Prisloft fastholder blikkenslager i arbejdsløshed - side 5 VVS'er får erstatning for smadret ryg - side 6 Regeringen snupper millioner fra renoveringspuljen - side 8 Reddet af akkorden - side 9 Det sorte eventyr - side 10 Her er de fire nye storkredse - side 13 De unge i kø til VVS-faget - side 17 Fire finalister klar til DM - side 19 VVS-svende gratis på aftenskole - side 20
1 2 0 11 J
A
N
U
A
R
www.blikroer.dk
VVS-firmaer sparer på sikkerheden:
Svende på glatis Se side 3
L e d e r
Medlemmernes arbejdsmarkedspension
Hold fingrene væk ● Så skete det igen. Politikere, der reagerer bombastisk på noget, de ikke aner noget som helst om. Et typisk tegn på, at de har siddet for længe på Borgen til at kunne forstå, hvordan arbejdsmarkedet i virkeligheden fungerer. Denne gang er det så arbejdsmarkedspensionen visse borgerlige politikere har fået øje på. Lad os afskaffe arbejdsmarkedspensionerne, mener de. Heldigvis vil de næppe nogensinde finde flertal for så tåbeligt et forslag, der i øvrigt stammer fra en rig finansrådgiver i Nordsjælland. Og hvorfor er det så tåbeligt overhovedet at overveje at afskaffe arbejdsmarkedspensionerne? Det er der mange årsager til, men den altoverskyggende er den enkle, at arbejdsmarkedspensionerne, som vi har kæmpet for i så lang tid, vil sikre blandt andet Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer en tilværelse som pensionist, hvor der er råd til mere end blot smør på brødet. Efterhånden har de arbejdsmarkedspensioner medlemmerne får, overhalet det de får fra ATP. Og de kommende ti år vil udbetalingerne tredobles fra det nuværende niveau. Det kan da kaldes en succes. Men der er endnu flere fordele forbundet med de kollektive arbejdsmarkedspensioner frem for, at hver især skal kæmpe sig igennem en jungle af rådgivere og pensionsselskaber. Og f.eks. har alle forbundets medlemmer på nær svende i DS-firmaer en sundhedsordning, hvor alle indgår på lige fod –
og i øvrigt til en særdeles fordelagtig pris. Og selv hvis du i kortere perioder skulle stå uden arbejde pga. ledighed eller sygdom, så fortsætter din forsikringsdækning – også selvom du ikke indbetaler til pension i perioden. Der er også fordele ved de lave omkostninger til selskabernes administration. Næsten alle medlemmer i Blik- og Rørarbejderforbundet har enten deres pension i PensionDanmark eller i Industriens Pension, og de hører begge til landets absolut billigste. Og hvis du nu skulle skifte job og samtidigt pensionsselskab – så er det naturligvis gebyrfrit. Men er der da ikke bare en enkelt fordel ved at afskaffe arbejdsmarkedspensionerne? Hvad med afkastet. Kan PensionDanmark f.eks. finde ud af det? Ja – det kan de faktisk. Over de seneste fem år har de givet medlemmerne mere end 50 pct. i forrentning på deres opsparing. Det er da et resultat, der helt kontant er til at tage at føle på. Så – kære politikere – lad være med at lade jer spænde for de rige finansrådgiveres vogn – og hold fingrene fra medlemmernes arbejdsmarkedspensioner.
Max Meyer Forbundsformand
Kreds Sydjylland-Fyn
Filialkontor Næstved
BLIK OG RØR
Kredskontor Aalborg
Kredskontor Kolding
Kjellerupsgade 22 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nord-midtjylland@ blikroer.dk
Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland-fyn@ blikroer.dk
Riddergade 16 4700 Næstved Tlf. 5573 5160
Redaktion: Max Meyer (ansv.), Allan Guldberg (DJ) og Jørgen Steen (DJ)
Kreds Nord-Midtjylland
Blik- og Rørarbejderforbundet
Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk
Byggefagenes Arbejdsløshedskasse
Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk
2 Blik og Rør • 2 • 2011
Filialkontor Viborg
Filialkontor Odense
Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 8661 2033
Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263
Filialkontor Aarhus
Kreds Sjælland-Bornholm
Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 8612 7210
Kredskontor Roskilde
Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 Sjælland-bornholm@ blikroer.dk
Filialkontor Bornholm
Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5695 1417
Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010.
Kreds København
Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk
Forsidefoto: Søren Madsen Layout: Susanne Hamilton Tryk: KLS Grafisk Hus ISSN 0907-7243.
VVS-firmaer sparer på sikkerheden:
Svende på glatis i firmabiler uden vinterdæk Forvirring om dæk bringer svendenes sikkerhed i fare. FDM anbefaler vinterdæk til vinterkørsel, men de skal både være mærket med M+S og snefnug-symbolet. ● Over halvdelen af landets VVSfirmaer må have krydset fingre for deres ansattes liv og lemmer, da de i begyndelsen af december sendte svendene ud på is- og sneglatte veje i firmabiler uden vinterdæk. Da landet blev klædt i hvidt foretog Blik- og Rørarbejderforbundet en stikprøveundersøgelse blandt knap et halvt hundrede arbejdsmiljørepræsentanter i VVS-firmaer i Vestjylland, Østjylland, Sydjylland, Fyn og Bornholm. Undersøgelsen viste, at man i hvert andet firma trods vintervejret ikke havde vinterdæk på bilerne, men kørte på helårsdæk eller sommerdæk. Det er endnu ikke strafbart i
Danmark, som det er i vores nabolande Sverige og Tyskland. Men i Blik- og Rørarbejderforbundet arbejder man på, at det også bliver et lovkrav herhjemme. - Når over halvdelen af firmaerne trods bastante råd fra FDM fortsat ikke vil investere i medarbejdernes sikkerhed og få ordentlige vinterdæk i vinterperioden, så er der så vidt vi kan se ingen anden udvej end at arbejde for et lovkrav om vinterdæk, siger faglig sekretær Søren Schytte for arbejdsmiljø.
FDM anbefaler FDM anbefaler, at man kører med vinterdæk i vintermånederne. Ord-
ret lyder anbefalingen fra FMD således: Kører du med din bil i hele vinterperioden, anbefaler FMD, at du monterer vinterdæk på bilen. Dette råd har fagbladet Blik og Rør fået lederen for FDM’s afdeling for teknisk rådgivning, Jørgen Jørgensen til at uddybe, fordi dækkategorierne er noget af et vildnis med rige muligheder for misfor ståelser. De vinterdæk, som FDM anbefaler, skal både have M+S mærket, og snefnug-symbolet, som er et bjerg med et sne-krystal inden i. Det er ifølge FDM altså ikke nok at have dæk, der er M+S mærket. Og slet ikke til erhvervsbiler, som skal ud og køre hver dag. Det er derfor vigtigt at have de rigtige vinterdæk, og så meget desto mere på varevogne, hvor køreegenskaberne ikke er alt for gode i forvejen. Når
det også er vigtigt, at dækkene har begge mærker, er det for at undgå de dårlige vinterdæk, som kun giver falsk tryghed. Egentlig er der slet ikke noget, der hedder helårsdæk som dæktype. Det er en betegnelse til markedsføring, som nogle enkelte få dækproducenter har valgt. Et sådant dæk har M+S mærket, men ikke snefnug-mærket. Altså hvis det ikke bare er et helt almindeligt sommerdæk, som bare går under falsk varebetegnelse. Lederen for FDM’s afdeling for teknisk rådgivning undrer sig i øvrigt over, at der er så mange, der mener, at de har helårsdæk på firmabilerne. For lige netop til den slags biler er der rent faktisk ikke mange helårsdæk. Så noget tyder måske på, at helårsdæk her forveksles med sommerdæk.
Sådan siger arbejdsgiverne i Tekniq ● Vi har den holdning, at dækkene skal være lovlige, og at det efter vejrforholdene skal være forsvarligt at sende medarbejderne ud i trafikken. Personligt skifter jeg til vinterdæk for at sikre mig mest muligt, siger Thorkild Bang, der er underdirektør i arbejdsorganisationen Tekniq.
Sådan er prisen
Foto: Pol-Foto
● Hvad er prisen for medarbejdernes sikkerhed i sne og is på vejene? Fire stålfælge med de rigtige vinterdæk til en Transporter koster påmonteret koster 9.200 kr. inklusiv moms, oplyser en forhandler. Minus moms og skat er udgiften for firmaet 5.520 kr. Og egentlig er det kun udgiften til det ekstra sæt fælge, der er en merudgift. Alene målt i forhold til en skade på bilen, så den ikke kan komme ud at køre en dag eller to, er det en rigtig god forretning.
