AR169

KIRKEBLADET KIRKEBLADET KIRKEBLADET KIRKEBLADET KIRKEBLADET

AGEDRUP RUNDT AGEDRUP RUNDT AGEDRUP RUNDT AGEDRUP RUNDT AGEDRUP RUNDT

Udgives af

Agedrup Sogns Beboerforening Agedrup Skole Agedrup Kirke www www www.agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk .agedrup-rundt.dk

KONTAKT TIL REDAKTION

Erik Schmidt, tlf. 6610 7575/ 2026 1952 erik@fjordager erik@fjordager erik@fjordager erik@fjordager erik@fjordager.com .com .com .com

ABONNEMENT

Bladet uddeles gratis i lokalområdet. Abonnement: 100,- kr./ 6 nr. Kontakt: Hans Jørgen Zinther, hj@zinther.dk Tlf. 4042 5213

REDAKTION

Erik Schmidt (ansv. red.) 2026 1952

KIRKEN

Tove Jørgensen 4174 3518 Ina Balle Aagaard 2916 0638 BEBOERFORENINGEN

Søren Stobbe 3161 0740 Hans Jørgen Zinther 4042 5213

SKOLEN

Christian Hovendal og Anita Skoven Jensen.

ADMINISTRATION

Hans Jørgen Zinther, leder 4042 5213 Hans Ove Nielsen, regnskabsf. 6610 7510 Erik Schmidt, annoncer 2026 1952

KOORDINERING

Hans Jørgen Zinther, Tove Jørgensen, Ina Aagaard, Gitte Knudsen, Hans Ove Nielsen, Søren Stobbe og Erik Schmidt.

PRODUKTION

Fjordager Tekst & Reklame Step Power Print

OMDELING

Thomas Olsen, 6010 1499

DEADLINE

Stof til næste nummer, der udkommer ca. 1. februar 2023, skal være redaktionen i hænde senest den 8. januar 2023

Generalforsamling i lokalhistorisk forening og foredrag

 Agedrup Sogns Lokalhistoriske

Forening afholder den årlige generalforsamling i Sognegården torsdag den 23. februar 2023 kl. 18.30.

Efter generalforsamlingen er der foredrag ved kulturarvschef Jens Toftegaard, der vil fortælle om Lindøværftet.

Gåfællesskabet udvider

 Det går godt for Agedrup gåfællesskab. Om et halvt år kan vi fejre to års fødselsdag.

Vi har fortsat god opbakning og har fantastiske gåture i området. Det bedste er, at vi hygger os i hinandens selskab, og vi passer på hinanden og kommer med forslag til vores ture. Vi går til fjorden, på spang-tur, følger nybyggeriet på Markhaven og har været på guidet tur og fulgt de nye QR-koder med lokalhistorisk forening og meget mere.

Det går så godt, at gåfællesskabet nu også mødes mandage kl. 10.30 ved bogbytterskabet. Det vil sige, vi går onsdage kl. 16.30 og mandage kl. 10.30 fra bogbytterskabet på Skovhaven.

Vi går cirka en time, og du er fortsat velkommen til møde op og gå en runde med os.

Marianne og Lene

Agedrup Sogns Lokalhistoriske Forening og Ib Holdts Agedrup Krøniken

 Vi har lidt over 200 bøger liggende, som vil blive uddelt gratis ved vore møder og arrangementer, så længe lager haves.

Bogen kan også bestilles ved kontakt til formand Henny på telefon 51154740.

Vandt fornem pris

Dagplejer Lisbeth Pedersen fra Agedrup vandt i år hovedprisen, da Arla og Generation Food Award for nylig uddelte maddannelsespriser i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

Prisuddelingen foregik foran 160 gæster og repræsentanter fra hele Danmarks fødevarebranche.

Læs mere om begivenheden i portrættet af Lisbeth Pedersen på side 4-5.

Nr. 169 - DECEMBER 2022 - www.agedrup-rundt.dk

Dagplejer Lisbeth Pedersen fra Agedrup vandt Arlas hovedpris som „Årets Madsjæl“. FOTO: Arla

ELEVER FRA AGEDRUP SKOLE SAMLEDE

KÆMPEBELØB IND TIL “KNÆK CANCER”

Maibritt Petersen Lorentzen.

- Men nu har vi prøvet det i år. Så kan det være, det bliver anderledes til næste år.

- I hvert fald blev hele motionsløbet afviklet fint i en god stemning,

På Agedrup Skole blev motion og indsamling af penge til Knæk Cancer-kampagnen i år kombineret.

På skolen er motionsdagen lige før efterårsferien i oktober helliget løb på alle niveauer. De ældste elever løber 10 km og de øvrige klasser lidt mindre.

Skolens motionsløbsudvalg havde i år besluttet, at familier til de motionerende skolelever og andre kunne donere beløb til de enkelte elevers løb, sådan at man betalte for antal kilometer.

Forinden havde der været en diskussion af, hvad de indsamlede penge skulle gå til, og valget faldt på Knæk Cancer-kampagnen, der foregik næsten samtidig, men lidt før det samlede indsamlingsbeløb var opgjort.

Til stor overraskelse for alle indsamlede skolen ikke mindre end 35.237 kr. I første omgang var det indsamlede beløb 25.686 kr., og det var det beløb, der tonede frem på tvskærmen, da det store indsamlingsshow gik for sig. Senere blev beløbet dog øget med 9.551,- kr.

FRIVILLIGT

VILLE GIVE ET BELØB - OG HVOR STORT

Alene på 2. klasstrin, hvor Maibritt Petersen Lorentzen er klasselærer, blev der indsamlet cirka 6.000,- kr.

- Det var selvfølgelig frivilligt, og hvis man tegnede sig for et kilometerbeløb, kunne man også selv bestemme, hvor meget man ville give pr. kilometer, fortæller lærer Maibritt Petersen Lorentzen , der sammen med lærerne Kristina Malmer Rasmussen og Katrine Ærenlund var ansvarlige udvalgsmedlemmer.

- Der blev sendt besked hjem til børnenes forældre om arrangementet, og de meldte så tilbage.

- Der var både forældre, mostre og bedsteforældre, som bød ind. Nogle med hele 10 kr. pr. kilometer og en enkelt med 35 kr.

GOD STEMNING

- Der var også nogle, der ville give et mindre beløb i form af 1 kr. pr. kilometer, og andre der syntes, at det ikke skulle være pengene, der var motivationen for at løbe. Synspunkter om, at der kunne gå konkurrence i løbet var også fremme, fortæller

og Kræftens Bekæmpelse og folkene bag Knæk Cancer var positivt overraskede over det store beløb fra Agedrup Skole.

Beløbet på 25.686 kr blev ringet ind til Knæk Cancer-showet lørdagen efter løbedagen. Senere indløb der som nævnt flere donorkroner.

- De var virkelig overraskede over alle de penge, eleverne på Agedrup Skole havde samlet sammen. Donationen kommer til at gøre en kæmpeforskel, og vi skulle hilse jer alle sammen og sige tusind tak, og „hvor er I seje!“

TAK TIL FAMILIER OG SPONSORER

Maibritt Petersen Lorentzen vil også gerne takke alle, der har sendt penge efter børnene og den gode sag.

Ved årets motionsløb kunne forældre og andre i den gode sags tjeneste sponsorere elever

Af Erik Schmidt

OM MAN

Lærer Maibritt Petersen Lorentzen, der var med til at stå for løbet og indsamlingen. Privatfoto.

Agedrup Skoles elever kom på landsdækkende tv i en god sags tjeneste.

FOTO: Agedrup Skole

JEG ER EN PIPPI!

Lisbeth Pedersen kaster sig ud i ting, hun ikke har prøvet før og tror på, at det kan lade sig gøre. - Det er også derfor, at det ikke bare bliver kedelig rutine for mig at være dagplejer. Lisbeth inddrager børn fra 10 mdr. til 2 år og 10 mdr. i alt fra madlavning til dyrkning af køkkenhave og indsamling af skrald. Nu har hun vundet prisen som Årets Madsjæl.

Det blev Lisbeth Pedersen fra Agedrup, der i år vandt hovedprisen, da Arla og Generation Food Award den 3. oktober uddelte maddannelsespriser i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

Prisuddelingen foregik foran 160 gæster og repræsentanter fra hele Danmarks fødevarebranche.

Syv andre ildsjæle fik priser i forskellige kategorier. De vandt alle en pris for at gøre en forskel for sundere og mere bæredygtige madvaner blandt børn og unge.

BLEV MEGET OVERRASKET

Men hovedprisen, „Årets Madsjæl“, gik til Lisbeth Pedersen, der er dagplejer i Markhaven.

Hun vandt prisen, der både omfatter hæderen og en check på 10.000 kr., fordi hun blandt andet „bruger sit erhverv til tidligt at klæde børnene på og danne et godt fundament for deres videre maddannelse. Hos Lisbeth inddrages børnene fra jord til bord.“

Kåringen kom helt bag på hende.

-Jeg troede ikke på, jeg ville vinde, for jeg har trods alt kun 4-5 børn i dagpleje, og mange andres indsats når længere ud, tænkte jeg.

- Det var den sidste af de otte priser, der skulle uddeles, og jeg var egentlig parat til at komme ud og få en kop kaffe. Jeg var slet ikke forberedt på at skulle vinde, så jeg blev meget overrasket og glad over sådan et skulderklap.

FORÆLDRE INDSTILLEDE

Det var forældre til nogle af de børn, som er i dagpleje hos Lisbeth, der havde indstillet hende til prisen.

-Må vi godt indstille dig, havde de spurgt. Der var endda også nogle andre forældre til børn, der tidligere har været hos mig, som havde indstillet mig.

En videofilm om Lisbeths dagpleje i Markhaven blev optaget af Arlas folk og lagt på nettet. Den blev set mere end 382.000 gange.

Børnene i Lisbeth Pedersens dagpleje er fra 10 måneder til 2 år og

10 måneder. Der er både et motorikog kuglerum og et legerum i huset på Markhaven. Men børnene er lige så meget i køkkenet eller udenfor. Eller på tur udenfor adressen. Ofte er de i skoven.

-Vi laver varm mad sammen, og derfor skal vi have købt ind. Så laver vi en liste med ting, vi skal købe. Børnene finder grøntsager i ugeblade og klipper billeder ud. De er også med til at købe ind i Brugsen.

JEG ER EN PIPPI

Lisbeth Pedersen flyttede fra Aarhus til Fyn i 2010. Lidt uden for Aarhus var hun butikschef i en campingbiks, som hun siger, men gennem en årrække indrettede hun køkkener.

I 2016 flyttede hun sammen med Torben Abrahamsen i Agedrup.

- Jeg har fire voksne børn og Torben en voksen søn. Tilsammen har vi otte børnebørn, og ingen af os får siddesår, kan jeg sige!

- Alle mine sindssyge ideer kommer nok af, at jeg har arbejdet som indretningsarkitekt. Jeg får mange ideer, og jeg har ikke nogen stopklods.

- Jeg er en Pippi. Jeg kaster mig ud i nye ting, jeg ikke har prøvet før og tror på, at det kan lade sig gøre.

- Det er også derfor, at det ikke bare bliver kedelig rutine for mig at være dagplejer. Det er sjovt at få ideer og prøve dem af. Men selvfølgelig er en del af arbejdet ikke bare sjovt.

