EJENDOMSKATTER OG BETYDNING FOR LEJENIVEAUET I ERHVERVSLEJEFORHOLD
Læs mere side 5
USIKKERHED OM RENTEN FÅR EJENDOMSINVESTORER TIL AT TØVE
WIHLBORGS UDLEJER 6300 KVM. ERHVERVSLOKALER I GENNEMRENOVERET EJENDOM I SKOVLUNDE Læs mere side 2
”VI HAR FÅET ET FORSPRING PÅ ESGDAGSORDENEN”
Læs mere side 6
HAR INSTALLERET SOLCELLER – VIL INSPIRERE ANDRE
Et af de formentlig største private solcelleanlæg på Frederiksberg er sat i drift på Frederiksgården med 305 lejemål. Anlægget til 2,1 mio. kr. producerer nu en stor del af det fælles elforbrug i ejendommen på Rådmand Steins Allé, tæt ved Roskildevej og Domus Vista. Det oplyser Frederiksgården i en pressemeddelelse.
”Som en stor ejendom i hovedstaden har vi længe lagt os i selen for at tage aktivt del i den grønne omstilling med bæredygtige initiativer. Solcellerne har dog krævet lidt økonomisk tilløb, fordi vores bygninger er tilbage fra 1959. Derfor har vi måttet udbedre andre ting først – til gengæld kan vi nu tage gennemprøvet og effektiv teknologi i brug til gavn for beboere og klima,” siger Flemming Brank, bestyrelsesformand for Frederiksgården siden 2018.
Den selvejende Institution Frederiksgården er et kollektivhus oprettet af Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige. Ejendommen har også investeret i energirenoveringer, led-belysning og i et grønt tag, hvor der indsamles regnvand, som genanvendes i fællesvaskeri og springvand.
”Som beboer er det en stor tilfredsstillelse, at vi kan gøre noget til gavn for klimaet og miljøet. Samtidig er der økonomisk fornuft i at etablere solceller. Forhåbentlig kan vi inspirere andre ejendomme,” siger Helle Smed, næstformand i Frederiksgårdens bestyrelse.
Anlægget har en effekt på 56 KW – det svarer til det årlige, fulde forbrug i knap 30 typiske hovedstadslejligheder med to beboere eller til godt og vel en tredjedel af det fælles el-forbrug i Frederiksgården.
”35 pct. i selvforsyningsgrad er tæt på det optimale, fordi produktionen fra et solcelleanlæg dykker, når det er overskyet eller helt mørkt. Anlægget sparer klimaet for 11 tons CO2 hvert år, og med de nuværende elpriser vil investeringen være tjent hjem på 7-10 år – og anlæggets forventede levetid er 25, måske 40 år. Masser af ejendomme kunne gøre det samme som Frederiksgården,” forklarer projektleder Henrik Trustrup Andersen fra Peter Jahn & Partnere, der har været rådgiver på projektet.
WIHLBORGS UDLEJER 6300 KVM.
ERHVERVSLOKALER I GENNEMRENOVERET EJENDOM I SKOVLUNDE
Selv om mange virksomheder kigger mod det centrale København eller Nordhavn, når de skal bruge domiciler eller andre store kontorlokaler, er det stadig også muligt at finde store og gode lejere til lokaler af den type og med den beliggenhed, der var topmoderne for nogle årtier siden. Ejendomsselskabet Wihlborgs har således netop fundet lejere til 6300 i Skovlunde.