Blik og Rør • 2 • 2011
3
Foto: Søren Madsen
Sikkerheden skal være i orden, og det gælder også, når de ansatte kører rundt i servicebilerne hos Nordisk Klima i Odense. Derfor monteres der vinterdæk på firmaets køretøjer i vintermånederne. ● Trods klare anbefalinger fra FDM dropper mange håndværksmestre at montere vinterdæk på firmabilerne. Dermed skøjter mange tungtlastede varebiler i realiteten rundt på sneglatte veje gennem hele vinterhalvåret til fare for både ansatte og øvrige trafikanter. Knap hver anden VVS’er kører rundt i en servicebil uden de anbefalede vinterdæk. Men hos Nordisk Klima i Odense går de ikke på kompromis med de ansattes sikkerhed, og derfor kommer der rigtige vinterdæk på firmaets firmabiler. - Sådan har det været i de fire år, jeg har været tillidsmand, så sådan er det. Bilerne skal bare være i orden, siger Søren Christensen, der er tillidsmand for firmaets VVS’ere.
Fire bobslæder For nylig blev hans gamle firmabil skiftet ud med en nyere model uden vinterdæk. Og selv om dækkene var ganske nye, var det nødvendigt at skifte til vinterdæk, da den første sne faldt i slutningen af november. Søren Christensens tonstunge og godt lastede servicebil havde nemlig ualmindeligt svært ved at stå fast i det glatte føre. - Det var som at køre rundt med fire bobslæder under bilen. Det var rigtig skidt, for jeg kunne hverken komme frem eller tilbage de steder, hvor jeg var i gang med noget fjernvarmearbejde, fortæller den fynske VVS’er.
Når vinteren sætter ind får Søren Christensen og kollegerne hos Nordisk Klima i Odense vinterdæk på servicebilerne.
Fast aftale Det kan være økonomiske hensyn, som er årsagen til, at mange firmabiler ikke får monteret vinterdæk. Men en pris på knap 9.000 kroner for fire dæk med stålfælge til en VW Transporter, er en beskeden udgift i forhold til den ekstra sikkerhed for både ansatte og medtrafikanter. Hos Nordisk Klima har de en fast aftale med et lokalt dækfirma, som skifter dækkene på servicebilerne. De firmabiler, som kører mest, har hver to sæt fælge, mens de øvrige får skiftet dæk efter behov. - Dækkene skal være i orden, så svendene kan komme sikkert frem til de steder, hvor de skal arbejde, siger Jesper Mørk-Pedersen, der er direktør i firmaet. Firmaet råder over knap 40 firmabiler, men i vinterperioden, hvor der ofte er mindre byggeaktivitet, holder nogle af dem fast i garagen. - Der kigger vi så på, hvor meget de enkelte biler kører. Og derfor er der biler, som ikke får skiftet til vinterdæk, hvis de ikke kører om vinteren, siger direktøren for Nordisk Klima i Odense.
4 Blik og Rør • 2 • 2011
Klar aftale om vinterdæk på servicebilerne:
Vinterdæk er sagen
Blikkenslager fastholdt i arbejdsløshed af prisloft på efteruddannelse Jeg føler mig fuldstændig magtesløs, for heroppe i Nordjylland hænger jobbene altså ikke på træerne. Sådan siger 45-årig blikkenslager, der var lovet job efter svejsekursus. ● En 45-årig arbejdsløs blikkenslager må vinke farvel til et job, fordi han på grund af regeringens nye prisloft på efteruddannelse ikke kan komme på to svejsekurser. - Det er jeg sgu sur over. Jeg føler mig fuldstændig magtesløs, for heroppe i Nordjylland hænger jobbene ikke på træerne, siger Jon Lagoni. Et større smede- og VVS-firma i Hadsund havde lovet Jon job, hvis han tog certifikat i CO2 svejsning og i aluminiumssvejsning. Det startede han på inden jul sidste år, men med det nye prisloft er disse kurser nu lukket land for arbejdsløse. - Jeg er dybt frustreret. Som arbejdsløs vil man jo gerne forbedre sine kvalifikationer, og der er det sådanne kurser, der skal til, for at man får nogle nye kompetencer, så man kan komme i gang igen, siger Jon.
Tilbudt job Det er første gang Jon Lagoni har været arbejdsløs i 25 år. Den sidste halve snes år har han udelukkende arbejdet med blik. Da fagbladet Blik og Rør talte med ham, havde han været ledig i 8 uger. I de første uger tænkte han ikke på at tage på selvvalgt efteruddannelse, da han mente, at hans kvalifikationer sagtens rakte til et nyt job. Men efter at han uden resultat
havde afleveret jobansøgninger til knap 50 firmaer i en radius på 100 km fra sin bopæl, så fik han via sit eget netværk tilbudt et job som
Prisloft sparer millioner ● I finansloven for 2011 har Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne aftalt et prisloft på de lediges 6 ugers selvvalgte efteruddannelse. I bemærkningerne til loven om prisloftet på 3.500 kroner pr. uge står der: ”Initiativet skønnes at reducere driftsudgifterne i forbindelse med forsikrede lediges deltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelse med ca. 389,2 mio. kroner årligt. Mindreudgiften skyldes forventede lavere enhedspriser på 6 ugers selvvagt uddannelse samt en aktivitetsnedgang”. I alt er mindst 800 efteruddannelseskurser ramt af prisloftet.
Jon Lagoni med sin nyindkøbte svejsehjelm får ikke det lovede job, fordi han nu er udelukket fra svejsekurser.
Foto: Michael Bo Rasmussen
svejser. Det krævede bare to svejsecertifikater. - Det var jeg selvfølgelig vildt glad for, og jeg begyndte straks på det ene kursus, fortæller den 45-årige blikkenslager.
Lukket land Da han kort før jul havde afsluttet de første fjorten dage af kurset i CO2 svejsning, gik han ind på kontoret på Aalborg Tekniske Skole, hvor svejseskolen nu om dage hedder Metal College Aalborg, for at tilmelde sig den resterende del af kurserne straks i det nye år. Her fik han så at vide, at de kurser ikke længere var for arbejdsløse på grund af det nye prisloft. Prisloftet er på 3.500 kroner om ugen, og svejsekurser koster omkring 5.000 kroner om ugen. Jon Lagoni kunne ikke fatte, at det virkelig kunne passe, så han ringede til sit jobcenter. Men til trods
for at han havde et job på hånden, fik han her at vide, at de ikke kunne omgå loven.
Hænger fast - Så nu hænger jeg bare fast i arbejdsløshed. Hvad skal jeg give mig til? Jeg kan selvfølgelig tage på et kursus i rengøring, for det koster kun 3.500 kroner Så kan jeg se, om jeg kan finde en børnehave, som jeg kan gøre rent i. Men kan det virkelig være meningen? - Jeg har vel efterhånden fem års uddannelse inden for VVS-faget, når jeg medregner alle de blikkurser, som jeg har været på, så hvorfor i alverden skulle jeg ikke arbejde inden for mit fag, når nu jeg ligefrem har et job på hånden. Det er helt galt det der prisloft, de har fundet på, siger blikkenslager Jon Lagoni.
Blik og Rør • 2 • 2011
5
En arbejdsskade i 2007 blev fatal for Kenneth Møller Andersen. Ryggen er ødelagt efter en tredobbelt diskusprolaps, og han må tage masser af smertestillende medicin for at komme gennem dagen.
Arbejdsskadesag vundet i landsretten:
VVS’er får erstatning for smadret ryg Blik- og Rørarbejderforbundet sikrer 422.000 kroner i erstatning til medlem, som ødelagde ryggen ved udskiftning af varmtvandsbeholder. Afgørelsen har principiel betydning. ● Efter et nederlag i byretten har Blik- og Rørarbejderforbundet nu landsrettens ord for, at det altid er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det gælder også i sager, hvor medarbejderne i forvejen har erfaring med opgaven. - Dommen er soleklar og slår endnu en gang fast, at arbejdsgiveren har ansvaret for, at alt arbejde udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det princip prøvede arbejdsgiverens forsikringsselskab at ændre på, men det fik de altså ikke held med, siger Søren Schytte, der er Blik- og Rørarbejderforbundets ansvarlige på arbejdsmiljøområdet.
