.nr. 29693927 30. september 2011 – DS LM-Løjt Maskinfabrik ApS Tøndervej 56 6200 Aabenraa Cvr.nr. 32465927 5. september 2011 DS
VVS Teknik-Øst Drusesvej 21 4600 Køge Cvr.nr. 30805526 30. september 2011 – Tekniq Kreds Sjælland Bornholm Entreprenørfirmaet Industrivænget 9 4622 Havdrup Cvr.nr. 81422915 30. september 2011 – DS Reel VVS & Kloak ApS – under konkurs Lerhusvej 4 4622 Havdrup Cvr.nr. 33085338 (Firmaet af 2005) 5. september 2011 DS Horns Herreds VVS Skibbyvej 24 4050 Skibby Cvr.nr. 25980220 31. august 2011 – DS Beslagsmedemester Gavlhusvej 10 4800 Nykøbing F Cvr.nr. 49473710 30. juni 2011 – DS BAC IT APS Færøvej 7-9 4681 Herfølge Cvr.nr. 29821100 30. september 2011 – DS
Blik og Rør Nyhedsbrev ● I oktober udkom Blik og Rørs Nyhedsbrev med informationer om: • Regeringsgrundlag med fokus på energi og beskæftigelse • Husk at tilmelde dig supplerende uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanter • Kom på prislistekursus og tjen flere penge • Har du udfyldt dit oplysningskort Blik og Rørs Nyhedsbrev udsendes elektronisk til forbundets tillidsfolk, arbejdsmiljørepræsentanter, akkordholdere m.m. Alle medlemmer kan tilmelde sig som modtager af nyhedsbrevet. Det gøres på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk. Klik ind på menupunktet Nyheder, hvor du finder skemaet for tilmelding.
AguaTech VVS Lygten 65,4 th 2400 København NV Cvr.nr. 25446984 30. september 2011 Tekniq
Mød Blik og Rør på Facebook
Lyborg VVS Præstefælledvej 43 2770 Kastrup Cvr.nr. 27979564 30. september 2011 – Tekniq
Bliv en del af Blik- og Rørarbejderforbundets netværk på Facebook, og få informationer om møder, kurser og øvrige medlemsaktiviteter via din egen profil.
Kreds København
Foto: Hamilton
Paarup VVS & Blikkenslagerforretning, Gert H. Hansen Hans Egedes Vej 18 B 5210 Odense NV Cvr.nr. 19874591 14.september 2011 – DS
Günther Bred VVS Skrænten 22 6340 Krusaa Cvr.nr. 24210499 01. oktober 2011 – Tekniq (medlem af DS til 01. juli 2012)16. august 2011 – DS
Feriegaranti ophørt
Klik ind på www.facebook.com/blikroer Spred budskabet og anbefal Blik- og Rørs side på Facebook til dine arbejdskolleger. Vi glæder os til at se dig!
Blik og Rør • 11 • 2011
13
● De første to finalister har kvalificeret sig til DM-finalerne i VVS, som afvikles fra den 26. til 28. januar i Odense. De har kvalificeret sig ved at vinde regionsmesterskaberne i Hovedstaden og Nord- og Midtjylland. 19-årige Søren Ravnsbæk Jensen fra Region Hovedstaden var den første deltager, som ved regionsmesterskaberne kvalificerede sig til DM i VVS. Søren Ravnsbæk Jensen er i lære hos Haugaard & Omegnens VVS i Valby, og han gennemfører skoledelen af sin uddannelse på Teknisk Erhvervsskolecenter i Gladsaxe. Region Nord- og Midtjylland har også fundet deres deltager til mesterskaberne i Odense. Tobias Bøndergaard, der er i lære hos L&H-Rørbyg i Herning, satte de øvrige konkurrenter ved regionsmesterskaberne til vægs, og han er nu klar til DM. Han er 19 år, og han gennemfører skoledelen af sin uddannelse på Herningsholm Erhvervsskole. De sidste to deltagerne til Dm i VVS findes ved regionsmesterskaberne i Region Sjælland og Region Syd, som afvikles fra den 26. til 28. oktober i Roskilde og den 3. og 4. november i Kolding.
Foto: Søren Madsen
Foto: Blik og Rør
Første DM-finalister er fundet
Søren Ravnsbæk Jensen fra Haugaard & Omegnens VVS i Valby vandt regionsmesterskaberne i Region Hovedstaden, og han er dermed kvalificeret til DM i VVS.
Udnyt muligheden for at spare ekstra op til pension
Som vinder af regionsmesterskabet for Region Nord- og Midtjylland er Tobias Bøndergaard fra L&H-Rørbyg blandt de fire finaledeltagere til DM i VVS.
