Blik & Rør - April 2009

4

2009 A

P

R

I

L

www.blikroer.dk

Ubrugelige lønforsikringer - SIDE 3 Ledigheden firdoblet på få måneder - SIDE 4 Fortid og fremtid mødes - SIDE 6 Smøl med renoveringspulje koster arbejdspladser - SIDE 9 Nedsat tid og ekstra bonus - SIDE 12 Afdelingsformænd kickstartede strukturdebat - SIDE 16

Lærlinge til kamp for flere lærepladser Læs alt om lærlingenes årsmøde side 20, 21, 22, 23 og 24

L e d e r

Falliterklæring Den kraftige opbremsning i byggeriet og den stigende ledighed har medført en katastrofal mangel på lærepladser i VVS-faget og de andre byggefag. Det har store konsekvenser for de mange unge, som ønsker en fremtid i byggebranchen, og mange af dem opgiver derfor at få en uddannelse.

Det er her og nu katastrofalt for de unge, en hæmsko for fagene på bare lidt længere sigt og en falliterklæring for det danske samfund.

For der er også en tid efter den nuværende krise, og fremskrivninger viser, at der frem mod 2018 vil mangle op mod 70.000 faglærte i Danmark i forhold til den nuværende sammensætning på arbejdsmarkedet. Set i dét lys er det afgørende, at der gøres noget for at sikre det nødvendige antal lærepladser.

Manglen på lærepladser minder på mange måder om situationen for omkring tyve år siden. Også dengang gik mange mestre helt i sort, og lukkede den ene læreplads efter den anden. Det medførte siden en mangel på faglærte håndværkere, og den fejl skal ikke gentages.

I øjeblikket er der mere end 250 unge på grundforløbene på de tekniske skoler, som ikke har fået den læreplads i VVS-faget, som de inderligt ønsker.

Så selv om det hele står lidt stille i øjeblikket, skal firmaerne også være bedre til at kigge fremad.

Derfor opfordrer vi i Blik- og Rørarbejderforbundet alle mestre til at være deres ansvar bevidst, og

ikke glemme de mange unge, som er kommet i klemme.

I den forbindelse vil vi gerne sige, at vi både er glade og stolte over den solidaritet, som lærlingene i Blik og RørUngdom i deres udtalelse på årsmødet udviser over for deres jævnaldrende uden læreplads. Du kan læse deres udtalelse på lærlingesiderne her i bladet.

Regeringen har dog også et ansvar for den aktuelle situation. Størstedelen af den vækstpakke, som Blik- og Rørarbejderforbundet i samarbejde med BAT-kartellet og arbejdsgiverne har foreslået er blevet forkastet, hvilket kun har forværret situationen for de tusindvis af unge uden praktikplads.

I Blik- og Rørarbejderforbundet er vi ikke i tvivl om, at vekseluddannelse er det bedste, altså at de unge i erhvervsuddannelserne lærer både i firmaet og på skole. Men hvis arbejdsgiverne ikke kan løfte den opgave, så må vi jo se efter andre måder at give de unge en uddannelse på.

Men igen, - vi mener, at arbejdsgiverne bør tænke sig mere en to gange om, før de siger nej til at tage en ung i lære.

Under alle omstændigheder må de unge ikke lades i stikken.

Noget skal gøres, inden vi taber de unge på gulvet. Alt andet vil være en falliterklæring.

Max Meyer Forbundsformand

2 Blik og Rør • 4 • 2009

Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk A-kasse: Telefon 3638 3400 Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nordjylland@blikroer.dk Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C. Tlf. 8612 7210 oestjylland@blikroer.dk Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland@blikroer.dk Kreds Fyn Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk Kreds Sjælland Nord Grønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 sj.nord@blikroer.dk Kreds Bornholm Fabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk Kreds København Byggefagenes Hus, Lygten 18, 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ).

Redaktionudvalg: Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Ovesen og Jørgen Steen (DJ).

Forsidefoto: Søren Madsen.

Layout: Susanne Hamilton.

Tryk: KLS Grafisk Hus. ISSN 0907-7243.

Bygningsarbejdere i klemme:

Ubrugelige lønforsikringer I takt med nedgangen i byggeriet stiger efterspørgslen på lønforsikringer. Men forsikringerne er oftest ubrugelige for håndværkere i byggebranchen, fastslår flere eksperter.

Det fyger med fyresedler i byggeriet, og alene blandt blikog rørarbejderne er ledigheden firedoblet siden efteråret. Flere efterspørger derfor muligheden for at tegne en lønforsikring som supplement til understøttelsen fra a-kassen. Men for blik- og rørarbejdere og andre bygningsarbejdere er lønforsikringer stort set ubrugelige.

For langt de færreste ansatte i byggebranchen opfylder nemlig ikke de mange betingelser, som forsikringsselskaberne stiller.

Selskaberne forlanger blandt andet, at man ikke må have haft en eneste ledighedsdag de seneste 9 til 12 måneder, inden man forsikrer sig. Derudover skal der gå yderligere 6 til 9 måneder, fra ”De her man tilmelder sig, til man kan få udbetalt forsikringer laves penge. Derudover er jo kun, fordi der ofte tilknyttet helt nogle skal tjene op til 3 måneders selvrisiko til forsikpenge på dem, og ringen, hvor forsikdet betyder ringstageren ingen udbetaling får. naturligvis, at de - De her forsikrinprimært er rettet ger laves jo kun, fordi mod de fag, som nogle skal tjene penge på dem, og det beikke er truet af tyder naturligvis, at arbejdsløshed.” de primært er rettet Kim Valentin mod de fag, som ikke finansekspert er truet af arbejdsløshed, siger finansekspert Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg, og tilføjer: - Det kan yderst sjældent betale sig at tegne den type forsikringer. Jeg har ikke meget fidus til dem, det må jeg sige.

Kravene udelukker håndværkere Flere fagforbund tilbyder sine

Arkivfoto: Søren Madsen

medlemmer en lønforsikring i samarbejde med Alka. Men selv om Alkas forsikring er blandt markedets mest fleksible, er betingelser for udbetaling heller ikke rummelig nok for de mange fyringstruede ansatte i byggebranchen.

Det understreger Jørn Erik Nielsen, som udover at være forbundsformand i Malerforbundet også er medlem af Alkas bestyrelse.

- Lønsikring kunne være en rigtig god ting, men betingelserne passer ikke ind i en bygningsarbejders arbejde. Sådan er det bare, og bygningsarbejdere skal i den grad passe på med at tegne den slags forsikringer. De har virkelig svært ved at få glæde af dem, siger Jørn Erik Nielsen, der godt kan forstå, hvis mange føler sig fristet af at tegne en lønforsikring.

- I første omgang lyder det måske interessant, når man får tilbudt sådan en forsikring.

De knap 15.000 kroner fra akassen er under halvdelen af den løn, som mange tjener.

Men en lønforsikring hjælper bare ikke noget for de mange håndværkere, som alligevel ikke lever op til de krav, som stilles fra forsikringsselskaberne, siger Jørn Erik Nielsen.

Spar op i stedet

En lønforsikring er ubrugelig for de mange ansatte i byggebranchen, som er truet af arbejdsløshed.

Afmatningen i byggeriet ændrer dog ikke billedet af, at mange håndværkere i tilfælde af ledighed vil komme i økonomiske problemer. Men da en lønforsikring alligevel ikke er løsningen, opfordrer Kim Valentin i stedet håndværkere og andre fyringstruede lønmodtagere til at være bedre forberedte, hvis de rammes af ledighed.

- Folk er allerbedst tjent med at spare de penge op, som de ville have betalt til en forsikring. Så er de helt selv herre over pengene, hvis de skulle blive arbejdsløse, siger Kim Valentin.

Blik og Rør • 4 • 2009

3

Ledigheden firedoblet på få måneder:

Breder sig som ringe i vandet Den stigende ledighed har for alvor også bredt sig til provinsen. I flere områder er ledigheden mere end fordoblet på bare fire uger.

Blik- og rørarbejderne i København er stadig hårdest ramt med en ledighed på 8,2 procent.

VVS-ledighed i uge 10 i 2009 Kreds Nordjylland . . . . . . . . . . . . . . . .5,8% Kreds Vestjylland . . . . . . . . . . . . . . . . .4,6% Kreds Østjylland . . . . . . . . . . . . . . . . .7,5% Kreds Sydjylland . . . . . . . . . . . . . . . . .3,2% Kreds Fyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5,6% Kreds Sjælland Syd . . . . . . . . . . . . . . .6,9% Kreds Sjælland Nord . . . . . . . . . . . . . .7,4% Kreds Bornholm . . . . . . . . . . . . . . . . .7,2% Kreds København . . . . . . . . . . . . . . . .8,2% Forbundet i alt, hele landet . . . . . . . 6,6%

4 Blik og Rør • 4 • 2009

Blik- og rørarbejdernes ledighed er mere end firedoblet siden efteråret. I begyndelsen af november var blot 117 VVS-svende berørt af ledighed.