Afvist af forsikringsselskabet Udskiftning af varmtvandsbeholdere er en rutineopgave for VVS’ere. Men i sommeren 2007 gik det alvorligt galt for Kenneth Møller Andersen, da han sammen med en
6 Blik og Rør • 2 • 2011
kollega skulle afmontere en varmtvandsbeholder i et 60 cm bredt skab. Løftet kostede en tredobbelt diskusprolaps og en ødelagt ryg. Arbejdsgiverens forsikringsselskab afviste at udbetale erstatning,
og sagen måtte derfor afgøres ved domstolen. I byretten fik forsikringsselskabet held til at overbevise dommeren om, at afmonteringen af varmtvandsbeholderen var foregået helt efter bogen, og derfor burde arbejdsgiveren fritages for ansvar. - Vi oplever oftere og oftere at forsikringsselskaberne med alle mulige og umulige krumspring, forsøger at komme uden om deres er-
Sagen kort ● I juli 2007 fik Kenneth Møller Andersen en tredobbelt diskusprolaps, da han sammen med en kollega, løftede en varmtvandsbeholder ud af et skab. Efter flere måneders ventetid blev han i februar 2008 opereret i ryggen. Ved indgrebet opstod komplikationer, og resultatet af operationen blev derfor ikke som ønsket. Hans tidligere arbejdsgivers forsikringsselskab afviste at udbetale forsikring, og sagen blev indbragt for domstolene. I byretten fik forsikringsselskabet medhold, mens sagen faldt ud til Kenneth Møller Andersens fordel i Østre Landsret. I januar 2009 blev Kenneth opereret igen. Hel-
statningspligt. Og da sagen samtidig var af principiel betydning, blev den anket til landsretten, forklarer Søren Schytte.
Medhold i landsretten I november afgjorde Østre Landsret sagen til Kenneth Møller Andersens fordel. I afgørelsen lægges der vægt på, at ulykken kunne have været undgået, hvis skabet omkring installationen var pillet ned, inden
ler den anden operation lykkedes, og smerterne er kun blevet værre. Siden ulykken har Kenneth været i arbejdsprøvning som pedelmedhjælper på en efterskole. Skolen sagde ja til at ansætte ham i et fleksjob, men det blev afvist af Kerteminde Kommune. Afslaget blev begrundet med, at mulighederne for at finde et ordinært arbejde på fuld tid skal være udtømte. Og det selv om både læger, kirurger og kommunens egen ekspert vurderer, at Kenneth ikke kan klare et job på fuld tid. I dag er Kenneth i arbejdsprøvning hos Brødrene Dahl i Odense. Her er han fire timer om dagen, men pga. smerter må han indtage store mængder smertestillende medicin for at klare arbejdet.
Lever i et konstant smertehelvede:
422.000 kr. er kun et plaster på såret Trods en erstatning på 422.000 er fremtiden uvis for Kenneth Møller Andersen. Han har for store smerter til at klare et fuldtidsjob, og samtidig er han blevet kastebold i det offentlige sagsbehandlingssystem. Hele sagen tærer hårdt på kræfterne. Foto: Søren Madsen
varmtvandsbeholderen skulle løftes væk. Skabet var nemlig monteret efter installationen, og kunne fjernes uden det store besvær. I det konkrete tilfælde havde arbejdsgiveren ikke undersøgt, om skabet kunne nedtages og arbejdet derfor udføres med mindre sikkerhedsmæssig risiko. Og netop derfor pålagde Østre Landsret arbejdsgiveren ansvaret for ulykken. - Det her er en vigtig afgørelse, som har betydning for mange af vores medlemmer. Den viser, at arbejdsgiverne har ansvaret for, at de ansatte altid udfører deres arbejde efter den mest sikkerhedsmæssige og forsvarlige fremgangsmåde. Og det gælder også i tilfælde, hvor det for eksempel er nødvendigt at fjerne et skab, inden arbejdet udføres, siger Søren Schytte.
● For Kenneth Møller Andersen blev livet for altid ændret den sommerdag i 2007, da han sammen med en kollega skulle løfte en varmtvandsbeholder ud af et skab. Ryggen sagde stop, og med en tredobbelt diskusprolaps er arbejdet som VVS’er et overstået kapitel. To operationer i ryggen har ikke hjulpet, og Kenneth må leve med stærke smerter hver eneste dag. Derfor var det også en glædens dag, da der omsider faldt en afgørelse i den erstatningssag, som Blik- og Rørarbejderforbundet kørte mod hans tidligere arbejdsgivers forsikringsselskab. Her fik han tilkendt en længe ventet erstatning på 422.000 kroner. - Det er en kæmpe lettelse, og jeg kunne næsten ikke forstå det,
Erstatningen på 422.000 kroner havde jeg gerne været foruden, hvis jeg bare kunne arbejde på fuld tid.
”
- Kenneth Møller Andersen, tidligere VVS’er
da afgørelsen kom. Hele sagen har været en hård for mig, så det var godt, at der endeligt blev sat et punktum, siger Kenneth Møller Andersen, som er rigtig godt tilfreds med den hjælp, han gennem hele sagsforløbet har fået af sin fagforening. - Fagforeningen har været en god støtte og en kæmpe hjælp. Uden deres hjælp havde jeg ikke klaret den, siger den tidligere VVS’er.
Helt ned i kulkælderen Kenneth Møller Andersen var kun 25 år gammel, da han kom til ska-
Kenneth Møller Andersen var glad for løsningen, og efterskolen var indstillet på at ansætte ham i et permanent fleksjob, hvis Kerteminde Kommune sagde ja. Men de afviste ønsket med den begrundelse, at mulighederne for at klare et fuldtidsjob ikke var endeligt udtømte. Og det selv om både læger, kirurger og kommunens egen ekspert fraråder dette, da Kenneth Møller Andersen ikke er i stand til at klare et job på fuld tid. - Det er helt absurd. De foreslog, at jeg kunne uddanne mig til lokofører, men det kan jeg jo ikke med alt det smertestillende medicin, jeg er nød til at tage hver dag, siger Kenneth Møller Andersen, der på grund af de mange smertestillende piller også har fået konstateret mavesår.
Uvis fremtid de. Han forventede hurtigt at vende tilbage som VVS’er, men efter den første mislykkede operation gik det langsom op for ham, at det ikke var en mulighed. Og den nu 28-årige fynbo fik endnu mere at tænke over, da Byretten i Odense kort efter gav forsikringsselskabet medhold i deres påstand om, at arbejdsgiveren ikke kunne drages til ansvar for hans ødelagte ryg. - Afgørelsen var fuldstændig uforståeligt for mig. Jeg tænkte, at der overhovedet ikke var nogen retfærdighed til, siger han om afgørelsen, som sendte ham helt ned i kulkælderen - Det hele ramlede jo for mig. Jeg gik helt ned med flaget og måtte derfor i behandling hos en psykolog, fortæller en synlig berørt Kenneth Møller Andersen.
Kastebold Trods stærke smerter drømmer den uheldige VVS’er om at vende tilbage til arbejdsmarkedet, men den ødelagte ryg giver nogle begrænsninger. Han har været i arbejdsprøvning som pedelmedhjælper på en efterskole, hvor han højest kunne klare fire timers arbejde om dagen.
I øjeblikket er Kenneth Møller Andersen i arbejdsprøvning hos Brødrene Dahl i Odense, hvor han højest kan klare fire timers arbejde om dagen. Kollegerne er gode og hjælpsomme, og han får samtidig hilst på flere af sine fynske kolleger, som kender til hans fatale uheld. Men jobbet er hårdt for ryggen, og dagligt må han indtage op mod 30 piller for at holde smerter og mavesår på afstand. Fremtidsudsigterne for Kenneth Møller Andersen er derfor uvis. Et fuldtidsjob virker urealistisk, og han er afhængig af, hvordan kommunen ser på hans ønske om et fleksjob. - Det er irriterende ikke at vide, hvad der skel ske med ens liv. Jeg har ikke mulighed for at sætte et punktum og komme videre, så længe jeg bliver kastet rundt i det her system, siger han. Og mens Kenneth Møller Andersen venter på at komme videre med sit liv, tænker han ofte tilbage på tiden inden ulykken. Den gang fremtiden så lys og lovende ud. - Erstatningen på 422.000 kroner havde jeg gerne været foruden, hvis jeg bare kunne arbejde på fuld tid. De penge er jo kun et lille plaster på såret.