”Wihlborgs A/S har indgået længerevarende lejeaftaler med to markante virksomheder, som i efteråret 2024 flytter ind i det multifunktionelle erhvervsbyggeri på Meterbuen 27 i Skovlunde. Det drejer sig om elektronikvirksomheden EMRI, som leverer styresystemer til skibe, og ingeniør- og teknikvirksomheden Grønbech,” oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
De to virksomheder rykker ind i henholdsvis 3300 kvm. og 3000 kvm., der for begges vedkommende er fordelt på kontor og arealer til lager og montage. ”Vi ser frem til at byde vores to nye lejere velkomne på Meterbuen 27, hvor vi efter en omfattende renovering kan tilbyde EMRI og Grønbech det rigtige match mellem behov, arealer og anvendelse i klimavenlige, fleksible og komfortable rammer,” udtaler Palle Dybdal, kundechef hos Wihlborgs.
For begge virksomheder har det efter det oplyste været en vigtig bevæggrund, at ejendommen er nemt tilgængelig for medarbejderne – mange af dem bor i området, og for resten er der god infrastruktur til pendling.
”Det nye lejemål stemmer godt overens med, at vi gennem noget tid har haft et ønske om at flytte lidt ud af byen og gøre transporten nemmere for vores medarbejdere, hvoraf langt de fleste bor uden for selve København. Vi håber, at vores medarbejdere vil opleve, at det er blevet nemmere at komme på arbejde,” udtaler John Mathiesen, CEO i Grønbech.
For Grønbech spiller det også ind, at dens nuværende domicil i Sydhavn med tiden er blevet ”omringet” af boligbyggeri. Tidligere var det som bekendt et havne- og industrikvarter.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Nicklas Laustsen nicklas@partnermedier.dk Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Forsidefoto:
Udgiver:
EJENDOMDANMARK VÆLGER NYE MEDLEMMER TIL BESTYRELSE OG FORRETNINGSUDVALG
EjendomDanmark har netop afholdt årets generalforsamling. Her var der også valg til bestyrelsen, hvor bl.a. fire nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt. Det oplyser brancheorganisationen i en pressemeddelelse.
EjendomDanmarks samlede bestyrelse består nu af 33 personer, der samlet repræsenterer branchens bredde. Ifølge vedtægterne skal bestyrelsen nemlig have en bred repræsentativitet for medlemskredsen, ligesom bestyrelsesmedlemmer skal have ansvaret for virksomhedens ejendomsaktiviteter. Det er ifølge EjendomDanmarks formand, Henrik Dahl Jeppesen (billedet), alene styrket med de nyvalgte, og han ser frem til arbejdet med en ny bestyrelse:
”Vi afspejler vores medlemmer og branchen. Derfor er jeg enormt glad for at kunne byde Julie, Bettina, Mads og Søren velkommen til bestyrelsen. Jeg ser meget frem til det kommende bestyrelsessamarbejde med både nye og velkendte ansigter,” siger han.
De nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i EjendomDanmark er Bettina Lange, adm. direktør i KLP Ejendomme, Julie Rømsing, adm. direktør i Newsec Property Asset Management, Mads Guldbæk Jensen, adm. direktør i PWH Ejendomme A/S og Søren Tang Kristensen, adm. direktør i Industriens Pension.
Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig i et forretningsudvalg og formandskab. Henrik Dahl Jeppesen og Michael Nielsen fortsætter som henholdsvis formand og næstformand. I forretningsudvalget indtræder Frederik Barfoed, koncerndirektør i Barfoed Group.
”Frederik repræsenterer noget unikt i og for hele ejendomsbranchen. Med sit virke i en ejerledet virksomhed vil han også i forretningsudvalget tilføre gode og vigtige indsigter og kompetencer, og jeg sætter stor pris på, at han har lyst til at bidrage,” siger Henrik Dahl Jeppesen.
På dette års generalforsamling valgte Torben Black, adm. direktør i C.W. Obel Ejendomme, at udtræde fra bestyrelsen og derned også som medlem af forretningsudvalget. EjendomDanmark takker ham for hans store indsats, gode arbejde og engagement i og for organisationen.
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.
God læselyst!
Udenlandske investorer har længe fundet ejendomsinvesteringer i København interessante. Det gør de måske stadigvæk, men aktuelt finder de priserne for høje, sammenligning med hvad de skal betale i andre storbyer.