Dette tal er siden steget eksplosivt, og hele 456 VVS-svende gik ledige i begyndelsen af marts. Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets seneste ledighedsopgørelse fra Byggefagenes Arbejdsløshedskasse.

Opgørelsen fra den første uge i marts (uge 10) viser, at ledigheden blandt VVS-svendene på landsplan er oppe på 6,6 procent. Med en ledighed på 8,2 procent ser det stadig værst ud i København, mens Sydsjælland og Vestjylland har haft den kraftigste stigning den seneste måned. I begge områder er ledigheden mere end fordoblet på bare fire uger.

I fagforeningen i København var 175 blik- og rørarbejdere berørt af ledighed i begyndelsen af marts, hvilket svarer til knap 40 procent af alle ledige VVS-svende i hele landet.

VVS’ernes ledighed stiger uge for uge Uge 44 2008 Uge 48 2008 Uge 52 2008 Uge 04 2009 Uge 06 2009 Uge 08 2009 Uge 10 2009

. . . . . . . . . . . . .1,6% . . . . . . . . . . . . .2,3% . . . . . . . . . . . . .3,5% . . . . . . . . . . . . .4,2% . . . . . . . . . . . . .4,8% . . . . . . . . . . . . .5,7% . . . . . . . . . . . . .6,6%

Sort ledighed Skorstensfejernes ledighed var i begyndelsen af marts på 2,3%. Og selv om skorstensfejerne generelt holder sig væk fra ledighedsbølgen, så er antallet af ledige fordoblet i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Svendene i kreds Nordjylland havde i uge 6 i år en ledighed på 3,7%, mens skorstensfejernes ledighed i henholdsvis kreds Fyn og kreds Sjælland Nord var på 1,9% og 1,6%.

Eksperter advarer mod lønnedgang Mange lønmodtagere er villige til at gå ned i løn for at bevare jobbet. Men lavere løn vil bare forværre krisen, mener eksperter, som anser lønmodtagernes villighed til at gå ned i løn som en paniksituation.

58 procent af lønmodtagerne mener, det er i orden, at lønmodtagere indgår aftaler om lønnedgang for at redde arbejdspladser i Danmark. Dog er lønnedgang ikke det rette indgreb mod stigende ledighed, og flere eksperter påpeger, at det i stedet forværrer krisen.

- Så risikerer vi at få deflation, hvor penegene bliver mindre værd, og priserne falder. Og så er der slet ingen, der vil købe noget, fordi det bedre kan betale sig at vente, siger Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Skader den danske model Han afviser, at lavere lønninger er brugbar krisemedicin.

- Det er jo ikke konkurrencen, der er problemet, men at virksomhederne ikke kan komme af med deres varer. Og det hjælper lavere lønninger ikke på, så hvis

den slags aftaler begynder at brede sig, bliver det endnu sværere at komme ud af krisen, lyder advarslen fra Lars Andersen.

For arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, er villigheden til lønnedgang udtryk for en panikreaktion hos de danske lønmodtagere, og han mener derfor, at den danske flexicurity-model ikke længere fungerer.

- Gjorde den det, ville man acceptere fyringer som en konsekvens af arbejdsgivernes ret til at tilpasse omkostningerne. Man ville søge et nyt job, og hvis man ikke kunne få det, så være glad for at have et godt dagpengesystem, som kunne fange én op, siger Flemming Ibsen, der foreslår et markant løft af dagpengeniveauet, for at få flexicurity-modellen på fode igen og give kriseramte lønmodtagere den nødvendige tryghed.

Arkivfoto: Søren Madsen

Så er der datoer på VVS-kurser i almene fag:

Ring til din kreds VVS-svendene har vist stor interesse for at komme på et af de nye kurser i dansk, IT, engelsk eller matematik, som Blik- og Rørarbejderforbundet som noget helt nyt her i foråret udbyder i samarbejde med VUC-centre landet over.

Men desværre har vi ikke undgået nogen børnesygdomme her i starten på de helt nye fag inden for VVS-kurser. Her før deadline ser det imidlertid ud til, at forbundets kredse har fået datoer og kursussted fra VUCcentrene.

Så er du interesseret, kan du bare til ringe til din kreds og høre, hvornår disse kurser holdes. Telefonnummeret til din kreds finder du her i bladet på side 2.

Det er samtidig blevet gjort meget lettere at tilmelde sig kurserne, fordi alle tilmeldinger til de almene kurser foregår i kredsen.

Blik og Rør • 4 • 2009

5

Klimahelte på opgave:

Fortid og frem Sagnlandet Lejre udvides og fremtidssikres i pagt med fortiden. Miljøet er i centrum, og vedvarende energi spiller en nøglerolle i de nyopførte bygninger.

Flere skal have mulighed for at stifte bekendtskab med 10.000 års danmarkshistorie fra jernalderen og helt op til 1800-tallet. Sagnlandet Lejre udvides derfor med en helt ny skolebygning samt et nyt velkomstcenter, hvor størstedelen af energibehovet dækkes af henholdsvis jordvarme, solvarme og et stort pillefyr.

Det er Poul Christensen VVS fra Hvalsø, som udfører alt VVS-arbejde på de nye bygninger, og tilkoblingen af sol- og jordvarme har været noget af en udfordring for de tre VVS’ere, som fast har været tilknyttet byggeriet.

- Det har været en udfordrende og spændende opgave med masser af godt arbejde.

Det er i hvert fald noget andet end bare at samle rør i et etagebyggeri, siger Brian Friis,

der er akkordholder på opgaven.

Tænke sig ekstra om De nye bygninger til en pris på knap 72 millioner kroner betyder, at Sagnlandet Lejre kan forlænge sæsonen og holde ekstra åbent i både efterårsferien og omkring jul. Det nye velkomstcenter, som udover billetsalg og udstilling også indeholder en biograf og centrets administration, opvarmes ved hjælp af jordvarme. Til det formål er der gravet 2100 meter jordledning ned på arealet bag ankomstbygningen.

- I princippet så samles tingene på samme måde som så meget andet, så forskellen erikke så stor. Alligevel tager det hele lige lidt længere tid end normalt, da man lige er nødt til at tænke sig om en ek-

Hele 2100 meter jordledning er gravet ned og samlet i en brønd bag velkomstbygningen.

stra gang. Det kan nogle gange godt gøre tingene lidt omstændigt, siger Jan Mogensen, mens han sammen med kollegaen Søren Peter Andreasen afslutter arbejdet med at tilkoble jordledningerne med ankomstbygningens varmeanlæg.

Pillefyr med problemer Jordvarmen til ankomstbygningen suppleres med energi fra et stort pillefyr, som er placeret i den nye skolebygning. I projekteringen var der desværre ikke taget højde for, at siloen burde være hejst på plads inden tagkonstruktionen blev monteret. Siloen måtte derfor samles på stedet.

- Det kan absolut ikke anbefales. På grund af de dårlige pladsforhold var det godt nok ikke nemt, så det kostede lige en ekstra uges arbejde for to mand, siger Brian Friis, som sammen med kollegaerne kæmpede med store mængder sne, da de var i gang med at montere de mange solfangere på taget.

- Tidsplanen var allerede overskredet i forvejen, så vi måtte simpelthen op på taget og fjerne sneen for at komme videre. Det var godt nok koldt, fortæller en hovedrystende Søren Peter Andreasen.

Dronningen klipper snoren De 15 solfangere på taget, som giver et samlet areal på knap 40 kvadratmeter er koblet til

Dårlige pladsforhold har forsinket arbejdet med pillefyret.

Bemærk, hvor lidt plads der er omkring siloen i baggrunden, som Jan Mogensen og Brian Riis har samlet på stedet.

en 2000 liter stor varmvandsbeholder på loftet, som sikrer både skolebygningens køkkener og de mange overnattende gæster varmt vand.

Den 1. maj åbner Sagnlandet Lejre dørene for en ny sæson, og samme dag indvier dronningen de nye bygninger.

Brian, Søren og Jan har dog stadig masser af arbejde foran sig, da størstedelen af de indvendige installationer endnu ikke var på plads under fagbladets besøg.

- Vi har fået at vide, at datoen for dronningens besøg ikke kan ændres, så det gælder bare om at komme derudaf, siger Jan Mogensen inden de tre klimahelte fortsætter arbejdet.

