Sygelønnen er syg - side 3 Har du ret til erstatningsferie - side 6 Det halte arbejdsmiljø - side 7 EU sætter fart på energibesparelser - side 8 Snydt for medalje - side 9 Exceptionelt flot arbejde - side 10 VVS-arbejde stoppet af håndgranat - side 13 Tre VVS’ere smed 40 kg på et halvt år - side 14 Håndplukket til ekstra udfordringer - side 19 Seje øser og brændt gummi - side 20
7-8 2 0 11 J U L I - A U G U S T
www.blikroer.dk
Rørsjak på avanceret lavenergi Side 4-5
L e d e r
Glædesråb ● Hvor er det skønt her i starten af sommeren at se unge glade mennesker, der kører larmende og dyttende gennem byen for at fejre, at de har bestået studentereksamen, HF eller anden gymnasiale uddannelse. Men alle de unge skal først nu til at starte på den uddannelse, som skal få dem ud i erhvervslivet og dermed være med til at opbygge og vedligeholde det danske velfærdssystem. Det er vores lærlinge parat til, når de afslutter deres faglige erhvervsuddannelse som blikkenslager, VVS’er eller skorstensfejer med en svendeprøve. Derfor havde de fortjent at blive fejret og modtaget med glædesråb af såvel samfund som arbejdsgivere. Sådan er det desværre ikke for rigtig mange. De går direkte som nyudlært svend ud i arbejdsløshed, mange gange med en forklaring om manglende erfaring. Her bliver de ofte mødt med mistænksomhed af jobcentrene og skal leve af en dimittendsats, der er endnu lavere end den forvejen lave understøttelse. Når alle tegn i fremtiden peger på, at der kommer til at mangle faglærte folk, så burde det være både en selvfølge og rettidig omhu af såvel samfund som arbejdsgiverne at sikre de nyudlærte et job.
I de sidste 10 år har den nuværende regering haft som mål, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle have en uddannelse. Her er regeringen dumpet med et brag, for det mål er langt fra opfyldt. Alt imens råber erhvervslivet på kvalificeret og mere arbejdskraft, og når de nyudlærte så håbefulde står foran erhvervslivets dør og banker på, bliver rigtig mange afvist. Uddannelsen kan ingen tage fra dem, men når selvtilliden på den måde får et knæk, er det ligesom færdighederne krymper. Her i disse spalter skal der i det mindste lyde et højt og stort tillykke til alle jer, der snart er udlært eller som netop er blevet svende. Vi ønsker jer et stort tillykke med jeres uddannelse, og vi vil gøre vores til jeres ønske om at komme i job bliver opfyldt, således at I bliver en vigtig del at det danske velfærdssamfund. Her til sidst vil jeg ønske alle vores medlemmer lærlinge som svende og jeres familie en rigtig god sommer. En sommer, hvor I må nyde sammenværd med familie og venner og få ladet batterierne op til et forhåbentlig snarligt travlt arbejdsmarked, der giver plads til både de unge og de ældre svende.
Foto: Søren Madsen
Max Meyer Forbundsformand
Kreds Nord-Midtjylland
Kreds Sydjylland-Fyn
Kreds Sjælland-Bornholm
Kreds København
nord-midtjylland@ blikroer.dk
sydjylland-fyn@ blikroer.dk
sjælland-bornholm@ blikroer.dk
kbh@blikroer.dk
Kredskontor Kolding Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550
Kredskontor Roskilde Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097
Odense-kontor Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263
Næstved-kontor Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160
Kredskontor Aalborg Blik- og Rørarbejderforbundet Kjellerupsgade 22 Immerkær 42 9000 Aalborg 2650 Hvidovre Tlf. 3638 3510 Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 Viborg-kontor www.blikroer.dk Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 8661 2033
Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk
2 Blik og Rør • 7-8 • 2011
Aarhus-kontor Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 8612 7210
Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422 BLIK OG RØR
Bornholm-kontor Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5695 1417
Redaktion: Max Meyer (ansv.), Allan Guldberg (DJ) og Jørgen Steen (DJ) Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. Forsidefoto: Lars Holm Grafik: Susanne Hamilton Tryk: KLS Grafisk Hus ISSN 0907-7243.
Blik og Rør i operation løn under sygdom:
Sygelønnen er syg Mange VVS-firmaer underbetaler tilsyneladende deres svende, når de er syge. Det er brud på overenskomsten, og Blik- og Rørarbejderforbundet vil sende alle firmaer med en syg sygeløn i Arbejdsretten. ● Sygelønnen er syg i mange af landets VVS-firmaer. Svendene får nemlig ikke den løn under sygdom, som de har krav på efter overenskomsten. Det mener Blik- og Rørarbejderforbundet efter en minutiøs gennemgang af medlemmernes indberetninger i forbindelse med den seneste lønstatistik. Over sommeren vil forbundet dobbelt-tjekke oplysningerne, og herefter vil alle firmaer med ondt i sygelønnen kunne se frem til en sag i Arbejdsretten for brud på overenskomsten. - Vi kan selvfølgelig ikke på nogen måde acceptere, at firmaer underbetaler vores medlemmer, når de er nødt til at blive hjemme fra arbejdet på grund af sygdom, siger faglig sekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, Stig Søllested.
- Vi har i overenskomsterne med VVS-branchens arbejdsgivere aftalt helt klare retningslinier for, hvad sygelønnen i firmaerne skal være, og vi kan ikke forstå, at de to arbejdsgiverorganisationer ikke griber ind over for firmaer, der misligholder en aftale. Der ligger jo også et konkurrencemæssigt aspekt i det her. - Under alle omstændigheder ser vi med største alvor på denne underbetaling af vores medlemmer, og alle de firmaer vi finder med en syg sygeløn,
kan se frem til en tur i Arbejdsretten for at bryde overenskomsten, siger Stig Søllested.
Toppen af isbjerget I første omgang har Blik- og Rørarbejderforbundets gravearbejde i medlemmernes indberetninger afsløret omkring halvanden hundrede
firmaer, der tilsyneladende underbetaler deres medarbejdere, når de er syge. Og det er firmaer i alle egne af landet. I forbundet chokerer det store antal, men det kan meget vel være toppen af isbjerget med en syg sygeløn. For det første har forbundet ikke fået svar fra alle medlemmer, og desuden er der en del medlemmer, der ikke har givet oplysning om størrelse på deres sygeløn. - Nu går vi i første omgang i gang med at dobbelt-tjekke de halvanden hundrede firmaer, men det er klart, at denne operation sygeløn ikke stopper der, siger faglig sekretær Stig Søllested.
Illustration: Lars-Ole Nejstgaard
Syg eller OK? ● Blik- og Rørarbejderforbundet har sørget for, at svendene i VVSfirmaer også får løn, når de er syge. I overenskomsterne med arbejdsgiverorganisationerne Tekniq og DS Håndværk & Industri er det aftalt, hvad sygelønnen skal være. Du kan hurtigt tjekke, om sygelønnen i dit firma er syg eller OK. I overenskomsten med Tekniq står der: ”For timelønnede betales en løn svarende til det indtægtstab den pågældende har lidt ved normalt produktivt arbejde….Dog indregnes ikke smudstillæg, tillæg ved skiftende arbejdssteder og tillæg ved rejsearbejde”. Også i overenskomsten med DS Håndværk & Industri udgør sygelønnen for de timelønnede svende den enkeltes produktive løn. I denne overenskomst står der, at det lidte tab opgøres, som det vedkommende ville have oppebåret den pågældende periode. Det vil sige personlig løn plus fast påregnelige tillæg, f.eks. pensionstillæg, bonusordninger og øvrige systematisk forekommende tillæg. I begge overenskomster har alle svende med tre måneders anciennitet krav på sygeløn efter overenskomstens bestemmelser. Hvis du ikke er sikker på, at sygelønnen i dit firma er OK i henhold til overenskomsten, så ring til din kreds. Du finder nummeret på side 2.