Foto: Flickr. / Maria Eklind
2023 bød på den laveste omsætning på ejendomsmarkedet i ti år. Tal fra første kvartal i år tyder imidlertid på, at omsætningen kan falde endnu mere.
Ny usikkerhed om renten får potentielle sælgere til at se tiden an, og de har råd til at vente, fordi de har langfristet finansiering af ejendommene.
Af Sten Thorup Kristensen
Man skal være forsigtig med at drage konklusioner af tal for enkelte måneder og kvartaler på ejendomsmarkedet. Nogle handler er store, og rene tilfældigheder kan afgøre, om de falder på den ene eller den anden side af et månedsskifte. Alligevel er det svært at overse et dystert budskab i de nyeste tal for transaktionsvolumen, som er fra marts måned, og som dermed også afrunder første kvartal: I forvejen har markedet været i meget lavt gear gennem 2023, og nu ser det ud til, at det er gået helt i stå, i den forstand at der skal en særlig situation til, før parterne når frem til en aftale. 7,4 mia. kr. blev der handlet erhvervsejendomme for i første kvartal, ifølge en opgørelse fra syv mæglervirksomheder. Til sammenligning var omsætningen 45 mia. kr. i hele 2023, som var det dårligste år siden 2014.
Kun segmentet industri/logistik ser der ud til at være liv i – det blev, som noget helt usædvanligt, det største i kvartalet. Men så meget værre er det for især boligsegmentet, der plejer at være suverænt størst.
Helt galt så det ud i marts måned. Her blev der kun handlet ejendomme for 1,2 mia. kr., og de vigtige udenlandske investorer var næsten helt fraværende. 91 pct. af investorerne var danske, mod 56 pct. over hele kvartalet.
Afventer repricing
Hvorfor denne stilhed på markedet? Spørger man mæglerne, er det helt korte svar, at købere og sælgere endnu ikke er nået til enighed om, hvor priserne skal ligge, efter at renterne kom et niveau op forrige år. Her i årets første måneder er afstanden mellem parterne måske endda blevet lidt større.
”Vi ser, at afkastkravene stadig bevæger sig. Der kommer en repricing i nogle segmenter. Nogle investorer har penge, men de produkter, de ønsker, er ikke tilgængelige på markedet. Og så er renterne steget, hvor alle har forventet det omvendte. Men vores capital markets-afdeling har travlt, og de har en god pipline. Så der er lidt optimisme, og alle tænker, at når sommeren kommer, og ECB (den
europæiske centralbank, red.) sætter renten ned, bliver det bedre,” siger Dragana Marina, analysechef i CBRE. Hun tilføjer, at det især er på såkaldte prime ejendomme, altså de bedste, at der er langt mellem handlerne. Disse ejendomme er også dem, hvor prissætningen er tættest knyttet til renten. På sekundære ejendomme, hvor en større del af værdiskabelsen kommer fra udvikling af ejendommene, er der er mere aktivitet.
Udenlandske investorer står af Også Joseph Alberti, analysechef i EDC Erhverv Poul Erik Bech, peger på den nye usikkerhed omkring renten som en af årsagerne til, at markedet er yderligere bremset op. Men samtidig nævner han, de danske ejendomsselskaber almindeligvis er så solide, at de ikke behøver handle her og nu. De har råd til at se tiden an.
”I modsætning til nogle af vores nabolande er vi begunstigede af en velfungerende finansieringskilde i form af realkreditlån. Men det betyder også, at ejerne ikke er
tvunget til at sælge. Samtidig har der, i hvert fald indtil for nyligt, været en tro på, at renterne vil komme nedad i løbet af året. Selv hvis man ikke tror på det længere, tror man på, at renterne, og dermed afkastkravene, kommer ned i de kommende år. Så giver det god mening at vente med at sælge,” siger Joseph Alberti.