FAKTA

Fakta om Sagnlandet Lejre Sagnlandet Lejre åbnede i 1964, og er et forsknings- og formidlingscenter og en populær turistattraktion med fortid og arkæologi som hovedtema.

Sagnlandet Lejre formidler Danmarks fortid fra jægerstenalderen til landbotiden. Da stedet åbnede, var det verdens første center for forsøg med forhistorisk og historisk teknologi, og det har inspireret andre lignende centre verden over. Det besøges årligt af ca. 60.000 besøgende.

I de arbejdende værksteder, væveværkstedet, pottemageriet og smedjen laves kopier af håndværk fra historiske og forhistoriske tider. Det er nemlig her at redskaberne, dragterne og husgeråd til brug i de rekonstruerede miljøer bliver fremstillet.

Familier har mulighed for at bo i jernalderlandsbyen, i landbohusene og på stenalderbopladsen, og dermed indgå aktivt i formidlingen og levendegørelse.

Den 1. marts 2009 skiftede det såkaldte Lejre Forsøgscenter navn til Sagnlandet Lejre.

6 Blik og Rør • 4 • 2009

tid mødes Foto: Søren Madsen

Klimaheltene Brian Friis (forrest), Jan Mogensen og Søren Peter Andreasen har både arbejdet med jordvarme, solvarme og pillefyr i forbindelse med udvidelsen af Sagnlandet Lejre.

Blik og Rør • 4 • 2009

7

Få ny faglig inspiration på:

VVS ‘09 – Messen for fagfolk Hele VVS-branchen mødes i Odense til årets store messe, VVS ’09. Messen byder på 20.000 m2 udstilling med alt det nyeste indenfor VVS samt flere aktuelle konferencer med fokus på energi– og ressourcebesparelser.

Mindre forbrug af vand og varme og bedre udnyttelse af energien er svaret, hvis Danmark skal opfylde sine ambitiøse klimamål og nedbringe CO2-udslippet. Det kræver store besparelser i både virksomheder, institutioner og i private hjem, og her vil VVS-branchen vise vejen.

Med et udstillingsareal på 20.000 m2, godt 170 udstillere samt mere end 8.000 besøgende fagfolk er VVS ’09 et væld af viden, teknik og nye muligheder for driftschefer, ingeniører, blikkenslagere, VVS’ere, ejendomsfunktionærer, installatører med flere.

På messen bliver der udstillet en lang række produkter og løsninger inden for kedler, beholdere, brændere, varmevekslere, ventilation, klima, varme og energistyring, rør, fittings,

ventiler, målere, måleudstyr, pumper, vandvarmere, fyringsanlæg, bad og sanitet, energianlæg samt rådgivning.

Messen giver således et komplet overblik over de nyeste og bedste løsninger til private, virksomheder og ejendomme i alle størrelser.

Det er i dagene fra den 22. til 24. april 2009, at Odense Congress Center danner rammen om Danmarks største messe for VVS-branchen. Årets messe tager udgangspunkt i, at Danmark senere på året har værtskabet for FN’s Klimakonference. Messen - såvel som konferencerne - vil fokusere på de store forretningsmuligheder, som energi- og ressourcebesparelser rummer for VVS-branchen.

Har du ondt i kroppen eller ondt i lønnen?

Blik- og Rørarbejderforbundet er naturligvis også blandt udstillerne på VVS messen. I alle tre dage finder du forbundets stand i hal A med nummer A-1051, så kig endelig forbi til to ekstraordinære medlemstilbud.

Du kan enten vælge at bruge overenskomsten og få en hurtig omgang massage, eller også kan du tage et par af dine lønsedler med, som vi gerne tjekker for dig. Vel mødt på VVS’09.

Få fribillet på www.vvs09.dk 8 Blik og Rør • 4 • 2009

Der kan gå uger og måneder inden midlerne fra renoveringspuljen er bevilget. I mellemtiden vokser antallet af ledige fra uge til uge.

Renoveringspulje til byggebranchen på 1,5 mia. kroner kan blive:

En kæp i hjulet Der kan gå langt tid inden ansøgningerne til renoveringspuljen er færdigbehandlet. I mellemtiden afholder boligejere sig fra at få udført vedligeholdelsesopgaver, og det kan koste yderligere arbejdspladser i byggebranchen.

Siden regeringen og Dansk Folkeparti vedtog skattereformen for knap en måned siden, har der været langt mellem servicebilerne uden for de danske parcelhuse. Mange boligejere venter nemlig med at få udført arbejde af håndværkeren, i håb om at få del i de 1,5 mia. kroner, der er afsat til at få gang i beskæftigelsen.

Først efter påske er det muligt at søge om støtte fra renoveringspuljen, så der kommer til at gå både uger og måneder inden boligejerne ved, om deres ansøgning er imødekommet. I mellemtiden fortsætter ledigheden med at stige uge for uge.

- Det er bestemt ikke hensigtsmæssigt. I forvejen har tingene stået stille, siden det blev kendt, at der kom en støtteordning. Og hvis virksomhederne igen må vente i flere uger eller måneder, så vil endnu flere af

vores medlemmer skulle stille sig op i køen af ledige, siger forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet Max Meyer.

Kun 1,2 mia. kroner Da aftalen for renoveringspuljen på 1,5 mia. kroner omsider faldt på plads i midten af marts, var regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance i gavmildt humør. Men faktisk er prisen for partiernes gavmildhed ikke 1,5 mia. kroner værd, men blot 1,2 mia. kroner.

Forskellen på 300 mio. kroner skyldes, at tilskuddet fra renoveringspuljen er inklusive moms. Og som bekendt ryger momsen retur til statskassen.

- Nu ligger det ikke fjernt fra regeringen at sminke på virkeligheden i alle mulige sammenhænge. At indregne momsen i tilskuddene fra renoveringspuljen svarer jo til at fodre hun-

den med sin egen hale, siger Max Meyer, der gerne havde set flere midler tilført udskiftning og renovering af energibesparende installationer i den eksisterende boligmasse. Årligt bliver der udført offentlige og private renoveringsopgaver for knap 50 mia. kro-

ner, og 1,5 mia. kroner i renoveringspuljen rækker derfor ikke langt.

- Vi kan derfor risikere at pengene er brugt i løbet af en måned, og så er vi igen tilbage ved start, siger blik- og rørarbejdernes forbundsformand.

Renoveringspulje Private boligejere kan søge om tilskud til både indvendige og udvendige renoveringsopgaver i boliger, der benyttes som helårsbeboelse. Derudover vil folk i lejebolig i nogen grad være omfattet af puljen, for så vidt angår indvendig forbedrings- og renoveringstiltag.

Tilskuddet er sammensat sådan, at håndværkeren efter udført arbejde sender en regning til kunden fratrukket tilskuddet fra renoveringspuljen. Staten betaler så tilskuddet direkte til håndværkeren.

Der ydes tilskud på 40 procent af arbejdslønnen inkl. moms, dog højst 15.000 kroner. I forhold til visse energibesparende foranstaltninger, kan der derudover opnås et særligt materialetilskud på 20 procent af materialeprisen, dog maksimalt 10.000 kroner.

De 1,5 milliarder kroner, der er i renoveringspuljen, fordeles efter ”først til mølle princippet”, og arbejdet skal afsluttes inden for seks måneder fra dato for tilsagn om støtte.

Læs mere om renoveringspuljen på www.boligforbedringer.dk

Blik og Rør • 4 • 2009

9

10 Blik og Rør • 4 • 2009

Fritvalgskonto for medlemmer under DS-overenskomsten:

Frihed eller pension?

Inden den 30. april skal medlemmer, der er beskæftiget under DS-overenskomsten vælge, hvordan pengene på fritvalgskontoen skal bruges.

Medlemmer under DS-overenskomsten har en fritvalgskonto, som arbejdsgiverne skal indbetale til. Det er dog op til medlemmerne at vælge, om pengene på kontoen skal bruges til at holde fri, sættes til side til pensionen, eller om de slet og ret skal udbetales.

Medarbejdere under DSoverenskomsten har fra det kommende ferieår råderet over hele 7,5 procent af lønnen på fritvalgskontoen, som også skal finansiere udbetalingen af løn på søgnehelligdage og feriefridage.

Hvorfor vælge pension?

I princippet kan alle pengene sættes ind på pensionskontoen, men så har man ingen penge til hverken feriefridage eller søgnehelligdage. Mindre kan dog gøre en forskel, viser beregninger fra Industriens Pension.