Som dagplejer arbejder man mange timer, siger Lisbeth, der selv har været i jobbet i tre år.

- Jeg arbejder fra 6.45 til 16.30 hver dag, og vi har en normering på 1:4 - somme tider endda med et ekstra gæstebarn, så vi i perioder har fem. I vuggestuer er normeringen 1:3.

IKKE UDEN NØGLEHULSMÆRKE

Lisbeth har lært børnene om nøglehulsmærket og fuldkornsmærket, så der bliver handlet grønt og sundt.

-Selvfølgelig finder nogle af dem også slikafdelingen, når vi er i Brugsen, og slik vil de gerne have.

-Jeg siger, at de må finde al den slik de kan, hvis der er nøglehulsmærke på. Det er der ikke på nogen som helst slik, så det er kun

sket én gang. Ovre i Brugsen syntes de vist, at jeg var ond.

-Hjemme dækker vi bord, og det er med servietter og det hele.

-Vi har lige haft „grøn uge“. Så fik vi porresuppe og grønne pandekager serveret på grønne tallerkener. En dag var vi ovre i shelter-området i Seden og havde grønt dynebetræk med, så børnene kunne sove til middag derovre.

GLAD SNAK OM MADEN

For Lisbeth er det vigtigt, at man snakker med børn om maden på en glad måde. Der er børn, som kommer hos hende og er overbeviste om, at de ikke kan lide fisk eller ost.

- Men vi snakker om det, og fællesskabet om mad får tit børn til at spise noget, de ikke troede, de kunne lide.

Samtidig lærer børnene ord og sprog, når der kommer navn på forskellige madvarer og ting.

Hvert af børnene har en lille køkkenhave, som er indrammet af paller. Når der skal vandes må de hente vand oppe ved huset i hver deres lille vandkande.

De dyrker radisser, snackpeber, kartofler og tomater i det små.

- Når de selv dyrker, giver det dem lyst til at smage på sagerne.

SAMLER SKRALD

På årets skraldedag i Agedrup samler børnene også skrald.

- Vi laver det dog til en skraldeuge, siger Lisbeth, der får brugt sin ladcykel rigtig meget.

- Somme tider tager vi på heldagstur med telt og soveposer. Engang cyklede vi til Kerteminde.

De forskellige dagplejere i lokalområdet arbejder sammen.

- I august 2020 havde jeg rund fødselsdag og havde inviteret de andre, lokale dagplejere op i vores sommerhus. Det var sjovt, og vi kom tættere på hinanden.

Hver anden tirsdag mødes børnene med andre dagplejebørn fra Agedrup og Seden i Freja, som er en gammel børnehave i Vollsmose. Til jul skal der klippe-klistres, og børnene får æbleskiver.

FERNISERING OG INDVIELSE AF BYKUNST PÅ TELEFONSKABE

25 deltog i fernisering af street-art på fem telefonskabe i Agedrup. Temaet for værkerne var to af FN’s 17 verdensmål. Der blev afsluttet med kransekage og bobler.

TEKST & FOTO Dorthe Reinberg og Lene Munk Jensen

Lørdag den 29. oktober var der fernisering på et projekt, som er blevet kaldt alt fra „street-art“ til „mal et skab“. Fem skabe er blevet udsmykket af tre meget kompetente, lokale kunstnere - nemlig Louise Pedersen, Julie Madsen og Gitte Skovmand (fra Seden Strandby).

De har hver især givet deres bud på „livet i havet“ og „livet på land“ (verdensmål 14-15).

Vi var cirka 25 fremmødte til ferniseringen, som foregik ved at gå en „skabs-runde“, hvor vi så på værkerne.

Der var mulighed for at høre om baggrunden for motivet, spørge og høre om sjove ’anekdoter’ som kunstnerne havde oplevet, imens de arbejdede på værkerne.

Vi sluttede ferniseringen af med kransekage fra Møllekroen og bobler fra Brugsen. Det var en god og hyggelig fernisering i et fantastisk efterårsvejr.

GÅ EN TUR!

Vi opfordrer til at gå en tur rundt i byen og se på værkerne og sende lidt god karma til vores miljø både på land og i havet, og tænke over hvad vi selv kan bidrage med.

Julie Madsen har udsmykket skabet ved Kærhaven 2, Louise Pedersen har udsmykket skabet ved Brolandvej 33, og Gitte Skovmand har udsmykket skabene ved Brolandvej 8, Brolandvænget 4 og ved det grønne område ved Skovhaven/ tæt på Anns fodklinik.

Projektet er finansieret af Odense Kommunes Bydelspulje.

-

kunstneriske udsmykninger af telefonskabene.

Vi opfordrer til at gå en tur rundt i byen og se på værkerne, og sende lidt god karma til vores miljø både på land og i havet, og tænke over hvad vi selv kan bidrage med skriver Dorthe Reinberg og Lene Munk Jensen, der guidede på turen rundt til de

I alt fem telefonskabe er blevet udsmykket af de tre lokale kunstnere - Louise Pedersen, Julie Madsen og Gitte Skovmand (fra Seden Strandby).

FJORDAGER IF FYLDTE 50

Af Erik Schmidt

1. november kunne Fjordager Idrætsforening fejre 50-års jubilæum.

Foreningen har i dag 11 selvkørende underafdelinger med tilsammen knap 2.000 medlemmer.

Siden coronatiden er medlemstallet dalet, og foreningen arbejder med at genvinde fordums styrke.

Der er flere hundrede frivillige til at drive foreningen. Det gælder lige fra bestyrelsesmedlemmer, trænere og instruktører til folk, der kommer og hjælper med at tage af bordet efter arrangementer.

Jerry Vinther har været hovedformand for Fjordager IF det seneste halvandet år.

Den runde fødselsdag blev fejret med en jubilæumsuge fyldt med forskellige aktiviteter. I den festlige afdeling var der både en reception for samarbejdspartnere, fællesspisning og en stor jubilæumsfest for medlemmer med knap 100 deltagere.

Børnehave fik tilsagn om støtte efter opråb

Af Erik Schmidt

Børnehaven Pilebækken har lige haft besøg af kommunale embedsfolk, der ifølge formanden for forældrerådet Karine Christine Jespersen vurderede, at stedets legehuse var i så dårlig stand, at de ikke kunne bevares.

Dagen efter blev de afmonteret og fjernet.

Det fik Karine Jespersen til at komme med en lille bøn til nærområdet.

- Legehusene bliver ikke erstattet af nye.Kommunen stiller desværre ikke op med nyt, når en beslutning om, at de skal pilles ned, er taget. Vores hængekøjer skal også skiftes. Der skal købes nye. I hvert fald skal de tages ned, og dem bruger børnene rigtig meget, skrev hun på facebooksiden Agedrup-info.

- Det er rigtig træls, at de også skal væk! Det er bare ting, vores børn har elsket at lege med og lege-

pladsen er så tom uden.

- Legepladsen er virkelig slidt, og nu er der så tre legehuse, plantekasser, hængekøjer og stolper mindre.

HJÆLPEN VAR NÆR

Det var derfor på børnehavens vegne, at Karine kom med en bøn om, at nogle i nærområdet ville hjælpe med at søge sponsorater eller puljer, man kan søge.

Hvis I har løsninger, gode ideer, eller andet er I meget velkommen til at kontakte vores forældrerådsformand Karine på tlf. 3118 0111, skrev hun på Agedrup-info.

Straks derefter var der respons fra SuperBrugsens uddeler Khalid

Mansour:

„Hej Karine

SuperBrugsen Bullerup vil rigtig gerne give, et bidrag til børnehaven

Med venlig hilsen K…“

Det smitter åbenbart, for kort tid

efter skrev Tarik Yilmaz: „Jeg vil helt bestemt være med til at bakke økonomisk op om de behov, der er opstået i børnehaven.“

Lokale sponsorer sprang til efter opråb om slidt legeplads i Børnehaven Pilebækken

Her fjerner kommunen et af børnehavens legehuse af sikkerhedsmæssige grunde. Men der kommer ikke et nyt. Foto: Karine Christine Jespersen.

Jerry Vinther er den næsten nye hovedformand for FIF. Her holder han tale for gæsterne ved jubilæumsreceptionen i Fjordagerhallen. Foto: Erik SChmidt.

En juletur man ikke vil misse

TEKST & FOTO René Skaalum

Så nærmer vi os julen og første halvdel af FDF-sæsonen 2022/2023 går på hæld. Alle kredsens medlemmer har netop pakket soveposen ud efter årets allersidste tur.

Sidste weekend i november har vi afholdt vores traditionsrige juletur, hvor samtlige børn og ledere er inviteret. Det er en festlig måde at gå ind i juletiden på, og har du været FDF’er i fem år, har du næsten med garanti også været med på alle de fem mulige juleture.

Turen er fyldt med faste indslag. Det er blandt andet her vi hvert år udråber årets vindere af vores interne lodseddelsalgskonkurrence.

Her er der flotte præmier til de tre, som har solgt flest lodder. Præmierne kan veksles til fedt lejrudstyr i FDF’s butik, og de flittige kan herved sikre sig en tidlig julegave.

Alle, der opnår et fastsat niveau, bliver supersælgere. Dette har en særlig status og belønnes med unikt broderet mærke på skjorten.

Aftensmaden på turen bliver tilberedt af kredsen faste stab af madtanter. Menuen er en generalprøve på den 24. december, og du finder derfor både and, flæskesteg og medister på bordet.

Den gode mad falder altid på et tørt sted, når man har været på det obligatoriske jule-opgave-løb i timerne op til aftensmaden. Sejrslysten er her lige så stor, som når man ved desserten jagter mandlen i risalamanden.

UUNDVÆRLIGE MADTANTER

Kredsens mad-tanter er noget vi værner om. Det er en hård tjans som kræver et køligt overblik, for det er ikke kun maden der skal holdes øje med.

På nogle ture er der børn med i

køkkenet for at hjælpe til med diverse tjanser. Det kan være alt lige fra borddækningen, kartoffelturen til den lokale landmand eller den store opvask, der venter efter endt måltid.

Det er fedt at hjælpes ad, og det er fedt at få en stjerne ved madtanterne for veludført job.

Skal man have fjernet en splint eller sat et plaster på, så er trøsten og førstehjælpskassen også ofte at finde i køkkenet hos lejrens vigtigste deltagere. Så stor tak skal der lyde herfra til dem, der gennem årene har været rygraden på vores mange store ture.

En stor tak skal der også lyde til de lokale handlende, som gang på gang støtter vores ture. Støtten kan dække over frugt til ungerne, når vi skal ud, eller som f.eks. de flotte gaver, SuperBrugsen Bullerup denne gang sponsorerede til vores pakkespil. Tak!

JULETRÆSSALGET ER STARTET

Juletræssalget er startet og dermed er en vigtig aktivitet i gang for kredsen. Juletræssalget står sammen med lodsedler og kalenderomdeling som en vigtig hjørnesten i kredsens øko-

Nr. 169 - DECEMBER 2022 - www.agedrup-rundt.dk

nomi. Det er nu vi skal skaber mulighederne for at lave noget fedt børnearbejde i kredsen det kommende år.

Når man køber familiens juletræ ved FDF Agedrup, er man derfor med til at skabe noget unikt og fedt for de lokale børn og unge.