Fraværet af tvangslignende salg betyder, at danske ejendomme kommer til at fremstå dyre – måske også dyrere, end de reelt er. Det gør nedturen for transaktionsvolumen selvforstærkende.
”Jeg må indrømme, at jeg ikke er særligt fortrøstningsfuld omkring transaktionsvolumen for hele 2024. Historisk set har Danmark haft en høj andel af internationale investorer, i forhold til markeder af samme størrelse. Lige nu, når de internationale investorer kigger på Danmark, sammenligner de os med nogle af vores lande og ser, at vores afkastkrav stadig er forholdsvis lave. Så spørger de sig selv, hvor der er størst chance for gevinst, og det er ikke her,” siger Joseph Alberti.
Kilde: Syv erhvervsmæglere
Med afsæt i et stærkt samarbejde kan EjendomDanmark nu lancere en opdatering af standarderhvervslejekontrakten med tilhørende ESG-klausuler.
EjendomDanmark har siden år 2000 udbudt en kontraktskabelon for erhvervslejeforhold. Markedet er dog under løbende forandring, og især fokusset på ESG vokser i disse år. Derfor lancerer EjendomDanmark nu en ny og opdateret standarderhvervslejekontrakt med tilhørende ESG-klausuler, der kan benyttes ved genforhandling og indgåelse af nye erhvervslejekontrakter.
Den nye standardkontrakt og de nye klausuler er blevet til i en fælles indsats, hvor flere af EjendomDanmarks medlemmer har bidraget med blandt andet viden og egne paradigmer. Med til udarbejdelsen har været Husen Advokater, Poul Schmith / Kammeradvokaten, Accura og Bech-Bruun.
”Samarbejde er essentielt, når vi i fællesskab skal være klar til at møde både nutidens og fremtidens behov. Derfor er jeg dybt taknemmelig for, at så mange dygtige kræfter har været en del af at videreudvikle standardkontrakten, der kommer hele branchen til gode,” siger Lena Hartmann, juridisk direktør i EjendomDanmark og fortsætter: ”ESG har fået stor betydning for samfundet og vores medlemmer. Derfor er jeg glad for, at fælles bidrag fra branchen har været med til at udvikle et sæt nye klausuler, der understøtter denne udvikling og også hjælper de mindre medlemmer til at kunne løfte denne opgave i fremtiden.” I de nye ESG-klausuler er der taget højde for de rapporteringskrav, som både udlejere og lejere i fremtiden kan forvente at skulle opfylde.
Samarbejde er vejen frem
At EjendomDanmark nu har fokus på at tilpasse produkterne til en virkelighed, hvor ESG fylder stadigt mere, falder ifølge Mette Qvist, underdirektør i EjendomDan-
Mette Qvist, underdirektør i EjendomDanmark
mark, helt i tråd med markedets generelle fokus på ESG. ”Fremtiden skal være grøn. Vores opgave er også at omforme det til noget brugbart de steder, hvor medlemmer i praksis støder på ESG-krav og -forventninger. Udarbejdelsen og opdateringen af erhvervslejekontrakten og de tilhørende klausuler er et eksempel på, at samarbejde er vejen frem på hele den grønne dagsorden. Ligesom de fungerer i samspil med Real ESG – The Real Estate Reporting Framework og andre værktøjer,” siger hun. Også fra branchen selv ses der positivt på både den opdaterede standarderhvervslejekontrakt og de nye ESG-klausuler:
”Det er meget positivt, at EjendomDanmark på denne måde bidrager med et konkrete ESG-tiltag i form af ESG-klausuler til lejekontrakter. Det vil ganske givet være et værdifuldt værktøj ifm. udarbejdelsen af aftaleforhold mellem lejer og udlejer. Vi hilser initiativet velkomment og ser gerne flere lignende tiltag fra brancheforeningen i fremtiden,” siger Morten Fassov, ESG-chef hos Danica Ejendomme.