Hvis et medlem på 45 år for eksempel vælger at overføre 250 kroner ekstra til pensionen hver måned - frem til han fylder 65 år, så vil han årligt få udbetalt knap 7300 kroner før skat i de efterfølgende 10 år.

Medlemmer under DSoverenskomsten skal inden den 30. april vælge, hvordan pengene på fritvalgskontoen skal bruges.

Industriens Pension oplyser at: • Der vil blive oprettet en ny ratepension til formålet, kaldet Ekstrapension.

• Alle pengene vil gå til at sikre en højere pension, modsat en del af det normale pensionsbidrag, hvor der sættes penge af til de medlemmer, der dør, bliver invalide eller alvorligt syge inden pensionsalderen. Ved dødsfald udbetales hele ekstrapensionen til de efterladte.

Læs mere om din pensionsordning på www.industrienspension.dk

Arkivfoto: Søren Madsen

Brev – med fejl Så skulle Blik- og Rørarbejderforbundets kontingentbetalende medlemmer være klar til at tage del i debatten om forbundets fremtid.

I slutningen af marts fik de et brev med et debatoplæg om en ny struktur i forbundet.

På grund af et par simple fejl, var der dog små to tusinde medlemmer, der fik to ens breve fra forbundet. Begge med den rigtige adresse, men med forkert navn. Det afstedkom en mindre telefonstorm. Vi undskylder forvirringen.

Udover debatoplægget ”Tættere på medlemmerne” er der i brevet desuden en kortholder til medlemskort og kreditkort, og bagest i kreditholderen ligger en folder med de mange fordele, der er ved at være medlem i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Afmålt begejstring Armene er ikke helt i vejret i kommunerne, selvom de nu har fået lov til at sætte gang i flere anlægsopgaver.

Det er Kommunernes Landsforening og finansminister Lars Løkke Rasmussen, der har aftalt, at kommunerne må bruge lidt over to milliarder kroner mere på anlægsopgaver i 2009.

Men i mange kommuner er pengekassen tom, og de må derfor slås om de 650 millioner kroner, som Velfærdsministeriet har afsat til udlån.

Blik og Rør • 4 • 2009

11

Flere fordele for svende på seniorordning:

Nedsat tid og ekstra bonus Med en seniorordning i firmaet er det muligt at blive længere på arbejdsmarkedet. Det kan endda betyde en ekstra skattefri bonus, hvis man samtidig venter med at gå på efterløn.

I et fjernt hjørne af Herlev Hospital er Erik Højby og John Overskov igang med at montere sprinkleranlæg. Arbejdet udføres med den største selvfølgelighed, men de to rutinerede VVS’ere fra Bravida kender da også hvert et hjørne af det store hospital.

De seneste mange år har de stået for de løbende ændringer af stedets sprinkleranlæg, og begge var faktisk med til at opføre hospitalet i 1970’erne. I dag er de to svende omfattet af firmaets seniorordning, som udover nogle ekstra betalte feriedage, også giver mulighed for at arbejde på nedsat tid.

- Det er den ekstra fritid, som betyder noget. Vi har derfor lavet en aftale om, at vi fremover holder en ekstra ugentlig fridag, som vi holder hver fredag, siger John Overskov om ordningen, hvor de arbejder på 29,5 timer om ugen.

- Firmaet accepterede vores ønsker uden problemer. Men vi er jo også fleksible, og afhængig af opgaven styrer vi nogle gange selv, hvilken dag vi holder fri, forklarer Erik Højby, som gennem de seneste 30 år har været tillidsmand for sine kollegaer i firmaet.

Skattefri præmie

12 Blik og Rør • 4 • 2009

arbejdstimer overstiger 481 timer.

- Vi udfylder bare en timeseddel, som vi sender til a-kassen hver måned. Derefter kører tingene jo nærmest af sig selv, siger en tilfreds John Overskov, der sammen med makkeren kan se frem til, at

Foto: Søren Madsen

Ved at blive mindst to ekstra år på arbejdsmarkedet og derved udskyde efterlønnen, optjener de to seniorsvende samtidig en skattefri præmie. Præmien på over 11.000 kroner udløses for hver gang det samlede antal

Med to kunstige knæ er Erik Højby fritaget for arbejde, hvor han skal kravle nede på gulvet.

Seniorordning hos Bravida Medarbejdere over 55 år tildeles 3 betalte seniorfridage om året.

Medarbejdere over 60 år tildeles 5 betalte seniorfridage om året.

Mulighed for at gå på nedsat tid.

Der tages hensyn så fysisk krævende arbejdsopgaver undgås.

den skattefri præmie udbetales, når de går på pension.

Lempeligere vilkår En transportabel skæremaskine har gennem mange år trofast fulgt de to svende rundt på hospitalet. Den kender derfor alt for godt til Erik Højby og John Overskovs skrøbelige knæ, som er mærket af mange års slidsomt arbejde.

- Man er jo blevet mere stiv i knæene med årene. Det kan godt mærkes om morgenen, og man skal lige i gang, før man kan komme ud af døren, siger John Højby, der har fået indopereret to kunstige knæ.

John Overskov med den transportable skæremaskine, som trofast har fulgt ham og makkeren gennem mange år.

- Tidligere, da vi var unge, var vi ikke gode nok til at passe på os selv. Vi kravlede jo altid rundt på knæene, og det lider vi under i dag, fortæller John Overskov, som også er blevet opereret i knæene en håndfuld gange.

De dårlige knæ betyder samtidig, at der er nogle arbejdsopgaver, som de to svende er fritaget for.

Vil se hele landet Trods nedsat tid, lempeligere vilkår og skattefri præmie, så forventer hverken 62-årige Erik Højby eller John Overskov på 63 år at blive på arbejdsmarkedet, til de skal på pension. Et langt arbejdsliv med hårdt arbejde har også haft sin pris, og begge planlægger at gå på efterløn i løbet af et års tid.

- Så er det nok slut, og så gælder det om at opleve nogle andre ting, så man ikke falder død om, siger John Overskov, der som ivrig campist har lokket makkeren til også at købe en campingvogn.

- Jeg har altid gerne villet se noget mere af Danmark, og det kan jeg komme til nu. Og med en ekstra fridag hver fredag, så gælder det bare om at komme af sted allerede torsdag aften, lyder det fra Erik Højby, som allerede i foråret har planlagt en række forlængede weekender på en række af de danske campingpladser.

DR 1 starter i foråret en serie om seniormedarbejdere på det danske arbejdsmarked. Erik Højby og John Overskov deltager i et af programmerne, som vises i løbet af april.

Om efterløn og skattefri præmie Erik Højby (tv.) og John Overskov nyder godt af den seniorordning de har i Bravida, som udover nogle ekstra betalte fridage giver dem mulighed for at arbejde på nedsat tid. Og fordi de venter med at gå på efterløn, bliver de også belønnet med en skattefri præmie når de kan gå på pension.

Når du har fået dit efterlønsbevis, kan du opnå en række fordele, hvis du venter mindst 2 år, inden du går på efterløn. Hvis duderefter helt eller delvist fortsætter med at arbejde, kan du optjene timer til en skattefri præmie, som udbetales, når du har ret til folkepension.

Hver gang du har arbejdet 481 timer, har du optjent en skattefri præmieportion på over 11.310 kroner (2009). Der udbetales kun hele præmieportioner. Det betyder, at hvis du har optjent mindre end 481 timer, får du ingen præmie.

Du kan højst optjene 12 gange 481 timer (5772 timer) til den skattefri præmie, uanset om du har arbejdet flere timer.

Hvis du har fået udbetalt efterløn eller dagpenge i perioden, vil der ske fradrag i dine optjente arbejdstimer, hvis de timer, ydelserne er udbetalt for, sammenlagt med de timer, du har arbejdet, giver mere end 5772 timer.

Læs mere om efterløn og skattefrie præmier på a-kassens hjemmeside www.bf-a.dk eller spørg om ordningerne på kredskontoret.

Blik og Rør • 4 • 2009

13

14 Blik og Rør • 4 • 2009

Nyt fra a-kassen:

Snup en pause i efterlønsbidraget

Du kan i en periode slippe for at indbetale til efterlønnen, hvis du er født i en bestemt periode og har betalt efterlønsbidrag før den 1. januar 2008.

Ordningen kaldes bidragsfri perioder og betyder, at du i en periode kan undlade at betale efterlønsbidrag, men fortsat have de samme rettigheder til efterlønsordningen.

Hvis du er født i perioden 2. juli 1962 og 31. december 1975 og har betalt efterlønsbidrag før den 1. januar 2008, er du muligvis omfattet af en særlig ordning.