Blik og Rør • 7-8 • 2011
3
Rørsjak på avanceret lavenergi Det er det mest teknisk avancerede anlæg, jeg har været med til, siger garvet sjakbajs om det kombinerede og flerstrengede varme- og køleanlæg på det nye rådhus i Viborg. ● Klimatruslen, mindre CO2-udslip og energieffektivitet har været den røde tråd i Viborg Kommunes ønske om, at kommunens nye rådhus skulle være så grønt, at det kan køre på lavenergi. Bygherrens ønsker og rådgiverens streger på papiret har et rørsjak fra Brøndum A/S i det sidste halvandet år omsat til virkelighed. Når rådhuset indvies til efteråret kan det prale med, at det kommer under lavenergiklasse 1. Det betyder, at Viborg Rådhus er så energieffektivt, at det højst bruger det halve af energirammen på tilsvarende traditionelt byggeri. - Jeg har været med på mange store anlæg, men det her er uden sammenligning det mest teknisk komplicerede og avancerede, som jeg har været med til, fordi der er blandet så mange installationer sammen, siger den 52-årige rørlægger Peter Mortensen, der er sjakbajs
og akkordholder for rørsjakket fra Brøndum A/S.
Flere installationer Hvis nogen har haft den tanke, at de stadigt stigende krav om energieffektivitet og lavenergi også betyder færre installationer i bygningerne, så kan de godt glemme alt om det. Viborg Rådhus er spækket med installationer. Der er lagt adskillige tusinde meter rør, og i alt har sjakket – der i gennemsnit har været på seks mand – brugt omkring 12.000 timer. Det er det avancerede køle- og varmeanlæg, der specielt har fanget interessen hos såvel danske som udenlandske rådgivere, og som desuden har kastet EU-midler af til udviklingen af et grundvandsanlæg, som er en af strengene i det kombinerede anlæg. Rørsjakket har således installeret fire adsorptionsmaskiner, der dri-
En snes energimålere er bygget ind i det kombinerede varme- og kølesystem. Herfra sendes konstant informationer om hvad der bruges af energi i de forskellige systemer.
4 Blik og Rør • 7-8 • 2011
Rørsjakket på det nye Viborg Rådhus er nu nede på fire mand, - som set fra venstre er Børge Jensen, Finn Fyllgraf, Hans Jørgen Møller og sjakbajs Peter Mortensen. Sjakket ses her foran de fire adsorptionsmaskiner, der drives af fjernvarme og leverer varme til opvarmning af termodæk og ventilationsluft om vinteren og til afkøling af bygningen om sommeren.
ves af fjernvarme og leverer varme til opvarmning af termodæk og ventilationsluft om vinteren og til afkøling af bygningen om sommeren.
Køle- og varmeanlæg Når fagbladets udsendte i forenklet form skal forsøge at beskrive strengene i køle- og varmeanlægget, så er det sådan, at køleanlægget består af tre strenge, mens varmeanlægget er tostrenget, og alle fem strenge kan virke for sig eller kombineres. To af de tre strenge i køleanlægget fødes af det grundvand, som hentes op fra boringer i 90 meters dybde på rådhusgrunden. Grundvandet kan så enten på sædvanlig vis ledes til veksler, eller det kan ledes til de nævnte adsorptionsmaskiner, hvor fordelen er, at kølingen kan veksles til varme. Sidste streng i det samlede køleanlæg er en helt traditionel el-dreven kølemaskine. De to strenge i varmeanlægget består af fjernvarme, der kan bruges i de 450 radiatorer, som rørsjakket har installeret i rådhuset. Eller det kan bruges i adsorptionsmaskinen, der kører som en varmepumpe. Varmen herfra sendes ud i de omkring 36 km kilometer rørslanger, som rørsjakket har lagt på betondækkende mellem rådhusets seks etager. Det er de samme rørslanger, der bruges til køling om sommeren. Foto: Blik og Rør
Det nye Viborg Rådhus er pænt, men ikke prangende set fra vejen. Men når man træder ind, så sker der noget. Her i den flotte forhal påtænkes det at opstille målere, så borgere og personale hele tiden kan se, hvad det er, der leverer energien til det nye rådhus.
Tekniske installationer ● Udover det avancerede køleog varmeanlæg har rørsjakket fra Brøndum sørget for alle vandinstallationer, afløb og tagvand. Ligesom de har installeret en sprinklercentral og hen ved 2.500 sprinklere. Et andet sjak fra firmaet har stået for ventilationsanlægget.
Lavenergi ● For at fremme udviklingen af ekstra energieffektivt byggeri er der to lavenergiklasser. Lavenergibygninger klasse 2 har en energiramme på ca. 75 procent af energirammen i tilsvarende byggeri, og hvor lavenergibygninger i klasse 1 højst må bruge det halve – altså maksimalt 50 procent - af energirammen i et tilsvarende byggeri.
Alt koblet sammen - Vi har lagt fjernvarme ind, som i et helt almindeligt byggeri, men vi har desuden koblet det sammen med adsorptionsmaskinerne, grundvandsmaskinerne og varmepumperne i en kombination, der gør, at man via et styringssystem kan sikre, at der hele tiden bruges den mest fordelagtige energi, fortæller sjakbajs Peter Mortensen. - Adsorptionsmaskinerne til varme og køl på lavtemperatur er helt nyt, siger Peter Mortensen, der mener, at der findes et tilsvarende anlæg i mindre målestok i København. – Det er jo også derfor, der er kommet mange fra udlandet for at studere det. Styringssystemet er i øvrigt udviklet i et tværnationalt samarbejde under EU-projektet ”Best Energy”. - Til at starte med vidste jeg jo heller ikke, hvad det var. Men så var det jo bare med at sætte sig ind i det og gennemgå alle de materialer og tegninger, som jeg fik udleveret. Og jeg synes, at vi har haft en rigtig god dialog med de rådgivende ingeniører, så vi i tide kunne lave de tilpasninger, der skulle til for at få anlægget til at virke optimalt. I øjeblikket er der fire mand i rørsjakket, og alderspræsident er blikkenslager Børge Jensen på 63 år. Ligesom de andre i sjakket synes han, at det er spændende at være med til at udvikle faget. - For det er jo helt klart den vej, det går. Mere energieffektivisering og lavenergi er vejen frem. Det er der slet ikke tvivl om, siger Børge Jensen. Blik og Rør • 7-8 • 2011
5
Måske har du ret til en erstatningsferie, hvis du har været
Syg under ferie Blik- og Rørarbejderforbundet opfordrer alle medlemmer, der inden for de sidste par år har været syge under deres ferie til at henvende sig i deres kreds. For måske har de ret til en erstatningsferie.