Blik og Rør • 2 • 2011
7
Midler til overs i renoveringspuljen:
Regeringen snupper 322 millioner fra renoveringspuljen Mere end en femtedel af midlerne i renoveringspuljen er ikke blevet brugt. Men danske VVS’ere og andre håndværkere kan godt vinke endeligt farvel til yderligere støtte. For pengene er allerede indregnet i regeringens finanslov. - Ministeriet har længe vidst, at der var overskydende midler i puljen, som ikke ville blive udbetalt. Alligevel har Brian Mikkelsen valgt at sidde på sine hænder uden at gøre noget som helst for at sikre, at pengene kommer ud at arbejde i byggebranchen, siger Socialdemokratiets boligordfører, Thomas Jensen. Renoveringspuljen nåede i sommeren 2009 op på 117.000 ansøgninger. Hvor mange tusinde ansøgere, der er blevet afvist, ønsker Erhvervs- og Byggestyrelsen ikke at oplyse. Thomas Jensen er overbevist om, at enklere regler kunne have sendt flere hænder i arbejde. - Det her er en administrativ skandale af de helt store, som tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen ene og alene bærer ansvaret for. Hun har forkludret puljen i en grad, at mange håndværke-
Arkivfoto: Søren Madsen
● Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i tallene for Erhvervs- og Byggestyrelsens udbetalinger fra renoveringspuljen, og heraf fremgår det, at omkring 322 millioner kroner fortsat ligger hos Økonomi- og Erhvervsministeriet. De manglende udbetalinger udgør mere end 20 procent af de samlede midler i puljen, og ifølge A4 vil pengene ikke komme til udbetaling, fordi de allerede er inddraget i den nye finanslov. - Formålet med renoveringspuljen var at styrke beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren under krisen. Det er lykkedes. Dansk økonomi er nu på vej ud af krisen, lyder det i et skriftligt svar til Ugebrevet A4 fra økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K). Det svar er de langt fra tilfredse med hos oppositionen, som kritiserer økonomi- og erhvervsministeriets håndtering af processen.
Over 20 procent af de midler, regeringen i 2009 afsatte til at få gang i byggeriet, er aldrig blevet brugt. Nu ender pengene i stedet i den skrantende statskasse.
re er forblevet i arbejdsløshed, siger Thomas Jensen, som støttes af Håndværksrådet. - Det viser endegyldigt, at vores bekymringer for den skrappe admini-
✂ Støtte til politiske partier via kontingentet?
Mulighed for at melde fra
Alle rubrikker skal udfyldes.
❏ Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingentet.
Navn: Afdeling: Cpr.nr.:
● Medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet, der ikke ønsker at yde bidrag til politiske partier via kontingentet i 2011, kan blive fritaget for at betale ved at udfylde nedenstående kupon og sende den ind i en kuvert til forbundets statsautoriserede revisor. Selv om du siger fra, kommer du ikke til at betale mindre i kontingent. Det beløb, som medlemmerne via deres udfyldelse og indsendelse af kuponen markerer ikke skal tilfalde politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt, går ind i forbundets kasse til øvrige aktiviteter.
8 Blik og Rør • 2 • 2011
stration var velbegrundede. Alt for mange håndværkere endte med at opgive at anvende puljen, siger Frank Korsholm, der er leder af Håndværksrådets politiske afdeling.
Adresse: Postnr. og by:
Underskrift Kuponen sendes senest mandag den 17. janauar til: Revisionsinstituttet Statsautoriserede Revisionsaktieselskab Att.: Statsautoriserede revisor Nils Jørgen Christiansen, Skagengade 1, 2630 Taastrup. Kuverten bedes mærket “Blik og Rør”
Ved at skifte fra timeløn til akkord hentede tre VVS’ere ikke kun en højere løn. Opgaven blev samtidig løst mere smidigt, da svendene selv fik større indflydelse på planlægningen af arbejdet.
kord efter prislisten. - Hvis vi ikke havde lavet det på akkord, så tror jeg ikke, at vi var blevet færdige, fortæller Mark Pedersen.
● Opførelsen af en ny børneinstitution i Hobro er ikke forløbet helt som planlagt. Sidste vinters vedvarende frost forsinkede opstarten af byggeriet med seks uger, men da byggeriet skulle afleveres til tiden, blev der ændret i planlægningen. Men ved at udføre arbejdet på akkord lykkedes det for de tre VVS’ere at klare opgaven. - Det har været et problem, at vi allerede var seks uger bagud fra starten. Det ødelagde tidsplanen, som har givet os nogle svære arbejdsbetingelser, siger Mads Nielsen, der sammen med kollegerne Knud Rasmussen og Mark Pedersen har lavet VVS-arbejdet i den 1800 kvadratmeter store institution.
Fra det ene til det andet
Startede på timeløn Det er VVS-firmaet Thomsen og
Fals fra Aalborg, som stod for VVSarbejdet i institutionen. Bygningen skal rumme en del børn med sygdommen ADHD, og derfor er indretningen er lidt særpræget med ikke mindre end 152 rum til institutionens 130 børn og 70 pædagoger. I firmaet var der ikke tradition for at arbejde på akkord, og det var meningen, at arbejdet skulle foregå på timeløn. Men for at gøre arbejdet mere effektivt, foreslog svendene derfor at udføre opgaven på ak-
Akkord eller ej, så var trængslerne ikke forbi for de tre VVS’ere. Forsinkelserne medførte flere ændringer i tidsplanen, og ofte måtte VVS’erne afbryde det arbejde de var i gang med, fordi noget andet nu havde højere prioritet. De ændrede tidsplaner betød, at for eksempel kun blev afsat en uge til at lægge seks kilometer gulvvarme. - Det betyder meget for det sam-
lede regnestykke, at vi ofte måtte springe fra den ene opgave til den anden, siger Knud Rasmussen, der godt kunne have ønsket sig, at den oprindelige tidsplan var blevet fulgt.
Fordel for alle Trods forsinkelser og ændrede tidsplaner lykkedes det alligevel de tre svende at hæve deres løn med knap en halvtredser i timen. - Lønnen ville have været højere, hvis det havde været planlagt som en akkord lige fra starten. Vi burde nok have tjent noget mere, men efter omstændighederne er vi tilfredse, fortæller Mads Nielsen. Og selv om svendene tjente lidt ekstra på opgaven, vurderer Mads Nielsen, at det har været en fordel for firmaet, at arbejdet blev udført på akkord. - Timeforbruget ville have været væsentlig højere på timeløn, og samlet ville det have været dyrere for firmaet. Så selv om vi nu skal have udbetalt vores akkordoverskud, så føler vi faktisk, at vi har gjort firmaet en tjeneste.
Foto: Niels Reiter
Kontakt din opmåler ● Det er ikke en videnskab eller besværligt at opmåle og afregne sit rørarbejde efter gældende prislister. Få råd og vejledning om akkordarbejde af opmålerne på kredskontoret. Her kan du altid, og uden forpligtelse, få en vurdering samt eventuel prøveopmåling af dit arbejde. Arbejder du i et firma, der er medlem af Dansk VVS har du ret til at opmåle og afregne dit arbejde efter prislisten. Det samme er gældende, hvis du er ansat i et firma, som har indgået en tiltrædelsesoverenskomst med Blik- og Rørarbejderforbundet. Er du ansat i et firma, som er medlem af DS Håndværk & Industri har man pligt til at afregne/opmåle efter prislisten.
Trods forsinkelse og ændrede tidsplaner kunne Mads Nielsen (tv.), Knud Rasmussen og Mark Petersen at hæve deres timeløn ved at udføre arbejdet på akkord.
Fra timeløn til akkord med succes:
Reddet af akkorden Blik og Rør • 2 • 2011
9
Det sorte eventyr Da den ordblinde Max kom i lære som voksenlærling kunne han ikke læse andet end overskrifter. Tre år senere har han ikke blot lært at læse, men er også blevet udlært som skorstensfejer med de flotteste karakterer, man kan få inden for faget. ● Der tales så meget om karriereplanlægning. Men de fleste indrømmer nu alligevel gerne, at tilfældigheder ofte spiller en afgørende rolle. Det gør Max Skytte Jensen i hvert fald. For inden han i de berømte 3. halvlege i den lokale fodboldklub talte med en mester og svend fra faget, så kendte han kun noget til én skorstensfejer, og det var ham i H. C. Andersens eventyr. Nu har den 40-årige Max fået sit helt eget sorte eventyr. De mange snakke i 3. halvleg førte nemlig til et tilbud om at komme i voksenlære hos skorstensfejermester Lars Karlsen i Oksbøl, selv om han godt var klar over, at Max var ordblind og kun kunne læse overskrifter. - Det er helt fantastisk, at det endte som det endte, for hånden
Motoriske øvelser hjalp Max til at kunne læse, - her en balanceøvelse til ære for fotografen.
10 Blik og Rør • 2 • 2011
på hjertet så havde jeg ingen anelse om, hvad der skulle til for at Max lærte at læse. Og det var nødvendigt efter min mening, siger skorstensfejermester Lars Karlsen. For selv om det måske kan lade sig gøre at komme igennem uddannelsen uden at kunne læse, så får de på mange måder problemer med at begå sig inden for faget. Max Skytte Jensen husker tydeligt, at det ved aftalen om en læreplads lå mellem linierne, at han skulle lære at læse. Men med masser af nederlag i bagagen fra sin skoletid, så blev det skubbet til side. - Nå ja, det gælder jo om at komme videre. Jeg har haft så rigeligt med nederlag, så det ville jeg ikke spekulere på på forhånd, siger Max.