- Mange af vores medlemmer har ret til bidragsfri perioder. Vi beregner i øjeblikket, hvor lang en periode hver enkelt medlem har ret til.

Det er en omfattende proces, da det drejer sig om flere tusinde medlemmer, siger Bjørn Fridthjof, der er hovedkasserer i Blik- og Rørarbejderforbundet.

I løbet af de kommende måneder sender a-kassen et brev til de medlemmer, som er omfattet af reglerne. I brevet bliver det forklaret, hvordan og hvor længe medlemmerne kan holde bidragsfri periode.

Hvor meget har du ret til?

Reglen om bidragsfri perioder blev besluttet i forbindelse med de ændrede efterlønsregler pr.

1. januar 2007, hvor efterlønsalderen blev hævet til 62 år. Ordningen går ud på at tilgodese de medlemmer, som efter de ændrede regler kommer til at betale efterlønsbidrag i længere tid end de regnede med ved tilmeldingen til efterlønsordningen i sin tid.

For at modtage efterløn skal du betale efterlønsbidrag i mindst 25 år før din efterlønsalder.

Hvis du derfor har betalt bidrag til efterlønsordningen før du blev 35 år inden 2007 og i perioden 1. januar til 31. december 2007 efter du er blevet 35 år, så har du ret til de såkaldte bidragsfri perioder.

FAKTA

Hvem slipper for at betale i en periode?

Foto: Søren Madsen

Alle medlemmer, som er berørt af de bidragsfri perioder, vil modtage et brev fra a-kassen. I brevet bliver det forklaret, hvordan og hvor længe medlemmerne kan holde bidragsfri periode.

En bidragsfri periode har ingen indflydelse på størrelsen af den efterløn du får, når du forlader arbejdsmarkedet.

For at være omfattet af mulighe-

Kvart million uden økonomisk sikkerhedsnet Af de knap 450.000 danskere, som ikke er medlem af en akasse, kan 275.000 hverken få dagpenge eller kontanthjælp, hvis de bliver arbejdsløse. Det viser en kortlægning foretaget af AE Rådet.

Det er især mænd, der har droppet det økonomiske sikkerhedsnet. Den situation gør socialcheferne nervøse, da det er de typiske mandefag som håndværk og industri, hvor arbejdsløsheden stiger kraftigst.

- Det er barskt, hvis en indtægt pludselig forsvinder. Det rammer en hel familie, som jo

typisk er afhængig af to indtægter," siger Rødovres socialdirektør, Ole Pass, der er formand for Socialchefforeningen.

- Mange har ikke været opmærksomme på den gensidige forsørgelsespligt, som betyder, at man ikke kan få kontanthjælp, hvis man har en vellønnet ægtefælle," siger Ole Pass.

Kontanthjælpen bliver trappet ned, hvis den ene halvdel af et par har en månedsløn på mere end 20.000 kr. Uforsikrede kan heller ikke få kontanthjælp, hvis de har en formue på mere end 10.000 kroner.

den for bidragsfri periode skal man være født i perioden fra 1. juli 1962 31. december 1975 og opfylde følgende betingelser: • Du skal kunne nå at betale efterlønsbidrag i 25 år, før du fylder 62 år • Hvis du har indbetalt efterlønsbidrag inden det fyldte 35. år, og/hvis du har betalt efterlønsbidrag i 2007 efter det fyldte 35. år.

Udbetaling af SP-opsparing Fra den 1. juni 2009 vil man i en tidsbegrænset periode fra 1. juni til 31. december 2009 ekstraordinært kunne få udbetalt sin Særlige Pensionsopsparing (SP), hvis man anmoder om det.

Beskæftigelsesministeriet er i samarbejde med en række andre ministerier i gang med at udarbejde et lovforslag til ændring af ATP-loven, der regulerer SP-ordningen. Denne proces vil følge den normale lovgivningsproces og et lovforslag vil snarest blive fremlagt i Folketinget.

ATP som administrerer SP-ordningen vil orientere om muligheden for frivillig udbetaling, når de midlertidige regler er vedtaget i Folketinget.

Blik og Rør • 4 • 2009

15

Tættere på medlemmerne:

Afdelingsformænd kickstartede strukturdebat FAKTA

Ny struktur kort fortalt Forslaget til ny struktur handler primært om at skabe flere kræfter til det udadvendte faglige arbejde.

I dag er forbundets nuværende ni kredse forskellige i både størrelse og bemanding. Det betyder også, at der er forskel på, hvordan kredsene løser de eksisterende opgaver for medlemmerne.

Det foreslås derfor, at de nuværende ni kredse reduceres til fire nogenlunde lige store kredse. En for Nordjylland, Vestjylland og Østjylland. En for det øvrige Jylland og Fyn. En for Sjælland og Bornholm, mens kreds København fortsætter som hidtil.

I forslaget til ny struktur fortsætter de eksisterende afdelinger som hidtil, og de vil fortsat være forbundets demokratiske rygrad.

Invitation til medlemsdebat Blik- og Rørarbejderforbundet er en medlemsstyret organisation, og derfor opfordres alle medlemmerne til at deltage i diskussionen om forbundets fremtid.

En pjece, som indeholder de foreslåede ændringer, er allerede sendt ud til medlemmerne, og i løbet af den nærmeste fremtid modtager alle medlemmer desuden oplysninger om, hvornår møderne om den ny struktur finder sted i de forskellige kredse.

16 Blik og Rør • 4 • 2009

Ved at sammenlægge flere af forbundets kredse kan der frigøres flere kræfter til det faglige arbejde ude hos medlemmerne. Det er essensen i det oplæg til ny struktur i forbundet, som de lokale afdelingsformænd debatterede på den årlige afdelingsformandskonference.

Medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet er godt tilfredse med deres fagforening, og sådan skal det også være i fremtiden. Men tiden er måske ved at løbe fra den nuværende struktur, som blev vedtaget for mere end 30 år siden, og skal servicen til medlemmerne opretholdes, kræver det forandringer.

Et udvalg har haft til opgave at kigge i krystalkuglen og komme med forslag til, hvordan man både kan fremtidssikre forbundet og sikre et højt serviceniveau til medlemmerne. Udvalget anbefaler blandt

andet at reducere antallet af kredse. Derved spares en række administrative opgaver, og de frigjorte ressourcer bruges til at styrke det faglige arbejde.

- Jeg kan godt lide idéen med, at vi slår nogle kredse sammen. På den måde kan der flyttes flere ressourcer til det faglige arbejde, siger Ole Nielsen, der er afdelingsformand i Holstebro, om det oplæg til ny struktur, som de lokale afdelingsformænd fik præsenteret på konferencen i Middelfart.

Gode erfaringer I det sydlige Jylland har de i forvejen gode erfaringer med sammenlægninger, da man for få år siden omdannede de daværende kredse 4 og 5 til Kreds Sydjylland.

- Vi tog os tid til at få diskuteret tingene. Blandt andet brugte vi rigtig meget tid på at informere medlemmerne, så de hele tiden var involveret i, hvad der foregik, forklarer Erik Kofod, der er formand for Fredericia/Middelfart afdeling.

Han er glad for at debatten om forbundets struktur nu sættes i gang, og i lighed med Ole Nielsen er han også positiv overfor idéen om at mindske antallet af kredse.

- Medlemmerne er tilfredse, så længe de får den hjælp, de har brug for. Bare det at køre en arbejdsskadessag kræver efterhånden en specialist, og derfor vil det være oplagt at slå nogle kredse sammen, så vi kan opretholde et højt serviceniveau til medlemmerne, siger Erik Kofod.

Afdelingerne bevares I oplægget til ny struktur er det fortsat lokalafdelingerne, der udgør forbundets demokratiske rygrad. Dermed er det også fortsat medlemmerne, som har direkte indflydelse på prioriteringerne i det faglige arbejde lokalt.

- Den udmelding er jeg godt tilfreds med. Man kunne ellers frygte det skrækscenarie, at afdelingernes indflydelse blev reduceret til at være et udvalg for sociale aktiviteter. Nu er jeg i hvert fald mere positiv over for idéerne, siger skorstensfejer Johannes Renneberg, der er formand for kollegerne på Fyn og i Sønderjylland.

Afdelingsformændene Ole Nielsen (th), Erik Kofod og skorstensfejer Johannes Renneberg (tv) er umiddelbart positive overfor det oplæg til ny struktur, som blev diskuteret på konferencen i Middelfart.