Økonomien i juletræerne gør det f.eks. muligt at komme på flere ture, da kredsen derved kan gå ind og give støtte til hyttelejen.

Når vi skal have udstyr med på turen, kan kredsen også sikre at det nødvendige udstyr står til rådighed for de mange frivillige og ulønnede ledere.

Kredsens største børn, ledere og bestyrelse står derfor klar til at hjælpe med at finde jeres juletræ, når dette sker i løbet af december-weekenderne. Så kom ned på butikstorvet og oplev stemningen og julehyggen, som vi giver endnu et nøk.

Vi sætter stor pris på de mange lokale som allerede har gjort det til en tradition at handle ved os, og I med jeres handel tager et aktivt valg om at støtte en lokalt forankret børneaktivitet ved FDF Agedrup.

VI RUNDER 100 MEDLEMMER

Der er stadig en nettotilvækst af medlemmer i kredsen. Nogle stopper og skal ud for at prøve nye udfordringer, andre vender tilbage, men der er løbende en flot tilgang af helt nye medlemmer til kredsen.

Det er både børn og voksne, som gerne vil dyrke samværet og udelivet, og her er FDF et sted som giver mening for dem. Det er vi glade for og stolte af.

Vi er selv overbeviste om vores styrke og berettigelse, og står derfor på tæerne for at udbyde dette tilbud til så mange som muligt. Vi prøver altid at leve op til FDF´s motto som er: FDF giver børn og unge et ståsted at møde verden fra. Med den nuværende tilgang runder vi 100 medlemmer inden nytår, og det er en størrelse vi skal 20 år tilbage for at matche.

Store medlemstal i foreningerne afspejler ofte et stærkt lokalsamfund, og det gavner alle, når vi står sammen – specielt børnene.

Juletræssalget står sammen med lodsedler og kalenderomdeling som en vigtig hjørnesten i kredsens økonomi, skriver René Skaalum fra FDF Agedrup

Specialtræer til salg!

SÅDAN OPSTOD FJORDAGER IF FOR 50 ÅR SIDEN - OG SÅDAN ER DET GÅET

Af Helge Pasfall, tidligere FIF-formand tale ved FIF’s 50 års jubilæum

Der var så dejligt derude på landet. Sådan havde det været i mange år. Kornet stod gult, havren grøn og høet var rejst i stakke i de grønne enge. Men nye tider var på vej. Fjordagerområdet var i vækst, og i 1966 opstod Fjordager Kommune. Dog kun for en periode på fire år. Ved kommunalreformen i 1970 blev Fjordager Kommune en del af Odense Kommune.

Trods mange gode aktiviteter og stor opbakning fra områdets beboere, gik det langsomt med indsamlingen af midler, og udsigten til at kunne opføre en hal var lang. Da samtidig behovet for skole og idrætsfaciliteter voksede eksplosivt, trådte Odense Kommune til og besluttede, at der skulle opføres en idrætshal ved Seden Skole, der på det tidspunkt også var overbygningsskole for Agedrup Skole.

Derefter blev den selvejende institution nedlagt, og de opsparede midler blev fordelt mellem foreningerne.

FJORDAGERHALLEN INDVIET I 1975

Helge Pasfall.

Det gav nogle administrative fordele, som også omfattede foreningslivet. Men også opgaver for områdets foreninger, fordi Odense Kommune og Sammenslutningen af Idrætsklubber i Odense, SIKO, opfordrede til sammenlægning af foreningerne i området, Seden Idrætsforening, Agedrup Ungdoms- og Idrætsforening og Aasum Idrætsforening, fordi man derved bedre kunne hjælpe foreningerne med forbedrede faciliteter.

Det var sød musik for ledelserne i foreningerne, fordi en stadig større kreds af personer kom til foreningernes aktiviteter.

Efter en del forhandlinger mellem foreningerne blev Fjordager Idrætsforening stiftet den 1. november 1972. Aasum Idrætsforening valgte dog i sidste øjeblik at stå uden for den nye forening.

Medlemstallet var på det tidspunkt cirka1500, og aktiviteterne fordelt på fem afdelinger.

Hovedformand for den nye forening blev Arne Svendsen Fra Seden Idrætsforening, medens Aage Juhl Fra Agedrup Ungdoms- og Idrætsforening blev næstformand.

Snart kom der skred i ønsket om en idrætshal i området. Der blev dannet en selvejende institution med det formål at samle penge ind til opførelsen af en hal, der skulle placeres på det område, hvor Hammeren støder op mod Ring 3.

I marts 1975 indviede daværende borgmester Verner Dalskov Fjordagerhallen, og dermed kom der rigtig gode faciliteter for alle medlemmerne, men også til foreningens administration, der fik lokaler i hallen. Det betød at foreningens administration kunne flytte fra Irene og Arne Svendsens hjem til Fjordagerhallen.

Dermed var det slut med at have aktiviteter i Munkebohallen og Kertemindehallen og ved særlige lejligheder Dalumhallen og Aasum Forsamlingshus.

Medlemstallet voksede, det samme gjorde antallet

Th. Fjordager IF’s nu tidligere, mangeårige hovedformand og denne artikels forfatter, Helge Pasfall, foran et meget nyt fodboldklubhus på Østbirkvej. Midt i billedet Dorrit og Svend Erik Christensen, klubhusbestyrere i en periode og næsten livslange, trofaste nøglepersoner i fodboldafdelingen. Til venstre nu afdøde Henning Lippert, datidens fodboldformand, der som ældre blev en del af klubbens legendariske masterhold.

Fjordager IF fejrede 1. november 50 års fødselsdag. Til fødselsdagsfesten holdt Helge Pasfall en tale om foreningens opståen, udvikling og betydning. Han har været en del af foreningen fra starten og var hovedformand fra 1979 til 2006. Talen bringes her.

En af de helt væsentlige årsager til, at Fjordager IF kom til verden, var kampen for en hal i Fjordager-området. Her er byggeriet mellem Strandvejen og Seden Skole ved at komme til verden i 1974. Foto: Fjordager IF..

Basketball blev også en del af Fjordager I.F.’s aktiviteter, idet foreningen på foranledning af Odense Kommune overtog basketballafdelingen i B1909. Basketballaktiviteterne havde dengang hjemsted i HCA-hallen.

Trods de meget bedre faciliteter foreningen nu disponerede over, var det dog fortsat nødvendigt at anvende gymnastiksalene ved Seden og Agedrup Skole.

KURSER OG SEMINARER RUNDT I HELE DANMARK

Den stadig voksende medlemskreds krævede også langt flere ledere, trænere og instruktører. Dem var der heldigvis mange af. Men hvordan skulle vi fastholde og motivere og engagere dem i en tid, hvor betaling for trænere, instruktører og ledere ikke var almindelig?

Svaret var uddannelse og seminarer afholdt i weekender på kursussteder rundt omkring i Danmark med professionelle foredragsholdere, og ikke mindst med en høj grad af socialt samvær for deltagerne.

Det gav begejstring og nye udfordringer for arbejdet i foreningen. I særlig grad også fordi disse seminarer gav deltagerne indsigt i en lederrolle, der også var anvendelig i arbejdslivet.

Behovet og erkendelsen af nødvendigheden for motion kom også til Fjordager. Motionsafdelingen blev etableret i 1983 med løb og de første spæde tiltag til et motionsrum i Fjordagerhallen. Siden kom cykling, power walk og en kontinuerlig udbygning af motionsrummet til.

Gader, stræder og vejene blev flittigt brugt af afdelingens medlemmer, og de grønne dragter blev snart genkendt i store dele af byen, men også i udlandet.

Lørdag den 26.3.1983 fyldtes Fjordagerhallen med gymnaster til den årlige gymnastikopvisning. Små og store, yngre og ældre gymnaster samledes som afslutning på vinterens ugentlige træning i haller og gymnastiksale. En tradition, der stadig holdes i hævd, dog nok med færre hold nu om dage. Men stadig med faner ind om morgenen og ud når sidste hold er klappet ud.

af aktiviteter. Snart blev pladsforholdene i Fjordagerhallen for trange, og med fodboldafdelingens ønske om egne faciliteter blev der igangsat et projekt med nyt klubhus med omklædningsfaciliteter og et lille cafeteria ved de ny anlagte fodboldbaner ved Østbirkvej.

Klubhuset blev taget i brug i 1978. Det gav plads i Fjordagerhallen, og ikke mindst i omklædningsrummene.

Håndbold, badminton, gymnastik og bordtennis nød godt af den mere plads, de havde til rådighed. Det gav også plads til at nye idrætsgrene kunne blive en del af foreningens aktiviteter. Volleyball kom til, og senere også taekwondo, og i fællesskab blev der skabt et godt idrætsligt og socialt miljø i hallen, som gav sig udslag dels i gode idrætslige resultater, men også et godt miljø og fællesskab i Fjordagerhallens cafeteria.

Fjordagerscenen, der var blevet en del af Fjordager I.F. i 1979, havde hjemsted på Agedrup Skole. Her var pladsen trang, og det kneb med pladsen især til afdelingens mange rekvisitter.

Derfor opstod hurtigt ønsket om nye og bedre faciliteter. Det blev muligt da Seden Fjernvarmecentral blev nedlagt og herefter stillet til rådighed for Fjordagerscenen. Mange ombygninger og udvidelser har siden fundet sted, så faciliteterne i dag fremstår som et godt hjemsted for Fjordagerscenen. At der fortsat er et stort ønske om større og endnu bedre forhold, er et projekt det tager tid at få realiseret.

GYMNASTIK STØRST

Gymnastikafdelingen har altid været Fjordager I.F.’s største afdeling. Tidligere også en væsentlig bidragsyder til foreningens samlede drift.

Afdelingen har altid været kendt som initiativtager til mange nye aktiviteter, fordi den altid har forstået at knytte mange dygtige ledere og instruktører til sig. Folkedans, squaredance og senere også line-dance havde udgangspunkt i initiativer fra gymnastikafdelingen.

Tennissporten blev op igennem 1970’erne og 1980’erne en meget populær idrætsgren. Tennis i Fjord-

Nr. 169 - DECEMBER 2022 - www.agedrup-rundt.dk

AGEDRUP FØR - en fortælling af borgerne og Lokalhistorisk Forening om Agedrup Sogn - Billedred. Frede Ra

smussen - Red. Helge Rasmussen

ager blev i startet som en del af bordtennisafdelingen og havde kun combibanen ved Seden Skole som spilleplads.

Det blev der rådet bod på ved at påbegynde etableringen af nye baner på det græsareal, der var udlagt til formålet ved siden af combibanen. Af flere omgange blev der etableret baner og til sidst også et lille klubhus med møde- og badefaciliteter.

Det betød tilgang af medlemmer og på et tidspunkt var der cirka 200, der brugte faciliteterne flittigt i sommerperioden, medens tennis i vinterperioden var henlagt til Fjordagerhallen, når der var plads. Det var dog en speciel form for tennis, der blev afviklet indendørs.

I 1987 indførte Fjordager I.F. EDB i sin administration. Der blev indkøbt et system til økonomistyring og medlemsregistrering til en pris af 50.000 kroner. Det gav anledning til en del betænkeligheder. Specielt i en afdeling, hvor det nye udstyr og den ændrede administration gav anledning til at hele bestyrelsen, bortset fra formanden, forlod deres poster.