EU-dommen Sagen startede egentlig i 2007, da spanieren Vicente Pereda arbejdede som chauffør for et firma, der fjerner ulovligt parkerede biler. Han skulle have holdt ferie fra den 16. juli til den 14. august, men på grund af en arbejdsulykke den 3. juli måtte han melde sig syg frem til den 13. august. Det meste af hans ferie var han altså sygemeldt, hvilket gjorde, at han bad sin arbejdsgiver om erstatningsferie. Det ville arbejdsgiveren ikke give ham, og han gik derfor til de spanske domstole, der spurgte EU-domstolen om han efter EU-retten havde krav på erstatningsferie. EU-domstolen sagde, at ”man kan ikke holde ferie, og være syg samtidig” uden at tage stilling til, hvornår man blev syg.
● Hvis du bliver sygemeldt op til din ferie, så kan du ikke begynde at holde ferie, og så har du den til gode. Irriterende, men godt nok. Hvis man derimod bliver syg under sin ferie, så har der hidtil ikke været så meget at gøre ved det. Det var bare ærgerligt. Det ændrer en ny dom fra EUdomstolen måske ved. I hvert fald mener Blik- og Rørarbejderforbundet sammen med LO, at den nye dom skal tolkes således, at man har krav på en erstatningsferie, hvis man bliver syg under sin ferie. - Sådan tolker de danske arbejdsgivere ikke dommen, og den strid bliver på et tidspunkt afgjort ved domstolene, men vi er af den opfattelse, at vi har en god sag, siger jurist i Blik- og Rørarbejderforbundet, Kim Brandt Jensen.
Kører i Østre Landsret
Foto: Søren Madsen Foto: Blik og Rør
Blik- og Rørarbejderforbundets nye jurist Kim Brandt Jensen mener, at Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer og andre lønmodtagere har en god mulighed for at vinde en sag om erstatningsferie, hvis man bliver syg under sin ferie.
6 Blik og Rør • 7-8 • 2011
For at være på forkant opfordrer Blik- og Rørarbejderforbundet derfor alle medlemmer, der har været syge i deres ferie inden for de sidste par år til at kontakte deres kreds. - Vi ved altså ikke endnu, om man har krav på erstatningsferie, men muligheden er der, så hvis du har været syg under ferie, uden at få erstatningsferie skal du henvende dig til din kreds, så sagen kan blive rejst ellers risikerer du nemlig at den bliver forældet, mens vi venter på domstolene siger Kim Brandt Jensen.
- Da Vicente Pereda var syg inden ferien begyndte, mener arbejdsgiverne ikke, at EU-dommen ændrer noget. Vi mener til gengæld, at når EU-domstolen så klart siger, at hvis man er syg, kan man ikke holde ferie, og når den gør det uden at forholde sig til, om man bliver syg før eller under ferien, så betyder det, at hvis man er syg under sin ferie, har man krav på erstatningsferie, siger Blik- og Rørarbejderforbundets jurist. Da arbejdsgivere og arbejdstagere ikke er enige om, hvordan dommen skal forstås, bliver spørgsmålet om ret til erstatningsferie for øjeblikket behandlet i en sag ved Østre Landsret. Herudover er EUdomstolen blevet bedt om at tage uddybende stilling til spørgsmålet i forhold til, hvornår sygdommen indtræffer.
Sådan gør du, hvis du bliver syg i ferien 1) Meld dig syg til din arbejdsgiver på samme måde som normalt. Spørg om han ønsker en lægeerklæring, hvis han ikke behøver en, så bed ham - af hensyn til bevis - bekræfte det skriftligt. 2) Er firmaet ferielukket, så send en skriftlig sygemelding og skaf en lægeerklæring. 3) Bliver du rask under ferien, så meld dig rask til din arbejdsgiver som normalt. 4) Når du møder på arbejde igen, så gør din arbejdsgiver opmærksom på, at du vil have erstatningsferie.
Det er stadig farligt at gå på arbejde! Bogen ”Det halte arbejdsmiljø”, som er skrevet af VVS’er Rune Adelvard, udpeger de mange farer og afslører Danmark som et samfund, hvor det er blevet stadig sværere at få behandling og hjælp.
Det halte arbejdsmiljø
● Håndværkere og ufaglærte kommer stadig ud for ulykker og bliver dødsyge af jobbet. Tusinder af danskere stopper hvert år for tidligt i faget pga. ulykker og arbejdssygdomme. Og der er grund til at undres. Flere ofre giver nemlig udtryk for et samfund, der mangler medmenneskelighed. Samtidig vurderes det, at den danske økonomi kunne forbedres med mere end 60 milliarder kroner om året, hvis det sunde arbejdsmiljø blev taget meget mere alvorligt. - Jeg tvivler kort og godt på, at fagbevægelsens nuværende strategi for sundhed og arbejdsmiljø er nok. Det er selvfølgelig altid et spørgsmål om, hvad hver enkelt mand vil stille sig tilfreds med, men jeg er overbevist om, at det kan gøres bedre, hvis fagbevægelsen ændrer fodstilling, skriver Rune Adelvard i forordet til bogen. Fagforeningernes nuværende strategi, nemlig at lægge et vedvarende politisk pres på myndigheder og arbejdsgivere for at kortlægge sammenhænge mellem sygdomme og lidelser, der skyldes arbejdet og indsatsen for at forebygge, fortjener anerkendelse. Omvendt er det i Rune Adelvards øjne problematisk, at der tilsyneladende er et fravær af politisk vilje til at se på mulighederne for at helbrede, når skaden er sket.
Faglig sundhedsfond I bogen Det halte arbejdsmiljø fortæller tilskadekomne, organisationer, jurister, læger, forskere og økonomer om, hvordan det er at blive syg eller komme ud for en ulykke på jobbet. Samtidig tegnes der et billede af et sundhedsvæsen, der ikke er så stærkt endda. Derfor peges der på en utraditionel løsning En faglig sundhedsfond. Med bogen ønsker Rune Adelvard at rejse debatten om behovet for en faglig sundhedsfond, og på hjemmesiden www.fagligsundhedsfondjatak.dk indsamles der underskrifter for en forbedret indsats.
Det halte arbejdsmiljø kan downloades gratis på hjemmesiden www.fagligsundhedsfondjatak.dk Foto: Blik og Rør
Muskelskader topper statistik Skader på bevægeapparatet står for 40 procent af anmeldte erhvervssygdomme i 2010. ● Tunge løft. Vrid. Ryk i nakke og led. Mange danskere oplever fysisk hårde belastninger i deres daglige arbejde. Og det slår også igennem på statistikkerne. Ifølge nye tal fra Arbejdstilsynet står skader på bevægeapparatet for 40 procent af samtlige anmeldte 15.253 erhvervssygdomme i 2010. Det er dermed den største sygdomsgruppe, og skavankerne er også noget, som mange VVS’ere og skorstensfejere kan genkende fra deres hverdag. Næsten to tredjedele af muskel-skeletsygdommene vedrører arme,
hænder, nakke og/eller skuldre, mens ca. hver fjerde vedrører ryggen. Med 3.047 anmeldelser tegner psykiske sygdomme sig for ca. 20 procent af de anmeldte sygdomme, hvilket gør gruppen til den næststørste gruppe af erhvervssygdomme). Hudsygdomme og øresygdomme tegner sig for hver ca. 12 pct. af de anmeldte sygdomstilfælde med henholdsvis 1.892 og 1.898 anmeldelser. Den overvejende del af øresygdommene handler om hørenedsættelser. De resterende procenter fordeler sig på alle andre former for erhvervssygdomme fra tandskader til kræft.