Blik og Rør • 4 • 2009

17

Kreds Østjylland HS VVS-Montage ApS, Henriksen Bæk Thomason Leopardvej 4 8960 Randers SØ 17. februar 2009 Østjysk VVS A/S, Allan Pabst Mirabellevej 11 G 8930 Randers NØ 9. januar 2009

Feriegaranti Følgende firmaer er blevet optaget, enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af eriekortordningen med garanti for feriepenge.

Kreds Nordjylland Torp VVS Nørrebro 48 9881 Bindslev 1. januar 2009 J*J Blik & VVS Hirtshalsvej 22 9800 Hjørring 1. januar 2009 Kreds Vestjylland Roslev VVS ApS, Søren Færch Christensen Hesthøjvej 7, 7870 Roslev 19. februar 2009 C.P.Sourcing ApS, Per Håhr Veile Højager 2, Durup 7870 Roslev 26. januar 2009

Dansk Smedeservice og Support, Knud Sejersen Bellisvej 20 8500 Grenaa 17. februar 2009 Djurs VVS-Teknik, René Rasmussen Skiffardvej 27 8560 Kolind 12. februar 2009 Total Metal ApS, Mikkel Segall Christiansmindevej 12 8660 Skanderborg 4. februar 2009 Kreds Sydjylland Beslagsmeden.dk, Jan Krogh Barsmark Bygade 61 6200 Aabenraa 27. februar 2009 Andresen´s VVS v/ Finn Andresen Flemmingvej 39 8762 Flemming 16. januar 2009 Bastrup Savværk & Tømmerforr. ApS Tøndervej 42 6580 Vamdrup 14. januar 2009

Smed Marine Service, Kenneth Smed Drejeøvej 25 7680 Thyborøn Havn 20. januar 2009

Kreds Fyn Skårup Smedie I/S, Bjarne Jørgensen Gl. Skole 2 A 5683 Haarby 25. februar 2009

D.C. Power ApS, Palle Guldbrandsen Bredgade 8, Feldborg 7540 Haderup 20. januar 2009

Global –Vikar ApS. Jens Ole Isaksen Trævænget 1 5492 Vissenbjerg 24. februar 2009

Beslagsmed Stephan Ingildsen, Stephan Ingildsen Hodsagervej 36 7451 Sunds 22. januar 2009

Fyns Køle- og Klimateknik ApS, Aage Jørgensen Brusbjergvej 2, Trunderup 5683 Haarby 23. februar 2009

Lemvig Kleinsmedie, Søren Andersen Storegade 1 D 7620 Lemvig 8. januar 2009

18 Blik og Rør • 4 • 2009

Dibbern VVS Strandgade 5 5600 Faaborg 1. januar 2009

El-huset Kappendrup ApS, Ole Petersen Kappendrup 64 5450 Otterup 13. januar 2009 Duch`s VVS, Palle Duch Lindvedvej 57 B, Lindved 5260 Odense S 26. januar 2009 Kreds Sjælland Syd LR-Smeden, Lars Rasmussen Gåbensevej 41 4840 Nørre Alslev 17. februar 2009

Kreds Bornholm Kreds København Svejs Expert, Ayoub Ben Abdel Kader M´Hiri Flintholm Allé 37, 1. th.

2000 Frederiksberg 27. februar 2009 Holst Kristiansen ApS Frederiksborgvej 171 2400 København NV 1. januar 2009 Bach Ventilation ApS Poppelgårdsvej 17 2860 Søborg 1. januar 2009

Nordjysk VVS & Byggeteknik ApS Hjulmagervej 32 A 9000 Aalborg 31. december 2008 Hedens Blik & Rørservice Skibstedvej 4 A 9293 Kongerslev 31. december 2008 Vestbjerg VVS-Center ApS, Karl Meier Sørensen Marie Grubbes Vej 6 9380 Vestbjerg 16. januar 2009 Kreds Vestjylland

Elite VVS v/ Micheal Roed Billesborgvej 11 B 4681 Herfølge 4. februar 2009 E.J Beslagsmed, Erling Jensen Hunseby Kirkevej 15 4930 Maribo 27. februar 2009 Ertmanns´s Beslagsmedie, Kim Ertmann Kongstedvej 3 4291 Ruds-Vedby 17. februar 2009

Østblik VVS ApS Amager Landevej 195 2770 Kastrup 1. januar 2009 T. Mortensen Entreprise ApS Mars Allé 17 2860 Søborg 1. april 2009 Blikkenslagerfirmaet Peter Rasmussen ApS Grusbakken 9 2820 Gentofte 1. januar 2009

Næsbystrand VVS ApS Næsbyvej 22, Næsby ved stranden 4200 Slagelse 1. januar 2009

Kjeldbjerg-Fly VVS,v/Johan Sørensen Kjeldbjergvej 21, Kjeldbjerg 7800 Skive 31. december 2008 Stampe Metalvare, Bo Toft Stampe Frilandsvej 23 C 7860 Spøttrup 21. januar 2009 Hjermind Smedie A/S Hjermind Byvej 21 8850 Bjerringbro 28. februar 2009 Salling VVS ApS Drosselvej, Balling 7860 Spøttrup 31. marts 2009

OP VVS ApS Værkstedsvej 1 4230 Skælskør 1. januar 2009

Jysk Totalservice ApS, Søren Andersen Storegade 1 D 7620 Lemvig 31. december 2008

Bakkely Smedeog Maskinfabrik ApS, Palle Hansen Østergårdsstræde 32 4772 Langebæk 22. januar 2009

K2 System, Karsten Kristensen Sønderallé 13, Laurbjerg 8870 Langå 31. december 2008

Kreds Sjælland Nord Holst/Kaaber VVS ApS Vinkelvej 30 A 3600 Frederikssund 1. januar 2009 Solex VVS, Claes Skov Gl. Mejerivej 16 3050 Humlebæk 20. januar 2009 Blikkenslageren ApS, Henrik Mogensen Gurrevej 312 3000 Helsingør 20. januar 2009 Hestesmeden, Ole Dahl Holtensmindevej 57 4070 Kirke Hyllinge 2. januar 2009

Feriegaranti ophørt I følgende firmaer er feriegarantien ophørt.

Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort.

Kreds Nordjylland Nykøbing M Blikkenslagerforretning ApS Karetmagervej 24 7900 Nykøbing M 5. februar 2009 Jammerbugt VVS, Martin Nielsen Kirkedalsvej 97 9690 Fjerritslev 8. januar 2009

Kreds Østjylland Bjørnholt VVS ApS, Kjeld Bjørnholdt Nørhedevej 9 8600 Silkeborg 31. oktober 2008 Blikkenslagerfirma & aut. VVS Villy Lopdrup Over Hadstenvej 54 8370 Hadsten 31. december 2008 Beslagsmedemester, Jens Erik Bundgaard Kirkebakken 1 8330 Beder 31. december 2008 Bønnerup Cykel- & Maskinforretning, Ole Sørensen Havet 52, Bønnerup Str.

8585 Glensborg 31. januar 2009 Østjysk VVS Randers ApS 2006 Mirabellevej 11 G 8930 Randers NØ 31. december 2008 Aarhus Maskin & Automatik Værksted, Peter Dahl, Vestermarken 3, Staustrup 8260 Viby J 31. december 2008

Hjerupvej 37 5560 Aarup 30. december 2008 Andersen & Thorbye ApS, Kim Thorbye Jørgensen Vesterbro 25. 2 5000 Odense C 31. december 2008 Glamsbjerg Blikkenslagerforretning ApS Odensevej 3 5620 Glamsbjerg 31. december 2008

Kreds Sydjylland Kreds Sjælland Syd Hjarup Smedie & VVS ApS, Frits Sørensen Søbjergvej 1, Hjarup 6580 Vamdrup 30. november 2008 AP Company A/S Lundvej 24 8700 Horsens 19. februar 2009 BM-I Maskinfabrik ApS, Daniel Bunkenbor Engholmvej 4 6621 Gesten 5. februar 2009 Egeskov VVS & Blik ApS Skullebjergvej 45, Trelde 7000 Fredericia 31. december 2008 John Nielsen VVS ApS Trimlebakken 9 6800 Varde 31. december 2008 Kobberø VVS ApS, Anders Kobberø Sundquistgade 17 6400 Sønderborg 31. december 2008

B.VVS ApS Hallenslevvej 38 4281 Gørlev 31. december 2008 Gert Dibbern Jernbanegade 5, Rødbyhavn 4970 Rødby 31. marts 2009 Kreds Sjælland Nord Dansk Marineservice A/S Parallelvej 50 4300 Holbæk 23. januar 2009 Hanse´s VVS Peder Olsensvej 41 3390 Hundested 31. januar 2009 4H-VVS, v/Hans-Henrik Heick Hansen Skebjergvej 20 2765 Smørum 31. december 2008 Blik og VVS-Teknik Dyrlægevej 5 3670 Veksø Sjælland 31. december 2008