God på andre felter Nu var det jo ikke sådan, at Max slet ikke kunne noget. Han har altid været glad for at bruge hænderne, og han var også dygtig til det. På den måde fik han sig også en uddannelse som maskinarbejder, dengang det ikke krævede så meget teori. Og han har også klaret sig godt i flere andre job, da han ikke længere kunne holde ud at stå på en fabrik, hvor der altid var nogen, der holdt øje med en. Derfor har han også været brøndborer et par år, selv om det krævede en lille teoretisk eksamen. Men den blev overvundet med utroligt terperi og stor hjælp fra hustruen Heidi, der ved siden af sit daglige kontorjob på den måde teoretisk set sikkert blev landets bedst funderede kvindelige brøndborer. For en ordblind hænger nederlagene i den boglige folkeskole ved. Og til sidst blev Max nærmest smidt ud af skolen. - Når man ikke kan følge med, så må man jo få tiden til at gå
med noget andet, og det var ballade, siger Max. Han kom i 9. klasse i stedet på en Ungdomsskole, hvor det gjaldt om at bruge hænderne. - Jeg husker endnu ganske tydeligt, hvordan min mor kom grædende ud efter den første samtale på Ungdomsskolen. Her havde hendes søn fået ros, og det havde hun aldrig oplevet før, fortæller Max.
Behandling i motorik Ingen kan vide, hvordan det var gået Max i skorstensfejerfaget, hvis man ikke fra mesterside i firmaet havde læst en artikel i avisen om en lokal klinik for motorik. Noget i artiklen antydede at her kunne der være et håb for ordblinde. Og Max sagde straks ja til tilbudet fra firmaet om at komme til behandlinger. Fagbladet skal ikke her kloge sig for meget på, hvad det egentlig var der skete i behandlingerne, som stod på et års tid, - også selv om Max faktisk både tegner og fortæller om det lille mirakel. Men det er noget med, at man på klinikken finder ud af, at Max tidligere har brugt så meget hjernekapacitet på at sidde stille og koncentrere sig om at læse, at han ikke har haft overskud til også at forstå det han læste. Og det bliver der nu rykket på med alle mulige forskellige balanceøvelser på klinikken og daglige øvelser hjemme. Det var først efter det første forløb på den tekniske skole i Tønder, at Max begyndte de motoriske behandlinger, og havde det ikke været for de to faglærere, så havde det måske allerede været slut der. Eller hvis mester i firmaet ikke havde taget ham med i bilen ud til kunderne og der siddet og tegnet skitser af alle mulige forbrændingsprincipper og kedler, som de kunne komme ud for.
Tre gange 12 - På de næste skoleophold kunne jeg læse mere og mere. Men det var også en hård kamp, og det gik ud over både min kone og mine børn, fordi jeg sad med næsen i bøgerne hver eneste weekend, når
Max med svendegaven fra sin mester: Et af fagets gamle spænder forgyldt med guld.
Foto: Blik og Rør
Hjælp til ordblinde ● Hvis du er ordblind kan du søge om forskellige former for støtte gennem jobcenteret. Ordningen gælder, uanset om du er i arbejde eller ledig. For at modtage hjælp bliver du testet for ordblindhed på VUC eller en specialskole i den kommune, hvor du bor. Her vil dine læsevanskeligheder blive kortlagt, og du vil få rådgivning om undervisning og hjælpemidler.
Hvis du er i arbejde
Jeg er stolt af faget og går med den høje hat og sørger for at være i fuld mundering, siger Max. jeg kom hjem fra skolen. Men det gik, fordi de bakkede mig fuldt og helt op, siger Max. I dag læser Max rigtig godt, og med læsningen kom også det skriftlige sprog. Hans kone har hele tiden troet på, at han kunne lære at læse, hvis han fik det rigtige los i røven. Og viljen til at ville og den blev bestemt ikke mindre, da han så, hvor hurtigt hans to børn bogstaveligt løb fra ham. Det har han indhentet i dag, så han nu kan hjælpe dem med lektier. - Det gik egentlig først rigtig op for mig, hvor meget jeg manglede, da børnene voksede op, men jeg tror aldrig, jeg havde fået lært at læse, hvis firmaet og den motoriske behandling ikke havde givet mig et los bagi. Man lærer jo at leve med sine mangler, men pludselig finder du af, hvad du har manglet, og hvor meget lettere alting er, når du kan læse, siger Max Skytte Jensen. Foreløbig sidste kapitel i det sorte eventyr var svendeprøven. Her scorede Max tre 12- taller og fik særdeles veludført, og det er vist kun tredje i flere årtier, at det er givet ved en svendeprøve i skorstensfejerfaget.
Så er det Jobcentret, der kan hjælpe. Du skal sammen med din arbejdsgiver udfylde en ansøgning. Her er det vigtigt, at du meget præcist beskriver, hvilke problemer du kan få løst med hjælpemidler. Det kan for eksempel være oplæsning af arbejdsbeskrivelser, manualer, udfyldning af skemaer og meget mere. Ønsker du personlig assistance, skal du henvende dig til det Jobcenter, hvor din arbejdsplads ligger. Ønsker du IT-hjælpemidler skal du henvende dig til det Jobcenter, hvor din bopæl er.
Hvis du er ledig Du skal være meldt ledig i Jobcentret for at kunne få hjælp. Som ledig har du adgang til kurser for folk med læsevanskeligheder. Derudover kan Jobcenteret tilbyde ledige at komme i arbejde under den såkaldte Isbryderordning, som gælder ansættelse med løntilskud for personer med handicap, f.eks. ordblindhed.
Hvis du er under uddannelse Så er det uddannelsesinstitutionen der er forpligtet til at hjælpe. Kontakt din studievejleder eller faglærer på teknisk skole.
Klinik for motorik ● Max gik til motorisk træning i et år. Det var hos Helle Thomsen, der har Klinik for motorik i Oksbøl. Hun arbejder med mennesker i alle aldre, der har indlæringsproblemer, men især børn. Mange gange skyldes problemerne tidligere mellemørebetændelser, en for tidlig fødsel eller simpelthen, at barnet har sprunget et stadie over i sin udvikling, så balancen og sanserne ikke er blevet nok udfordret. Læs mere på www.klinik-for-motorik.dk
Blik og Rør • 2 • 2011
11
12 Blik og Rør • 2 • 2011
Her er de fire nye storkredse:
Blik og Rør har ændret form Hjørring afdeling ■
Kreds Nord-Midtjylland
Der frigøres flere kræfter til det faglige og opsøgende arbejde, når Blik- og Rørarbejderforbundets ni kredse samles på færre enheder. Fremover står medarbejderne i de fire storkredse klar til at servicere medlemmerne. ■
Frederikshavn afdeling
•
■
Aalborg Nykøbing M
Kredskontor
■ afdeling
Aalborg afdeling
■ Skive afdeling ■
■
• Viborg
■
Holstebro afdeling
● I november blev det på Blik- og Rørarbejderforbundets kongres besluttet, at forbundets ni kredse fra 1. januar 2011 ændres til fire nye storkredse. Ved at slå flere kredse sammen frigøres der kræfter til det faglige arbejde. Blandt andet spares der ressourcer på en række administrative opgaver, da de nu samles på færre enheder. Samtidig vil sammenlægningerne give større effektivitet og ensartethed i opgaveløsningen. Derfor er der heller ikke truffet beslutning om, at nogle af de hidtidige kontorer nedlægges. Og alle forbundets afdelinger fortsætter som hidtil. Faktisk vil medlemmerne i første omgang kun mærke den ændrede struktur ved, at et medlem i for eksempel Frederikshavn ikke længere hører til i kreds Nordjylland. I stedet hører han nu til i storkredsen Nord-Midtjylland, som er en sammenlægning af kredsene Nordjylland, Vestjylland og Østjylland.