● Har du ved årets udløb penge tilbage på din konto for søgnehellig- og feriefridage, kan du få dem indbetalt på din pensionsordning i PensionDanmark. Det giver dig mere at gøre godt med, når du går på pension. Sammen med årets sidste lønudbetaling vil restbeløbet til afholdelse af søgnehelligdag- og feriefridage blive udbetalt sammen med lønnen. Det er dog også muligt at indbetale pengene på sin arbejdsgiverbetalte pensionsopsparing, og derved spare ekstra op til pension. Det kræver, at du har penge tilbage på kontoen, og at du skal senest den 30. november meddele din arbejdsgiver, at pengene skal indbetales til din pensionsordning.
Øst-firmaer koster samfundet millioner ● Når østarbejdere udkonkurrerer danske håndværkere i Danmark, koster det kassen for det danske samfund. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det koster det danske samfund op mod 271.440 kroner om året, hver gang en østarbejder får arbejde i stedet for en arbejdsløs dansker. Og mens mange danske håndværkere er ledige, skønnes at 15.000 byggearbejdere fra Østeuropa fortsat arbejder i Danmark. Det koster masser af dagpenge til de danske håndværkere, mens kun et fåtal af øst-arbejderne betaler skat i Danmark. Samlet løber regningen dermed op i mange millioner kroner. - Det koster det danske samfund rigtig mange penge, at nogle kører uden om spillereglerne. Den regning, skal vi altså have indkasseret, siger Peter Hougård Nielsen, der er formand for BAT-kartellet. Peter Hougård Nielsen mener, at snyd med skat og lavere løn gør, at de danske håndværkere bliver skubbet ud i arbejdsløshed. Og den millionregning er alt for stor til, at vi kan vende det blinde øje til. - 90 procent af de udenlandske firmaer bryder reglerne, mens kun få arbejder seriøst, siger Peter Hougård Nielsen. To ting kan dæmme op for problemet. EU's love bør laves om, så også udstationeret arbejdskraft bidrager til det land, de arbejder i. Og dernæst skal der indføres kædeansvar, så f.eks. danske firmaer, der hyrer firmaer fra Østeuropa, skal stå til ansvar for snyd og underbetaling hos deres underentreprenører.
14 Blik og Rør • 11 • 2011
Lærlingesiden Caspar Christiansen repræsenterede VVS-branchen til VM i håndværk:
En oplevelse for livet Foto: World Skills
Selv om det ikke blev til en plads på medaljeskamlen ved VM i Håndværk, fik 20-årige Caspar Christiansen masser af oplevelser og nye indtryk med hjem i bagagen.
Opgaven Ved VM skulle deltagerne lave en vand- og varmeinstallation, hvor den sværeste del af opgaven forstillede det berømte Tower Bridge i London. Og det var også den del af opgaven, som voldte Caspar Christiansen problemer. - Det gik ikke så godt, som jeg forventede. Der var nogle fittings, som ikke ville holde ordentlig tæt, og derfor måtte jeg lave det om igen. Det gav forsinkelser, og derfor
Flot danske medaljehøst ● VM i Håndværk finder sted hvert andet år, hvor knap 1.000 deltagere fra 51 lande konkurrerer i 46 forskellige håndværksfag. Der deltog 15 unge fra Danmark ved VM i Håndværk, og mens det ikke blev til medaljer i VVS-konkurrencen, blev der hentet to guldmedaljer og en sølvmedalje i andre fag. Således strøg Nikolai Munksgaard Asmussen fra Holstebro helt til tops hos murerne, mens Jesper Guld Nielsen fra Hurup snuppede den tilsvarende hæder hos malerne. Karosseritekniker Nikolaj Vinter Buur-Mouridsen fra Kibæk vandt sølv i hans disciplin.
Foto: Søren Madsen
● VVS- og energispecialist Caspar Christiansen levede ikke op til sine egne forventninger, og han sluttede på en 19. plads blandt de 28 deltagere ved VM i håndværk, som blev afviklet i London i starten af oktober. Men trods en skuffende placering i den tunge ende af feltet, er Caspar Christiansen glad for at have været med: - Det var en kæmpe oplevelse at være med til. Arrangementet var super godt organiseret, så selv om det var nogle hårde dage, var det rigtig sjovt at være med, siger Caspar Christiansen, der især var imponeret over de mange tilskuere, som fulgte med i mesterskaberne. - Der var ufattelig mange mennesker hele tiden. De sagde, at der var over 200.000 tilskuere, som så på det vi lavede, og det er jo helt vildt, siger den 20-årige VVS’er fra Brønderslev i Nordjylland.