Kreds Fyn Kreds Bornholm Tårup Smede og VVS forretning, Jørgen Tanghus Tårup Byvej 25 A 5871 Frørup 24. oktober 2008 GJ Teknik A/S, Keld Holland Industrivej 5 5960 Marstal 2. februar 2009 Elvaco ApS Svendborgvej 252 5600 Faaborg 31. marts 2009 Sys og Ove Hansen Løimarksvej 10 5610 Assens 31. marts 2009 Hjerup Smedie, Leif Jacobsen

Kreds København Lindahl´s VVS, Jan Lindahl Stenmaglevej 143 2700 Brønshøj 31. december 2008 Korshage VVS ApS, Kai Rasmussen Mileparken 14 2740 Skovlunde 31. januar 2009 B.J. VVS Elefantens Kvarter 1 D 2620 Albertslund 31. december 2008 Hovedstadens Vand & Varme ApS Herstedøstervej 15 2600 Glostrup 31. december 2008

Opgør med Tarzankultur på byggepladserne Arbejdstilsynets seneste aktion på 175 byggepladser udløste 190 strakspåbud eller forbud. Det skal være slut med, at det er smart ikke at passe på.

Arbejdstilsynet vil have sat en stopper for den såkaldte Tarzankultur på landets byggepladser, hvor det bliver opfattet som modigt at ignorere risikoen for ulykker.

En aktion forleden afslørede, at der fortsat er store problemer i byggeriet. På de 175 byggepladser Arbejdstilsynet besøgte, blev der givet 190 strakspåbud og forbud, hvor arbejdet skal stoppes, indtil sikkerheden er i orden.

- Selv små svips i hverdagen kan få alvorlige følger. Byggeriet foregår ofte i mange meters højde og med tunge elementer, så der er meget, der kan gå galt. Og er uheldet ude, slipper man ikke med et sår på fingeren, siger Sonja Ploug Jensen, kontorchef i Arbejdstilsynet.

Aktionen afslørede flere steder fare for nedstyrtning, og derudover viste de uanmeldte besøg, at der fortsat skal holdes øje med de udenlandske bygningsarbejdere i både danske og udenlandske virksomheder.

- Det handler om, at de ofte ikke er instrueret ordentligt på et sprog, de forstår. Medarbejderne kender simpelthen ikke arbejdsmiljøreglerne, mener Sonja Ploug Jensen.

Kloakker kan skabe tusindvis af job Aftale mellem regeringen og kommunerne tillader renoveringer af vandforsynings- og spildevandsnet.

Det kan i alt skabe 25.000 job.

Daginstitutioner, ældreboliger og kloakker kan se frem til en opgradering efter at regeringen og kommunerne er enige om at tillade investeringer ude i kommunerne. Renoveringerne kan skabe helt op til 25.000 job årligt, lyder vurderingen. Det skriver Børsen.

Aftalen åbner for, at kommunerne kan investere i vandforsynings- og spildevandsnet. Hidtil har kommunerne risikeret, at lån til den slags ville blive modregnet i bloktilskuddet.

- Det er et farvel til sanktionspolitikken. Det er vi meget tilfredse med.

Ud over at hæve anlægsloftet med mere end to milliarder kroner, har kommunerne nu mulighed for at få gjort noget ved deres nedslidte kloakker, hvor der er et efterslæb på adskillige milliarder kroner. Det er en mulighed, som jeg er sikker på, at mange kommuner vil gøre brug af, siger formanden for Kommunernes Landsforening, borgmester Erik Fabrin (V).

Kommunernes efterslæb på kloakområdet vurderes at ligge mellem 20 og 50 milliarder kroner.

Jubilæum og afskedsreception i Århus

Silkeborg fejrer 100 års jubilæum

I anledning af Århus afdelingens 125 års jubilæum afholdes der reception for alle medlemmer og samarbejdspartnere fredag den 15. maj kl. 13-17.

Afdelingen markerer jubilæet med lidt at spise og drikke i LO’s lokaler på Skt. Knuds torv i Århus.

I ved samme lejlighed ønsker afdelingen også at afholde afskedsreception for Aksel Basballe Jensen, der efter en lang årrække som kredssekretær trækker sig tilbage på grund af alder.

Blik- og Rørarbejderforbundets afdeling 33 Silkeborg inviterer til reception.

I anledning af afdelingens 100 års jubilæum afholdes der reception med lidt mad og drikke fredag den 24. april kl.

13 - 16 i 3F’s lokaler på Granhøjvej 16 i Silkeborg.

Med venlig hilsen Bestyrelsen Afdeling 32 Århus

Med venlig hilsen Bestyrelsen Afdeling 33 Silkeborg

Blik og Rør • 4 • 2009

19

Efter tre år i spidsen for Blik og RørUngdom takkede Mads Wiuf af, og overlod formandsposten til Tonni Eversen.

Tonni Eversen (th.) er ny formand for Blik og RørUngdom. Han overtager posten fra Mads Wiuf, som takker af efter tre år på formandsposten.

To kandidater stillede op som afløser for Mads Wiuf, og der måtte derfor kampvalg til, før en ny formand kunne findes.

De to kandidater til formandsposten var Klaus Johannsen fra Kreds Nordjylland og Tonni Eversen fra Kreds Sjælland Nord.

Efter de obligatoriske valgtaler og stemmeafgivning kunne Tonni Eversen lade sig hylde som ny formand for Blik og RørUngdom. Og straks efter valget var han klar med nogle af de tiltag, som han ønsker at arbejde med fremover.

- De mange problemer og urimeligheder, som lærlingeundersøgelsen har påvist, skal fortsat være i fokus. Der ligger

Blik og RørUngdoms årsmøde:

stadig et stort stykke arbejde i at forbedre forholdene på både skolerne og ude i virksomhederne, siger Tonni Eversen, som gerne ser en større involvering fra mestrenes side i, hvordan lærlingene fungerer under skoleopholdene.

- Hvis en mester ikke prioriterer at følge med i, hvordan ens lærling klarer sig på skolen, så tager han reelt heller ikke ansvar for, om lærlingen overhovedet lærer noget i sin læretid, siger Tonni Eversen.

Udnyt mulighederne Som afgående kan Mads Wiuf se tilbage på tre år som formand med masser af gode og lærerige oplevelser.

- Det har været enormt in-

20 Blik og Rør • 4 • 2009

spirerende, og jeg er især glad for at vi fik lavet lærlingeundersøgelsen. Den vil stadig være et brugbart værkstøj i de kommende år i kampen for at forbedre lærlingenes vilkår, siger Mads Wiuf, som giver sin afløser følgende råd med på vejen: - Blik- og Rørarbejderforbundet er en fagforening med højt til loftet. Derfor er der også rigtig gode muligheder for at bruge dem i arbejdet på at forbedre lærlingenes forhold. Det gælder bare om at udnytte mulighederne.

Foto: Søren Madsen

Skiftedag på formandsposten

Antallet af nye uddannelsesaftaler er gået helt i stå. Det finder lærlingene på Blik og RørUngdoms årsmøde utilfredsstillende, og de opfordrer derfor landets VVS-virksomheder til at oprette flere lærepladser

Lærlingene i Blik og RørUngdom udtaler: Foto: Søren Madsen

Flere lærepladser

NU!

Nedgangen i byggeriet rammer også de mange unge, som ønsker en fremtid i VVS-branchen. Mere end 250 elever på grundforløbene står lige nu uden lærekontrakt, og lærlingene på Blik og RørUngdoms årsmøde konstaterer, at det bare ikke er godt nok.

Fremtiden er usikker for mange af de unge, som i øjeblikket ikke kan komme i lære.

De drømmer alle om en fremtid som klimahelt i VVS-branchen, men selv om de unge har været flittige i jagten på en læreplads, bliver de mødt af en mur af afvisninger, når de banker på døren ude i virksomhederne.

Antallet af indgåede lærekontrakter i 2009 er gået helt i stå, og alt for mange virksomheder har fravalgt at lave en ny uddannelsesaftale. På nuværende tidspunkt er der kun indgået en tredjedel af det antal aftaler, som var tegnet på samme tid sidste år.

I Blik og RørUngdom ved vi godt, at finanskrisen har ramt byggeriet hårdt. Alligevel synes vi, at VVS-virksomhederne prioriterer alt for kortsigtet, når de nu helt dropper uddannel-

sen af lærlingene. Specielt når fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle op mod 70.000 faglærte håndværkere inden for det næste årti.