Randers afdeling
Filialkontor Viborg afdeling Silkeborg afdeling ■
Kreds Sjælland- Bornholm
•■ Århus Filialkontor
■
Herning afdeling
Århus afdeling
■ Helsingør
afdeling
■
Hillerød afdeling
Horsens afdeling ■ ■ Kalundborg
Vejle afdeling ■ Fredericia/Middelfart afdeling ■ ■ Esbjerg ■ afdeling
•
Kolding
afdeling
• • ■
Roskilde
Kredskontor Roskilde afdeling Slagelse Køge afdeling afdeling ■ ■
Odense Filialkontor
•■
Kredskontor
Odense afdeling
Kolding afdeling Aabenraa/ Haderslev afdeling ■
Syd/Vest Fyn ■ afdeling
København
Kredskontor
Kreds København
Næstved Filialkontor
•■ Næstved
afdeling
Svendborg afdeling ■
Sønderborg afdeling ■ ■
Kreds Sydjylland-Fyn
•
Kredskontor
•Filialkontor
Lolland/Falster afdeling
Bornholm Filialkontor Bornholm afdeling
•■
■ Afdeling Blik og Rør • 2 • 2011
13
Kreds Nord - Midtjylland A-kasse sagsbehandler: Connie Weber Tlf. 98160 866 cow@blikroer.dk
Kredskontor Aalborg
Kreds NordMidtjylland ● Kredsen er en sammenlægning af kredsene Nordjylland, Vestjylland og Østjylland. Kredsens hovedkontor placeres i Aalborg, men har filialkontorer i Viborg og Aarhus. Kredsen har 2515 medlemmer. Heraf er 189 af dem skorstensfejere, mens lærlingene udgør 371 af kredsens medlemmer. Kredsen har 12 lokalafdelinger, som er: Aalborg , Frederikshavn , Nykøbing Mors, Hjørring, Herning, Viborg, Holstebro, Skive, Aarhus, Randers, Silkeborg og Skorstensfejerne Jylland.
Kjellerupsgade 22 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nord-midtjylland@blikroer.dk Kredsformand: Finn Guldbech Mobil: 20 61 70 49 fgo@blikroer.dk
Filialkontor Aarhus Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 8612 7210 Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk
Filialkontor Viborg Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 8661 2033
Faglig medarbejder: Thomas Christensen Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk
Kredskasserer/ A-kasse: Leo Nielsen Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk
Opmåler: Esben Malling Mobil: 21 70 30 38 esm@blikroer.dk
Faglig medarbejder/Opmåler Gert Zacho Andersen Mobil: 23 48 34 67 gza@blikroer.dk
Faglig medarbejder: Bjarne B. Kristensen Mobil: 20 20 71 98 bbk@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Per Nielsen Tlf.: 76 12 72 10 pen@blikroer.dk
Kreds Sjælland - Bornholm Kredskontor Roskilde
A-kasse sagsbehandler: Gitte Hansen gih@blikroer.dk
Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 Sjælland-bornholm@blikroer.dk Kredsformand: Ole Wiil-Andersen Mobil: 51 53 31 82 owa@blikroer.dk
Faglig medarbejder: Mogens Pedersen Mobil: 51 53 31 83 mop@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Bente Rosenkvist Sørensen brs@blikroer.dk
Filialkontor Næstved Riddergade 16 4700 Næstved Tlf. 5573 5160
Faglig medarbejder/Opmåler: Johnny D. Andersen Mobil: 51 53 31 84 jda@blikroer.dk
Næstformand/ Kredskasserer: Jens Rasmussen Mobil: 51 53 31 86 jer@blikroer.dk
Faglig medarbejder: René H. Larsen Mobil: 51 53 31 85 rhl@blikroer.dk
Faglig medarbejder: Jon Mejlstrup Mobil: 51 53 31 87 jfm@blikroer.dk
14 Blik og Rør • 2 • 2011
A-kasse sagsbehandler: Gitte Larsen gil@blikroer.dk
Filialkontor Bornholm Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 Faglig medarbejder: Gert Mortensen Tlf. 51 53 31 81 gem@blikroer.dk
Kreds SjællandBornholm ● Kredsen er en sammenlægning af kredsene Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm. Kredsens hovedkontor ligger i Roskilde, men filialkontorerne er placeret i Næstved og Rønne. Af kredsens samlede medlemstal på 2494 er der 189 skorstensfejere og 329 lærlinge. I kredsen findes 12 lokalafdlinger. Der er Køge, Slagelse, Næstved, Lolland-Falster, Helsingør, Hillerød, Roskilde, Kalundborg, Bornholm, Skorstensfejerne Sjælland, Skorstensfejerne Københavns omegn og Skorstensfejerne København City.
Kreds Sydjylland - Fyn Regnskabsmedarbejder: Helle Terkelsen Tlf. 75 83 78 11 het@blikroer.dk
Kredskontor Kolding
Kreds SydjyllandFyn
Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland-fyn@blikroer.dk
● De tidligere kredse Sydjylland og Fyn udgør den nye kreds, som har kontorer i både Kolding og Odense. Kredsen har 2151 medlemmer, hvor de 149 af dem er skorstensfejere. 215 lærlingene er medlem i kredsen. Kredsen har 11 lokalafdelinger, som er Horsens, Vejle, Fredericia/ Middelfart, Kolding, Esbjerg, Aabenraa/Haderslev, Sønderborg, Odense, Svendborg, Syd/Vestfyn og Skorstensfejerne Fyn/Sønderjylland.
Faglig sekretær/ formand: Anker Danielsen Mobil: 51 53 31 53 and@blikroer.dk
Faglig konsulent/ opmåler: Jim Lorentzen Mobil 51 53 31 57 jil@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Mie Mathiasen Tlf. 66 11 42 63 mhm@blikroer.dk
Filialkontor Odense Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263
Faglig konsulent/ kasserer: Jørgen Jakobsen Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk
Faglig sekretær/ næstformand: Niels Braaby Mobil: 51 53 31 55 nib@blikroer.dk
Faglig konsulent/ opmåler: Mette Jørgensen Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk
Faglig konsulent/ A-kasse: Steen Hansen Mobil 51 53 31 56 sth@blikroer.dk
Kreds København Kreds København Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk
Faglig sekretær: Bjørn Due Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Anja Larsen anl@blikroer.dk
Kreds København
Formand: Bjarne Galsgaard Petersen Mobil: 26 88 20 72 bgp@blikroer.dk
Opmåler: Karsten Pedersen Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk
Bogholder: Sussie Salmonsen sus@blikroer.dk
Kasserer: Peter Jensen Mobil: 26 88 20 73 pej@blikroer.dk
Faglig organisator: Martin Bruun Mobil: 51 53 31 96 mab@blikroer.dk
Sekretær: Marianne Petersen map@blikroer.dk
Faglig sekretær: John Antonsen Mobil: 26 88 20 76 joa@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Bente Jespersen bej@blikroer.dk
Socialrådgiver: Annette Kappel aka@blikroer.dk
Faglig sekretær: Allan Leegaard Mobil: 26 88 20 70 alp@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Marianne Jensen maj@blikroer.dk
● Medlemmerne i København er dem, som mærker mindst til den ændrede kredsinddeling i Blik- og Rørarbejderforbundet. Kreds København fortsætter nemlig i uændret form, og selv om den ikke lægges sammen med andre kredse, er det stadig den kreds med flest medlemmer. Hele 2909 medlemmer er der i kredsen, hvoraf 272 af medlemmerne er lærlingene.