Men EDB var kommet til Fjordager og blev implementeret som en nødvendighed i tråd med udviklingen, og der er ikke udsigt til, at den måde at bedrive administration på vil forsvinde.

STOR UENIGHED OM HAL 2 DER ENDTE I AGEDRUP

Tankerne om yderligere hal i Fjordager blev stadig mere aktuel. Fjordager I.F. manglede plads, og Agedrup Skole manglede idrætsfaciliteter til gymnastik og indendørs boldspil. Der blev udarbejdet projekter for tilbygning af halve og hele haller til Fjordagerhallen og Agedrup Skole.

Der opstod nærmest borgerkrig i området på grund af dette. Meningerne var mange og mange møder blev afholdt. Blandt andet et stort info-møde i Agedrup med mange deltagere, hvor projekterne blev fremlagt, og på en generalforsamling i Fjordager I.F. hvor mere end 200 personer var mødt op for at deltage i debatten.

Det var nødvendigt at gøre brug af en advokat som dirigent til at styre gemytterne. Da der ikke var enighed om projektet, gik det faktisk i stå i flere år.

Der kom først skred i projektet, da Odense Kommunes politikere ikke kunne blive enige om et halbyggeri ved H.C. Andersen Skolen. Det fik en snarrådig rådmand fra Aasum til at få gennemført et halbyggeri ved Agedrup Skole og ved Hjallese skolen.

Agedruphallen blev indviet i 1998, og gav Agedrup Skole nogle gode faciliteter, det samme gjaldt for Fjordager I.F, som dog fik nogle administrative udfordringer ved den beslutning.

De udendørs faciliteter ved Agedruphallen gav mulighed for etablering af en petanqueafdeling, som sammen med dartafdelingen, der holdt til i den gamle skolebarak, blev en del af Fjordager Idrætsforening.

Omkring årtusindskiftet opstod tanken om Fjord-

ager Kulturhus. Et projekt der skulle tilgodese Seden skoles behov for lokaler, idrætsfaciliteter til Fjordager I.F., teaterfaciliteter og sundhedsfaciliteter med blandt andet lægehus, fysioterapi og lignende.

Ting tager tid, det gør et projekt som Fjordager Kulturhus også. Begrænsningen er som altid manglende økonomi, og derudover en prioriteret rækkefølge af lig-

Den store fodboldafdeling fik eget klubhus i 1978.

Gymnastikafdelingen har altid været F.I.F.’s største.

Motionsafdelingen blev etableret i 1983 med løb og spæde tiltag til et motionsrum. Siden kom cykling, power walk og en kontinuerlig udbygning af motionsrummet til.

FOTO: Erik Schmidt

nende projekter i Odense Kommune.

Med tid kommer råd, siger man. Så tålmodighed er en kompetence, der bliver brug for også i den anledning.

HCA MARATHON - VIGTIG DEL AF AKTIVITETERNE

Omkring årtusindskiftet opstod ideen til HCA Marathon. Fjordager I.F. blev en del af dette projekt som stifter af organisationen, der få år senere blev en selvejende institution med Fjordager I.F. som stifter.

Formålet med HCA Marathon var en idrætslig udfordring, et fællesskabsfremmende projekt for Fjordager I.F, der meget gerne så et projekt, som økonomisk kunne bidrage til Fjordager I.F.’s økonomi.

HCA Marathon er fortsat en vigtig del af Fjordager I.F.’s aktiviteter og fortsat af største betydning for foreningens sociale sammenhængskraft.

Behovet for aktiviteter, der ikke var indeholdt i de idrætsbetonede afdelinger, opstod, og det blev organiseret i Aktive Seniorer med hjemsted i FIF-Hytten, som netop var blevet indkøbt til sådanne specielle aktiviteter. Her finder aktiviteter sted af meget forskellig karakter, alt fra håndarbejde, maling, ældre gymnastik til itundervisning, og så anvendes lokalerne til mange møder og anden undervisning.

Udendørs på Østbirkvej tæt ved klubhus og FIF hytten er der aktiviteter på de anlagte minigolf- og krolfbaner. Aktive seniorer og minigolf/krolf er i dag afdelinger i Fjordager I.F.

STEDET HVOR MAN MØDTES TIL FEST

Fjordager I.F. blev dannet på baggrund af opfordringer fra fremtrædende politikere og idrætsorganisationer.

Fjordager Idrætsforening har siden starten nydt godt af et meget konstruktivt samarbejde med Odense Kommune og den offentlige forvaltning. Ligeledes har der altid eksisteret et godt samarbejde med de idrætslige organisationer.

Foreningen har også været begunstiget af et loyalt og konstruktivt samarbejde med erhvervslivet. Både det lokale og det omkringliggende erhvervsliv som altid har bakket op om foreningen, og med deres støtte bidraget til foreningens drift.

Fjordager Idrætsforening har lokalt og langt uden for det lokale område også været begunstiget af en meget stor loyalitet fra medlemmerne.

En meget stor tak til alle for den indsats, der ligger

til grund for at vi i dag kan fejre et 50 års jubilæum! Opgaven for Fjordager I.F. har fra begyndelsen været at få forskellige foreningskulturer og en kontinuerlig udbygning af Fjordager-området til at opnå en fælles adfærd og et sammenhold om foreningens aktiviteter.

Det var en kæmpeopgave, som lykkedes specielt i starten, hvor meget var nyt for alle, og hvor Fjordager I.F. var stedet, hvor man mødtes til forskellige idrætslige aktiviteter.

Det var også stedet, man mødtes til fest. Fjordagerhallen har dannet rammen for mange festlige arrangementer, høstfester, der strakte sig over tre dage, husker mange, store gymnastikopvisninger med efterfølgende spisning og dans, teaterforestillinger og revyer, og så selvfølgelig alle de små og store idrætslige arrangementer.

Men Fjordager I.F. var andet og mere end det. Det var også her, der herskede en særlig ånd, det var sammenholdet, netværket for børn, unge, voksne og ældre. Så har Fjordager I.F. for mange enkeltpersoner og familier været deres andet hjem, hvor man mødtes med sine venner og veninder, naboer og andre bekendte.

Når man på Facebook kan læse om „os der var unge i Fjordager“, så kan man godt blive rørt. Vi har betydet meget værdifuldt for mange mennesker. Det har haft en mening, det som Fjordager I.F. stod for.

Vi kan være stolte af at være en folkelig, frivillig og fælles forpligtigende forening, en forening hvor vi er til for hinanden, en forening for mennesker i udvikling og bevægelse.

Tillykke med 50 års jubilæet og held og lykke med foreningen i tiden fremover!

Helge Rasmussen

Helge Rasmussen er født i Agedrup og har været lærer på Agedrup Skole i en menneskealder. I dag arbejder han som journalist på Fyens Stiftstidende.

Nr. 169 - DECEMBER 2022 - www.agedrup-rundt.dk

Fra Fjordagerscenens opsætning af „Grease“.

Fra jubilæumsreceptionen 2022. Gæster og forældre ser børn fra Teaterspiren optræde. Foto: Erik Schmidt.

FOTO: Erik Schmidt

SIKKE EN JUBELSÆSON!

Af Julie Thomsen, ABB-sekretær

Så blev støvlerne snøret for sidste gang i 2022. Klubbens syv hold har alle spillet deres sidste kamp, inden vi nu kan gå på en velfortjent pause, og lade op til et nyt spændende fordboldår i 2023.

SIKKE ET ÅR OG SIKKE EN SÆSON

For lige at runde alle hold, kan vi starte med at fremhæve de garvede drenge på mandagsholdet, der til daglig spiller i platinrækken i OB70regi. Året har ikke været nemt, da skader og mandefald har haft ramt holdet. Det har dog ikke slået de rutinerede herrer ud, som stadig besidder en masse kampgejst.

Flemming „Maskinmesteren“ har efter flere år som holdleder valgt at give depechen videre. Den greb Michael Stengel Pedersen hurtigt, og han har allerede været i gang med at sætte tropperne i geled til kommende sæson.

Flemming er heldigvis ikke færdig i ABB og fortsætter som spiller i Stengels trup. Tak til Flemming for dit gode arbejde som holdleder.

SUPERVETERANERNE OG VETERANERNE I TOPPEN!

Superveteranerne har været fremhævet før, men ros kan man ikke give nok af. De seje gutter ender sæsonen med en super flot 2. plads kun slået af stor favoritterne fra nabobyen Åsum. Vi glæder os til at følge Lars Kampf og hans mandskab i 2023.

Ligesom superveteranerne, har vores torsdagsdrenge på veteranholdet også en masse sejre i bagagen. Ja, faktisk har de tendens til at vinde alt, hvad de rører ved og kan derfor endnu engang kalde sig vindere af rækken.

Stort tillykke til Henrik Clausen og resten af holdet med deres flotte 1. plads.

+30 OLDBOYSERNE

Vores nyeste hold i klubben fik lov at starte op midt i oldboys-turneringen lige inden sommerferien. Selvom holdet kun har kunnet spille 9 ud af de 17 kampe, der er på hele sæsonen, ender de unge oldboyser på en flot 7. plads ud af de 10 hold.

Med 5 sejre, 3 uafgjorte og kun et enkelt nederlag, må det siges at være en fremragende start for Anders Hauerholt og resten af holdet. Sæson 2023 kan bare komme an!

TO SENIORHOLD I SEJRSSTIME!

Jubelscener, sejrsråb og flotte mål har i den grad været varemærket på vores to seniorhold.

Thomas Dreisig og Brian Illum har ikke hvilet på laurbærrene, da drengene på serie 3 skulle ud og vise deres værd.

Efter en uafgjort i første kamp, fik serie 3-spillerne vendt støvlerne rigtigt, og ind bankede de mål efter mål. Ikke nok med at de endte på toppen af podiet, de har også en målscore på svimlende +37. Hele 25 mål mere end ned til rækkens nr. 2. Wow! Det er noget vi kan prale af!

Skulderklap og highfive er også noget, vi kan give til Daniel Johnsen, Steffen Christiansen og resten af serie 4-mandskabet. En serie 4trup bestående af mange nye spillere, men de to nye trænere har virkelig fået samling på holdet.

Daniel og Steffen har kæmpet hårdt for at få stablet et godt hold sammen, og nu kan de læne sig tilbage og nyde deres første vundne turnering som trænere. Det må siges at være noget af en drømmestart for de to trænere som heldigvis fortsætter til næste år.

DAMERNE PÅ 3. PLADSEN

Selvom man plejer at sige „damerne først“, så slutter vi af med det bedste til sidst. Hvis vi altså selv skal sige det.

Nr. 169 - DECEMBER 2022 - www.agedrup-rundt.dk

Resultatet i rækken afspejler ikke helt det forrygende sammenspil, vi har, og at vi faktisk spiller god fodbold. Vi ender sæsonen af på 3. pladsen til trods for kun et enkelt nederlag, et par uafgjorte, en masse sejre og +17 mål på kontoen.

Vi ser frem til foråret og endnu en sæson under vingerne på vores træner Christian Elstoft

Fra alle os i ABB, siger vi tak for opbakning, støtte og hep. Vi ses igen snart.