En koncentreret Caspar Christiansen, mens han var i gang med den opgave ved VM, som resulterede i en 19. plads blandt 28 deltagere.
var der nogle små ting i opgaven, jeg ikke nåede, forklarer den danske VM-deltager. Da materialerne ved VM er ens for alle, kan det være meget forskelligt fra det, som deltagerne arbejder med normalt. For eksempel er kobberrørene noget tyndere og med andre dimensioner. - Det virkede lidt billigt i forhold og ikke i så god kvalitet, som jeg er vant til. Derfor fik vi også stillet værktøj til rådighed, som passede til materialerne, så det var ens for alle, fortæller Caspar Christiansen.
Bedre håndværker Siden han vandt DM i januar, har han haft fokus rettet mod VM i Håndværk. Træningslejrene og deltagelsen i London, har ifølge ham selv, gjort han til en bedre håndværker.
- Jeg er helt klart blevet langt bedre til at svejse og bukke rør, så det vil jeg gøre meget mere fremover. Og så kan jeg også mærke, at jeg er mere bevidst om, at finishen skal være i orden. Tingene skal også se ordentligt ud, siger den unge nordjyde. Gennem det seneste halve år, har flere medier i Nordjylland fulgt hans forberedelser frem mod VM, og det har givet et par sjove oplevelser på jobbet. - Det er virkelig noget folk har lagt mærke til. Nogle bliver faktisk lidt skuffede, hvis det nogle gange ikke er mig, som kommer ud til kunderne, fortæller Caspar Christiansen. England snuppede guld ved VVS-konkurrencen i VM i Håndværk, mens Østrig og Schweiz fik sølv. Blik og Rør • 11 • 2011
15
Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 3638 3638 Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup
Post Danmark Magasinpost - MMP Id.nr. 42331
Ingen skat på din sundhedsordning ● Op mod en million danskere har en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, som giver adgang til blandt andet operationer på privathospitaler. Ordningen er dog en dyr fornøjelse for statskassen. Arbejdsgiverne kan nemlig trække udgiften til sundhedsforsikringen fra i skat, og det koster samfundet op mod 700 millioner kroner om året. Dermed er alle andre skatteydere, som ikke har en sundhedsforsikring, med til at finansiere ordningen. Det vil den nytiltrådte regering ændre, og derfor er det i regeringsgrundlaget enighed om at afskaffe fradraget for arbejdsgiverne. Hvis regeringens intentioner føres ud i livet og skattefriheden fjernes, vil dem med en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring fremover blive beskattet af sundhedsforsikringens værdi. Har sundhedsforsikringen f.eks. en værdi af 2.000 kroner skal der betales knap 1.000 kroner mere om året i skat, hvis man betaler topskat. For øvrige bliver skatteregningen på ca. 750 kroner årligt.
Gælder ikke sundhedsordningen VVS’ere og skorstensfejere, som har en sundhedsordning gennem deres overenskomstsikrede pensionsordning, kan dog ånde lettet
16 Blik og Rør • 11 • 2011
Foto: PensionDanmark
I det nye regeringsgrundlag er der lagt op til at afskaffe skattefradraget for sundhedsforsikringer. Men det betyder ikke noget for den sundhedsordning, som VVS’ere og skorstensfejere har i PensionDanmark.
Fakta om PensionDanmark Sundhedsordning
Regeringens planlagte indgreb mod sundhedsforsikringer får ingen indflydelse på den sundhedsordning, som mange VVS’ere og skorstensfejere har gennem deres overenskomstsikrede pensionsordning i PensionDanmark. op. De bliver nemlig ikke berørt af regeringens indgreb. For i modsætning til en sundhedsforsikring med adgang til operationer på et privathospital, så handler sundhedsordningen om adgang til forebyggende behandling ved arbejdsrelaterede problemer og gener i led, muskler og sener hos en fysioterapeut, kiropraktor, massør eller zoneterapeut.
- Netop fordi der er tale om forebyggende behandlinger af arbejdsrelaterede problemer, vil vores medlemmers sundhedsordning fortsat være skattefritaget. Det fastslog Skatterådet tilbage i 2004, og den afgørelse kan jeg ikke forestille mig, at der bliver pillet ved, siger Stig Søllested fra Blik- og Rørarbejderforbundet.
• Hurtig behandling ved arbejdsrelaterede problemer og gener i led, muskler og sener. • Behandlingerne foregår hos en fysioterapeut, kiropraktor, massør eller zoneterapeut. • Ingen lægehenvisning. Ingen begrænsning i antallet af behandlinger. • Behandlinger tæt på dig. Mere end 120 sundhedscentre fordelt over hele landet. • Telefonrådgivning. Bl.a. krisepsykologhjælp eller misbrugsrådgivning – Ring 7010 0806. Læs mere om sundhedsordningen i PensionDanmark på pension.dk/sundhed.