Journalist:
Ivan Enoksen ive@blikroer.dk
Blik og Rør • 2 • 2011
15
Afdelingerne i Blik og Rør Blik- og Rørarbejderforbundet har 31 afdelinger for VVS’ere og 5 afdelinger for skorstensfejere. De 36 afdelinger løser en række funktioner og opgaver i deres nærområder, som kan være af både faglig og social karakter. Se her, hver der er kontaktpersoner i din afdeling. Aalborg Formand: Kurt Nielsen Mobil: 22 90 41 48 kr.nielsen@get2net.dk
Kasserer: Jens Ole Nielsen Mobil: 20 20 71 96 jon@blikroer.dk Skive
Kasserer: Finn Guldbech Mobil: 20 61 70 49 fgo@blikroer.dk
Formand: Poul H. Laursen Tlf. 97 52 33 15
Frederikshavn
Kasserer: Bue Bom Jensen Mobil: 97574178 lisbue@mail.dk
Formand: Bjarne Friis Mobil: 30 13 92 81 b.b.friis@mail.dk Kasserer: Søren H. Jensen Mobil: 30 22 84 89 kornblomstvej@ webspeed.dk Nykøbing Mors
Kasserer: Hans V.B. Mikkelsen Tlf.: 86 29 14 57
Kasserer: Finn Holmquist Eriksen Tlf.: 97 92 49 34 Hjørring Formand: Niels Ole Hjermitslev Tlf.: 25 13 80 28
Kasserer: Stig Skjørringe Mobil: 40 32 27 29 sskj@webspeed.dk
Kolding Formand: Nicolai Frederiksen Mobil: 20 24 58 80 nf@stofanet.dk Kasserer: Bent Ole Madsen Mobil: 99 55 84 57 Esbjerg Formand: Morten Frøsig Tlf. 26 74 90 62 frosig@youmail.dk Kasserer: Anker Danielsen Tlf. 51 53 31 53 and@blikroer.dk
Slagelse
Bornholm
Formand: Stig Stærk Larsen Mobil: 20 67 34 02. stigstaerk@hotmail.com
Formand og kasserer: Gert Mortensen Mobil 51 53 31 81 gem@blikroer.dk
Kasserer: Bent Carlsen Tlf: 61 38 37 28 bec@blikroer.dk Næstved Formand: Per Jørgensen Mobil: 26 28 58 71 Kasserer: Hans Hartmann Jørgensen Mobil: 25 15 54 76
Skorstensfejerne Jylland
Formand: Michael Skaarup Mobil: 22 79 97 99
Formand: Freddy B. Nielsen Tlf.: 86 95 18 04
Kasserer: Claus Christiansen Tlf. 74 60 81 32
Kasserer: Michael Probst Mobil: 20 73 06 50
Kasserer: Poul Erik Grubbe Mobil: 28 11 47 72
Helsingør Sønderborg
Formand: Erling Petersen Tlf. 86 42 64 54
Formand: Mogens Pedersen Mobil: 51 53 31 83 mop@blikroer.dk
Kasserer: Simon Nørgård Christensen Tlf. 87 12 08 64
Kasserer: Finn Madsen Tlf.: 74 48 56 67
Kasserer: Torben Petersen Tlf. 49 20 11 33
Odense
Hillerød
Formand: Torben Nielsen Tlf. 62 62 33 45
Formand: Ole Wiil-Andersen Mobil 51 53 31 82 owa@blikroer.dk
Skorstensfejerne København City Formand: Søren Buus Hansen Tlf. 48 27 86 01 Kasserer: Bo W. Christensen Mobil: 23 46 01 31
Silkeborg Formand: Arne G. Jensen Tlf.: 86 85 35 38
Herning
Horsens
Svendborg
Kasserer: Per Palmquist Tlf. 61 79 99 05 palmquist.vvs@gmail.com
Formand: Carsten Hansen Tlf: 97 12 37 07
Formand: Bent V. Andersen Mobil: 51 53 31 54 bva@blikroer.dk
Formand: Frank Clausen Tlf. 62 50 17 22
Roskilde
Kasserer: Flemming Trier Klavsen Tlf. 86 67 27 94
Kasserer: Preben Bryde Sørensen Tlf. 60 81 16 75 Vejle Formand: Kaj Hansen Mobil: 61 33 57 60 kajcbh@hotmail.com Kasserer: Lars K. Støckel Tlf. 75 82 00 77
Holstebro Formand: Ole Hulgaard Nielsen Mobil: 21 77 60 19 Ole.h.nielsen@live.dk
16 Blik og Rør • 2 • 2011
Skorstensfejerne Fyn/ Sønderjylland
Formand: Finn Nordbag Tlf. 74 42 51 15 nordbag@stofanet.dk
Randers
Kasserer: Poul E. Niebuhr Tlf. 24 89 80 74
Formand: Per Trier Klavsen Tlf. 86 62 82 33.
Kasserer: Peter Jensen Mobil: 26 88 20 73 pej@blikroer.dk
Lolland-Falster
Kasserer: Steen Hansen Tlf. 66 17 79 99 sth@blikroer.dk
Viborg
Formand: Bjarne Galsgaard Petersen Mobil: 26 88 20 72 bgp@blikroer.dk
Formand: Allan Petersen Mobil: 61 31 26 53 heidiogallan@mail.dk
Kasserer: Flemming Hansen Tlf.: 98 92 98 72
Kasserer: Kurt Olesen Mobil: 26 30 44 59
København
Aabenraa/Haderslev Aarhus Formand: Hans Hovmand-Olsen Tlf. 23 32 91 20 hho@blikroer.dk
Formand: Michael Wadmann Tlf. 97 91 21 23
Kasserer: Torben Jørgensen Tlf. 64 41 48 09
Fredericia/Middelfart Formand: Erik Kofod Tlf. 64 41 20 92 – 60 16 20 92 afd43@blikroer.dk
Formand: Johannes Renneberg Mobil: 28 44 78 40 E-mail: renneberg@c.dk Kasserer: Rene Markussen Tlf.: 75 83 79 16
Formand: Johnny D. Andersen Mobil: 51 53 31 84 afd84@blikroer.dk
Skorstensfejerne Københavns omegn
Formand: Ove Andersen Tlf. 64 74 18 61
Kasserer: Bjarne Johnny Jakobsen Mobil: 41 56 03 72
Formand: Klaus Vest Nielsen Mobil: 26 40 48 31
Kasserer: Knud Erik Hansen Tlf. 66 18 91 64
Kalundborg
Kasserer: Jens Kaas Mobil: 22 12 78 74 Skorstensfejerne Sjælland
Køge
Formand: Keld Holm Jørgensen Mobil: 30 23 58 33
Formand: Jørgen Bent Johansen Mobil: 21 62 65 59 endeslev.gamle.skole@ mail.tele.dk
Kasserer: Christian L. Hansen Tlf. 59 52 31 06
Kasserer: Jørgen Huus Tlf. 62 51 31 98 Syd/Vestfyn
Formand: Rolf Møller Hansen Mobil: 40 83 89 19 rolf@hansen.tdcadsl.dk Kasserer: Martin Andersen Mobil: 20 44 57 96
Kø til VVS-faget Det er hamrende svært for de unge at få foden inden for i VVS-faget. ● Flere hundrede unge står i kø for at for at få en praktikplads i et VVSfirma. Det viser den seneste opgørelse fra El- og VVS-branchens Uddannelsessekretariat. I starten af november sidste år var der således 492 elever på VVS-fagets grundforløb på de tekniske skoler landets over, der ikke havde en uddannelseskontrakt. Kun for 64 af eleverne på grundforløbet var det lykkedes at finde en praktikplads. Det vil med andre ord sige, at det kun var hver 10. elev på VVS-fagets grundforløb, der havde en praktikplads. Ud over den lange kø på grundforløbet var der derudover 68 elever i skolepraktik, så arbejdsgiverne i landets VVS-firmaer havde altså ikke mindre end 560 elever at vælge imellem, hvis de ville have en lærling.
I december var der i alt kommet 568 i lære i VVS-faget, og det er et godt stykke fra det mål, der aftalt i branchen, og som ligger på et indtag på 700 lærlinge om året.
Arkivfoto: Søren Madsen
7.000 ude
Men det er ikke kun i VVS-faget, der er mangel på praktikpladser. Sådan er det stort set over hele linjen. Undervisningsministeriet vurderer således, at over 7.000 unge mangler praktikplads. Derfor gik der også kort før jul et brev ud til de 63.000 firmaer, der er godkendt til at være praktikplads. Brevet indeholdt en opfordring fra Undervisningsministeren, Dansk Arbejdsgiverforening og LO om at oprette praktikpladser. Undervisningsminister Tina Nedergaard fremhæver, at alle så vidt muligt bør hjælpe med at sikre fremtidens arbejdskraft: - Lige nu mangler flere end 7.000 unge en praktikplads. Det er et stort problem for de unge og et stort problem for de danske virksomheder, der kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft inden for en række områder. Eleverne er ikke kun en udgift for virksomhederne. De bidrager til kulturen på arbejdspladserne. De kommer med ny viden fra uddannelserne og er ivrige efter at arbejde med og dygtiggøre sig inden for deres fag.
Praktikpladsbonus hævet til 70.000 Den særlige praktikpladsbonus hæves fra 50.000 kroner til 70.000 kroner frem til udgangen af 2011.
Arkivfoto: Søren Madsen
● I den tidligere ordning kom det fulde beløb på 50.000 kroner til udbetaling allerede efter, lærlingen har været ansat i syv måneder. Men i den nye ordning er det sådan, at dele af det forhøjede beløb på 70.000 kroner først kommer til udbetaling for praktikaftaler af minimum 15 måneders varighed. Dermed tilgodeses de virksomheder, som påtager sig et større ansvar ved at have lærlinge i længere tid. Ordningen er sammensat således:
Præmien udgør op til 18.000 kroner Virksomheder kan søge om at
få 6.000 kr. for hver 30 dage lærlingen er i praktik inden for prøvetiden. Eventuelle skoleperioder i prøvetiden indgår ikke i opgørelsen af de 30 dage. Eller også kan virksomheden få udbetalt præmien som et samlet beløb på 18.000 kroner, når hele prøvetiden er gennemført.