Veteraner og flere andre hold vandt deres rækker. Serie 3-holdet fik svimlende målscore på +37

Sk Sk Sk Sk Sk olebladet olebladet olebladet olebladet olebladet

AGEDRUP SKOLE

8. KLASSE VANDT PRIS I ROBOTDESIGN

LEVENDE MUSIK I SKOLEN

Vi har fået tilbud om at være partnerskabsskole for det nationale kompetencecenter Levende Musik i skolen , der er finansieret af Statens Kunstfond. Formålet er, at alle børn mindst én gang årligt skal opleve en professionel skolekoncert. Det kan være her på skolen, på Rytme-Posten eller i Odense Koncerthus alt efter, hvad årgangene ønsker.

Mange er allerede tilmeldt koncerter i løbet af efteråret, og de der mangler, hjælper vores nye musiklærer, som er vores kontaktperson for levende musik i skolen. Der er rigtig mange forskellige muligheder og genrer at vælge imellem, og vi håber, eleverne synes, det er fedt!

FIRST LEGO LEAGUE

En gruppe elever fra 8. årgang har den seneste tid haft travlt i TechitLab på skolen. Holdet har gjort sig klar til First LEGO League-turnerin-

gen, der fandt sted den 14. november i Langeskov.

Her dystede de mod 15 andre hold i kategorierne samarbejde (kerneværdi), robotdesign, robotkørsel og innovationsprojekt.

Holdet blev nomineret (top tre) til prisen for deres innovationsprojekt og vandt prisen i robotdesign.

Derudover endte de på en samlet 2. plads og er derfor videre til den nationale turnering, der finder sted om under en måned i Odense. Flot indsats af både børn og voksne!

MOTIONSDAGEN

Sikken en masse energi og glade børn og unge mennesker! Som altid en skøn dag og i år med solskin ovenikøbet. Vi havde igen i år en del forældre, som deltog i løb på og omkring skolen.

I år havde vi igen et mål om sammen som skole at støtte et godt formål. Valget faldt på „Knæk Cancer“, da vi i den forgangne tid har haft elever, der har haft den sygdom tæt

inde på livet.

Vi er stolte over samlet at have samlet over 30.000 kroner ind. Tusind tak til udvalget for indsatsen med koordinering og planlægning og til alle andre for engagement og opbakning!

PBL-LÆRINGSFESTIVAL

Alle besøgende mødte i hallen til premieren på vores nye skolesang. Både børnenes sang og selve skolesangen fik mange rosende ord med på vejen. Det samme gjorde sig gældende for selve læringsfestivalen.

Flere forældre gav udtryk for, at det var dejligt at blive inviteret ind i skolens og deres børns hverdag. Energien var høj, og det var imponerende at se hvad børn og ansatte og børnene, havde arbejdet med de seneste uger.

Skolebestyrelsen modtog flere gode idéer og perspektiver på fremadrettede PBL-forløb. Senere i løbet af november har vi evaluering med Loni og Bryan vedrørende succeser og ting, vi kan lære fremadrettet.

INDSKRIVNING

I skrivende stund har vi indskrevet 80% ud af de mulige skolestartere, som den 1. marts begynder deres skolegang her på Agedrup Skole.

Vi ser frem til at tage imod nye og „gamle“ forældre og i fuld gang med, at få rammer og personale på plads.

Inden da ser vi frem til tiden, der kommer og alle de traditioner, der er i december, inden vi kan gå på juleferie.

CHRISTIAN INFORMERER

Levende musik i skolen, First Lego League og læringsfestival

Af Christian Hovendal, skoleleder

Før motionsdagen var der opvarmning i Agedruphallen.

Skolebestyrelsen laver idé-bank

Opfordring til at bidrage til undervisningen med reelle problemstillinger fra den virkelige verden

Af Marie Lodberg, skolebestyrelsen

En samlet skolebestyrelse bakker op om Agedrup Skoles arbejde med projektbaseret læring (PBL).

Derfor var det også oplagt for bestyrelsen at have en stand, da alle skolens elever skulle fortælle om deres PBL-processer og vise deres produkter frem for forældre og offentligheden til skoles læringsfestival den 12. oktober.

Én af tankerne om PBL er, at eleverne arbejder med reelle problemstillinger i den virkelige verden.

For at denne arbejdsform kan blive lettere tilgængelig for vores elever, var vi fra bestyrelsen på jagt efter mulige ægte problemstillinger og for at fange idéer til en ide-bank.

Det, vi håbede på var, at eleverne til næste PBL-projekt kunne løse problemer for foreninger, virksomheder og offentligheden.

· Måske kunne eleverne skaffe flere følgere på sociale medier til en forening?

· Måske kunne eleverne give et bud på, hvor man skal tænke science, teknologi eller matematik ind i en legeplads?

· Måske kunne eleverne hjælpe lokale med at indfri en ambition for lokalområdet?

SKRIV TIL SKOLEBESTYRELSEN!

Vi fik flere rigtig gode idéer, men bestyrelsen vil gerne have flere idéer.

Derfor denne opfordring: Har du en idé, et projekt eller en opgave, som eleverne på Agedrup Skole skal løse? Så skriv til bestyrelsen op malodberggmail.com

Det, vi har brug for fra dig er tre ting:

1.en idé, som er skrevet ned, og som børn og unge med deres særlige syn på livet og verden er gode til at løse.

2.at du præsenterer idéen for eleverne i skoletiden og står til rådighed de næste uger, for at svare på spørgsmål.

3.at du kommer tilbage i skoletiden og hører deres præsentation af deres idéer.

Kan vi koble skole, beboere, foreningsog forretningsliv i Agedrup endnu tættere sammen, bliver undervisningen endnu sjovere og mere nærværende for vores børn.

Marie Lodberg fra Agedrup Skoles bestyrelse opfordrer andre forældre til at deltage i oplægget til projektbaserede læringsforløb med følgende:

1. en idé, som er skrevet ned, og som børn og unge med deres særlige syn på livet og verden er gode til at løse.

2. at du præsenterer idéen for eleverne i skoletiden og står til rådighed de næste uger, for at svare på spørgsmål.

3. at du kommer tilbage i skoletiden og hører deres præsentation af deres idéer.

SKOLEBESTYRELSEN

Anita Skoven Jensen, formand

Marie Lodberg, næstformand

Øvrige forældrerepræsentanter: Lise Westergaard Skov

Martina

Sanne

Nanet

Christina

Marianne

Medarbejderrespræsentanter: Maibritt

Judith

Skoleleder:

Souschef:

Josefine

Nr. 169 - DECEMBER 2022 - www.agedrup-rundt.dk

Salajkova Karim

Christine Hansen

Kaldau Jeppesen

Wiingreen

Ditlevsen

Lorentzen

Vølund

Christian G. Hovendal

Camilla Bennetsen

Ottesen (elevrepræsentant)

Formand: Søren Stobbe, tlf. 3161 0740

GIV EN HÅND- DET HJÆLPER!

Det luner altid at blive spurgt, om man har brug for en hjælpende hånd, og det føles også meget godt at have hjulpet andre, siger ASB-formand Søren Stobbe

små og store foreninger, som ofte står for en stor del af den sociale kontakt.

Denne kontakt er vigtig og måske specielt i krisetider. Husk at langt de fleste foreninger herude er drevet af frivillige hænder, som gør et kæmpe stykke arbejde.

Og så er det vigtigt at under-

det kan være at tage billeder til arrangementer/kampe, som kan bruges til klubblade eller artikler, eller det kan være at stå som frivillig i et par timer til et arrangement.

UDEN FRIVILLIGE - INGEN FORENINGER

Husk at alle vores lokale foreninger drives af frivillige, og uden frivillige er der ingen foreninger.

Jeg tror godt tør vove pelsen og sige, at alle formænd for vores lokale foreninger med glæde vil modtage et telefonopkald, fordi du har tid og lyst til at give en hjælpende hånd med, næste gang der er brug for det.

Telefonnumrene kan findes på de respektive hjemmesider eller facebookgrupper, ellers kan man helt sikkert tage fat i en fra bestyrelsen og få nummeret. Giv en hånd –det hjælper og varmer!

20

Af

Stobbe, formand for Agedrup Sogns Beboerforening

I en tid, hvor alle presses af stigende energipriser på bagkanten af en verdensomspændende pandemi og med en økonomisk ustabilitet, der udfordrer hele den finansielle sektor, er det vigtigt at vi lige kigger over på sidemanden (m/k), og hører, om der er noget man kan hjælpe med. Det luner altid at blive spurgt, om man har brug for en hjælpende hånd, og det føles faktisk også meget godt at have hjulpet andre. Det kan godt være, at tanken er naiv, men tit og ofte er det de små ting i hverdagen, som gør størst glæde.

GIV LIDT TIL DIN FORENING

Dette gælder også i foreningslivet. I vores lokalområdet har vi et væld af

Der står frivillige bag byens arrangementer. Her ses Teaterspiren på bytorvet.

strege, at fordi man gerne vil levere et frivilligt stykke arbejde for en forening, så er det ikke ensbetydende med at man skal lægge mange timer.

Alle opgaver er vigtige, og enhver hjælp bliver påskønnet. Har man få timer om måneden til rådighed, så kan disse sagtens bruges. Alle foreninger har små opgaver.

Det kan være at besøge nogle lokale forretningsdrivende og spørger om annoncer eller sponsorater,

“I en tid, hvor alle presses af stigende energipriser på bagkanten af en verdensomspændende pandemi og med en økonomisk ustabilitet, der udfordrer hele den finansielle sektor, er det vigtigt, at vi lige kigger over på sidemanden (m/k) og hører, om der er noget, man kan hjælpe med.”

Søren

Søren Stobbe - Det hjælper og varmer!

Vejen til skole kan være mørk og trang. (Arkivfoto)

og eftermiddag, i forbindelse med aflevering og afhentning.

Formand

Søren Stobbe

Markhaven 23, 5320 Agedrup

Tlf.: 31 61 07 40

Næstformand

Tina Clausen Bruun Lunden 51, 5320 Agedrup Tlf.: 21 91 08 10

Kasserer

Inge Urskov Theilgaard Hansen Lunden 31, 5320 Agedrup

Tlf.: 60 17 66 34

Sekretær Jesper Banke Lunden 35b, 5320 Agedrup Tlf.: 60 17 88 66

Bestyrelsesmedlem

Rene Theilgaard Hansen Lunden 31, 5320 Agedrup Tlf.: 40 31 15 79

Bestyrelsessuppleant

Barbara Pasik Daltoften 141, 5320 Agedrup Tlf.: 29 93 73 55

Bestyrelsessuppleant

Vi er inde i den mørke tid på året, derfor er det ekstra vigtigt at både fodgængere og cyklister, der bevæger sig rundt, har tilstrækkelig markering enten med reflekser og/eller med lys, således at de bliver synlige for bilister og andre trafikanter.

Sørg for at børnene er tydelige i trafikken, gerne med en refleksvest, og rigeligt lys, således at de kan bevæge sig sikkert til og fra skole!

FOR MANGE FARLIGE SITUATIONER

Og til bilisterne skal der lyde en kraftig opfordring til at farten holdes på det tilladte.

Vi hører om alt for mange farlige situationer herude. Specielt i området omkring Agedrup Skole opstår der tilspidsede situationer, morgen

Tag hensyn til hinanden, udvis respekt for medtrafikanter og tag hensyn til hinanden. Alle vil gerne kunne sende deres børn sikkert igennem byen.

Pas på hinanden og jer selv!