Blik og Rør • 7-8 • 2011
7
Arkivfoto: Lars Horn
Et nyt EU-direktiv vil øge kravene til energirenoveringer i den offentlige bygningsmasse. Det forventes at kravene vil skabe op mod 4.500 arbejdspladser om året i byggebranchen.
Nyt EU-direktiv øger beskæftigelsen i byggeriet:
EU sætter fart på energibesparelser Europaparlamentet har vedtaget et direktiv, der for alvor vil sætte gang i energirenoveringerne af den offentlige bygningsmasse. Når direktivet er gjort til dansk lovgivning, forventes det at skabe op til 4.500 arbejdspladser om året. ● For at opnå energibesparelser på 20 procent inden 2020, sætter Europaparlamentet nu for alvor gang i sagerne. Europaparlamentet har vedtaget et ambitiøst forslag, hvor medlemslandene i EU pålægges at energirenovere mindst tre procent af den offentlige bygningsmasse om året, så bygningerne lever op til samme krav som gælder for nybyggeri.
8 Blik og Rør • 7-8 • 2011
Samtidig pålægges Europas energiselskaber, at deres kunder sænker energiforbruget med halvanden procent om året. Det vurderes, at energirenoveringer vil omfatte investeringer på op mod tre milliarder kroner om året i stat og kommuner, hvilket vil skabe op mod 4.500 arbejdspladser i byggeriet. - Vedtagelsen i Europaparlamen-
tet er overordentlig positiv og ligger helt i tråd med de forslag, vi gentagne gange har efterlyst. Kravet om energirenoveringer vil gavne beskæftigelsen, og energibesparelserne er også en god samfundsøkonomisk investering på den lange bane, siger forbundsformand Max Meyer fra Blik- og Rørarbejderforbundet. I en tid med meget stramme offentlige budgetrammer kan det være vanskeligt for mange kommuner at leve op til de øgede krav. I EU-direktivet åbnes der derfor op for forskellige finansieringsmodeller. Blandt andet vil der blive skabt mulighed for at anvende ener-
giservicevirksomheder, der på vegne af det offentlige finansierer investeringerne i energiforbedringer. Energiservicevirksomheder tjener så deres investering hjem ved at få andel i de skabte besparelser. På den måde kan en institution, for eksempel en skole, få finansieret energibesparelser uden på noget tidspunkt at skulle have penge op af lommen. Det vedtagne direktiv i Europaparlamentet, som vil øge beskæftigelsen i byggeriet med op til 4.500 om året, forventes at blive gjort til dansk lov ved udgangen af 2013.
Ingen anerkendelse for rent 12-tal:
Snydt for medalje Glæden over at score et rent 12-tal blev afløst af skuffelse for Jannick O. Nielsen, da han scorede topkarakter til sin svendeprøve. Lærefirmaet ville ikke anerkende den flotte præstation, og derfor kan han ikke modtage fagets medalje. ● Et rent 12-tal til svendeprøven udløser normalt både anerkendende klap, medalje og hyldest på byens rådhus. Derfor regnede 28-årige Jannick O. Nielsen også med, at han ville få en medalje og en tur på Københavns Rådhus, da han sidste år scorede topkarakter til svendeprøven som blikkenslager på TEC i Gladsaxe. Men han måtte spejde langt efter den eftertragtede udmærkelse. Hans lærested, Brøndum A/S i Hvidovre, bakkede ikke op om den flotte præstation til svendeprøven, og uden en positiv indstilling fra lærefirmaet, kan han ikke få en medalje. - Jeg blev noget chokeret, da jeg fandt ud af, at jeg ikke ville få en medalje. Det har gjort mig sur og skuffet, det har jeg brugt meget tid på at komme mig over, siger Jannick O. Nielsen om den manglende anerkendelse af sine færdigheder.
Fagets medalje
Selv om Jannick O. Nielsen scorede et rent 12tal til svendeprøven, så kan han ikke få en medalje. Lærefirmaet ønskede nemlig ikke at indstille ham til den fornemme udmærkelse. Foto: Ivan Enoksen
Da Jannick O. Nielsen afsluttede sin læretid, glædede han sig til at få overrakt den fornemme medalje. Men da invitationen ikke dukkede op, kontaktede han skolen, som sendte ham videre til arbejdsgivernes organisation Tekniq. Først her blev den københavnske blikkenslager informeret om proceduren for udstedelse af medalje i VVS-faget. For mens lærlingene i de øvrige byggefag pr. automatik er sikret en udmærkelse ved topkarakterer, så er det ikke nok for lærlingene i VVS-faget. Her kræver det ydermere en positiv indstilling fra lærestedet, og da Brøndum A/S ikke ønskede at bakke op om en indstilling, kunne Jannick O. Nielsen ikke modtage fagets medalje. - Jeg kontaktede derfor firmaet,
hvor de fortalte mig, at det var min personlighed, den var gal med. Det overraskede mig en del, for det havde jeg slet ikke set komme, fortæller Jannick O. Nielsen. Hos Brøndum A/S bekræfter afdelingsleder, Ib Nymark Nielsen, at de strittede imod en udmærkelse til Jannick O. Nielsen. - Vi betragter læreforholdet som en helhed. Og efter vores vurdering ville det være et dårligt signal til
Mit 12-tal til svendeprøven viser, at jeg er dygtig til mit fag, og det er der ingen, der kan tage fra mig.
”
- Jannick O. Nielsen, blikkenslager
Jannicks tidligere kolleger, hvis han skulle have en medalje. Det ønskede vi ikke at stå model til, siger Ib Nymark Nielsen.
Efterlyser bedre information Selv om Jannick O. Nielsen stadig er skuffet over behandlingen fra sit tidligere lærefirma, har han efterhånden fået den manglende anerkendelse på afstand. - Mit 12-tal til svendeprøven viser, at jeg er dygtig til mit fag, og det er der ingen, der kan tage fra mig, siger Jannick O. Nielsen, der i øjeblikket er ledig, og derfor er på udkig efter et job. Han håber, at hans historie kan medvirke til, at tildeling af medalje i VVS-faget sidestilles med de øvrige byggefag, eller at VVS-lærlingene i det mindste informeres om, at det i virkeligheden er lærefirmaet, som i sidste ende bestemmer, om man får en medalje eller ej. Blik og Rør • 7-8 • 2011
9
Exceptionelt flot arbejde Der var stort pres på både sjak og rør ved arbejdet med lægning af flere km ny fjernvarmeledning, som blev udført efter de allerskrappeste krav. ● Mange steder i landet er der for tiden godt gang i arbejdet med at renovere eller udbygge fjernvarmen, som led i kommunernes langsigtede varmeplanlægning. Der tænkes i energieffektivitet og grøn energi, men så sandelig også i kroner og øre. I Vestforbrændings helt dugfriske analyse Varmeplan 2015 står der således, at der i de førstkommende år er så mange potentielle projekter med en intern forrentning på over 10 procent, at det bliver nødvendigt at udskyde en lang række ellers fornuftige effektiviseringstiltag med en lavere forrentning til en senere lejlighed. Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab, og ved at brænde over 500.000 tons affald giver det både elektricitet og fjernvarme. Forrige år gav det således fjernvarme til omkring 75.000 husstande primært i Gladsaxe, Herlev og Ballerup. I øjeblikket er man ved at sætte flueben ved de sidste projekter, der
var i Vestforbrændings gamle Varmeplan 2010. Det er blandt andet tilfældet med den godt 5 km lange rørledning, der går fra en central i Herlev til Novo Nordisk og til de omkring 1400 lejligheder i Værebroparken i Gladsaxe.