”Samarbejde er essentielt, når vi i fællesskab skal være klar til at møde både nutidens og fremtidens behov. Derfor er jeg dybt taknemmelig for, at så mange dygtige kræfter har været en del af at videreudvikle standardkontrakten, der kommer hele branchen til gode,” siger Lena Hartmann, juridisk direktør i EjendomDanmark
”Uanset om udlejer har ret til at vælte stigninger i skatter og afgifter over på lejer, bør udlejer gøre sig kommercielle overvejelser omkring risikoen for opsigelse, tomgang og genudlejning, hvis den samlede leje efter stigningen overstiger markedslejen.”
EJENDOMSADVOKATEN
STEFFEN BANG-OLSEN
Advokat og partner, og fagligt forankret i Kromann Reumerts ejendomsteam. Kromann Reumert vil her på siden dele viden, der omhandler alle juridiske aspekter inden for fast ejendom.
Som følge af forsinkelser med udrulningen af det nye ejendomsvurderingssystem vil ejendomsskatter fra 2022 være baseret på midlertidige vurderinger. Det betyder i praksis, at størrelsen af de endelige ejendomsskatter fra 2022 frem til udsendelsen af endelige vurderinger (forventeligt i 2025) vil være uvis for langt de fleste erhvervsejendomme, og at udgifter til skatter og afgifter for visse ejendomme, i stedet for at stige gradvist og lineært, risikerer at stige pludseligt og væsentligt.
Lejefastsættelse
Det er vores erfaring, at lejer i forhandlingerne med udlejer primært vil have fokus på, hvad den samlede udgift for lejemålet udgør, da lejer ønsker en forudsigelig og stabil betaling med høj budgetkontrol. Betaler lejer for skatter og afgifter via driftsregnskabet, vil lejers fokus være på, hvad summen af lejen og driftsudgifter udgør (kontraktslejen). Fordelingen af de enkelte udgiftsposter i driftsregnskabet påkalder sig sædvanligvis ikke større interesse hos lejer, idet lejer primært vil forholde sig til kontraktslejens størrelse sammenholdt med lejers alternativer. Kontraktslejens fremtidige, forventede udvikling vil typisk ligeledes blive analyseret, idet den væsentligste faktor hidtil har været aftalt indeksering af lejen, eventuelt med minimum og maximum.
Hvad lejer er villig til at betale i kontraktsleje for et givent lejemål, vil dermed ske ud fra en vurdering af de samlede omkostninger, hvor den rene lejebetaling er baseret på en markedspris med fradrag af driftsudgifterne. Såfremt de nye ejendomsvurderinger resulterer i pludselige og væsentlige stigninger i skatter og afgifter, vil der dels opstå spørgsmål
om, hvorvidt udlejer har mulighed for at overvælte stigningerne i skatter og afgifter på lejer, dels om den samlede kontraktsleje dermed overstiger markedskontraktslejen.
Overvæltning af stigning i skatter og afgifter og betydning for markedsleje Udlejer vil have mulighed for at vælte stigninger i skatter og afgifter over på lejer, hvis lejer betaler for skatter og afgifter i tillæg til lejen via driftsregnskabet eller via varsling af en lejestigning i henhold til erhvervslejelovens § 10, medmindre parterne har aftalt andet.
Stiger kontraktslejen pludseligt og væsentligt på baggrund af en stigning i lejemålets udgifter til skatter og afgifter som følge af en ny endelig vurdering af ejendommen, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt den samlede leje dermed overstiger markedslejen. I sådanne tilfælde har det betydning om parterne har aftalt at fravige erhvervslejelovens § 13 om markedslejeregulering, idet bestemmelsen ellers finder udfyldende anvendelse.