Andre Kaspersen Kirsebærhaven 18, 5320 Agedrup Tlf.: 24 21 30 01 KONTAKT agedrupsogn@agedrupsogn.dk

“Alle vil gerne kunne sende deres børn sikkert igennem byen.”

NY BISKOP VÆLGES I JANUAR 2023

Af Lene Marqvardsen, menighedsrådsformand

Ved fristen for indlevering af kandidatlister den 15. november, havde 4 kandidater meldt sig.

Det betyder, der skal stemmes, hvilket foregår elektronisk i tidsrummet 4. januar til 25. januar 2023.

Menighedsrådsmedlemmer og præster har stemmeret.

Hvis ingen af kandidaterne har fået mere end 50% af stemmerne, skal der være en 2. valgrunde mellem de to kandidater, der har fået flest stemmer, og den finder sted mellem 8. februar og 1. marts 2023.

Den 1. april tiltræder den nye biskop, og der er bispevielse i Odense Domkirke den 2. april 2023.

På Fyns Stifts hjemmeside kan man læse om valget og se kandidatlisten.

Agedrup menighedsråd ønsker

Grøn omstilling i kirken!

Alle lyskilder erstattes af led-pærer, og det giver en besparelse på 90 procent af udgiften til belysning i kirken

Kirkens og Sognegårdens lyskilder er her i efteråret udskiftet til LEDpærer med et meget lavt elforbrug.

Derved kan der spares meget på forbruget af den dyre strøm. Der forventes en besparelse på 90% af den

oprindelige el-udgift til belysningen i kirken og 50% besparelse på belysningen i Sognegården.

For kirkens vedkommende var det tvingende nødvendigt, da de gamle glødepærer ikke kunne skaffes længere.

Mørk vinterkirke

Høje el-priser er grunden

Af Hans Ove Nielsen, menighedsrådet

Vi har vænnet os til, at kirken i vinterperioden 15. november til 15. februar er flot oplyst.

Men grundet høje el-priser og energikrisen har menighedsrådet besluttet, at i denne vinter holdes kirken mørk.

Denne vinter bliver kirken ikke oplyst!

Lene Marqvardsen er sammen med mange andre menighedsrådsmedlemmer på Fyn med til at stemme på én af de fire kandidater til embedet som biskop på Fyn.

alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår

Af Hans Ove Nielsen, menighedsrådet

Biskop Tine Lindhardt træder tilbage, og valget af en ny går i gang den 4. januar. Foto: Fyens Stift.

LYSET SKINNER I MØRKET

DERUDE I STALDEN

Der må have været mørkt derude i stalden i Betlehem. Mørkt og koldt, utrygt og uvant for den sårbare lille familie. Langt væk fra den hjemlige stue, som mange af os forbinder med julen.

Manglen på den hjemlige hygge og savnet efter den kan skabe stor sorg, når den ikke kan opnås, særligt op mod jul. Mørkt og ensomt. En smule forladt. Henvist til hinanden har de to unge, Maria og Josef, været den allerførste julenat.

Af sognepræst Ina Aagaard

Overskriften skal læses landet over juledag. Særligt i år er det som om, at vi har ekstra meget brug for lyset.

Der er noget helt særligt ved, når alt lyset i stuen slukkes, og alle lysene på juletræet tændes. Pynten sammen med stjernen i toppen forstærker lyset, som prismerne i en lysekrone, så lyset når ud i hver en krog af stuen til både de små, der måske er med for første gang og til de øjne, der har set træet igennem livets mange aldre.

Træet står der og oplyser hele stuen, og oplyser alle dem, som samles om træet.

Og er man alene og synes, at et

juletræ er for stort og besværligt og blot har tændt et enkelt lys, så kan selv et enkelt blafrende lys oplyse en mørk stue og lyse op i det mørke sind.

Lyset fortrænger mørket, der hvor det er, hvad enten det er et ensomt lys- eller en hel hær af lys fordelt ud over juletræet. Lyset skinner i mørket og mørket greb det ikke.

DET INDRE MØRKE

Vi kender til at føle os fanget i vores indre mørke. Er man i mørket, ser man ikke helt klart. Skyggerne bliver lange. Silhouetterne bliver truende. Konturerne flyder ud og bliver utydelige. Og det er svært at navigere og bevæge sig med stor sikkerhed.

Man går, men bevæger sig forsigtigt, tøvende, for man vil helst ikke falde og slå sig. Mørket omslutter en, og gør en usikker.

I lys derimod kan man nemt orientere sig og finde vej. Manøvrere sikkert og med godt overblik. Det er lyset, som gør hele forskellen. Det er lyset, der giver syn for sagen.

Lyset fortrænger mørket, det er julens budskab.

Indtil den mørke himmel blev gennembrudt af englenes sang og lys. Indtil stjernen lyste på himmelen og oplyste mennesker om, at det som foregik i stalden var noget helt særligt: Det lille barn var lys og havde været med fra skabelsens morgen. Det var det sande evige lys, som oplyser ethvert menneske, hyrder såvel som konger, dem der er tæt på, og dem der er langt væk.

JULETRÆET LYSER OP

Noget af det, som altid har lyst op i decembermørket hos mig, er juletræet. Men også de små lys i stager på bordet eller i vindueskarmen nyder jeg at tænde ved juletid.

På min boghylde står „Peters jul“, som er en fortælling, der har lyst mange sind op, lige siden den udkom i 1866. Mens de går rundt om juletræet synger de:

Du grønne, dejlige træ, god dag! Velkommen du, som vi ser, så gerne med julelys og danske flag og højt i toppen den gyldne stjerne Ja, lad den skinne thi den skal minde os om vor Gud.

Om Jesusbarnet fortalte mor så mangen aften, vi sad herhjemme; vi kan hans bud og hans milde ord vi ved, at aldrig vi må dem glemme.

Særligt i år er det som om, at vi har ekstra meget brug for lyset, skriver Ina Aagaard

Sognepræst Ina Aagaard.

Lyset fortrænger mørket, det er julens budskab.

Når stjernen skinner om ham os minder vort juletræ.

EN AFGLANS AF DET SANDE LYS

Juletræet og stjernen i toppen er alt sammen en afglans af det sande lys, som kom til verden julenat og som skal minde os om Gud.

Lyset gør, at vi kan orientere os, finde rundt og få retning. Det lys, som har været siden skabelsens morgen, har hjulpet mennesker til at se, at det var godt. Guds kærlighed blev synlig, da han sendte sin eneste søn ind i verden for, at vi skulle få nyt liv gennem ham. Barnet i krybben oplyser hele vejen fra Betlehem til Jerusalem, fra jul til påske.

Jeg så et billede af en julestjerne, som lignede en ituslået rude, hvor stjernen er hullet i midten. Således kan lys strømme igennem huller. Eller hvis nogen har slået hul på en mørk hvælving, ja så kan dagslyset udefra vælte ind gennem det takkede brud og regne lys, som ned over hyrderne midt i nattemørket.

Påskedag vender det sande lys tilbage til himmelen med Jesu opstandelse. Påskemorgen vælder lyset ud af gravens mørke, det samme lys, som strømmer ud af himmelen julenat.

Glædelig jul!

DE 9 LÆSNINGER

Af Ina Aagaard, sognepræst

Traditionen tro holder vi musikgudstjeneste til De 9 Læsninger. Det er den 11. december kl. 19.00. I år er der musikledsagelse af Maren Halberg Larsen på harmonika, Selma Halberg Dickmeiss spiller fløjte og Theis Langlands klaver.

Menigheden læser ni bibeltekster, som fører os igennem fortællingen om: Syndefaldet , Guds udvælgelse og frelse, sådan som

Vi synger julen ud

den udspilles i den bibelske historie. Traditionen med de ni læsninger stammer fra England, hvor den blev holdt første gang i 1918 i Kings College Chapel i Cambridge.

I Danmark er det blevet en tradition at holde De ni læsninger i ugerne op til jul. I England holdes de ni læsninger juleaften.

Indimellem læsningerne synger vi denne aften en blanding skønne julesange og lytter til den dejlige julemusik. Efter gudstjenesten nyder vi et lille glas i våbenhuset.

Nogle siger, at julen varer lige til påske, andre „at derimellem kommer faste“.

Men ak, vi skal bære juletræet ud og julepynten skal ned. Det gør vi til gudstjenesten den 8. januar, hvor vi også hører historien om de hellige tre konger, som ved hjælp af stjernen finder frem til barnet i stalden i Betlehem. Vi synger traditionen tro alle vers af „Dejlig er den himmelblå“ på alle de melodier, vi kender til.

Kyndelmisse

Til musikgudstjenesten den 5. februar hylder vi lysets komme. Nærmere følger i næste blad.

Stemningsfuld oplevelse med ungdomskor

Tirsdag d. 29. november kl. 19.00 gav ungdomskoret SNUK koncert i Agedrup Kirke. Koret, der har base i Svendborg, har sangere fra hele Fyn, synger på sin 10’ende sæson Repertoiret var både rytmisk og klassisk, og koret ledes af de to erfarne korledere Ulrich Klostergaard og Povl Chr. Balslev.

Denne aften i Agedrup var der selvfølgelig både advents- og juletoner på programmet, men også musik af så forskellige komponister som bl.a Peter Gabriel, Ola Gjeilo, Eric Whitacre og også Søren Huus og Annette Bjergfeldt.

Det var en dejlig og stemningsfuld oplevelse – og bagefter var der glögg og æbleskiver i Sognegården.

Ungdomskoret SNUK gav koncert den 29. november 2022

Hit med pakkerne!

Tegning: Kasper

Af Tove Jørgensen, menighedsrådet

Alle kender Poul. Kender og kender ... alle ved, hvem Poul er. Det er nemlig den mand, du oftest ser på gåtur rundt i vores dejlige område. Han kender hver en krog, og han hilser gerne på alle på sin vej.

Han kan sikkert andet end at gå, tænkte vi. Og ja, han kan også fortælle en julehistorie.

IG-HUSET VAR SPÆNDENDE

- Som en årgang 1937 er jeg så heldig, at jeg kan huske lidt fra min barndom omkring julen.

- Min opvækst havde jeg i Stige, en lille by ikke langt herfra. Min far var skomager, og min mor var hjemmegående. Vi var ikke rige på penge, men vi blev ’rige’ hen ad vejen, for jeg fik med tiden fem søskende.

Også elektronisk betaling

Det er muligt at støtte vores kollekter, betale for arrangementer og andet ved at benytte MobilePay. Indbetal til MobilePay - 99946 – husk at skrive hvad indbetalingen dækker!

Om WeShelter

Indsamling

Vi arbejder for at give hjemløse og socialt udsatte bedre vilkår.

WeShelter arbejder med frivillige og lønnede kræfter for at gøre op med tre store samfundsproblemer: hjemløshed, ensomhed og psykisk mistrivsel.

Hjemløshed: Vi sikrer husly og hjælp til et selvstændigt og meningsfuldt liv i egen bolig.

Ensomhed: Vi tilbyder socialt udsatte en plads i positive fællesskaber.

Psykisk mistrivsel: Vi giver social støtte og rådgivning med afsæt i handlekraft, håb og selvbestemmelse.