Tryk på Arbejdet er udført af et sjak fra Kirkebjerg A/S, og sjakbajs Peter Thunbo Nielsen fortæller, at det har været et arbejde med mange forhindringer. Rørføringen er blandt andet gået gennem et lavtliggende fugtigt moseområde, og desuden har rørledningen to gange skullet under Hillerødmotorvejen. Begge gange skulle der føres omkring 110 meter rør under motorvejen, og især den sidste gav problemer og trak tænder ud, så arbejdet alt i alt har strukket sig over halvandet år. På de første 3,5 km hen til Novo Nordisk lagde sjakket en pæn moppedreng af en rørledning på 355 mm. Denne del af rørføringen blev
lavet til hedtvand, som er den populære på overophedet vand. Varmt vand (vand under 110 grader) er næsten trykløst, mens der skal tryk på vandet for at komme højere op i varmegrader, og i dette tilfælde var kravet til vandtemperaturen på 150 grader.
Skrappeste krav Presset på rørene, og ikke mindst samlingerne, var med et tryk på ca. 25 bar enormt, og derfor var kravet til svejsningerne de allerskrappeste, der findes i dag. Det er svejsenormen EN12517, hvor der kræves 100 procents fotografering og ingen porer overhovedet. Rørlægger Niels Thunbo Nielsen, der har været med i sjakket fra start, siger, at de skrappe krav ikke afskrækker ham det mindste. Han har været på fjernvarme de sidste 3-4 år, så han er - som han siger ligeglad med hvor mange billeder de tager.
Et fåtal - Der har da heller ikke været ret mange fejl, og vi har lavet rigtig mange svejsninger, så det er en hel del billeder, der er blevet taget, siger Niels Thunbo Nielsen. Foto: Blik og Rør
Fjernvarmerørene er svejset sammen, og der ligger 110 meter fjernvarmeledning og venter på at blive trukket under Hillerødmotorvejen.
10 Blik og Rør • 7-8 • 2011
Så bliver der gjort klar til at få rørene gennem tunnelen.
Rørlægger Niels Thunbo Nielsen ser efter, at alt er i orden, inden der gives grønt lys til kranen på den anden siden af motorvejen til at begynde at trække den 110 meter lange rørledning under Hillerødmotorvejen.
I alt fik sjakket svejset omkring 500 rør sammen på det første stykke. Og Lars Heide, der er entrepriseleder i Kirkebjerg A/S bekræfter, at der ikke har været mange svejsninger, der er blevet bortdømt. - Det er et fåtal, siger Lars Heide. - Det er småting i forhold til, at du kører 2-3 gange rundt på hver samling, så det er mange meter svejsning, der bliver lavet. Og du kan blive dømt ned på en enkelt pore, og under de vejrforhold som sjakket ligger og arbejder med, når vi laver fjernvarme, så er det exceptionelt flot at lave så mange svejsninger med så få svejsefejl. Det fortæller lidt om de folk, som har været på, siger Lars Heide.
God forretning Men tilbage til Vestforbrænding og deres nyeste Varmeplan 2015, hvor der bliver lagt op til masser af fjernvarmearbejde i Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk samt Furesø kommune i de kommende år. Således vurderes det, at de samlede investeringer til en udbygning af fjernvarmen i området på i alt 240.000 MWh udgør ca. 500 mio. kroner. Og det er oven i købet en rigtig god forretning. For den samfundsøkonomiske forrentning udgør 13 procent og den selskabsøkonomiske udgør 8 procent. Ifølge konklusionen i Varmeplan 2015 betyder det et samlet overskud for Vestforbrænding på 220 mio. kr. med en diskontorente på 4 procent. For lokalsamfundet, dvs. affaldskunder, nuværende fjernvarmekunder og nye kunder er overskuddet ca. 700 mio. kr.
Under motorvejen
De skrappe krav afskrækker mig ikke det mindste, siger rørlægger Niels Thunbo Nielsen.
● Den godt 5 km lange fjernvarmeledning fra Herlev til Værebroparken skulle to gange under Hillerødmotorvejen. Den anden underføring gav rigtig mange problemer. Først forsøgte man med en gennempresning af foringsrør, men det blev opgivet, da man et stykke inde stødte på noget uigennemtrængeligt. I stedet ville man lave en tunnel, da man på den måde kan bortsprænge sten og andet. Vejrforhold med vand i tunnelen, og jordforhold, der gjorde at man måtte flytte tunnelpresudstyret til den modsatte side af motorvejen, udskud projektet yderligere. Man begyndte arbejdet i juli sidste år, og først for et par måneder siden var opgaven løst, så man kunne svejse rørene og føre dem de 110 meter under motorvejen.
Blik og Rør • 7-8 • 2011
11
12 Blik og Rør • 7-8 • 2011
VVS-arbejde stoppet af gammel håndgranat Håndgranaten som Benjamin Kastrup fandt, mens han skiftede faldstammer på en ejendom i København.
Arbejdet måtte afbrydes og hærens ammunitionsryddere blev tilkaldt, da to VVS-ere fandt en ægte håndgranat under arbejdet på en ældre ejendom i København. ● Hvad der startede som en helt almindelig arbejdsdag, blev alt andet end en hverdagsoplevelse for to københavnske VVS’ere. For mens de var i gang med at udskifte faldstammer på en ældre ejendom i det centrale København, stødte de på en ægte håndgranat. - Jeg troede først, at det var en lighter. Men da jeg tog den op, kunne jeg godt mærke, at det var den ægte vare, siger Benjamin Kastrup, der er ansat som VVS’er i ejendomsselskabet Jeudan A/S. Benjamin Kastrup tog håndgranaten med udenfor, og efter en kort snak med sin makker blev de enige om at kontakte politiet. - Jeg blev ikke engang rigtig forskrækket. Det nåede jeg ikke at tænke over, for den lå jo bare der foran mig, forklarer den københavnske VVS’er.
Afspærrede området Politiet var hurtig fremme på adressen. De alarmerede omgående hærens ammunitionsryddere, og området omkring ejendommen blev afspærret. Ammunitionsryddere kunne hurtigt konkludere, at selvom håndgranaten var ægte nok, så kunne den ikke gøre den store skade. - De fortalte os, at selv om der stadig sad en split i den, så var slagstiften fjernet. Den kunne derfor ikke sprænge, lyder det fra Benjamin Kastrup, som sammen med makkeren blev en oplevelse rigere. Håndgranaten, som stammede fra 1. verdenskrig, blev taget med til destruktion, hvorefter de to VVS’ere kunne færdiggøre deres arbejde.
Arkivfoto: Søren Madsen
% 7 , 1 Nye satser i prisliterne ● Satserne i Rørprislisten, Fjernvarmeprislisten og Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde stiger med 1,7 procent. De ændrede satser gælder fra den 1. juli 2011. Foto: Benjamin Kastrup
Blik og Rør • 7-8 • 2011
13
Tilsammen har Peter Egede Hansen, Kjeld Albretsen og Dan Osterkrÿger øget deres sundhedstilstand og tabt 40 kg, og sundhedskonsulent Lisbet Gamborg er imponeret over resultaterne.