Bonus udgør op til 52.000 kroner Bonussen falder i fire rater og er afhængig af uddannelsesaftalens varighed. •90 dage efter prøvetidens ophør kan virksomheden få udbetalt en bonus på 13.000 kr. •180 dage efter prøvetidens ophør kan virksomheden få
yderligere 13.000 kr. •270 dage efter prøvetidens ophør kan virksomheden få yderligere en bonus på 13.000 kr. •Den fjerde og sidste bonus på 13.000 kr. kan virksomheden søge efter 630 dage. Lærlinge, som er fyldt 25 år, kan kun blive omfattet af ordningen, hvis virksomheden ikke modtager andre former for tilskud. Det er nemlig sådan, at praktikpladsbonusen ikke kan kombineres med andre uddannelses-tilskudsordninger. Det kan for eksempel være løntilskud under lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Blik og Rør • 2 • 2011
17
Få hjælp til at søge praktikplads ● En ny hjemmeside skal gøre det lettere at søge en praktikplads. Tjekliste, video med arbejdsgivere og skabeloner til cv er blandt de redskaber, som nu er samlet på www.gtilp.dk Hvad indeholder en god praktikansøgning? Hvilke oplysninger skal med i cv’et? Og hvordan kan du forberede dig til samtalen med dit kommende praktiksted? Det er nogle af de spørgsmål, som unge fremover kan få svar på ved at besøge hjemmesiden www.gtilp.dk. Hjemmesiden www.gtilp.dk er en elektronisk guide til søgning af praktikpladser. På siden findes en række konkrete værktøjer, som unge kan bruge, når de skal søge en praktikplads. Det er blandt andet: • Inspirationsvideoer med lærlinge og arbejdsgivere • Skabeloner til cv og ansøgning • Gode råd til jobsamtalen
Flere praktikpladser Hjemmesiden henvender sig primært til elever, der er i gang med et grundforløb eller i skolepraktik i en erhvervsuddannelse. Målet er at hjælpe eleverne til at få de praktikpladser, de er kvalificerede til, i en tid med rift om pladserne. Erhvervsskolernes praktikvejledere kan også inddrage hjemmesiden i deres undervisning i praktikpladssøgning. Arkivfoto: Søre n Madsen
18 Blik og Rør • 2 • 2011
Brug lommebogen ● Sammen med fagbladet har du modtaget Blik og Rør lommebog for 2011. Her finder du kontaktoplysninger på forbundets valgte og ansatte, samt en kalender for det kommende år. Kalenderen er indrettet, så du nemt kan føre oversigt over dine arbejdstimer, overarbejde og andre tillæg fra overenskomsten. Og det kan være en god ide at føre lommebog over sine daglige arbejdsopgaver, timer, tillæg m.m. Ved ledighed skal der for eksempel redegøres for overskydende timer, ligesom årsagen til fravær også skal anføres. Her kan en udfyldt lommebog være en god hjælp. Og det gælder også, hvis der opstår uenig med din arbejdsgiver om overarbejdstimer, tillæg eller antallet af afholdte feriefridage. Lommebogen for 2011 er lige til at sætte ind i det omslag, hvor du også har din overenskomst. Er dit gamle omslag slidt efter et års brug i baglommen, eller har du brug for en ny overenskomst, kan du altid få en ny ved at henvende dig på dit kredskontor.
Hvem er landets dygtigste VVS-lærling?
Fire finalister kæmper om DM-titlen DM i VVS afholdes fra den 27. til 29. januar i Odense. Her kæmper vinderne af de fire regionale mesterskaber om at blive dansk mester i VVS. ● Der bliver fuld knald på, når VVS-branchen og 30 andre håndværksfag afholder DM i Håndværk i Odense Congress Center i slutningen af januar. Her vil 200 af landets bedste elever og lærlinge
kæmpe om at blive Danmarks dygtigste inden for deres fag, mens mange tusinde tilskuere vil overvære mesterskaberne i løbet af de tre konkurrencedage. Det er nemlig første gang, at så
De fire finalister Region Nordjylland Caspar Christiansen fra Construction College Aalborg. Caspar er 19 år og bosat i Brønderslev. Han er i lære hos Jerslev VVS. Region Hovedstaden Gustav Herbst-Nielsen er 19 år og hører til på Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød. Han er fra Ølstykke og er i lære hos Delfin VVS, som ligger i Stenløse.
Region Sjælland Mathias Emil Borcher Hansen er fra Roskilde Tekniske Skole. Han er i lære hos Sternberg VVS & Gasteknik, som også er hjemmehørende i Stenløse. Mathias er fra Skibby og fylder 20 år, mens DM i VVS afvikles. Region Midtjylland og Syddanmark 19-årige Morten Bork Kjeldsen hører til på Hansenberg i Kolding. Han er i lære hos VVS Søberg i Vojens, hvor han også er bosat.
Ekstra oplevelse Kun lærlinge med speciale som VVS- og energispecialister kan deltage i kampen om det danske mesterskab. Og vejen til den afgørende finale har været lang for de fire finaledeltagere. Først har de nemlig deltaget i de indledende konkurrencer ude på skolerne, hvor de sikrede sig en plads ved et af de fire regionale mesterskaber, som har været afviklet i løbet af efteråret. I dagene fra den 27. til 29. januar gælder det så kampen om DM-titlen, når Odense Congress Center ligger lokaler til mesterskaberne. Vinderen overtager titlen
som dansk mester i VVS fra Morten Qvistgaard, som repræsenterede Danmark ved både de nordiske mesterskaber, som han vandt i flot stil, og til VM i Canada, hvor han endte på en flot 11. plads. For de fire finalister er der mere end titlen som dansk mester, der står på spil. En af dem får nemlig også den ære, at repræsentere de rød-hvide danske farver, når verdensmesterskaberne afvikles i London til efteråret. Læs mere om DM i Håndværk på www.skillsdenmark.dk
Lærlingesiden
● De fire vindere af de regionale mesterskaber, som i Odense kæmper om DM-titlen i VVS er:
mange håndværksfag afholder DM samtidig. Og derfor kan Caspar Christiansen, Morten Bork Kjeldsen, Mathias Emil Borcher Hansen og Gustav Herbst-Nielsen, der er de fire finalister, som skal kæmpe om DM-titlen i VVS, godt forberede sig på en ekstraordinær oplevelse. - Det bliver kæmpe stort. En række tekniske skoler har længe været i gang med at arrangere fælles bustransport til mesterskaberne, så det bliver helt sikkert en oplevelse udover det sædvanlige, siger uddannelsessekretær Kim Fusager Balle fra Blik- og Rørarbejderforbundet.
Arkivfoto: Søren Madsen Blik og Rør • 2 • 2011
19
Værsgo
Her er 1500 kr. til at blive klogere af
● Der er netop nu højsæson for landets aftenskoler. Blik- og Rørarbejderforbundet er derfor glad for at kunne give VVSsvendene 1500 kr. til at blive klogere af. Dette tilbud om at komme gratis på aftenskole gælder alle VVS-svende i en virksomhed, der er medlem af Tekniq, der er den største arbejdsgiverorganisation i VVS-branchen. I forbundet ved man ikke, hvor mange, der benyttede sig af dette tilbud sidste år, men man kan få de 1.500 kr. en gang om året, så her efter vi har passeret nytår, er der frit slag igen. Tilbuddet gælder ikke kurser i f.eks. finere madlavning, men der er ellers nok
20 Blik og Rør • 2 • 2011
Foto: Søren Madsen
● En halv snes københavnske VVSsvende havde i december fundet sammen på et aftenskolekursus hos AOF i Rødovre. Kurset var specialsyet og havde titlen ”Personlig udvikling og gennemslagskraft samt konflikthåndtering”. Deltagerne, der både var almindelige svende, akkordholdere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, gav alle kurset høje karakterer. Fagbladet Blik og Rør talte efter kursets afslutning med to af deltagerne. - Vi fik virkelig tankerne i gang, siger tillidsrepræsentant i Enco VVS, Henrik Roos. – Det er meget lærerigt at se, hvordan kommunikation virker, når man bruger den bevidst. Jeg har i hvert fald fået noget med, som jeg både kan bruge på arbejdspladsen og privat. Derudover fik vi gode redskaber til at løse konflikter, hvor det i høj grad også gælder om at lytte. Anders Nichum, arbejdsmiljørepræsentant i YIT København, siger: - Nogle af de mange teknikker i kommunikation vi havde oppe at vende, kunne man jo egentlig godt nikke genkendende til, når du fik dem beskrevet, men jeg havde bare ikke tidligere været bevidst om dem. Det var meget spændende. Og det gør det jo en hel del nemmere, når du er bevidst om, hvad det er du gør. Det har været utroligt lærerigt, og du får jo også mere ud af en samtale, når du har nogle spørgeteknikker.
at vælge imellem. Sprogkurser (engelsk, tysk, fransk), matematik, IT, dansk eller kurser, hvor man kan blive bedre til at læse og stave. Der er også mulighed for at tage kurser i personlig udvikling, konflikthåndtering og kommunikation. Når du har tilmeldt dig et kursus og har betalt, tager du kvitteringen med til din arbejdsgiver, som så betaler dit udlæg for kursusgebyr. Og som sagt har du alt i alt op til 1.500 kr. at gøre godt med til aftenskolen i 2011.
VVS-svende gratis på aftenskole