Der er derfor ikke brug for panikhandlinger og stop for nye lærlinge. I Blik og RørUng-

dom opfordrer vi i stedet virksomhederne til at være deres ansvar bevidst, og tage flere lærlinge.

På den måde hjælper firmaerne ikke bare de mange unge uden lærekontrakter, som er strandet på grundforløbene.

Firmaerne hjælper også sig

selv og hele branchen, ved at sikre den fremtidige arbejdskraft.

Derfor siger vi lærlinge i Blik og RørUngdom til arbejdsgiver: Opret flere praktikpladser NU.

Blik og Rør • 4 • 2009

21

Lærlingene udfører farligt arbejde Under årsmødet undersøgte Blik og RørUngdom, hvordan arbejdsmiljø og sikkerhed prioriteres ude hos de fremmødte lærlinges virksomheder. Resultatet var ikke just positiv læsning.

Således havde mere end 70 procent af de fremmødte lærlinge oplevet farlige arbejdssituationer, ligesom kun et fåtal af lærlingene havde modtaget grundig introduktion om fagets arbejdsmiljø, da de startede i lære.

-Tallene er alarmerende læsning, og vi kan desværre se på besvarelserne, at der overhovedet ikke er nok fokus på lærlingenes sikkerhed og arbejdsmiljø, siger forbundssekretær Søren Schytte på baggrund af undersøgelsen blandt årsmødets deltagere.

I forvejen rammes ansatte under 25 år af fire gange så mange arbejdsulykker som øvrige byg-

ningsarbejdere. Derfor er det vigtigt, at nye medarbejdere i virksomhederne får en grundig instruktion i sikkerhedsforanstaltninger, inden de bliver sendt ud på opgaver.

- Med den manglende instruktion er der ikke noget at sige til, at mange lærlinge rammes af arbejdsulykker. Det er rystende, og det er på tide, at virksomhederne indarbejder samme krav til arbejdsmiljø, som de har til det arbejde, som bliver udført, siger Søren Schytte, som trods alt kan glæde sig over, at størstedelen af lærlingene får udleveret det personlige sikkerhedsudstyr, de har krav på.

Alt for mange lærlinge modtog ingen introduktion om sikkerhed og arbejdsmiljø, da de startede i lære. Området prioriteres ikke højt nok ude i virksomhederne, viser en undersøgelse foretaget blandt årsmødets deltagere.

Klar til OK 2010

Lærlingene på Blik og RørUngdoms årsmøde var klare i spyttet, da de formulerede deres krav til næste års overenskomstforhandlinger. Specielt lønnen er alt for lav, og det skal der gøres noget ved.

- Vi får alt for lidt i løn. Det er urimeligt, og jeg kender til flere lærlinge, som er nødsaget til at have et deltidsarbejde ved siden af, for at kunne betale deres regninger.

Det påvirker helt klart deres evne til at være helt på mærkerne, når de er på arbejde, siger Blik og RørUngdoms nyLærlingenes ønsker valgte formand Tonni Eversen, til lærlingebestemmelsom finder det paradoksalt, at serne: det bedre kan svare sig at ar• Højere løn bejde i Netto end at tage en ud• Pension og sundhedsdannelse. ordning til alle lærlinge Forskellen, hvor kun nogle • Tildeling af firmatelefon lærlinge er omfattet af pension eller godtgørelse for og sundhedsordning, bør udbrug af egen telefon på lignes. Det krav står også højt arbejde på lærlingenes ønskeliste.

• Skur- og zonepenge til - Det er ikke holdbar. Den alle lærlinge urimelig forskelsbehandling • Tillæg ved selvstændigt skal udlignes, og jo før jo bedarbejde re, siger Tonni Eversen.

22 Blik og Rør • 4 • 2009

Lærlingenes nye landsudvalg Formand Tonni Eversen, Kreds Sjælland Nord Kasserer: Kasper Sloth Johannsen, Kreds Sjælland Nord Anders Elstrøm, Kreds Nordjylland Per Gresell, Kreds Nordjylland

Blik og RørUngdoms nyvalgte landsudvalg er klar til at skrue op for aktiviteterne det kommende år.

Bo Holm Christensen, Kreds Sydjylland Nikolaj Jørgensen, Kreds Sydjylland Rasmus Bo Frøsig, Kreds Fyn Nikolai Hofstedt, Kreds Fyn Martin Kjehr Jensen, Kreds København Jacob Zangenberg, Kreds København David Poppe, Skorstensfejerne

Foto: Søren Madsen

Med for første gang

Skal ikke snydes

Vi har indflydelse

Det var første gang, at Jakob Hyttel fra Nordjylland deltog på lærlingenes årsmøde, og det er en oplevelse han ikke vil være foruden.

- Det har været en rigtig god oplevelse samtidig med, at jeg er blevet klogere på mine rettigheder som lærling, siger Jakob Hyttel, der især havde glæde af, hvordan man selv kontrollerer oplysningerne på sin lønseddel.

- Det var rigtig godt, for så kan man bedre selv holde øje med, at man får det man skal, lyder det fra den nordjyske lærling.

Det sociale sammenhold blandt lærlinge er årsagen til at Stephan Lorentsen deltager på årsmødet.

- Jeg skulle se, hvad det var for noget, og kommer mest for hyggens skyld, siger den fynske lærling, som også fik ny viden om sine rettigheder med hjem i bagagen.

- Det har været rigtig godt, at dem fra fagforeningen lige gennemgår reglerne, så man ved, hvad man har krav på, siger Stephan Lorentsen og tilføjer: - Jeg skal i hvert fald lige hjem og tjekke min lønseddel en ekstra gang, for jeg skal i hvert fald ikke snydes.

- Vi har et godt sammenhold, og man kan virkelig mærke at fagforeningen virkelig vil hjælpe en, siger Frederik Kastrup fra Sjælland Nord.

Han er desuden godt tilfreds med, at lærlingene har indflydelse på de beslutninger, som tages på årsmødet.

- Vi bliver taget alvorligt og vi har noget at sige. Det synes jeg er fedt, siger den sjællandske lærling, som også fik et par gode råd om egen brug af telefon i arbejdstiden med hjem fra årsmødet.

- Jeg skal i hvert fald hjem og forhandle med mester om telefonpenge, siger Frederik Kastrup.

Se flere billeder fra Årsmødet På forbundets hjemmeside kan du se alle billederne fra Blik og RørUngdoms årsmøde. Du skal blot klikke ind på www.blikroer.dk og så videre til Ungdom.

Blik og Rør • 4 • 2009

23

Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 36383638 Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup

Magasinpost - UMM Id.nr. 42331

Nordjyder til tops

Vinderne fra Nordjylland med det synlige bevis på, at de vandt årsmødets prestigefyldte fodboldturnering.

24 Blik og Rør • 4 • 2009

De seneste tre års mestre fra Sjælland Nord havde på forhånd udpeget sig selv som klare favoritter til at hjemføre pokalen endnu engang. Den høje cigarføring gav dog bagslag, og efter lutter storsejre i de indledende kampe, heppede publikum konsekvent på modstanderne fra Nordjylland i semifinalen.

Stemningen på lægterne var da også euforisk, da stillingen på haluret viste 4-4 efter dommerens slutfløjt. Afgørelsen om en plads i finalen skulle derfor findes efter forlænget spilletid, og her trak nordjyderne så det længste strå.

I finalen ventede Fyn, som også måtte ud i forlænget spilletid, inden de med en tilsvarende sejr på 5-4 var klar til den altafgørende kamp. Her slap kræfterne dog op for de fynske spillere, og for andet år i træk måtte de tage til takke med 2. pladsen.

Foto: Søre n Madse n

Efter masser af intense og medrivende kampe var det til sidst lærlingene fra Kreds Nordjylland, der kunne hyldes som vindere af Blik og RørUngdoms årlige fodboldturnering.

Dramatik, syngende tacklinger og medlevende tilskuere var blandt ingredienserne, da der skulle findes en vinder af lærlingenes årlige fodboldturnering. Og efter 23 kampe og ikke mindre end 96 mål, var det Nordjylland, som fuldt fortjent kunne hæve den prestigefyldte pokal.

I finalen satte nordjyderne modstanderne fra Fyn under et tungt pres, og det gav hurtigt bonus med to velplacerede scoringer. Fynboerne kæmpede sig dog tilbage i kampen, og reducerede også til 2-1. Men da nordjyderne igen scorede to mål efter hinanden var kampen afgjort, inden Fyn i slutsekunderne fik pyntet til slutresultatet 4-2.