Tre VVS’ere smed 40 kg på et halvt år:
Foto: Magnus Klitten
Ændrede vaner og sundere livsstil Gennem projekt ”Sund på arbejde” fik Peter, Kjeld og Dan udryddet dårlige vaner. Det har givet dem en sundere livsstil, og tilsammen har de opnået et vægttab på hele 40 kg. ● Det er både blevet til boksetræning, vandgymnastik, spinning, styrketræning og sågar yoga for VVS’erne Peter Egede Hansen, Dan Osterkrÿger og Kjeld Albretsen, som gennem et halvt år deltog i projekt ”Sund på arbejde”. Mere motion gør det ikke alene. Sund kost er afgørende for at tabe sig, og gennem projektet har deltagerne haft særlig fokus på at ændre dårlige vaner til gode vaner. Dermed er usunde kostvaner lagt på hylden, og medvirket til en sundere livsstil for de tre VVS’ere. - Kost og motion er vigtig. Men det med at komme af med dårlige vaner er det jeg har lært mest ved. Det er virkelig noget, som har gjort en forskel på mig, siger Kjeld Albret-
14 Blik og Rør • 7-8 • 2011
sen, som siden januar har tabt sig 8 kg. Også Peter Egede Hansen har fået stort udbytte af sin deltagelse i projektet. I januar måned viste vægten 137 kg, men gennem ændrede kostvaner og øget motion har han tabt sig hele 19 kg. Han er dermed den af alle deltagere i projektet, som opnåede det største vægttab. - Det har været suverænt sjovt, at være med til, og det har til fulde levet op til mine forventninger. Det har bare fungeret rigtig godt, og min dagligdag og velvære er blevet kraftig forbedret, siger Peter Egede Hansen, der til daglig arbejder som servicesvend hos SIF-Gruppen i København.
Øget livskvalitet For Dan Osterkrÿger har projektet også medført store forandringer. Han lider af slidgigt i begge knæ, men et vægttab på 13 kg betyder mindre smerter og øget livskvalitet. - Det har været godt for mine dårlige knæ. Der er tydelige forskel. Jeg har lettere ved at komme op ad trapperne, og det er også nemmere at bukke sig ned eller rejse sig op, fortæller Dan Osterkrÿger. Deltagerne i projekt ”Sundhed på jobbet” gennemgik en sundhedstest ved projektets start og igen som afslutning på forløbet. Og udover vægten, viser testresultaterne, at de tre VVS’ere har forbedret deres BMI, fedtprocent, taljemål, kondital og den såkaldte Body-age. Blandt alle deltagerne i projektet, opnåede 47-årige Dan Osterkrÿger den største fremgang i testen, hvor kroppens reelle alder måles. Den faldt fra 54 år til blot 38 år. - Det er jo helt vildt, og jeg for-
stod det heller ikke helt. Jeg måtte endda spørge en ekstra gang, om det kunne være rigtig, men hun tjekkede det to gange, så den er god nok. Så nu jeg skal snart holde 40 års fødselsdag for anden gang, siger en tilfreds Dan Osterkrÿger.
Mere energi Den øgede sundhed og vægttabet har givet de tre VVS’ere mere energi i hverdagen. Motion er blevet en naturlig del af hverdagen. Og mens Dan og Kjeld har det bedst med motion sidst på dagen, så har Peter Egede det lige omvendt. Tre gange om ugen bliver løbeskoene snøret kl. 5.15 om morgenen, inden der løbes en tur rundt i Utterslev Mose i København. - Det er det tidspunkt på dagen, hvor det passer bedst ind i mit program. Men det er også rigtig dejligt at løbe om morgenen, hvor man kan høre fuglene synge. Samtidig er der også god tid til et sundt mor-
genmåltid, når man kommer tidligt op, siger den københavnske servicesvend. Trods et vægttab på 19 kilo er han slet ikke er færdig med at tabe sig. - Nej, slet ikke. Nu har jeg nået mit første mål, men det er planen at jeg skal endnu længere ned, fortæller Peter Egede Hansen.
- Vi kan se i besvarelserne, at deltagerne i projektet er blevet mere bevidste om, at være i tilstrækkelig form og være bedre til at passe på sig selv på jobbet. Især når det gælder fysisk hårdt arbejde, gælder det om at være i god form og have flere kræfter end man skal bruge på arbejde. Ellers slider det kroppen unødigt, forklarer Lisbet Gamborg.
Ros fra coachen
Kom i gang
Sundhedskonsulent Lisbet Gamborg fra PensionDanmark har fulgt deltagerne tæt gennem hele forløbet, og hun er begejstret for de tre VVS’eres vægttab og øgede sundhedstilstand. - De har gjort det rigtig flot alle tre, og resultaterne taler jo for sig selv, siger sundhedskonsulenten, der også fremhæver andre resultater fra projektet.
For Peter, Dan og Kjeld er strabadserne langt fra ovre. For selv om de har tabt sig, skal de også fremover benytte sig af deres nye viden, og tænke over, hvad de spiser. De er dog alle tre klar med gode råd og tips, hvis en kollega, ønsker at følge i deres fodspor. - Folk ved som regel godt, hvad de gør forkert. De kan jo starte med
Før og efter I løbet af et halvt år har de tre VVS’ere i projekt ”Sund på arbejde” fået forbedret deres sundhedstilstand, og tilsammen har de tabt sig 40 kilo. ● Siden januar har Dan Osterkrÿger, Peter Egede Hansen og Kjeld Albretsen deltaget i projekt ”Sund på arbejde”, som PensionDanmark og en række patientforeninger står bag.
at droppe to af deres dårligste vaner, og så kombinere med lidt motion. Allerede der er man nået langt, siger Kjeld Albretsen. -Jeg er overrasket over, hvordan små ændringer kan ændre så me-
get. Jeg har jo i princippet bare ændret lidt på min morgenmad, skåret ned på usunde ting og droppet kagen om eftermiddagen, forklarer Dan Osterkrÿger.
I løbet af projektet får deltagerne en række redskaber til at ændre livsstil med fokus på vaner, kost, nedslidning, rygning, stress, motivation, motion og træning. På det første møde i januar fik deltagerne målt blodtryk, blodsukker, kolesterol og talje. Konditallet, fedtprocenten og den såkaldte Body-age blev også udregnet. Ved projektet afslutning i juni blev deltagerne testet igen, og tallene viste klare forbedringer af deltagernes sundhedstilstand.
Dan Osterkrÿger
Peter Egede Hansen
Kjeld Albretsen
VVS’er hos Wicotec. Alder: 47 år.
VVS’er hos SIF-Gruppen. Alder: 48 år.
Ansat hos Rør og Blik. Alder: 47 år.
Før: Vægt: 117 kg Taljemål: 120 cm BMI: 30,5 Fedtprocent: 27 Kondital: 26 Body-age: 54 år
Før: Vægt: 137 kg Taljemål: 132 cm BMI: 38,5 Fedtprocent: 38 Kondital: 27 Body-age: 62
Før: Vægt: 116 kg Taljemål: 113 cm BMI: 32,0 Fedtprocent: 32 Kondital: 27 Body-age: 62
Efter: Vægt: 104 kg Taljemål: 113 cm BMI: 27,5 Fedtprocent: 22 Kondital: 30 Body-age: 38 år
● I løbet af projektet tabte Dan sig 13 kilo. Hans sundhedstilstand er forbedret, og hans Body-age er helt nede på 38 år. Vægttabet skyldes ændrede kostvaner og motion. Hvidt brød er erstattet af havregrød og de usunde mellemmåltider er droppet til fordel for frugt eller en rugbrødsmad. Dan lider af slidgigt i knæene, og vægttabet betyder, at han oplever færre smerter og dermed øget livskvalitet i dagligdagen, når de fysiske opgaver skal klares.