Såfremt det er aftalt, at lejen ikke kan markedslejereguleres, bærer lejer ultimativt risikoen for stigningerne i skat-
ter og afgifter. I det tilfælde er lejers eneste kontraktuelle reaktionsmulighed at opsige lejemålet. Hvis der er aftalt uopsigelighed er lejer dog forpligtet til - potentielt i en længere periode - at opretholde lejeforholdet og betale en kontraktsleje, der ligger over markedslejen.
Uanset om udlejer har ret til at vælte stigninger i skatter og afgifter over på lejer, bør udlejer gøre sig kommercielle overvejelser omkring risikoen for opsigelse, tomgang og genudlejning, hvis den samlede leje efter stigningen overstiger markedslejen.
I forhandlingerne eller genforhandlingerne af en lejekontrakt er det derfor vigtigt for såvel lejer som udlejer at være opmærksom på og tage stilling til, hvordan risikoen for disse potentielle stigninger i skatter og afgifter fordeles mellem parterne. Heri kunne eksempelvis indgå overvejelser om en på forhånd aftalt omkostningsfordeling mellem lejer og udlejer eller en ekstraordinær opsigelsesadgang i en ellers aftalt uopsigelighedsperiode i tilfælde af, at de nye ejendomsvurderinger måtte medføre væsentlige stigninger i kontraktslejen.
Det har givet kompetencer til at være på forkant med den grønne udvikling. Sådan lyder det fra en af de virksomheder, der siden efteråret har deltaget i et læringsforløb om bæredygtighed i ejendomsbranchen.
Af Martin MitchellDer har været et overraskende tæt samarbejde mellem konkollegaer og en stor mængde nyttig viden, der kan give et forspring i arbejdet med bæredygtighed.
Sådan beskriver Tine Brockhuus, direktør i V.M. Brockhuus Ejendomme A/S, oplevelsen af at deltage i gratis læringsforløb om bæredygtighed i ejendomsbranchen. Det er blevet tilrettelagt af EjendomDanmark og Rambøll som en del af et større bæredygtighedsprojekt, der skal ruste branchens virksomheder til at arbejde strategisk med bæredygtighed og ESG.
Sammen med flere end 30 ejendomsvirksomheder fra hele landet har hun deltaget i tre såkaldte læringsdage, hvor de har modtaget ekspertoplæg, sparring med de andre i forløbet og inspiration fra virksomheder i branchen, der allerede arbejder med dagsordenen. Dertil har der været onlinesparring, mens deltagerne også har prøvetestet en helt ny, digital platform om bæredygtighed, der er åben for alle.
Virksomhederne i læringsforløbet har arbejdet med et bredt udsnit af bæredygtighedsemner. De har for eksempel skullet kortlægge deres egen værdikæde og deres motivation for at arbejde med bæredygtighed, men også forsøge at få en større forståelse for den indvirkning, deres virksomhedsdrift har på samfundet og planeten. På forkant med udviklingen
For Tine Brockhuus har månederne i læringsforløbet været udviklende – og givet en hel masse viden. Fra at høre undervisere benytte ukendte begreber i begyndelsen til
selv at få greb om det: ”Det var svært at forstå alle de nye begreber i begyndelsen, og jeg tænkte, at det ville have været rart at starte mere lavpraktisk med et klimaregnskab, og så tage de strategiske overvejelser derfra. Men nu er tiden gået, og jeg har efterhånden fået begreberne og emnet under huden” siger hun.
Hun fortæller også, at hun faktisk følte sig på forkant på flere områder inden forløbet, men har manglet at få nedskrevet sine indsatser og kommunikeret dem til sine kunder. Nu er hun bedre klædt på til at tage dialogen med sine kunder om ejendomsdata. Og hun endte sågar med at komme kunderne i forkøbet: ”Ved at deltage i dette læringsforløb, føler jeg, at vi har fået et forspring på ESG-dagsordenen i forhold til mange andre,” siger hun.