Vores mål er, at mennesker i udsatte positioner kan leve et selvstændigt og meningsfuldt liv, hvor de er værdige og kan træde ind i og bidrage til samfundets fællesskaber ved at erkende, udvikle og an-

vende egne ressourcer. Vi møder derfor det enkelte menneske anerkendende og ressour-ceorienteret og med respekt for den enkeltes livssituation.

WeShelter er en del af Missionen blandt Hjemløse, der siden 1893 har udført socialt arbejde på et fundament af den grundlæggende kristne værdi næstekærlighed. Og med det menneskesyn, at ethvert menneske er værdigt.

- Når julen nærmede sig steg spændingen – var der råd til julegaver, og hvad kunne man ønske sig? Udvalget var ikke stort, der var ikke noget med reklamer, så vi var ret uvidende om, hvad man kunne ønske. Lidt tøj måske, lidt legetøj? Det kunne være lidt byggeklodser.

- Som den ældste i flokken husker jeg, at jeg kom med til Odense for at se på juleudstilling. Der var IG-huset, som i dag hedder Magasin. Det var meget spændende. Der var også flere legetøjsforretninger, som vi skulle se, og så var der lige Dæhnfeldts store udstilling med modeltog, der kørte rundt i vinduet.

BLODPANDEKAGER MED SIRUP

- I Stige, hvor vi boede, var der en Tatol-forretning, som hvert år lavede en udstilling i et af vinduerne. Når den blev påbegyndt, stod der altid en flok med næsen trykket flad mod ruden. Hvad kunne der nu komme af nyt, som vi måske kunne bruge som ønske?

- Det var også på det tidspunkt, hvor mor købte ’Ved julelampens skær’. Den blev flittigt læst. Det var én af dem, jeg tidligst kunne læse, også for mine søskende,

- Så blev det tiden, hvor der skulle laves julebag. Det startede med brunkager, og så var der lige

Af Hans Ove Nielsen, menighedsrådet

Til eventuel brug for betaling til arrangementer, kollekter etc.

i kirken i perioden 1. oktober til 31. januar

POULS JULEHISTORIE FRA ’GAMLE DAGE’

Som dreng kunne Poul ikke lide, når julegrisen skulle slagtes, for den var nærmest hans ven. Men der skulle sul på bordet.

noget med, at der skulle koges klejner. Dem var vores far rigtig god til at spise. Derefter skulle der laves vaniljekranse, finskbrød og jødekager.

Selvom grisen skreg himmelhøjt af skræk, måtte den lade livet. Så blev der rørt til blodpandekager til aften. De blev så bagt og spist med et godt lag sirup på – utroligt at vi kunne spise dem, men de gled ned med velbehag.

ALTID MEGET SNE

Julekalender havde vi ikke nogen af, men vi havde et par kravlenisser i pap, som vi fik lov til at hænge op.

Julepynt havde vi ikke så meget af, men vi brugte nogle dage, hvor der blev lavet musetrapper og andet pynt så som kræmmerhuse og lidt andet, som ikke kostede så meget.

Juletræet købte vi ved en vognmand, der kørte rundt i hele byen. Der kunne vi få lov at vælge det, vi mente, var det flotteste træ.

ET KÆRLIGT OG GODT FÆLLESSKAB

Så blev det endelig juleaften. Det var med travlhed fra morgenstunden, vores mor havde selv lavet alt, hvad der skulle til for at gøre os alle glade, og det skuffede aldrig.

Nu sagde jeg godt nok i starten, at vi var seks søskende med mig som den ældste. De efterfølgende kom til over flere år. Der er således 15 år imellem min lillebror og mig.

Nogle år var vi i kirke juleaften. Det var så dejligt og rart, når vi sammen med andre kunne synge julen ind.

- Derefter gik det hjem til det store julebord med flæskesteg, medister og rødkål, hvide og brune kartofler. Alt af egen avl. Som dessert fik vi citronfromage. Det var nemlig vores fars ønske. Det var det han og vi alle kunne lide.

- Vi var bedre stillet end de fleste, for vi var ikke rige på penge, men der var altid rigeligt med god og nærende mad og et kærligt og godt fællesskab.

EN KUVERT MED 10 KRONER I

- Med lidt held kunne de næsten vare julen over. Hvis ikke måtte vores mor i gang igen. Indimellem blev der også bagt en julekage med rosiner. Jeg havde næsten glemt pebernødder. Dem skulle vi også have en masse af. De blev brugt som betaling, når vi spillede spil.

- Når julen kom lidt tættere på, skulle julegrisen også slagtes. Der skulle jo godt med sul på bordet. Men den dag grisen skulle slagtes, kunne jeg ikke lide. Jeg havde jo været med til at fodre den op i måske et halvt år, så den var næsten min ven.

Som jeg husker det, var der altid meget sne omkring jul. Det nåede op til vinduerne. Så skulle der skovles sne. Det var meget hyggeligt, når der var mulighed for at komme ud at lege i sneen, men det var også rart, når man kom ind i varmen igen, for der var altid fyret godt op i kakkelovnen. Men det kunne godt være en plage, hvis hænderne frøs.

- Når vi kom ind begyndte vores hænder at „trone“, mener jeg det hed. Det gjorde forbandet ondt, og så var det med at få dem i en spand med koldt vand. Det var det eneste, der rimeligt hurtigt kunne lindre smerten.

- Efter maden skulle der tages af bordet og ordnes i køkkenet, inden der skulle danses om juletræet. Vi sang de gode gamle julesange, som man også bruger i dag. Det var spændende og svært at vente. Vi vidste, der var gaver, men ikke mange som i dag, hvor de gives i overflod.

- De første år levede min bedstefar. Han gav altid penge. Der var en kuvert til os alle med 10 kr. i, som dengang var mange penge, hvor en ugeløn for en faglært måske var 4050,- kr.

- Som den ældste fik jeg et par gange æren af at være julemand. Det var hyggeligt. Jeg fik en gammel rød postjakke på og et stort hvidt skæg og en nissehue. Så var det med at få delt gaverne ud uden at blive genkendt. Om alle blev tilfredse, tror jeg næppe, men vi var klar over, at de var givet med kærlighed.

Senere i livet fik vores forældre en bedre økonomi, efterhånden som børneflokken flyttede fra den lune rede.

Poul Nielsen, der er en årgang 1937, går mange ture i området. Han bor i Daltoften, hvilket han har gjort i mange år, men voksede op i Stige.

Caféerne har åbent i januar, februar, marts, april – sommerpauseseptember, oktober, november, december.

’Sker der fejl?’ spørger Mette Frederiksen – ’Ja, der sker fejl!’

Det gør der også for os. I Agedrup Rundt 168 havde vi lavet kludder i ’’Kalenderen på bagsiden’’. Alle begivenheder var med, men med forkerte datoer. Det beklager vi.

Vi har lagt os i selen for at undgå det fremover – undskyld!

TORSDAGS-CAFÉEN

Af Tove Jørgensen, menighedsrådet

Torsdagscaféen er for alle, der gerne vil hygge og samtidig have udvidet horisonten lidt. Måske får du noget at vide, som du ikke vidste i forvejen. Under alle omstændigheder mødes vi til en sang, en fortælling og en kop kaffe.

Vi mødes den første torsdag i månederne (hvis det passer med helligdage og andet godt!).

Det foregår i Sognegården i tidsrummet mellem 10.00 og 12.00. Det koster kr. 10,- for kaffe.

DEN 1. DECEMBER

Bjarne Clausen, direktør i Odense Zoo, fortæller om livet for dyr mennesker i haven.

DEN 5. JANUAR

Toner i Takt. Vi ønsker hinanden Godt Nytår. Toner i takt spiller for.

DEN 2. FEBRUAR

Flemming Rishøj – er der et liv efter 60?

Bjarne Clausen.fortæller om livet for dyr og mennesker i Zoologisk have.

DEN 2. MARTS

Henrik Oest fortæller om den første dag i resten af dit liv.

DEN 13. APRIL

Gerda Madsen fra Røde Kors Odense fortæller om mennester og opgaver i Røde Kors.

FROKOST-CAFÉEN

TIRSDAGS-SILDEN

Tirsdagssilden er en meget populær frokostcafe. Vi sætter os til bords i Sognegården og spiser et måltid mad sammen i tiden mellem 11.00 og 13.00.

En lille skarp.

Vi mødes den tredje tirsdag i må-

Nr. 169 - DECEMBER 2022 - www.agedrup-rundt.dk

nederne (hvis det passer med helligdage og andet godt!). Snakken går og alle bliver mætte. Der er ingen tilmelding. Det koster kr. 30,- pr. gang + tilkøb af drikkelse.

NÆSTE GANG 20. DECEMBER 2022 - se ’Kalenderen på bagsiden’

STRIKKE- & GÅ-CAFÉEN

Strikkecafeen er for damer og gåcafeen er for mænd. Damerne strikker til gode formål, og mændene holder godt øje med Agedrup/ Bullerup på deres vej rundt på veje og stier.

For både mænd og damer sluttes der af med enten en kold fra kassen eller kaffe og kage – måske begge dele. Det sker i tidsrummet mellem 14.00 og 16.00.

Vi mødes hver den første tirsdag i månederne (hvis det passer med helligdage og andet godt!)

Det koster kr. 0,-

NÆSTE GANG 6. DECEMBER 2022

- se ’Kalenderen på bagsiden’

Hold øje med opdateringer på opslag og hjemmeside!

Toner i Takt kommer i torsdagscaféen den 5. januar.

MØDE OM UDVIKLINGSPLAN FOR AGEDRUP KIRKEGÅRD

Af Kurt Henriksen, menighedsrådet

På kirkegården hersker der travlhed med fjernelse af løvfald fra træerne, så gartnerne kan komme i gang med årets grandækning. Arbejdet forventes færdigt til 1. søndag i advent.

Kirkegårdsudvalget har afholdt møde med landskabsarkitekt Martina Rahkonen fra Wad Landskabsarkitekter i Århus med henblik på udviklingsplan for Agedrup kirkegård. Det bliver spændende hvilket oplæg hun kommer frem til i samråd og koordinering med udvalgets egne ønsker og ideer.

Et par eksempler på omlægning af grusstier til græsgange og tilplantning af tomme gravsteder og friarealer med puder og græsser af forskellig art, hvilket giver“ lidt liv“ på kirkegården. Desuden er der mulighed for at sætte dahlia (georginer) af forskellige sorter, hvilket giver et flot farvespil og disse kan også bruges som afskårne til pynt i kirken.

De viste eksempler er fra Tarm kirkegård i Vestjylland som også er kendt for sine flotte skulpturelle dekorationer i gran.

Det midterste billede stammer fra Ravnebjerg kirkegård her på Fyn som netop er i gang med en udviklingsplan for kirkegården.

DEN KOMMENDE HØJTID

Søndag den 6. november var det Allehelgens søndag. Her har pårørende mulighed for at møde op i kirken og mindes deres kære, som er afgået ved døden i årets løb.

Præsten nævner navnene på de afdøde og under gudstjenesten bliver der tændt et lys i kirken, som de pårørende efterfølgende kan sætte på afdødes gravsted. En rigtig god tradition.

I kirken er forberedelser i gang til den kommende højtid med adventskrans samt krybbespil som fa-

ste elementer i julemåneden og senere opsætning af juletræ.

Således glæder vi os alle til den kommende højtid.