Efter: Vægt: 118 kg Taljemål: 117 cm BMI: 33,1 Fedtprocent: 28 Kondital: 31 Body-age: 57
● Peter er den af alle deltagerne på projekt ”Sund på arbejde”, som tabte sig mest. I løbet af et halvt år er han blevet 19 kilo lettere. Fedtprocenten er forbedret kraftigt, og kroppens alder er sænket med hele fem år. Ændrede kostvaner og masser af motion er årsagen til at vægten rasler ned. Peter løber tre gange om ugen, og lader derudover bilen stå til fordel for cyklen, hver gang han har mulighed for det. På jobbet kan Peter også godt mærke, at han har mindre at bære rundt på. Han har fået mere energi, og han er mere udholdende når de fysiske opgaver skal klares.
Efter: Vægt: 108 kg Taljemål: 106 cm BMI: 30,2 Fedtprocent: 26 Kondital: 25 Body-age: 53
● Motion og ændrede kostvaner har gjort Kjeld 8 kg lettere siden projektets start i januar. Fedtprocenten er forbedret, og kroppen er blevet fem år yngre. Usunde ting som slik og sodavand er fravalgt, og som noget nyt starter Kjeld dagen med en portion havregryn med rosiner til morgenmad. Tidligere spiste han ofte slet ikke morgenmad. Den ugentlige motion består af to løbeture og en til to besøg i det lokale motionscenter.
Blik og Rør • 7-8 • 2011
15
16 Blik og Rør • 7-8 • 2011
Kreds Sjælland Bornholm Grundahl’s VVS ApS Rugmarken 4 3550 SLangerup Cvr.nr. 3023 6955 01. april 2011 i Tekniq
Foto: Hamilton
Feriegaranti optaget Følgende firmaer er blevet optaget, enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge. Kreds Nord-Midtjylland V. Hornum Smede VVS Risevej 1 9640 Farsø Cvr.nr. 18152495 27. maj 2011 i DS Fiskers VVS Slussi 6 8620 Kjellerup Cvr.nr. 33634889 4. maj 2011 i DS Rodo Steel A/S v/Inge Sørensen Teglvænget 123 7400 Herning Cvr.nr. 29929920 10. maj 2011 i DS
Kreds Sydjylland-Fyn Kirkebjerg A/S Teglværksvej 21-23 5220 Odense SØ Filial registreret i Tekniq Korterman Blikkenslager v/Thomas K. Dujardin Højbyvej 56 5260 Odense S Cvr. nr. 3329 7955 01. juli 2011 i Tekniq City Blikkenslager v/Brian Bonnichsen Njalsvej 132 5210 Odense NV Cvr.nr. 3201 9781 01. juli 2011 i Tekniq Kobberrø’s Blik ApS v/Lars Kobberø Sundgade 60 6400 Sønderborg Cvr.nr. 29792399 12. maj 2011 i DS Vans-Schmidt A/S Jernbanegade 5 6070 Christiansfeld Cvr.nr. 33598211 10. maj 2011 i DS Egebjerg VVS Fuglevangsvej 60 8700 Horsens Cvr.nr. 33587481 5. maj 2011 i DS
Ulbjerg Smede og VVS Tingvej 15 B 8832 Skals Cvr. nr. 33577494 6. maj 2011 i DS
Jysk Lad & Hydraulic ApS Phønixvej 3-7 8722 Hedensted Cvr.nr. 28656173 19. maj 2011 i DS
Sebastian’s VVS Ballingvej 6, Hem 7800 Skive Cvr.nr. 31821924 01. april 2011 i Tekniq
Laubo Teknik v/Claus Laubo Rommes Ager 4 7100 Vejle Cvr.nr. 27093000 12. maj 2011 i DS
Alex Hansen VVS & Energi Fasanvej 3 4300 Holbæk Cvr.nr. 33341695 3. maj 2011 i DS
Feriegaranti ophørt I følgende firmaer er feriegarantien ophørt. Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort. Kreds Nord-Midtjylland Bjeeres VVS Teknik Dalhøjen 24 9690 Fjerritslev Cvr.nr. 3037 5564 30. juni 2011 ud af Tekniq - ophør Bliktuden Hammel v/Kim Sørensen Østergade 40 8450 Hammel Cvr.nr. 10057159 31. marts 2011 ud af DS Simmelkjær Smede- & Maskin v/Bent Nielsen Hogsagervej 4 7451 Sunds Cvr.nr. 59593110 26. april 2011 ud af DS
Kreds Sydjylland - Fyn Egebjerg VVS v/Jens Kristian Jensen Fuglevangsvej 60 8700 Horsens Cvr. nr. 75777817 02. februar 2011 ud af DS Gelsted VVS ApS Koldinghave 11 5591 Gelsted Cvr.nr. 25774272 30. juni 2011 ud af Tekniq - konkurs Kreds Sjælland Bornholm IMEK ApS v/Steffen Hovmand Marienlystvej 25 4900 Nakskov Cvr.nr. 27627811 13. maj 2011 ud af DS Holst VVS ApS Elsenbakken 19 3600 Frederiksund Cvr.nr. 31748836 30. juni 2011 ud af Tekniq - Konkurs Kreds København MS Total VVS A/S Landskronagade 80 2100 København Ø Cvr.nr. 15500476 30. juni 2011 ud af Tekniq - konkurs
Blik og Rør Nyhedsbrev ● I juni udkom Blik og Rørs Nyhedsbrev to gange med informationer om: •LO’S pris for tillidsvalgte •G-kurser efteråret 2011 •Ugebrevet A4 • Lokalforhandlinger 2011: 7 kr. mere i timen •Støt Dansk Folkeferies indsamling •Søg forebyggelsesfonden •Nye satser i prislisten Blik og Rørs Nyhedsbrev udsendes elektronisk til forbundets tillidsfolk, arbejdsmiljørepræsentanter, akkordholdere m.m. Alle medlemmer kan tilmelde sig som modtager af nyhedsbrevet. Det gøres på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk. Klik ind på menupunktet Nyheder, hvor du finder skemaet for tilmelding.
Mød Blik og Rør på Facebook Bliv en del af Blik- og Rørarbejderforbundets netværk på Facebook, og få informationer om møder, kurser og øvrige medlemsaktiviteter via din egen profil.
Foto: Hamilton
Lem Maskinværksted A/S Askevej 7 6940 Lem Cvr.nr. 30558677 31. maj 2011 i DS
Entreprenør & Maskinservice v/Kim Larsen Trælløsevej 30 4160 Herlufsmagle Cvr.nr. 33104928 24. maj 2011 i DS
Vendelbo VVS v/Jesper Madsen Karlsvej 7 9800 Hjørring Cvr.nr. 32177875 30. april 2011 ud af DS
Klik ind på www.facebook.com/blikroer Spred budskabet og anbefal Blik- og Rørs side på Facebook til dine arbejdskolleger. Vi glæder os til at se dig!