Ikke eksperter, men på vej
Julie Kirstine Jensen, der er administrationschef i Lea Ejendomspartner, en landsdækkende administrationsvirksomhed, beretter også om et læringsforløb, der har rustet hende og Lea Ejendomspartner til at tage hul på det komplekse arbejde forbundet med bæredygtighed og ESG i ejendomsbranchen.
Hun forklarer, at læringsforløbet har gjort det tydeligt for hende, at man ikke kan gabe over alting i den mangefacetterede bæredygtighedsdagsorden. Og at det er helt i orden.
”Læringsforløbet gør os ikke til eksperter, men vi er blevet klædt på til at arbejde videre. Vi er blevet opmærksomme på, at vi ikke kan eller bør begynde på alt, men vi har fået konkret viden om, hvor det præcist er, at vi som virksom-
hed kan gøre en forskel, og det skal vi arbejde videre med nu,” siger hun. Hun er især blevet inspireret af oplæggene fra virksomheder, der allerede er i gang med bæredygtighed, som har været meget ærlige i deres fortællinger om, hvad det vil sige at arbejde med bæredygtighed.
”Det har været øjenåbnende at se, at andre heller ikke kan svare på alting, men bare springer ud i det. Det gør os meget motiverede til at komme i gang nu.”
Åbenhed er højdepunktet
Tine Brockhuus fremhæver desuden vigtigheden af at kunne spare med sine konkollegaer i branchen. Derfor fremhæver hun særligt også den åbenhed og velvillighed, der har været til at dele viden og erfaringer, som et højdepunkt:
”Ingen har siddet og holdt på hemmeligheder, vi har delt plancher, indsigter og frustrationer med hinanden. Det har overrasket mig meget positivt. Det er som om, vi alle er indforståede med, at vi arbejder mod et højere mål her. Dagsordenen er så alvorlig, at det går ud over os alle sammen, hvis vi fejler,” siger Tine Brockhuus.
Julie Kirstine Jensen kommer med en lignende pointe om kollegaernes åbenhed.
”Det er enormt spændende, at vi har været så åbne og delt med hinanden i forløbet. Vi er vant til at sidde i hver vores kontor, men her er der en fælles forståelse for, at det her er en dagsorden, hvor vi godt kan og vil dele med hinanden. Og dét, selvom det kan være sårbart. Det er samtidig også en indsigt i, at andre faktisk lidt er samme sted som os, og at det er helt okay,” siger hun.
Vi har allerede udlejet 8.358 m², men der er stadig plads til jeres virksomhed. Udganspunktet er en af Københavns absolut bedste placeringer i en fantastisk velholdt og enestående bygning, vi alle kender – og som hilser rigtig mange mennesker godmorgen hver eneste dag. Vores hovedlejer er vokset ud af ejendommen, hvorfor vi
nu byder yderligere virksomheder indenfor i disse smukke omgivelser. Med udsigt til Nyboder og Kastellet venter en helt unik hverdag i historiske og grønne omgivelser. Få minutters gang fra ejendommen ligger Østerport Station, hvor der er forbindelse med både regionaltog, S-tog, metro og bus. 8.358 m² ud af 11.089 m² udlejet på rekordtid.
Store Kongensgade 128, parterre Udlejet 124 m2
Store Kongensgade 128, st. Udlejet 185 m2
Store Kongensgade 128, 1. th. Udlejet 336 m2
Store Kongensgade 130, 2. sal Udlejet 303 m2
Store Kongensgade 132, st. og parterre 405 m2
Store Kongensgade 132, 1. sal Udlejet 1.115 m2
Store Kongensgade 132, 2. sal 314 m2
Grønningen 17, st. Udlejet 172 m2
Grønningen 17, 1. sal Udlejet 884 m2
Grønningen 19, st. th. 232 m2
Grønningen 19, 5. + 6. sal 337 m2
Grønningen 23, 1. sal Udlejet 611 m2
Grønningen 25, st. Udlejet 517 m2