Årets spillemænd og -koner i Agedrup Kirke

Af Tove Jørgensen, menighedsrådet

Vi har igennem det seneste år hørt på musik udført af 30 forskellige musikere (organist/ pianist/ violinist/ harmonikaspiller/ cellist/ tværfløjtespiller/ guitarist) i Agedrup Kirke.

Det har været spændende, det har været sjovt, det har været lærerigt, og det har været udfordrende. Vi skylder præst og kirkepersonale stor tak for at tage udfordringen op alle søndage, og vi skylder menigheden stor tak for at vise tålmodighed, imødekommenhed og nysgerrighed på, hvem de skulle lytte til.

Ikke mindst skylder vi alle musikerne tak for at ville hjælpe os med musikledsagelse til alle tjenester.

I det nye år glæder vi os til at kunne ansætte en fast organist. Mere om det senere.

I tilfældig rækkefølge skal de alle nævnes her:

Søren Friis

Mads Klint Poulsen

Maren Halberg Larsen

Selma Halberg Dickmeiss

Theis Langlands

Karen M. Larsen

Annie Leth

Megumi Suzuki Pedersen

Peter Pham

John Lehman Olsen

Rasmus Mikkelsen

Carl-Åge Eliasson

Erik Hammerbak

Joanna Kukuczka

Daniel Waade

Kamilla Sørensen

Anne Mette Stæhr

Emil Bjørn - (jul)

Caroline Veppler - (jul)

Ágnes Most

Ken Thinggaard - (jul & nytår)

Svøbst (Maren Halberg & Jørgen Dickmeiss)

Ægteparret Britta & Henrik Kold

Janne Wind

Poul Balslev trio (Bendix/Balslev/Østergaard)

Jakob Svejstrup og Dennis Flachenberg

Fra Tarm kirkegård i Vestjylland, som også er kendt for sine flotte skulpturelle dekorationer i gran.

Fra Ravnebjerg kirkegård på Fyn.

Fra Tarm kirkegård.

Folkefest i Agedrup!

Tusind mennesker deltog i Halloween-event den 30. oktober

Opbakningen fejlede bestemt ikke noget, da der blev holdt Halloween i Agedrup for 5. gang. Over 1000 mennesker havde valgt, at (u)hygge i vores by denne smukke søndag.

Et flot fakkeloptog igennem skoven, hvor de kommende konfirmander havde til opgave at skabe lidt uhygge på vejen, blev udført til ug. Afslutning i teltet i Mette Bedemands kiste og derefter pølser på bytorvet ved Brugsen. Det var skønt at se folk hygge sig.

Tak til alle jer - uden jer ingen Halloween. Det hårdtarbejdende, men det lille Halloween-udvalg, Gitte Knudsen, Karin Ritter og Jette Andresen, fik igen alt til at klappe – også stor tak til jer!

FOTO: Ole Madsen, Hans Ove Nielsen og Gitte Krogshede Knudsen

FOTO: Hans Ove Nielsen

FOTO: Ole Madsen

FOTO: Ole Madsen

FOTO: Ole Madsen

RITTERS MERITTER SOM NÆSTFORMAND

Hvilke arbejdsområder har menighedsrådet? Her fortæller Karin Ritter om sit hverv som næstformand

Af Tove Jørgensen, menighedsrådet

Så er det næstformandens tur til at præsentere sine arbejdsopgaver.

- Som udgangspunkt skal jeg varetage formandens opgaver i dennes fravær, og disse opgaver er blevet beskrevet i sidste nummer af AR.

- Derudover har jeg en del opgaver i de forskellige udvalg, bl.a. i bygnings- og kirkegårdsudvalget. Her tilser vi kirkens bygninger og sørger for i samarbejde med gartneren, at kirkegården fremstår pæn og velholdt.

- Jeg er tovholder på vores caféer, som tæller torsdags-caféen med kaffe og foredrag, strikke- og gåturscaféen, hvor damerne strikker, og herrerne går tur og derefter fælles kaffebord og til sidst tirsdagssilden, som er en frokostcafe med sild og snaps, lunt og ost og god stemning.

Til disse opgaver hører også

mange forberedelser. Der skal laves aftaler med foredragsholdere og musikfolk, laves programmer med aktuelle datoer, indkøb, borddækning, kaffebrygning og oprydning.

Dertil kommer planlægningen og gennemførelse af en fælles udflugt i maj måned hvert andet år, hvor alle kan deltage.

INGEN ARRANGEMENTER UDEN EKSTRA HÆNDER

- En anden opgave er arrangementet „Når to bliver til én“, som afholdes en gang om året. Det er en sammenkomst for den borger, som har mistet en ægtefælle, og hvor vi indbyder til et fællesskab med snak og lækker mad.

- Jeg står for aktivitetsudvalget, hvor kirkens frivillige mødes en gang om måneden til snak om de arbejdsopgaver, som er forbundet med kirkens øvrige arrangementer. Det er

Karin Ritter - næstformand i Agedrup menighedsråd - har mange bolde i luften

syng-sammen, konfirmandundervisningen, koncerter, høstgudstjeneste m.m. Her træder de frivillige til og hjælper med forplejning og praktiske gøremål. De er også trofaste hjælpere ved caféer, for uden ekstra hænder, blev der ingen arrangementer.

Således en meget kort beskrivelse af mange timers dejligt og spændende arbejde.

Minikonfirmander gik i luciaoptog

De 12 minikonfirmander fra 2022 har blandt andet fået fortalt bibelhistorie, sunget, leget, malet og gået på opdagelse i kirken, tårnet og på kirkegården

Af Annie Leth

I år har 12 elever fra Agedrup Skole, 11 fra 4. klasse og 1 fra 3. klasse, deltaget i minikonfirmandundervisningen i Sognegården.

Forløbet startede efter efterårsferien og blev afsluttet med et flot luciaoptag til gudstjeneste første søndag i advent

De har blandt andet fået fortalt bibelshistorie, sunget, leget, malet og gået på opdagelse i kirken, tårnet og på kirkegården.

11 elever fra 4. klasse og en enkelt fra 3. klasse har i år deltaget i minikonfirmandundervisningen.

AGEDRUP KIRKEKRYDSORD HOLDER PAUSE

Vinder af sidste nummers krydsord blev Camilla Møller Hermansen fra Kærbygade i Vester Kærby. Kirkekrydsordet holder pause af sparehensyn.

Af Tove Jørgensen, menighedsrådet

Vinderen af kirkekrydsordet i Agedrup Rundt nr. 168 er Camilla Møller Hermansen, Kærbygade 19B, Vester Kærby. Tillykke! Præmien kan hentes på Kirkekontoret Agedrupvej 12, tirsdag mellem 14.00-16.00 eller torsdag mellem 9.00-13.00.

Kirkekrydsordet er ikke at finde på kirkesiderne i den kommende tid. Kirkekassen er gået i sparemode. Vi vender med glæde tilbage, når der igen er penge i kassen til det.

“Vi

Kirkekrydsord.”

Nyt fra kirkebogen september og oktober 2022

Døbte

4. 9. 2022Hedvig Matilde Røll Zoffmann, Agedrup 4. 9. 2022Ingeborg Karoline Røll Zoffmann. Agedrup 11. 9. 2022Ella Dalby Claville, Odense C 2. 10. 2022Frederik Paetau Vang, Agedrup 9. 10. 2022Maja Bech Nylander, Agedrup 16. 10. 2022Aksel Bjørn Øbro Lindegren, Odense NØ

Viede og kirkeligt velsignede

23. 9. 2022Dorthe K. Tauchi Lauritsen & Flemming T. Tauchi Lauritsen, Agedrup

Døde, bisatte og begravede

29. 9. 2022Rigmor Kirstine Larsen, Agedrup 29. 9. 2022Anna Charlotte Meldgaard Petersen, Odense NØ 12. 10. 2022Ingelise Larsen, Agedrup 25. 10. 2022Preben Sandvang Vilhelmsen

AGEDRUP KIRKE

SOGNEPRÆST

www.agedrup-kirke.dk

Ina Balle Aagaard – Agedrupvej 14, 5320 Agedrup – 2916 0638 – iba@km.dk Træffes efter aftale. Mandag er fridag.

KIRKEKONTOR & SEKRETÆR

Sekretær: Vibeke Lundgreen 21 80 70 27 – viel@km.dk Kontortid: Tirsdag kl. 14.00-16.00, torsdag kl. 9.00-11.00, fredag kl. 9.00-11.00

OBS: Kirkekontor Personregistrering: Tornbjerg Kirke, Skærmhatten 1, 5220 Odense SØ (gældende fra 21. 6. 2021) - Tlf. 2025 0487, kontorets åbningstider: Mandag-fredag kl. 9.30-13.00. E-mail: tornbjerg.sogn@km.dk - Sikker mail til personfølsomme oplysninger: https://sikkerformular.kirkenettet.dk/contact/form?sid=9148

Brug vores hjemmeside til oplysning om kontaktpersoner, arrangementer eller gudstjenester.

vender med glæde tilbage, når der igen er penge i kassen til

K K K K KALENDEREN

P P P P PÅ BAGSIDEN Å BAGSIDEN Å BAGSIDEN Å BAGSIDEN Å BAGSIDEN

’Kalenderen på bagsiden’ viser dato, tid, sted for store og små begivenheder i og omkring kirke- og sognelivet i Agedrup. Ved * er der mere udførlig omtale på kirkesiderne.

*1. december kl. 10.00 Agedrup Sognegård. Torsdagscafé.

4. december kl. 11.00 Agedrup Kirke. 2. søndag i advent.INA AAGAARD

*4. december kl. 12.00 Agedrup Sognegård. Når 2 bliver til 1-middag.

*6. december kl. 14.00 Agedrup Sognegård. Strikke- og gåcafé.

7.december kl.10.00 Agedrup Kirke. Børnehavejul.

* 11. december kl. 19.00 Agedrup Kirke. 3. søn. i advent: De 9 læsninger.INA AAGAARD

14. december kl. 10.00 Agedrup Sognegård. Julehygge for dagplejerne.

18. december kl. 9.30 Agedrup Kirke. 4. søndag i advent. ANSA

*20. december kl. 11.00 Agedrup Sognegård. Tirsdagssild.

24. december kl. 13.30 og 15.00 Agedrup Kirke. Juleaften. INA AAGAARD 25. december kl. 11.00 Agedrup Kirke. Juledag. INA AAGAARD 26. december kl. 11.00 OBS Seden Kirke. 2. juledag. ANSA 31. december kl. 15.00 Agedrup Kirke. Nytårsaftensdag. INA AAGAARD

*3. januar kl. 14.00 Agedrup Sognegård . Strikke- og gåcafé. *5. januar kl. 10.00 Agedrup Sognegård. Torsdagscafé. *8. januar kl. 11.00 Agedrup Kirke. Helligtrekonger - syng julen ud: INA AAGAARD 15. januar kl. 11.00 Agedrup Kirke. 1. søndag e. Helligtrekonger. INA AAGAARD *17. januar kl. 11.00 Agedrup Sognegård . Tirsdagssild.

januar kl. 11.00 Agedrup Kirke. 2. søndag e. Helligtrekonger. INA AAGAARD 29. januar kl. 9.30 Agedrup Kirke. 3. søndag e. Helligtrekonger. ANSA

februar kl. 10.00 Agedrup Sognegård. Torsdagscafé.

Nr. 169 - DECEMBER 2022 - www.agedrup-rundt.dk