Blik og Rør • 7-8 • 2011
17
Stor tilfredshed med PensionDanmark Sundhedsordning Den seneste brugerundersøgelse i PensionDanmark viser, at medlemmerne er meget tilfredse med deres overenskomstsikrede sundhedsordning. Samtidig har flere medlemmer fået øjnene op for mulighederne i ordningen.
18 Blik og Rør • 7-8 • 2011
rørte medlemmer, at de vil benytte ordningen, hvis de igen får problemer. Og mere end 70 procent svarer, at behandlingen har hjulpet dem hurtigere tilbage på jobbet.
Flere bruger sundhedsordningen Flere har fået øjnene op for PensionDanmarks Sundhedsordning, og det gælder også medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet. Således benyttede 324 medlemmer sig af tilbuddet i årets første kvartal, hvor de tilsammen modtog godt 1.600 behandlinger. Det er 30 pct. flere medlemmer i forhold til samme periode sidste år.
● Fra mandag den 18. juli til søndag den 7. august 2011 har de fleste sundhedscentre ferielukket. Du kan bestille tid for akutbehandling på de centre, som holder ferieåbent i perioden. Tidsbestilling i sommerperioden kan kun ske via telefon 7010 0806. På pension.dk/sundhed vil det op til perioden fremgå, hvilke sundhedscentre som har åbent. Foto: PensionDanmark
● Alle VVS’ere under overenskomsten med Tekniq, skorstensfejere og lærlinge er omfattet af PensionDanmarks sundhedsordning. Her er du sikret hurtig behandling ved arbejdsrelaterede problemer og gener i led, muskler og sener. På den måde kan du tage små skavanker i opløbet og dermed forebygge længerevarende sygefravær og i sidste ende førtidspension. Og der er stor tilfredshed med ordningen blandt de medlemmer, som har været sygemeldt i forbindelse med det problem, de har modtaget behandling for. I den seneste brugerundersøgelse svarer hele 99 procent af de be-
Sundhedscentre har ferielukket
Lærlingesiden VVS-lærlinge Frederik Fenger og Simon Andersen fik nye redskaber til værktøjskassen, da de var blandt de 20 elever, som deltog på Summer Camp for dygtige elever.
VVS-lærlingene Simon Andersen og Frederik Fenger med en prototype af den tidevandsturbine, som var deres idé til at løse den stillede opgave på Summer Campen.
● Fem dage på en øde ø med udfordrende opgaver fra tidlig morgen til sen aften var dagsmenuen for de 20 udvalgte deltagere på Summer Campen for dygtige elever fra erhvervsuddannelserne. Blandt dem også to VVSlærlinge, som fik en udfordring udover det sædvanlige. - Det har været helt anderledes, end jeg havde forventet. Men fagligt har vi fået rigtig meget ud af at være med. Det har været fedt, siger 20-årige Simon Andersen, der er 3. årslærling hos VVS Thanning Hansen i Virum. - Det vi har lært herude har været en gave. Vi har fået nogle redskaber, hvor vi ved at tænke anderledes bliver bedre i stand til at løse uvante opgaver i dagligdagen, siger VVS-lærling Frederik Fenger, om den fem dage lange Summer Camp, som blev afviklet på Middelgrundsfortet midt i Øresund.
Tætpakket program I løbet af campen blev deltagerne delt i tre grupper. Hver gruppe skulle løse en række samarbejdsøvelser, hvor de under tidspres både skulle klare boglige og fysiske udfordringer. Det blev blandt andet til en skattejagt under de lange gange under det gamle fort, ligesom de også prøvede rappelling og sejlads i speedbåd fra Frømandskorpset. - Det har handlet om at gøre os mere kreative og nytænkende. Alle opgaver skulle løses på tid, og vi har hele tiden været presset til det yderste. Det har været stressende, men også lærerigt, fortæller Frederik Fenger, der er 20 år og 3. årslærling hos TH Hansen på Østerbro i København.
Summer Camp for dygtige elever:
Håndplukket til ekstra udfordring Foto: Blik og Rør
Innovativ hovedopgave Deltagerne skulle endvidere præsentere et bud på en tænkt problemstilling. De tre grupper fik til opgave at erstatte energien fra verdens atomkraftsværker med CO2neutral energi, og et dommerpanel af eksperter skulle bedømme de fremlagte projekter. Den mest innovative, nyskabende og realiserbare idé ville løbe med 1. præmien, og gruppen, hvor de to VVS’ere var repræsenteret, tog udgangspunkt i havets kræfter. Med arbejdstitlen Blue Power Projekt udviklede deres gruppe en såkaldt tidevandsturbine, som efter beregninger af både fylde, variabler og hastighed samt rette placering i danske farvande kan levere strøm
ved en gennemstrømningshastighed på blot en knob. - Det er enkelt, og der er ikke noget specielt tekniske i det. Men det er fuldt ud realiserbart, siger Simone Andersen om tidevandsturbinen, der måler 30 gange 41 meter og placeres på havbunden. Men selv om gruppen med de to VVS’ere havde vundet flere af konkurrencerne i løbet af ugen, var deres idé om en tidevandsturbine ikke det, der faldt i bedst smag hos det indkaldte dommerpanel. - Vi er lidt skuffet, for vi har lagt masser og tid og kræfter i det her projekt, siger de to VVS-lærlingene, som alligevel fik stort udbytte af det fem dage lange ophold på Middelgrundsfortet. Blik og Rør • 7-8 • 2011
19
Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 3638 3638 Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup
Post Danmark Magasinpost - MMP Id.nr. 42331
Denne aldrende folkevogn med forbundets logo, var ubetinget Blik og RørUngdoms favorit ved konkurrencerne på DHB 2011.
Blik og RørUngdom til Danmark Hurtigste Bil:
Seje øser og brændt gummi Et halvt hundrede lærlinge fra Blik og RørUngdom i DHB 2011, hvor de i forrygende flot solskin nød duften af brændt gummi, forkromede motorblokke og sprøde V8’er brøl. ● Arrangementet på den nedlagte flyvestation Vandel er et sandt paradis for drengerøve, og sammen med lærlingene i Dansk Metal, Malerforbundet og EL-forbundet havde de stablet deres helt egen VIP-camp på benene, hvor der var rig mulighed for at udveksle faglige synspunkter på tværs af de fire ungdomsorganisationer. - Det har været et fantastisk arrangement, og vejret var jo også med os, fortæller Peter Markussen fra Blik og RørUngdom, som koordinerede forbundets deltagelse på arrangementet.
Blik og Rørs favorit Blandt de mange biler, som deltog i konkurrencerne på DHB, havde Blik
20 Blik og Rør • 7-8 • 2011
og RørUngdom deres helt egen favorit, da VVS’eren Thomas Kiel deltog nemlig i disciplinen baghjulstræk uden tryk med sin legendariske folkevognsboble. Motoren på 2366 kubikcentimeter i den aldrende boble yder hele 233 HK ved 7500 omdrejninger, og det var nok til at besætte 4. pladsen i den såkaldte Outlaws-klasse. - Jeg har brugt en del tid på at bygge den om, men jeg har også lavet det hele selv. Det er spændene at forbedre motor og gearkasse, for det er jo ikke lavet til at yde 200 procent mere, fortæller Thomas Kiel, som kørte i bilen i 10 år, inden han byggede den om til konkurrencebrug.
Foto: Blik og Rør